Mål for faglig udvikling | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich möchte klarere Ziele für meine berufliche Entwicklung in meiner jetzigen Rolle festlegen.

   Jeg vil gerne sætte tydeligere mål for min faglige udvikling i min nuværende rolle.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   klarere

   tydeligere

   Ziele

   mål

   berufliche

   faglig

   Entwicklung

   udvikling

   jetzigen

   nuværende

   Rolle

   rolle

   festlegen

   fastsætte

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her “jeg vil gerne”. möchte er den form, der bruges sammen med ich for at udtrykke et ønske på en høflig og ofte mindre direkte måde. Sammenlign: Ich möchte mehr lernen. — “Jeg vil gerne lære mere.” klarere beskriver Ziele som tydeligere i forhold til et sammenligningsgrundlag. Grundformen er klar, og komparativformen er klarer; i klarere Ziele får adjektivet desuden endelsen -e, fordi det står foran et flertalsord uden artikel. Ziele betyder “mål”. Det er flertal af das Ziel; i denne sætning er målene genstand for festlegen. Ental er ein Ziel, flertal Ziele. berufliche betyder her “faglig” eller “arbejdsmæssig” og beskriver Entwicklung. Grundformen er beruflich. I für meine berufliche Entwicklung står adjektivet foran et feminint navneord efter præpositionen für, som styrer akkusativ; med den bestemte form meine får adjektivet her endelsen -e. Entwicklung betyder “udvikling”. Det er et feminint navneord: die Entwicklung. Her står det i udtrykket für meine berufliche Entwicklung, hvor für styrer akkusativ. Formen meine berufliche Entwicklung passer til denne præpositionsforbindelse; akkusativformen er dog ikke særskilt synlig på alle disse ord, fordi femininum ental her har samme form som nominativ. jetzigen betyder “nuværende” i betydningen “den, der gælder nu”. Grundformen er jetzig. I in meiner jetzigen Rolle bruges in om en placering eller situation uden angivet bevægelse, og derfor står udtrykket i dativ. Det ses på meiner, og adjektivet får efter denne possessive bestemmelse endelsen -en. Rolle betyder “rolle”. Det er et feminint navneord: die Rolle. Her betyder in meiner jetzigen Rolle “i min nuværende rolle”. Det beskriver den funktion eller position, taleren befinder sig i, uden at sætningen nærmere angiver, hvilken rolle det er. festlegen betyder “at fastlægge” eller “at sætte”. Det er et adskilleligt verbum: i en hovedsætning kan præfikset fest stå foran, mens legen står sidst, for eksempel Ich lege ein Ziel fest. — “Jeg fastlægger et mål.” I den foreliggende sætning står infinitiven samlet som festlegen til sidst, fordi den følger möchte. Samlet er strukturen Ich möchte + klarere Ziele + für ... + in ... + festlegen: “Jeg vil gerne sætte tydeligere mål for min faglige udvikling i min nuværende rolle.”

2. Beginne damit, eine Stärke und eine Schwäche zu finden.

   Begynd med at finde én styrke og én svaghed.

   Beginne damit

   begynd med at

   eine Stärke

   en styrke

   eine Schwäche

   en svaghed

   zu finden

   at finde

   Uddybende forklaring

   Beginne damit: beginne er imperativ af beginnen for du, altså en opfordring til at starte. Beginnen er et stærkt verbum: ich beginne, du beginnst, er/sie beginnt; i imperativ til én person bruges Beginne!. damit betyder her “med det” og indleder mønstret Beginne damit, ... zu ... = “begynd med at ...”. Det er ikke det samme som den underordnende konjunktion damit i betydningen “så at”, som normalt indleder en ledsætning med et bøjet verbum. eine Stärke: Stärke betyder her en personlig eller faglig styrke, altså noget man er god til. Det er et feminint substantiv: die Stärke, og efter finden står det i akkusativ; for femininum har den ubestemte artikel samme form som i nominativ: eine. Ordet Stärke kan også betyde “styrke” i mere fysisk eller abstrakt forstand, men her passer betydningen “kompetence eller fordel”. Eksempel: Meine Stärke ist das Organisieren. — “Min styrke er at organisere.” eine Schwäche: Schwäche betyder her en personlig eller faglig svaghed, altså et område hvor man har vanskeligere ved noget. Det er også et feminint substantiv: die Schwäche; i denne akkusativforbindelse står artiklen derfor som eine. Et nyttigt modsætningspar er eine Stärke — “en styrke” og eine Schwäche — “en svaghed”. Eksempel: Geduld ist keine Schwäche. — “Tålmodighed er ikke en svaghed.” zu finden: finden er grundformen “at finde”, mens zu finden er infinitiven med zu. Her betyder den at identificere eller gøre sig klart, hvad ens styrke og svaghed er; den skal ikke forstås som en fysisk søgehandling. I mønstret damit, ... zu finden står infinitiven til sidst i infinitivgruppen. Eksempel: Ich versuche, eine Lösung zu finden. — “Jeg prøver at finde en løsning.” Samlet betyder Beginne damit, eine Stärke und eine Schwäche zu finden.: “Begynd med at finde én styrke og én svaghed.” Beginne damit giver opfordringen, eine Stärke und eine Schwäche angiver de to ting, der skal findes, og zu finden fuldender handlingen. Sætningen er formuleret som en direkte, neutral instruktion til én person.

3. Meine Stärke ist, Aufgaben zu organisieren, aber ich vermeide es oft, Ideen zu präsentieren.

   Min styrke er at organisere opgaver, men jeg undgår ofte at præsentere idéer.

   Stärke

   styrke

   Aufgaben

   opgaver

   zu organisieren

   at organisere

   aber

   men

   vermeide es

   undgår det

   oft

   ofte

   Ideen

   idéer

   zu präsentieren

   at præsentere

   Uddybende forklaring

   Stärke betyder her “styrke” i betydningen en evne eller kompetence. Formen Stärke er ental; flertalsformen er Stärken. I Meine Stärke viser Meine, at styrken tilhører taleren og står i overensstemmelse med det feminine entalsord Stärke. Aufgaben betyder “opgaver”. Det er flertal af Aufgabe; flertalsformen har her samme form i nominativ, akkusativ, dativ og genitiv, mens artiklen eller andre ledsagere kan vise kasus. Her er Aufgaben det, der organiseres. Eksempel: Ich erledige Aufgaben. — “Jeg løser opgaver.” zu organisieren betyder “at organisere”. organisieren er grundformen, og zu organisieren er infinitiv med zu. Efter ist beskriver denne infinitiv, hvad styrken består i: Eine Stärke ist, Probleme zu lösen. — “En styrke er at løse problemer.” aber betyder “men” og forbinder her to dele med kontrast: en styrke bliver stillet over for noget, taleren ofte undgår. vermeide es betyder “undgår det” i den faste konstruktion etwas vermeiden eller es vermeiden, etwas zu tun. vermeide er nutidsformen af vermeiden for ich; formen har ikke et skift i stammevokalen i denne nutidsbøjning, for eksempel du vermeidest. Her fungerer es som et foreløbigt objekt, mens handlingen efter kommaet præciserer, hvad der undgås. oft betyder “ofte” og angiver, at undgåelsen sker hyppigt, men ikke nødvendigvis hver gang. Det ændrer ikke selve verbets person eller tid. Ideen betyder “idéer”. Det er flertal af Idee; her er idéerne det, som taleren undgår at præsentere. Eksempel: Wir sammeln Ideen. — “Vi samler idéer.” zu präsentieren betyder “at præsentere”. präsentieren er grundformen, og zu präsentieren er infinitiv med zu. Sammen med vermeide es danner det mønstret Ich vermeide es, ... zu ...: “Jeg undgår at …”. Eksempel: Ich versuche, den Plan zu erklären. — “Jeg prøver at forklare planen.” Samlet siger Meine Stärke ist, Aufgaben zu organisieren, at talerens styrke er at organisere opgaver. aber markerer derefter kontrasten, og ich vermeide es oft, Ideen zu präsentieren siger, at taleren ofte undgår at præsentere idéer. Hele betydningen er derfor: “Min styrke er at organisere opgaver, men jeg undgår ofte at præsentere idéer.”

4. Dann wäre es sinnvoll, deine Präsentationsfähigkeiten zu entwickeln.

   Så ville det være nyttigt at udvikle dine præsentationsfærdigheder.

   Dann

   så

   wäre es

   ville det være

   sinnvoll

   nyttig; fornuftig

   deine

   dine

   Präsentationsfähigkeiten

   præsentationsfærdigheder

   zu entwickeln

   at udvikle

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her »så« eller »i så fald« og knytter udsagnet til den foreliggende situation. Som tidsadverb kan det også betyde »derefter«, men den betydning er ikke nødvendig her. wäre es består af wäre, Konjunktiv II af sein, og det upersonlige es. wäre er 3. person ental; grundformen er sein, og rækken er sein – ist – wäre. Her gør Konjunktiv II vurderingen mere hypotetisk eller betinget: »så ville det være«. es er ikke en bestemt person eller ting, men det grammatiske subjekt i konstruktionen es wäre sinnvoll, ... zu .... sinnvoll betyder her »nyttig« eller »fornuftig« i betydningen noget, der giver god mening at gøre. Det er et ubøjet adjektiv i denne placering efter wäre. Et eksempel: Es ist sinnvoll, regelmäßig zu üben. – »Det er fornuftigt at øve sig regelmæssigt.« deine er et possessivt bestemmelsesord: »din/dine«. Det henvender sig til én person i du-form, mens endelsen her passer til det efterfølgende substantiv i flertal: deine .... Det siger, at færdighederne forbindes med den person, der tiltales; det angiver ikke i sig selv, hvor mange færdigheder der er. Präsentationsfähigkeiten er et sammensat substantiv, der betyder »præsentationsfærdigheder«. Det står i flertal og er akkusativ efter entwickeln; tysk substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. Entalsformen er Präsentationsfähigkeit, mens flertalsformen er Präsentationsfähigkeiten. Et eksempel: Sie verbessert ihre Präsentationsfähigkeiten. – »Hun forbedrer sine præsentationsfærdigheder.« zu entwickeln er infinitiven »at udvikle«. Grundformen er entwickeln; zu markerer her infinitivkonstruktionen. Verbet står til sidst i den infinitiviske del. Et eksempel: Er versucht, seine Fähigkeiten zu entwickeln. – »Han prøver at udvikle sine færdigheder.« Samlet følger sætningen mønstret Dann wäre es sinnvoll, ... zu ...: »Så ville det være nyttigt at ...«. deine Präsentationsfähigkeiten er det, der skal udvikles, og hele udsagnet vurderer denne handling som nyttig eller fornuftig under den aktuelle betingelse.

5. Soll ich nach einem Mentor fragen oder während der Teambesprechungen üben?

   Skal jeg bede om en mentor eller øve mig under teammøder?

   Soll ich

   skal jeg

   Mentor

   mentor

   fragen

   spørge

   während

   under

   Teambesprechungen

   teammøder

   üben

   øve

   Uddybende forklaring

   Soll ich står først i et ja/nej-spørgsmål. soll er nutidsformen af sollen for ich; sammen med ich spørger det her, om det vil være passende eller tilrådeligt at gøre noget: “Skal jeg …?” Det er ikke det samme som will ich, der spørger om et ønske. Eksempel: Soll ich anfangen? – “Skal jeg begynde?” Mentor er et maskulint substantiv, der betyder en mentor. I nach einem Mentor står det efter præpositionen nach, som her betyder at spørge efter eller bede om en mentor. Derfor står einem i dativ; ein Mentor er grundformen i nominativ. Eksempel: Sie fragt nach einem Mentor. – “Hun spørger efter en mentor.” fragen betyder “at spørge” eller, med nach, “at spørge efter/bede om”. Det er infinitiven, som bruges efter soll: ich soll fragen. Mønstret nach + dativ fragen kan genbruges, når man spørger efter en person eller ting, for eksempel nach dem Weg fragen – “spørge om vej”. während betyder “under” eller “mens” og indleder her tidsleddet während der Teambesprechungen. Det angiver, hvornår øvelsen foregår. I standardsprog styrer während normalt genitiv; ved flertal har der dog samme form i genitiv og dativ, så formen viser ikke forskellen alene. Eksempel: Während des Kurses übe ich. – “Under kurset øver jeg mig.” Teambesprechungen er flertal af Teambesprechung, altså teammøder eller teamdrøftelser. Flertalsformen ses blandt andet på endelsen -en; den betegner her flere møder, ikke ét bestemt møde. Eksempel: Die Teambesprechungen beginnen früh. – “Teammøderne begynder tidligt.” üben betyder “at øve” eller “at træne”. Det står også i infinitiv, fordi det er koordineret med fragen efter soll: Soll ich ... fragen oder ... üben? På tysk er üben i denne sætning ikke refleksivt; den danske oversættelse “øve mig” udtrykker den naturlige danske formulering, men der står ikke et tysk refleksivt pronomen her. Eksempel: Ich übe jeden Tag. – “Jeg øver hver dag.” Hele spørgsmålet samler mønstret Soll ich A oder B?: taleren spørger, om det er bedst at spørge efter en mentor eller øve under teammøder. oder forbinder de to infinitivhandlinger, og det fælles subjekt ich samt soll gælder for begge. Den faste oversættelse er derfor: “Skal jeg bede om en mentor eller øve mig under teammøder?”

6. Beides könnte helfen, aber wähle zuerst ein messbares Ziel.

   Begge dele kan hjælpe, men vælg først ét mål, der kan måles.

   Beides

   begge dele

   könnte

   kunne måske

   helfen

   hjælpe

   aber

   men

   wähle

   vælg

   zuerst

   først

   messbares

   måleligt

   Ziel

   mål

   Uddybende forklaring

   Beides betyder her “begge dele” og samler de to tidligere nævnte muligheder: at spørge efter en mentor og at øve sig under teammøder. Formen beides bruges som selvstændigt pronomen for to ting samlet; den er ikke det samme som beide, der normalt står sammen med et flertalsord, som i beide Möglichkeiten (“begge muligheder”). könnte er Konjunktiv II af können og udtrykker her en mulig, ikke sikker virkning: “kunne måske”. I denne sætning står det i 3. person ental, fordi det samlede subjekt Beides behandles grammatisk som ental. En nyttig formrække er können – kann – könnte; könnte kan også bruges i andre sammenhænge til mere forsigtige eller hypotetiske formuleringer. helfen er infinitiven af helfen, “at hjælpe”. Efter könnte står det andet verbum i infinitiv: Beides könnte helfen svarer til “Begge dele kunne hjælpe”. Et kort eksempel er Das könnte helfen. – “Det kunne måske hjælpe.” aber forbinder to udsagn med kontrast: først en mulighed, derefter et valg. Det ændrer ikke formen på de verber, det forbinder. wähle er imperativ i du-form af wählen, “at vælge”. Det er en direkte opfordring til én person. Sammenlign du wählst (“du vælger”) med imperativen Wähle! (“Vælg!”). I eksemplet Wähle ein Ziel. betyder det “Vælg et mål.” zuerst er et tidsadverbium og betyder “først” eller “til at begynde med”. Her angiver det, at valget af målet skal ske før de næste skridt. Det er ikke selve imperativen og ændrer ikke wähle. messbares er adjektivet messbar, “målbar”, i bøjet form. Det beskriver Ziel: målet skal kunne vurderes eller måles på en konkret måde. Endelsen -es skyldes, at adjektivet står foran et intetkønnet entalsord i akkusativ efter ein: ein messbares Ziel. Grundformen er messbar; andre former er for eksempel ein messbares Ziel og ein messbarer Fortschritt, hvor endelsen følger det ord og den grammatiske sammenhæng, adjektivet står i. Ziel betyder “mål” i betydningen et ønsket resultat eller en målsætning. Det er et intetkønsord: das Ziel; i flertal hedder det die Ziele. I denne sætning er Ziel det direkte objekt for wähle, og ein messbares beskriver det. Et eksempel er Das Ziel ist klar. – “Målet er klart.” Samlet betyder Beides könnte helfen, aber wähle zuerst ein messbares Ziel: Begge dele kunne måske hjælpe, men vælg først ét mål, der kan måles. Første del vurderer de to muligheder som mulige hjælpemidler; efter aber kommer opfordringen om først at vælge et konkret målbart mål. Den følgende kontekst giver et eksempel på et sådant første mål: at give en kort opdatering på et teammøde.

7. Mein erstes Ziel wird sein, bald in einer Teambesprechung ein kurzes Update zu geben.

   Mit første mål bliver snart at give en kort opdatering på et teammøde.

   Mein

   min

   erstes

   første

   Ziel

   mål

   wird

   bliver

   sein

   være

   bald

   snart

   Teambesprechung

   teammøde

   kurzes

   kort

   Update

   opdatering

   zu geben

   at give

   Uddybende forklaring

   Mein står foran Ziel og betyder her “min”. Det er et possessivt bestemmelsesord i nominativ ental, neutrum, fordi Ziel er neutrum: mein Ziel. Det svarer ikke til det feminine meine eller flertalsformen meine. erstes betyder “første” og beskriver Ziel. Formen er neutrum ental i nominativ og har endelsen -es: mein erstes Ziel. Sammenlign for eksempel mein erster Versuch (maskulinum) og meine erste Aufgabe (femininum). Ziel betyder “mål” eller “formål”. Flertallet er Ziele. I denne sætning er det subjektet for det, der senere beskrives som målet. wird og sein danner sammen wird sein, “bliver” eller “vil være”. wird er 3. person ental af werden; sein er infinitiven “at være”. Konstruktionen kan bruges til at placere en tilstand eller identitet i fremtiden: Das wird schwierig sein. — “Det bliver svært.” bald betyder “snart” og angiver, at handlingen ligger i nær fremtid. Det ændrer ikke formen på de andre ord. in einer Teambesprechung betyder “på/i et teammøde”. Teambesprechung er et feminint sammensat substantiv; den lille formdel Team gør ikke hele ordet maskulint eller neutrum. Efter in bruges dativ her, fordi mødet fungerer som den sammenhæng eller lokalitet, hvor handlingen foregår. Derfor står det feminine ubestemte artikelord som einer; nominativ ville være eine Teambesprechung. kurzes betyder “kort” og beskriver Update. Update bruges her som et neutrum substantiv: das Update. Formen kurzes er neutrum ental i akkusativ efter ein: ein kurzes Update. Det er adjektivet kurzes, ikke substantivet Update, der bærer denne bøjningsendelse. Update betyder her en kort opdatering eller statusmeddelelse. Et praktisk eksempel er Ich gebe ein kurzes Update. — “Jeg giver en kort opdatering.” zu geben betyder “at give”. Det er zu plus infinitiven geben, en almindelig konstruktion efter sein, når man beskriver en handling, der udgør et mål eller en opgave: Es ist wichtig, zu üben. — “Det er vigtigt at øve sig.” Verbet geben har blandt andet formerne gibt i 3. person ental nutid, gab i datid og gegeben som perfektum participium. Hele strukturen er Mein erstes Ziel wird sein, ... zu geben: “Mit første mål bliver at give ...”. Derefter angiver bald, hvornår det sker, in einer Teambesprechung, hvor eller i hvilken sammenhæng det sker, og ein kurzes Update, hvad der gives. Den samlede betydning er derfor: “Mit første mål bliver snart at give en kort opdatering på et teammøde.”

8. Das ist konkret genug, um es später zu bewerten.

   Det er konkret nok til, at man kan vurdere det senere.

   Das ist

   Det er

   konkret

   konkret

   genug

   nok

   um … zu bewerten

   til at vurdere

   später

   senere

   Uddybende forklaring

   Das ist: Das betyder her “det” og fungerer som subjekt; den præcise reference fremgår ikke af den faste sætning. ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Eksempel: Das ist gut. — “Det er godt.” konkret: Her betyder adjektivet “konkret” eller “specifikt”. Efter ist står det prædikativt og får ikke en adjektivendelse: Der Plan ist konkret. — “Planen er konkret.” genug: betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Efter et adjektiv angiver det, at graden er tilstrækkelig: klar genug — “klar nok”, groß genug — “stor nok”. um ... zu bewerten: Denne um ... zu-konstruktion følger her efter genug og angiver, hvad der er muligt eller tilstrækkeligt på grund af graden: “til at vurdere”. Den er altså ikke bedst forstået som et formål, som om nogen først beslutter sig for at vurdere noget. bewerten betyder “at vurdere”, og zu bewerten er infinitiven med zu. I konstruktionen står infinitiven til sidst: Das ist klar genug, um den Plan zu bewerten. — “Det er klart nok til at vurdere planen.” es betyder “det” og er akkusativobjekt for bewerten; den faste sætning identificerer ikke nærmere, hvad es henviser til. später: betyder “senere” og angiver, at vurderingen sker på et senere tidspunkt. Det ændrer ikke verbets form. Eksempel: Wir besprechen das später. — “Vi taler om det senere.” Samlet følger sætningen mønstret Das ist [adjektiv] genug, um es später zu [verb]: Det er tilstrækkeligt konkret til, at man kan vurdere det senere. es er det, der skal vurderes, mens später angiver tidspunktet for vurderingen.

9. Ich möchte auch Feedback dazu bekommen, wie klar ich bin, nicht nur zu meinem Selbstvertrauen.

   Jeg vil også gerne have feedback på, hvor tydelig jeg er, ikke kun på min selvtillid.

   möchte

   vil gerne

   auch

   også

   Feedback

   feedback

   dazu

   om det

   bekommen

   få

   wie

   hvor

   klar

   tydelig

   bin

   er

   nicht nur

   ikke kun

   zu meinem Selbstvertrauen

   på min selvtillid

   Uddybende forklaring

   möchte udtrykker her et ønske: “vil gerne”. Det er 1. person ental af Konjunktiv II-formen af mögen; denne form bruges ofte høfligt til at udtrykke et ønske. Den står sammen med infinitiven bekommen, som kommer senere. Et nyttigt mønster er Ich möchte + infinitiv: Ich möchte lernen. — “Jeg vil gerne lære.” auch føjer dette ønske til noget andet: “også”. Det viser, at feedbacken er et ekstra ønsket punkt. Feedback er et tysk låneord for tilbagemelding eller vurdering. Som substantiv skrives det med stort begyndelsesbogstav. Her er det det, taleren gerne vil modtage. dazu betyder her “om det” og knytter feedbacken til det emne, der udfoldes i wie klar ich bin. Det peger altså på indholdet “hvor tydelig jeg er”. bekommen er infinitiven “at få” eller “at modtage”. Efter möchte står den i infinitiv: Ich möchte Feedback bekommen — “Jeg vil gerne have feedback.” wie indleder her et indirekte spørgsmål om graden: “hvor”. Mønstret wie + adjektiv svarer til “hvor + tillægsord”, som i wie klar — “hvor tydelig”. klar betyder i denne sammenhæng “tydelig” om talerens egen kommunikation. Som adjektiv kan det bruges i sammenligninger: klar — “klar/tydelig”, klarer — “klarere”, am klarsten — “klarest”. bin er 1. person ental i nutid af sein — “at være”. Formen passer til subjektet ich: ich bin; for eksempel hedder det du bist med du. I wie klar ich bin står ich bin inde i den indirekte spørgesætning, og verbet står derfor til sidst i denne del. nicht nur betyder “ikke kun”. Det markerer, at feedbacken om, hvor tydelig taleren er, ikke er det eneste ønskede emne. Udtrykket står ofte over for sondern auch — “men også”; her er den anden del underforstået, mens auch allerede står tidligere i sætningen. zu meinem Selbstvertrauen betyder her “på min selvtillid”. Selbstvertrauen er et intetkønssubstantiv: das Selbstvertrauen. Efter præpositionen zu står det i dativ, og det possessive ord får formen meinem: zu meinem Selbstvertrauen. Formen meinem viser altså dativ, ental og intetkøn i denne nominalgruppe; den beskriver ikke et ekstra antal. Sætningen samles sådan: Ich möchte ... bekommen betyder “Jeg vil gerne have ...”. auch Feedback dazu angiver, at taleren også ønsker feedback om et bestemt emne, og wie klar ich bin udfolder emnet som “hvor tydelig jeg er”. Til sidst begrænser nicht nur zu meinem Selbstvertrauen ønsket: feedbacken skal ikke kun handle om talerens selvtillid, men også om talerens tydelighed. Den samlede betydning er derfor: “Jeg vil også gerne have feedback på, hvor tydelig jeg er, ikke kun på min selvtillid.”

10. Klare Kriterien machen Ziele für die berufliche Entwicklung konkreter und praktischer.

    Klare kriterier gør mål for faglig udvikling mere konkrete og praktiske.

    Klare

    klare

    Kriterien

    kriterier

    machen

    gør

    Ziele

    mål

    berufliche

    faglig

    Entwicklung

    udvikling

    konkreter

    mere konkrete

    praktischer

    mere praktiske

    Uddybende forklaring

    Klare beskriver her Kriterien: endelsen -e viser stærk bøjning i nominativ flertal. Grundformen er klar (tydelig/let at forstå). Et eksempel er: klare Regeln — “klare regler”. Kriterien betyder her målestokke eller krav, som man vurderer noget efter. Entalsformen er das Kriterium, mens flertalsformen er die Kriterien; det er altså ikke et almindeligt tysk flertalsmønster med -e. Eksempel: Ein wichtiges Kriterium ist die Genauigkeit. — “Et vigtigt kriterium er nøjagtighed.” machen er nutidsformen i 3. person flertal af machen, “at gøre/lave”. I mønstret etwas ... machen kan verbet tage et objekt og beskrive en ændring i det: Die Übungen machen den Text klarer. — “Øvelserne gør teksten tydeligere.” Her er subjektet Klare Kriterien, derfor står verbet i flertal: machen. Ziele betyder “mål” og er flertal af das Ziel. Formen i ental er Ziel, og flertallet dannes med -e og ændrer ikke vokalen. Eksempel: Wir setzen uns neue Ziele. — “Vi sætter os nye mål.” berufliche betyder “faglig/erhvervsmæssig” her. Grundformen er adjektivet beruflich, som beskriver noget, der vedrører arbejde eller et erhverv. I für die berufliche Entwicklung står det foran et hunkønsord i akkusativ ental; den bestemte artikel die og adjektivendelsen -e viser denne form. Eksempel: berufliche Erfahrungen — “erhvervserfaring”. Entwicklung betyder “udvikling” og er et hunkønsord: die Entwicklung. Det hænger sammen med verbet entwickeln, “at udvikle”, men substantivet betegner selve processen eller resultatet. Eksempel: Die Entwicklung dauert lange. — “Udviklingen tager lang tid.” konkreter er komparativ af konkret: konkret — “konkret”, konkreter — “mere konkret”, am konkretesten — “mest konkret”. Efter machen beskriver det den tilstand, som Ziele får: målene bliver mere konkrete. Komparativen står her som prædikativ og bøjes derfor ikke efter Ziele. praktischer er på samme måde komparativ af praktisch: praktisch — “praktisk”, praktischer — “mere praktisk”, am praktischsten — “mest praktisk”. Det er forbundet med konkreter med und, så målene får begge egenskaber: de bliver mere konkrete og mere praktiske. Hele mønstret er Subjekt machen Objekt für ... Komparativ und Komparativ: Klare Kriterien er det, der skaber virkningen, machen betyder “gør”, og Ziele er det, der ændrer sig. für die berufliche Entwicklung afgrænser, hvad målene gælder for: den faglige udvikling. Derfor betyder hele sætningen: “Klare kriterier gør mål for faglig udvikling mere konkrete og praktiske.”