En fokuseret studieplan | Lær tysk på dansk

Om denne lektion

Med En fokuseret studieplan kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på tysk.

Dialog

Ich lerne jeden Tag, aber meine Fortschritte wirken immer noch ungleichmäßig.

Ih lærne jeeden taak, aa-ba majne fortsjritte virken immer nokh unglajhmæssih. Jeg studerer hver dag, men mine fremskridt føles stadig ujævne.

Welcher Teil klappt am wenigsten, wenn du mit anderen sprichst?

Velha tajl klapt am veenihsten, væn du mit andren sjprihst? Hvilken del fungerer dårligst, når du taler med andre?

Am schwersten ist das Zuhören, besonders wenn die Leute in normalem Tempo sprechen.

Am sjværsten ist das tsuuhøren, besondårs væn dii lojte in normalem tempo sjprehen. Det er lytteforståelsen, især når folk taler i et naturligt tempo.

Dann verbringe mehr Zeit mit dem Zuhören, bevor du neue Grammatikübungen dazunimmst.

Dann færbringe meer tsajt mit dem tsuuhøren, befoor du noje grammatik-ybungen datsunimst. Så brug mere tid på at lytte, før du tilføjer nye grammatikøvelser.

Wie kann ich erkennen, ob ich besser werde, ohne ständig Tests zu machen?

Vii kan ih erkennen, op ih besser veerde, oone sjtændih tests tsu makhen? Hvordan kan jeg vide, om jeg bliver bedre, uden hele tiden at tage prøver?

Verwende dieselbe kurze Aufnahme zweimal und vergleiche, was du verstanden hast.

Færvende diiselbe korte aufnaame tsvajmaal unt færglajhe, vas du fær-sjtaanden hast. Brug den samme korte optagelse to gange, og sammenlign, hvad du forstod.

Das gibt mir einen klareren Maßstab, als jeden Tag das Material zu wechseln.

Das giipt miir ajnen klaareren maasjstaap, als jeeden taak das materii-aal tsu vekseln. Det giver mig en tydeligere målestok end at skifte materiale hver dag.

Es zeigt auch, ob deine Strategie funktioniert, nicht nur, wie lange du gelernt hast.

Es tsajkt aukh, op dajne sjtrategii funktioniirt, niht nuur, vii lange du gelernt hast. Det viser også, om din strategi virker, ikke bare hvor længe du har studeret.

Ich könnte einmal pro Woche meine Notizen durchgehen und danach etwas anpassen.

Ih kønte ajnmaal proo vokhe majne notiitsen durhgeen unt danaakh etvas anpassen. Jeg kunne gennemgå mine noter en gang om ugen og justere derefter.

So eine kurze Wiederholung kann dafür sorgen, dass dein Üben gezielt bleibt.

Soo aajne korte viiderhoolung kan da-fyyr sorgen, das dajn yyben gets iilt blajpt. En lille gennemgang som den kan holde din træning målrettet.

Ord for ord

Ich «Ich» betyder «jeg» og er talerens subjekt i «Ich lerne jeden Tag». Brug det som subjekt, når du fortæller, hvad du selv gør.

lerne «lerne» betyder her «lærer» eller «studerer» i «Ich lerne jeden Tag». Det er verbformen, der bruges sammen med «Ich»; grundformen er lernen.

jeden «jeden» betyder «hver» i tidsudtrykket «jeden Tag». Det står foran tidsordet «Tag» for at angive, at noget sker hver dag.

Tag «Tag» betyder «dag» i «jeden Tag». Hele udtrykket bruges til at fortælle, hvor ofte noget sker.

aber «aber» betyder «men» og forbinder to dele, der står i kontrast: «Ich lerne jeden Tag, aber meine Fortschritte ...». Brug det til at skifte fra en oplysning til en begrænsning eller modsætning.

meine «meine» betyder «mine» og viser, at «Fortschritte» hører til taleren. Det står foran det ord, der beskriver det, man ejer eller har; grundformen er mein.

Fortschritte «Fortschritte» betyder «fremskridt» i «meine Fortschritte». Det er flertalsformen af Fortschritt og er det, der beskrives som ujævnt.

wirken «wirken» betyder her «virker» eller «fremstår» i «meine Fortschritte wirken ...». Formen bruges sammen med flertalsordet «Fortschritte»; mønstret «etwas wirkt ...» bruges, når noget virker på en bestemt måde.

immer I «immer noch» arbejder «immer» sammen med «noch» om at vise, at en tilstand fortsætter. Her bidrager hele udtrykket til betydningen «stadig», ikke «immer» alene.

noch I «immer noch» arbejder «noch» sammen med «immer» om at vise, at noget fortsat er tilfældet. Hele udtrykket betyder her «stadig».

ungleichmäßig «ungleichmäßig» beskriver fremskridtene som ujævne eller uensartede i «meine Fortschritte wirken immer noch ungleichmäßig». Det bruges efter «wirken» til at beskrive, hvordan noget fremstår.

Welcher «Welcher» betyder «hvilken» i spørgsmålet «Welcher Teil klappt am wenigsten ...?». Det står foran «Teil» og bruges til at spørge, hvilken del man mener.

Teil «Teil» betyder «del» i «Welcher Teil». Her handler det om en bestemt del af sprogindlæringen; mønstret «welcher Teil ...?» bruges til at spørge, hvilken del af noget der menes.

klappt «klappt» betyder her «fungerer» eller «lykkes» i «Welcher Teil klappt am wenigsten?». Det er formen, der bruges med «Teil»; «etwas klappt» kan bruges, når man vurderer, om noget fungerer.

am «am» er her en fast del af sammenlignende udtryk som «am wenigsten» og «Am schwersten». Sammen med superlativformen markerer det den højeste eller laveste grad.

wenigsten «wenigsten» betyder «mindst» i «klappt am wenigsten». Sammen med «am» bruges det til at udpege det, der fungerer i lavest grad.

wenn «wenn» betyder her «når» i «wenn du mit anderen sprichst». Det indleder en situation eller betingelse, som forklarer, hvornår noget sker.

du «du» betyder «du» og henvender sig direkte til den anden person i «wenn du mit anderen sprichst». Brug det som subjekt, når du taler uformelt til én person.

mit «mit» betyder «med» i «mit anderen sprechen». Det forbinder handlingen at tale med de personer, man taler sammen med; mønstret «mit jemandem sprechen» bruges om en samtale.

anderen «anderen» betyder «andre» i «mit anderen». Her henviser det til andre mennesker, som man taler med; udtrykket «mit anderen» bruges til at angive samtalepartnerne.

sprichst «sprichst» betyder «taler» i «du mit anderen sprichst». Det er formen af sprechen, der bruges sammen med «du»; «mit anderen sprechen» er et genbrugeligt mønster for at tale med andre.

schwersten «schwersten» betyder «sværest» i «Am schwersten ist das Zuhören». Det er superlativformen af schwer og udpeger det, der opleves som vanskeligst.

ist «ist» betyder «er» i «Am schwersten ist das Zuhören». Det forbinder vurderingen «Am schwersten» med det, der er sværest; grundformen er sein.

das «das» er den bestemte artikel foran «Zuhören» i «das Zuhören». Her gør artiklen det muligt at bruge handlingen som et navneord for lytning.

Zuhören «Zuhören» betyder «lytning» i «das Zuhören». Det er en handling, der er gjort til et navneord, og den bruges her som den del af sprogindlæringen, der er sværest.

besonders «besonders» betyder «især» i «besonders wenn die Leute ... sprechen». Det fremhæver den situation, der er særlig relevant; mønstret «besonders wenn ...» bruges til at fremhæve en bestemt omstændighed.

die «die» er den bestemte artikel foran «Leute» i «die Leute». Sammen med «Leute» henviser det til de personer, der omtales i situationen.

Leute «Leute» betyder «folk» eller «mennesker» i «die Leute». Her er det de mennesker, der taler; ordet bruges ofte om mennesker som gruppe.

in «in» betyder her «i» i udtrykket «in normalem Tempo». Sammen med «Tempo» angiver det den hastighed eller måde, som folk taler på.

normalem «normalem» betyder «normalt» i «in normalem Tempo». Formen står sammen med «Tempo» og beskriver, at taletempoet er almindeligt eller naturligt.

Tempo «Tempo» betyder «tempo» eller «hastighed» i «in normalem Tempo». Udtrykket bruges til at beskrive, hvor hurtigt nogen taler eller gør noget.

sprechen «sprechen» betyder «tale» i «die Leute ... sprechen». Formen bruges her sammen med flertalssubjektet «die Leute»; mønstret «mit anderen sprechen» betyder at tale med andre.

Dann «Dann» betyder her «så» eller «derefter» og indleder det næste råd: «Dann verbringe mehr Zeit ...». Det bruges til at vise en konsekvens eller det næste trin i en samtale.

verbringe «verbringe» betyder «brug» eller «tilbring» i rådet «verbringe mehr Zeit mit dem Zuhören». Det er en opfordring til at bruge tid på noget; mønstret «Zeit mit etwas verbringen» angiver, hvad tiden bruges på.

mehr «mehr» betyder «mere» i «mehr Zeit». Det viser, at mængden af tid skal øges; mønstret «mehr Zeit mit etwas verbringen» bruges til at anbefale mere tid til en aktivitet.

Zeit «Zeit» betyder «tid» i «mehr Zeit». Sammen med «verbringen» beskriver det den tid, man bruger på en aktivitet.

dem «dem» er den bestemte artikel foran «Zuhören» i «mit dem Zuhören». Formen bruges her efter «mit» og gør lytningen til det, man bruger tiden på.

bevor «bevor» betyder «før» i «bevor du neue Grammatikübungen dazunimmst». Det indleder en handling, der skal ske før en anden; i denne ledsætning står verbet «dazunimmst» til sidst.

neue «neue» betyder «nye» i «neue Grammatikübungen». Det beskriver grammatikøvelser, som endnu ikke er føjet til planen; mønstret «neue Übungen» bruges om nye øvelser.

Grammatikübungen «Grammatikübungen» betyder «grammatikøvelser». I «neue Grammatikübungen dazunimmst» er det de øvelser, der eventuelt skal føjes til studieplanen.

dazunimmst «dazunimmst» betyder «føjer til» i «du neue Grammatikübungen dazunimmst». Det er formen af dazunehmen sammen med «du», og fordi verbet står i en ledsætning, står det til sidst.

Wie «Wie» betyder «hvordan» i spørgsmålet «Wie kann ich erkennen ...?». Det spørger til måden, hvorpå noget kan afgøres eller gøres.

kann «kann» betyder «kan» i «Wie kann ich erkennen ...?». Det er formen af können sammen med «ich» og viser mulighed eller evne til at afgøre noget.

erkennen «erkennen» betyder her «afgøre» eller «se» i «kann ich erkennen, ob ...». Det står efter modalverbet «kann»; mønstret «erkennen, ob ...» bruges til at afgøre, om noget er tilfældet.

ob «ob» betyder «om» eller «hvorvidt» i «ob ich besser werde». Det indleder en ledsætning, der indeholder det, man vil afgøre; verbet står til sidst i ledsætningen.

besser «besser» betyder «bedre» i «ob ich besser werde». Det sammenligner den nuværende udvikling med en tidligere tilstand; mønstret «besser werden» bruges om at blive bedre.

werde «werde» betyder «bliver» i «ob ich besser werde». Det er formen af werden sammen med «ich» og står til sidst i ledsætningen efter «ob».

ohne «ohne» betyder «uden» i «ohne ständig Tests zu machen». Det viser, at noget sker uden en bestemt handling; mønstret «ohne ... zu + infinitiv» bruges til at angive, hvad man undlader.

ständig «ständig» betyder «hele tiden» eller «konstant» i «ständig Tests zu machen». Det beskriver, hvor ofte testene tages, og bruges foran handlingen, det beskriver.

Tests «Tests» betyder «tests» eller «prøver» i «Tests zu machen». Sammen med «machen» beskriver det at tage eller gennemføre prøver.

zu «zu» markerer infinitivkonstruktionen «zu machen» i «ohne ständig Tests zu machen». Her er det en del af mønstret «ohne ... zu + infinitiv» og skal forstås sammen med «machen».

machen «machen» betyder «tage» eller «lave» i udtrykket «Tests zu machen». Sammen med «Tests» bruges det om at tage eller gennemføre prøver; formen står som infinitiv efter «zu».

Verwende «Verwende» betyder «brug» eller «anvend» i rådet «Verwende dieselbe kurze Aufnahme zweimal». Det er en direkte opfordring til at bruge en bestemt optagelse; grundformen er verwenden.

dieselbe «dieselbe» betyder «den samme» i «dieselbe kurze Aufnahme». Det fremhæver, at optagelsen skal være identisk begge gange, ikke en ny optagelse.

kurze «kurze» betyder «korte» i «kurze Aufnahme». Det beskriver optagelsens længde; mønstret «eine kurze Aufnahme» kan bruges om en kort lydoptagelse.

Aufnahme «Aufnahme» betyder «optagelse» i «kurze Aufnahme». Her er det en lydoptagelse, som eleven skal høre to gange og sammenligne forståelsen af.

zweimal «zweimal» betyder «to gange» i «Verwende dieselbe kurze Aufnahme zweimal». Det angiver, hvor mange gange den samme optagelse skal bruges.

und «und» betyder «og» og forbinder de to opfordringer «Verwende ...» og «vergleiche ...». Brug det til at føje en anden handling til den første.

vergleiche «vergleiche» betyder «sammenlign» i «vergleiche, was du verstanden hast». Det er en direkte opfordring til at holde to resultater op mod hinanden; grundformen er vergleichen.

was «was» betyder «hvad» i «was du verstanden hast». Det indleder den del, der beskriver, hvad eleven sammenligner; i denne konstruktion følger en ledsætning.

verstanden «verstanden» betyder «forstået» i «was du verstanden hast». Det er den form, der sammen med «hast» beskriver noget, eleven har forstået; grundformen er verstehen.

hast «hast» betyder «har» i «verstanden hast». Det er formen af haben sammen med «du» og hjælper med at danne betydningen «har forstået».

gibt «gibt» betyder «giver» i «Das gibt mir einen klareren Maßstab». Det beskriver, at metoden giver taleren et tydeligere mål for vurderingen; grundformen er geben.

mir «mir» betyder «mig» i «gibt mir». Det viser, hvem der modtager det, som metoden giver; mønstret «etwas gibt mir ...» bruges til at sige, hvad noget giver mig.

einen «einen» svarer her til «en» og står foran «klareren Maßstab» i «gibt mir einen klareren Maßstab». Det markerer den bestemte genstand, som taleren får gennem metoden.

klareren «klareren» betyder «tydeligere» i «einen klareren Maßstab». Det sammenligner denne målestok med en mindre tydelig målestok; formen beskriver «Maßstab».

Maßstab «Maßstab» betyder «målestok» eller «mål for vurdering» i «einen klareren Maßstab». Her er det et grundlag for at vurdere, hvor godt lytteforståelsen udvikler sig.

als «als» betyder «end» i sammenligningen «einen klareren Maßstab, als jeden Tag das Material zu wechseln». Det forbinder det, der vurderes som tydeligere, med det, der sammenlignes med.

Material «Material» betyder «materiale» i «das Material zu wechseln». Her henviser det til det læringsmateriale, eleven bruger; «das Material wechseln» betyder at skifte materiale.

wechseln «wechseln» betyder «skifte» i «das Material zu wechseln». Det står som infinitiv efter «zu» og bruges her om at skifte læringsmateriale.

Es «Es» betyder «det» i «Es zeigt auch ...». Det henviser her til den foreslåede metode eller sammenligning, som netop er blevet nævnt; det fungerer som subjekt for «zeigt».

zeigt «zeigt» betyder «viser» i «Es zeigt auch, ob ...». Det er formen af zeigen sammen med «Es» og bruges her om, hvad metoden kan afsløre.

auch «auch» betyder «også» i «Es zeigt auch ...». Det føjer denne funktion til den tidligere nævnte funktion; placeringen fremhæver, at metoden viser noget yderligere.

deine «deine» betyder «din» i «deine Strategie». Det viser, at strategien tilhører den person, der bliver talt til; grundformen er dein.

Strategie «Strategie» betyder «strategi» i «deine Strategie funktioniert». Her er det den plan eller metode, eleven bruger til at lære.

funktioniert «funktioniert» betyder «fungerer» i «deine Strategie funktioniert». Det vurderer, om strategien giver det ønskede resultat; grundformen er funktionieren.

nicht I «nicht nur, wie lange du gelernt hast» bidrager «nicht» til en begrænsende kontrast. Den samlede betydning kommer fra «nicht nur», som viser, at varigheden ikke er det eneste, der tæller.

nur I «nicht nur, wie lange du gelernt hast» betyder «nur» «kun» eller «bare». Sammen med «nicht» begrænser det ikke vurderingen til den tid, eleven har studeret.

lange «lange» betyder «længe» i «wie lange du gelernt hast». Sammen med «wie» bruges det til at spørge, hvor lang tid noget har varet.

gelernt «gelernt» betyder «lært» eller «studeret» i «wie lange du gelernt hast». Det er formen af lernen, der sammen med «hast» beskriver noget, eleven har gjort.

könnte «könnte» betyder «kunne» i «Ich könnte einmal pro Woche ...». Det udtrykker en mulig plan eller idé snarere end en fast beslutning; grundformen er können.

einmal «einmal» betyder «en gang» i «einmal pro Woche». Sammen med «pro Woche» angiver det, at gennemgangen sker én gang hver uge.

pro «pro» betyder «pr.» i «pro Woche». Det angiver en fast hyppighed eller måleenhed; «einmal pro Woche» betyder én gang om ugen.

Woche «Woche» betyder «uge» i «pro Woche». Udtrykket bruges til at angive, hvilken tidsperiode hyppigheden regnes inden for.

Notizen «Notizen» betyder «noter» i «meine Notizen durchgehen». Det er de skriftlige optegnelser, som eleven vil gennemgå; grundformen er Notiz.

durchgehen «durchgehen» betyder «gennemgå» i «meine Notizen durchgehen». Det står som infinitiv efter «könnte» og bruges her om at se sine noter igennem på en systematisk måde.

danach «danach» betyder «derefter» i «und danach etwas anpassen». Det viser, at tilpasningen sker efter gennemgangen; brug det til at henvise til det, der netop er nævnt.

etwas «etwas» betyder «noget» i «etwas anpassen». Det fungerer som en ubestemt genstand for «anpassen», fordi det endnu ikke er specificeret, hvad der skal justeres.

anpassen «anpassen» betyder «tilpasse» eller «justere» i «danach etwas anpassen». Det står som infinitiv efter «könnte»; mønstret «etwas anpassen» bruges, når man ændrer noget, så det passer bedre.

So «So» betyder «sådan» i «So eine kurze Wiederholung». Sammen med «eine kurze Wiederholung» henviser det til en gennemgang af den type, der netop er blevet beskrevet.

eine «eine» svarer til «en» i «So eine kurze Wiederholung». Det introducerer én kort gennemgang som et eksempel på den foreslåede praksis.

Wiederholung «Wiederholung» betyder «gennemgang» eller «repetition» i «So eine kurze Wiederholung». Her er det en kort, regelmæssig kontrol af læringen; ordet kan bruges om at tage noget op igen.

dafür sorgen «dafür sorgen» betyder her «sørge for» eller «medføre», at noget sker, i «dafür sorgen, dass dein Üben gezielt bleibt». «dafür» peger på det resultat, der skal opnås, mens «sorgen» udtrykker, at man sikrer dette resultat. Det genbrugelige mønster er «dafür sorgen, dass + ledsætning».

dass «dass» betyder «at» i «dafür sorgen, dass dein Üben gezielt bleibt». Det indleder den ledsætning, der forklarer, hvilket resultat man sørger for; verbet står til sidst i ledsætningen.

dein «dein» betyder «din» i «dein Üben». Det viser, at øvelsen eller træningen tilhører den person, der bliver talt til; grundformen er dein.

Üben «Üben» betyder «øvelse» eller «træning» i «dein Üben». Det er en handling, der er brugt som et navneord, og den beskriver elevens praktiske sprogarbejde.

gezielt «gezielt» betyder «målrettet» eller «fokuseret» i «dein Üben gezielt bleibt». Det beskriver, at træningen holder sig rettet mod et bestemt mål; det bruges her efter «bleibt».

bleibt «bleibt» betyder «forbliver» i «dein Üben gezielt bleibt». Det viser, at træningen fortsætter med at være målrettet; grundformen er bleiben.

Grammatikpunkter

Nominalisierte Infinitive: Zuhören und Üben

Zuhören und Üben

tsuuhøren unt yyben

At lytte og at øve sig

Infinitiver kan bruges som substantiver og skrives med stort begyndelsesbogstav.

am + Superlativ

am wenigsten

am veenihsten

mindst

Adverbiets superlativ dannes med am og en form på -sten.

Tysk Ordforråd

am wenigsten Adverbium

am veenihsten mindst

besonders Adverbium

besondårs især

dazunimmst Verbum

datsunimst tilføjer

erkennen Verbum

ærkennen erkende

Fortschritte Substantiv

fortsjritte fremskridt

meine Fortschritte

Grammatikübungen Substantiv

grammatik-ybungen grammatikøvelser

klappt Verbum

klapt fungerer

normalem Tempo Frase

normalem tempo normalt tempo

sprichst Verbum

sjprihst taler

ungleichmäßig Adjektiv

unglajhmæssih ujævn

verbringe Verbum

færbringe brug

Zuhören Substantiv

tsuuhøren at lytte

mit dem Zuhören

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

især

Vis Svar

besonders

fremskridt

Vis Svar

Fortschritte

at lytte

Vis Svar

Zuhören

taler

Vis Svar

sprichst