En fokuseret studieplan | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich lerne jeden Tag, aber meine Fortschritte wirken immer noch ungleichmäßig.

   Jeg studerer hver dag, men mine fremskridt føles stadig ujævne.

   Ich

   jeg

   lerne

   studerer

   jeden Tag

   hver dag

   aber

   men

   meine

   mine

   Fortschritte

   fremskridt

   wirken

   virker

   immer noch

   stadig

   ungleichmäßig

   ujævne

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, som bestemmer formen lerne. Eksempel: Ich lerne Deutsch. = “Jeg lærer tysk.” lerne er nutidsformen af lernen for 1. person ental: ich lerne. I denne sætning er betydningen “studerer” ifølge oversættelsen; lernen kan også betyde “lære”. Eksempel: Wir lernen jeden Tag. = “Vi studerer/lærer hver dag.” jeden Tag er et tidsudtryk: “hver dag”. Tag er hankøn, og i dette faste tidsudtryk står det i akkusativ ental, derfor jeden og ikke jeder. Eksempel: Sie trainiert jeden Tag. = “Hun træner hver dag.” aber betyder “men” og forbinder to udsagn med en kontrast. Her sættes den daglige indsats op imod, at fremskridtene stadig virker ujævne. meine betyder her “mine” og viser, hvem fremskridtene tilhører. Det er possessivformen foran et flertalsord: meine Fortschritte. Formen meine bruges her, fordi Fortschritte er flertal; den fortæller ikke i sig selv, hvem der ellers deltager i situationen. Fortschritte betyder “fremskridt”. Det er flertal af der Fortschritt: der Fortschritt → die Fortschritte. I sætningen er det flertalsformen, der er subjekt for wirken. Eksempel: Meine Fortschritte sind sichtbar. = “Mine fremskridt er synlige.” wirken er nutidsformen for 3. person flertal af wirken, fordi subjektet er Fortschritte: die Fortschritte wirken. Her betyder verbet “virker” i betydningen “fremstår” eller “synes”, ikke “arbejder”. Det kan bruges med et beskrivende ord: Die Ergebnisse wirken gut. = “Resultaterne virker gode.” immer noch betyder “stadig” og viser, at tilstanden fortsætter på dette tidspunkt. immer alene betyder normalt “altid”, mens kombinationen immer noch betyder “stadig”. Eksempel: Er ist immer noch müde. = “Han er stadig træt.” ungleichmäßig beskriver, at noget ikke er jævnt eller ensartet. Efter wirken står det som beskrivelse af Fortschritte; det får derfor ingen adjektivendelse i denne brug. Eksempel: Die Leistung wirkt ungleichmäßig. = “Præstationen virker ujævn.” Hele sætningen bygges sådan: Ich lerne jeden Tag siger, at taleren studerer hver dag. aber indleder kontrasten meine Fortschritte wirken immer noch ungleichmäßig: talerens fremskridt fremstår ifølge den faste oversættelse stadig ujævne. Samlet betyder sætningen: “Jeg studerer hver dag, men mine fremskridt føles stadig ujævne.”

2. Welcher Teil klappt am wenigsten, wenn du mit anderen sprichst?

   Hvilken del fungerer dårligst, når du taler med andre?

   Welcher

   hvilken

   Teil

   del

   klappt

   fungerer

   am wenigsten

   dårligst

   wenn du

   når du

   mit anderen

   med andre

   sprichst

   taler

   Uddybende forklaring

   Welcher betyder her “hvilken” og står i nominativ maskulinum ental, fordi det bestemmer Teil, som er maskulinum ental. Spørgeordet bøjes efter det ord, det bestemmer: welcher Teil (maskulinum), welche Frage (femininum) og welches Wort (neutrum). Det er ikke selve spørgeordet, der fortæller, hvilken konkret del der menes. Teil betyder “del” og er et maskulint navneord: der Teil, flertal die Teile. I denne sætning er det den del, der fungerer dårligst; sætningen identificerer ikke mere præcist, hvilken del det er. klappt kommer af klappen og betyder her “fungerer” eller “går”. Formen er præsens, 3. person ental: der Teil klappt. Et nyttigt eksempel er: Der Plan klappt. — “Planen fungerer.” am wenigsten er superlativformen af wenig brugt adverbielt og betyder “dårligst” eller mere bogstaveligt “mindst”. Rækken er wenig — weniger — am wenigsten (“lidt” — “mindre” — “mindst”). Her sammenlignes forskellige dele med hensyn til, hvor godt de fungerer; am wenigsten ændrer ikke form efter Teil. wenn du indleder betingelses- eller tidssætningen “når du”. du er 2. person ental. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst, så hele ledsætningen ender med sprichst. Det svarer til et genanvendeligt mønster: wenn du + ... + verbet. mit anderen betyder “med andre”. Efter præpositionen mit står den følgende form i dativ. anderen er her en substantiveret form med betydningen “andre [mennesker]”; den konkrete oversættelse støtter denne læsning. Formen er pluralis dativ, som i mit anderen. sprichst kommer af sprechen (“at tale”) og er præsens, 2. person ental sammen med du: du sprichst. Verbet har vokalskifte i denne form (e bliver til i), så formen er ikke du sprechst. Eksempel: Du sprichst langsam. — “Du taler langsomt.” Samlet spørger Welcher Teil klappt am wenigsten “hvilken del fungerer dårligst”, og wenn du mit anderen sprichst angiver situationen “når du taler med andre”. Hele sætningen betyder derfor: “Hvilken del fungerer dårligst, når du taler med andre?” Konstruktionen kan genbruges som Welcher Teil klappt am wenigsten, wenn du ...?.

3. Am schwersten ist das Zuhören, besonders wenn die Leute in normalem Tempo sprechen.

   Det er lytteforståelsen, især når folk taler i et naturligt tempo.

   Am schwersten

   sværest

   Zuhören

   lytning; lytteforståelse

   besonders

   især

   normalem

   normalt

   Tempo

   tempo

   sprechen

   tale

   Uddybende forklaring

   Am schwersten er superlativformen af schwer (»svær«): schwer – schwerer – am schwersten. Konstruktionen am + adjektiv i -sten bruges her, fordi ordet beskriver, hvad der er sværest, ikke et substantiv med bestemt artikel. Eksempel: Das ist am schwersten. – »Det er det sværeste.« Zuhören er et substantiveret infinitiv af verbet zuhören (»lytte«). Derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav; som substantiv er det das Zuhören. I denne sætning betyder det selve lytningen eller lytteforståelsen. Som verbum bruges zuhören typisk om at lytte til nogen: Ich höre dir zu. – »Jeg lytter til dig.« besonders er et adverbium, der fremhæver noget: »især« eller »særligt«. Det begrænser her udsagnet, så den følgende situation fremhæves som et særligt tilfælde. Eksempel: Besonders morgens bin ich müde. – »Især om morgenen er jeg træt.« normalem er den bøjede form af adjektivet normal (»normal«). Det står foran Tempo i dativ ental intetkøn: in normalem Tempo. Endelsen -em viser her adjektivets bøjning; den betyder ikke »normalt« som selvstændigt adverbium. Eksempel: Sie fährt in normalem Tempo. – »Hun kører i normalt tempo.« Tempo er et intetkønssubstantiv: das Tempo. I in normalem Tempo betegner det den hastighed eller rytme, som noget foregår med. Sammen med in og det bøjede adjektiv udgør det udtrykket »i et normalt tempo«. sprechen betyder »at tale«. Formen i den faste sætning er nutid, 3. person flertal, fordi grundleddet die Leute er flertal: die Leute sprechen. Grundformen er også sprechen; sammenlign ich spreche og sie sprechen. I ledsætningen efter wenn står verbet til sidst: wenn die Leute ... sprechen. Eksempel: Wenn sie langsam sprechen, verstehe ich mehr. – »Når de taler langsomt, forstår jeg mere.« Samlet er strukturen: Am schwersten ist das Zuhören – »Det sværeste er lytteforståelsen« – efterfulgt af præciseringen besonders wenn die Leute in normalem Tempo sprechen – »især når folk taler i et normalt tempo«. wenn indleder betingelses- eller tidssituationen, og sprechen står derfor sidst i ledsætningen. Hele udsagnet siger, at lytteforståelsen er den vanskeligste del, især når folk taler i et naturligt tempo.

4. Dann verbringe mehr Zeit mit dem Zuhören, bevor du neue Grammatikübungen dazunimmst.

   Så brug mere tid på at lytte, før du tilføjer nye grammatikøvelser.

   Dann

   så

   verbringe

   tilbring

   mehr

   mere

   Zeit

   tid

   Zuhören

   lytning

   bevor

   før

   neue

   nye

   Grammatikübungen

   grammatikøvelser

   dazunimmst

   tilføjer

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter rådet til det, der allerede er nævnt. Som tidsadverbium kan det også betyde “så” i betydningen “på det tidspunkt”. verbringe er 2. person ental i imperativ af verbringen (“tilbringe”). Den underforståede person er du: Verbringe ... = “Brug/tilbring ...”. Verbet bruges ofte om tid: Zeit verbringen. Imperativformen giver et råd eller en opfordring; den er ikke en beskrivelse af noget, der allerede sker. mehr betyder “mere” og angiver her en større mængde tid end en relevant sammenligningsmængde. Det er komparativformen af viel: viel – mehr – am meisten (“meget – mere – mest”). Zeit betyder “tid”. I mehr Zeit er det den mængde tid, som rådet handler om. Et nyttigt mønster er Zeit verbringen mit ... = “bruge/tilbringe tid på ...”. Zuhören er infinitiven zuhören brugt som et substantiveret verbum, altså “det at lytte” eller “lytning”. Derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav. Efter mit står det i dativ: mit dem Zuhören; dem står ikke i den valgte frase, men viser konstruktionen i den fulde sætning. Det adskiller sig fra anhören, som typisk betyder at lytte til noget bestemt eller høre noget igennem, mens zuhören her betegner selve lytteaktiviteten. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning efter bevor står det bøjede verbum normalt til sidst. Eksempel: Bevor du gehst, ruf mich an. — “Ring til mig, før du går.” neue betyder her “nye” og beskriver Grammatikübungen. Adjektivet er bøjet i flertal; i neue Grammatikübungen står hele nominalgruppen som objekt for dazunimmst. Grundformen er neu; en tilsvarende entalsform kan fx være eine neue Übung (“en ny øvelse”). Grammatikübungen betyder “grammatikøvelser”. Det er flertal af Grammatikübung. I denne sætning er øvelserne det, der bliver føjet til det, man allerede gør. Eksempel: Ich mache neue Grammatikübungen. — “Jeg laver nye grammatikøvelser.” dazunimmst er 2. person ental i nutid af det adskillelige verbum dazunehmen (“føje til” eller “tage med”). I en hovedsætning deles verbet normalt: Du nimmst neue Übungen dazu. I ledsætningen efter bevor står hele den bøjede form samlet til sidst: du ... dazunimmst. Formen indeholder nimmst, som hører til nehmen, og dazu, der tilføjer betydningen “til”. Samlet bygges sætningen sådan op: Dann (“så”) + imperativet verbringe + mehr Zeit (“mere tid”) + mit dem Zuhören (“på at lytte”), efterfulgt af ledsætningen bevor du neue Grammatikübungen dazunimmst (“før du tilføjer nye grammatikøvelser”). Hele betydningen er derfor: “Så brug mere tid på at lytte, før du tilføjer nye grammatikøvelser.”

5. Wie kann ich erkennen, ob ich besser werde, ohne ständig Tests zu machen?

   Hvordan kan jeg vide, om jeg bliver bedre, uden hele tiden at tage prøver?

   Wie kann ich

   Hvordan kan jeg

   erkennen

   vide

   ob

   om

   besser

   bedre

   werde

   bliver

   ständig

   hele tiden

   Tests

   prøver

   zu machen

   at tage

   Uddybende forklaring

   Wie kann ich indleder et spørgsmål: wie spørger om måden, og kann er nutidsformen af können for ich og betyder her “kan”. I et hovedspørgsmål står det finitte verbum før subjektet: Wie kann ich ...? Mønsteret kan genbruges i fx Wie kann ich das üben? — “Hvordan kan jeg øve det?” erkennen betyder i denne sætning at opdage eller vurdere, at noget er tilfældet; den danske oversættelse “vide” gengiver den tilsigtede betydning her. Det er infinitiven efter kann; modalverbet kann bærer bøjningen, mens erkennen står i infinitiv. erkennen kan også bruges om at genkende noget eller nogen, men den betydning er ikke den relevante her. Eksempel: Ich kann den Unterschied erkennen. — “Jeg kan se forskellen.” ob indleder en indirekte ja/nej-sætning, svarende til “om”. I denne ledsætning står det finitte verbum til sidst: ob ich besser werde. Det er ikke det samme som spørgeordet wie, som spørger om måde. besser er komparativformen af gut (“god”): gut — besser — am besten (“god” — “bedre” — “bedst”). Her beskriver besser en forbedring, men alene angiver det ikke præcist, hvad sammenligningen er med. Eksempel: Heute geht es mir besser. — “I dag har jeg det bedre.” werde er første persons entalsform i nutid af werden (“blive”). Sammen med besser betyder ich besser werde “at jeg bliver bedre”. Det er altså werden, ikke besser, der viser personen: ich werde, du wirst, er/sie wird. Eksempel: Ich werde sicherer. — “Jeg bliver mere sikker.” ständig er et adverbium og betyder “hele tiden” eller “konstant”. Det beskriver her, hvor hyppigt handlingen foregår, og modificerer ikke selve ordet Tests. Tests er flertal af Test, “prøver” eller “tests”. Formen har samme stavning i nominativ og akkusativ flertal; i denne sætning er den genstand for machen. Eksempel: Wir machen heute zwei Tests. — “Vi tager to prøver i dag.” zu machen er machen (“gøre” eller i denne forbindelse “tage”) i en zu-infinitiv. Efter ohne udtrykker konstruktionen, at noget sker uden en bestemt handling: ohne ... zu machen — “uden at ...”. Her hører zu machen sammen med Tests: “at tage prøver”. Eksempel: Sie lernt, ohne Notizen zu machen. — “Hun lærer uden at tage noter.” Samlet spørger Wie kann ich erkennen “Hvordan kan jeg vide eller opdage”, og ob ich besser werde præciserer, hvad der skal vurderes: om jeg bliver bedre. ohne ständig Tests zu machen tilføjer en begrænsning: vurderingen skal ske uden hele tiden at tage prøver. Hele ytringen betyder derfor: “Hvordan kan jeg vide, om jeg bliver bedre, uden hele tiden at tage prøver?”

6. Verwende dieselbe kurze Aufnahme zweimal und vergleiche, was du verstanden hast.

   Brug den samme korte optagelse to gange, og sammenlign, hvad du forstod.

   Verwende

   brug

   dieselbe

   den samme

   kurze

   korte

   Aufnahme

   optagelse

   zweimal

   to gange

   vergleiche

   sammenlign

   was du verstanden hast

   hvad du forstod

   Uddybende forklaring

   Verwende er bydeformen til du af verwenden (“at bruge/anvende”). Den henvender sig direkte til én person: Verwende ...!. Andre nyttige bydeformer er Verwendet! til flere personer og Verwenden Sie! i høflig tiltale. Her har verbet Aufnahme som genstandsled, mens zweimal angiver, hvor mange gange handlingen skal udføres. dieselbe betyder “den samme” i betydningen identisk med den, der allerede er tale om, ikke blot “en anden af samme slags”. Formen er feminin akkusativ ental og passer til Aufnahme; den maskuline form er for eksempel denselben, og den neutrale form er dasselbe. kurze betyder her “kort”. Adjektivet står foran substantivet Aufnahme og har svag bøjning efter dieselbe: grundformen er kurz, og i denne kombination bliver formen kurze. Aufnahme er et hunkønsord, der her betyder en optagelse, for eksempel en lydoptagelse. Flertalsformen er Aufnahmen. I dieselbe kurze Aufnahme er det substantivet, der fungerer som genstandsled til Verwende. zweimal betyder “to gange” og angiver, hvor mange gange handlingen skal udføres. Det er et adverbium og ændrer ikke form. Et genbrugeligt mønster er etwas zweimal verwenden: “bruge noget to gange”. vergleiche er også en bydeform til du, denne gang af vergleichen (“at sammenligne”). Vergleiche A mit B er et nyttigt mønster, når begge sammenligningsled nævnes. Her er det, der skal sammenlignes, angivet af den efterfølgende was-sætning. was du verstanden hast betyder “hvad du forstod”. was indleder her en indirekte spørgesætning, som fungerer som indholdet for vergleiche. du er subjektet, altså den person, der forstod noget. verstanden er perfektum participium af verstehen (“at forstå”), og hast er andenpersons ental af hjælpeverbet haben. I denne tyske perfektumkonstruktion står hjælpeverbet sidst i ledsætningen: was du verstanden hast. Eksempel: Ich weiß, was du verstanden hast. — “Jeg ved, hvad du forstod.” Her viser samme mønster, at en was-sætning kan fungere som indholdet i et andet udsagn. Samlet forbinder ytringen to opfordringer: Verwende dieselbe kurze Aufnahme zweimal (“Brug den samme korte optagelse to gange”) og vergleiche was du verstanden hast (“sammenlign, hvad du forstod”). Hele ytringen opfordrer altså én person til at bruge den samme korte optagelse to gange og sammenligne det, som personen har forstået.

7. Das gibt mir einen klareren Maßstab, als jeden Tag das Material zu wechseln.

   Det giver mig en tydeligere målestok end at skifte materiale hver dag.

   Das

   det

   gibt

   giver

   mir

   mig

   klareren

   tydeligere

   Maßstab

   målestok

   als

   end

   jeden Tag

   hver dag

   Material

   materiale

   zu wechseln

   at skifte

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og er et demonstrativt pronomen i neutrum singularis. Det fungerer som subjekt; den præcise henvisning er ikke angivet i selve sætningen. gibt er en bøjet form af geben (“give”). Her står det i 3. person singularis i nutid: geben → gibt. Konstruktionen Das gibt ... kan bruges om, at noget giver en person noget eller et bestemt resultat. mir betyder “mig” og er dativformen af ich (“jeg”). Den viser modtageren: det er mig, der får den nævnte målestok. klareren betyder “tydeligere” i denne sammenhæng. Det er komparativformen af adjektivet klar: klar → klarer → am klarsten/der klarste, afhængigt af konstruktionen. Endelsen i klareren skyldes den grammatiske form i nominalgruppen einen klareren Maßstab; det er adjektivet klar, ikke substantivet, der bøjes. Komparativen sammenligner denne målestok med den alternative fremgangsmåde efter als. Maßstab betyder “målestok” eller, mere overført her, et sammenligningsgrundlag eller en standard. I einen klareren Maßstab står substantivet i akkusativ singularis, fordi det er det, som gibt giver. Artiklen einen angiver her den grammatiske form, ikke nødvendigvis et tal, der skal fremhæves i oversættelsen. als betyder “end” efter en komparativ. Mønstret er klarer ... als ... = “tydeligere ... end ...”. Her indleder als sammenligningen med handlingen das Material zu wechseln. jeden Tag betyder “hver dag”. Det er et tidsudtryk; jeden er akkusativ singularis af jeder i den maskuline nominalgruppe jeden Tag. Det beskriver gentagelsen af handlingen, ikke en del af selve substantivet Material. Material betyder “materiale”. I das Material står det i neutrum singularis med bestemt artikel. Her er det det, der skiftes; tysk Material kan betegne materiale som en samlet eller ikke-tællelig mængde. zu wechseln betyder “at skifte”. Det er infinitiven af wechseln med zu. I denne sætning beskriver infinitivgruppen den handling, der sammenlignes med den tydeligere målestok: das Material zu wechseln = “at skifte materialet”. Samlet betyder Das gibt mir einen klareren Maßstab “Det giver mig et tydeligere sammenligningsgrundlag”. als jeden Tag das Material zu wechseln angiver, hvad dette sammenlignes med: “end at skifte materialet hver dag”. Hele sætningen betyder derfor: “Det giver mig et tydeligere sammenligningsgrundlag end at skifte materiale hver dag.”

8. Es zeigt auch, ob deine Strategie funktioniert, nicht nur, wie lange du gelernt hast.

   Det viser også, om din strategi virker, ikke bare hvor længe du har studeret.

   nicht nur

   ikke bare

   Uddybende forklaring

   Es betyder her “det” og fungerer som sætningens subjekt. Den præcise reference er ikke angivet i selve sætningen; formen es er et personligt pronomen i 3. person ental. I andre sammenhænge kan es også have en upersonlig funktion, men her gengiver oversættelsen det som et “det”, der viser noget. zeigt kommer af zeigen og er nutidsformen i 3. person ental: ich zeige, du zeigst, es zeigt. Verbet betyder her “viser”. Eksempel: Der Test zeigt, ob die Methode funktioniert. — “Testen viser, om metoden virker.” auch betyder “også” og føjer dette udsagn til noget andet, der allerede er relevant. Det ændrer ikke på, hvem der viser noget, eller på verbets tid. ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål og betyder her “om”. I en sådan ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst: ob die Strategie funktioniert — “om strategien virker”. Det er ikke det samme som wenn, som normalt betyder “hvis” eller “når” og indleder en betingelse eller tidsangivelse. deine betyder “din” og står sammen med Strategie. Formen passer til et feminint navneord i ental i denne funktion: deine Strategie. Det er ejestedordet dein, der har formen deine; Strategie er ikke grundformen for dette ord. Sammenlign eksempelvis dein Plan med deine Strategie. Strategie betyder “strategi”. Det er et feminint navneord: die Strategie. Som genanvendeligt mønster kan man sige eine Strategie entwickeln — “udvikle en strategi”. funktioniert kommer af funktionieren og er nutidsformen i 3. person ental. Her betyder det “virker” eller “fungerer”: Die Strategie funktioniert. — “Strategien virker.” Formen er ikke en datidsform; nutid markeres her af verbets form og sammenhængen. nicht nur betyder “ikke bare”. I denne sætning begrænser det ikke udsagnet til spørgsmålet om, hvorvidt strategien virker; det tilføjer også spørgsmålet om varighed: nicht nur, wie lange du gelernt hast — “ikke bare hvor længe du har studeret”. Mønstret nicht nur ..., sondern auch ... betyder typisk “ikke bare ..., men også ...”, selv om sondern auch ikke står i den givne sætning. Selvom ob deine Strategie funktioniert står først i den tyske sætning, hører nicht nur her sammen med den efterfølgende del wie lange du gelernt hast; betydningsmæssigt er varigheden altså det, der ikke står alene som eneste relevante spørgsmål. wie lange betyder “hvor længe” og spørger til varighed. Det er forskelligt fra wie oft, som spørger “hvor ofte”. Eksempel: Wie lange lernst du? — “Hvor længe studerer du?” du betyder “du” og er subjektet for den handling, der beskrives i den følgende ledsætning. Pronomenet er 2. person ental. Det angiver ikke i sig selv noget om køn. gelernt hast svarer her samlet til “har studeret”. gelernt er perfektum participium af lernen (“lære” eller “studere”), og hast er nutidsformen af hjælpeverbet haben for du. I en tysk ledsætning står hjælpeverbet til sidst: wie lange du gelernt hast. Mønstret er du hast gelernt i en hovedsætning, men ..., wie lange du gelernt hast i denne ledsætning. Samlet bygges sætningen sådan op: Es zeigt auch — “Det viser også” — efterfølges af det indirekte spørgsmål ob deine Strategie funktioniert — “om din strategi virker”. Derefter præciserer nicht nur, at udsagnet ikke kun drejer sig om varigheden: wie lange du gelernt hast — “hvor længe du har studeret”. Hele betydningen er derfor: “Det viser også, om din strategi virker, ikke bare hvor længe du har studeret.”

9. Ich könnte einmal pro Woche meine Notizen durchgehen und danach etwas anpassen.

   Jeg kunne gennemgå mine noter en gang om ugen og justere derefter.

   Ich könnte

   jeg kunne

   einmal pro Woche

   én gang om ugen

   Notizen

   noter

   durchgehen

   gennemgå

   danach

   derefter

   etwas

   noget

   anpassen

   justere

   Uddybende forklaring

   Ich könnte består af Ich “jeg” og könnte, som er Konjunktiv II af können “at kunne”. Her udtrykker formen en mulig eller foreslået handling: “jeg kunne”. Den er ikke det samme som den almindelige nutidsform kann “kan”. Eksempel: Ich könnte morgen kommen. — “Jeg kunne komme i morgen.” einmal pro Woche angiver hyppigheden “én gang om ugen”. einmal betyder her én lejlighed eller én gang, mens pro Woche betyder “pr. uge”. Sammen siger udtrykket konkret, at handlingen gentages ugentligt. Notizen er flertal af die Notiz — “notat”. I den faste sætning er meine et ejestedord foran substantivet og betyder “mine”; selve substantivet Notizen betyder “noter”. Eksempel: Ich lese meine Notizen. — “Jeg læser mine noter.” durchgehen er et udsagnsord, der her betyder “gennemgå” eller “gå noget igennem” i betydningen undersøge det punkt for punkt. Det står i infinitiv efter modalverbet könnte. Verbet er et deleligt udsagnsord: i en almindelig hovedsætning kan man se Ich gehe die Notizen durch, men efter könnte bliver infinitiven samlet som durchgehen. danach betyder “derefter” eller “bagefter”. Det henviser her til tidspunktet efter gennemgangen og indleder den næste handling. Det er ikke selve handlingen anpassen, men angiver dens rækkefølge. etwas er et ubestemt pronomen og betyder “noget”. Her er det genstanden for anpassen: det, der skal justeres, er ikke nærmere specificeret i den faste sætning. anpassen betyder “justere” eller “tilpasse”. Det er også et deleligt udsagnsord. I hovedsætningen kan man se Ich passe etwas an; efter modalverbet står det samlet i infinitiv som anpassen. Formen angiver ikke i sig selv, hvad der justeres; det fremgår kun, at “noget” justeres. Hele sætningen bygges sådan op: Ich könnte gør udsagnet til en mulig foreslået handling, einmal pro Woche angiver den ugentlige hyppighed, og meine Notizen durchgehen er den første handling. und danach etwas anpassen føjer en efterfølgende handling til: først gennemgår jeg mine noter, og derefter justerer jeg noget. Samlet betyder det: “Jeg kunne gennemgå mine noter én gang om ugen og justere derefter.”

10. So eine kurze Wiederholung kann dafür sorgen, dass dein Üben gezielt bleibt.

    En lille gennemgang som den kan holde din træning målrettet.

    So eine

    sådan en

    kurze

    kort

    Wiederholung

    gennemgang

    kann

    kan

    dafür sorgen

    sørge for

    dein Üben

    din træning

    gezielt

    målrettet

    bleibt

    forbliver

    Uddybende forklaring

    So eine står foran et navneord i ental og betyder “sådan en”. Mønstret so ein(e) + adjektiv + navneord kan bruges til at pege på noget af en bestemt slags. Formen eine passer her til Wiederholung, som er femininum i ental og står som subjekt. kurze beskriver Wiederholung som kort. Grundformen er kurz; sammenligning kan være kürzer og am kürzesten. Endelsen -e skyldes den grammatiske kombination med eine og det feminine navneord i denne position. Wiederholung betyder en gennemgang eller gentagelse. Det er et feminint navneord: die Wiederholung. I denne sætning er det en kort gennemgang, ikke nødvendigvis en bestemt gentagelse af hvert enkelt punkt. kann er tredje person ental i nutid af modalverbet können. Her udtrykker det, at gennemgangen har mulighed for at holde træningen målrettet. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på andenpladsen; i den efterfølgende dass-sætning står det bøjede verbum til sidst. dafür sorgen er en fast konstruktion med betydningen “sørge for” eller “medvirke til”. Den kan bruges sådan: Das kann dafür sorgen, dass alles klarer wird. — “Det kan sørge for, at alting bliver klarere.” dafür og sorgen hører sammen i konstruktionen, mens den konkrete følge kommer efter dass. dein Üben betyder “din træning” i den betydning, at man øver sig. Üben er et substantiveret infinitiv og skrives med stort begyndelsesbogstav; det er intetkøn: das Üben. dein er possessivleddet og står her i formen for intetkøn ental, fordi Üben er subjektet i dass-sætningen. gezielt betyder målrettet eller fokuseret. Her fungerer det som prædikativ efter bleiben, så det beskriver, hvilken tilstand træningen fortsætter med at være i. I denne brug får adjektivet ingen endelse: Das Üben bleibt gezielt. — “Træningen forbliver målrettet.” bleibt er tredje person ental i nutid af bleiben, “forblive”. Subjektet er dein Üben, som er ental. Konstruktionen etwas bleibt + adjektiv betyder, at noget fortsætter med at have en bestemt egenskab, for eksempel Der Plan bleibt einfach. — “Planen forbliver enkel.” Hele strukturen er So eine kurze Wiederholung kann dafür sorgen, dass dein Üben gezielt bleibt. Den korte gennemgang fremstilles som noget, der kan medvirke til, at din træning fortsætter med at være målrettet. kann dafür sorgen angiver denne mulige virkning, og dass indleder den følge, der forklares.