Ich
Ich betyder «jeg» og er den, der fortæller om sit fravær i Ich habe in letzter Zeit ein paar Unterrichtsstunden verpasst. Formen Ich er pronomenets form for den talende person og står her som subjekt.
habe
Habe betyder «har» i Ich habe in letzter Zeit ein paar Unterrichtsstunden verpasst og hjælper med at danne den afsluttede handling. Formen kommer fra haben; mønstret Ich habe ... verpasst kan genbruges om noget, man har misset.
in
In betyder «i» i tidsudtrykket in letzter Zeit, altså «på det seneste». Sammen med en tidsangivelse bruges in til at placere noget inden for en periode, som i in letzter Zeit.
letzter
Letzter bidrager med betydningen «seneste» i in letzter Zeit. Formen er den bøjede form af letzt og bruges her foran Zeit i dette faste tidsudtryk.
Zeit
Zeit betyder «tid» i in letzter Zeit, som beskriver den seneste periode. Ordet kan genbruges i tidsudtryk, for eksempel når man angiver, hvornår noget er sket.
ein
Ein betyder her ikke «én» alene, men indgår i ein paar Unterrichtsstunden og gør betydningen «nogle få undervisningstimer». Sammen med paar står ein foran det, der tælles eller nævnes i lille antal.
paar
Paar betyder «nogle få» i ein paar Unterrichtsstunden. Udtrykket ein paar + flertalsord bruges om et lille, upræcist antal, som i ein paar Unterrichtsstunden.
Unterrichtsstunden
Unterrichtsstunden betyder «undervisningstimer» og er det, taleren har misset i ein paar Unterrichtsstunden. Formen er flertal af Unterrichtsstunde; ordet kan bruges efter mængdeudtryk som ein paar.
verpasst
Verpasst betyder «misset» eller «gået glip af» i ein paar Unterrichtsstunden verpasst. Det er en bøjet perfektumsform af verpassen sammen med habe, og mønstret etwas verpasst haben kan bruges om noget, man ikke deltog i.
und
Und betyder «og» og forbinder de to oplysninger i Ich habe in letzter Zeit ein paar Unterrichtsstunden verpasst und fühle mich im Rückstand. Det viser, at den næste del føjes til den første som endnu en oplysning.
fühle
Fühle betyder «føler» i fühle mich im Rückstand, hvor taleren beskriver sin egen situation. Formen kommer fra fühlen, og fühlen mich bruges her med mich til at udtrykke, hvordan man selv har det.
mich
Mich betyder «mig» i fühle mich im Rückstand og viser, at følelsen vedrører taleren selv. Sammen med fühle bruges det i mønstret sich fühlen, for eksempel når man beskriver sin egen tilstand.
im
Im betyder her «i» i im Rückstand, altså «bagud» eller «i en situation, hvor man er bagud». Im er den faste sammentrækning af in dem og bruges her foran Rückstand.
Rückstand
Rückstand betyder «bagudstand» i fühle mich im Rückstand. Udtrykket im Rückstand sein eller sich im Rückstand fühlen bruges om at være bagud i forhold til det, man skal nå.
Du
Du betyder «du» i Du kannst aufholen og henvender sig direkte til samtalepartneren. Formen skrives med stort begyndelsesbogstav her, fordi den står først i sætningen; den samme form står som du inde i wenn du versuchst.
kannst
Kannst betyder «kan» i Du kannst aufholen og udtrykker, at samtalepartneren har mulighed for at indhente det forsømte. Formen kommer fra können og bruges her med du efterfulgt af infinitiven aufholen.
aufholen
Aufholen betyder «indhente» eller «komme ajour» i Du kannst aufholen. Efter et modalverb som kannst står verbet i infinitiv, og aufholen kan bruges om at indhente undervisning eller andet, man er bagud med.
Aber
Aber betyder «men» og indleder en begrænsning i Aber wenn du versuchst, alles auf einmal zu lernen, wird es schwieriger. Det forbinder den opmuntrende mulighed med en advarsel om, at én bestemt strategi gør det sværere.
wenn
Wenn betyder «hvis» i wenn du versuchst, alles auf einmal zu lernen og indleder betingelsen. En wenn-sætning bruges til at angive, hvad der gælder, hvis en bestemt handling finder sted.
versuchst
Versuchst betyder «prøver» i wenn du versuchst, alles auf einmal zu lernen. Formen kommer fra versuchen og bruges med zu lernen til at angive, hvad man prøver at gøre.
alles
Alles betyder «alt» i alles auf einmal zu lernen og viser, at det er hele stoffet, der forsøges lært på én gang. Det kan genbruges som selvstændigt ord, når man taler om en samlet mængde eller helhed.
auf
Auf indgår i auf einmal og bidrager sammen med einmal til betydningen «på én gang». I dette udtryk bruges auf ikke alene om en fysisk placering, men som del af mønstret auf einmal.
einmal
Einmal betyder «én gang» og indgår sammen med auf i auf einmal, «på én gang». Udtrykket bruges om noget, der sker samlet eller på samme tid, som at lære alles på én gang.
zu
Zu er infinitivmarkøren i zu lernen efter versuchst. Konstruktionen versuchst, alles auf einmal zu lernen bruges, når man siger, hvad nogen prøver at gøre.
lernen
Lernen betyder «lære» i alles auf einmal zu lernen. Det står i infinitiv efter zu, og mønstret zu lernen kan bruges efter verber, der beskriver et mål eller en plan for læring.
wird
Wird betyder «bliver» i wird es schwieriger og beskriver en ændring til en sværere situation. Formen kommer fra werden og står her sammen med schwieriger i en formulering om, hvordan noget udvikler sig.
es
Es betyder «det» i wird es schwieriger, hvor det henviser til situationen med at lære alt på én gang. Formen står som det, der beskrives som vanskeligere, og kan bruges i samme type upersonlige formuleringer.
schwieriger
Schwieriger betyder «sværere» i wird es schwieriger. Det er sammenligningsformen af schwierig og bruges her til at vise, at situationen bliver mere vanskelig.
Könntest
Könntest betyder «kunne du» i den høflige forespørgsel Könntest du mir sagen, welche Aufgabe ich zuerst erledigen sollte? Formen kommer fra können og gør spørgsmålet mindre direkte end en almindelig befaling.
mir
Mir betyder «mig» eller «til mig» i Könntest du mir sagen. Det angiver, hvem informationen skal gives til, og mønstret jemandem etwas sagen bruges, når man fortæller noget til en person.
sagen
Sagen betyder «sige» eller «fortælle» i Könntest du mir sagen, welche Aufgabe ich zuerst erledigen sollte? Det står i infinitiv efter Könntest, og sagen bruges her til at bede om information.
welche
Welche betyder «hvilken» i welche Aufgabe og indleder spørgsmålet om, hvilken opgave der skal prioriteres. Det står direkte foran Aufgabe og bruges til at vælge én mulighed blandt flere.
Aufgabe
Aufgabe betyder «opgave» i welche Aufgabe ich zuerst erledigen sollte. Ordet kan bruges med verber som erledigen, når man taler om en konkret opgave, der skal gøres færdig.
zuerst
Zuerst betyder «først» i welche Aufgabe ich zuerst erledigen sollte og angiver rækkefølgen. Det kan bruges til at spørge eller fortælle, hvilken handling der skal komme før de andre.
erledigen
Erledigen betyder «færdiggøre» eller «tage sig af» i welche Aufgabe ich zuerst erledigen sollte. Det står i infinitiv efter sollte og bruges typisk med en opgave eller anden konkret ting, man skal gøre færdig.
sollte
Sollte betyder «burde» i ich zuerst erledigen sollte og udtrykker, hvad taleren bør gøre først. Formen kommer fra sollen og står sammen med infinitiven erledigen i den indlejrede sætning.
Die
Die betyder «den» i Die mündliche Zusammenfassung og er den bestemte artikel foran Zusammenfassung. Formen står med stort begyndelsesbogstav, fordi den indleder sætningen; samme artikeltype ses som die i andre positioner i dialogen.
mündliche
Mündliche betyder «mundtlige» i Die mündliche Zusammenfassung og præciserer, at opsummeringen skal foregå mundtligt. Formen kommer fra mündlich og står foran det navneord, den beskriver.
Zusammenfassung
Zusammenfassung betyder «opsummering» i Die mündliche Zusammenfassung. Ordet kan bruges om en kort samlet gengivelse af indhold, her en mundtlig opgave med en nær frist.
ist
Ist betyder «er» i Die mündliche Zusammenfassung ist bald fällig og forbinder opgaven med dens status. Formen kommer fra sein og bruges her til at sige, at noget har en bestemt egenskab eller friststatus.
bald
Bald betyder «snart» i ist bald fällig og angiver, at fristen ligger tæt på. Det placeres her foran fällig for at præcisere, hvornår opgaven skal afleveres.
fällig
Fällig betyder her «skal afleveres» eller «forfalden» i Die mündliche Zusammenfassung ist bald fällig. Ordet bruges om noget, der skal være færdigt eller betales på et bestemt tidspunkt, og her gælder det en opgave.
das
Das betyder «det» eller «det, som» i Das würde den nächsten Schritt überschaubarer machen, hvor det henviser til den foreslåede øvesession. I das Arbeitsblatt fungerer das derimod som bestemt artikel foran et navneord.
Arbeitsblatt
Arbeitsblatt betyder «arbejdsark» i das Arbeitsblatt kann noch warten. Det er den konkrete opgave, som ikke behøver at blive prioriteret med det samme.
kann
Kann betyder «kan» i das Arbeitsblatt kann noch warten og udtrykker, at arbejdsarket godt kan udsættes. Formen kommer fra können og står med infinitiven warten.
noch
Noch betyder «endnu» i das Arbeitsblatt kann noch warten og viser, at det stadig kan vente på et senere tidspunkt. Mønstret noch warten bruges her om noget, der ikke behøver at blive gjort nu.
warten
Warten betyder «vente» i das Arbeitsblatt kann noch warten. Det står i infinitiv efter kann, og warten kan bruges om en opgave, der udsættes til senere.
Dann
Dann betyder «så» eller «derefter» i Dann sollte ich mit der Sprechaufgabe anfangen. Det markerer den konklusion, der følger af, at den mundtlige opgave har den nærmeste frist.
mit
Mit betyder «med» i mit der Sprechaufgabe anfangen og angiver, hvilken opgave man begynder med. Verbet anfangen bruges her med mit efterfulgt af det, man starter med.
der
Der står i mit der Sprechaufgabe som den bestemte artikel foran Sprechaufgabe efter mit. Her hører der sammen med mit der Sprechaufgabe, som betyder «med den mundtlige opgave».
Sprechaufgabe
Sprechaufgabe betyder «mundtlig opgave» i mit der Sprechaufgabe anfangen. Det er den opgave, taleren beslutter at tage først, og sammensætningen bruges om en opgave, hvor man skal tale.
anfangen
Anfangen betyder «begynde» i mit der Sprechaufgabe anfangen. Efter sollte står verbet i infinitiv: anfangen. Konstruktionen mit etwas anfangen kan bruges om, hvad man starter med.
Fang
Fang betyder «begynd» i Fang damit an og er en direkte opfordring til at starte med noget. Formen kommer fra anfangen; i denne opfordring står den adskilte del an til sidst.
damit
Damit betyder «med det» i Fang damit an og henviser til den opgave, der netop blev valgt. Sammen med anfangen bruges mønstret mit etwas anfangen, hvor damit repræsenterer det, man begynder med.
an
An er den adskilte del af anfangen i Fang damit an og fuldender betydningen «begynd med det». Ved dette verbum står an til sidst i en opfordring, mens infinitiven er anfangen.
bitte
Bitte betyder her «bed» i bitte den Lehrer um Notizen og er opfordringen til at bede læreren om noter. Formen kommer fra bitten; mønstret jemanden um etwas bitten bruges med personen først og det ønskede bagefter.
den
Den er den bestemte artikel i den Lehrer og markerer læreren som den person, der skal spørges. Den står her foran Lehrer i udtrykket bitte den Lehrer um Notizen.
Lehrer
Lehrer betyder «lærer» i bitte den Lehrer um Notizen. Ordet bruges her som den person, man beder om noget, og kan stå efter bitten i mønstret jemanden um etwas bitten.
um
Um indgår i bitte den Lehrer um Notizen og viser, hvad man beder om. Konstruktionen jemanden um etwas bitten bruges med um foran det ønskede, her Notizen.
Notizen
Notizen betyder «noter» i bitte den Lehrer um Notizen. Det er det materiale, taleren skal bede læreren om, og ordet kan bruges om nedskrevne oplysninger fra undervisning.
aus
Aus betyder «fra» i Notizen aus den Unterrichtsstunden, die du verpasst hast og angiver, hvor noterne kommer fra. Aus bruges her foran en kilde eller oprindelse, nemlig de undervisningstimer, der blev misset.
hast
Hast betyder «har» i die du verpasst hast og fungerer som hjælpeverbum sammen med verpasst. Formen kommer fra haben og står med du i den relative sætning.
weniger
Weniger betyder «mindre» i Ich fühle mich weniger selbstsicher. Det nedtoner graden af selvsikkerhed, og weniger kan genbruges foran et adjektiv eller en mængde, når graden er lavere.
selbstsicher
Selbstsicher betyder «selvsikker» i Ich fühle mich weniger selbstsicher. Det beskriver talerens følelse af sikkerhed i situationen og står efter sich fühlen som en beskrivelse af personen.
weil
Weil betyder «fordi» i weil die anderen zusammen geübt haben og indleder årsagen til den lavere selvsikkerhed. I en weil-sætning står det bøjede verbum til sidst, som i geübt haben.
anderen
Anderen betyder «de andre» i die anderen og henviser til de øvrige elever. Det bruges her som et selvstændigt beskrivende ord efter die, når man taler om andre personer i gruppen.
zusammen
Zusammen betyder «sammen» i die anderen zusammen geübt haben og viser, at de andre øvede i fællesskab. Det kan placeres sammen med et handlingsverbum som geübt for at beskrive fælles aktivitet.
geübt
Geübt betyder «øvet» i die anderen zusammen geübt haben. Det er perfektumsformen af üben sammen med haben, og mønstret zusammen geübt haben bruges om tidligere fælles træning.
haben
Haben betyder «har» i die anderen zusammen geübt haben og fungerer som hjælpeverbum for geübt. Her står formen til sidst i weil-sætningen, og haben kan bruges som hjælpeverbum ved denne type afsluttede handling.
Wir
Wir betyder «vi» i Wir können die Aufgabe nach dem Unterricht durchgehen og omfatter taleren og samtalepartneren. Formen står som subjekt foran können og gør tilbuddet fælles.
können
Können betyder «kan» i Wir können die Aufgabe nach dem Unterricht durchgehen og udtrykker mulighed eller et tilbud. Efter können står infinitiven durchgehen, hvilket er et almindeligt mønster med modalverber.
nach
Nach betyder «efter» i nach dem Unterricht og angiver tidspunktet for gennemgangen. Nach bruges her foran en tidsangivelse, som i nach dem Unterricht.
dem
Dem er den bestemte artikel i nach dem Unterricht. Formen står efter nach i dette tidsudtryk og hører sammen med Unterricht.
Unterricht
Unterricht betyder «undervisning» i nach dem Unterricht. Udtrykket beskriver tidspunktet efter undervisningen, hvor de vil gennemgå opgaven.
durchgehen
Durchgehen betyder «gennemgå» i Wir können die Aufgabe nach dem Unterricht durchgehen. Det står i infinitiv efter können og bruges her med die Aufgabe som det, man gennemgår.
weißt
Weißt betyder «ved» i Damit du weißt, was dich erwartet. Formen kommer fra wissen og bruges med du til at sige, at samtalepartneren får kendskab til noget.
was
Was betyder «hvad» i was dich erwartet og indleder indholdet af det, samtalepartneren skal vide. Mønstret wissen, was ... bruges til at sige, hvad nogen ved eller skal vide.
dich
Dich betyder «dig» i was dich erwartet og viser, hvem den kommende situation angår. I udtrykket was dich erwartet er det dig, der bliver mødt af eller oplever det, der kommer.
erwartet
Erwartet betyder «venter» i was dich erwartet, altså «hvad der venter dig». Formen kommer fra erwarten og bruges her med dich som den person, situationen vedrører.
würde
Würde betyder «ville» i Das würde den nächsten Schritt überschaubarer machen og udtrykker en tænkt eller mulig virkning. Formen kommer fra werden og står sammen med infinitiven machen.
nächsten
Nächsten betyder «næste» i den nächsten Schritt og præciserer, hvilket trin der menes. Formen kommer fra nächst og står foran Schritt i udtrykket den nächsten Schritt.
Schritt
Schritt betyder «skridt» eller «trin» i den nächsten Schritt og henviser her til den næste del af arbejdet. Ordet kan bruges konkret om et trin i en proces eller plan.
überschaubarer
Überschaubarer betyder «mere overskuelig» i den nächsten Schritt überschaubarer machen. Det er sammenligningsformen af überschaubar og beskriver, at næste trin føles lettere at overskue.
machen
Machen betyder «gøre» i würde den nächsten Schritt überschaubarer machen. Det står i infinitiv efter würde, og konstruktionen etwas überschaubarer machen bruges om at gøre noget lettere at overskue.
Eine
Eine betyder «en» i Eine konzentrierte Übungseinheit og introducerer én øveenhed som eksempel. Formen står foran Übungseinheit og bruges her til at tale om en enkelt session.
konzentrierte
Konzentrierte betyder «fokuseret» eller «koncentreret» i Eine konzentrierte Übungseinheit. Formen kommer fra konzentriert og beskriver den type øveenhed, der anbefales.
Übungseinheit
Übungseinheit betyder «øveenhed» eller «øvesession» i Eine konzentrierte Übungseinheit. Ordet bruges her om en afgrænset periode med målrettet øvelse.
besser
Besser betyder «bedre» i Eine konzentrierte Übungseinheit ist besser, als die Arbeit zu vermeiden og sammenligner to muligheder. Besser er sammenligningsformen af gut og bruges her i mønstret besser als.
als
Als betyder «end» i besser, als die Arbeit zu vermeiden og indleder den mulighed, der sammenlignes med. Mønstret besser als bruges til at sige, at én handling vurderes mere positivt end en anden.
Arbeit
Arbeit betyder «arbejde» i die Arbeit zu vermeiden og henviser her til det arbejde, man ellers kunne undgå. Ordet kan bruges om en konkret opgave eller den samlede indsats, der skal udføres.
vermeiden
Vermeiden betyder «undgå» i die Arbeit zu vermeiden. Det står i infinitiv i sammenligningen besser, als die Arbeit zu vermeiden og bruges med det, man forsøger ikke at gøre, som objekt.