Tilbage efter fravær fra undervisningen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe in letzter Zeit ein paar Unterrichtsstunden verpasst und fühle mich im Rückstand.

   Jeg har for nylig været fraværende fra nogle timer og føler mig bagud.

   Ich habe

   jeg har

   in letzter Zeit

   på det seneste

   ein paar

   et par / nogle få

   Unterrichtsstunden

   undervisningstimer

   verpasst

   gået glip af

   fühle mich

   føler mig

   im Rückstand

   bagud

   Uddybende forklaring

   Ich habe består af stedordet ich “jeg” og første person ental af haben, habe. Her fungerer habe som hjælpeverbum i perfektum sammen med verpasst, altså en fortidsform for noget, der allerede er sket. Mønstret er ich habe + perfektum participium: Ich habe gelernt betyder “Jeg har lært”. in letzter Zeit betyder “på det seneste” eller “for nylig”. letzter er bøjningsformen af letzt i dette tidsudtryk; udtrykket beskriver en nyere periode frem til nu, ikke ét bestemt tidspunkt. Eksempel: In letzter Zeit schlafe ich wenig. — “På det seneste sover jeg lidt.” ein paar angiver et lille antal, her gengivet naturligt som “nogle få”. Det behøver ikke at være præcis to, selv om ein Paar med stort P kan betyde “et par” som et sæt af to. I ein paar Unterrichtsstunden står paar i den faste småtalsbetydning. Unterrichtsstunden er flertal af Unterrichtsstunde, “undervisningstime” eller “time”. Ordet er sammensat af Unterricht “undervisning” og Stunde “time”, men flertalsformen gælder hele ordet. Eksempel: Wir haben heute zwei Unterrichtsstunden. — “Vi har to undervisningstimer i dag.” verpasst er perfektum participium af det regelmæssige verbum verpassen, “at gå glip af” eller “at misse”. I denne sætning betyder det, at taleren ikke deltog i nogle undervisningstimer. Sammen med habe danner det perfektum: Ich habe die Stunde verpasst. — “Jeg gik glip af timen.” fühle mich består af fühlen “at føle” og det refleksive stedord mich “mig”. fühle er første person ental i nutid; subjektet er stadig ich. Verbet bruges her i mønstret sich fühlen + tilstand: Ich fühle mich müde. — “Jeg føler mig træt.” Formen mich viser, at handlingen retter sig tilbage mod taleren. im Rückstand er en sammentrækning af in dem Rückstand. Rückstand betyder her “efterslæb” eller “bagud-position”, og hele udtrykket sich im Rückstand fühlen betyder “at føle sig bagud”. Det er en fast måde at beskrive, at man ikke er så langt fremme som forventet. Eksempel: Nach der Pause fühle ich mich im Rückstand. — “Efter pausen føler jeg mig bagud.” Samlet betyder sætningen: “Jeg har for nylig været fraværende fra nogle timer og føler mig bagud.” Første del bruger perfektum, Ich habe ... verpasst, til de timer, taleren ikke deltog i. Anden del, fühle mich im Rückstand, beskriver talerens nuværende tilstand. Sætningen er neutral og anvendelig, når man forklarer, hvorfor man ikke er ajour med undervisningen.

2. Du kannst aufholen.

   Du kan godt indhente det.

   Du kannst

   du kan

   aufholen

   indhente det

   Uddybende forklaring

   Du kannst betyder her, at du har mulighed for eller evne til at gøre noget: “du kan”. können er grundformen, og kannst er nutidsformen i 2. person ental sammen med du. I en hovedsætning står modalverbet på anden plads, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst. aufholen betyder her at indhente det forsømte eller komme ajour. Det er et separabelt verbum. Uden et modalverb kan man for eksempel sige: Du holst auf. — “Du indhenter det/kommer ajour.” Efter können bliver aufholen stående samlet i infinitiv: Du kannst aufholen. Sætningen samler derfor Du kannst med infinitiven aufholen: “Du kan indhente det.” Den passer her til betydningen, at den, der er kommet bagud med undervisningen, stadig har mulighed for at komme ajour. aufholen angiver selve det at indhente det forsømte; det præcise, der skal indhentes, er ikke udtrykt som et særskilt tysk led i denne korte sætning.

3. Aber wenn du versuchst, alles auf einmal zu lernen, wird es schwieriger.

   Men hvis du prøver at lære det hele på én gang, bliver det sværere.

   Aber

   men

   wenn

   hvis

   versuchst

   prøver

   alles

   det hele

   auf einmal

   på én gang

   zu lernen

   at lære

   wird

   bliver

   es

   det

   schwieriger

   sværere

   Uddybende forklaring

   Aber betyder her “men” og knytter udsagnet til noget tidligere. Det er en samordnende konjunktion; den ændrer ikke ordstillingen i den efterfølgende sætning. wenn indleder her en betingelsesledsætning: “hvis …”. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Sammenlign: Wenn du Zeit hast, ... = “Hvis du har tid, …”. versuchst er 2. person ental nutid af versuchen (“at prøve”): ich versuche, du versuchst, er/sie/es versucht. Konstruktionen versuchen, etwas zu tun betyder “prøve at gøre noget”. I denne sætning er zu lernen det, som du prøver at gøre. alles betyder “det hele” eller “alt” i denne sammenhæng. Det er et selvstændigt pronomen og kan stå uden et efterfølgende substantiv. Eksempel: Ich verstehe alles. = “Jeg forstår det hele.” auf einmal er en fast, genanvendelig tidslig vending, der betyder “på én gang” eller “alt sammen på én gang”. Eksempel: Mach nicht alles auf einmal. = “Lad være med at gøre det hele på én gang.” zu lernen består af lernen (“lære”) med infinitivmarkøren zu. Efter versuchen står den anden handling derfor i mønstret versuchen, ... zu + infinitiv: Sie versucht, Deutsch zu lernen. = “Hun prøver at lære tysk.” wird er 3. person ental nutid af werden. Her bruges werden ikke primært til fremtid, men til en forandring: noget “bliver” på en bestemt måde. I hovedsætningen står wird før subjektet, fordi den indledende wenn-sætning optager første plads: Wenn ..., wird es .... es er det grammatiske subjekt i es wird schwieriger. Her peger det ikke nødvendigvis på et bestemt navneord, men repræsenterer den situation, der bliver vanskeligere. Det svarer i den faste oversættelse til “det”. schwieriger er komparativ af adjektivet schwierig (“svær”): schwierig → schwieriger → am schwierigsten (“svær” → “sværere” → “sværest”). Endelsen ligger på adjektivet schwieriger, ikke på es. Komparativen viser, at situationen får en højere grad af vanskelighed end før eller end et underforstået udgangspunkt. Hele strukturen er Aber wenn + subjekt + ... + zu-infinitiv, wird + subjekt + komparativ: “Men hvis du prøver at lære det hele på én gang, bliver det sværere.” wenn-leddet angiver betingelsen, og hovedsætningen beskriver den følge, som denne betingelse medfører.

4. Könntest du mir sagen, welche Aufgabe ich zuerst erledigen sollte?

   Kan du fortælle mig, hvilken opgave jeg skal tage mig af først?

   Könntest du

   kunne du …?

   mir

   mig

   sagen

   fortælle

   welche

   hvilken

   Aufgabe

   opgave

   zuerst

   først

   erledigen

   ordne eller udføre

   sollte

   bør

   Uddybende forklaring

   Könntest du er en høflig måde at spørge på: könntest er formen af können (“kunne”) med du i Konjunktiv II. Den gør spørgsmålet mindre direkte end Kannst du …?. Eksempel: Könntest du mir helfen? = “Kunne du hjælpe mig?” mir er dativformen af førstepersonspronomenet ich: ich = “jeg”, mir = “mig” som modtager. I mønstret jemandem etwas sagen står modtageren i dativ: Sie sagt mir die Wahrheit. = “Hun siger sandheden til mig.” sagen er infinitiven “at sige” eller “fortælle”. Den bruges blandt andet i mønstret jemandem sagen, dass … og jemandem sagen, welche …: Sag mir, was du brauchst. = “Sig mig, hvad du har brug for.” Her angiver mir, hvem der skal modtage oplysningerne. welche betyder her “hvilken” og står foran Aufgabe. Formen passer til det feminine entalsord die Aufgabe; den samme spørgende bestemmelse har andre former i andre grammatiske miljøer, for eksempel welcher Mann (“hvilken mand”) og welches Buch (“hvilken bog”). Aufgabe betyder “opgave”. Det er et feminint navneord: die Aufgabe, flertal die Aufgaben. Eksempel: Diese Aufgabe ist wichtig. = “Denne opgave er vigtig.” zuerst betyder “først” i betydningen “før noget andet” eller “som det første”. Det placerer opgaven i en rækkefølge. Eksempel: Ich lese zuerst den Text. = “Jeg læser teksten først.” erledigen betyder “ordne” eller “udføre”, især når man får en opgave eller sag gjort færdig. Det er et svagt verbum: erledigen → erledigte i datid og hat erledigt i perfektum. Eksempel: Ich erledige die Aufgabe heute. = “Jeg udfører opgaven i dag.” sollte kommer fra sollen og betyder her “skal/bør”. Formen kan være både datidsformen sollte og Konjunktiv-II-formen med samme udseende; i dette spørgsmål giver sammenhængen betydningen “bør”. Den står sammen med infinitiven erledigen, mens ich er den person, der skal udføre opgaven. Eksempel: Du solltest früher anfangen. = “Du burde begynde tidligere.” I den indlejrede spørgende ledsætning står welche Aufgabe først som det, der spørges om, ich er subjektet, og erledigen står til sidst som infinitiv. zuerst angiver rækkefølgen, og sollte viser, hvilken handling der anses for passende eller nødvendig. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Kunne du fortælle mig, hvilken opgave jeg bør tage mig af først?”

5. Die mündliche Zusammenfassung ist bald fällig, und das Arbeitsblatt kann noch warten.

   Den mundtlige opsummering skal snart afleveres, og arbejdsarket kan vente til senere.

   mündliche

   mundtlig

   Zusammenfassung

   opsummering

   bald

   snart

   ist … fällig

   skal afleveres

   Arbeitsblatt

   arbejdsark

   kann

   kan

   noch

   stadig

   warten

   vente

   Uddybende forklaring

   mündliche beskriver her Zusammenfassung. Grundformen er mündlich = mundtlig; endelsen -e skyldes, at adjektivet står foran et hunkønsord i ental efter den bestemte artikel die. Eksempel: die mündliche Prüfung = den mundtlige eksamen. Zusammenfassung betyder en opsummering eller sammenfatning. Det er et feminint substantiv: die Zusammenfassung. Ordet kan bruges om både en mundtlig og en skriftlig opsummering; her præciserer mündliche, at den er mundtlig. bald betyder snart, altså inden længe. Eksempel: Der Kurs beginnt bald. = Kurset begynder snart. ist fällig er konstruktionen sein + fällig. ist er 3. person ental af sein, og fällig betyder her, at noget skal afleveres eller er forfaldent på det pågældende tidspunkt. Den mere bogstavelige betydning er “er forfalden”; den danske oversættelse “skal afleveres” passer til denne opgavesammenhæng. Eksempel: Die Arbeit ist morgen fällig. = Opgaven skal afleveres i morgen. Arbeitsblatt betyder arbejdsark. Det er et intetkønsord: das Arbeitsblatt. Sammensætningen består af Arbeit (arbejde) og Blatt (ark/blad), men som helhed betegner den et ark med opgaver eller øvelser. kann er 3. person ental af modalverbet können og betyder her “kan” i betydningen, at noget har mulighed for at vente. Ved et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst: Das kann warten. = Det kan vente. noch betyder her stadig eller endnu og viser, at venten fortsat er mulig på dette tidspunkt. I kombinationen noch warten bliver betydningen naturligt, at arbejdsarket kan vente til senere. Det er ikke noch alene, der udtrykker hele betydningen “til senere”. Eksempel: Du kannst noch warten. = Du kan godt vente lidt endnu. warten er infinitiven “at vente”. Efter kann står den i infinitiv uden ændring efter person: ich kann warten, sie kann warten. Med et andet subjekt bøjes kun modalverbet, mens warten bliver stående til sidst. Hele sætningen består af to forbundne udsagn med und: Die mündliche Zusammenfassung ist bald fällig siger, at den mundtlige opsummering snart skal afleveres, mens das Arbeitsblatt kann noch warten siger, at arbejdsarket kan vente til senere. Samlet prioriterer sætningen derfor den mundtlige opsummering før arbejdsarket.

6. Dann sollte ich mit der Sprechaufgabe anfangen.

   Så bør jeg begynde med taleopgaven.

   Dann

   så

   sollte ich

   jeg bør

   mit

   med

   Sprechaufgabe

   taleopgave

   anfangen

   begynde

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter beslutningen til det, der allerede er nævnt. Det peger på næste trin i rækkefølgen; det betyder ikke i sig selv “senere”. Eksempel: Dann lese ich den Text. — “Så læser jeg teksten.” Sollte ich udtrykker her “jeg bør” i betydningen en overvejelse eller anbefaling. Sollte hører til modalverbet sollen; i denne form står det i 1. person ental sammen med ich. Formen sollte kan også bruges som datidsform af sollen, men den faste oversættelse og sammenhængen støtter her betydningen “bør”. Fordi Dann står først, står det bøjede verbum før subjektet: Dann sollte ich .... Det er almindelig verb-anden-plads i en tysk hovedsætning, ikke i sig selv et spørgsmål. Eksempel: Ich sollte heute lernen. — “Jeg bør læse i dag.” Mit betyder “med”. Her indleder det forbindelsen mit etwas anfangen, “begynde med noget”. Efter mit står det følgende led i dativ; derfor står der her der Sprechaufgabe, ikke die Sprechaufgabe. Mit kan også have den mere konkrete betydning “sammen med” eller angive et redskab, men i denne ytring markerer det, hvad man begynder med. Sprechaufgabe betyder “taleopgave”. Det er et feminint navneord: die Sprechaufgabe; i dativ efter mit bliver artikelleddet der Sprechaufgabe. Sammensætningen indeholder Sprech- (“tale-”) og Aufgabe (“opgave”), men den observerede form er ét tysk sammensat navneord. Flertal er Sprechaufgaben. Eksempel: Die Sprechaufgabe ist kurz. — “Taleopgaven er kort.” anfangen betyder “begynde” og er et deleligt verbum: anfangen i infinitiv, men ich fange an i en hovedsætning uden et andet verballed. Her står infinitiven anfangen til sidst, fordi modalverbet sollte allerede bærer den bøjede verbumsform. I forbindelsen mit der Sprechaufgabe anfangen betyder verbet specifikt “begynde med taleopgaven”. Eksempel: Wir fangen mit der Übung an. — “Vi begynder med øvelsen.” Samlet bliver mønsteret Dann sollte ich mit [noget i dativ] anfangen: “Så bør jeg begynde med [noget].” Dann angiver næste trin, sollte ich udtrykker overvejelsen eller anbefalingen, mit der Sprechaufgabe angiver det, der skal tages først, og anfangen fuldender modalverbskonstruktionen. Hele ytringen betyder derfor: “Så bør jeg begynde med taleopgaven.”

7. Fang damit an und bitte den Lehrer um Notizen aus den Unterrichtsstunden, die du verpasst hast.

   Begynd der, og bed læreren om noter fra de timer, du gik glip af.

   Fang damit an

   begynd med det

   bitte

   bed

   Lehrer

   lærer

   Notizen

   noter

   Unterrichtsstunden

   undervisningstimer

   verpasst

   gået glip af

   Uddybende forklaring

   Fang damit an betyder her “begynd med det”. anfangen er et deleligt verbum: i du-imperativ bliver det til fang ... an, mens damit betyder “med det”. Eksempel: Fang mit dem ersten Kapitel an. — “Begynd med det første kapitel.” bitte er her du-imperativ af bitten, ikke høflighedspartiklen “venligst”. Verbet bitten betyder “bede”, og mønstret jemanden um etwas bitten betyder “bede nogen om noget”. Derfor er den Lehrer den person, der bliver bedt, og um Notizen det, der bliver bedt om. Eksempel: Bitte deine Freundin um Hilfe. — “Bed din veninde om hjælp.” Lehrer betyder “lærer”. I den Lehrer står substantivet som direkte objekt for bitten; den viser her maskulin akkusativ ental. Flertalsformen er også Lehrer, så ental og flertal har samme substantivform: ein Lehrer — “en lærer”, zwei Lehrer — “to lærere”. Notizen betyder “noter”. Det er flertal af die Notiz; efter præpositionen um står det i akkusativ flertal, selv om formen ikke viser forskellen her. Eksempel: Ich brauche Notizen. — “Jeg har brug for noter.” Unterrichtsstunden betyder “undervisningstimer” eller “timer”. Det er flertal af die Unterrichtsstunde. aus styrer dativ, så den bestemte artikel i aus den Unterrichtsstunden står i dativ flertal. Eksempel: Wir sprechen über die Unterrichtsstunden. — “Vi taler om undervisningstimerne.” verpasst betyder her “gået glip af”. Grundformen er verpassen, og verpasst er perfektum participium. I den relative ledsætning die du verpasst hast står hjælpeverbet hast til sidst; sammen danner verpasst hast perfektum. die henviser her til Unterrichtsstunden og er objekt for verpasst; i flertal ser nominativ og akkusativ ens ud i denne form. Eksempel: Ich habe den Bus verpasst. — “Jeg gik glip af bussen.” Samlet er Fang damit an en opfordring til at begynde med det, der allerede er underforstået i situationen. Derefter beder taleren modtageren læreren om noter fra de undervisningstimer, som modtageren gik glip af. Hele sætningen betyder derfor: “Begynd der, og bed læreren om noter fra de timer, du gik glip af.”

8. Ich fühle mich weniger selbstsicher, weil die anderen zusammen geübt haben.

   Jeg føler mig mindre sikker på mig selv, fordi de andre øvede sig sammen.

   fühle mich

   føler mig

   weniger selbstsicher

   mindre sikker på sig selv

   weil

   fordi

   die anderen

   de andre

   zusammen

   sammen

   geübt haben

   har øvet

   Uddybende forklaring

   fühle mich: fühle er nutidsformen af fühlen i 1. person ental: “jeg føler”. Med det refleksive pronomen mich bruges konstruktionen sich fühlen om, hvordan man har det eller oplever sig selv. Pronomenet følger personen: ich fühle mich, men du fühlst dich. Eksempel: Ich fühle mich besser. = “Jeg har det bedre.” weniger selbstsicher: selbstsicher betyder “selvsikker” eller “sikker på sig selv”. weniger gør betydningen komparativ: “mindre selvsikker”. Det er selbstsicher, der beskriver personen; weniger ændrer graden. Et nyttigt mønster er mehr selbstsicher ikke, men normalt selbstsicherer for “mere selvsikker”, mens weniger selbstsicher også er en almindelig måde at sige “mindre selvsikker” på. Eksempel: Sie wirkt heute weniger selbstsicher. = “Hun virker mindre selvsikker i dag.” weil: weil indleder en ledsætning, der angiver årsagen til det, der står i hovedsætningen. I tysk står det finitte verbum normalt til sidst i en weil-sætning. Her kommer derfor haben til sidst. die anderen: Dette er sætningens subjekt og betyder “de andre”. anderen er et substantiveret adjektiv i flertal efter den bestemte artikel die; formen angiver her ikke et bestemt grammatisk køn, men flertal. Eksempel: Die anderen kommen später. = “De andre kommer senere.” zusammen: Dette adverbium betyder “sammen” og beskriver, at handlingen udføres i fællesskab. Det siger ikke i sig selv, præcis hvem de andre var sammen med ud over den sammenhæng, der fremgår af sætningen. geübt haben: Dette er perfektum af üben (“øve”). geübt er perfektum participium, og haben er hjælpeverbet. I ledsætningen står participiet før hjælpeverbet: weil ... zusammen geübt haben. Perfektum viser her, at øvningen fandt sted før eller frem til det tidspunkt, hvor følelsen beskrives. Eksempel: Wir haben zusammen geübt. = “Vi øvede sammen.” Hele sætningen bygges sådan op: Ich fühle mich = “jeg føler mig”, weniger selbstsicher angiver graden af denne oplevelse, og weil die anderen zusammen geübt haben giver årsagen: “Jeg føler mig mindre sikker på mig selv, fordi de andre øvede sig sammen.”

9. Wir können die Aufgabe nach dem Unterricht durchgehen.

   Vi kan gennemgå opgaven efter timen.

   Wir können

   vi kan

   Aufgabe

   opgave

   Unterricht

   undervisning eller time

   durchgehen

   gennemgå

   Uddybende forklaring

   Wir können: wir betyder “vi” og er 1. person flertal. können er nutidsformen af modalverbet können for wir; det udtrykker her mulighed eller evne: “kan”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen. Eksempel: Wir können morgen anfangen. — “Vi kan begynde i morgen.” die Aufgabe: Aufgabe er et feminint substantiv og betyder her “opgaven”. Formen die Aufgabe er bestemt ental; i denne sætning er den det direkte objekt for det, der skal gennemgås. Flertal er die Aufgaben — “opgaverne”. Eksempel: Ich mache die Aufgabe. — “Jeg laver opgaven.” nach dem Unterricht: Unterricht betyder undervisning eller en time/lektion, afhængigt af sammenhængen. Her betyder hele udtrykket “efter timen”. Den tidslige præposition nach styrer dativ, så det maskuline der Unterricht bliver til dem Unterricht. nach kan også bruges om retning, men her angiver det tidspunkt efter undervisningen. Eksempel: Nach dem Unterricht gehe ich nach Hause. — “Efter timen går jeg hjem.” durchgehen: durchgehen betyder her “gennemgå” eller “gå noget igennem” på en systematisk måde. Det er et separabelt verbum, men efter modalverbet können står infinitiven samlet sidst: Wir können ... durchgehen. I andre konstruktioner kan det delte verbum vise sig som Wir gehen die Aufgabe durch. — “Vi gennemgår opgaven.” Samlet bygges sætningen sådan op: Wir können (“vi kan”) + die Aufgabe (“opgaven”) + nach dem Unterricht (“efter timen”) + durchgehen (“gennemgå”). Den samlede betydning er: “Vi kan gennemgå opgaven efter timen.”

10. Damit du weißt, was dich erwartet.

    Så du ved, hvad du kan forvente.

    Damit

    så / for at

    du weißt

    du ved

    was

    hvad

    dich

    dig

    erwartet

    venter på

    Uddybende forklaring

    Damit indleder her en ledsætning, der angiver formålet med noget: “så du …” eller “for at du …”. Mønstret damit + subjekt + verballed bruges ofte, når formålet har et andet eller udtrykkeligt subjekt end hovedsætningen. du weißt betyder her “du ved”. weißt er nutidsformen af wissen i 2. person ental: ich weiß, du weißt, er/sie/es weiß. wissen bruges om at have viden om en oplysning; det adskiller sig blandt andet fra kennen, som typisk bruges om at kende en person, et sted eller noget gennem kendskab. Eksempel: Ich weiß die Antwort. — “Jeg kender svaret.” was betyder her “hvad” og indleder den indlejrede sætning, som angiver det, man ved. I was dich erwartet er was samtidig subjekt for erwartet: det er altså “hvad der …”. Ordstillingen i ledsætningen har verbet erwartet til sidst, som er almindeligt i tyske ledsætninger. dich betyder “dig”. Det er 2. person entals akkusativform af det personlige pronomen: du er subjektformen, mens dich bruges som direkte objekt. Her er dich objekt for erwartet; formen markerer den person, som noget venter på. erwartet betyder her “venter på” eller mere naturligt “ligger foran”. Det er 3. person ental i nutid af erwarten; subjektet er was, ikke dich. Verbet kan også bruges i betydningen “forvente”, når en person forventer noget: Sie erwartet eine Antwort. — “Hun forventer et svar.” I den faste sætning har konstruktionen was dich erwartet derimod betydningen “hvad der venter dig” eller “hvad du kan forvente”. Samlet består sætningen af formålsledsætningen Damit du weißt — “så du ved” — efterfulgt af indholdet af denne viden: was dich erwartet — “hvad der venter dig”. Hele betydningen er derfor: “Så du ved, hvad du kan forvente.”

11. Das würde den nächsten Schritt überschaubarer machen.

    Det ville gøre det næste skridt mere overskueligt.

    Das würde

    det ville

    nächsten

    næste

    Schritt

    skridt

    überschaubarer

    mere overskuelig

    machen

    gøre

    Uddybende forklaring

    Das würde: Das er et tysk demonstrativt pronomen i neutrum og fungerer her som grammatisk subjekt, ikke som objekt. Den konkrete reference er ikke yderligere specificeret i den faste sætning. würde er Konjunktiv II-formen af werden og udtrykker her en hypotetisk mulighed, svarende til “ville”. Konstruktionen würde + infinitiv er en almindelig måde at danne denne betydning på. Eksempel: Das würde helfen. — “Det ville hjælpe.” nächsten: Adjektivet nächste betyder “næste” og står her foran Schritt. Endelsen -en skyldes den bestemte artikel den og den grammatiske form for dette maskuline objekt i akkusativ: den nächsten Schritt. Sammenlign nominativ: der nächste Schritt — “det næste skridt”. Schritt: Substantivet der Schritt betyder “skridt” eller, i relevante sammenhænge, “trin”. Her er det det næste trin i en proces. Det har maskulint grammatisk køn, hvilket blandt andet ses i der Schritt og i akkusativforbindelsen den nächsten Schritt. Eksempel: Der nächste Schritt ist klar. — “Det næste skridt er klart.” überschaubarer: Dette er komparativ af adjektivet überschaubar (“overskuelig”): überschaubar → überschaubarer (“mere overskuelig”). Komparativen angiver, at noget er mere overskueligt i den relevante sammenligning. Endelsen hører til komparativen og ikke til substantivet Schritt. Eksempel: Der Plan wird überschaubarer. — “Planen bliver mere overskuelig.” machen: machen betyder “gøre” og står her i infinitiv efter würde. Konstruktionen etwas überschaubarer machen betyder “gøre noget mere overskueligt”; etwas er her repræsenteret af Das, mens überschaubarer beskriver resultatet. Eksempel: Wir machen den Plan einfacher. — “Vi gør planen enklere.” Samlet betyder Das würde den nächsten Schritt überschaubarer machen: “Det ville gøre det næste skridt mere overskueligt.” Strukturen er Das som subjekt + würde + objektet den nächsten Schritt + resultatbeskrivelsen überschaubarer + infinitiven machen. Den udtrykker altså, at den nævnte handling eller omstændighed hypotetisk ville gøre det næste trin lettere at overskue.

12. Eine konzentrierte Übungseinheit ist besser, als die Arbeit zu vermeiden.

    En fokuseret øvesession er bedre end at undgå arbejdet.

    konzentrierte

    fokuseret

    Übungseinheit

    øvesession

    besser

    bedre

    als

    end i en sammenligning

    Arbeit

    arbejde; her: arbejdet

    zu vermeiden

    at undgå

    Uddybende forklaring

    konzentrierte beskriver her Übungseinheit: en fokuseret eller koncentreret enhed. Grundformen er konzentriert; endelsen -e passer her til et adjektiv foran et hunkønsord i ental efter den ubestemte artikel eine. Eksempel: eine konzentrierte Arbeit – "et koncentreret arbejde". Übungseinheit er et hunkønsord og betyder en afgrænset session eller enhed til øvelse. Det er et sammensat ord af Übung (øvelse) og Einheit (enhed), men i denne sætning fungerer hele ordet som ét substantiv. Eksempel: Die Übungseinheit beginnt um neun. – "Øvesessionen begynder klokken ni." besser betyder "bedre" her og er sammenligningsformen af gut (god): gut – besser – am besten (god – bedre – bedst). Formen sammenligner den fokuserede øvesession med alternativet, der kommer efter als. als forbinder her de to led i en sammenligning: besser als ... = "bedre end ...". Det er ikke den tidslige betydning "da/når" i denne sætning. Eksempel: Das ist besser als nichts. – "Det er bedre end ingenting." Arbeit betyder "arbejde". Det er et hunkønsord: die Arbeit. I den fulde gruppe die Arbeit står ordet som det direkte objekt for vermeiden; artiklen viser bestemthed, mens selve formen Arbeit ikke ændres her. Eksempel: Ich beginne die Arbeit. – "Jeg begynder arbejdet." zu vermeiden betyder "at undgå". Grundformen er vermeiden; zu vermeiden er infinitiv med zu, som her står efter udtrykket besser als og betegner alternativet til øvesessionen. Verbet har en vokalskiftende form i nutid: ich vermeide, men infinitiven er vermeiden. Eksempel: Sie versucht, den Fehler zu vermeiden. – "Hun forsøger at undgå fejlen." Hele strukturen er Eine + adjektiv + substantiv + ist besser, als ... zu + verb: "En fokuseret øvesession er bedre end at undgå arbejdet." Eine konzentrierte Übungseinheit er det, der vurderes, ist besser siger, at den er det bedre alternativ, og als die Arbeit zu vermeiden angiver, hvad den sammenlignes med. Kommaet markerer den efterfølgende infinitivgruppe på tysk.