At vælge en metode til repetition | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich möchte die heutige Lektion wiederholen.

   Jeg vil gerne gennemgå dagens lektion.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   heutige

   dagens

   Lektion

   lektion

   wiederholen

   gennemgå igen

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her “jeg vil gerne”. möchte er en høflig ønskeform, historisk konjunktiv II af mögen, men den bruges meget ofte som en selvstændig måde at udtrykke et ønske på. Den står med et infinitiv til sidst: Ich möchte lernen. = “Jeg vil gerne lære.” heutige betyder “dagens” eller mere bogstaveligt “den, der hører til i dag”. Grundformen er adjektivet heutig. I die heutige Lektion står det attributivt foran et feminint entalsord i akkusativ efter den bestemte artikel die, og derfor får det endelsen -e. Det er adjektivet heutig, ikke substantivet, der har denne endelse. Sammenlign heute = “i dag” som tidsadverbium. Lektion er et feminint substantiv: die Lektion; flertal er die Lektionen. Her er det det direkte objekt for handlingen: den lektion, som taleren gerne vil gennemgå. wiederholen er infinitiven “at gentage” eller, i denne sammenhæng, “at gennemgå igen”. Grundformen står efter möchte. I en nutidsform uden möchte bøjes verbet sådan: Ich wiederhole die Lektion. = “Jeg gennemgår lektionen igen.” Samlet bygges sætningen op som Ich möchte + objektet die heutige Lektion + infinitiven wiederholen: “Jeg vil gerne gennemgå dagens lektion.” Infinitiven wiederholen står til sidst, fordi den følger den ønskende, modalagtige verbalkonstruktion möchte.

2. Aber ich bin nicht sicher, wo ich anfangen soll.

   Men jeg er ikke sikker på, hvor jeg skal begynde.

   Aber

   men

   ich bin

   jeg er

   nicht

   ikke

   sicher

   sikker

   wo

   hvor

   anfangen

   begynde

   soll

   skal

   Uddybende forklaring

   Aber betyder her “men” og forbinder denne ytring med noget foregående: taleren vil gerne gennemgå lektionen, men har en usikkerhed. Som bindeord står det først i ytringen. ich bin består af stedordet ich (“jeg”) og den bøjede form bin af sein (“at være”). bin er 1. person ental i nutid: ich bin, du bist, er/sie ist. Her beskriver konstruktionen talerens aktuelle tilstand. nicht er nægtelsen “ikke”. Den nægter her tilstanden sicher, så betydningen bliver “ikke sikker” og ikke “sikker”. sicher er et tillægsord, der her betyder “sikker” i betydningen uden sikker viden eller uden at vide, hvad man skal gøre først. Det kan også bruges i andre sammenhænge om noget, der er trygt eller sikkert, men den betydning passer ikke bedst her. Eksempel: Ich bin sicher. — “Jeg er sikker.” wo er et spørgeord, der betyder “hvor”. I denne indirekte spørgende ledsætning spørger det om det sted eller punkt, hvor begyndelsen skal være. Det står ikke nødvendigvis i et direkte spørgsmål; sammenlign Ich weiß, wo er ist. — “Jeg ved, hvor han er.” anfangen betyder “begynde” eller “gå i gang”. Det er et deleligt verbum: i en hovedsætning kan man fx sige Ich fange an. — “Jeg begynder.” Efter et modalverbum står det som infinitiv samlet: anfangen. soll er 1. person ental i nutid af modalverbet sollen. Det svarer her til “skal” og angiver, hvad taleren forventes eller har til hensigt at gøre. I en ledsætning står det bøjede modalverbum til sidst, mens infinitiven anfangen står før det: wo ich anfangen soll. Samlet er strukturen Aber ich bin nicht sicher, wo ich anfangen soll: “Men jeg er ikke sikker på, hvor jeg skal begynde.” Aber markerer kontrasten, ich bin nicht sicher udtrykker manglende sikkerhed, og wo ich anfangen soll angiver det punkt, som taleren er usikker på.

3. Beginne mit den Notizen, die direkt mit echten Situationen zu tun haben.

   Start med de noter, der hænger direkte sammen med virkelige situationer.

   Beginne

   begynd

   mit

   med

   Notizen

   noter

   die

   som

   direkt

   direkte

   echten

   virkelige

   Situationen

   situationer

   zu tun haben

   have at gøre med

   Uddybende forklaring

   Beginne er imperativ af beginnen til én person: “begynd”. Formen Beginn bruges også som imperativ. Eksempel: Beginne jetzt. — “Begynd nu.” mit betyder “med” og styrer dativ. Derfor står Notizen i mit den Notizen, og Situationen står i mit echten Situationen. Notizen er flertal af substantivet die Notiz. I mit den Notizen er det dativ flertal; substantivet har her samme form som i nominativ og akkusativ flertal, mens artiklen viser dativen. Eksempel: Ich arbeite mit den Notizen. — “Jeg arbejder med noterne.” die er her et relativt pronomen i nominativ flertal. Det er subjekt i ledsætningen og henviser til Notizen. Formen passer derfor til flertallet; kasus bestemmes af pronomenets funktion i ledsætningen. Eksempel: die Notizen, die ich lese — “noterne, som jeg læser”; her er die objekt og står i akkusativ. direkt er et ubøjet adverbium her og beskriver, at forbindelsen er direkte. Eksempel: Sie antwortet direkt. — “Hun svarer direkte.” echten er en bøjet form af adjektivet echt (“ægte, virkelige”). Det beskriver Situationen og står i dativ flertal efter mit; sammen med den bestemte artikel får adjektivet endelsen -en: mit den echten Situationen. Eksempel: Wir sprechen über echte Situationen. — “Vi taler om virkelige situationer.” Her er echte nominativ eller akkusativ flertal, ikke dativformen echten. Situationen er flertal af substantivet die Situation. I dativ flertal har det samme form som i nominativ og akkusativ flertal. I mit den echten Situationen viser artiklen og adjektivet dativen. Eksempel: In diesen Situationen hilft Ruhe. — “I disse situationer hjælper ro.” zu tun haben indgår sammen med mit i konstruktionen mit ... zu tun haben, som betyder “have noget at gøre med” eller “hænge sammen med”. Det indskudte led her er echten Situationen: mit echten Situationen zu tun haben. Eksempel: Das hat mit dem Thema zu tun. — “Det har noget at gøre med emnet.” Samlet er Beginne mit den Notizen en opfordring til at begynde med noterne. Relativsætningen die direkt mit echten Situationen zu tun haben præciserer, hvilke noter der menes: dem, der hænger direkte sammen med virkelige situationer. Hele sætningen betyder derfor: “Begynd med de noter, der hænger direkte sammen med virkelige situationer.”

4. Ich lese normalerweise alles noch einmal, aber dafür brauche ich zu viel Zeit.

   Jeg plejer at læse det hele igen, men det tager for meget tid.

   lese

   læser

   normalerweise

   normalt; plejer at

   alles

   alt; det hele

   noch einmal

   igen; én gang til

   dafür

   til det; for det

   brauche

   har brug for

   zu viel

   for meget

   Zeit

   tid

   Uddybende forklaring

   lese betyder her “læser” og er første person ental af lesen i præsens: ich lese = “jeg læser”. Tysk præsens kan også beskrive en regelmæssig vane, ikke kun noget der foregår netop nu. Eksempel: Ich lese jeden Abend. — “Jeg læser hver aften.” normalerweise betyder “normalt” og viser, at handlingen er sædvanlig, men ikke nødvendigvis uden undtagelser. Sammen med ich lese giver det betydningen “jeg plejer at læse”. Det er et adverbium og bøjes ikke. alles betyder “alt” eller “det hele”. Det er den neutrale form af det ubestemte pronomen all- og bruges her som selvstændigt objekt: Ich lese alles — “Jeg læser alt.” Formen angiver ikke et bestemt antal ting. noch einmal er en genanvendelig tidskonstruktion med betydningen “igen” eller “én gang til”. noch betyder her, at handlingen gentages, mens einmal betyder “én gang”. Eksempel: Lies den Satz noch einmal. — “Læs sætningen én gang til.” dafür betyder her “for det” eller “til det” og henviser til den netop nævnte aktivitet, nemlig at læse alt igen. Det er et tysk pronominaladverbium: da- peger på noget og für svarer til “for”. Det skal ikke her forstås som en ny deltager eller som den danske konjunktion “derfor”. brauche betyder “har brug for” og er første person ental af brauchen: ich brauche. Konstruktionen etwas brauchen betyder, at man har brug for noget. Eksempel: Ich brauche mehr Zeit. — “Jeg har brug for mere tid.” zu viel betyder “for meget”. viel bruges ved en ikke-tællelig mængde, og zu gør mængden større end ønsket eller passende. Her beskriver zu viel mængden af Zeit; det er ikke det samme som zu lange, som beskriver varighed eller længde. Zeit betyder “tid”. Det er et feminint substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. I zu viel Zeit bruges det uden artikel, fordi der tales om tid som en ubestemt mængde. Eksempel: Dafür habe ich keine Zeit. — “Til det har jeg ikke tid.” Samlet er strukturen: Ich lese normalerweise alles noch einmal — “Jeg plejer normalt at læse det hele igen” — efterfulgt af aber dafür brauche ich zu viel Zeit — “men til det har jeg brug for for meget tid.” aber forbinder de to dele og markerer kontrasten mellem den sædvanlige gentagelse og den angivne tidsmængde. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg plejer at læse det hele igen, men det tager for meget tid.”

5. Wähle die Teile aus, die du in einem kurzen Gespräch verwenden kannst.

   Vælg de dele, du kan bruge i en kort samtale.

   Wähle … aus

   vælg ud

   Teile

   dele

   kurzen

   kort

   Gespräch

   samtale

   verwenden

   bruge

   kannst

   kan

   Uddybende forklaring

   Wähle … aus er den adskillelige udsagnsordsform auswählen i bydemåde til én person, altså “vælg ud”. I hovedsætningen står præfikset aus sidst. Eksempel: Wähle ein Buch aus. — “Vælg en bog.” Teile er flertal af Teil (“del”). Her er det det, der skal vælges. Ental: ein Teil; flertal: Teile. kurzen er bøjningsformen af adjektivet kurz (“kort”). I einem kurzen Gespräch står adjektivet efter den ubestemte artikel einem; derfor får det denne endelse. Eksempel: in einem kurzen Text — “i en kort tekst.” Gespräch betyder “samtale”. Det er intetkøn: das Gespräch. Efter præpositionen in står her dativ, fordi der er tale om en situation eller sammenhæng, ikke en bevægelse ind i den: in einem Gespräch — “i en samtale”. verwenden betyder “bruge” eller “anvende”. Det står i infinitiv efter modalverbet kannst. Eksempel: Du kannst dieses Wort verwenden. — “Du kan bruge dette ord.” kannst er anden person ental af können (“kunne”, “kan”). I den indskudte ledsætning die du … verwenden kannst står modalverbet til sidst, mens infinitiven verwenden står lige før det. Eksempel: Du kannst kommen. — “Du kan komme.” Samlet er die Teile “de dele”, og die du in einem kurzen Gespräch verwenden kannst er den nærmere bestemmelse: “som du kan bruge i en kort samtale”. die henviser her til Teile og fungerer som det, der bruges; du er den, der kan bruge dem. Hele sætningen betyder derfor: “Vælg de dele, du kan bruge i en kort samtale.”

6. Wir könnten Beispielsätze schreiben, bevor wir das Sprechen üben.

   Vi kunne skrive eksempelsætninger, før vi øver os i at tale.

   Wir könnten

   vi kunne

   Beispielsätze

   eksempelsætninger

   schreiben

   skrive

   bevor

   før

   das Sprechen

   det at tale

   üben

   øve

   Uddybende forklaring

   Wir könnten betyder her “vi kunne” og består af pronomenet wir (“vi”) og modalverbet könnten. könnten er konjunktiv II af können og udtrykker en mulighed eller et forslag, ikke en sikker handling. Sammenlign: Wir können schreiben = “Vi kan skrive” (mulighed eller evne) og Wir könnten schreiben = “Vi kunne skrive” (et muligt forslag).\n\nBeispielsätze betyder “eksempelsætninger”. Entalsformen er der Beispielsatz, og flertalsformen er die Beispielsätze; vokalskiftet fra a til ä hører til flertalsformen. Ordet er en sammensætning af Beispiel (“eksempel”) og Satz (“sætning”).\n\nschreiben er grundformen “at skrive”. Efter modalverbet könnten står det andet verbum i infinitiv: Wir könnten schreiben — “Vi kunne skrive”. I en selvstændig nutidsytring kan man for eksempel sige: Wir schreiben Beispielsätze. — “Vi skriver eksempelsætninger.”\n\nbevor betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der sker senere end den handling, der beskrives i hovedsætningen. I den indledte ledsætning står det bøjede verbum til sidst: bevor wir das Sprechen üben — “før vi øver os i at tale”. Det adskiller sig fra nachdem (“efter at”), som indleder en ledsætning om noget, der sker først.\n\ndas Sprechen betyder her “det at tale” eller “taletræning”. Sprechen er et substantiveret verbum, altså verbet sprechen (“at tale”) brugt som navneord; derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav og har artiklen das. Sammenlign den almindelige verbale brug: Wir sprechen. — “Vi taler.”\n\nüben betyder “at øve” eller “at træne”. I wir ... üben er det nutidsformen for wir; infinitiven er også üben. Her tager det den substantiverede aktivitet das Sprechen som det, der øves: man øver sig i at tale. Et andet eksempel er Wir üben die Aussprache. — “Vi øver udtalen.”\n\nHele sætningen samles således: Wir könnten Beispielsätze schreiben betyder “Vi kunne skrive eksempelsætninger”, og bevor wir das Sprechen üben betyder “før vi øver os i at tale”. Den tyske ledsætning efter bevor har det bøjede verbum üben til sidst. Den samlede betydning er: “Vi kunne skrive eksempelsætninger, før vi øver os i at tale.”

7. Wenn du die Beispielsätze laut sagst, merkst du, ob du die Ausdrücke im Gespräch verwenden kannst.

   Når du siger eksempelsætningerne højt, kan du se, om du kan bruge udtrykkene i en samtale.

   Wenn

   når

   Beispielsätze

   eksempelsætninger

   laut

   højt

   sagst

   siger

   merkst

   opdager

   ob

   om

   Ausdrücke

   udtryk

   Gespräch

   samtale

   verwenden

   bruge

   kannst

   kan

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder her en betinget/tidsmæssig ledsætning, som på dansk passer med “når”. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst: Wenn du die Beispielsätze laut sagst. Som kontrast bruges ob senere ved et indirekte ja/nej-spørgsmål, svarende til “om”. Beispielsätze betyder “eksempelsætninger” her. Det er flertal af der Beispielsatz; entalsformen er ein Beispielsatz, og flertalsformen har ændringen Satz → Sätze. Et eksempel: Ich schreibe einen Beispielsatz. — “Jeg skriver en eksempelsætning.” laut betyder “højt” og beskriver her måden, man siger noget på. Det er et adverbium og ændres ikke efter personen. Eksempel: Lies den Satz laut. — “Læs sætningen højt.” sagst er du-formen i nutid af sagen — “at sige”: du sagst. I ledsætningen står denne bøjede form sidst. Eksempel: Du sagst das Wort richtig. — “Du siger ordet rigtigt.” merkst er du-formen i nutid af merken — “at opdage” eller “at lægge mærke til”: du merkst. Her betyder det, at du bliver klar over noget gennem handlingen. Eksempel: Du merkst den Unterschied. — “Du lægger mærke til forskellen.” ob indleder den underordnede sætning ob du die Ausdrücke im Gespräch verwenden kannst. Den gør hele sætningen til et indirekte ja/nej-spørgsmål: om du kan bruge udtrykkene. I denne type ledsætning står det bøjede verbum til sidst, så kannst kommer efter infinitiven verwenden. Ausdrücke betyder “udtryk” i flertal. Entalsformen er der Ausdruck, flertal die Ausdrücke. Et eksempel: Dieser Ausdruck ist nützlich. — “Dette udtryk er nyttigt.” Gespräch betyder “samtale”. I im Gespräch er im en sammentrækning af in dem; her angiver det situationen eller sammenhængen “i en samtale”. Eksempel: Wir sind im Gespräch. — “Vi er i gang med en samtale.” verwenden er infinitiven “at bruge” eller “at anvende”. Her står den sammen med modalverbet können, fordi meningen er at have mulighed for at bruge noget. Eksempel: Du kannst dieses Wort verwenden. — “Du kan bruge dette ord.” kannst er du-formen i nutid af modalverbet können — “at kunne”: du kannst. Modalverbet bøjes, mens det andet verbum står i infinitiv: du kannst ... verwenden. Eksempel: Du kannst heute kommen. — “Du kan komme i dag.” Samlet betyder Wenn du die Beispielsätze laut sagst “Når du siger eksempelsætningerne højt”. Hovedsætningen merkst du betyder “kan du mærke/opdage du”, og ob du die Ausdrücke im Gespräch verwenden kannst forklarer, hvad du opdager: om du kan bruge udtrykkene i en samtale. Hele udsagnet er derfor: “Når du siger eksempelsætningerne højt, kan du se, om du kan bruge udtrykkene i en samtale.”

8. Das klingt nützlicher, als die ganze Seite noch einmal zu kopieren.

   Det lyder mere nyttigt end at kopiere hele siden igen.

   Das

   det

   klingt

   lyder

   nützlicher

   mere nyttigt

   als

   end

   ganze

   hele

   Seite

   side

   noch einmal

   igen

   zu kopieren

   at kopiere

   Uddybende forklaring

   Das står som subjekt i ental i denne sætning og gengiver det neutrale demonstrative pronomen "det". Formen fortæller den grammatiske form, men teksten fastslår ikke alene præcist, hvad Das henviser til. klingt er 3. person ental i nutid af klingen og betyder her "lyde" eller "virke". Mønstret Das klingt + adjektiv bruges til en vurdering: Das klingt gut. = "Det lyder godt." Formen klingt passer til subjektet Das. nützlicher er komparativ af adjektivet nützlich ("nyttig"): nützlich – nützlicher – am nützlichsten. Her står komparativen efter klingt og betyder "mere nyttigt". Det er nützlich, ikke Das, der bærer sammenligningen. als indleder den anden del af en sammenligning efter en komparativ. Mønstret X ist/klingt [komparativ], als ... svarer til "X er/lyder mere ..., end ...". Her sammenlignes vurderingen med handlingen die ganze Seite noch einmal zu kopieren. ganze er den attributive form af ganz ("hel/hele") foran Seite. I die ganze Seite står adjektivet i femininum ental og akkusativ, fordi Seite er genstanden for kopieren. Seite er et feminint substantiv: die Seite, "siden". Eksempel: Ich lese die ganze Seite. = "Jeg læser hele siden." noch einmal er en fast og genbrugelig tidsangivelse, "igen" eller mere bogstaveligt "endnu en gang". Den beskriver, at kopieringen sker på ny; noch alene betyder ikke nødvendigvis "igen". zu kopieren er infinitiven med zu af kopieren, "at kopiere". Konstruktionen als + ... zu + infinitiv kan sammenligne en vurdering med en handling: Das ist besser, als zu warten. = "Det er bedre end at vente." Her er zu kopieren den handling, som die ganze Seite er genstand for. Samlet betyder Das klingt nützlicher, als die ganze Seite noch einmal zu kopieren.: "Det lyder mere nyttigt end at kopiere hele siden igen." Sammenligningen siger, at det, som Das henviser til, vurderes som mere nyttigt end handlingen at kopiere hele siden endnu en gang.

9. Es zeigt auch, welche Punkte klar sind und welche mehr Übung brauchen.

   Det viser også, hvilke punkter der er klare, og hvilke der kræver mere øvelse.

   Es zeigt

   det viser

   auch

   også

   welche

   hvilke

   Punkte

   punkter

   klar

   klare

   mehr

   mere

   Übung

   øvelse

   brauchen

   kræver

   Uddybende forklaring

   Es zeigt betyder her “det viser”. zeigt er 3. person ental i nutid af zeigen (“at vise”): ich zeige, du zeigst, er/sie/es zeigt. Es er et pronomen i ental; den konkrete reference er ikke angivet i den faste sætning. auch betyder “også” og føjer denne oplysning til noget andet, der allerede er relevant. welche betyder her “hvilke”. I welche Punkte klar sind står det sammen med det flertallige Punkte; i den underordnede del er welche Punkte subjekt. Den samme form welche indleder også den anden parallelle del, welche mehr Übung brauchen. Et nyttigt mønster er welche + flertalsnavneord ...? eller i en indirekte formulering ..., welche .... Punkte betyder her “punkter”. Det er flertal af der Punkt; ental er ein Punkt, flertal Punkte. I denne sætning henviser ordet til punkter eller aspekter, der kan vurderes som klare eller kræve mere øvelse. klar betyder “klar”. Her står adjektivet efter sein i udtrykket Punkte klar sind, så det beskriver subjektet uden en særlig endelse: Die Punkte sind klar (“Punkterne er klare”). Foran et navneord får adjektivet derimod normalt en endelse, fx klare Punkte. mehr betyder “mere” og angiver en større mængde. Her beskriver det mængden af Übung, ikke en sammenligning af selve ordet Übung: mehr Übung = “mere øvelse”. Übung betyder “øvelse” eller “træning”. Det er et hunkønsord: die Übung; den faste form her er ubestemt med hensyn til antal, mens mehr Übung betegner en større mængde øvelse. Flertal er Übungen, når man taler om flere øvelser eller træningsenheder. brauchen betyder her “har brug for” eller “kræver” i konstruktionen mehr Übung brauchen. Formen brauchen er både infinitiv og nutidsform for wir/sie/Sie; her er den 3. person flertal, fordi subjektet er welche (= hvilke punkter): Die Punkte brauchen mehr Übung (“Punkterne har brug for mere øvelse”). Sætningen består af hovedsætningen Es zeigt auch og to parallelle underordnede dele: welche Punkte klar sind og welche mehr Übung brauchen. Den første siger, hvilke punkter der er klare; den anden siger, hvilke punkter der har brug for mere øvelse. Samlet betyder den: “Det viser også, hvilke punkter der er klare, og hvilke der kræver mere øvelse.”

10. Lass uns jeweils ein paar nützliche Ausdrücke auswählen und sie nach dem Unterricht ausprobieren.

    Lad os hver især vælge nogle få nyttige udtryk og afprøve dem efter timen.

    Lass uns

    lad os

    jeweils

    hver især

    ein paar

    nogle få

    nützliche

    nyttige

    Ausdrücke

    udtryk

    auswählen

    vælge

    sie

    dem

    nach

    efter

    Unterricht

    undervisningen; timen

    ausprobieren

    afprøve

    Uddybende forklaring

    Lass uns er en fast måde at foreslå en fælles handling på: “lad os …”. Lass er imperativ af lassen i tiltale til én person, men uns viser, at handlingen omfatter taleren og den eller de tiltalte. Den efterfølgende infinitiv står til sidst i denne konstruktion. jeweils betyder her “hver især” og fordeler handlingen på de relevante deltagere. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle vælger præcis ét udtryk; mængden angives af ein paar. ein paar betyder “nogle få” eller “et par” i løs betydning. Det angiver en lille, ikke nærmere fastsat mængde, ikke nødvendigvis tallet to. Eksempel: Wir haben ein paar Fragen. — “Vi har nogle få spørgsmål.” nützliche er adjektivet nützlich (“nyttig”) i en bøjet form. Det beskriver Ausdrücke; her står det i flertal og akkusativ efter ein paar. Adjektivet får endelsen -e i denne kombination. Et enkelt eksempel er nützliche Wörter — “nyttige ord”. Ausdrücke er flertal af Ausdruck, “udtryk”. I denne sætning er det genstanden for auswählen: det er udtrykkene, der skal vælges. Formen Ausdrücke har også akkusativ flertal, men flertalsformen er den samme som nominativ flertal. auswählen betyder “vælge ud” eller “udvælge”. Det er et separabelt verbum: i en almindelig hovedsætning kan man få Wir wählen nützliche Ausdrücke aus. — “Vi vælger nyttige udtryk.” Efter Lass uns står infinitiven samlet som auswählen. sie er her et personligt pronomen i akkusativ flertal og betyder “dem”. Den understøttede reference er de tidligere nævnte Ausdrücke. Pronomenet er objekt for ausprobieren, så de samme udtryk skal afprøves. nach betyder her “efter” og angiver tidspunkt. Ved denne tidsbetydning styrer nach dativ. Derfor står den bestemte artikel som dem i dem Unterricht. Unterricht betyder “undervisning” eller, i denne sammenhæng, “time”. Det er et hankønsord: der Unterricht; efter nach bliver det dem Unterricht i dativ. Udtrykket nach dem Unterricht betyder derfor “efter undervisningen/timen”. ausprobieren betyder “afprøve” eller “prøve i praksis”. Det er også et separabelt verbum: Wir probieren die Ausdrücke aus. — “Vi afprøver udtrykkene.” Her står infinitiven samlet til sidst, og sie er dets objekt. Samlet forbinder Lass uns forslaget med to handlinger: først at jeweils ein paar nützliche Ausdrücke auswählen, altså at hver deltager vælger nogle få nyttige udtryk, og derefter at sie nach dem Unterricht ausprobieren, altså at afprøve disse udtryk efter timen. Hele sætningen betyder: “Lad os hver især vælge nogle få nyttige udtryk og afprøve dem efter timen.”

11. Eine kurze Routine lässt sich leichter wiederholen als ein langer Wiederholungsplan.

    En kort rutine vil være lettere at gentage end en lang plan for repetition.

    kurze

    kort

    Routine

    rutine

    lässt sich

    kan lade sig

    leichter

    lettere

    wiederholen

    gentage

    langer

    lang

    Wiederholungsplan

    plan for gentagelse

    Uddybende forklaring

    kurze beskriver her Routine og betyder, at rutinen har kort varighed eller omfang. Formen er en bøjet form af grundformen kurz; kurze passer her til et feminint navneord i ental efter den ubestemte artikel eine. Eksempel: ein kurzer Text — en kort tekst. Routine er et hunkønsnavneord: die Routine. Det betegner her en gentagen fremgangsmåde eller en fast aktivitet. Flertal er Routinen. Eksempel: Die Routine ist einfach. — Rutinen er enkel. lässt sich indgår sammen med wiederholen i mønstret sich lassen + infinitiv. I denne brug betyder hele mønstret, at noget kan gentages eller er muligt at gentage. lässt er 3. person ental af lassen, hvis grundform blandt andet bruges i betydningen “lade” eller “få”; sich er det refleksive pronomen, som hører til konstruktionen. Det er altså ikke alene lässt sich, der betyder “kan lade sig” uden den følgende handling. leichter er komparativ af leicht og betyder her “lettere”. Den sammenligner, hvor let de to ting kan gentages. En nyttig kæde er leicht — let, leichter — lettere, am leichtesten — lettest. Det er leicht, ikke Routine, der bøjes i sammenligningen. Eksempel: Diese Übung ist leichter. — Denne øvelse er lettere. wiederholen er infinitiven “at gentage”. Den kan bruges om at sige, gøre eller gennemgå noget igen. I konstruktionen lässt sich wiederholen står infinitiven efter lässt sich og angiver den handling, der er mulig. Eksempel: Bitte wiederholen Sie den Satz. — Gentag venligst sætningen. langer beskriver Wiederholungsplan og er komparativ af lang: lang — lang, länger — længere, am längsten — længst. Her står formen som langer, fordi den beskriver et hankønsnavneord i ental efter ein. Det er adjektivet lang, der har sammenligningen; Wiederholungsplan er ikke dets grundform. Wiederholungsplan er et hankønsnavneord: der Wiederholungsplan. Det betegner her en plan for gentagelse. Ordet er sammensat af Wiederholung og Plan, men i sætningen skal det forstås som ét navneord. Flertal er Wiederholungspläne. Samlet er strukturen Eine kurze Routine lässt sich leichter wiederholen als ein langer Wiederholungsplan: En kort rutine kan lettere gentages end en lang plan for gentagelse. als indleder sammenligningsleddet, så den korte rutine sammenlignes med den lange gentagelsesplan. Konstruktionen er neutral og kan genbruges, for eksempel Der Text lässt sich leicht verstehen. — Teksten er let at forstå.