En kort præsentation om studievaner | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich muss nächste Woche eine kurze Präsentation halten.

   Jeg skal holde en kort præsentation i næste uge.

   Ich muss

   jeg skal

   nächste

   næste

   Woche

   uge

   kurze

   kort

   Präsentation

   præsentation

   halten

   holde

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her, at taleren skal eller er nødt til noget. muss er 1. person ental i nutid af modalverbet müssen; den tilsvarende form for flere personer er müssen, som i Wir müssen anfangen — “Vi skal begynde”. Et modalverbum står sammen med et andet verbum; i denne sætning står det andet verbum som infinitiv til sidst. nächste knytter sig til Woche og betyder “næste”. Udtrykket nächste Woche bruges som tidsangivelse for den kommende uge. nächste er her den bøjede form af nächst; endelsen -e passer til Woche i denne konstruktion. Eksempel: Nächsten Monat fahre ich nach Berlin — “Næste måned tager jeg til Berlin.” Woche betyder “uge”. Det er et feminint substantiv: die Woche. I nächste Woche står det uden artikel som en tidsangivelse. Flertallet er Wochen, som i zwei Wochen — “to uger”. kurze betyder her “kort” og beskriver Präsentation. Grundformen er adjektivet kurz; kurze er den bøjede form foran det feminine substantiv efter eine: eine kurze Präsentation. Eksempel: Das ist eine kurze Pause — “Det er en kort pause.” Präsentation betyder “præsentation”. Det er et feminint substantiv: die Präsentation; efter eine står det her i akkusativ som eine Präsentation. En præsentation kan være noget, man holder eller giver, ikke kun noget, man fysisk har. halten betyder grundlæggende “holde”, men i forbindelsen eine Präsentation halten betyder det “holde eller give en præsentation”. Det er infinitiven, som hører sammen med muss. Eksempel: Sie hält morgen einen Vortrag — “Hun holder et foredrag i morgen.” Samlet består sætningen af Ich muss (“jeg skal”), tidsangivelsen nächste Woche (“i næste uge”) og eine kurze Präsentation halten (“holde en kort præsentation”). Hele betydningen er derfor: “Jeg skal holde en kort præsentation i næste uge.”

2. Beginne mit einer klaren Gliederung, bevor du ganze Sätze schreibst.

   Start med en klar disposition, før du skriver hele sætninger.

   Beginne

   begynd

   mit

   med

   einer

   en

   klaren

   klar

   Gliederung

   disposition

   bevor du

   før du

   schreibst

   skriver

   ganze

   hele

   Sätze

   sætninger

   Uddybende forklaring

   Beginne er imperativ ental af beginnen og henvender sig til én person med underforstået du. Nutidsformen er du beginnst, men imperativen er Beginne!. Eksempel: Beginne heute. — Begynd i dag. mit betyder her “med” og styrer dativ. Derfor står den feminine ubestemte artikel som einer, ikke eine. klaren er adjektivet klar i dativ ental femininum. Endelsen -en kommer her af kombinationen af præpositionen mit, den feminine form einer og dativ: mit einer klaren .... klar kan også stå uden denne bøjning, for eksempel eine klare Gliederung i akkusativ. Gliederung er et feminint substantiv og betyder en disposition eller en struktureret oversigt. Det kan bruges om den måde, et oplæg eller en tekst er opdelt på. Eksempel: Die Gliederung ist klar. — Dispositionen er klar. bevor du indleder en ledsætning med betydningen “før du”. du er 2. person ental. I en tysk ledsætning med bevor står det bøjede verbum normalt til sidst. schreibst er 2. person ental nutid af schreiben — “at skrive”: ich schreibe, du schreibst. I den indledte ledsætning står formen til sidst: bevor du ... schreibst. Eksempel: Du schreibst einen Satz. — Du skriver en sætning. ganze er adjektivet ganz i akkusativ flertal. Det beskriver Sätze og betyder her “hele” i betydningen komplette. I ganze Sätze har adjektivet endelsen -e, fordi der ikke står en artikel foran flertalsformen. Eksempel: Ich lese ganze Bücher. — Jeg læser hele bøger. Sätze er flertal af Satz og betyder “sætninger”. Den entallige form er der Satz, mens flertallet er die Sätze; vokalskiftet a til ä er en del af denne flertalsdannelse. Hele mønsteret er: Beginne mit ... + dativudtrykket mit einer klaren Gliederung + ledsætningen bevor du ... schreibst. Beginne giver opfordringen, mit einer klaren Gliederung angiver, hvad man skal begynde med, og bevor du ganze Sätze schreibst angiver, at dispositionen skal komme før skrivningen af hele sætninger. Samlet betyder det: “Start med en klar disposition, før du skriver hele sætninger.”

3. Mein Thema ist, wie ich meine Lerngewohnheiten verändert habe.

   Mit emne er, hvordan jeg ændrede mine studievaner.

   Mein

   min

   Thema

   emne

   ist

   er

   wie

   hvordan

   meine

   mine

   Lerngewohnheiten

   studievaner

   verändert

   ændret

   habe

   har

   Uddybende forklaring

   Mein står foran Thema og er den possessive form, der passer til et intetkønsord i ental i nominativ: mein Thema = “mit emne”. Sammenlign meine senere i sætningen: den form bruges her foran flertal. Thema betyder “emne”. Det er et intetkønsord: das Thema; flertallet er die Themen. I denne sætning er Thema det, der identificeres som emnet. ist er nutidsformen af sein for er/den/det: sein – ist. Her fungerer ist som forbindelsesverbum mellem Mein Thema og den efterfølgende indirekte spørgende sætning. Eksempel: Das ist wichtig. = “Det er vigtigt.” wie betyder her “hvordan” og indleder en indirekte spørgende sætning. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning: wie ... verändert habe. meine hører sammen med Lerngewohnheiten. Her er det possessive ord i flertal: “mine”. Possessive ord bøjes efter det følgende navneords grammatiske tal og kasus; meine Lerngewohnheiten er akkusativ flertal, fordi vanerne er det, der ændres. Sammenlign ental: meine Lerngewohnheit = “min studievane”. Lerngewohnheiten betyder “studievaner” eller mere bogstaveligt “læringsvaner”. Det er flertal af Lerngewohnheit og er her akkusativ som genstand for verändert. Eksempel: Ich ändere meine Gewohnheiten. = “Jeg ændrer mine vaner.” verändert er perfektum participium af verändern = “ændre”. Formen bruges sammen med habe i perfektum: habe verändert = “har ændret”. verändern er et regelmæssigt verbum; i denne sætning beskriver perfektum en tidligere ændring af studievanerne. habe er nutidsformen af haben for ich: ich habe. Som hjælpeverbum danner den sammen med verändert perfektum. I den indirekte spørgende ledsætning står habe til sidst, efter participiet. Hele strukturen er Mein Thema ist, wie ich meine Lerngewohnheiten verändert habe. Først identificeres emnet som Mein Thema; derefter forklares emnet med den indirekte spørgende ledsætning wie ich meine Lerngewohnheiten verändert habe. Den samlede betydning er: “Mit emne er, hvordan jeg ændrede mine studievaner.”

4. Das können viele nachvollziehen, also denk darüber nach, was das Publikum lernen wird.

   Det kan mange genkende, så tænk over, hvad publikum skal lære.

   Das

   det

   können

   kan

   viele

   mange

   nachvollziehen

   forstå; følge tankegangen

   also

   så

   denk … nach

   tænk over

   darüber

   over det

   was

   hvad

   Publikum

   publikum

   lernen

   lære

   wird

   vil; kommer til

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og henviser til det allerede nævnte indhold eller emne som en samlet sag. Formen er et selvstændigt stedord; den skal ikke forstås som det bestemte kendeord i das Publikum. können er 3. person flertal af können og betyder “kan”. Sammen med infinitiven nachvollziehen danner det et modalverbum + infinitiv: Viele können das nachvollziehen = “Mange kan forstå det/følge tankegangen”. Modalverber bøjes, mens hovedverbet står i infinitiv. viele betyder “mange” uden at angive et bestemt antal. Det kan bruges selvstændigt om flere personer eller ting. Eksempel: Viele verstehen das. — “Mange forstår det.” nachvollziehen er infinitiven “forstå eller følge tankegangen i noget”. Den består her af ét sammensat verbum og står efter können; derfor er det ikke bøjet i denne sætning. Et nyttigt mønster er etwas nachvollziehen. also forbinder den første tanke med en følge eller konklusion og betyder her “så”. Det ændrer ikke verbets grammatik. denk ... nach er bydeformen til én person af det adskillelige verbum nachdenken — “tænke over”. I en hovedsætning står den adskilte del nach sidst: Denk darüber nach. Imperativen er rettet til en enkelt person i uformel tiltale; en høflig eller flertalsrettet form kræver en anden form. darüber betyder her “over det” og indgår i mønstret über etwas nachdenken, “tænke over noget”. Den efterfølgende was-sætning præciserer, hvad overvejelsen handler om, uden at darüber behøver at nævne sagen igen. was betyder her “hvad” og indleder et indirekte spørgsmål: was das Publikum lernen wird — “hvad publikum skal lære”. I denne ledsætning står det bøjede verbum til sidst, hvilket er typisk for tyske ledsætninger. Publikum er et substantiv for “publikum” eller en tilhørergruppe. Det skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk og er grammatisk intetkøn; det ses blandt andet i das Publikum. I denne sætning behandles det som ental, så verbet bliver wird, ikke flertal. lernen er infinitiven “lære”. Her står det efter wird som den handling, der forventes at finde sted. Eksempel: Das Publikum wird viel lernen. — “Publikum vil lære meget.” wird er 3. person ental af werden. Sammen med infinitiven lernen danner det futurum: wird lernen betyder her “vil lære” eller, i den faste danske oversættelse, “skal lære”. Formen wird passer til det entallige das Publikum; infinitiven lernen står til sidst i ledsætningen. Hele opbygningen er: Das können viele nachvollziehen = “Det kan mange forstå/følge tankegangen”, also denk darüber nach = “så tænk over det”, og was das Publikum lernen wird = “hvad publikum skal lære”. Samlet bliver betydningen: “Det kan mange genkende, så tænk over, hvad publikum skal lære.”

5. Ich möchte das Problem, die Veränderung und das Ergebnis erklären.

   Jeg vil forklare problemet, ændringen og resultatet.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   das Problem

   problemet

   die Veränderung

   ændringen

   das Ergebnis

   resultatet

   erklären

   forklare

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her “jeg vil gerne”. Ich er 1. person ental, og möchte er formen for 1. person ental af möchten, som bruges til at udtrykke et ønske på en høflig eller afdæmpet måde. Formen hænger historisk sammen med mögen, men i denne konstruktion betyder den ikke “kunne lide”; den svarer til “ville gerne”. Efter möchte står det andet verbum i infinitiv. Eksempel: Ich möchte helfen. — “Jeg vil gerne hjælpe.” das Problem betyder her “problemet”. Problem er et intetkønsord, så den bestemte artikel i ental er das. Formen er akkusativ, fordi problemet er det, der skal forklares. Flertal er die Probleme. Eksempel: Ich erkläre das Problem. — “Jeg forklarer problemet.” die Veränderung betyder “ændringen”. Veränderung er et hunkønsord, og die er den bestemte artikel i ental; her er også akkusativformen die. Ordet hænger sammen med verbet verändern — “at ændre” — men substantivet betegner selve ændringen. Flertal er die Veränderungen. Eksempel: Die Veränderung ist deutlich. — “Ændringen er tydelig.” das Ergebnis betyder “resultatet”. Det er et intetkønsord, så den bestemte artikel er das; i denne opremsning er formen også akkusativ. Flertal er die Ergebnisse. Eksempel: Das Ergebnis ist gut. — “Resultatet er godt.” erklären betyder “at forklare”. Det er infinitiven, og den står til sidst, fordi den bruges sammen med möchte. I en hovedsætning uden dette modal-lignende verbum står det bøjede verbum normalt tidligere: Ich erkläre das Problem. — “Jeg forklarer problemet.” I hele sætningen er Ich den, der ønsker at handle. möchte udtrykker ønsket, og erklären angiver handlingen. das Problem, die Veränderung og das Ergebnis er tre akkusativobjekter, som er forbundet med und: “Jeg vil gerne forklare problemet, ændringen og resultatet.”

6. Diese Struktur funktioniert. Füge einfache Übergänge zwischen diesen Teilen hinzu.

   Den struktur fungerer. Tilføj enkle overgange mellem delene.

   Diese

   denne/disse

   Struktur

   struktur

   funktioniert

   fungerer

   Füge … hinzu

   tilføj

   einfache

   enkle

   Übergänge

   overgange

   zwischen

   mellem

   diesen

   disse

   Teilen

   dele

   Uddybende forklaring

   Diese betyder her “denne” og står foran Struktur. Det er den feminine entalsform i nominativ af det demonstrative ord dieser: dieser (maskulin), diese (feminin) og dieses (neutrum) i nominativ ental. I flertal hedder nominativ og akkusativ også diese. Struktur betyder “struktur”. Det er et feminint substantiv: die Struktur; flertallet er Strukturen. I den første sætning er det subjektet, og derfor står det i nominativ. funktioniert betyder her “fungerer”. Grundformen er funktionieren, og funktioniert er nutid, 3. person ental: die Struktur funktioniert. Eksempel: Der Plan funktioniert. — “Planen fungerer.” Füge ... hinzu er den adskillelige konstruktion fra hinzufügen, “tilføje”. Füge er imperativ til én person i den uformelle du-form; subjektet du er underforstået. I en hovedsætning står den adskillelige del hinzu til sidst: Füge etwas hinzu. — “Tilføj noget.” Den sammenhængende infinitiv er hinzufügen, men den observerede imperativ har formen Füge ... hinzu. einfache betyder “enkle”. Adjektivets grundform er einfach; her beskriver det Übergänge i flertal uden en artikel foran, så formen bliver einfache. En nyttig sammenligning er einfach — einfacher — am einfachsten: “enkel” — “enklere” — “mest enkel”. Übergänge betyder “overgange”. Entalsformen er der Übergang, og Übergänge er flertal. Eksempel: Die Übergänge sind klar. — “Overgangene er tydelige.” zwischen betyder “mellem”. Det kan stå med akkusativ ved bevægelse eller retning og med dativ ved en placering eller relation. Her beskriver zwischen diesen Teilen en relation mellem delene, så dativ bruges. diesen betyder her “disse” og bestemmer Teilen. Det er dativ flertal af det demonstrative ord dieser; dativ flertal har formen diesen, uanset kønnet på de enkelte substantiver i flertallet. Teilen betyder “delene” i denne sammenhæng. Grundformen er der Teil, flertallet er die Teile, og dativ flertal får normalt endelsen -n: den Teilen. Derfor står ordgruppen zwischen diesen Teilen for “mellem disse dele”. Samlet betyder Diese Struktur funktioniert. “Denne struktur fungerer.” Derefter gives en direkte opfordring: Füge einfache Übergänge zwischen diesen Teilen hinzu. — “Tilføj enkle overgange mellem disse dele.”

7. Soll ich die ganze Präsentation auswendig lernen?

   Skal jeg lære hele præsentationen udenad?

   Soll ich

   skal jeg

   ganze

   hele

   Präsentation

   præsentation

   auswendig lernen

   lære udenad

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en måde at danne et spørgsmål med modalverbet sollen: her betyder det “skal jeg …?”. soll er 1. person ental i nutid af sollen; grundformen står i spørgsmål som Soll ich ...?. Efter modalverbet kommer det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen. Eksempel: Soll ich anfangen? — “Skal jeg begynde?” ganze betyder her “hele”. Det er bøjet af adjektivet ganz og står foran et hunkønsord i ental i akkusativ: die ganze Präsentation. Formen afhænger altså både af køn, tal og kasus; ganz er grundformen. Sammenlign et andet eksempel: der ganze Tag — “hele dagen”. Präsentation er et navneord for en præsentation. Det er hunkøn på tysk, hvilket ses i die Präsentation; flertalsformen er Präsentationen. I den faste sætning er det den præsentation, som spørgsmålet handler om. auswendig lernen betyder “lære udenad” eller “memorere”. lernen er grundformen af verbet og betyder “lære”; auswendig præciserer, at noget læres uden at være afhængig af teksten. Eksempel: Ich lerne das Gedicht auswendig. — “Jeg lærer digtet udenad.” I hovedsætningen står auswendig lernen samlet til sidst, fordi lernen er infinitiven efter modalverbet soll. Sætningen bygges således op: Soll ich (“skal jeg”) + die ganze Präsentation (“hele præsentationen”) + auswendig lernen (“lære udenad”). Hele spørgsmålet betyder derfor: “Skal jeg lære hele præsentationen udenad?” Det er et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal udføre denne handling.

8. Übe mit Notizen, damit du natürlicher klingst.

   Øv dig med noter, så du lyder mere naturlig.

   Übe

   øv

   Notizen

   noter

   damit du

   så du

   natürlicher

   mere naturlig

   klingst

   lyder

   Uddybende forklaring

   Übe er imperativ af üben (“at øve”) til én person med du. Her er betydningen “øv”, og sammen med den faste danske oversættelse bliver det naturligt “øv dig”; det tyske ord indeholder dog ikke et særskilt refleksivt pronomen. Sammenlign: Ich übe = “jeg øver mig”, mens Übt! er imperativ til flere personer. Eksempel: Übe den Satz. — “Øv sætningen.” Notizen betyder “noter” her. Det er flertal af die Notiz; efter mit står flertal i dativ, men formen er stadig Notizen. mit Notizen betyder derfor “med noter” og angiver hjælpemidlet eller materialet, ikke et bestemt antal noter. damit du indleder en formålssætning: “så du” eller “for at du”. du er grundleddet i den underordnede sætning. Efter damit står det bøjede udsagnsord normalt sidst i den tyske ledsætning. Eksempel: Sprich langsam, damit ich dich verstehe. — “Tal langsomt, så jeg kan forstå dig.” natürlicher er komparativ af adjektivet natürlich (“naturlig”): natürlich → natürlicher (“mere naturlig”). Her beskriver komparativen den måde, personen lyder på, og sammenligningen med en mindre naturlig måde er underforstået. Eksempel: Diese Formulierung klingt natürlicher. — “Denne formulering lyder mere naturlig.” klingst er 2. persons ental af klingen (“at lyde”). Verbet handler her om det indtryk, personen giver, ikke om at høre noget; du klingst betyder “du lyder”. I ledsætningen står klingst til sidst, fordi damit har indledt en underordnet sætning. Samlet er Übe mit Notizen en opfordring til at øve ved hjælp af noter. damit du natürlicher klingst angiver formålet: at du skal lyde mere naturlig. Hele ytringen betyder derfor: “Øv dig med noter, så du lyder mere naturlig.”

9. Ich werde zweimal üben und mich selbst aufnehmen.

   Jeg vil øve mig to gange og optage mig selv.

   Ich werde

   jeg vil

   zweimal

   to gange

   üben

   øve

   mich selbst

   mig selv

   aufnehmen

   optage

   Uddybende forklaring

   Ich werde betyder her, at taleren angiver en fremtidig plan: "jeg vil". werde er 1. person ental af werden; i denne konstruktion står werden bøjet, mens det andet verbum står i infinitiv. Mønstret er ich werde + infinitiv, for eksempel: Ich werde morgen lernen. — "Jeg vil studere i morgen." Denne konstruktion udtrykker ikke i sig selv en bestemt grad af sikkerhed ud over den plan eller fremtid, som sammenhængen giver den. zweimal angiver, at handlingen skal foregå to gange. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter personen eller handlingens tid. Til sammenligning betyder einmal "én gang", mens zweimal betyder "to gange". üben betyder "øve" og står her i infinitiv efter werde. Det er den almindelige form, man bruger til at navngive handlingen eller efter hjælpeverber som werden. I hovedsætningen står det bøjede werde på anden plads, mens infinitiven üben kommer senere i verbalkonstruktionen. Eksempel: Ich werde jeden Tag üben. — "Jeg vil øve mig hver dag." mich selbst betyder "mig selv". mich er den refleksive form i akkusativ for 1. person ental, og selbst fremhæver, at handlingen retter sig tilbage mod taleren. selbst er derfor ikke selve pronomenet; det er mich, der bærer kasusformen. Eksempel: Ich sehe mich selbst im Video. — "Jeg ser mig selv på videoen." aufnehmen betyder her "optage", som når man laver en lyd- eller videooptagelse. Det er infinitiven af det separable verbum aufnehmen. Når verbet står bøjet i en hovedsætning, kan det deles: Ich nehme mich selbst auf. — "Jeg optager mig selv." Efter werde forbliver det derimod infinitivformen aufnehmen, og den står samlet. I denne sætning er det mich selbst, der angiver, hvem taleren optager. Samlet bygges sætningen sådan op: Ich werde angiver talerens fremtidige plan, zweimal angiver antallet af gentagelser, og üben er den første planlagte handling. und forbinder den med den anden infinitivhandling mich selbst aufnehmen, hvor taleren optager sig selv. Hele betydningen er derfor: "Jeg vil øve mig to gange og optage mig selv."

10. Das wird dir helfen, dein Timing zu verbessern und selbstbewusster zu klingen.

    Det vil hjælpe dig med at forbedre din timing og lyde mere selvsikker.

    Das wird

    det vil

    dir

    dig

    helfen

    hjælpe

    dein

    din

    Timing

    timing

    zu verbessern

    forbedre

    selbstbewusster

    mere selvsikker

    zu klingen

    lyde

    Uddybende forklaring

    Das wird: Das er et pronomen, der står som subjekt; her svarer det til det danske “det”, uden at den præcise reference behøver være angivet. wird er 3. person ental af werden. Sammen med en infinitiv bruges werden til fremtid: Das wird helfen = “Det vil hjælpe”. dir: Formen er dativ af 2. persons entalspronomen du og betyder “dig”. Verbet helfen styrer dativ, derfor dir og ikke akkusativformen dich. helfen: Grundformen er helfen; formen i hovedsætningen er også helfen, fordi den står efter hjælpeverbet wird som infinitiv. Konstruktionen jemandem helfen betyder “hjælpe nogen”, hvor personen står i dativ. Eksempel: Ich helfe dir. — “Jeg hjælper dig.” dein: Dette er et possessivt bestemmelsesord, “din”, knyttet til Timing. Det viser, at timingen tilhører den person, der tiltales. Her står dein foran et intetkønsord i ental; i denne form er det uændret i nominativ og akkusativ: dein Timing. Timing: Det er et lånt tysk substantiv, normalt med intetkøn: das Timing. Her er det genstanden for verbessern, altså det, der skal forbedres. Eksempel: Das Timing ist gut. — “Timingen er god.” zu verbessern: verbessern er grundformen og betyder “forbedre”; zu verbessern er infinitiv med zu. Den beskriver, hvad hjælpen består i: at forbedre dein Timing. Eksempel: Es ist möglich, das Timing zu verbessern. — “Det er muligt at forbedre timingen.” selbstbewusster: Dette er komparativ af adjektivet selbstbewusst (“selvsikker”): selbstbewusst → selbstbewusster (“mere selvsikker” eller “mere selvsikkert”). Her beskriver det måden, personen kommer til at lyde på. Endelsen markerer sammenligning, ikke grammatisk køn i denne brug. zu klingen: klingen er grundformen og betyder “lyde”. Med zu er det en infinitiv, koordineret med zu verbessern: zu verbessern und ... zu klingen. Verbet beskriver, hvilket indtryk stemmen giver, ikke hvad personen bogstaveligt gør med en genstand. Eksempel: Sie klingt ruhig. — “Hun lyder rolig.” Hele strukturen er Das wird dir helfen, ...: “Det vil hjælpe dig med ...”. Efter kommaet angives to ting, som hjælpen gør mulige: dein Timing zu verbessern (“at forbedre din timing”) og selbstbewusster zu klingen (“at lyde mere selvsikker”). wird bærer fremtidsbetydningen, mens de to zu-infinitiver udfolder, hvad hjælpen består i.