At lære af et skuffende testresultat | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mein Testergebnis war enttäuschend, obwohl ich viel gelernt habe.

   Mit testresultat var skuffende, selv om jeg studerede meget.

   Mein

   mit

   Testergebnis

   testresultat

   war

   var

   enttäuschend

   skuffende

   obwohl

   selv om

   ich

   jeg

   viel

   meget

   gelernt

   lært

   habe

   har

   Uddybende forklaring

   Mein står foran Testergebnis og betyder “mit” i denne sammenhæng. Det er en possessiv form af mein (“min/mit”). Her står den foran et intetkønsord i ental, das Testergebnis, og hele nominalgruppen er subjekt i nominativ; derfor bruges formen Mein. Possessive former viser både ejeren og, gennem deres endelse, det følgende navneords grammatiske egenskaber. Eksempel: Meine Prüfung war schwer. — “Min prøve var svær.” Testergebnis betyder “testresultat”. Det er et sammensat navneord af Test og Ergebnis; hele ordet betegner resultatet af en test. Det skrives med stort begyndelsesbogstav, som tyske navneord normalt gør. Eksempel: Das Testergebnis ist gut. — “Testresultatet er godt.” war er præteritumsformen af sein (“at være”) for 1. person ental og 3. person ental. Her bruges den med subjektet Mein Testergebnis, så betydningen er “var”. Formen bruges ofte i skrift og i fortællende beskrivelser. Eksempel: Der Tag war lang. — “Dagen var lang.” enttäuschend betyder “skuffende” og beskriver her testresultatet. Det er afledt af verbet enttäuschen (“at skuffe”), men fungerer her som et beskrivende ord efter war. Det beskriver noget, der fremkalder skuffelse; sammenlign enttäuscht (“skuffet”), som normalt beskriver den person, der føler skuffelsen. Eksempel: Das Ergebnis war enttäuschend. — “Resultatet var skuffende.” obwohl indleder en ledsætning med betydningen “selv om”. Det markerer en modsætning mellem hovedsætningen og ledsætningen. I en tysk obwohl-ledsætning står det finitte verbum normalt sidst, som i obwohl ich viel gelernt habe, hvor habe står til sidst. Eksempel: Obwohl es regnet, gehe ich hinaus. — “Selv om det regner, går jeg udenfor.” ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Her er det subjekt for handlingen i ledsætningen. Formen ændres ikke efter køn. Eksempel: Ich lerne Deutsch. — “Jeg lærer tysk.” viel betyder “meget” her og står som adverbium sammen med handlingen gelernt haben: “have lært meget”. Det skal ikke forveksles med viele, som bruges foran flertalsnavneord, for eksempel viele Bücher (“mange bøger”). Eksempel: Ich habe viel gearbeitet. — “Jeg har arbejdet meget.” gelernt er perfektum participium af lernen (“at lære”). Her betyder det “lært”. Sammen med hjælpeverbet habe danner det perfektum: ich habe gelernt — “jeg har lært”. Afhængigt af sammenhængen kan denne tyske form også gengives med dansk præteritum, som i den faste oversættelse “studerede meget”. Eksempel: Ich habe gestern viel gelernt. — “Jeg lærte meget i går.” habe er 1. person ental af haben (“at have”) og fungerer her som hjælpeverb. Sammen med participiet gelernt danner det perfektum; i denne ledsætning står hjælpeverbet sidst, fordi obwohl indleder ledsætningen. habe betyder derfor ikke alene “har” i den samlede oversættelse. Eksempel: Ich habe die Aufgabe gemacht. — “Jeg har lavet opgaven.” Samlet består udsagnet af hovedsætningen Mein Testergebnis war enttäuschend — “Mit testresultat var skuffende” — og ledsætningen obwohl ich viel gelernt habe — “selv om jeg har lært meget”. Obwohl markerer kontrasten: resultatet beskrives som skuffende, samtidig med at taleren siger, at vedkommende har lært meget. Den fulde betydning er derfor: “Mit testresultat var skuffende, selv om jeg studerede meget.”

2. Bevor du die Motivation verlierst, schau dir an, welche Teile das Problem verursacht haben.

   Før du mister motivationen, så se på, hvilke dele der skabte problemet.

   Bevor du

   før du

   Motivation

   motivation

   verlierst

   mister

   schau dir an

   se på

   welche

   hvilke

   Teile

   dele

   Problem

   problem

   verursacht

   forårsaget

   Uddybende forklaring

   Bevor du indleder en ledsætning med betydningen "før du". I tysk står det finitte verbum til sidst i en sådan ledsætning: Bevor du die Motivation verlierst. Mønstret kan genbruges som Bevor du + verballed, for eksempel: Bevor du gehst, ruf mich an. — "Før du går, så ring til mig." Motivation er et feminint navneord: die Motivation. Her er det genstanden for verlierst, derfor står det i akkusativ; for dette ord ser bestemt form dog stadig ud som die. Det betyder her den motivation, man kan miste, ikke en bestemt type motivation ud over det, sætningen angiver. verlierst er 2. person ental af verlieren — "at miste". Formen har vokalskifte i nutid: ich verliere, men du verlierst; den er ikke dannet ved blot at sætte en almindelig endelse på en uændret stamme. Datid er verlor, og perfektum participium er verloren. schau dir an er imperativ i ental af det adskillelige verbum sich etwas anschauen — "at se på noget". schau er bydeformen til du, dir er dativpronomenet, og præfikset an står til sidst i denne form. I en høflig eller flertallig opfordring bruges i stedet for eksempel Schauen Sie sich das an. — "Se på det." Her er das et nyt eksempel på det, man ser på. welche betyder her "hvilke" og står foran flertalsordet Teile. Det indleder den indirekte spørgende ledsætning welche Teile das Problem verursacht haben; i denne ledsætning står det finitte hjælpeverbum til sidst. Welche kan også bruges med ental, hvor formen følger det efterfølgende navneords køn og kasus, men formen her er flertal. Teile er flertal af der Teil — "del". Her er Teile subjektet i den indirekte spørgende ledsætning: det er delene, der har forårsaget problemet. Ental er ein Teil eller der Teil; flertal er Teile. Problem er et intetkønnet navneord: das Problem. Her er det genstand for verursacht haben, altså det, som delene har forårsaget. Et nyttigt eksempel er Das Problem ist klein. — "Problemet er lille." I den faste sætning står den bestemte form das Problem i akkusativ, men formen er identisk med nominativ for dette intetkønsord. verursacht er perfektum participium af verursachen — "at forårsage". Sammen med haben danner det perfektum: Teile haben das Problem verursacht — "Dele har forårsaget problemet." I den indirekte spørgende ledsætning kommer verursacht haben til sidst. Det er Teile, der er den handlende part, mens das Problem er det, der påvirkes. Samlet betyder sætningen: "Før du mister motivationen, så se på, hvilke dele der skabte problemet." Først angiver Bevor-ledsætningen tidspunktet for opfordringen. Derefter er schau dir an selve opfordringen, og welche Teile das Problem verursacht haben angiver, hvad man skal se på: hvilke dele der har forårsaget problemet. Formen er direkte og handlingsorienteret, men ikke nødvendigvis uhøflig; den er rettet til én person i du-form.

3. Die meisten meiner Fehler lagen beim Hörverstehen und bei den Wortformen.

   De fleste af mine fejl var i lytteforståelse og ordformer.

   Die meisten

   de fleste

   Fehler

   fejl

   lagen

   lå / befandt sig

   Hörverstehen

   lytteforståelse

   Wortformen

   ordformer

   Uddybende forklaring

   Die meisten: Her betyder det “de fleste” i udtrykket Die meisten meiner Fehler = “de fleste af mine fejl”. meisten er den bøjede attributive form af superlativformen til viel: viel – mehr – am meisten; foran et substantiv står formen her i pluralis, fordi den beskriver Fehler. Eksempel: Die meisten Aufgaben sind leicht. = “De fleste opgaver er lette.” Fehler: Det betyder “fejl”. Ental er der Fehler, og flertal er også Fehler; bestemmelsesordet viser derfor ofte tallet. I meiner Fehler står substantivet i genitiv pluralis efter meiner og betyder “af mine fejl”. lagen: Det er præteritum af liegen for 3. person pluralis: sie lagen. Grundbetydningen er “lå” eller “befandt sig”, men her beskriver det, hvor fejlene lå eller fandtes: Fehler lagen bei .... Formen passer til det plurale subjekt Die meisten ... Fehler. Eksempel: Die Probleme lagen im Detail. = “Problemerne lå i detaljerne.” Hörverstehen: Det betyder “lytteforståelse” og er et intetkønssubstantiv: das Hörverstehen. Det bruges om forståelse af talt sprog. I beim Hörverstehen er beim en sammentrækning af bei dem; derfor står Hörverstehen her i dativ singularis. Eksempel: Mein Hörverstehen wird besser. = “Min lytteforståelse bliver bedre.” Wortformen: Det betyder “ordformer”. Ental er die Wortform, flertal die Wortformen. I bei den Wortformen står den bestemte flertalsform i dativ, fordi bei styrer dativ. Det peger her på former af ord, for eksempel en bøjet form, der ikke er den samme som grundformen. Eksempel: Diese Wortformen sind schwierig. = “Disse ordformer er vanskelige.” Samlet er strukturen Die meisten meiner Fehler lagen beim X und bei den Y: “De fleste af mine fejl lå i X og i Y.” meiner Fehler angiver, hvilke fejl der menes; lagen forbinder dem med de to områder. beim Hörverstehen og bei den Wortformen er to sidestillede led efter lagen; det første har dativ singularis, og det andet dativ pluralis. Hele sætningen betyder derfor: “De fleste af mine fejl var i lytteforståelse og ordformer.”

4. Dieses Muster ist nützlich, weil es zeigt, worauf ich mich konzentrieren sollte.

   Det mønster er nyttigt, fordi det viser, hvor jeg skal fokusere.

   Dieses

   dette

   Muster

   mønster

   nützlich

   nyttig

   weil

   fordi

   zeigt

   viser

   worauf

   hvad ... på; det, som ... på

   mich konzentrieren

   koncentrere mig

   sollte

   burde

   Uddybende forklaring

   Dieses står sammen med Muster som et bestemt påpegende ord: det peger på et bestemt mønster i samtalen. Formen er neutrum ental nominativ, fordi Muster er subjekt og har grammatisk neutrum. Ental alene afgør altså ikke formen; både substantivets køn og dets funktion i sætningen spiller ind. Sammenlign dieses Muster med diese Methode (dette mønster; denne metode). Muster betyder her et mønster eller en model, som kan bruges til at forstå noget. Ordet er neutrum: das Muster, flertal die Muster. I den faste sætning handler det om et mønster, der er relevant for læringen, uden at teksten præciserer mere om dets konkrete indhold. nützlich er et beskrivende adjektiv med betydningen nyttig. Det står prædikativt efter ist, så det får ingen adjektivendelse: Das Muster ist nützlich. Attributivt får det derimod en endelse, som i ein nützliches Muster (et nyttigt mønster). weil indleder en ledsætning med årsagen til udsagnet. I en tysk weil-sætning står det finitte verbum normalt til sidst: Ich übe, weil ich Zeit habe. (Jeg øver mig, fordi jeg har tid.) Her gør weil den næste del til forklaringen på, hvorfor mønsteret er nyttigt. zeigt er 3. person ental nutid af zeigen (at vise). Subjektet til denne form er es, så es zeigt betyder at det viser. Eksempel: Das Beispiel zeigt den Unterschied. (Eksemplet viser forskellen.) worauf er et præpositionsadverbium dannet af wo(r)- og auf. I denne ledsætning svarer det til det, som fokus rettes på; det skal ikke forstås som et almindeligt stedord for et bestemt navngivet objekt. Tyske præpositionsadverbier er nyttige, når man henviser til ting eller indhold: Worauf wartest du? (Hvad venter du på?). Her forbindes worauf med konstruktionen sich auf etwas konzentrieren. mich konzentrieren er den refleksive del af verbet sich konzentrieren (at koncentrere sig). konzentrieren er infinitiven, mens mich er den refleksive form, der passer til subjektet ich: Ich konzentriere mich. Andre former er for eksempel du konzentrierst dich og er konzentriert sich. I den faste sætning står infinitiven før det finitte modalverbum, fordi modalverbet står sidst i ledsætningen. sollte er en bøjet form af sollen og angiver her, hvad jeg skal eller bør koncentrere mig om. Sammen med infinitiven får man mønsteret ich ... konzentrieren sollte. Formen sollte kan i andre sammenhænge også være fortidsformen eller konjunktivformen af sollen; den danske faste oversættelse viser, at den tilsigtede betydning her er en forventet eller nødvendig handling, ikke en påstand om et afsluttet fokus. Eksempel: Du solltest mehr üben. (Du burde øve dig mere.) Samlet bygges meningen sådan op: et bestemt mønster beskrives som nyttigt, og weil forklarer hvorfor. Mønsteret viser, hvilket område jeg skal rette min koncentration mod. Den tyske ledsætnings rækkefølge samler sig til ... weil es ... worauf ich mich konzentrieren sollte, hvor sollte afslutter ledsætningen.

5. Ich dachte, länger zu lernen würde ausreichen.

   Jeg troede, at det ville være nok at studere længere.

   dachte

   troede

   länger

   længere

   zu lernen

   at studere

   würde ausreichen

   ville være nok

   Uddybende forklaring

   dachte er præteritum af denken (at tænke) i 1. person ental: ich dachte = “jeg troede/tænkte”. Her gengiver det en tidligere tanke, hvilket passer med den danske oversættelses “Jeg troede”. Eksempel: Ich dachte, er kommt heute. = “Jeg troede, at han kom i dag.” länger betyder her “i længere tid” eller “længere”. Det er komparativformen af lange i tidsbetydningen: lange – länger – am längsten. Formen beskriver varigheden af det at lære; den er ikke et tillægsord, der bøjes efter et navneord. Eksempel: Ich blieb länger. = “Jeg blev længere.” zu lernen er infinitiven lernen (at lære/studere) med zu. Sammen med länger danner det den infinitiviske del länger zu lernen, “at lære/studere i længere tid”. En sådan infinitivgruppe kan fungere som det, der vurderes eller forventes at være tilstrækkeligt. Eksempel: Es ist gut, regelmäßig zu lernen. = “Det er godt at lære regelmæssigt.” würde ausreichen betyder “ville være nok” eller “ville være tilstrækkeligt”. ausreichen er det selvstændige verbum “at være nok/tilstrækkelig”; würde er 3. person ental af werden i Konjunktiv II og bruges her til en ville-konstruktion. Det er altså ikke lernen, der bøjes: infinitivgruppen er det, som ville være nok. Eksempel: Eine Stunde würde ausreichen. = “En time ville være nok.” Hele sætningen har mønsteret Ich dachte, [infinitivgruppe] würde ausreichen: “Jeg troede, at [noget] ville være nok.” länger zu lernen er det, taleren på det tidligere tidspunkt mente ville være tilstrækkeligt. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg troede, at det ville være nok at studere længere.”

6. Manchmal ist die Strategie wichtiger als die Anzahl der Stunden.

   Nogle gange betyder strategien mere end antallet af timer.

   Manchmal

   nogle gange

   die Strategie

   strategien

   wichtiger

   vigtigere

   die Anzahl

   antallet

   der Stunden

   af timerne

   Uddybende forklaring

   Manchmal betyder her “nogle gange” og placerer udsagnet som noget, der gælder ved visse lejligheder, ikke nødvendigvis altid. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. die Strategie betyder “strategien”. Grundformen er die Strategie; flertallet er die Strategien. Den bestemte artikel die viser her ental, femininum i nominativ, fordi navneordet er sætningens grundled. wichtiger betyder “vigtigere”. Det er komparativ af adjektivet wichtig (“vigtig”): wichtig → wichtiger → am wichtigsten (“vigtig” → “vigtigere” → “vigtigst”). Her står komparativen efter ist og sammenligner strategiens betydning med antallet af timer. Eksempel: Der Plan ist wichtiger als die Geschwindigkeit. — “Planen er vigtigere end hastigheden.” die Anzahl betyder “antallet” og bruges om en mængde, der tælles som antal. Grundformen er die Anzahl; den er femininum og står her i nominativ som del af sammenligningen. Den bør ikke forveksles med die Menge, som ofte betegner en mængde mere generelt eller noget, der måles. der Stunden betyder “af timerne”. Stunden er flertal af die Stunde (“time”), og der er her flertalsformen i genitiv efter Anzahl: die Anzahl der Stunden = “antallet af timer”. Genitiven viser, hvad der tælles. Eksempel: Die Anzahl der Fragen ist klein. — “Antallet af spørgsmål er lille.” Samlet er strukturen Manchmal ist X wichtiger als Y: “Nogle gange er X vigtigere end Y.” die Strategie er X, mens die Anzahl der Stunden er Y. ist forbinder grundleddet med den beskrivende komparativ wichtiger, og als indleder det, der sammenlignes med. Hele sætningen betyder derfor: “Nogle gange betyder strategien mere end antallet af timer.”

7. Dann sollte ich beim nächsten Mal unter Zeitdruck das Hörverstehen üben.

   Så bør jeg næste gang øve mig i at lytte under tidspres.

   Dann

   så; derefter

   sollte ich

   bør jeg

   nächsten

   næste

   Mal

   gang

   Zeitdruck

   tidspres

   Hörverstehen

   lytteforståelse

   üben

   øve sig; træne

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer det følgende forslag efter noget, der allerede er nævnt. Som tidsadverb kan det også stå i begyndelsen af en sætning: Dann lerne ich weiter. – “Så læser jeg videre.” sollte ich består af sollen i formen sollte og pronomenet ich. Her udtrykker sollte en anbefaling eller et råd, omtrent “bør”, ikke en sikker fremtidsplan. Formen kan også være datidsformen af sollen i andre sammenhænge, så betydningen afhænger af konteksten. Et genbrugeligt mønster er Ich sollte ... – “Jeg bør ...”. nächsten er en bøjet form af adjektivet nächst-, “næste”. I beim nächsten Mal står adjektivet foran det neutrale navneord Mal efter beim (= bei dem), og derfor får det denne endelse. nächst- kan også stå i andre former, for eksempel die nächste Woche – “næste uge”. Mal betyder her “gang” i tidsudtrykket beim nächsten Mal, altså “næste gang”. Det er et intetkønsord: das Mal. I andre sammenhænge kan Mal også betyde “mærke” eller indgå i et udtryk om antal, men her er tidsbetydningen den relevante. Zeitdruck er et sammensat navneord af Zeit (“tid”) og Druck (“pres” eller “tryk”): “tidspres”. I den fulde gruppe unter Zeitdruck betyder det, at noget foregår under tidspres. Sammensætningen er et hankønsord: der Zeitdruck. Hörverstehen er et sammensat navneord af hören (“lytte”) og Verstehen (“forståelse”). Det betyder “lytteforståelse”, altså forståelse af talt sprog gennem lytning. Det er et intetkønsord: das Hörverstehen. Et lignende læringsord er Leseverstehen – “læseforståelse”; det er et eksempel på mønstret [aktivitet] + Verstehen. üben er infinitiven og betyder “øve” eller “træne”. Her tager det das Hörverstehen som det, der øves: das Hörverstehen üben – “øve lytteforståelse”. Det tyske verbum er ikke refleksivt i denne konstruktion, selv om den danske oversættelse naturligt kan sige “øve sig”. Et andet eksempel er Ich übe Deutsch. – “Jeg øver mig i tysk.” Hele strukturen er Dann sollte ich + beim nächsten Mal + unter Zeitdruck + das Hörverstehen üben. Den betyder: “Så bør jeg næste gang øve lytteforståelse under tidspres.” beim nächsten Mal angiver, hvornår det skal ske, unter Zeitdruck angiver betingelsen eller situationen, og infinitiven üben står til sidst som handlingen efter sollte ich.

8. Versuch das, und wiederhole Wortfamilien statt einzelner Vokabeln.

   Prøv det, og gennemgå ordfamilier i stedet for enkeltstående ord.

   Versuch

   prøv

   das

   det

   wiederhole

   gentag

   Wortfamilien

   ordfamilier

   statt

   i stedet for

   einzelner

   enkeltstående

   Vokabeln

   ord

   Uddybende forklaring

   Versuch er imperativ af versuchen for du: “prøv!”. I tysk har mange regelmæssige verber samme stamme i imperativ som i nutid uden du: Du versuchst → Versuch!. Eksempel: Versuch es noch einmal. — “Prøv én gang til.” das er her et neutralt pronomen i akkusativ med betydningen “det”. Den præcise ting, som das henviser til, er ikke navngivet i selve sætningen; formen viser blot den grammatiske type og rollen som det, man skal prøve. Versuch das betyder derfor “Prøv det”. wiederhole er også en du-imperativ, denne gang af wiederholen — “gentage”. Nutidsformen er du wiederholst, mens imperativen er wiederhole!. Eksempel: Wiederhole den Satz. — “Gentag sætningen.” Wortfamilien er flertal af Wortfamilie og betyder grupper af beslægtede ord, for eksempel ord med samme rod eller tydeligt forbundne betydninger. Her står det i akkusativ som genstand for wiederhole: man skal gentage ord-familierne. Eksempel: Wir lernen eine Wortfamilie. — “Vi lærer en ordfamilie.” statt betyder “i stedet for” og indleder her det, der skal erstattes. I standardsprog styrer statt ofte genitiv, som i statt einzelner Vokabeln. Det er ikke det samme som oder (“eller”): statt udtrykker et valg eller en erstatning. einzelner beskriver Vokabeln og betyder her “enkeltstående” eller “individuelle”. Formen er genitiv flertal af adjektivet einzeln; fordi der ikke står en artikel foran, får adjektivet denne stærke genitiv-flertalsform. Eksempel: statt einzelner Wörter — “i stedet for enkeltstående ord.” Vokabeln er genitiv flertal af Vokabel og betyder “ord” i betydningen ord, man lærer som fremmedsprogligt ordforråd. Formen har samme udseende som nominativ og akkusativ flertal: die Vokabeln. Wörter er et almindeligere ord for ord som sproglige enheder; Vokabeln fremhæver typisk lærte ord eller gloser. Samlet består sætningen af to imperativer: Versuch das — “Prøv det” — og wiederhole Wortfamilien — “gentag ordfamilier”. statt einzelner Vokabeln angiver alternativet: gør dette i stedet for at gentage enkeltstående ord. Hele betydningen er derfor: “Prøv det, og gennemgå ordfamilier i stedet for enkeltstående ord.”

9. Ich fühle mich wegen dieses Ergebnisses immer noch schlecht.

   Jeg føler mig stadig dårligt tilpas på grund af dette resultat.

   Ich fühle mich

   jeg føler mig

   wegen

   på grund af

   dieses

   dette

   Ergebnisses

   resultat

   immer noch

   stadig

   schlecht

   dårligt tilpas

   Uddybende forklaring

   Ich fühle mich er en genanvendelig måde at sige “jeg føler mig”. Verbet er fühlen; i denne betydning bruges det refleksivt: ich fühle mich, du fühlst dich, er/sie fühlt sich. Eksempel: Ich fühle mich heute besser. — Jeg føler mig bedre i dag. wegen angiver årsagen: “på grund af”. Her står årsagen i genitiv: dieses Ergebnisses. Eksempel: Wegen des Wetters bleiben wir zu Hause. — På grund af vejret bliver vi hjemme. dieses betyder “dette” og står her foran et intetkønsord i genitiv. Den bestemte form af navneordet er das Ergebnis; i genitiv hedder det dieses Ergebnisses. I denne form er dieses den bøjede demonstrative bestemmer, mens Ergebnisses er den bøjede form af navneordet. Eksempel: Ich kenne die Bedeutung dieses Wortes. — Jeg kender betydningen af dette ord. Ergebnisses er genitiv singularis af Ergebnis, “resultat”. Ordet har intetkøn: das Ergebnis; flertal er die Ergebnisse. Slutningen -ses i Ergebnisses hører til navneordets genitivform, ikke til dieses. I den faste sætning identificerer oversættelsen resultatet som årsagen til talerens følelse. immer noch betyder “stadig” og viser, at tilstanden fortsætter på dette tidspunkt. Det kan bruges med både positive og negative tilstande: Sie wartet immer noch. — Hun venter stadig. schlecht betyder her “dårligt tilpas” i forbindelsen sich schlecht fühlen. Det beskriver talerens tilstand, ikke nødvendigvis et dårligt resultat eller en moralsk vurdering. Som selvstændigt adjektiv kan schlecht også være modsætningen til gut: Das Ergebnis ist schlecht. — Resultatet er dårligt. Samlet bygges sætningen sådan: Ich fühle mich (“jeg føler mig”) + wegen dieses Ergebnisses (“på grund af dette resultat”) + immer noch (“stadig”) + schlecht (“dårligt tilpas”). Hele betydningen er derfor: “Jeg føler mig stadig dårligt tilpas på grund af dette resultat.”

10. Aber immerhin zeigt es mir, was ich verbessern muss.

    Men det viser mig i det mindste, hvad jeg skal rette.

    Aber immerhin

    men i det mindste

    zeigt

    viser

    es

    det

    mir

    mig

    was

    hvad

    ich

    jeg

    verbessern

    forbedre

    muss

    skal

    Uddybende forklaring

    Aber immerhin betyder her “men i det mindste”. aber markerer en modsætning eller indrømmelse, mens immerhin fremhæver et positivt eller værdifuldt minimum: noget gælder trods det foregående. Sammen kan det genbruges som mønsteret Aber immerhin .... zeigt er nutidsformen af zeigen (“at vise”). Endelsen -t viser her 3. person ental, fordi subjektet er es: es zeigt = “det viser”. zeigen kan tage en person i dativ og det, der vises, som direkte objekt eller som en ledsætning: Der Bericht zeigt mir den Fehler. = “Rapporten viser mig fejlen.” es er et pronomen i 3. person ental intetkøn. Her er det subjekt for zeigt og gengives som “det”. Den præcise ting, som es henviser til, er ikke entydigt identificeret i den faste sætning. mir er dativformen af 1. person ental ich: ich som subjekt, men mir som den person, noget vises eller gives til. Eksempel: Sie zeigt mir den Weg. = “Hun viser mig vejen.” was betyder her “hvad” og indleder ledsætningen was ich verbessern muss. Her er was det, der skal forbedres, altså objekt for verbessern; hele ledsætningen er det indhold, som zeigt viser. I en indirekte spørgesætning står det finitte verbum normalt sidst på tysk: Ich weiß, was er braucht. = “Jeg ved, hvad han har brug for.” ich er nominativformen af 1. person ental og er subjekt i ledsætningen. Det er derfor ich, der udfører handlingen verbessern, mens was er det, handlingen retter sig mod. verbessern er infinitiven “at forbedre”. Den bruges om at gøre noget bedre: Ich möchte mein Deutsch verbessern. = “Jeg vil gerne forbedre mit tysk.” I den faste ledsætning står infinitiven før det finitte modalverbum muss, fordi de to verber står samlet sidst i den tyske ledsætning. muss er her 1. person ental af modalverbet müssen i nutid: ich muss = “jeg skal” eller “jeg er nødt til”. Modalverbet udtrykker nødvendighed, og den tilhørende infinitiv står sidst i ledsætningen som del af verbalklyngen: Ich muss mehr üben. = “Jeg skal øve mig mere.” Formen muss kan også være 3. person ental, men ich viser her, at den er 1. person ental. Hele strukturen er Aber immerhin + zeigt es mir + was ich verbessern muss: “Men i det mindste viser det mig, hvad jeg skal rette.” was ich verbessern muss angiver det, som vises, og betyder ordret omtrent “hvad jeg skal forbedre”. Den samlede betydning er derfor: “Men det viser mig i det mindste, hvad jeg skal rette.”

11. Jetzt hast du einen konkreten Plan für den nächsten Versuch.

    Nu har du en konkret plan for næste forsøg.

    Jetzt

    nu

    hast du

    har du

    konkreten

    konkret

    Plan

    plan

    nächsten

    næste

    Versuch

    forsøg

    Uddybende forklaring

    Jetzt betyder her “nu” og placerer situationen i nutiden. Det kan stå først for at fremhæve tidspunktet. Eksempel: Jetzt lerne ich Deutsch. — “Nu lærer jeg tysk.” hast du består af hast, 2. person ental i nutid af haben (“at have”), og du (“du”). I en hovedsætning står verbet her på anden plads, selv om tidsleddet Jetzt står først: Jetzt hast du .... Eksempel: Du hast Zeit. — “Du har tid.” konkreten betyder “konkret” her. Grundformen er adjektivet konkret; endelsen -en viser ikke tid, men bøjning efter den maskuline akkusativiske nominalgruppe einen konkreten Plan. Efter den ubestemte artikel einen får dette adjektiv denne form i denne konstruktion. Eksempel: Sie hat einen konkreten Vorschlag. — “Hun har et konkret forslag.” Plan betyder “plan”. Det er et maskulint substantiv: der Plan; i sætningen står det som direkte objekt efter haben, derfor einen Plan. Flertal er Pläne. Eksempel: Der Plan ist einfach. — “Planen er enkel.” nächsten betyder “næste” her. Grundformen er nächst-, og i den nächsten Versuch får adjektivet endelsen -en, fordi det står foran et maskulint substantiv i akkusativ efter den bestemte artikel den. Formen kan bruges om det, der kommer først i en rækkefølge. Eksempel: Beim nächsten Mal komme ich früher. — “Næste gang kommer jeg tidligere.” Versuch betyder “forsøg”. Det er et maskulint substantiv: der Versuch; her står det efter præpositionen für, som kræver akkusativ, altså für den Versuch. Flertal er Versuche. Eksempel: Der erste Versuch war erfolgreich. — “Det første forsøg var vellykket.” Samlet består sætningen af tidsleddet Jetzt, verballeddet hast du, objektet einen konkreten Plan og præpositionsleddet für den nächsten Versuch. Den betyder: “Nu har du en konkret plan for det næste forsøg.”