Planlægning af fælles middag | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wir müssen für unsere Gruppe am Samstag ein Restaurant auswählen.

   Vi skal vælge en restaurant til vores gruppe på lørdag.

   Wir müssen

   vi skal

   Gruppe

   gruppe

   Samstag

   lørdag

   Restaurant

   restaurant

   auswählen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Wir müssen er den finitte form af modalverbet müssen i 1. person flertal i nutid. Her udtrykker det nødvendighed: “vi skal”. Mønstret er wir müssen + infinitiv, for eksempel: Wir müssen warten. — “Vi skal vente.” Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i sætningen. Gruppe betyder her “gruppe”. Grundformen er det feminine navneord die Gruppe; i für unsere Gruppe står det i akkusativ, fordi præpositionen für styrer akkusativ. unsere er den possessive bestemmer, der passer til dette feminine entalnavneord i denne kasus. Et genbrugeligt mønster er für unsere Gruppe — “til vores gruppe”. Samstag er navnet på ugedagen “lørdag”. I am Samstag er am en sammentrækning af an dem; denne tidsangivelse bruger dativ. Ugedagsnavne skrives med stort på tysk. Man kan for eksempel sige: Am Samstag arbeiten wir nicht. — “På lørdag arbejder vi ikke.” Restaurant betyder “restaurant”. Det er et intetkønsnavneord: das Restaurant. I ein Restaurant står den ubestemte artikel i akkusativ, men for intetkøn ental har den samme form som i nominativ. Artiklen ein angiver her ikke nødvendigvis tallet én; den markerer et ubestemt intetkønsnavneord. auswählen betyder “vælge” i betydningen at vælge noget blandt muligheder. Det er et separabelt verbum, dannet med aus- og wählen. I infinitiven står det samlet efter modalverbet: Wir müssen ein Restaurant auswählen. I en almindelig nutidsform uden modalverbum skilles det ad: Wir wählen ein Restaurant aus. — “Vi vælger en restaurant.” Sætningen bygges således op: Wir müssen angiver, at gruppen har en nødvendighed; für unsere Gruppe angiver, hvem valget er til; am Samstag angiver tidspunktet; ein Restaurant er det ubestemte, neutrale objekt; og auswählen er handlingen i infinitiv efter modalverbet. Samlet betyder den: “Vi skal vælge en restaurant til vores gruppe på lørdag.”

2. Dann sollten wir vor der Reservierung die Essenswünsche von allen prüfen.

   Så bør vi tjekke alles madpræferencer, før vi bestiller bord.

   Dann

   så

   sollten wir

   bør vi

   der Reservierung

   bestillingen

   Essenswünsche

   madpræferencer

   von allen

   alles

   prüfen

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og forbinder dette forslag med noget, der allerede er nævnt. Eksempel: Dann gehen wir los. – “Så går vi.” sollten wir består af sollen i formen sollten og pronomenet wir. sollten er Konjunktiv II af sollen og bruges her til et råd eller en anbefaling: “vi bør”. Det er ikke datid i denne sætning. Sammenlign Wir sollen prüfen. – “Vi skal/bør tjekke.” og Wir sollten prüfen. – “Vi burde/bør tjekke.” Ved forslag står det finitte verbum på anden plads, mens infinitiven kommer til sidst. der Reservierung er dativformen af det feminine substantiv die Reservierung. Præpositionen vor tager her dativ, fordi der er tale om et tidspunkt: “før reservationen”. Formen er altså die Reservierung i grundform, men der Reservierung efter vor. I den faste oversættelse forstås reservationen som bestilling af bord. Essenswünsche er flertal af der Essenswunsch, et sammensat substantiv: Essen + Wunsch. Det betyder ønsker eller præferencer med hensyn til mad. Eksempel: Wir notieren die Essenswünsche der Gäste. – “Vi noterer gæsternes madønsker.” von allen betyder her “fra alle” og peger på alle de relevante personer, hvis madønsker skal kontrolleres. allen er dativ flertal af alle efter von; formen gælder her for personer i flertal. Sammen med Essenswünsche får udtrykket betydningen “alles madønsker/præferencer”. prüfen er infinitiven “at tjekke” eller “at kontrollere”. Den står efter modalverbet sollten, som kræver infinitiv uden zu. Eksempel: Wir prüfen die Liste. – “Vi tjekker listen.” Hele opbygningen er: Dann + sollten wir + vor der Reservierung + die Essenswünsche von allen + prüfen. Den betyder: “Så bør vi tjekke alles madpræferencer, før vi bestiller bord.” Tidsleddet vor der Reservierung angiver, hvornår kontrollen bør ske, og die Essenswünsche von allen er det, der skal tjekkes.

3. Einige möchten Sushi, aber andere bevorzugen eine warme Mahlzeit.

   Nogle vil gerne have sushi, men andre foretrækker et varmt måltid.

   Einige

   nogle

   möchten

   vil gerne have

   Sushi

   sushi

   aber

   men

   andere

   andre

   bevorzugen

   foretrækker

   warme

   varm

   Mahlzeit

   måltid

   Uddybende forklaring

   Einige betyder her “nogle” og står alene som et substantiveret ubestemt pronomen for flere personer. Det har pluralisform; den tilsvarende entalsform er einige ikke, men for eksempel eine Person (“en person”). Eksempel: Einige kommen später. — “Nogle kommer senere.” möchten udtrykker et ønske: “vil gerne have”. Formen er konjunktiv II af mögen og bruges meget almindeligt som en høflig eller afdæmpet måde at sige, hvad man ønsker. Den samme form bruges med flere personer: Wir möchten Tee. — “Vi vil gerne have te.” Her er Sushi det, der ønskes; möchten er ikke det samme som det stærkere eller mere direkte wollen (“ville”). Sushi er navnet på maden sushi. Som tysk substantiv skrives det med stort begyndelsesbogstav, og ordet ændres normalt ikke i denne brug. Eksempel: Ich möchte Sushi. — “Jeg vil gerne have sushi.” aber betyder “men” og forbinder her to hovedsætninger med en kontrast. I en hovedsætning står det finitte verbum stadig på anden plads efter forbindelsen: Einige möchten Sushi, aber andere bevorzugen .... andere betyder her “andre” og er ligesom Einige et selvstændigt pronomen for flere personer. Det peger på en anden del af personerne end den gruppe, der omtales med Einige, uden at angive et bestemt antal. Eksempel: Einige trinken Kaffee, andere trinken Tee. — “Nogle drikker kaffe, andre drikker te.” bevorzugen betyder “foretrække”. Det er infinitivens grundform, og i denne sætning er formen også identisk med nutidsformen for sie i betydningen “de”: andere bevorzugen. Verbet tager det, man foretrækker, som objekt. Eksempel: Viele bevorzugen eine ruhige Umgebung. — “Mange foretrækker rolige omgivelser.” warme betyder her “varm” og beskriver Mahlzeit. Adjektivets grundform er warm; warme er den bøjede form i eine warme Mahlzeit. Her står adjektivet foran et hunkønsord i ental efter den ubestemte artikel eine, og derfor har det endelsen -e. Eksempel: eine warme Suppe — “en varm suppe”. Mahlzeit betyder “måltid”. Det er et hunkønsord: die Mahlzeit, og i denne frase står det i ental som objekt efter bevorzugen: eine warme Mahlzeit. Eksempel: Die Mahlzeit ist fertig. — “Måltidet er færdigt.” Samlet består første del af Einige möchten Sushi: Nogle vil gerne have sushi. aber markerer derefter kontrasten, og andere bevorzugen eine warme Mahlzeit betyder, at andre foretrækker et varmt måltid. Hele ytringen betyder derfor: “Nogle vil gerne have sushi, men andre foretrækker et varmt måltid.”

4. Ein Ort mit einer abwechslungsreichen Speisekarte wäre flexibler.

   Et sted med en varieret menu ville være mere fleksibelt.

   Ort

   sted

   mit

   med

   abwechslungsreichen

   varieret

   Speisekarte

   menu

   wäre

   ville være

   flexibler

   mere fleksibel

   Uddybende forklaring

   Ort betyder her et sted eller en lokalitet. Det er hankøn: der Ort, og flertallet er die Orte. I hele nominalgruppen er Ein Ort subjektet, altså det sted, der vurderes. mit betyder “med” og styrer dativ på tysk. Derfor står den følgende feminine nominalgruppe som einer abwechslungsreichen Speisekarte i stedet for nominativ eine abwechslungsreiche Speisekarte. Eksempel: ein Zimmer mit einem Fenster – “et værelse med et vindue”. abwechslungsreichen betyder “varieret” her og beskriver Speisekarte. Grundformen er abwechslungsreich. Endelsen -en skyldes kombinationen af dativ efter mit og den feminine ubestemte artikel einer; det er adjektivet, der bærer denne endelse, ikke substantivet. Eksempel: Wir suchen ein abwechslungsreiches Programm. – “Vi leder efter et varieret program.” Speisekarte betyder “menu” og er feminin: die Speisekarte. Efter mit står den i dativ som einer Speisekarte; substantivets form ændres ikke her, mens artiklen og adjektivet viser kasus. Flertallet er Speisekarten. wäre er 3. person ental af sein i konjunktiv II. Her udtrykker det en tænkt eller betinget vurdering: stedet ville være sådan, snarere end at udsagnet fastslår, at det faktisk er sådan. Formen wäre bruges både med er, sie og es i ental; den viser ikke grammatisk køn. Eksempel: Das wäre praktisch. – “Det ville være praktisk.” flexibler er komparativ af adjektivet flexibel: flexibel – flexibler – am flexibelsten. Det betyder her “mere fleksibel”; sammenligningsleddet er ikke udtrykt, så meningen er, at stedet ville være mere fleksibelt i den relevante situation. Eksempel: Diese Lösung ist flexibler. – “Denne løsning er mere fleksibel.” Samlet bygges udsagnet sådan op: Ein Ort er subjektet, mit einer abwechslungsreichen Speisekarte tilføjer, hvilken egenskab stedet har, og wäre flexibler giver den hypotetiske vurdering. Hele sætningen betyder derfor: “Et sted med en varieret menu ville være mere fleksibelt.”

5. Ich habe ein ungezwungenes Restaurant mit vegetarischen Gerichten und großen Tischen gefunden.

   Jeg har fundet en afslappet restaurant med vegetariske muligheder og store borde.

   Ich habe

   jeg har

   gefunden

   fundet

   ungezwungenes

   afslappet

   Restaurant

   restaurant

   vegetarischen

   vegetariske

   Gerichten

   muligheder

   großen

   store

   Tischen

   borde

   Uddybende forklaring

   Ich habe: Ich er 1. person ental, og habe er nutidsformen af haben for denne person. Her fungerer habe som hjælpeverbum, ikke som “ejer”. Sammen med perfektum participium gefunden danner det perfektum: Ich habe ... gefunden = “jeg har ... fundet”. Eksempel: Ich habe Zeit. = “Jeg har tid.” gefunden: Dette er perfektum participium af finden: finden – fand – gefunden. I denne sætning står det til sidst i den verbale ramme, mens habe står tidligere. Eksempel: Sie hat den Schlüssel gefunden. = “Hun har fundet nøglen.” ungezwungenes: Adjektivets grundform er ungezwungen (“afslappet” eller “uformel”). Her beskriver det Restaurant. Formen får endelsen -es, fordi Restaurant er intetkøn, ental og står i akkusativ som objekt for finden, i gruppen ein ungezwungenes Restaurant. Akkusativformen er her den samme som nominativformen for intetkøn. ein angiver ikke i sig selv et bestemt antal; det er den ubestemte artikel. Restaurant: Substantivet er intetkøn: das Restaurant. Her er det akkusativ efter finden: Ich habe ein Restaurant gefunden = “Jeg har fundet en restaurant”. En almindelig flertalsform er Restaurants. vegetarischen: Grundformen er vegetarisch (“vegetarisk”). I mit vegetarischen Gerichten står adjektivet i dativ flertal, fordi præpositionen mit styrer dativ, og fordi det beskriver Gerichten. Dativ flertal får her endelsen -en. Eksempel: Wir kochen mit frischen Zutaten. = “Vi laver mad med friske ingredienser.” Gerichten: Grundformen er das Gericht; flertal er die Gerichte, og dativ flertal er Gerichten. Grundbetydningen er “retter”, men i den faste oversættelse er meningen her “vegetariske muligheder”. Eksempel: Das Restaurant serviert viele Gerichte. = “Restauranten serverer mange retter.” großen: Grundformen er groß (“stor”). I mit großen Tischen står adjektivet i dativ flertal efter mit, så det får endelsen -en. Den nyttige sammenligning er groß – größer – am größten (“stor – større – størst”). Tischen: Grundformen er der Tisch; flertal er die Tische, og dativ flertal er Tischen. Det ekstra -n i dativ flertal er en del af bøjningsformen, når flertallet ellers ender på -e. Eksempel: Wir sitzen an den Tischen. = “Vi sidder ved bordene.” Samlet er strukturen Ich habe [ein ungezwungenes Restaurant] [mit vegetarischen Gerichten und großen Tischen] gefunden: “Jeg har fundet en afslappet restaurant med vegetariske muligheder og store borde.” mit indleder en præpositionsforbindelse med to sideordnede led: vegetarischen Gerichten og großen Tischen. Derfor står begge substantiver i dativ flertal, og de beskriver, hvad restauranten tilbyder eller har.

6. Das klingt nach einer sichereren Wahl für eine gemischte Gruppe.

   Det lyder som et mere sikkert valg til en blandet gruppe.

   Das klingt nach

   Det lyder som

   sichereren

   mere sikkert

   Wahl

   valg

   gemischte

   blandet

   Gruppe

   gruppe

   Uddybende forklaring

   Das klingt nach betyder her “det lyder som”. Konstruktionen klingen nach + dativ bruges til at vurdere, hvad noget lyder som: Das klingt nach einem guten Plan. — “Det lyder som en god plan.” Das er her et neutralt henvisende pronomen; den konkrete ting, der vurderes, er ikke navngivet i denne sætning. sichereren er en bøjet komparativform af adjektivet sicher (“sikker”). Rækken er sicher → sicherer → am sichersten / der sicherste. I einer sichereren Wahl står formen i dativ, fordi nach styrer dativ; Wahl er hunkøn, og efter det ubestemte kendeord einer får adjektivet endelsen -en. Komparativen fremstiller valget som sikrere end et andet relevant alternativ, uden at dette alternativ nævnes. Wahl betyder “valg” og er et hunkønsnavneord: die Wahl, eine Wahl. Det kan betegne både en beslutning og den valgmulighed, man vælger. Her handler det om en mulig beslutning for gruppen. gemischte er adjektivet gemischt (“blandet”). I eine gemischte Gruppe står det attributivt foran et hunkønsnavneord i akkusativ: für styrer her akkusativ, eine markerer hunkøn, og adjektivet får endelsen -e. Eksempel: eine gemischte Klasse — “en blandet klasse”. Gruppe betyder “gruppe” og er et hunkønsnavneord: die Gruppe, eine Gruppe. I denne sætning er det en gruppe, hvis sammensætning gør valget relevant; sætningen specificerer ikke yderligere, hvem medlemmerne er. Samlet består sætningen af Das klingt nach + dativleddet einer sichereren Wahl + præpositionsleddet für eine gemischte Gruppe. Derfor betyder den: “Det lyder som et mere sikkert valg til en blandet gruppe.”

7. Soll ich die Gruppe vor der Reservierung fragen oder es jetzt auswählen?

   Skal jeg spørge gruppen, før jeg bestiller bord, eller skal jeg vælge det nu?

   Soll ich

   skal jeg

   Gruppe

   gruppe

   vor

   før

   Reservierung

   reservation

   fragen

   spørge

   es

   det

   jetzt

   nu

   auswählen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Soll ich indleder et spørgsmål om, hvorvidt taleren bør gøre noget: “skal/bør jeg …?” sollen er modalverbet i 1. person ental, og soll står først, fordi det er et ja-nej-spørgsmål. Det egentlige udsagnsord står som infinitiv til sidst i den relevante del. Eksempel: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” Gruppe betyder her “gruppe”. Formen er et feminint entalsnavneord: die Gruppe i akkusativ efter fragen, fordi man på tysk spørger nogen med fragen. Eksempel: Ich frage die Gruppe. — “Jeg spørger gruppen.” vor betyder her “før” i en tidsmæssig forbindelse. I vor der Reservierung styrer vor dativ, og der er derfor dativformen af det feminine entalsord Reservierung. Det er ikke den rumlige betydning “foran”. Reservierung er navneordet “reservation/bestilling”. Det er dannet med endelsen -ung og skrives med stort begyndelsesbogstav som tyske navneord. I den faste danske oversættelse forstås reservationen som det at bestille bord: “før jeg bestiller bord”. fragen er infinitiven “at spørge”. Her tager den die Gruppe som den person eller gruppe, der spørges. Bøjningen i nutid er for eksempel ich frage — “jeg spørger”; infinitiven bruges efter modalverbet soll. es betyder her “det”. Det er et personligt pronomen i 3. person ental, neutrum, men den faste tekst identificerer ikke nærmere, hvad “det” henviser til. Pronomenet står som objekt for auswählen. jetzt betyder “nu” og placerer valget på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Ich wähle jetzt. — “Jeg vælger nu.” auswählen betyder “at vælge/udvælge”. Det er et deleligt udsagnsord med grundformen auswählen; i en hovedsætning kan det optræde som ich wähle ... aus. Her står infinitiven samlet, fordi den følger modalverbet: es auswählen — “vælge det”. Eksempel: Ich wähle eine Möglichkeit aus. — “Jeg vælger en mulighed.” I helheden spørger taleren, om vedkommende skal spørge gruppen, før reservationen foretages, eller vælge det nu. Soll ich gælder for begge handlinger: die Gruppe ... fragen og es jetzt auswählen; i den anden del gentages ich og soll ikke, men de forstås stadig. Den faste betydning er derfor: “Skal jeg spørge gruppen, før jeg bestiller bord, eller skal jeg vælge det nu?”

8. Gib ihnen zwei Möglichkeiten und bitte um eine schnelle Antwort.

   Giv dem to muligheder, og bed om et hurtigt svar.

   Gib

   giv

   ihnen

   dem

   zwei

   to

   Möglichkeiten

   muligheder

   bitte um

   bed om

   schnelle

   hurtigt

   Antwort

   svar

   Uddybende forklaring

   Gib er imperativ af geben (at give). Formen er rettet til én person i den uformelle du-tiltale; subjektet du står ikke skrevet, men er underforstået. Sammenlign Gib! med Gebt! til flere personer og Geben Sie! i høflig tiltale. ihnen er et personligt pronomen i dativ flertal: handlingen gives til dem. Den konkrete reference til ihnen er ikke angivet i den faste sætning. Dativformen viser modtagerrollen, men identificerer ikke i sig selv, hvem modtagerne er. zwei er talordet for to og angiver her antallet af muligheder. Det står foran substantivet og ændrer ikke form efter køn eller kasus i denne brug. Möglichkeiten er flertal af die Möglichkeit (muligheden). Ordet betyder her valgmuligheder eller alternativer. Ental: eine Möglichkeit; flertal: zwei Möglichkeiten. Endelsen -en er en del af flertalsformen i dette ord. bitte um er den nyttige konstruktion um etwas bitten: at bede om noget. Her er bitte ikke det selvstændige høflighedsord “venligst”, men imperativ af bitten (at bede), igen med et underforstået du. Konstruktionen bruger um foran det, man beder om. Eksempel: Bitte um Hilfe! — “Bed om hjælp!” schnelle er den bøjede form af adjektivet schnell (hurtig). Det beskriver Antwort og står attributivt foran substantivet. I eine schnelle Antwort får adjektivet endelsen -e, fordi det står efter den ubestemte artikel eine sammen med dette feminine entalsord i akkusativ. Grundform: schnell; komparativ: schneller. Antwort er et feminint substantiv: die Antwort (svaret). Her er det genstanden for præpositionen i konstruktionen um ... bitten: man beder om et svar. Flertal er Antworten (svar). Sætningen består af to sammenkædede imperativer: Gib ihnen zwei Möglichkeiten — “Giv dem to muligheder” — og bitte um eine schnelle Antwort — “bed om et hurtigt svar”. und forbinder handlingerne. Den samlede betydning er derfor: “Giv dem to muligheder, og bed om et hurtigt svar.”

9. Ich schicke eine kurze Umfrage, damit wir heute Abend entscheiden können.

   Jeg sender en kort afstemning, så vi kan beslutte os i aften.

   Ich

   jeg

   schicke

   sender

   kurze

   kort

   Umfrage

   afstemning

   damit

   så / for at

   wir

   vi

   entscheiden

   beslutte

   können

   kan

   heute Abend

   i aften

   Uddybende forklaring

   Ich er subjektet i hovedsætningen og betyder “jeg”. Formen er første person ental; den bruges, når taleren selv udfører handlingen. schicke kommer fra schicken og er nutidsformen for ich: ich schicke. Her betyder verbet, at taleren sender afstemningen. Eksempel: Ich schicke den Link. — “Jeg sender linket.” kurze beskriver Umfrage og betyder “kort” i betydningen begrænset i længde eller omfang. Grundformen er kurz. I eine kurze Umfrage står adjektivet foran et feminint navneord i ental i akkusativ, og efter den ubestemte artikel eine får det endelsen -e. Umfrage er et feminint navneord og betyder her “afstemning”. Det betegner en undersøgelse, hvor man indsamler folks svar, og i denne sætning er det det, der bliver sendt. Eksempel: Die Umfrage ist kurz. — “Afstemningen er kort.” damit indleder her en underordnet formålssætning: “så vi kan ...” eller “for at vi kan ...”. Det forbinder det at sende afstemningen med hensigten med denne handling. wir er subjektet i formålssætningen og betyder “vi”. Det er første person flertal og henviser her til taleren sammen med mindst én anden person; den konkrete sammensætning af gruppen er ikke nærmere angivet. entscheiden betyder “beslutte” eller “træffe en beslutning”. Det er infinitiven, altså grundformen, og står sammen med modalverbet können: wir ... entscheiden können. Den danske oversættelse gengiver betydningen som “beslutte os”, selv om den tyske sætning ikke indeholder sich; sich entscheiden er en anden tysk konstruktion, som også betyder “beslutte sig”. können betyder “kan” og er modalverbet können i nutid for wir. Det udtrykker mulighed eller evne. I den underordnede damit-sætning står modalverbet til sidst, mens infinitiven entscheiden står tidligere i sætningen: damit wir heute Abend entscheiden können. heute Abend er et tidsudtryk, der betyder “i aften” eller mere bogstaveligt “i dag aften”. heute angiver dagen, og Abend angiver tidspunktet på dagen. Samlet angiver udtrykket, hvornår beslutningen kan træffes. Hele sætningen kan derfor bygges sådan: Ich schicke eine kurze Umfrage — “Jeg sender en kort afstemning” — efterfulgt af damit wir heute Abend entscheiden können — “så vi kan beslutte os i aften”. Samlet betyder den: “Jeg sender en kort afstemning, så vi kan beslutte os i aften.”

10. Damit sollte der Plan weitergehen, ohne zu viele Leute nach ihrer Meinung zu fragen.

    Det burde holde planen i gang uden at spørge for mange om deres mening.

    Damit

    dermed; med det

    sollte

    burde

    Plan

    plan

    weitergehen

    fortsætte; gå videre

    ohne

    uden

    zu viele

    for mange

    Leute

    folk; mennesker

    Meinung

    mening

    zu fragen

    at spørge

    Uddybende forklaring

    Damit betyder her “dermed” eller “med det” og er et adverbium, der knytter udsagnet til den foregående løsning eller handling. I konteksten kan det henvise til den korte undersøgelse. Det er her ikke konjunktionen damit i betydningen “så …”. Sollte kommer fra modalverbet sollen og betyder her “burde”. Formen udtrykker en forventning eller anbefaling, ikke nødvendigvis fortid. Efter et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv uden zu: Der Plan sollte weitergehen = “Planen burde fortsætte”. Plan betyder “plan”. Der Plan er subjektet, og Plan er et maskulint substantiv; det maskuline ses blandt andet på der i ental nominativ. Eksempel: Der Plan funktioniert = “Planen fungerer”. Weitergehen betyder her “fortsætte” eller “gå videre”. Det er infinitiven af weitergehen; efter sollte står den uden zu. Førsteleddet weiter- bidrager med idéen om at fortsætte fremad. Eksempel: Wir gehen morgen weiter = “Vi går videre i morgen.” Ohne betyder “uden”. Her indleder det en ohne-konstruktion, der beskriver noget, som ikke sker, mens planen fortsætter. Konstruktionen skal læses sammen med den senere infinitiv zu fragen, ikke som det faste par ohne zu lige ved siden af hinanden. Zu viele betyder “for mange”. Her er zu ikke infinitivmarkøren “at”, men et ord, der viser, at antallet er større end passende eller ønsket. Viele angiver et stort antal, og udtrykket står foran Leute: zu viele Leute = “for mange mennesker”. Det angiver ikke nødvendigvis et bestemt antal. Leute betyder “folk” eller “mennesker”. Det er et flertalsord om mennesker. Formen er den samme i nominativ og akkusativ; her er Leute dem, som man spørger. Meinung betyder “mening” eller “opfattelse”. I forbindelsen nach ihrer Meinung fragen bruges nach til at spørge om en mening. Meinung står i dativ efter nach, hvilket ses i den fulde gruppe ihrer Meinung. Pronomenet ihrer betyder her “deres”; den konkrete reference er ikke yderligere specificeret i selve sætningen. Zu fragen betyder “at spørge”. Fragen er infinitiven af fragen, og zu markerer infinitiven i ohne-konstruktionen. Hele mønstret er ohne ... zu fragen, hvor andre led kan stå mellem ohne og infinitiven: ohne nach ihrer Meinung zu fragen = “uden at spørge om deres mening”. I kildesætningen står zu viele Leute nach ihrer Meinung mellem disse to dele. Samlet bliver strukturen Damit (“dermed”) + sollte (“burde”) + der Plan weitergehen (“planen fortsætte”). Derefter kommer ohne ... zu fragen: planen skal fortsætte uden at spørge for mange mennesker om deres mening. Den faste oversættelse er: “Det burde holde planen i gang uden at spørge for mange om deres mening.”