At ændre en rejseplan, fordi en veninde er syg | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Eine Freundin sagt, dass sie Fieber hat und morgen wahrscheinlich nicht reisen kann.

   En veninde siger, at hun har feber og sandsynligvis ikke kan rejse i morgen.

   Freundin

   veninde

   sagt

   siger

   dass

   at

   sie

   hun

   Fieber

   feber

   hat

   har

   morgen

   i morgen

   wahrscheinlich

   sandsynligvis

   nicht

   ikke

   reisen

   rejse

   kann

   kan

   Uddybende forklaring

   Eine Freundin betyder her "en veninde". Freundin er et feminint substantiv og den kvindelige form, der svarer til Freund (ven). eine er den ubestemte artikel i denne form; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over, at der omtales en ubestemt veninde. sagt er nutidsformen af sagen (at sige) for 3. person ental: sie sagt = "hun siger". Verbet står her før den efterfølgende ledsætning, som indledes med dass. dass svarer til "at" og indleder en ledsætning. I en tysk dass-ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst; det ses senere i hat og kann. sie betyder her "hun". Den konkrete person er veninden, som også gengives som "hun" i den faste oversættelse. Formen er 3. person ental femininum; den skal ikke forveksles med Sie, der med stort begyndelsesbogstav kan være en høflig tiltaleform. Fieber betyder "feber". Det er et substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. I den faste sætning bruges det i udtrykket Fieber haben, bogstaveligt "have feber"; på dansk siger man også "have feber". hat er 3. person ental nutid af haben (at have): sie hat = "hun har". Det er denne form, der bærer bøjningen, ikke substantivet Fieber. morgen betyder "i morgen" og angiver tidspunktet for det, der følger. Eksempel: Morgen arbeite ich. = "I morgen arbejder jeg." wahrscheinlich betyder "sandsynligvis". Det markerer, at udsagnet fremstilles som sandsynligt, ikke som sikkert. Det ændrer ikke selve bøjningen af kann eller reisen. nicht betyder "ikke" og ophæver her den efterfølgende mulighed for at rejse: hun kan sandsynligvis ikke rejse i morgen. Placeringen af negationen skal derfor forstås sammen med reisen kann, ikke som en del af betydningen af reisen alene. reisen er infinitiven af reisen (at rejse). Efter et modalverbum som können står infinitiven normalt uden zu; derfor hedder det reisen kann, ikke zu reisen kann. Eksempel: Wir reisen morgen. = "Vi rejser i morgen." kann er 3. person ental nutid af modalverbet können (at kunne). Modalverbet udtrykker her mulighed eller evne, og infinitiven reisen står sidst i ledsætningen: sie ... nicht reisen kann = "hun ikke kan rejse". Andre former er for eksempel ich kann (jeg kan) og sie können (de kan/De kan). Samlet er strukturen Eine Freundin sagt, dass ...: "En veninde siger, at ...". Inde i dass-ledsætningen beskrives først tilstanden sie Fieber hat (hun har feber). Derefter forbindes en anden oplysning med und: sie morgen wahrscheinlich nicht reisen kann (hun sandsynligvis ikke kan rejse i morgen). Hele utterancen betyder derfor: "En veninde siger, at hun har feber og sandsynligvis ikke kan rejse i morgen."

2. Dann sollten wir Rücksicht auf sie nehmen und besprechen, ob wir die Reise verschieben sollten.

   Så bør vi tage hensyn til hende og tale om, om vi skal flytte rejsen.

   Dann

   så

   sollten wir

   bør vi

   Rücksicht

   hensyn

   auf sie

   til hende

   nehmen

   tage

   besprechen

   drøfte; tale om

   ob

   om hvorvidt

   Reise

   rejse

   verschieben

   flytte; udsætte

   sollten

   bør

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og forbinder det, der siges nu, med den foregående situation. Det kan også betyde “derefter” om rækkefølge. Eksempel: Dann gehen wir nach Hause. — “Så går vi hjem.” Sollten wir betyder her “bør vi” og foreslår en handling på en afdæmpet måde. sollten er formen af sollen med subjektet wir; i denne brug er det Konjunktiv II og gør forslaget mindre direkte end Wir müssen ... (“Vi er nødt til ...”). Eksempel: Wir sollten früher anfangen. — “Vi bør begynde tidligere.” Rücksicht betyder “hensyn”. Det bruges især i den faste forbindelse Rücksicht auf jemanden nehmen: “tage hensyn til nogen”. Eksempel: Nimm Rücksicht auf die Kinder. — “Tag hensyn til børnene.” auf sie betyder her “til hende”. sie er et personligt pronomen for tredje person ental femininum i akkusativ; formen er identisk med nominativ, men præpositionen auf styrer her akkusativ i denne forbindelse. Den faste oversættelse og konteksten identificerer personen som veninden. Eksempel: Wir warten auf sie. — “Vi venter på hende.” nehmen betyder “tage”. I forbindelsen Rücksicht nehmen får verbet betydningen “tage” i udtrykket “tage hensyn”. Infinitiven står efter det modale verbum sollten, mens den konkrete handling kommer til sidst i den første del af sætningen. besprechen betyder “drøfte” eller “tale om” noget. Det er et selvstændigt verbum, ikke et hjælpeverbum, og det står her i infinitiv efter sollten. Eksempel: Wir besprechen den Plan. — “Vi drøfter planen.” ob indleder et indirekte ja-nej-spørgsmål og svarer her til “om hvorvidt”. Det indleder altså indholdet af det, der skal drøftes: om rejsen skal flyttes. Eksempel: Ich weiß nicht, ob er kommt. — “Jeg ved ikke, om han kommer.” Reise betyder “rejse”. Det er et feminint navneord: die Reise; i die Reise står det i ental og er den rejse, som skal flyttes. Eksempel: Die Reise beginnt morgen. — “Rejsen begynder i morgen.” verschieben betyder her “flytte” eller “udsætte” en planlagt begivenhed. Det er infinitiven af verschieben. I ledsætningen står det før det finitte modale verbum sollten, mens sollten afslutter ledsætningen. Eksempel: Wir verschieben den Termin. — “Vi flytter aftalen.” Det andet sollten er igen en form af sollen, men her står det efter subjektet wir i ledsætningens slutning: ob wir die Reise verschieben sollten. Det udtrykker, at spørgsmålet er, om vi bør flytte rejsen. I en tysk ledsætning placeres det finitte modale verbum til sidst. Eksempel: Sie fragt, ob wir bleiben sollten. — “Hun spørger, om vi bør blive.” Samlet betyder sætningen: “Så bør vi tage hensyn til hende og tale om, om vi skal flytte rejsen.” Strukturen er først et forslag (Dann sollten wir ...), derefter to handlinger knyttet til samme sollten: Rücksicht auf sie nehmen og besprechen. Det, der skal drøftes, er angivet af ob: ob wir die Reise verschieben sollten.

3. Es könnte schwierig werden, die Reise zu verschieben, wenn wir noch viel länger warten.

   Det kan blive svært at flytte rejsen, hvis vi venter meget længere.

   Es könnte

   det kunne

   schwierig

   svært

   werden

   blive

   die Reise

   rejsen

   zu verschieben

   at flytte

   wenn wir

   hvis vi

   länger

   længere

   warten

   vente

   Uddybende forklaring

   Es könnte åbner en upersonlig vurdering: es er et formelt subjekt, og könnte er konjunktiv II af können (können – konnte – könnte). Her udtrykker det en mulighed, ikke en sikker forudsigelse. Mønstret Es könnte ... werden kan genbruges om noget, der muligvis udvikler sig til en bestemt tilstand. schwierig betyder her, at det bliver besværligt eller vanskeligt. Adjektivet står i grundform, fordi det bruges efter werden som prædikativ: Es wird schwierig = »Det bliver svært«. Det er ikke et attributivt adjektiv, der står direkte foran et navneord. werden betyder »blive« i denne brug. Som selvstændigt verbum har det formerne werden – wurde – ist geworden; her står det i infinitiv efter könnte. Sammen med et prædikativt adjektiv beskriver det en overgang til en tilstand, for eksempel Der Plan wird kompliziert = »Planen bliver kompliceret«. die Reise er »rejsen«. Reise er et feminint navneord, og die er her den bestemte artikel i akkusativ; for feminine navneord ser den bestemte artikel ens ud i nominativ og akkusativ. eine Reise betyder »en rejse«, men den ubestemte artikel angiver ikke nødvendigvis et bestemt antal i den danske oversættelse. zu verschieben er infinitiven »at flytte« eller »at udsætte«. Grundformen er verschieben; zu markerer infinitiven i denne konstruktion. Verbet kan bruges om at flytte noget til et senere tidspunkt, som i Wir verschieben den Termin = »Vi udsætter aftalen«. Her er die Reise det, der skal flyttes; konstruktionen siger ikke, hvem der udfører handlingen. wenn wir indleder betingelsesleddet »hvis vi«. wir er første person flertal, og wenn bruges her til en betingelse. I en tysk wenn-sætning står det bøjede verbum normalt sidst: wenn wir warten = »hvis vi venter«. länger er komparativ af lang: lang – länger – am längsten (»lang – længere – længst«). Her betyder det »længere« i tidslig forstand. Adverbiet viel forstærker komparativen i den fulde formulering viel länger = »meget længere«. warten betyder »vente«. Det er infinitiven/grundformen; med wir i nutid hedder det wir warten. I eksemplet Wir warten noch betyder det »Vi venter stadig«. Samlet betyder Es könnte schwierig werden »Det kan blive svært«. Infinitivgruppen die Reise zu verschieben angiver, hvad der kan blive svært: »at flytte rejsen«. Betingelsesleddet wenn wir noch viel länger warten tilføjer betingelsen »hvis vi venter meget længere«. Hele ytringen betyder derfor: »Det kan blive svært at flytte rejsen, hvis vi venter meget længere.«

4. Können wir die Buchung verschieben, statt sie ganz zu stornieren?

   Kan vi flytte reservationen i stedet for at aflyse den helt?

   Können wir

   kan vi

   die Buchung

   reservationen

   verschieben

   flytte

   statt

   i stedet for

   sie

   den

   ganz

   helt

   stornieren

   aflyse

   Uddybende forklaring

   Können wir er et spørgsmålsmønster med modalverbet können i 1. person flertal. Her spørger taleren, om taleren og mindst én anden kan gøre noget. I et tysk hovedspørgsmål står det bøjede modalverbum først, subjektet wir bagefter, og det andet verbum kommer til sidst i infinitiv: Können wir ... verschieben?. die Buchung betyder her reservationen eller bookingen. Buchung er et feminint substantiv, og efter verschieben står det i akkusativ; for dette substantiv ser bestemt artikel dog ens ud i nominativ og akkusativ: die Buchung. Et nyttigt eksempel er Ich ändere die Buchung. — »Jeg ændrer reservationen.« verschieben er infinitiv og betyder her at flytte eller ændre tidspunktet for noget. Efter können bruges infinitiven uden zu. Verbet kan også betyde at udskyde noget, så den konkrete betydning afhænger af, hvad der flyttes. Eksempel: Wir verschieben den Termin. — »Vi flytter aftalen.« statt indleder kontrasten »i stedet for«. Sammen med en infinitiv bruges mønstret statt ... zu + infinitiv: statt sie ... zu stornieren. Det markerer, at den foreslåede handling sammenlignes med en anden handling. sie henviser her til die Buchung og står som femininum ental i akkusativ, fordi reservationen er det, der bliver annulleret. Formen sie kan også have andre grammatiske funktioner i tysk, men her er den et personligt pronomen for dette feminine entalsobjekt. ganz betyder her »helt« og angiver graden af annulleringen: reservationen skal annulleres fuldstændigt. Det modificerer handlingen stornieren, ikke substantivet Buchung. stornieren er infinitiv og betyder at annullere eller aflyse en reservation. Efter statt får infinitiven zu: zu stornieren. Et eksempel er Sie storniert die Buchung. — »Hun annullerer reservationen.« Samlet spørger ytringen, om man kan flytte reservationen i stedet for at annullere den helt. Strukturen kan genbruges som Können wir X verschieben, statt X zu ...?, hvor den anden handling beskrives med statt ... zu + infinitiv.

5. Lass mich anrufen und fragen, welche Möglichkeiten es gibt.

   Lad mig ringe og spørge, hvilke muligheder der er.

   Lass mich

   lad mig

   anrufen

   ringe

   fragen

   spørge

   welche

   hvilke

   Möglichkeiten

   muligheder

   es gibt

   der er

   Uddybende forklaring

   Lass mich betyder her “lad mig …”. Lass er imperativ i ental af lassen (“lade”); konstruktionen Lass mich + infinitiv bruges til at bede om tilladelse eller foreslå, at taleren selv gør noget. mich er 1. persons entalsform i akkusativ af ich. Eksempel: Lass mich helfen. — “Lad mig hjælpe.” anrufen betyder “ringe”. Det er et separabelt verbum: anrufen i infinitiv, men i en hovedsætning kan det deles, som i Ich rufe dich an. — “Jeg ringer til dig.” Her står infinitiven samlet efter mich, fordi den indgår i Lass mich + infinitiv. fragen betyder “spørge”. Verbet står også i infinitiv og er koordineret med anrufen ved hjælp af und: taleren vil både ringe og spørge. Eksempel: Ich frage ihn morgen. — “Jeg spørger ham i morgen.” welche betyder her “hvilke” og står foran et substantiv i flertal: welche Möglichkeiten. Formen welche bruges i flertal; i ental ændres den efter køn og kasus, for eksempel welcher Weg (“hvilken vej”) og welches Problem (“hvilket problem”). Möglichkeiten betyder “muligheder”. Det er flertal af Möglichkeit (“mulighed”). Endelsen -en viser her flertal; den bestemte eller ubestemte form afhænger af konstruktionen, for eksempel eine Möglichkeit — “en mulighed” og mehrere Möglichkeiten — “flere muligheder”. es gibt er den faste konstruktion “der er” eller “der findes”. gibt er 3. persons ental nutid af geben, men i denne eksistentielle konstruktion er es et formelt subjekt og ikke en bestemt ting, der oversættes særskilt. Eksempel: Es gibt mehrere Wege. — “Der er flere veje.” Efter fragen står et indirekte spørgsmål: welche Möglichkeiten es gibt. I sådan en ledsætning står det bøjede verbum gibt til sidst, mens welche Möglichkeiten angiver, hvad der spørges om. Hele ytringen samler derfor Lass mich + de to infinitiver anrufen und fragen + det indirekte spørgsmål welche Möglichkeiten es gibt: “Lad mig ringe og spørge, hvilke muligheder der er.”

6. Frag auch, ob es für sie in Ordnung wäre, wenn wir ohne sie fahren.

   Spørg også, om hun ville have det okay med, at vi tager af sted uden hende.

   Frag

   spørg

   auch

   også

   ob

   om

   für sie

   for hende

   in Ordnung

   i orden

   wäre

   ville være

   wenn

   hvis

   wir

   vi

   ohne sie

   uden hende

   fahren

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Frag er imperativ af fragen for du: “spørg”. Imperativet bruges til en direkte opfordring. Ved ihr hedder imperativen Fragt!, så Frag! og Fragt! tilhører forskellige tiltaleformer. auch betyder her “også” og føjer denne opfordring til det, der allerede skal gøres. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på verbet. ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål. Mønstret er fragen, ob ...: “spørge, om ...”. I en sådan ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst, som i wäre længere fremme. für sie betyder her “for hende”. Den faste danske oversættelse identificerer sie som en kvindelig person. Efter præpositionen für står pronomenet i akkusativ; den feminine form sie ser her ud som nominativformen sie (“hun”), så kasus kan ikke ses på selve formen. in Ordnung betyder “i orden” eller “okay”. Det er et almindeligt fast udtryk, især når man spørger, om noget er acceptabelt eller passende: Ist das in Ordnung? — “Er det i orden?” wäre er konjunktiv II af sein (“at være”), her 3. person ental, fordi formen hører sammen med es: sein → ist → wäre. Her gør formen udsagnet hypotetisk: der spørges, om det ville være i orden, ikke om det allerede er konstateret, at det er i orden. wenn indleder her betingelsen eller situationen “hvis/når ...”. Mønstret wenn wir ... fahren betyder “hvis vi tager af sted ...”. I denne ledsætning står det bøjede verbum fahren sidst. wir betyder “vi” og er subjektet for fahren. Pronomenet angiver første person flertal; det er disse personer, der skal tage af sted. ohne sie betyder “uden hende”. Efter ohne står sie i akkusativ. Den feminine form ser her igen ud som nominativformen, mens den faste oversættelse støtter betydningen “hende” og ikke “dem”. fahren betyder her “tage af sted” eller “rejse”. Formen er både infinitiv og den bøjede form for wir i nutid: wir fahren — “vi tager af sted”. I andre tider kan verbet se anderledes ud, for eksempel wir fuhren — “vi tog af sted”, men fahren er den observerede form her. Samlet er strukturen Frag auch, ob ...: “Spørg også, om ...”. Inden i det indirekte spørgsmål er hovedindholdet es wäre für sie in Ordnung — “det ville være i orden for hende”. wenn wir ohne sie fahren angiver den situation, der vurderes: “hvis vi tager af sted uden hende”. Hele ytringen betyder derfor: “Spørg også, om hun ville have det okay med, at vi tager af sted uden hende.”

7. Ich würde die Reise lieber verschieben, weil sie als Gruppenreise geplant war.

   Jeg vil helst udskyde den, fordi den var planlagt som en grupperejse.

   Ich würde

   jeg ville

   die Reise

   rejsen

   lieber

   helst

   verschieben

   udskyde

   weil

   fordi

   sie

   den

   Gruppenreise

   grupperejse

   geplant

   planlagt

   Uddybende forklaring

   Ich würde er en høflig eller forsigtig måde at udtrykke en hypotetisk eller ønsket handling på. würde er Konjunktiv II af werden og står sammen med infinitiven verschieben, som kommer senere: Ich würde warten = »Jeg ville vente«. Det er ikke i sig selv en påstand om, at handlingen allerede sker. die Reise betyder her »rejsen«. Reise er et feminint navneord; die kan være både nominativ og akkusativ i ental for dette køn. Her er die Reise genstand for verbet verschieben, så den står i akkusativ. Eksempel: Ich plane die Reise. = »Jeg planlægger rejsen.« lieber udtrykker præference: »hellere« eller »helst«. Det er sammenligningsformen af gern: gern = »gerne«, lieber = »hellere«, am liebsten = »allerhelst«. I denne sætning viser det, at taleren foretrækker at udskyde rejsen frem for en anden mulighed. verschieben betyder »at udskyde« i denne sammenhæng. Det er infinitiven, som følger efter würde; verbet bøjes derfor ikke yderligere i denne konstruktion. En nyttig formkæde er verschieben – verschob – hat verschoben (»udskyde« – »udskød« – »har udskudt«). Eksempel: Wir verschieben den Termin. = »Vi udskyder aftalen.« weil indleder en begrundende ledsætning: »fordi«. Efter weil står det bøjede verbum normalt sidst i ledsætningen. Her kommer derfor war til sidst i delen weil sie als Gruppenreise geplant war. sie er her et personligt pronomen i 3. person ental, femininum. Den faste oversættelse identificerer referencen som die Reise, altså »den« på dansk; pronomenet gentager ikke et menneske i denne sætning. Tysk sie kan også have andre funktioner i andre sammenhænge, men her er det entalsformen, der passer til det feminine Reise. Gruppenreise er et sammensat navneord: Gruppe + Reise, »grupperejse«. Det står efter als og beskriver den planlagte type eller form: als Gruppenreise = »som en grupperejse«. Sammensatte tyske navneord skrives normalt med stort begyndelsesbogstav. geplant betyder »planlagt« og er perfektum participium af planen. Sammen med war danner det her war geplant, som beskriver en allerede fastlagt plan eller tilstand: »var planlagt«. Det er ikke samme konstruktion som det almindelige procespassiv wurde geplant (»blev planlagt«); war geplant fokuserer på, at planen forelå. I hele begrundelsen betyder weil sie als Gruppenreise geplant war »fordi den var planlagt som en grupperejse«. als markerer den rolle eller form, noget havde. Når delene sættes sammen, får vi Ich würde die Reise lieber verschieben = »Jeg vil helst udskyde rejsen«, efterfulgt af begrundelsen weil ... = »fordi ...«. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg vil helst udskyde den, fordi den var planlagt som en grupperejse.«

8. Das klingt sinnvoll, besonders wenn sie nur ein paar Tage braucht, um sich zu erholen.

   Det giver mening, især hvis hun kun har brug for et par dage til at komme sig.

   Das

   det

   klingt

   lyder

   sinnvoll

   fornuftig

   wenn

   hvis

   sie

   hun

   nur

   kun

   ein paar

   et par

   Tage

   dage

   braucht

   har brug for

   um … zu

   for at

   erholen

   komme sig

   Uddybende forklaring

   Das er her et demonstrativt pronomen: "det" peger på en allerede nævnt idé eller situation, snarere end nødvendigvis på et bestemt substantiv. Formen das er neutrum i denne brug; den angiver ikke i sig selv, hvilket konkret forhold der menes. klingt er 3. person ental nutid af klingen ("lyde"). I denne faste vurderingsmåde betyder Das klingt ... omtrent "Det lyder ...". Eksempel: Das klingt gut. — "Det lyder godt." sinnvoll betyder, at noget giver mening eller er fornuftigt. Her beskriver adjektivet vurderingen af den foregående idé. Det er ikke en sammenligning; en mulig sammenlignende form er sinnvoller ("mere fornuftig"). wenn indleder en betingelsesledsætning: "hvis". I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Derfor kommer braucht efter de øvrige led i wenn sie nur ein paar Tage braucht. sie er her 3. person ental femininum i grundledsfunktion og svarer ifølge oversættelsen til "hun". Formen kan også have andre funktioner i andre sammenhænge, men her er dens rolle den handlende person i ledsætningen. nur begrænser udsagnet til et lille eller afgrænset omfang: "kun". Det modificerer her tidsmængden ein paar Tage, så betydningen er, at hun kun har brug for denne begrænsede tid. ein paar er en kvantificerende vending, der betyder "et par" eller "nogle få". I denne sætning angiver den faktisk en lille mængde dage; Tage er flertal af Tag ("dag"). Eksempel: Wir bleiben ein paar Tage. — "Vi bliver nogle få dage." braucht er 3. person ental nutid af brauchen, "have brug for". Det er sie, der bestemmer denne verbumsform: sie braucht, mens ich brauche og wir brauchen har andre former. Her beskriver verbet hendes behov for tidsperioden. um ... zu danner sammen med infinitiven en formålsledsætning, omtrent "for at ...". I um sich zu erholen forklarer den, hvad dagene skal bruges til. zu står umiddelbart foran infinitiven erholen; de to dele hører grammatisk sammen, selv om sich står imellem. erholen er infinitivformen af sich erholen, "komme sig" eller "restituere sig". Det refleksive sich viser, at personen kommer sig selv; her er personen den samme som sie. Eksempel: Sie braucht Zeit, um sich zu erholen. — "Hun har brug for tid til at komme sig." Samlet bygges sætningen sådan: Das klingt sinnvoll — "Det lyder fornuftigt" — efterfølges af betingelsen wenn sie nur ein paar Tage braucht, "hvis hun kun har brug for et par dage", og formålet um sich zu erholen, "for at komme sig". Hele betydningen er derfor: Det giver mening, især under den betingelse, at hun kun har brug for et par dage til at komme sig.

9. Ich schicke allen eine Nachricht mit den Optionen und einem klaren Update.

   Jeg sender alle en besked med mulighederne og en tydelig opdatering.

   schicke

   sender

   allen

   alle

   Nachricht

   besked

   Optionen

   muligheder

   klaren

   tydelig

   Update

   opdatering

   Uddybende forklaring

   schicke er nutidsformen af schicken i første person ental: ich schicke = “jeg sender”. Formen bruges, fordi taleren er subjektet. Eksempel: Ich schicke dir eine E-Mail. = Jeg sender dig en e-mail. allen betyder her “alle” som modtagere. Det er dativ flertal af alle; dativen markerer den gruppe, som noget sendes til. Sammenlign Ich sehe alle. = Jeg ser alle, men Ich helfe allen. = Jeg hjælper alle. Formen alle og formen allen vælges altså efter den grammatiske funktion. Nachricht betyder “besked”. Det er et feminint navneord: die Nachricht. I eine Nachricht står det i ental som det direkte objekt for schicke; den ubestemte artikel viser her et ubestemt navneord i ental, ikke nødvendigvis et fremhævet tal “én”. Eksempel: Ich lese eine Nachricht. = Jeg læser en besked. Optionen betyder “muligheder” og er flertal af die Option. Efter mit står navneordet i dativ; derfor hedder det mit den Optionen. Eksempel: Wir vergleichen die Optionen. = Vi sammenligner mulighederne. klaren betyder her “tydelig”. Grundformen er adjektivet klar; i einem klaren Update får det endelsen -en, fordi det står efter dativformen einem og beskriver Update. Eksempel: Sie erklärt den klaren Plan. = Hun forklarer den tydelige plan. Andre sammenligningsformer er klarer og am klarsten. Update betyder “opdatering”. Det bruges som et tysk låneord med intetkøn: das Update. Efter mit står det i dativ, så ein Update bliver einem Update; adjektivet bliver derfor einem klaren Update. Eksempel: Ich bekomme ein Update. = Jeg får en opdatering. I hele sætningen er Ich subjektet, og schicke siger, hvad subjektet gør. allen angiver modtagerne, mens eine Nachricht er det, der sendes. Udtrykket mit den Optionen und einem klaren Update angiver, hvad beskeden sendes med: mulighederne og en tydelig opdatering. Den samlede betydning er: “Jeg sender alle en besked med mulighederne og en tydelig opdatering.”

10. Die Leute werden mit der Änderung besser umgehen, wenn sie den Grund und den Zeitpunkt kennen.

    Folk vil bedre kunne håndtere ændringen, hvis de kender grunden og tidspunktet.

    Die Leute

    folk

    werden

    vil

    mit der Änderung

    med ændringen

    besser

    bedre

    umgehen

    håndtere

    wenn

    hvis

    sie

    de

    den Grund

    grunden

    und

    og

    den Zeitpunkt

    tidspunktet

    kennen

    kende

    Uddybende forklaring

    Die Leute betyder her “folk” og er subjektet, altså dem der skal håndtere ændringen. Leute er flertal. Der findes ikke en almindelig entalsform af Leute; hvis man vil tale om én person, kan man i stedet bruge et passende substantiv som die Person (“personen”) eller der Mensch (“mennesket”), alt efter betydningen. werden står sammen med infinitiven umgehen og danner futurum: werden + infinitiv betyder her “vil ...”. werden kan også bruges som selvstændigt verbum med betydningen “blive”, men det er ikke betydningen i denne sætning. Eksempel: Sie werden morgen kommen. — “De kommer i morgen.” mit der Änderung er præpositionsforbindelsen “med ændringen”. mit styrer dativ, og Änderung er femininum; derfor bliver den bestemte artikel die til der i dativ: mit der Änderung. Substantivet Änderung betyder en ændring; det hænger sammen med verbet ändern (“ændre”). besser betyder “bedre” og er komparativformen af gut (“god”). Den sammenligner den forventede måde at håndtere noget på med en mindre god måde: besser umgehen = “håndtere bedre”. Grundformerne er gut — besser — am besten (“god” — “bedre” — “bedst”). umgehen betyder i forbindelsen mit etwas umgehen “at håndtere noget” eller “at forholde sig til noget”. Det er et separabelt verbum i andre konstruktioner: Sie geht gut mit Problemen um. — “Hun håndterer problemer godt.” Efter werden står infinitiven samlet til sidst: werden ... umgehen. wenn indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst. Eksempel: Wenn sie Zeit haben, helfen sie. — “Hvis de har tid, hjælper de.” sie betyder her “de” og henviser ifølge den faste oversættelse til Die Leute. Formen er flertal; entalsformer afhænger af den konkrete person, for eksempel er (“han”) eller sie (“hun”). I denne sætning er sie subjektet i ledsætningen og derfor dem, der kender oplysningerne. den Grund betyder “grunden”. Grund er maskulinum, og her er det direkte objekt for kennen, så det står i akkusativ med den bestemte artikel den. Dativformen er dem Grund, for eksempel efter mit: mit dem Grund — “med grunden”. und forbinder de to objekter, som sie kender: den Grund og den Zeitpunkt. Det betyder “og”. den Zeitpunkt betyder “tidspunktet”. Zeitpunkt er maskulinum, og ligesom den Grund står det her i akkusativ som objekt for kennen. Det skal ikke forveksles med die Zeit (“tiden”); der Zeitpunkt betegner et bestemt tidspunkt. kennen betyder “kende” i betydningen at have kendskab til en person, et sted eller en bestemt information. Det er infinitiven i sie ... kennen; i ledsætningen står den til sidst på grund af wenn. Nutidsformer er for eksempel ich kenne (“jeg kender”), sie kennen (“de kender”). Hele strukturen er Die Leute werden ... umgehen, wenn sie ... kennen: Hovedsætningen siger, at folk vil håndtere ændringen bedre, og wenn-ledsætningen angiver betingelsen. mit der Änderung er det, de håndterer, mens den Grund und den Zeitpunkt er de to ting, de kender. Derfor bliver den samlede betydning: “Folk vil bedre kunne håndtere ændringen, hvis de kender grunden og tidspunktet.”