Invitation til et designevent | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Diese Woche findet eine Designveranstaltung statt.

   Der er et designevent i denne uge.

   Diese

   denne

   Woche

   uge

   findet … statt

   finder sted

   Designveranstaltung

   designarrangement

   Uddybende forklaring

   Diese står her sammen med Woche og betyder „denne“. Formen er femininum ental i akkusativ; den passer til Woche i det tidsudtryk, der betyder „denne uge“. Et nyttigt mønster er diese Woche, diesen Monat og dieses Jahr. Woche betyder „uge“. Det er et feminint substantiv: die Woche, flertal die Wochen. I diese Woche bruges substantivet som et tidsudtryk uden præposition. Eksempel: Nächste Woche arbeite ich. — „Næste uge arbejder jeg.“ findet ... statt er den adskillelige form af verbet stattfinden, „at finde sted“. I denne sætning er findet nutid, tredje person ental, og statt står til sidst i hovedsætningen. Det er altså ikke her almindeligt finden i betydningen „finde“; hele verbet er stattfinden. Eksempel: Das Konzert findet morgen statt. — „Koncerten finder sted i morgen.“ Designveranstaltung betyder „designarrangement“. Det er et feminint sammensat substantiv: die Designveranstaltung; den sidste del, Veranstaltung, bestemmer substantivets grammatiske køn. I sætningen står det som subjekt i ental, hvilket ses sammen med den ubestemte artikel eine: eine Designveranstaltung. Samlet er strukturen Diese Woche + findet ... statt + eine Designveranstaltung: „Denne uge finder et designarrangement sted.“ Den naturlige danske oversættelse er: „Der er et designevent i denne uge.“

2. Ich dachte, dass du vielleicht hingehen möchtest.

   Jeg tænkte, at du måske havde lyst til at tage med.

   Ich dachte

   jeg tænkte

   du

   du

   vielleicht

   måske

   hingehen

   tage derhen

   möchtest

   har lyst til

   Uddybende forklaring

   Ich dachte er datidsformen af denken (at tænke): ich denke = jeg tænker, ich dachte = jeg tænkte. Formen står i en hovedsætning og indleder her den tanke, der forklares efter dass. du er 2. person ental, altså “du”. Det er subjektet for möchtest og den person, som ifølge den faste oversættelse skulle have lyst til at tage med. vielleicht betyder “måske” og markerer usikkerhed eller mulighed. Det ændrer ikke selve handlingen, men viser, at taleren ikke fremstiller den som sikker. hingehen er et sammensat tysk verbum: hin- angiver bevægelse væk fra talerens udgangspunkt i en bestemt retning, og gehen betyder “at gå”. I denne sætning er det infinitiven efter möchtest; i konteksten handler det om at tage til arrangementet. Eksempel: Ich gehe morgen dorthin. — “Jeg tager derhen i morgen.” möchtest er 2. person ental af möchten, som bruges til at udtrykke, at nogen gerne vil eller har lyst til noget. Det står sammen med infinitiven hingehen: du möchtest hingehen = “du har lyst til at tage derhen/tage med”. möchten er ikke det samme som et sikkert udsagn om, at personen faktisk tager af sted; det udtrykker et ønske eller en venlig, afdæmpet intention. Mønstret er Ich dachte, dass ...: efter dass kommer en ledsætning, og det finitte verbum står til sidst. Her bliver indholdet du vielleicht hingehen möchtest: “at du måske har lyst til at tage med”. Samlet betyder hele ytringen derfor: “Jeg tænkte, at du måske havde lyst til at tage med.”

3. Das könnte ich mir vorstellen. Was für eine Veranstaltung ist das?

   Det kunne jeg måske godt. Hvilken slags arrangement er det?

   Das

   det

   könnte

   kunne, måske

   ich

   jeg

   mir … vorstellen

   mig forestille mig

   Was für

   hvilken slags

   Veranstaltung

   arrangement

   ist

   er

   das

   det

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og står som et selvstændigt pronomen. I den første sætning peger det på den mulighed eller idé, der netop er blevet nævnt; den præcise referent er ikke et bestemt navneord i selve sætningen. könnte er en bøjet form af können (“kunne”). Formen er datidens konjunktiv II og bruges her til en forsigtig eller hypotetisk vurdering: “kunne måske”. Den er ikke det samme som det mere direkte kann (“kan”). Eksempel: Das könnte funktionieren. — “Det kunne fungere.” ich betyder “jeg”. Det er den, der vurderer muligheden i Das könnte ich mir vorstellen. mir vorstellen er et fast refleksivt udtryk: sich etwas vorstellen betyder “at kunne forestille sig noget” eller “at kunne se sig selv gøre noget”. mir er formen af det refleksive pronomen, der passer til ich; vorstellen er verbets grundform. I den observerede sætning står verbet som vorstellen, fordi modalverbet könnte allerede er det bøjede verbum og sender det andet verbum til slutningen. Eksempel: Ich kann mir das vorstellen. — “Det kan jeg godt forestille mig.” Was für er en spørgekonstruktion, der spørger efter slags eller type: “hvilken slags”. Den spørger altså ikke primært efter navnet på arrangementet, men efter hvilken type det er. Eksempel: Was für ein Buch liest du? — “Hvilken slags bog læser du?” Veranstaltung er et navneord, der betyder “arrangement” eller “begivenhed”, typisk et organiseret offentligt eller socialt arrangement. Det er et hunkønsord: die Veranstaltung; i den næste tekst står den tilsvarende ubestemte form eine Veranstaltung. ist er formen af sein (“at være”) for tredje person ental i nutid. Her bruges den sammen med das i spørgsmålet om, hvad arrangementet er for en slags. Eksempel: Das ist eine Ausstellung. — “Det er en udstilling.” Det sidste das betyder også “det”, men dets rolle er anderledes end det første Das: her står det efter ist som det, der beskrives eller identificeres. Med den følgende tekst forstås det som arrangementet, der spørges til. Samlet betyder Das könnte ich mir vorstellen.: “Det kunne jeg måske godt forestille mig.” Was für eine Veranstaltung ist das? spørger derefter: “Hvilken slags arrangement er det?” Mønstret Was für ein/eine + navneord + ist das? kan genbruges til at spørge om typen af noget; artiklen og navneordets form følger målsprogets grammatik.

4. Es gibt ein paar kurze Vorträge und eine kleine Ausstellung.

   Der er et par korte oplæg og en lille udstilling.

   Es gibt

   der er

   ein paar

   et par

   kurze

   korte

   Vorträge

   oplæg

   kleine

   lille

   Ausstellung

   udstilling

   Uddybende forklaring

   Es gibt er en fast konstruktion, der betyder “der er” eller “der findes”. Den bygger på geben (“at give”), men her handler den ikke om at give noget til nogen. Formen gibt er 3. person ental i nutid; konstruktionen kan bruges med både ental og flertal: Es gibt eine Ausstellung = “Der er en udstilling”, Es gibt mehrere Vorträge = “Der er flere oplæg”. ein paar betyder her “et par” og angiver et lille, ubestemt antal. Det efterfølges af et substantiv i flertal: ein paar Fragen = “et par spørgsmål”. Det er ikke det samme som det mere præcise tal zwei (“to”). kurze beskriver Vorträge og betyder “korte”. Grundformen er kurz; sammenligningen er kürzer (“kortere”) og am kürzesten (“kortest”). I ein paar kurze Vorträge står adjektivet foran et substantiv i flertal og får endelsen -e. Eksempel: Wir hören kurze Vorträge. = “Vi hører korte oplæg.” Vorträge betyder “oplæg” eller “foredrag”. Entalsformen er der Vortrag, og flertalsformen er die Vorträge; vokalen ændres fra a til ä, og endelsen ændres. I denne sætning er Vorträge det, der findes i det første led. Eksempel: Der Vortrag beginnt um zehn. = “Foredraget begynder klokken ti.” kleine betyder “lille” og beskriver Ausstellung. Grundformen er klein; en nyttig sammenligning er kleiner (“mindre”). Her står adjektivet foran et hunkønsord med den ubestemte artikel eine, så formen bliver kleine: eine kleine Ausstellung. Eksempel: Sie besucht eine kleine Ausstellung. = “Hun besøger en lille udstilling.” Ausstellung betyder “udstilling”. Det er et hunkønsord: die Ausstellung; efter eine står det som eine Ausstellung. I denne sætning er det den anden ting, der findes. Eksempel: Die Ausstellung ist neu. = “Udstillingen er ny.” Samlet er strukturen Es gibt + en mængde eller artikel + substantiv: Es gibt ein paar kurze Vorträge betyder “Der er et par korte oplæg”, og eine kleine Ausstellung betyder “en lille udstilling”. De to led forbindes med und, så hele udsagnet betyder: “Der er et par korte oplæg og en lille udstilling.”

5. Dann sollte es einfach sein, kurz vorbeizuschauen.

   Så det burde være nemt bare at kigge forbi.

   Dann

   så

   sollte es

   det burde

   einfach

   nemt

   sein

   være

   kurz

   kort

   vorbeizuschauen

   at kigge forbi

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her "så" eller "derfor" og knytter udsagnet til det, der allerede er nævnt. Det kan også betyde "derefter" i andre sammenhænge; her er den følgemæssige betydning den relevante. sollte es består af sollte, en form af sollen, og es. Sollte er her Konjunktiv II og udtrykker en forsigtig vurdering eller forventning: "burde". Es fungerer som et formelt subjekt i denne upersonlige konstruktion; den konkrete situation er, at det at kigge forbi vurderes som nemt. Sollen kan også bruges i andre betydninger, blandt andet om en forpligtelse, men den betydning er ikke den aktuelle her. Et genanvendeligt mønster er Es sollte ... sein = "Det burde være ...". einfach betyder her "nemt" i betydningen let at gøre. Det er et beskrivende ord, som står efter sein og beskriver situationen som helhed. Det kan også betyde "enkelt" om noget, der ikke er komplekst, men i denne sætning er handlingsletthed den relevante betydning. sein er infinitiven af sein, "at være". Efter modalverbet sollte står det andet verbum i infinitiv: sollte ... sein. Sammen med einfach danner det vurderingen "burde være nemt". Eksempel: Es sollte möglich sein. — "Det burde være muligt." kurz betyder her "kortvarigt" eller "i kort tid" og begrænser varigheden af handlingen. Det beskriver altså ikke et navneord, men hvor længe man kigger forbi. Eksempel: Ich bleibe kurz. — "Jeg bliver kun kortvarigt." vorbeizuschauen er infinitiven med zu af det adskillelige verbum vorbeischauen — "at kigge forbi". I denne form placeres zu inde i verbet: vorbeischauen → vorbeizuschauen. Efter sollte ... sein fungerer hele infinitivgruppen kurz vorbeizuschauen som det, der vurderes til at være nemt. Samlet betyder Dann sollte es einfach sein, kurz vorbeizuschauen: "Så burde det være nemt bare at kigge forbi." Dann angiver følgen, sollte es ... sein giver en forsigtig vurdering, og kurz vorbeizuschauen angiver den korte handling, som vurderes.

6. Müssen sich Besucher vorher anmelden?

   Skal besøgende tilmelde sig på forhånd?

   Müssen

   skal; være nødt til

   sich

   sig

   Besucher

   besøgende

   vorher

   på forhånd

   anmelden

   tilmelde

   Uddybende forklaring

   Müssen betyder her “skal” eller “være nødt til”. Det er nutidsformen af müssen for 3. person flertal; i et spørgsmål står det finitte verbum først. Sammenlign: Ich muss mich anmelden. = “Jeg skal tilmelde mig.” og Sie müssen sich anmelden. = “De skal tilmelde sig.” sich er det refleksive pronomen, som passer til den tredje person flertal i Besucher: de tilmelder sig selv. Formen sich bruges også ved tredje person ental, så person og tal må ofte aflæses af verbet eller det tilhørende subjekt. Eksempel: Die Besucher melden sich an. = “De besøgende tilmelder sig.” Besucher betyder “besøgende”. Her er det flertal, hvilket også fremgår af müssen; den tilsvarende entalsform har samme substantivform, men bruges med entalsbestemmere, for eksempel ein Besucher = “en besøgende”. vorher betyder “på forhånd” eller “tidligere end det omtalte tidspunkt”. Det er et adverbium og beskriver her, hvornår tilmeldingen skal ske. Eksempel: Bitte anmelden, vorher nicht kommen. ville ikke være en naturlig komplet formulering; en naturlig sætning er Bitte vorher anmelden. = “Tilmeld dig venligst på forhånd.” anmelden betyder “tilmelde”. Det er et refleksivt verbum i denne betydning: sich anmelden = “tilmelde sig”. anmelden er et separabelt verbum, men efter modalverbet müssen står infinitiven samlet til sidst: Sie müssen sich anmelden. Uden modalverbum kan det finitte verbum dele sig: Die Besucher melden sich an. = “De besøgende tilmelder sig.” Hele spørgsmålet bygges således op: Müssen står først som modalverbum, sich viser den refleksive handling, Besucher er de besøgende, vorher angiver tidspunktet, og anmelden er handlingen. Samlet betyder Müssen sich Besucher vorher anmelden?: “Skal besøgende tilmelde sig på forhånd?”

7. Ich schaue auf der Veranstaltungsseite nach und schicke dir die Einzelheiten.

   Jeg tjekker arrangementets side og sender dig oplysningerne.

   Ich

   jeg

   schaue … nach

   tjekker / slår op

   Veranstaltungsseite

   arrangementsside

   schicke

   sender

   dir

   dig

   Einzelheiten

   oplysninger / detaljer

   Uddybende forklaring

   Ich er første person ental i nominativ og betyder “jeg”. Formen bruges som subjektet, altså den der udfører handlingen. Sammenlign med mich (“mig”) som akkusativform og mir (“mig”/“til mig”) som dativform. schaue ... nach er den adskilte form af verbet nachschauen, her med betydningen “tjekke” eller “slå op”. I nutid står den bøjede del schaue på anden plads, mens præfikset nach står til sidst: Ich schaue nach. Ved et udsagn med et andet led imellem bliver mønstret Ich schaue auf der Seite nach. Veranstaltungsseite er et sammensat navneord: Veranstaltung (“arrangement”) + Seite (“side”). Her betyder det “arrangementsside”. I auf der Veranstaltungsseite viser auf sammen med dativ en placering, altså at opslaget foretages på siden. der er her dativ ental af det feminine die Veranstaltungsseite; det er ikke den bestemte artikel alene, der angiver et antal. schaue auf der Veranstaltungsseite nach betyder derfor, at taleren vil undersøge oplysninger på arrangementssiden. Konstruktionen auf + dativ + nachschauen kan genbruges med andre steder, for eksempel: Ich schaue im Kalender nach. — “Jeg tjekker kalenderen.” schicke er første person ental nutid af schicken (“sende”): ich schicke. Den tyske verbform markerer ikke grammatisk køn. Eksempel: Ich schicke die Nachricht. — “Jeg sender beskeden.” dir er anden person ental i dativ og betyder her “dig” som modtager. Det er dativformen af du; akkusativformen er dich. I Ich schicke dir ... markerer dir, hvem noget bliver sendt til. Einzelheiten er flertal af Einzelheit og betyder “detaljer” eller “oplysninger”. I sætningen er det det, der sendes, altså akkusativobjektet. Formen har ingen synlig artikel her; den faste oversættelse viser, at den i denne sammenhæng henviser til oplysningerne. Eksempel: Ich kenne die Einzelheiten. — “Jeg kender detaljerne.” Hele sætningen bygges sådan: Ich schaue ... nach (“jeg tjekker/slår op”) + auf der Veranstaltungsseite (“på arrangementssiden”) + und (“og”) + schicke dir die Einzelheiten (“sender dig oplysningerne”). Den samlede betydning er: “Jeg tjekker arrangementets side og sender dig oplysningerne.”

8. Könntest du auch herausfinden, wo wir uns treffen sollten?

   Kan du også finde ud af, hvor vi skal mødes?

   Könntest du

   Kunne du

   auch

   også

   herausfinden

   finde ud af

   wir

   vi

   uns treffen

   mødes

   sollten

   skal

   Uddybende forklaring

   Könntest du er en høflig måde at spørge én person på: könntest er Konjunktiv II af können (»kunne«) med subjektet du. Det gør spørgsmålet mindre direkte end Kannst du ...?. Formen könntest viser her ikke fortid, men en høflig anmodning eller mulighed. auch betyder »også« og føjer denne anmodning til noget andet, der allerede er relevant i samtalen. Det ændrer ikke, hvem der udfører handlingen. herausfinden betyder »finde ud af« eller »opklare«. Det er et separabelt verbum: I en hovedsætning kan præfikset skilles fra, som i Ich finde es heraus (»Jeg finder ud af det«). Efter modalverbet könntest står infinitiven samlet: könntest ... herausfinden. wir er subjektet »vi«. Her henviser det til den gruppe, som taleren tilhører; den faste oversættelse identificerer ikke gruppens enkelte medlemmer. uns treffen betyder her »mødes«. treffen har grundformen treffen, og uns er akkusativformen af det refleksive pronomen for wir. Sammen kan wir treffen uns udtrykke, at gruppens medlemmer mødes med hinanden. Det er forskelligt fra wir treffen ..., hvor gruppen møder eller rammer en anden person eller ting som direkte objekt. sollten er præteritumformen af modalverbet sollen og betyder her »skal« i betydningen »bør/skulle«. I denne ledsætning står det bøjede verbum til sidst. Den faste oversættelse og sammenhængen støtter her en plan eller anbefaling om, hvor gruppen bør mødes. Efter wo (»hvor«) kommer ledsætningen wir uns treffen sollten. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst, så sollten afslutter denne del. Hele spørgsmålet spørger høfligt, om modtageren også kan finde ud af, hvor gruppen skal mødes: Könntest du auch herausfinden, wo wir uns treffen sollten?

9. Wenn die Anmeldung einfach ist, treffen wir uns vor dem ersten Vortrag am Eingang.

   Hvis tilmeldingen er enkel, så lad os mødes ved indgangen før det første oplæg.

   Wenn

   hvis

   die Anmeldung

   tilmeldingen

   einfach

   enkel

   treffen wir uns

   lad os mødes

   vor

   før

   ersten

   første

   Vortrag

   oplæg

   Eingang

   indgang

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. I en sådan tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst: Wenn die Anmeldung einfach ist = “Hvis tilmeldingen er enkel”. Et nyttigt mønster er Wenn ..., ... = “Hvis ..., ...”. Eksempel: Wenn du Zeit hast, sprechen wir später. — “Hvis du har tid, taler vi sammen senere.” die Anmeldung betyder her “tilmeldingen”. Substantivet er hunkøn: die Anmeldung i ental og die Anmeldungen i flertal. Det hænger sammen med verbet anmelden (“tilmelde”), men den observerede form er et substantiv og bruges her som sætningens subjekt. einfach er et beskrivende adjektiv med betydningen “enkel” eller “ukompliceret”. I denne sætning står det efter ist som prædikativ og får derfor ingen ekstra endelse: Die Anmeldung ist einfach. Som sammenligning kan man bruge einfacher = “enklere” og am einfachsten = “enklest”. treffen wir uns betyder her “lad os mødes”. Verbet er treffen, og uns er et pronomen i den refleksive eller gensidige brug, som her viser, at deltagerne mødes med hinanden. Formen treffen er nutid for wir; med ich hedder det treffe. Fordi betingelsesleddet står først, kommer verbet før subjektet i hovedsætningen: treffen wir uns. Eksempel: Morgen treffen wir uns im Park. — “I morgen mødes vi i parken.” vor betyder her “før” i tid. Når vor angiver et tidspunkt før en begivenhed, står den efterfølgende nominalgruppe med dativ: vor dem Vortrag = “før oplægget”. Den samme præposition kan også angive sted, men det er tidsbetydningen, der bruges her. ersten betyder “første” og er en bøjet form af adjektivet/ordinaltallet erst. Her står det sammen med det maskuline substantiv Vortrag efter dem, så formen er dem ersten Vortrag. Formen erste er en anden bøjet form, mens erst er grundformen. Ordinaltal bøjes blandt andet efter kasus, køn og tal. Vortrag betyder “oplæg” eller “foredrag”. Det er et maskulint substantiv: der Vortrag; i dativ ental efter vor bliver det dem Vortrag. Flertalsformen er die Vorträge. I den faste sætning er det bestemt som “det første oplæg” gennem dem ersten Vortrag. Eingang betyder “indgang”. Substantivet er maskulint: der Eingang. Efter an bruges her dativ i stedangivelsen am Eingang, hvor am er sammentrækningen af an dem: “ved indgangen”. Flertalsformen er die Eingänge. Samlet består sætningen af betingelsen Wenn die Anmeldung einfach ist — “Hvis tilmeldingen er enkel” — og hovedsætningen treffen wir uns vor dem ersten Vortrag am Eingang — “lad os mødes ved indgangen før det første oplæg”. Den samlede betydning er derfor: “Hvis tilmeldingen er enkel, så lad os mødes ved indgangen før det første oplæg.”

10. Das passt für mich. Schick mir den Plan, sobald du ihn hast.

    Det passer mig fint. Send mig planen, når du har den.

    Das

    det

    passt

    passer

    für mich

    for mig

    Schick

    send

    mir

    mig

    Plan

    plan

    sobald

    så snart

    du

    du

    ihn

    den

    hast

    har

    Uddybende forklaring

    Das betyder her “det” og er et demonstrativt pronomen i neutrum ental. Den konkrete referent er ikke navngivet i selve sætningen, så formen kan forklares uden at fastslå et bestemt navneord som referent. Det må ikke forveksles med artiklen das foran et neutralt navneord. passt kommer fra passen og er nutidsformen for tredje person ental, fordi grundleddet er das: es passt. Her betyder verbet, at noget passer eller fungerer for en person. Eksempel: Der Termin passt mir. – “Tidspunktet passer mig.” für mich betyder “for mig”. mich er akkusativformen af første persons pronomen; grundledsformen er ich, og dativformen er mir. Præpositionen für styrer akkusativ og viser her, hvem vurderingen gælder for. Schick er bydeformen af schicken (“sende”) ved uformel tiltale til én person. Formen viser, at den tiltalte er du; den angiver ikke selv modtageren af det sendte. Eksempel: Schick die Datei. – “Send filen.” mir betyder “mig” og er dativformen af ich. Ved schicken kan modtageren stå i dativ: Schick mir den Plan – “Send mig planen.” Derfor bruges mir her, ikke akkusativformen mich. Plan betyder “plan”. Det er et hankønsord: grundformen er der Plan, mens den Plan er bestemt akkusativ ental, fordi planen er det, der sendes. Eksempel: Ich lese den Plan. – “Jeg læser planen.” sobald betyder “så snart” og indleder en underordnet tidsledsætning. Det knytter handlingen i hovedsætningen til det tidspunkt, hvor ledsætningens forhold er opfyldt. Eksempel: Ich rufe dich an, sobald ich Zeit habe. – “Jeg ringer til dig, så snart jeg har tid.” du betyder “du” og er grundled i ledsætningen. Det er anden person ental og passer med verbets form hast. ihn betyder her “den” og er akkusativformen af det hankønnede pronomen er. Den faste oversættelse og den foregående den Plan viser, at pronomenet henviser til planen. Eksempel: Ich sehe den Plan. Ich sehe ihn. – “Jeg ser planen. Jeg ser den.” hast kommer fra haben (“have”) og er nutidsformen for anden person ental: du hast. I ledsætningen betyder du ihn hast “du har den”. Efter sobald står det finitte verb hast sidst i ledsætningen. Samlet består første sætning af Das passt (“Det passer”) og für mich (“for mig”), hvilket giver den naturlige betydning “Det passer mig fint.” Anden sætning er opfordringen Schick mir den Plan (“Send mig planen”) efterfulgt af sobald du ihn hast (“når du har den”). Hele ytringen betyder derfor: “Det passer mig fint. Send mig planen, når du har den.”

11. Heute Abend bestätige ich die Anmelderegeln und schlage eine Zeit für unser Treffen vor.

    I aften bekræfter jeg tilmeldingsreglerne og foreslår et tidspunkt for vores møde.

    Heute Abend

    i aften

    bestätige

    bekræfter

    Anmelderegeln

    tilmeldingsregler

    schlage … vor

    foreslår

    Zeit

    tidspunkt

    Treffen

    møde

    Uddybende forklaring

    Heute Abend angiver tidspunktet “i aften”. heute betyder “i dag”, og Abend betyder “aften”; sammen bruges udtrykket om den aktuelle aften. Det er en genbrugelig tidsangivelse: Heute Morgen betyder for eksempel “i morges”. bestätige er første person ental i nutid af bestätigen, “at bekræfte”. Formen passer til det eksplicitte subjekt ich: ich bestätige. I en hovedsætning står det bøjede verbum på anden plads, selv om tidsleddet står først: Heute Abend bestätige ich .... Anmelderegeln betyder her reglerne for tilmelding. Det er flertal af die Anmelderegel; endelsen -n viser flertal i denne form. Tysk danner ofte sammensatte substantiver, og det sidste led bestemmer grundtypen: Regeln er regler, mens Anmeldung knytter betydningen til tilmelding. Eksempel: Die Anmelderegel ist klar. — “Tilmeldingsreglen er klar.” schlage ... vor er den adskilte form af det separable verbum vorschlagen, “at foreslå”. schlage er første person ental i nutid, og vor står sidst i hovedsætningen: Ich schlage ... vor. Eksempel: Ich schlage einen Termin vor. — “Jeg foreslår et tidspunkt.” Zeit betyder her et tidspunkt, altså et muligt tidspunkt for mødet, ikke nødvendigvis en varighed. Substantivet er hunkøn: die Zeit; efter eine står det i den form, der ses i eine Zeit. Eksempel: Wir brauchen eine Zeit für das Gespräch. — “Vi har brug for et tidspunkt til samtalen.” Treffen betyder “møde” i denne sammenhæng. Det er et intetkønssubstantiv: das Treffen. Formen er dannet af verbet treffen, men Treffen er her et substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Unser Treffen beginnt um sechs. — “Vores møde begynder klokken seks.” Sætningen bygges sådan op: Heute Abend placerer handlingen i aften; bestätige ich die Anmelderegeln siger, at taleren bekræfter tilmeldingsreglerne; og schlage eine Zeit für unser Treffen vor tilføjer, at taleren foreslår et tidspunkt til deres møde. Samlet betyder den: “I aften bekræfter jeg tilmeldingsreglerne og foreslår et tidspunkt for vores møde.”

12. Dann kann ich mir den Abend freihalten.

    Så kan jeg holde den aften fri.

    Dann

    så

    kann ich

    kan jeg

    mir

    for mig selv

    Abend

    aften

    freihalten

    holde fri

    Uddybende forklaring

    Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til det, der allerede er nævnt. Eksempel: Dann treffen wir uns morgen. – “Så mødes vi i morgen.” kann ich består af können (“at kunne”) i 1. person ental, kann, og subjektet ich (“jeg”). Sammen viser de, at taleren har mulighed for at gøre noget. I et hovedsætningsspørgsmål eller en hovedsætning står det finitte verbum på anden plads, mens subjektet kan komme lige efter det indledende Dann. mir er den refleksive dativform af ich og viser, at handlingen er til talerens egen fordel eller rådighed. Det er ikke selve objektet, der holdes fri; det markeres af den Abend. Sammenlign ich halte mir den Tag frei – “jeg holder dagen fri til mig selv”. Abend betyder “aften”. Her står det med den: den Abend er hankøn i akkusativ efter konstruktionen sich etwas freihalten. Den bestemte artikel viser en bestemt aften i situationen; den angiver ikke i sig selv et antal. Eksempel: Ich habe den Abend frei. – “Jeg har aftenen fri.” freihalten betyder “holde fri” eller “holde ledig”. Det er et sammensat, separabelt verbum med grundformen freihalten. I en hovedsætning uden modalverbum kan det deles: Ich halte mir den Abend frei. – “Jeg holder aftenen fri til mig selv.” Efter modalverbet kann står infinitiven samlet til sidst: kann ... freihalten. Hele sætningen bygges således: Dann (“så”) + kann ich (“kan jeg”) + mir den Abend (“aftenen til mig selv”) + freihalten (“holde fri”). Den samlede betydning er: “Så kan jeg holde den aften fri.”