At vælge en film sammen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Du möchtest einen Thriller sehen, aber ich hatte auf etwas Leichteres gehofft.

   Du vil gerne se en thriller, men jeg havde håbet på noget lettere.

   Du möchtest

   du vil gerne

   Thriller

   thriller

   sehen

   se

   ich hatte

   jeg havde

   auf

   på

   etwas

   noget

   Leichteres

   noget lettere

   gehofft

   håbet

   Uddybende forklaring

   Du möchtest betyder her, at du gerne vil noget. möchtest er 2. person ental af möchten, en høflig eller blød ønskemåde, og det efterfølges ofte af et andet verbum i infinitiv: Du möchtest bleiben. — Du vil gerne blive. Formen möchtest passer til du; den er ikke datidsformen af mögen. Thriller er et maskulint låneord for en thriller. Efter einen står det her som direkte objekt: Du möchtest einen Thriller sehen. — Du vil gerne se en thriller. Flertalsformen er også Thriller, men artiklen og sammenhængen viser her ental. sehen er infinitiven ‘se’. Efter möchtest står det selvstændige hovedverbum til sidst i denne del af sætningen. Ich möchte den Film sehen. — Jeg vil gerne se filmen. aber forbinder de to modsatrettede udsagn og betyder ‘men’. Det ændrer ikke i sig selv tempus eller betydningen af verberne. ich hatte betyder her ‘jeg havde’. hatte er 1. person ental i præteritum af haben. Sammen med participiet gehofft danner det pluskvamperfekt: ich hatte gehofft — jeg havde håbet. auf hører i denne betydning sammen med hoffen: auf etwas hoffen betyder ‘håbe på noget’. Denne brug styrer normalt akkusativ, som i Ich hoffe auf eine Lösung. — Jeg håber på en løsning. Her er auf derfor ikke blot en løs oversættelse af en dansk præposition, men del af verbets mønster. etwas betyder ‘noget’. Det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. I auf etwas Leichteres introducerer det det ubestemte, ikke nærmere specificerede, som taleren håbede på. Leichteres betyder her ‘noget lettere’. Det er den substantiverede komparativ af adjektivet leicht: leicht — let, leichter — lettere. Endelsen -es på Leichteres viser den neutrale form i denne konstruktion efter etwas; det er adjektivet, ikke etwas, der bærer denne bøjning. Wir suchen etwas Leichteres. — Vi leder efter noget lettere. Komparativen sammenligner med det, der ellers kunne være blevet valgt, uden at sætningen specificerer præcis hvad. gehofft er perfektum participium af hoffen, ‘håbe’. Sammen med hatte placeres håbet før et andet fortidigt tidspunkt eller forløb: Ich hatte auf gutes Wetter gehofft. — Jeg havde håbet på godt vejr. I den faste sætning er det netop kombinationen hatte gehofft, der svarer til ‘havde håbet’. Samlet består sætningen af ønsket Du möchtest einen Thriller sehen — du vil gerne se en thriller — og kontrasten aber ich hatte auf etwas Leichteres gehofft — men jeg havde håbet på noget lettere. Hele udsagnet betyder derfor: Du vil gerne se en thriller, men jeg havde håbet på noget lettere.

2. Vielleicht finden wir einen Film, den wir beide gerne sehen möchten.

   Måske kan vi finde en film, som vi begge har lyst til at se.

   Vielleicht

   måske

   finden

   finde

   wir

   vi

   Film

   film

   beide

   begge

   gerne

   gerne; med lyst

   sehen

   se

   möchten

   gerne ville

   Uddybende forklaring

   Vielleicht betyder her “måske” og gør udsagnet usikkert uden at gøre det til et spørgsmål. Det står først og gælder hele forslaget. finden er grundformen “at finde”. Her står det i nutid som finden, fordi subjektet er wir (“vi”): wir finden. Et nyttigt eksempel er: Wir finden einen Weg. — “Vi finder en vej.” wir er første person flertal: taleren sammen med mindst én anden person. Formen er subjektformen; verbet viser flertallet i wir finden. Film betyder “film”. I einen Film står substantivet i hankøn og akkusativ efter finden; derfor har den ubestemte artikel formen einen. Artiklen markerer ikke i sig selv et bestemt antal, men introducerer her en film som det, der eventuelt skal findes. beide betyder “begge” og angiver her, at de to personer, som wir omfatter, har den samme relevante præference. Det står foran gerne i den relative ledsætning. gerne betyder “gerne” eller “med lyst”. Sammen med et verbum udtrykker det, at man foretrækker eller med glæde udfører handlingen. Her står det sammen med sehen: gerne sehen betyder “gerne se”. Det er ikke selv den form, der viser person eller tid. sehen er grundformen “at se”. Her er det infinitiv og står sammen med möchten: sehen möchten. Et eksempel er: Wir möchten den Film sehen. — “Vi vil gerne se filmen.” möchten betyder her “gerne ville” eller “have lyst til”. Formen udtrykker et ønske på en afdæmpet måde og passer her til subjektet wir: wir möchten. Den hænger sammen med mögen, men i denne anvendelse betyder den ikke blot “at kunne lide”. Med et andet subjekt hedder det for eksempel: Ich möchte bleiben. — “Jeg vil gerne blive.” I den samlede struktur er Vielleicht finden wir einen Film et forslag om muligvis at finde en film. den indleder derefter en relativsætning, som beskriver filmen: “som vi begge gerne vil se”. I ledsætningen er wir subjekt, beide præciserer de to personer, gerne sehen udtrykker den ønskede handling, og möchten står til sidst som det finitte verbum i den tyske ledsætningsordstilling. Hele ytringen betyder derfor: “Måske kan vi finde en film, som vi begge har lyst til at se.”

3. Wie wäre es mit dieser Krimikomödie? Die Kritiken sagen, dass sie nicht zu intensiv ist.

   Hvad med denne mysteriekomedie? Anmeldelserne siger, at den ikke er for intens.

   Wie wäre es … mit

   Hvad med …?

   dieser

   denne

   Krimikomödie

   mysteriekomedie

   Kritiken

   anmeldelser

   sagen

   siger

   sie

   den/det

   nicht zu

   ikke for

   intensiv

   intens

   Uddybende forklaring

   Wie wäre es mit er en fast og genbrugelig måde at foreslå noget på: “Hvad med …?” Formen wäre er konjunktiv II af sein og gør forslaget høfligt eller forsigtigt. Et eksempel er: Wie wäre es mit einem Kaffee? — “Hvad med en kaffe?” dieser betyder her “denne” og står sammen med mit foran Krimikomödie. mit styrer dativ, så dieser er her dativ ental femininum af dies-, fordi Krimikomödie er et feminint navneord. Det er altså ikke nominativ; den samme form dieser kan også have andre grammatiske funktioner i andre sammenhænge. Andre former er for eksempel diese og dieses, som vælges efter navneordets grammatiske køn, tal og kasus. Krimikomödie er et sammensat navneord: Krimi henviser til en kriminal- eller mysteriefortælling, og Komödie til en komedie. I denne sætning betegner hele ordet filmen eller værket, som foreslås. Tysk skriver sådanne sammensætninger som ét ord. Et eksempel er eine Filmkomödie — “en filmkomedie”. Kritiken betyder her “anmeldelserne”. Grundformen er die Kritik, og flertalsformen er die Kritiken; die er den separate bestemte artikel til dette flertalsled, ikke en del af selve ordformen Kritiken. En entalsanmeldelse kan for eksempel hedde eine Kritik — “en anmeldelse”. sagen betyder “siger”. Grundformen er også sagen, og formen her er nutid, 3. person flertal: sie sagen — “de siger”. Det er verbet, ikke navneordet Kritiken, der viser handlingen; subjektet er flertalsleddet Die Kritiken. sie betyder her “den” og henviser ifølge den faste oversættelse til den foreslåede komedie. Som tysk personligt pronomen er sie i denne brug 3. person ental femininum; her står det som subjekt for ist og svarer til Krimikomödie. Formen kan have andre grammatiske funktioner i andre sammenhænge. nicht zu danner sammen med intensiv betydningen “ikke for …”. nicht nægter udsagnet, mens zu foran et adjektiv betyder “for” i betydningen “for meget”. Mønstret nicht zu + adjektiv kan genbruges, for eksempel Der Film ist nicht zu lang. — “Filmen er ikke for lang.” intensiv betyder “intens” eller “kraftig”. Det er et adjektiv, som her står efter ist og beskriver subjektet; efter dette verbum får adjektivet ingen ekstra bøjningsendelse. Det kan også stå attributivt med en endelse, for eksempel ein intensiver Film — “en intens film”. Samlet foreslår taleren filmen med spørgsmålet Wie wäre es mit dieser Krimikomödie? — “Hvad med denne mysteriekomedie?” Derefter begrundes forslaget: Die Kritiken sagen, dass sie nicht zu intensiv ist. Die Kritiken sagen betyder “Anmeldelserne siger”, og ledsætningen efter dass siger, at komedien ikke er for intens. I ledsætningen står verbet ist til sidst, som er typisk for en tysk dass-ledsætning. Hele ytringen betyder derfor: “Hvad med denne mysteriekomedie? Anmeldelserne siger, at den ikke er for intens.”

4. Das könnte passen. Hat sie Untertitel?

   Det kunne fungere. Har den undertekster?

   Das

   det

   könnte

   kunne

   passen

   fungere; passe

   Hat sie

   har den

   Untertitel

   undertekster

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og henviser samlet til det, der netop er blevet foreslået eller vurderet. Det fungerer som et selvstændigt pronomen og behøver ikke at henvise til et konkret navneord. könnte er konjunktiv II af können (“kunne”). Her udtrykker formen en forsigtig mulighed: “det kunne …”. Sammenlign kann (“kan”) med könnte (“kunne”). Eksempel: Das könnte stimmen. — “Det kunne være rigtigt.” passen er infinitiven efter modalverbet könnte. Her betyder passen “fungere” eller “være egnet”; i andre sammenhænge kan det også betyde “passe”. Mønsteret er könnte + infinitiv: Das könnte funktionieren. — “Det kunne fungere.” Hat sie begynder et ja/nej-spørgsmål. I et tysk hovedspørgsmål står det bøjede verbum først. Her henviser sie i den givne sammenhæng til den tidligere nævnte film, die Krimikomödie; det er et entalspronomen i femininum, fordi Krimikomödie er femininum. Untertitel betyder “undertekster”. Her er formen flertal; flertalsformen ser ens ud i nominativ og akkusativ. Der står ingen artikel, fordi der spørges om undertekster i ubestemt flertal. Eksempel: Der Film hat Untertitel. — “Filmen har undertekster.” Samlet består ytringen af en forsigtig vurdering og et spørgsmål: Das könnte passen. — “Det kunne fungere.” Derefter spørger Hat sie Untertitel?, om den tidligere nævnte film har undertekster. Den samlede betydning er derfor: “Det kunne fungere. Har den undertekster?”

5. Ja, und sie ist nicht zu lang.

   Ja, det har den, og den er ikke for lang.

   Ja

   ja

   sie

   den (om den omtalte medieenhed)

   ist

   er

   lang

   lang

   nicht zu lang

   ikke for lang

   Uddybende forklaring

   Ja er et bekræftende svar: „ja“. Her bekræfter det, at den omtalte medieenhed har undertekster, sådan som den faste oversættelse og det foregående spørgsmål viser. sie er her et personligt pronomen i ental og nominativ. Sammen med ist er det ental; formen kan bruges om et feminint menneske eller om en ting med feminint grammatisk køn. Her henviser det til den samme omtalte medieenhed som i spørgsmålet om undertekster. Formen sie viser ikke alene, hvilket substantiv referenten er. ist er 3. person ental nutid af sein („at være“). Det er verbet, der bøjes efter subjektet: ich bin, du bist, sie ist, wir sind. Eksempel: Der Film ist lang. — „Filmen er lang.“ lang er et adjektiv, der her beskriver længde. Dets sammenligning er lang – länger – am längsten („lang – længere – længst“). Eksempel: Dieser Film ist länger. — „Denne film er længere.“ nicht zu lang betyder „ikke for lang“. Konstruktionen zu + adjektiv udtrykker „for [adjektiv]“: zu lang = „for lang“, og nicht zu lang = „ikke for lang“. Det er ikke det samme som nicht lang, som blot betyder „ikke lang“. Hele sætningen bygges således: Ja + und („og“) + sie ist („den er“) + nicht zu lang („ikke for lang“). Den samlede betydning er: „Ja, det har den, og den er ikke for lang.“ Den første del svarer på spørgsmålet om undertekster, mens resten beskriver medieenhedens længde.

6. Kürzere Filme sind besser, wenn wir spät anfangen.

   Kortere film er bedre, når vi starter sent.

   Kürzere

   kortere

   Filme

   film

   sind

   er

   besser

   bedre

   wenn

   når

   wir

   vi

   spät

   sent

   anfangen

   begynde

   Uddybende forklaring

   Kürzere betyder her «kortere» og er komparativ af kurz («kort»). Det beskriver Filme i nominativ flertal. Fordi der ikke står nogen artikel foran adjektivet, har det den stærke endelse -e i denne form. En nyttig kæde er kurz – kürzer – am kürzesten («kort» – «kortere» – «kortest»). Filme er flertal af Film. Ental er der Film, og flertallet er die Filme. Ordet står her som grundled for sind. sind er 3. person flertal i nutid af sein («at være»): ich bin, du bist, wir/sie sind. Her forbinder det grundleddet med den beskrivende sammenligning besser. besser betyder «bedre» her og er komparativ af gut («god»): gut – besser – am besten («god» – «bedre» – «bedst»). Som prædikativ får det ingen særlig endelse: Die Filme sind besser («Filmene er bedre»). wenn indleder en ledsætning med betydningen «når» i denne sætning. I en tysk wenn-ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønstret kan genbruges sådan: wenn wir beginnen – «når vi begynder». wir betyder «vi» og er 1. person flertal. Det er subjektet for anfangen i ledsætningen. Formen står fast som wir, mens verbet viser personen: wir fangen an. spät betyder «sent» og beskriver tidspunktet for handlingen. Det er et ubøjeligt adverbium her: Wir beginnen spät – «Vi begynder sent». anfangen betyder «begynde» og er et separabelt verbum. I en hovedsætning deles det: Wir fangen spät an. Efter wenn bliver det stående som infinitiv til sidst: wenn wir spät anfangen. Hele sætningen bygges sådan: Kürzere Filme («kortere film») er grundled, sind besser («er bedre») er udsagnet, og wenn wir spät anfangen («når vi begynder sent») angiver det tidspunkt eller den situation, hvor sammenligningen gælder. Den samlede betydning er: «Kortere film er bedre, når vi starter sent.»

7. Im Trailer gibt es etwas Spannung, aber der Film sieht trotzdem lustig aus.

   Der er lidt spænding i traileren, men filmen ser stadig sjov ud.

   Im

   i

   Trailer

   trailer

   gibt es

   der findes

   etwas

   noget

   Spannung

   spænding

   aber

   men

   Film

   film

   sieht … aus

   ser ud

   trotzdem

   stadig

   lustig

   sjov

   Uddybende forklaring

   Im er den sammentrukkede form af in dem: in + dativartiklen dem. Her står det foran Trailer, så betydningen er “i traileren”. Dativ bruges her, fordi in beskriver et sted, hvor noget befinder sig, ikke en bevægelse ind i et sted. Eksempel: im Film = “i filmen”. Trailer er et hankønsord: der Trailer; i den faste vending in dem Trailer bliver artiklen til dem, og sammentrækningen bliver im. Flertal er die Trailer. gibt es er den tyske konstruktion til at sige, at noget findes eller forekommer et sted: Es gibt ... = “der findes/er ...”. gibt er 3. person ental af geben (“at give”), men i denne konstruktion skal det ikke forstås som almindeligt “giver”. es er et formelt subjekt i konstruktionen og peger ikke her på en bestemt person eller ting. Eksempel: Im Film gibt es einen Hund. = “I filmen er der en hund.” etwas betyder her “lidt/noget” foran Spannung og angiver en ubestemt mængde. Det er ikke i sig selv et præcist tal. Som selvstændigt pronomen kan etwas også betyde “noget”, men her fungerer det som mængdeangivelse. Spannung betyder her “spænding” i betydningen suspense eller spændingsmoment. Ordet er hunkøn: die Spannung; flertal er die Spannungen. Det hænger sammen med spannen, “at spænde”, men Spannung skal læres som substantivet for spænding. Eksempel: Der Film hat viel Spannung. = “Filmen har meget spænding.” aber forbinder to udsagn med kontrast og betyder “men”. Det ændrer ikke i sig selv ordstillingen i den følgende hovedsætning: aber der Film .... Film betyder “film” og er hankøn: der Film. I sætningen står det som subjekt i nominativ, hvilket ses på artiklen der. I konteksten er det filmen, der beskrives i den anden del. Eksempel: Der Film ist kurz. = “Filmen er kort.” sieht ... aus er den adskillelige form af verbet aussehen, “at se ud”. sieht er 3. person ental i nutid, og den adskilte partikel aus står til sidst i hovedsætningen: Der Film sieht ... aus. Formen sieht hører til grundformen sehen, men hele betydningen “se ud” kommer fra aussehen. Eksempel: Der Film sieht gut aus. = “Filmen ser god ud.” trotzdem betyder “alligevel/stadig” og viser, at den følgende vurdering gælder på trods af det, der blev sagt før. Her står det inde i hovedsætningen mellem verbets bøjede del og subjektets beskrivende led; det er ikke en del af verbet aussehen. lustig betyder “sjov” eller “morsom”. Her står det som prædikativt adjektiv efter aussehen, så det får ingen adjektivendelse: Der Film sieht lustig aus. Som attribut foran et substantiv ville formen kunne ændre sig, for eksempel ein lustiger Film = “en sjov film”. Samlet består første del af Im Trailer gibt es etwas Spannung: “I traileren er der lidt spænding.” aber markerer kontrasten. Anden del, der Film sieht trotzdem lustig aus, betyder “filmen ser stadig sjov ud”. Hele udsagnet er derfor: “Der er lidt spænding i traileren, men filmen ser stadig sjov ud.”

8. Dann passt er besser zu uns als ein reiner Thriller.

   Så passer den bedre til os end en ren thriller.

   Dann

   så

   passt

   passer

   er

   den

   besser

   bedre

   zu uns

   til os

   als

   end

   reiner

   ren

   Thriller

   thriller

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til det foregående. Som genbrugeligt mønster kan Dann ... indlede en følge eller konklusion: Dann gehen wir. — “Så går vi.” passt er nutidsformen i 3. person ental af passen. Her betyder verbet, at noget egner sig eller passer godt til nogen: Der Film passt zu uns. — “Filmen passer til os.” I konstruktionen zu + dativ angiver zu uns, hvem noget passer til. er er et personligt pronomen i 3. person ental. I denne sammenhæng henviser det til filmen, som er nævnt i den afgrænsede kontekst; den tyske form er maskulin, fordi Film er maskulin. Pronomenets kasus her er nominativ, fordi det er grundled til passt. besser er komparativ af gut: gut — besser — am besten (“god” — “bedre” — “bedst”). Her sammenlignes filmens egnethed for gruppen med egnetheden af det, der kommer efter als. Et eksempel er Dieser Film passt besser zu Kindern. — “Denne film passer bedre til børn.” zu uns betyder “til os”. uns er 1. person flertal i dativ efter præpositionen zu; det er den form, der bruges, når “vi/os” er den gruppe, noget passer til. Sammenlign zu mir — “til mig” og zu ihnen — “til dem”. als indleder den anden del af en sammenligning og svarer her til “end”: Sie ist größer als ihr Bruder. — “Hun er større end sin bror.” Det er ikke als, der selv angiver, hvad der sammenlignes; sammenligningen kommer fra besser ... als .... reiner betyder her “ren” i betydningen “rendyrket” eller “uden andre genreelementer”. Formen hører til adjektivet rein, ikke til substantivet Thriller. I ein reiner Thriller står adjektivet i maskulin nominativ ental efter ein, og derfor får det endelsen -er. Eksemplet ein reiner Krimi betyder “en rendyrket krimi”. Thriller er et maskulint substantiv for en thriller. Efter als står her den sammenlignede nominalgruppe ein reiner Thriller; ein markerer en ubestemt nominalgruppe, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal i betydningen “én”. Samlet er strukturen Dann + verballed + grundled + komparativ + zu + person/gruppe + als + sammenligningsgruppe: “Så passer han/den bedre til os end en rendyrket thriller.” Med den fastlagte betydning og konteksten bliver er til filmen: “Så passer filmen bedre til os end en ren thriller.”

9. Ich reserviere Plätze in der mittleren Reihe.

   Jeg bestiller pladser på den midterste række.

   Ich

   jeg

   reserviere

   bestiller / reserverer

   Plätze

   pladser

   mittleren

   midterste

   Reihe

   række

   Uddybende forklaring

   Ich er det tyske personlige pronomen for “jeg” og er subjektet her, altså den der udfører handlingen. Det ændrer form efter person og tal: ich = jeg, du = du, er/sie/es = han/hun/den eller det. Eksempel: Ich reserviere zwei Plätze. = “Jeg reserverer to pladser.” reserviere er 1. person ental i nutid af reservieren — “at reservere” eller her “at bestille”. Endelsen -e passer til subjektet ich: ich reserviere, mens wir reservieren betyder “vi reserverer”. Verbet kan bruges om at sikre sig noget på forhånd, blandt andet pladser eller billetter. Plätze er flertal af Platz — “plads”. Flertalsformen har både vokalskiftet a → ä og endelsen -e: ein Platz = “en plads”, zwei Plätze = “to pladser”. Her er Plätze det direkte objekt for reserviere, altså det der bliver bestilt. Eksempel: Wir brauchen drei Plätze. = “Vi har brug for tre pladser.” mittleren er en bøjet form af adjektivet mittel, som grundlæggende betyder “i midten” eller “midter-”. I denne sætning betyder formen “midterste” og beskriver Reihe. Endelsen -en skyldes konstruktionen in der og dativ: die mittlere Reihe har den form i nominativ eller akkusativ, mens in der mittleren Reihe har dativ. Eksempel: Wir sitzen in der mittleren Reihe. = “Vi sidder på den midterste række.” Reihe betyder “række” og er et hunkønsord: die Reihe. Efter in bruges dativ ved et sted eller en fast placering, ikke ved bevægelse ind i noget. Derfor står der in der mittleren Reihe: der er dativformen af die, og Reihe ændrer ikke form. Ved bevægelse ind i en række kan akkusativ bruges, for eksempel Ich setze mich in die mittlere Reihe. = “Jeg sætter mig på den midterste række.” Sætningen bygges således op: Ich er den handlende, reserviere angiver handlingen i nutid, og Plätze er det, der bestilles. in der mittleren Reihe præciserer placeringen af pladserne. Hele betydningen er derfor: “Jeg bestiller pladser på den midterste række.”

10. Ich glaube, der wird uns beiden gefallen.

    Jeg tror, vi begge vil kunne lide den.

    Ich

    jeg

    glaube

    tror

    der

    den

    wird

    vil

    uns beiden

    os begge

    gefallen

    behage

    Uddybende forklaring

    Ich er første person ental af ich og betyder “jeg”. Formen bruges om taleren som subjekt. Eksempel: Ich lerne Deutsch. — “Jeg lærer tysk.” glaube er nutidsformen af glauben i første person ental: ich glaube — “jeg tror”. Her indleder den talerens vurdering. Eksempel: Ich glaube, er kommt. — “Jeg tror, han kommer.” der står her som et selvstændigt demonstrativt pronomen og betyder i den faste oversættelse “den”. Formen der er nominativ ental hankøn; den præcise genstand identificeres ikke yderligere i det givne materiale. Som selvstændigt pronomen kan det altså pege på en allerede forstået genstand, uden at et navneord gentages. wird er tredje person ental nutid af werden. Sammen med infinitiven gefallen danner den fremtid: wird ... gefallen — “vil ... kunne lide” i denne oversættelse. Det er der, ikke wird, der bærer den refererende betydning; wird markerer her fremtid for subjektet i ental. Eksempel: Der Film wird uns gefallen. — “Vi vil kunne lide filmen.” uns beiden består af uns, dativformen af første person flertal, og beiden, som betyder “begge”. I konstruktionen med gefallen står den person eller gruppe, der oplever behag, i dativ. beiden præciserer, at det gælder de to personer samlet. Eksempel: Das wird uns beiden helfen. — “Det vil hjælpe os begge.” gefallen er infinitiven af gefallen og betyder her “behage” i den tyske konstruktion etwas gefällt jemandem: noget behager nogen, altså “nogen kan lide noget”. Det, man kan lide, er grammatisk subjekt, mens den person, der kan lide det, står i dativ. Eksempel: Der Plan gefällt mir. — “Jeg kan lide planen.” Samlet betyder Ich glaube “jeg tror”. Efter kommaet kommer der som subjekt, wird som fremtidsmarkør, uns beiden som dativ for de to personer, og gefallen som infinitiv til sidst: “Jeg tror, vi begge vil kunne lide den.”