Sikker planlægning af en vandretur | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Der Bergweg sieht schön aus, aber er ist vielleicht zu schwierig für Anfänger.

   Bjergstien ser smuk ud, men den er måske for svær for begyndere.

   Bergweg

   bjergsti

   sieht … aus

   ser ud

   schön

   smuk

   er ist

   den er

   vielleicht

   måske

   schwierig

   svær

   Anfänger

   begyndere

   Uddybende forklaring

   Bergweg betyder her en bjergsti. Det er et sammensat tysk navneord: Berg + Weg. Tyske navneord skrives med stort begyndelsesbogstav; Bergweg er desuden hankøn, og flertal er Bergwege. Eksempel: Der Bergweg ist lang. — Bjergstien er lang. sieht ... aus kommer af det adskillelige verbum aussehen og betyder »se ud«. I en hovedsætning står sieht på verbets plads, mens aus står til sidst: Der Weg sieht schön aus. — Stien ser smuk ud. Formen sieht er nutid, 3. person ental, af sehen; den faste betydning »se ud« kommer fra kombinationen med aus. schön er et beskrivende adjektiv med betydningen »smuk« eller »pæn«. Her beskriver det, hvordan stien ser ud. Adjektivet ændres ikke i denne prædikative konstruktion efter aussehen: Der Weg ist schön. — Stien er smuk. Det kan også bruges attributivt, hvor endelsen afhænger af den omgivende grammatik: ein schöner Weg — en smuk sti. er ist består af pronomenet er og nutidsformen ist af sein. er er hankøn, ental og nominativ; i den faste oversættelse henviser det til Bergweg, som her omtales igen som »den«. ist er 3. person ental. Eksempel: Der Weg ist schwierig. — Stien er svær. vielleicht betyder »måske« og markerer usikkerhed om udsagnet. Det står her før beskrivelsen zu schwierig: stien er muligvis for svær, ikke nødvendigvis med sikkerhed. Eksempel: Vielleicht ist der Weg offen. — Måske er stien åben. schwierig betyder »svær« eller »vanskelig«. Med zu i zu schwierig betyder det »for svær«: graden vurderes som højere, end det passer til det relevante formål eller den relevante person. zu er ikke en del af adjektivets grundform. Sammenlign schwierig — svær, schwieriger — sværere, am schwierigsten — sværest. Eksempel: Die Aufgabe ist zu schwierig für Kinder. — Opgaven er for svær for børn. Anfänger betyder »begyndere«, altså personer, der er nye inden for det pågældende område. Formen er flertal; ental er Anfänger med samme stavning, så antal ses her blandt andet af sammenhængen og den manglende entalsartikel. Ordet er et personnavn, der hænger sammen med anfangen — at begynde. Efter für står navneordet i akkusativ; for dette hankønsord har flertalsformen her samme synlige form. Eksempel: Der Kurs ist für Anfänger. — Kurset er for begyndere. Samlet er strukturen Der Bergweg sieht schön aus — »Bjergstien ser smuk ud«. aber betyder »men« og knytter den modsatte vurdering til: er ist vielleicht zu schwierig für Anfänger — »den er måske for svær for begyndere«. Hele ytringen betyder derfor: »Bjergstien ser smuk ud, men den er måske for svær for begyndere.«

2. Lass uns die Entfernung, den Höhenunterschied und den Wetterbericht prüfen, bevor wir uns entscheiden.

   Lad os tjekke afstanden, højdeforskellen og vejrudsigten, før vi beslutter os.

   Lass uns

   lad os

   die Entfernung

   afstanden

   den Höhenunterschied

   højdeforskellen

   den Wetterbericht

   vejrudsigten

   prüfen

   tjekke; kontrollere

   bevor

   før

   uns entscheiden

   beslutte os

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast, genbrugelig måde at foreslå noget på: Lass uns + infinitiv svarer til “lad os + udsagnsord”. Lass er imperativ af lassen i tiltale til én person; uns betyder her “os” og viser, hvem forslaget gælder. Eksempel: Lass uns anfangen. – “Lad os begynde.” die Entfernung betyder her afstanden. Substantivet har grundformen die Entfernung og står i akkusativ efter prüfen, fordi det er det, der bliver kontrolleret. Det er et feminint substantiv; den feminine akkusativartikel er stadig die. Eksempel: Wir messen die Entfernung. – “Vi måler afstanden.” den Höhenunterschied betyder højdeforskellen. Grundformen er der Höhenunterschied; i denne sætning står den i maskulin akkusativ, så der bliver til den. Ordet betegner forskellen mellem to højder. Eksempel: Der Höhenunterschied ist groß. – “Højdeforskellen er stor.” den Wetterbericht betyder vejrudsigten eller vejrrapporten. Grundformen er der Wetterbericht; også her viser den maskulin akkusativ efter prüfen. Eksempel: Ich lese den Wetterbericht. – “Jeg læser vejrudsigten.” prüfen er infinitiven “at kontrollere/tjekke”. Her styrer verbet de tre ting, som forslaget handler om: die Entfernung, den Höhenunterschied og den Wetterbericht. De står efter hinanden som genstande for samme verb. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i en ledsætning efter bevor. uns entscheiden betyder “beslutte os”. Grundformen er sich entscheiden; entscheiden er verbet, og uns er den refleksive form, der passer til wir. I den observerede form er entscheiden nutid, 1. person flertal: wir entscheiden. Eksempel: Wir entscheiden uns morgen. – “Vi beslutter os i morgen.” Hele strukturen er Lass uns + [ting, der skal undersøges] + prüfen, bevor + wir uns entscheiden: Først foreslås det, at man sammen kontrollerer afstanden, højdeforskellen og vejrudsigten; derefter kommer tidspunktet for beslutningen i ledsætningen. Den samlede betydning er derfor: “Lad os tjekke afstanden, højdeforskellen og vejrudsigten, før vi beslutter os.”

3. Es ist eine ziemlich lange Strecke.

   Det er en ret lang rute.

   Es ist

   det er

   eine

   en

   ziemlich

   ret; temmelig

   lange

   lang

   Strecke

   strækning; rute

   Uddybende forklaring

   Es ist betyder her “det er”. ist er 3. person ental af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Es er et upersonligt subjekt i denne type konstatering; det danske “det” gengiver funktionen, uden at sætningen behøver at identificere en bestemt ting som referent til pronomenet. eine står foran et feminint substantiv i ental i nominativ: eine Strecke. Det er en ubestemt artikel, men den angiver ikke i sig selv et bestemt antal som “én”. Sammenlign ein Weg med maskulint Weg og eine Strecke med feminint Strecke. ziemlich er et gradsadverbium, der her dæmper udsagnet til “ret” eller “temmelig”. Det står foran adjektivet og kan bruges på samme måde i andre beskrivelser. Eksempel: Das ist ziemlich schwierig. — “Det er ret svært.” lange er den bøjede form af adjektivet lang (“lang”). Efter den ubestemte artikel eine får adjektivet her endelsen -e, fordi Strecke er feminint ental i nominativ: eine lange Strecke. Grundformen er lang; sammenligningen er länger (“længere”) og am längsten (“længst”). Eksempel: Der Weg ist länger. — “Ruten er længere.” Strecke er et feminint substantiv og betyder her en strækning eller rute, altså den afstand eller vej, der omtales. Det hænger sammen med die Strecke; i flertal hedder det die Strecken. Eksempel: Die Strecke ist kurz. — “Ruten er kort.” Samlet bygges sætningen sådan op: Es ist (“det er”) + eine ziemlich lange Strecke (“en ret lang rute”). Den faste oversættelse bliver derfor: “Det er en ret lang rute.”

4. Der Wetterbericht sagt leichten Regen am Nachmittag voraus.

   Vejrudsigten siger let regn om eftermiddagen.

   Wetterbericht

   vejrudsigt

   sagt … voraus

   forudsiger

   leichten

   let

   Regen

   regn

   Nachmittag

   eftermiddag

   Uddybende forklaring

   Wetterbericht betyder her en vejrudsigt eller vejrprognose. Det er et maskulint tysk sammensat substantiv: das Wetter + der Bericht, og det skrives med stort begyndelsesbogstav. Flertal er Wetterberichte. Eksempel: Der Wetterbericht ist zuverlässig. — Vejrudsigten er pålidelig. sagt ... voraus er den adskilte konstruktion fra verbet voraussagen, som betyder at forudsige eller varsle. I en hovedsætning står den bøjede del sagt på anden plads, mens præfikset voraus står til sidst: Der Bericht sagt Regen voraus. — Rapporten varsler regn. sagt er nutid, tredje person ental, af sagen; det er sagen, der bøjes, mens voraus bliver stående. I en ledsætning samles verbet normalt igen: ..., weil der Bericht Regen voraussagt. — ..., fordi rapporten varsler regn. leichten betyder her let i betydningen en lille eller ikke-kraftig mængde regn. Grundformen er adjektivet leicht; leichter er komparativ og betyder lettere eller mindre kraftig, og am leichtesten er superlativ. I leichten Regen står adjektivet foran det maskuline substantiv Regen i akkusativ. Der står ingen artikel i den faste sætning; uden artikel får adjektivet endelsen -en her, fordi Regen er maskulin i akkusativ. Eksempel: Wir erwarten leichten Wind. — Vi forventer let vind. Regen betyder regn. Det er et maskulint substantiv (der Regen) og bruges normalt som et stof- eller masseord, så det står ofte uden flertal, når man taler om vejrfænomenet. I sætningen er Regen det, der forudsiges, og nominalgruppen leichten Regen står som objekt til voraussagen. Nachmittag betyder eftermiddag. Det er et maskulint substantiv: der Nachmittag; flertal er die Nachmittage. Med am får man tidsudtrykket am Nachmittag, bogstaveligt an dem Nachmittag, altså om eftermiddagen. Eksempel: Am Nachmittag regnet es. — Det regner om eftermiddagen. Samlet består sætningen af subjektet Der Wetterbericht, verbet sagt ... voraus, objektet leichten Regen og tidsudtrykket am Nachmittag. Den betyder derfor: Vejrudsigten siger let regn om eftermiddagen.

5. Dann brauchen wir einen frühen Start und einen Ersatzplan.

   Så har vi brug for en tidlig start og en reserveplan.

   Dann

   så / derefter

   brauchen

   have brug for

   frühen

   tidlig

   Start

   start

   Ersatzplan

   reserveplan

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og placerer situationen som en følge af det, der allerede er nævnt: “Så har vi …”. Det kan også betyde “derefter”, når rækkefølgen i tid er vigtig. Når Dann står først, kommer det finitte udsagnsord før subjektet: Dann brauchen wir .... brauchen betyder her “have brug for”. Formen er nutid, 1. person flertal: wir brauchen. Verbet tager det, man har brug for, som akkusativobjekt. Eksempel: Wir brauchen einen Plan. — “Vi har brug for en plan.” frühen beskriver Start og betyder “tidlig”. Grundformen er früh; i einen frühen Start står adjektivet i akkusativ maskulinum efter den ubestemte artikel einen, derfor endelsen -en. Sammenlign: ein früher Start — “en tidlig start” (nominativ), men einen frühen Start — “en tidlig start” (akkusativ). Her er frühen adjektivets bøjede form, mens Start er substantivet. Start betyder “start” eller “begyndelse”. Substantivet er maskulinum: der Start. Efter brauchen står det som akkusativ: einen Start. Den ubestemte artikel angiver en ikke nærmere identificeret start; den udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Ersatzplan betyder “reserveplan” eller “alternativ plan”. Det er et sammensat substantiv af Ersatz (“erstatning/reserve”) og Plan (“plan”), og hele sammensætningen er maskulinum: der Ersatzplan. Som det andet objekt efter brauchen står det i akkusativ: einen Ersatzplan. Hele konstruktionen er Dann brauchen wir [einen frühen Start] und [einen Ersatzplan]. Dann står først, brauchen kommer derefter, og wir er subjektet. De to akkusativled forbindes med und: “Så har vi brug for en tidlig start og en reserveplan.”

6. Es gibt eine kürzere Strecke, die zum selben Bahnhof zurückführt.

   Der er en kortere rute, som vender tilbage til den samme station.

   Es gibt

   der er

   kürzere

   kortere

   Strecke

   rute

   selben

   samme

   Bahnhof

   station

   zurückführt

   fører tilbage

   Uddybende forklaring

   Es gibt bruges til at sige, at noget findes eller er til rådighed: “der er”. I denne sætning er es et formelt subjekt, mens det, der findes, kommer bagefter. Mønsteret Es gibt + ... kan genbruges, f.eks. Es gibt einen anderen Weg. — “Der er en anden vej.” kürzere betyder her “kortere” og er komparativformen af kurz (“kort”). Kæden er kurz → kürzer → am kürzesten (“kort” → “kortere” → “kortest”). I eine kürzere Strecke får adjektivet endelsen -e, fordi det står foran det feminine substantiv Strecke efter den ubestemte artikel eine. Strecke er et feminint substantiv og betyder her en rute eller strækning. Den bestemte form er die Strecke, og flertallet er die Strecken. Sammen med eine kürzere betyder det “en kortere rute”, altså en ikke nærmere bestemt rute; den ubestemte artikel skal ikke her forstås som et selvstændigt taludsagn. selben betyder “samme” i betydningen identisk med en allerede identificeret station. Det står i forbindelsen zum selben Bahnhof, hvor zum er sammentrukket af zu dem. Bahnhof står maskulint ental i dativ efter præpositionen zu, og efter den bestemte artikel dem får selbe den svage dativform selben. Mønsteret zum selben ... kan bruges, når man vender tilbage eller går hen til det samme sted eller den samme ting. Bahnhof betyder “station”, nærmere bestemt en jernbanestation. Det er maskulint: der Bahnhof; i dativ efter zu bliver det dem Bahnhof, eller sammentrukket zum Bahnhof. Flertallet er die Bahnhöfe. zurückführt er en bøjet form af det separable verbum zurückführen (“føre tilbage” eller “lede tilbage”). Formen er nutid, 3. person ental, og subjektet er den feminine relative pronomenform die, som henviser til Strecke: ruten “fører tilbage”. I en ledsætning står den finitte verbform til sidst, derfor die zum selben Bahnhof zurückführt. Eksempel: Der Weg führt zum See zurück. — “Stien fører tilbage til søen.” Her er die et relativt pronomen, der knytter beskrivelsen til Strecke; det har femininum og ental fra sit antecedens og fungerer som subjekt for zurückführt. zum selben Bahnhof angiver målet for bevægelsen. Samlet bliver eine kürzere Strecke, die zum selben Bahnhof zurückführt til “en kortere rute, som fører tilbage til den samme station”. Hele sætningen betyder derfor: “Der er en kortere rute, som fører tilbage til den samme station.”

7. Das klingt sicherer, wenn der Weg rutschig wird.

   Det lyder mere sikkert, hvis stien bliver glat.

   Das klingt

   det lyder

   sicherer

   mere sikkert

   wenn

   hvis

   der Weg

   stien

   rutschig

   glat og let at glide på

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Das klingt betyder her “det lyder”. Das er et neutralt pronomen, som fungerer som subjekt; den præcise henvisning er ikke entydigt angivet i selve sætningen. klingt er 3. person ental i nutid af klingen (“lyde”). Konstruktionen Das klingt ... kan genbruges til vurderinger: Das klingt gut. — “Det lyder godt.” sicherer betyder “mere sikkert” her. Det er komparativformen af adjektivet sicher (“sikker”): sicher → sicherer → am sichersten (“sikker” → “mere sikker” → “mest sikker”). Formen står prædikativt efter klingt og får derfor ikke en særskilt endelse for køn eller tal i denne brug. Das klingt sicher. betyder “Det lyder sikkert”, mens Das klingt sicherer. udtrykker en sammenligning med noget andet, som ikke er nærmere angivet her. wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis” i denne sætning. I en tysk wenn-ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønstret er wenn ... wird: Ich gehe, wenn es dunkel wird. — “Jeg går, når det bliver mørkt.” der Weg betyder “stien” i den fastlagte oversættelse. Weg er et hankønsord; der er nominativ ental, fordi der Weg er subjekt i ledsætningen. Weg kan også betyde “vej” eller “rute” i andre sammenhænge. Der Weg ist lang. — “Stien er lang.” rutschig betyder her “glat” i betydningen, at man let kan glide. Det er et adjektiv, som beskriver den tilstand, stien får. Glatt kan også beskrive en glat overflade og kan i nogle sammenhænge overlappe med rutschig, men rutschig fremhæver risikoen for at glide. Der Boden ist rutschig. — “Gulvet er glat at gå på.” wird er 3. person ental i nutid af werden. Her betyder werden “blive” og markerer en overgang til en ny tilstand: der Weg wird rutschig — “stien bliver glat”. Det er ikke her et fremtidshjælpeverbum; som fremtidshjælp står werden sammen med en infinitiv, for eksempel Es wird regnen — “Det kommer til at regne.” Hele strukturen er Das klingt + komparativ, wenn + subjekt + adjektiv + wird: “Det lyder mere sikkert, hvis stien bliver glat.” Hovedsætningen giver en sammenlignende vurdering, og wenn-ledsætningen angiver den betingelse, der gør vurderingen relevant.

8. Sollen wir allen sagen, dass sie geeignete Schuhe und Wasser mitbringen sollen?

   Skal vi sige til alle, at de skal tage ordentlige sko og vand med?

   Sollen wir

   skal vi

   allen

   alle

   sagen

   sige

   dass

   at

   sie

   de

   geeignete

   egnede

   Schuhe

   sko

   Wasser

   vand

   mitbringen

   tage med

   sollen

   skal

   Uddybende forklaring

   Sollen wir står først, fordi det er et ja/nej-spørgsmål med modalverbet sollen og subjektet wir (vi). Her spørger taleren, om gruppen skal gøre noget: “Skal vi ...?” I en hovedsætning står det finitte modalverb på anden plads, men i et spørgsmål står det på første plads. Eksempel: Sollen wir warten? — “Skal vi vente?” allen er dativ pluralis af alle og betyder “alle” i betydningen de personer, som man siger noget til. Verbet sagen tager her denne persongruppe som indirekte objekt: jemandem etwas sagen — “sige noget til nogen”. Eksempel: Ich sage allen die Nachricht. — “Jeg siger nyheden til alle.” sagen er infinitiven af sagen, “at sige”. Sammen med Sollen wir danner den spørgsmålet om den foreslåede handling. I en hovedsætning med et modalverb står den anden infinitiv normalt sidst: Wir sollen allen sagen ... — “Vi skal sige til alle ...” dass indleder en ledsætning og svarer her til “at”. I en tysk dass-sætning står det finitte verb normalt sidst. Derfor kommer sollen til sidst i ledsætningen, mens mitbringen står lige før det. I sie betyder pronomenet “de” og fungerer som subjekt i ledsætningen. Den faste oversættelse identificerer her de personer, som skal tage tingene med; formen sie er 3. person pluralis. Den skal ikke forveksles med det høflige Sie, som skrives med stort begyndelsesbogstav. geeignete er en bøjet form af adjektivet geeignet, “egnet” eller “passende”. Det beskriver Schuhe og står i pluralis akkusativ; fordi der ikke står en artikel foran adjektivet, får det her endelsen -e: geeignete Schuhe. Eksempel: Wir brauchen geeignete Kleidung. — “Vi har brug for passende tøj.” Schuhe er pluralis af substantivet der Schuh, “sko”. Her er det direkte objekt for mitbringen, altså det, der skal tages med. Den tilsvarende entalsform er ein Schuh — “en sko”; flertallet er Schuhe — “sko”. Wasser betyder “vand”. Det er normalt et stofnavn og står her uden artikel som direkte objekt ved siden af Schuhe: der skal medbringes vand. Eksempel: Wir bringen Wasser mit. — “Vi tager vand med.” mitbringen er infinitiven af det separable verbum mitbringen, “tage med” eller “bringe med”. I en almindelig hovedsætning deles verbet: Sie bringen Wasser mit. — “De tager vand med.” Efter et modalverb eller i en dass-sætning står infinitiven samlet til sidst, som i den faste sætning. Det sidste sollen er den finitte form af modalverbet sollen for 3. person pluralis: sie sollen — “de skal” eller “de bør”. Her udtrykker det den instruktion eller forventning, der gengives efter dass; det er derfor en anden funktion end det spørgende Sollen i begyndelsen. I mønstret jemand soll etwas tun betyder soll typisk, at personen forventes eller instrueres i at gøre det. Hele strukturen er Sollen wir ... sagen, dass sie ... mitbringen sollen?: “Skal vi sige til alle, at de skal tage egnede sko og vand med?” Hovedspørgsmålet er, om wir skal give beskeden; dass-ledsætningen gengiver selve beskeden, nemlig at sie skal medbringe geeignete Schuhe und Wasser.

9. Sie sollten beides mitbringen.

   De bør tage begge dele med.

   Sie sollten

   De bør

   beides

   begge dele

   mitbringen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Sie sollten betyder her “de bør”. sollten er en form af grundverbet sollen og udtrykker en anbefaling eller forventning, ikke en sikker påstand om, at noget faktisk sker. I denne sætning står sollten sammen med et andet verbum, som kommer til sidst. Eksempel: Du solltest warten. — “Du bør vente.” beides betyder “begge dele” og er et stedfortrædende pronomen for to ting, der allerede er kendt i situationen. I den givne sammenhæng kan det samle de to nævnte ting, egnede sko og vand. beide bruges også foran et navneord: beide Taschen — “begge tasker”. Formen beides bruges selvstændigt om “begge dele”. mitbringen betyder “tage med” eller “bringe med”. Grundverbet er bringen — “bringe”; mitbringen er et adskilleligt sammensat verbum med mit-, som tilføjer betydningen “med”. Efter et modalverbum som sollten står infinitiven samlet til sidst: Sie sollten Wasser mitbringen. — “De bør tage vand med.” Samlet bliver mønstret Sie sollten + beides + mitbringen: “De bør tage begge dele med.” Modalverbet angiver anbefalingen, beides angiver de to ting, og mitbringen beskriver handlingen.

10. Wir sollten klar sagen, dass wir umkehren, wenn es nötig ist.

    Vi bør gøre det klart, at vi vender om, hvis det er nødvendigt.

    Wir sollten

    vi bør

    klar

    klart

    sagen

    sige

    dass

    at

    umkehren

    vende om

    wenn

    hvis

    nötig

    nødvendig

    Uddybende forklaring

    Wir sollten betyder her “vi bør”. sollten er 1. person flertal af modalverbet sollen; i denne sammenhæng udtrykker formen et råd eller en anbefaling. Sammenlign Wir sollen gehen (“vi skal/forventes at gå”) med Wir sollten gehen (“vi bør gå”). Konstruktionen sollten + infinitiv kan genbruges: Wir sollten warten = “Vi bør vente”. klar betyder her “klart” og beskriver måden, noget skal siges på. Det er et adjektiv, der bruges adverbialt her, så det står uden endelse. klar kan også stå prædikativt: Die Antwort ist klar = “Svaret er klart”. sagen er infinitiven “at sige”. Den bruges efter modalverbet sollten: Wir sollten sagen ... = “Vi bør sige ...”. Nutidsformen ændrer sig efter personen, for eksempel ich sage, wir sagen; infinitiven efter et modalverbum står til sidst i sin del af sætningen. dass indleder en ledsætning, som her gengiver det, der skal siges: sagen, dass ... = “sige, at ...”. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. umkehren betyder “vende om”. I den faste sætning er formen et bøjet nutidsverbum i 1. person flertal i en ledsætning: wir umkehren. Den ser her ud som infinitiven umkehren, fordi et separabelt verbum står samlet i en ledsætning. I en hovedsætning siger man Wir kehren um = “Vi vender om”, mens infinitiven for eksempel står efter et modalverbum i Wir sollten umkehren = “Vi bør vende om”. wenn betyder “hvis” og indleder en betingelse. I wenn es nötig ist står det bøjede verbum ist til sidst, som det er almindeligt i en ledsætning. wenn kan også bruges om gentagne eller generelle betingelser, ikke kun om én bestemt fremtidig situation. nötig betyder “nødvendig” eller “påkrævet”. Det er et adjektiv i prædikativ brug efter ist, så det får ingen endelse: Es ist nötig = “Det er nødvendigt”. Her er es et grammatisk subjekt for den situation eller handling, som vurderes; teksten fastslår ikke et bestemt navngivet substantiv som referent. Samlet er strukturen Wir sollten + klar sagen + dass ... + wenn ...: “Vi bør sige klart, at vi vender om, hvis det er nødvendigt.” dass-ledsætningen angiver indholdet af det, der skal siges, og wenn-ledsætningen angiver betingelsen for at vende om.

11. Ich teile heute Abend die Streckenkarte und die Uhrzeit des Treffens.

    Jeg deler rutekortet og tidspunktet for mødet i aften.

    teile

    deler

    heute Abend

    i aften

    Streckenkarte

    rutekort

    Uhrzeit

    tidspunkt

    Treffens

    mødet

    Uddybende forklaring

    teile betyder her “deler” og er første person ental i nutid af teilen — “at dele”. Mønstret er ich teile = “jeg deler”. Formen teile viser både verbets nutidsform og subjektet ich; den er ikke infinitiven. Eksempel: Ich teile den Plan. — “Jeg deler planen.” heute Abend er et tidsudtryk: “i aften”. heute betyder “i dag”, mens Abend betyder “aften”; sammen angiver de tidspunktet for handlingen. Eksempel: Wir treffen uns heute Abend. — “Vi mødes i aften.” Streckenkarte er et sammensat substantiv: Strecke betyder “rute/strækning”, og Karte betyder “kort”. I den faste sætning betyder ordet “rutekort”. Tysk sammensatte substantiver skrives som ét ord, og det sidste led bestemmer substantivets grammatiske køn; her er Karte et hunkønsord, så die Streckenkarte står med bestemt artikel. Eksempel: Die Streckenkarte ist hilfreich. — “Rutekortet er nyttigt.” Uhrzeit betyder “klokkeslæt” eller “tidspunkt”. Det er et hunkønsord, så den bestemte form er die Uhrzeit. Det er mere præcist end det bredere tidsord Zeit, når man taler om, hvornår noget finder sted. Eksempel: Die Uhrzeit steht hier. — “Tidspunktet står her.” Treffens er genitivformen af Treffen, “møde”. Endelsen -s viser her en genitivisk forbindelse: die Uhrzeit des Treffens = “tidspunktet for mødet” eller “mødets tidspunkt”. des og Treffens hører sammen; des er den bestemte artikel i genitiv for et intetkønsord, og Treffen er et intetkønsord. Eksempel: Das Ende des Treffens ist bekannt. — “Mødets afslutning er kendt.” Hele strukturen er Ich teile heute Abend die Streckenkarte und die Uhrzeit des Treffens. Ich teile siger, at taleren deler noget; heute Abend placerer handlingen i aften. Det, der deles, er to sideordnede ting: die Streckenkarte og die Uhrzeit des Treffens. Den sidste del betyder specifikt “tidspunktet for mødet”, så hele sætningen betyder: “Jeg deler rutekortet og tidspunktet for mødet i aften.”

12. Das sollte allen helfen, sich vorzubereiten und zu entscheiden, ob sie mitkommen können.

    Det burde hjælpe alle med at forberede sig og beslutte, om de kan være med.

    Das

    det

    sollte

    burde

    allen

    alle

    helfen

    hjælpe

    sich vorzubereiten

    forberede sig

    zu entscheiden

    beslutte

    ob

    om

    sie

    de

    mitkommen

    være med

    können

    kunne

    Uddybende forklaring

    Das betyder her “det” som sætningens neutrale subjekt. Formen er neutrum singularis; den peger på det indhold eller den situation, som omtales, uden at teksten præciserer et bestemt navneord. sollte er en form af sollen. Her er det præteritum konjunktiv II og betyder “burde” eller “forventes at”. Det handler altså ikke nødvendigvis om fortid. Eksempel: Das sollte funktionieren. – “Det burde fungere.” allen er dativ pluralis af alle. Det er den gruppe, som hjælpen er rettet mod. helfen styrer dativ på tysk: jemandem helfen betyder “hjælpe nogen”. Eksempel: Der Plan hilft den Kindern. – “Planen hjælper børnene.” helfen er grundformen af verbet “at hjælpe”. Sammen med sollte står det som infinitiv uden zu: sollte ... helfen. Et modalverbum som sollen får normalt det andet verbum i infinitiv. sich vorzubereiten betyder “at forberede sig”. vorbereiten er grundformen, og sich viser, at den, der forbereder sig, også er den, handlingen retter sig mod. I konstruktionen helfen, sich vorzubereiten står infinitiven med zu; ved dette verbum placeres zu inde i formen: vorzubereiten. Eksempel: Sie beginnen, sich vorzubereiten. – “De begynder at forberede sig.” zu entscheiden betyder “at beslutte” eller “at træffe en beslutning”. entscheiden er grundformen, og zu markerer infinitiven i forbindelsen med helfen: helfen, ... zu entscheiden. Eksempel: Er versucht, sich zu entscheiden. – “Han prøver at beslutte sig.” ob indleder et indirekte ja-/nej-spørgsmål. På dansk svarer det her til “om”: entscheiden, ob ... – “beslutte, om ...”. I den efterfølgende ledsætning står det finitte verbum til sidst. sie betyder her “de” og er subjekt i den indirekte spørgesætning. Formen er 3. person pluralis; den konkrete gruppe identificeres ikke yderligere i den faste tekst. mitkommen betyder “komme med” eller “være med”. Det er et separabelt verbum, men her står det som infinitiv efter modalverbet, så det vises samlet: mitkommen. Eksempel: Kannst du mitkommen? – “Kan du komme med?” können er grundformen af können og betyder “kunne”. Efter ob står det her som infinitiv i slutningen af ledsætningen, fordi det ledsager mitkommen: sie mitkommen können – “om de kan komme med”. I en selvstændig nutidssætning ville subjektet bestemme formen, for eksempel Sie können mitkommen. – “De kan komme med.” Samlet betyder Das sollte allen helfen: “Det burde hjælpe alle”. De to infinitivforbindelser angiver, hvad hjælpen gør muligt: sich vorzubereiten und zu entscheiden. Beslutningen bliver derefter præciseret af ob sie mitkommen können: om de kan komme med. Hele utterancen betyder derfor: “Det burde hjælpe alle med at forberede sig og beslutte, om de kan være med.”