At aflyse sent og sige undskyld | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Es tut mir wirklich leid, aber ich muss unseren Plan für heute Abend absagen.

   Jeg er virkelig ked af det, men jeg er nødt til at aflyse vores plan for i aften.

   Es tut mir wirklich leid

   Jeg er virkelig ked af det

   aber

   men

   ich muss

   jeg er nødt til

   unseren

   vores

   Plan

   plan

   für heute Abend

   for i aften

   absagen

   aflyse

   Uddybende forklaring

   Es tut mir wirklich leid er den faste tyske beklagelsesformel med betydningen “jeg er virkelig ked af det”. tut er 3. person ental nutid af tun (“at gøre”), men i denne faste konstruktion betyder helheden ikke bogstaveligt “det gør mig ked af det”. mir er dativformen af ich og angiver den person, som følelsen rammer. wirklich forstærker udsagnet: “virkelig”. Et genanvendeligt mønster er Es tut mir leid, dass ... — “Jeg er ked af, at ...”. aber betyder “men” og forbinder her beklagelsen med det, taleren derefter må gøre. ich muss består af ich (“jeg”) og modalverbet müssen (“at være nødt til; skulle”). muss er nutidsformen for ich; andre former er for eksempel du musst og wir müssen. Et modalverbum står normalt sammen med et andet verbum i infinitiv: Ich muss gehen. — “Jeg er nødt til at gå.” Infinitiven kommer her til sidst som absagen. unseren betyder “vores” og knytter sig her til Plan. Formen er akkusativ, hankøn, ental: unser Plan bliver unseren Plan, fordi Plan er direkte objekt for absagen. Ejestedordet bøjes altså efter det ord, det bestemmer, og efter dets grammatiske funktion; unseren betyder ikke i sig selv “flere”. Plan betyder “plan”. Det er et hankønsord: der Plan; flertallet er die Pläne. I denne sætning er det den plan, der skal aflyses. für heute Abend betyder “for i aften”. für styrer akkusativ, men den synlige form heute Abend viser her et tidsudtryk uden en separat artikelbøjning. heute betyder “i dag”, og heute Abend bruges samlet om “i aften”. Eksempel: Wir treffen uns heute Abend. — “Vi mødes i aften.” absagen betyder “at aflyse”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning uden modalverbum hedder det for eksempel Ich sage den Termin ab. — “Jeg aflyser aftalen.” Med müssen står infinitiven samlet til sidst: Ich muss den Termin absagen. Perfektformen er hat abgesagt. Samlet er strukturen Es tut mir wirklich leid, aber ich muss unseren Plan für heute Abend absagen. Først udtrykker taleren stærk beklagelse. aber markerer overgangen, ich muss angiver nødvendighed, og unseren Plan ... absagen angiver, hvad taleren er nødt til at gøre: “Jeg er virkelig ked af det, men jeg er nødt til at aflyse vores plan for i aften.”

2. Das ist enttäuschend. Ist etwas Dringendes passiert?

   Det er skuffende. Skete der noget akut?

   Das ist

   det er

   enttäuschend

   skuffende

   etwas Dringendes

   noget akut

   passiert

   sket

   Uddybende forklaring

   Das ist: Das er her et demonstrativt pronomen i intetkøn, her brugt om den aktuelle situation; teksten fastslår ikke et bestemt navneord som dets referent. ist er 3. person ental i nutid af sein (»at være«). Sammen danner de mønsteret Das ist + beskrivelse: »Det er + beskrivelse«. enttäuschend: Dette er et beskrivende tillægsord, dannet af verbet enttäuschen (»at skuffe«). Endelsen -end viser den igangværende eller karakteriserende egenskab: noget er enttäuschend, når det skuffer. Det må ikke forveksles med enttäuscht (»skuffet«), som typisk beskriver den person, der føler skuffelsen. Eksempel: Die Nachricht ist enttäuschend. — »Beskeden er skuffende.« etwas Dringendes: etwas betyder her »noget« og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Dringendes er det substantiverede tillægsord dringend (»akut, presserende«); derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav. Efter etwas står det i intetkøn ental med endelsen -es: etwas Dringendes. Mønstret kan genbruges i etwas Neues (»noget nyt«) og etwas Wichtiges (»noget vigtigt«). Her fungerer hele udtrykket som sætningens subjekt. passiert: Dette er perfektum participium af passieren (»at ske«). I perfektum bruges passieren med hjælpeverbet sein: ist passiert = »er sket / er hændt«. I spørgsmålet står hjælpeverbet først, fordi tysk ofte danner ja-nej-spørgsmål med verbet på første plads: Ist ... passiert? Et eksempel er Was ist passiert? — »Hvad er der sket?« Hele utterancen samles sådan: Das ist enttäuschend. betyder »Det er skuffende.« Derefter spørger Ist etwas Dringendes passiert?: hjælpeverbet Ist står først, subjektet etwas Dringendes kommer derefter, og passiert afslutter perfektumkonstruktionen. Den faste danske betydning er derfor »Skete der noget akut?«

3. In meiner Familie ist ein Problem aufgetaucht, und ich kann nicht von zu Hause weg.

   Der er opstået et problem i familien, og jeg kan ikke gå hjemmefra.

   meiner

   min

   Familie

   familie

   Problem

   problem

   aufgetaucht

   opstået

   ich kann

   jeg kan

   von zu Hause weg

   væk hjemmefra

   Uddybende forklaring

   meiner står i In meiner Familie. Grundformen er det possessive ord mein = “min”, og meiner er her dativ ental femininum. Det er ikke blot ental, der bestemmer formen: in angiver her et sted, altså dativ, og Familie er et feminint substantiv. Eksempel: In meiner Wohnung ist es ruhig. — “Der er stille i min lejlighed.” Familie betyder “familie”. Substantivet er feminint: die Familie; efter in i denne stedangivelse står det i dativ: in der Familie. I den faste sætning angiver familien den sammenhæng, hvor problemet er opstået; teksten siger ikke, hvilke personer i familien der er berørt. Problem betyder “problem”. Det er et intetkønssubstantiv: das Problem. Her står det efter den ubestemte artikel ein, så ein Problem betyder “et problem”; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal som en særskilt oplysning. Eksempel: Wir haben ein Problem. — “Vi har et problem.” aufgetaucht er perfektum participium af verbet auftauchen. I denne sammenhæng betyder auftauchen “dukke op” eller “opstå”, og perfektum dannes med sein: ist aufgetaucht = “er dukket op / er opstået”. Formen fremstiller her problemet som noget, der er kommet til syne eller er opstået. Eksempel: Plötzlich ist eine Frage aufgetaucht. — “Pludselig er der dukket et spørgsmål op.” ich kann er en kort konstruktion med pronomenet ich og modalverbet können: “jeg kan”. kann er nutidsformen af können for ich. Modalverber står ofte sammen med et andet verbs infinitiv, men i ich kann nicht von zu Hause weg er infinitiven ikke udtrykt; weg angiver her at tage væk. nicht gør den samlede betydning negativ. Eksempel: Ich kann heute kommen. — “Jeg kan komme i dag.” von zu Hause weg betyder “væk hjemmefra”. von markerer udgangspunktet, zu Hause er den faste formulering “hjemme”, og weg tilføjer retningen væk. Sammen beskriver udtrykket at tage væk hjemmefra. Eksempel: Sie muss von zu Hause weg. — “Hun er nødt til at tage hjemmefra.” Samlet bliver første del In meiner Familie ist ein Problem aufgetaucht: “Der er opstået et problem i familien.” und forbinder den med anden del. I ich kann nicht von zu Hause weg kombineres “jeg kan” med negationen nicht og retningsudtrykket, så betydningen bliver “jeg kan ikke gå hjemmefra”. Hele udsagnet er derfor: “Der er opstået et problem i familien, og jeg kan ikke gå hjemmefra.”

4. Ich verstehe das, aber ich wünschte, ich hätte es früher gewusst.

   Jeg forstår det, men jeg ville ønske, jeg havde vidst det tidligere.

   verstehe

   forstår

   das

   det

   aber

   men

   wünschte

   ville ønske

   hätte

   havde

   es

   det

   früher

   tidligere

   gewusst

   vidst

   Uddybende forklaring

   verstehe betyder her “forstår” og er nutidsformen af verstehen i 1. person ental: ich verstehe = “jeg forstår”. Eksempel: Ich verstehe die Frage. — “Jeg forstår spørgsmålet.” das er et pronomen i intetkøn, som betyder “det” her. Dets grammatiske form fortæller ikke alene præcist, hvad “det” henviser til; den konkrete henvisning må komme fra sammenhængen. I Ich verstehe das står pronomenet som genstand for verstehe. aber betyder “men” og forbinder to udsagn med en kontrast. Her sættes den aktuelle forståelse over for et efterfølgende ønske. wünschte kommer af wünschen, “at ønske”. Sammen med ich er formen 1. person ental og er identisk med præteritumformen og med Konjunktiv II-formen for dette svage verbum. I ich wünschte, ... fungerer den som en ønskekonstruktion og betyder “jeg ville ønske, ...”. Den samme form kan i en anden sammenhæng også være almindelig præteritum, så konstruktionen og betydningen afgør funktionen. hätte er en form af haben. Sammen med ich er den 1. person ental i Konjunktiv II; selve formen er også identisk med 3. person ental. Sammen med perfektum participium danner den her en ikke-virkelig fortidskonstruktion: ich hätte ... gewusst svarer i denne sammenhæng til “jeg havde ... vidst” i betydningen “jeg ville ønske, at jeg havde vidst det”. Det er hätte, ikke ich, der bærer hjælpeverbsformen. es er et pronomen, der betyder “det” her. Det står som genstand for gewusst; es er ikke en del af verbet gewusst. Pronomenets konkrete henvisning er ikke fastlagt af formen alene. früher er komparativformen af früh, “tidligt”: früh — “tidligt”, früher — “tidligere”. Her placerer früher den ønskede viden på et tidligere tidspunkt. Eksempel: Ich kam früher. — “Jeg kom tidligere.” gewusst er perfektum participium af wissen, “at vide”. Det bruges sammen med hjælpeverbet hätte i konstruktionen hätte ... gewusst; wissen har altså participiet gewusst, ikke en form dannet ud fra kennen. Eksempel: Ich habe es gewusst. — “Jeg vidste det.” Samlet betyder Ich verstehe das “Jeg forstår det”. aber markerer derefter kontrasten, og ich wünschte, ich hätte es früher gewusst betyder “jeg ville ønske, jeg havde vidst det tidligere”. Hele ytringen bliver derfor: “Jeg forstår det, men jeg ville ønske, jeg havde vidst det tidligere.”

5. Du hast recht. Ich hätte es dir sagen sollen, sobald ich es wusste.

   Du har ret. Jeg burde have fortalt dig det, så snart jeg vidste det.

   Du hast recht

   Du har ret

   Ich hätte … sagen sollen

   jeg burde have sagt

   es

   det

   dir

   dig

   sobald

   så snart

   wusste

   vidste

   Uddybende forklaring

   Du hast recht betyder her “du har ret”. hast er 2. person ental af haben i nutid. Sammen med recht danner det det faste udtryk recht haben, “at have ret”. Eksempel: Du hast recht. — “Du har ret.” Ich hätte og sagen sollen danner tilsammen betydningen “jeg burde have sagt”. hätte er 1. person ental af haben i Konjunktiv II. Her bruges det sammen med infinitiverne sagen og sollen i konstruktionen Ich hätte ... sagen sollen, som udtrykker en handling, der burde være sket, men ikke blev udført. sagen betyder “at sige” og kan blandt andet bruges om at give nogen en besked. Eksempel: Ich hätte es früher sagen sollen. — “Jeg burde have sagt det tidligere.” es er et pronomen i akkusativ og betyder her “det”. Det forekommer to gange: Første gang er det, der skulle siges, og anden gang er det, som taleren vidste. Formen es viser her blandt andet neutrum og akkusativ, men formen alene identificerer ikke præcist, hvad “det” henviser til. dir er dativformen af 2. person ental du og betegner modtageren for handlingen. Sammen med es sagen danner det mønstret “at sige det til dig”. Eksempel: Ich sage dir die Wahrheit. — “Jeg siger dig sandheden.” sobald er en underordnende konjunktion med betydningen “så snart”. Den indleder en tidsbisætning; i denne bisætning står det finitte verbum til sidst: sobald ich es wusste. Eksempel: Ich rufe dich an, sobald ich Zeit habe. — “Jeg ringer til dig, så snart jeg har tid.” wusste er Präteritum af wissen (“at vide”) og er her 1. person ental, fordi subjektet er ich: ich wusste. wissen bruges om viden om en oplysning eller et faktum. Det adskiller sig blandt andet fra kennen, som typisk bruges om at kende en person eller være bekendt med et sted eller en ting. Eksempel: Ich wusste die Antwort. — “Jeg vidste svaret.” Hele ytringen begynder med bekræftelsen Du hast recht. Derefter udtrykker Ich hätte es dir sagen sollen, at taleren burde have sagt det til modtageren. Tidsbisætningen sobald ich es wusste angiver, at dette burde være sket så snart taleren vidste det. Den samlede betydning er: “Du har ret. Jeg burde have fortalt dig det, så snart jeg vidste det.”

6. Das weiß ich zu schätzen. Ich hatte bereits angefangen, mich fertig zu machen.

   Det sætter jeg pris på. Jeg var allerede begyndt at gøre mig klar.

   Das

   det

   weiß ich zu schätzen

   sætter pris på

   Ich hatte

   jeg havde

   bereits

   allerede

   angefangen

   begyndt

   mich fertig zu machen

   at gøre mig klar

   Uddybende forklaring

   Das er et demonstrativt pronomen i intetkøn, ental og står her som objekt: “det”. Den præcise ting, der henvises til, er ikke identificeret i de givne sætninger, så den bør ikke bestemmes ud fra nærmeste substantiv. weiß ich zu schätzen er en fast tysk konstruktion med betydningen “sætter pris på”. weiß er 1. person ental nutid af wissen (“vide”), men i denne konstruktion betyder helheden ikke bogstaveligt, at man ved noget. Ordstillingen viser også, at Das står først som fremhævet objekt, mens verbet kommer før subjektet: Das weiß ich .... Ich hatte består af subjektet ich og 1. person ental datidsformen hatte af hjælpeverbet haben. Sammen med participiet angefangen danner det pluskvamperfektum: noget var begyndt før et andet fortidigt tidspunkt. Sammenlign ich habe angefangen (“jeg er begyndt/har begyndt”) med ich hatte angefangen (“jeg var begyndt”). bereits betyder “allerede” og markerer, at begyndelsen fandt sted på det relevante tidligere tidspunkt eller før det. angefangen er perfektum participium af anfangen (“begynde”). I konstruktionen anfangen, etwas zu tun står det, man begynder, som et zu-infinitiv: Ich fange an, Deutsch zu lernen. — “Jeg begynder at lære tysk.” Her står angefangen sammen med hatte som den del, der bærer selve betydningen “begynde”. mich fertig zu machen er et refleksivt zu-infinitiv. mich er den refleksive akkusativform, der passer til ich, og fertig machen betyder her “gøre klar”, ikke nødvendigvis “gøre færdig” noget andet. Mønsteret sich fertig machen bruges om at gøre sig selv klar; med ich bliver det mich: Ich versuche, mich fertig zu machen. — “Jeg prøver at gøre mig klar.” Samlet bygges sætningen således: Ich hatte angefangen = “jeg var begyndt”, bereits = “allerede”, og mich fertig zu machen = “at gøre mig klar”. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg var allerede begyndt at gøre mig klar.” Pluskvamperfektummet placerer begyndelsen før et andet fortidigt referencepunkt, uden at sætningen i sig selv siger, om forberedelsen blev afsluttet.

7. Lass mich das wiedergutmachen, indem ich ein anderes Datum auswähle, das für dich passt.

   Lad mig gøre det godt igen ved at vælge en anden dato, der passer dig.

   Lass mich

   Lad mig

   wiedergutmachen

   gøre det godt igen

   indem

   ved at

   anderes

   anden

   Datum

   dato

   auswähle

   vælger

   für dich

   for dig

   passt

   passer

   Uddybende forklaring

   Lass mich er en imperativisk konstruktion med lassen i 2. person ental: “lad mig …”. mich er 1. persons entalsform som direkte objekt. Med et efterfølgende infinitiv angiver konstruktionen, at taleren beder om eller foreslår at få lov til selv at gøre noget. Eksempel: Lass mich helfen. — “Lad mig hjælpe.” wiedergutmachen betyder her at gøre en skade, fejl eller ulempe god igen, altså at råde bod på noget. Det er infinitiven efter Lass mich; lassen tager denne infinitiv uden zu. Verbet er et sammensat, separabelt verbum: wiedergutmachen; i en hovedsætning kan præfikset stå adskilt, som i Ich mache es wieder gut. — “Jeg gør det godt igen.” indem indleder en underordnet måde- eller middelssætning og betyder “ved at”. Den forklarer, hvordan handlingen gennemføres. Efter indem står det finitte verbum normalt til sidst. Eksempel: Sie lernt, indem sie viel liest. — “Hun lærer ved at læse meget.” anderes er den bøjede form af adjektivet ander- i forbindelsen ein anderes Datum, “en anden dato”. Formen har endelsen -es, fordi adjektivet står attributivt foran et intetkønsord i ental efter den ubestemte artikel ein; i denne konstruktion er Datum akkusativobjekt. Andre former af samme adjektiv er for eksempel andere, anderem og anderen. Anders er derimod en anden form, som blandt andet bruges adverbielt i betydningen “anderledes”, og er ikke grundformen for anderes i denne nominale konstruktion. Datum er et intetkønsord: das Datum. Det betyder “dato”; flertallet er die Daten. I denne sætning er Datum objektet for valghandlingen efter ein anderes. auswähle er 1. person ental i nutid af auswählen, “vælge ud”. Endelsen viser, at subjektet er ich; i indem-leddet står formen sidst, fordi det er en underordnet sætning. auswählen er separabelt, men præfikset står samlet med verbet her. Eksempel: Ich wähle einen Termin aus. — “Jeg vælger en aftale.” für dich betyder her “for dig” i betydningen “som passer dig”. für styrer akkusativ, og dich er akkusativformen af 2. persons entalspronomen du. Det er ikke det samme som dativformen dir, som bruges efter andre konstruktioner. passt er 3. person ental i nutid af passen, “passe” eller “være passende”. Subjektet er det relative pronomen das, som viser tilbage til Datum: datoen er den, der passer dig. Eksempel: Der Termin passt mir. — “Tidspunktet passer mig.” Her kan den person, som noget passer, stå med dativ, men i den faste sætning er dich korrekt efter præpositionen für. Samlet betyder Lass mich das wiedergutmachen, indem ich ein anderes Datum auswähle, das für dich passt.: “Lad mig gøre det godt igen ved at vælge en anden dato, der passer dig.” Først beder taleren om at få lov til at råde bod på noget; indem forklarer midlet, nemlig at taleren vælger en anden dato. Det relative led das für dich passt begrænser denne dato til en dato, der passer modtageren.

8. Wir können den Termin verschieben, aber bestätige es bitte, wenn sich die Lage beruhigt hat.

   Vi kan lave en ny aftale, men bekræft det venligst, når der er mere ro på.

   Wir können

   vi kan

   Termin

   aftale eller tidspunkt

   verschieben

   flytte til et andet tidspunkt

   bestätige

   bekræft

   es

   det

   bitte

   venligst

   wenn

   når

   Lage

   situation

   sich … beruhigt hat

   er faldet til ro

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan” og består af subjektet Wir (“vi”) og modalverbet können (“kunne”). I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens det andet verbum normalt står som infinitiv sidst i verbaldelen: Wir können ... verschieben — “Vi kan ... flytte”. können bøjes efter subjektet: ich kann, wir können. Eksempel: Wir können morgen kommen. — “Vi kan komme i morgen.” Termin betyder her en aftale eller et fastsat tidspunkt. Den bestemte form den Termin er akkusativ, fordi aftalen er det, man flytter; grundformen er der Termin. I den faste oversættelse er det gengivet som “en ny aftale”, men den tyske sætning siger ikke i sig selv, at aftalen er ny. Eksempel: Ich verschiebe den Termin. — “Jeg flytter aftalen.” verschieben betyder “flytte til et andet tidspunkt” og står her i infinitiv efter können. Det kan også bruges om at udsætte noget, men i denne sætning er den relevante betydning at ændre tidspunktet for aftalen. Eksempel: Wir müssen den Termin verschieben. — “Vi er nødt til at flytte aftalen.” bestätige er imperativ af bestätigen, “bekræfte”, rettet til én person i du-form. Formen er derfor en opfordring: “bekræft”. Den skal ikke forveksles med bestätigst, som er nutidsformen i du bestätigst — “du bekræfter”. Eksempel: Bestätige bitte den Termin. — “Bekræft venligst aftalen.” es er et personligt pronomen, der her betyder “det” og fungerer som genstand for bestätige. Det peger her på det, som modtageren skal bekræfte; pronomenets form identificerer ikke i sig selv en bestemt dansk navneordsreferent. Eksempel: Ich bestätige es. — “Jeg bekræfter det.” bitte betyder “venligst” og gør opfordringen mere høflig. Det ændrer ikke imperativens grammatiske person: Bestätige! er “Bekræft!”, mens Bestätige bitte! er “Bekræft venligst!”. wenn indleder her en tidsmæssig ledsætning og oversættes i den faste betydning med “når”. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum sidst. Eksempel: Ich komme, wenn ich Zeit habe. — “Jeg kommer, når jeg har tid.” Lage betyder “situation” eller “forholdene”. Formen die Lage er femininum; i sich die Lage beruhigt er den subjekt for verbet. Eksempel: Die Lage ist schwierig. — “Situationen er vanskelig.” sich ... beruhigt hat er den adskilte del af konstruktionen sich beruhigen, “falde til ro” eller “blive roligere”. beruhigt hat er perfektum i ledsætningen: hjælpeverbet hat står sidst, og perfektum participiet beruhigt står lige foran det. sich hører til verbalkonstruktionen og viser dens refleksive form; her beskrives situationen som værende faldet til ro. Eksempel: Wenn sich die Lage beruhigt hat, sprechen wir weiter. — “Når situationen er faldet til ro, taler vi videre.” Samlet har sætningen strukturen Wir können [den Termin verschieben], aber [bestätige es bitte], wenn [sich die Lage beruhigt hat]. Først siges det, at taleren sammen med andre kan flytte aftalen. Efter aber følger en venlig imperativ til modtageren om at bekræfte det, når situationen er faldet til ro. Hele betydningen er derfor: “Vi kan lave en ny aftale, men bekræft det venligst, når der er mere ro på.”

9. Ich schreibe dir, wenn ich mehr weiß.

   Jeg skriver til dig, når jeg ved mere.

   Ich

   jeg

   schreibe

   skriver

   dir

   til dig

   wenn

   når

   ich

   jeg

   mehr

   mere

   weiß

   ved

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er første person ental. Det er subjektet for schreibe og bliver gentaget som subjekt i ledsætningen. Tysk har også formen wir for “vi”, men den passer ikke til dette subjekt. schreibe er første person ental i nutid af schreiben (“at skrive”): ich schreibe, du schreibst, er/sie schreibt. Her betyder det “skriver”. Formen angiver ikke i sig selv, om handlingen foregår lige nu eller ligger fremme i tiden; tidspunktet forstås her sammen med wenn-ledsætningen. dir er dativformen af du og betyder “til dig” i denne anvendelse. Sammenlign du som subjekt med dir efter et verbum, hvor modtageren angives: Ich helfe dir — “Jeg hjælper dig.” wenn indleder her en tidsledsætning og svarer til “når”. Det præsenterer det tidspunkt eller den betingelse, som hovedsætningen knytter sig til. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst; derfor kommer weiß efter mehr i wenn ich mehr weiß. Det andet ich er igen første person ental, nu subjekt for weiß. Det peger derfor på den samme taler som det første Ich, uden at teksten behøver gentage et navn. mehr betyder her “mere”, altså en større eller yderligere mængde viden. Det står uden et efterfølgende navneord, fordi det, der vides mere om, kan forstås af sammenhængen. Et genanvendeligt eksempel er Ich möchte mehr wissen — “Jeg vil gerne vide mere.” weiß er første person ental i nutid af wissen (“at vide”, “at have viden om”). Verbet har en uregelmæssig form: ich weiß, men wir wissen; ß er en del af den observerede stavemåde. wissen bruges om viden eller kendte oplysninger, mens kennen typisk bruges om at kende en person eller være bekendt med et sted eller en ting. Hele sætningen består af hovedsætningen Ich schreibe dir og tidsledsætningen wenn ich mehr weiß. Hovedsætningen siger, at taleren skriver til modtageren; ledsætningen angiver, at det sker, når taleren ved mere. Samlet betyder den: “Jeg skriver til dig, når jeg ved mere.”

10. Ich weiß, dass die kurzfristige Änderung deinen Abend gestört hat.

    Jeg ved, at ændringen i sidste øjeblik forstyrrede din aften.

    Ich weiß

    jeg ved

    kurzfristige

    med kort varsel

    Änderung

    ændring

    deinen

    din

    Abend

    aften

    gestört

    forstyrret

    hat

    har

    Uddybende forklaring

    Ich weiß betyder her “jeg ved”. weiß er 1. person ental i nutid af wissen (“at vide”): ich weiß, du weißt, er/sie weiß. Eksempel: Ich weiß das. — “Det ved jeg.” kurzfristige beskriver Änderung og betyder her, at ændringen kom med kort varsel, altså “i sidste øjeblik”. Grundformen er kurzfristig; endelsen -e viser her, at adjektivet står foran et feminint navneord i ental, die Änderung, i nominativ. Eksempel: eine kurzfristige Änderung — “en ændring med kort varsel”. Änderung er et feminint navneord med betydningen “ændring”. Det kommer af verbet ändern (“at ændre”), men navneordet skal læres som sit eget ord. Flertal er Änderungen. deinen betyder her “din” og står foran Abend. Det er possessivordet dein i maskulinum ental akkusativ, fordi deinen Abend er det, der bliver forstyrret. Sammenlign: dein Abend — “din aften” som grundled, men Ich sehe deinen Abend — “jeg ser din aften” som direkte objekt. Abend betyder “aften”. Det er et maskulint navneord: der Abend, og i akkusativ bliver det stadig skrevet Abend; det er dein, der viser akkusativformen i deinen Abend. Eksempel: Der Abend ist ruhig. — “Aftenen er rolig.” gestört er perfektum participium af stören (“at forstyrre”). I denne sætning betyder det, at aftenen blev forstyrret. Med et hjælpeverbum kan stören danne perfektum: hat gestört — “har forstyrret” eller, som i den danske oversættelse, “forstyrrede”. Eksempel: Der Lärm hat meinen Schlaf gestört. — “Larmen forstyrrede min søvn.” hat er 3. person ental af haben (“at have”). Her fungerer det som hjælpeverbum og passer i person og tal med grundleddet die kurzfristige Änderung, ikke med objektet deinen Abend. I en dass-ledsætning står det finitte hjælpeverbum til sidst: ..., dass die Änderung deinen Abend gestört hat. Hele strukturen er Ich weiß, dass ...: “Jeg ved, at ...”. I dass-ledsætningen er die kurzfristige Änderung den handling, der forårsager virkningen, deinen Abend det direkte objekt, og gestört hat angiver en afsluttet forstyrrelse. Samlet betyder sætningen derfor: “Jeg ved, at ændringen i sidste øjeblik forstyrrede din aften.”

11. Ich hoffe, dass mit deiner Familie alles in Ordnung ist.

    Jeg håber, at alt er i orden med din familie.

    Ich

    jeg

    hoffe

    håber

    dass

    at

    mit

    med

    deiner

    din

    Familie

    familie

    alles

    alt

    in Ordnung

    i orden

    ist

    er

    Uddybende forklaring

    Ich betyder her “jeg” og er første persons entalsform af det personlige pronomen. Det er subjektet for hoffe. Til sammenligning er du “du”, men det er anden person. hoffe er nutidsformen af hoffen (“at håbe”) i første person ental: ich hoffe. Verbet står i nutid og udtrykker håb, ikke sikker viden. Eksempel: Ich hoffe, dass du Zeit hast. — “Jeg håber, at du har tid.” dass indleder en ledsætning, som angiver indholdet af håbet. I en tysk dass-ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Det kan genbruges i mønsteret Ich hoffe, dass ... — “Jeg håber, at ...”. mit betyder her “med” og styrer dativ. Det markerer forbindelsen til deiner Familie i betydningen “med din familie”. Det er ikke det samme som für (“for”), som ville udtrykke en anden relation. deiner er den bøjede form af ejestedordet dein (“din”). Her står det i dativ, fordi mit kræver dativ, og formen svarer til et feminint entalssubstantiv som Familie: mit deiner Familie. Ejestedordet angiver, at familien forbindes med den person, der tiltales. Familie betyder “familie”. Det er et feminint substantiv på tysk: die Familie. I dette udtryk står det i dativ efter mit, men substantivets synlige form ændres ikke; det er især deiner, der viser bøjningen. Eksempel: Ich spreche mit meiner Familie. — “Jeg taler med min familie.” alles betyder “alt” og fungerer her som subjekt for ist. Formen er et ubestemt pronomen og henviser i denne faste betydning til situationen samlet, ikke til et bestemt navngivet enkeltobjekt. in Ordnung er et fast udtryk, der betyder “i orden” eller “okay”. Det beskriver en god eller normal tilstand. Eksempel: Alles ist in Ordnung. — “Alt er i orden.” ist er tredje persons entalsform i nutid af sein (“at være”). I ledsætningen kommer det til sidst på grund af dass: dass ... alles in Ordnung ist. sein har uregelmæssige former; ist bruges med blandt andet er, sie og es i tredje person ental. Samlet består sætningen af Ich hoffe (“jeg håber”) og indholdet af håbet, dass mit deiner Familie alles in Ordnung ist (“at alt er i orden med din familie”). Den fulde betydning er derfor: “Jeg håber, at alt er i orden med din familie.”