Meld en bortkommet tegnebog | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich kann meine Geldbörse nicht finden, und zuletzt hatte ich sie im Café.

   Jeg kan ikke finde min tegnebog, og sidst havde jeg den på caféen.

   Ich kann

   jeg kan

   meine

   min

   Geldbörse

   tegnebog

   nicht

   ikke

   finden

   finde

   zuletzt

   sidst

   hatte

   havde

   sie

   den

   Café

   café

   Uddybende forklaring

   Ich kann: kann er nutidsformen af modalverbet können og betyder her “kan” i betydningen at være i stand til. Ich kann bruges sammen med et andet verbum i infinitiv: Ich kann ... finden = “Jeg kan ... finde”. Modalverbet står på anden plads, mens infinitiven står sidst i sin del af sætningen. meine: betyder “min” her og står foran et feminint navneord. I meine Geldbörse er Geldbörse det direkte objekt for finden, så navneordsgruppen står i akkusativ; den feminine form meine ser dog ens ud i nominativ og akkusativ. Sammenlign det maskuline eksempel meinen Schlüssel i akkusativ. Geldbörse: betyder “tegnebog”. Det er et feminint tysk navneord: die Geldbörse. I eksempelsætningen Die Geldbörse ist klein. betyder det “Tegnebogen er lille.” Konteksten efterfølgende bruger også die Geldbörse om den samme type genstand. nicht: nægter det, der følger i betydningen: personen kan ikke finde tegnebogen. Med modalverbet bliver mønstret Ich kann ... nicht finden = “Jeg kan ikke finde ...”. finden: betyder “finde”. Grundformen er finden; efter kann står den uændrede infinitiv finden, ikke en bøjet nutidsform. Eksempel: Ich kann den Schlüssel nicht finden. = “Jeg kan ikke finde nøglen.” zuletzt: betyder her “sidst” eller “senest”, altså ved den sidste relevante lejlighed. Det siger ikke i sig selv, hvor længe siden det var. Eksempel: Zuletzt war sie im Café. = “Sidst var den på caféen.” hatte: er datidsformen Präteritum af haben og betyder “havde” her. Formen hatte bruges både med ich og er/sie/es; ich hatte = “jeg havde”, mens flertallet har wir hatten. I denne sætning udtrykker hatte en tidligere situation, hvor taleren havde tegnebogen hos sig. sie: er her et personligt pronomen i femininum ental, akkusativ, og betyder “den” med henvisning til die Geldbörse. Pronomenets form følger altså det feminine navneord, som det erstatter; den konkrete henvisning er understøttet af oversættelsen. Ich sehe sie. betyder “Jeg ser den.” Café: betyder “café”. I den fulde gruppe im Café betyder det “på caféen/i caféen”: im er den sammentrukne form af in dem. Ved en placering bruges her dativ efter in, men det er dem i im, ikke selve Café, der viser denne grammatiske form. Eksempel: Sie ist im Café. = “Hun er på caféen.” Sætningen består af to forbundne dele: Ich kann meine Geldbörse nicht finden betyder “Jeg kan ikke finde min tegnebog”, og zuletzt hatte ich sie im Café betyder “sidst havde jeg den på caféen”. und forbinder delene. I den anden del er ich den, der havde genstanden, sie henviser til tegnebogen, og im Café angiver, hvor den sidst var hos taleren. Samlet bliver betydningen: “Jeg kan ikke finde min tegnebog, og sidst havde jeg den på caféen.”

2. Bevor du anrufst, bereite eine Beschreibung vor, wie die Geldbörse aussieht.

   Før du ringer, skal du forberede en beskrivelse af, hvordan tegnebogen ser ud.

   Bevor

   før

   anrufst

   ringer

   bereite … vor

   forbered

   Beschreibung

   beskrivelse

   wie

   hvordan

   Geldbörse

   tegnebogen

   aussieht

   ser ud

   Uddybende forklaring

   Bevor betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning: Bevor du anrufst = “før du ringer”. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. anrufst hører til det adskillelige verbum anrufen (“ringe til”); formen er nutid, 2. person ental sammen med du. Eksempel: Bevor du gehst, schließ die Tür. — “Før du går, så luk døren.” bereite ... vor er imperativ af det adskillelige verbum vorbereiten (“forberede”). Ved tiltale til én person dannes imperativen her som bereite; præfikset vor står til sidst i hovedsætningen. Mønstret Bereite ... vor! kan genbruges som en direkte opfordring. Eksempel: Bereite den Termin vor! — “Forbered aftalen!” Beschreibung betyder “beskrivelse”. Det er et feminint substantiv: die Beschreibung; efter bereite står det som det direkte objekt med den ubestemte artikel eine: eine Beschreibung. Artiklen angiver her ikke i sig selv et bestemt antal, men introducerer en beskrivelse. wie betyder “hvordan” og indleder her en indirekte beskrivelse af udseendet. Mønstret eine Beschreibung, wie ... kan bruges til “en beskrivelse af, hvordan ...”. I den følgende ledsætning står det bøjede verbum sidst. Geldbörse betyder “tegnebogen” i den bestemte reference, der fremgår af den faste oversættelse og konteksten. Substantivet er feminint: die Geldbörse; derfor kan man også sige eine Geldbörse om “en tegnebog”. Eksempel: Die Geldbörse ist klein. — “Tegnebogen er lille.” aussieht betyder her “ser ud”. Det hører til det adskillelige verbum aussehen; formen aussieht er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er die Geldbörse. I en hovedsætning deles verbet: Die Geldbörse sieht klein aus. I ledsætningen samles formen og står til sidst: wie die Geldbörse aussieht — “hvordan tegnebogen ser ud”. Hele sætningen bygges sådan op: Bevor du anrufst angiver tidspunktet, bereite eine Beschreibung vor er opfordringen, og wie die Geldbörse aussieht angiver indholdet af beskrivelsen. Samlet betyder den: “Før du ringer, skal du forberede en beskrivelse af, hvordan tegnebogen ser ud.”

3. Es ist eine kleine schwarze Geldbörse mit einer abgenutzten Ecke.

   Det er en lille sort tegnebog med et slidt hjørne.

   Es ist

   det er

   kleine

   lille

   schwarze

   sort

   Geldbörse

   tegnebog

   mit

   med

   abgenutzten

   slidt

   Ecke

   hjørne

   Uddybende forklaring

   Es ist betyder her “det er”. ist er 3. person ental af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Es er her den tyske form svarende til dansk det i en identifikationssætning; den konkrete genstand identificeres gennem eine kleine schwarze Geldbörse. kleine betyder “lille” og er en bøjet form af adjektivet klein. Sammen med eine og det feminine navneord Geldbörse får adjektivet denne endelse i nominativ ental: eine kleine Geldbörse. Eksempel: Das ist eine kleine Tasche. — “Det er en lille taske.” schwarze betyder “sort” og er den bøjede form af schwarz. Det beskriver også Geldbörse: eine kleine schwarze Geldbörse. Når flere adjektiver står foran et navneord, bøjes de hver især: ein kleines schwarzes Auto — “en lille sort bil.” Geldbörse betyder “tegnebog”. Det er et feminint navneord: die Geldbörse; i nominativ ental er den ubestemte form eine Geldbörse. Flertalsformen er Geldbörsen. mit betyder “med” og efterfølges af dativ på tysk. Det kan bruges til at føje noget til en beskrivelse, for eksempel mit einem Schlüssel — “med en nøgle.” abgenutzten betyder her “slidt”. Det er en bøjet form af abgenutzt, som er perfektum participium II af verbet abnutzen (“slide på” eller “slidte op”) og her bruges som adjektiv. Efter mit står navneordsgruppen i dativ; derfor får det feminine eine formen einer, og adjektivet får endelsen -en: mit einer abgenutzten Ecke. Ecke betyder “hjørne”. Det er et feminint navneord: die Ecke. Efter mit står det her i dativ ental med artiklen einer: mit einer abgenutzten Ecke. Eksempel: Der Tisch hat eine abgenutzte Ecke. — “Bordet har et slidt hjørne.” Samlet bygges sætningen sådan op: Es ist (“det er”) + eine kleine schwarze Geldbörse (“en lille sort tegnebog”) + mit einer abgenutzten Ecke (“med et slidt hjørne”). Hele betydningen er derfor: “Det er en lille sort tegnebog med et slidt hjørne.”

4. Das sollte dem Personal helfen, nachzusehen, ohne nach privaten Angaben zu fragen.

   Det burde hjælpe personalet med at tjekke uden at bede om private oplysninger.

   Das sollte

   det burde

   Personal

   personale

   helfen

   hjælpe

   nachzusehen

   tjekke

   ohne

   uden

   privaten

   private

   Angaben

   oplysninger

   nach … zu fragen

   spørge efter

   Uddybende forklaring

   Das sollte betyder her “det burde”. Das fungerer som et demonstrativt pronomen og er subjekt. sollte er en form af sollen, her brugt til en forventning eller anbefaling, svarende til “burde”; det udtrykker ikke en sikker påstand om, at noget sker. Personal betyder her “personale” og er et kollektivt substantiv i ental. I dem Personal står det i dativ, fordi helfen styrer dativ: jemandem helfen = “hjælpe nogen”. dem viser her dativ, neutrum ental. helfen betyder “hjælpe”. Det er infinitivformen og står efter sollte: Das sollte helfen = “Det burde hjælpe”. Et nyttigt mønster er jemandem helfen, etwas zu tun — “hjælpe nogen med at gøre noget”. nachzusehen betyder her “at tjekke” eller “at undersøge”. Det er infinitiven af det adskillelige verbum nachsehen: nachsehen bliver til nachzusehen, når zu indskydes i verbet. Eksempel: Ich versuche, nachzusehen. = “Jeg prøver at tjekke.” ohne betyder “uden” og indleder her en ohne ... zu-konstruktion: ohne etwas zu tun = “uden at gøre noget”. Her angiver konstruktionen, at personalet kan tjekke uden at spørge efter private oplysninger. privaten betyder her “private”. Det er den bøjede form af adjektivet privat og står foran flertalsordet Angaben i dativ efter præpositionen nach. Endelsen -en skyldes den omgivende nominalgruppe og kasus, ikke en ændring af betydningen “privat”. Angaben betyder “oplysninger” eller “detaljer”. Det er flertalsformen af Angabe; efter nach står det her i dativ, men formen Angaben ser ens ud i nominativ og dativ flertal. Eksempel: Bitte machen Sie genaue Angaben. = “Angiv venligst præcise oplysninger.” nach ... zu fragen betyder “at spørge efter”. Her er nach en præposition i mønstret nach etwas fragen, hvor nach styrer dativ; det er ikke et adskilleligt præfiks i denne konstruktion. zu fragen er infinitiven af fragen, og nominalgruppen nach privaten Angaben står mellem nach og zu fragen. Eksempel: Ich frage nach dem Weg. = “Jeg spørger efter vej.” Samlet betyder Das sollte dem Personal helfen, nachzusehen, ohne nach privaten Angaben zu fragen: “Det burde hjælpe personalet med at tjekke uden at bede om private oplysninger.” dem Personal er den, der får hjælp; nachzusehen angiver, hvad hjælpen skal gøre muligt, og ohne nach privaten Angaben zu fragen angiver, at dette kan ske uden at spørge efter private oplysninger.

5. Ich rufe an und erkläre, wann mir aufgefallen ist, dass sie fehlt.

   Jeg ringer og forklarer, hvornår jeg opdagede, at den manglede.

   rufe … an

   ringer

   erkläre

   forklarer

   wann

   hvornår

   mir aufgefallen ist

   jeg opdagede

   fehlt

   mangler

   Uddybende forklaring

   rufe … an: anrufen betyder “at ringe til”. Det er et deleligt udsagnsord: i hovedsætningen står den bøjede del rufe på anden plads, mens an står til sidst. Ich rufe an betyder derfor “jeg ringer”. Formen rufe er nutid, 1. person ental; grundformen er anrufen. Eksempel: Ich rufe morgen an. — “Jeg ringer i morgen.” erkläre: erklären betyder “at forklare”. erkläre er nutid, 1. person ental, ligesom rufe; subjektet Ich gælder for begge udsagnsord efter und. Eksempel: Ich erkläre den Ablauf. — “Jeg forklarer forløbet.” wann: wann spørger om tidspunktet og betyder “hvornår”. Her indleder det en indirekte spørgende ledsætning, ikke et direkte spørgsmål. I en tysk ledsætning står det bøjede udsagnsord til sidst: wann … ist. Sammenlign Wann kommst du? — “Hvornår kommer du?” — med Ich weiß, wann du kommst. — “Jeg ved, hvornår du kommer.” mir aufgefallen ist: Udtrykket auffallen betyder her “at gå op for nogen” eller “at opdage noget”. mir er dativformen af ich og angiver den person, som noget går op for. auffallen er et deleligt udsagnsord; i denne ledsætning står participiet aufgefallen før hjælpeverbet ist, fordi det bøjede verb står sidst. ist aufgefallen er perfektum og gengiver her “opdagede” i den faste oversættelse. Eksempel: Mir ist ein Fehler aufgefallen. — “Jeg opdagede en fejl.” fehlt: fehlen betyder “at mangle” eller “ikke at være til stede”. fehlt er nutid, 3. person ental, og subjektet er sie i den efterfølgende dass-sætning. Den konkrete oversættelse identificerer meningen som, at den omtalte ting manglede. Formen sie kan grammatisk have flere funktioner på tysk, men her behøver man ikke fastslå et bestemt tysk navneord for at forstå udsagnet. Eksempel: Der Schlüssel fehlt. — “Nøglen mangler.” Hele opbygningen er Ich [rufe an] und [erkläre], wann [mir aufgefallen ist], dass [sie fehlt]. Først siger taleren, at vedkommende ringer og forklarer; derefter angives tidspunktet for opdagelsen, nemlig at den omtalte ting manglede. Den naturlige samlede betydning er: “Jeg ringer og forklarer, hvornår jeg opdagede, at den manglede.”

6. Nenne ein paar Dinge, die darin sind, aber gib keine Angaben aus persönlichen Dokumenten weiter.

   Nævn nogle få ting i den, men del ikke oplysninger fra personlige dokumenter.

   Nenne

   nævn

   ein paar

   et par

   Dinge

   ting

   darin

   i den

   sind

   er

   gib … weiter

   del videre

   Angaben

   oplysninger

   persönlichen

   personlige

   Dokumenten

   dokumenter

   Uddybende forklaring

   Nenne er imperativ af nennen (at nævne) til én person i du-form. Grundformen er nennen; den samme imperativtype ses fx i Nenne drei Beispiele. – “Nævn tre eksempler.” Her er det en opfordring, ikke en beskrivelse af noget, der allerede sker. ein paar betyder “nogle få” eller “et par”. Udtrykket angiver en lille, upræcist afgrænset mængde; det betyder ikke nødvendigvis præcis to. Det står her foran flertalsformen Dinge. Dinge er flertal af Ding og betyder “ting”. Flertalsformen bruges, fordi der nævnes mere end én ting. Eksempel: Ich sehe viele Dinge. – “Jeg ser mange ting.” darin betyder “i den” eller “deri” og peger på noget, som indholdet befinder sig i. I den givne sammenhæng er den konkrete genstand ikke navngivet i denne sætning, så formen lærer især mønstret darin sein (“være i den/det”). sind er flertalsformen af sein (“at være”). I relativsætningen die darin sind passer den til die, som henviser til Dinge: tingene er i den. sein bøjes fx ist i ental og sind i flertal. gib ... weiter er den adskilte verbalkonstruktion weitergeben (“give videre”, “dele”). gib er du-imperativ af geben, mens weiter står senere i sætningen, fordi verbet er deleligt i denne brug. Eksempel: Gib die Nachricht weiter. – “Giv beskeden videre.” Angaben betyder “oplysninger” eller “angivelser” og er flertal af Angabe. I denne sætning betegner det oplysninger, der ikke skal deles. Eksempel: Bitte machen Sie genaue Angaben. – “Angiv venligst præcise oplysninger.” persönlichen er den bøjede form af adjektivet persönlich (“personlig”). Her beskriver det Dokumenten, og endelsen hænger sammen med dativ flertal efter præpositionen aus; det er altså adjektivet, ikke substantivet, der har formen persönlichen. Dokumenten er dativ flertal af Dokument (“dokument”). Flertallet er Dokumente, og dativ flertal får formen Dokumenten. Præpositionen aus styrer dativ, så aus persönlichen Dokumenten betyder “fra personlige dokumenter”. Hele opbygningen er: Nenne ein paar Dinge (“Nævn nogle få ting”), efterfulgt af den nærmere bestemmelse die darin sind (“som er i den”). aber laver derefter en kontrast: gib keine Angaben aus persönlichen Dokumenten weiter betyder “del ikke oplysninger fra personlige dokumenter”. keine gør udsagnet negativt, så hele ytringen er både en opfordring til at nævne nogle få ting og en begrænsning mod at videregive oplysninger fra personlige dokumenter.

7. Darin sind ein Foto und eine gefaltete Notiz.

   Der er et foto og en foldet besked i den.

   Darin

   deri / i den

   sind

   er

   Foto

   foto

   gefaltete

   foldet

   Notiz

   besked

   Uddybende forklaring

   Darin betyder her “deri” eller “i den”. Det er et tysk pronominaladverbium med da(r)- + in, hvor in angiver placering inde i noget. Her henviser det til den genstand, der omtales som “den” i oversættelsen; selve ordet angiver ikke genstandens køn eller navn. Eksempel: Das Geld ist darin. — “Pengene er deri.” Sind er nutidsformen af sein (“at være”) for flertal: sie sind = “de er”. Her står formen i flertal, fordi ein Foto og eine gefaltete Notiz tilsammen er det, der findes deri. Eksempel: Im Umschlag sind zwei Karten. — “Der er to kort i kuverten.” Foto betyder “foto”. Det er et intetkønsord: das Foto; den ubestemte form i ental er ein Foto. Den ubestemte artikel markerer her et entalsord, men fungerer ikke alene som en særskilt påstand om et bestemt antal. Gefaltete betyder “foldet” i denne sammenhæng. Formen hører til adjektivet gefaltet, som er dannet af verbet falten (“at folde”), og står foran substantivet. Fordi Notiz er hunkøn og står i nominativ ental efter eine, får adjektivet endelsen -e: eine gefaltete Notiz. Eksempel: Sie liest eine gefaltete Karte. — “Hun læser et foldet kort.” Notiz betyder “besked” eller “note” og er et hunkønsord: die Notiz; i ental med ubestemt artikel: eine Notiz. Her er det substantivet, som gefaltete beskriver. Eksempel: Die Notiz liegt auf dem Tisch. — “Beskeden ligger på bordet.” Samlet består sætningen af placeringsleddet darin, verbet sind og to sideordnede ting: ein Foto og eine gefaltete Notiz. Den samlede betydning er: “Der er et foto og en foldet besked i den.”

8. Diese Angaben sollten ausreichen, um sie sicher zu identifizieren.

   De oplysninger burde være nok til at identificere den på en sikker måde.

   Diese

   disse

   Angaben

   oplysninger

   sollten

   burde

   ausreichen

   være nok

   um

   formål

   sie

   den

   sicher

   sikkert

   zu identifizieren

   at identificere

   Uddybende forklaring

   Diese betyder her "disse" og står sammen med Angaben. I denne sætning er formen flertal, nominativ, fordi den knytter sig til subjektet Diese Angaben. Demonstrativer bøjes efter blandt andet tal, køn og kasus; sammenlign mønstret dieser/diese/dieses. Angaben betyder "oplysninger" eller "data". Det er flertal af Angabe ("oplysning"). Eksempel: Die Angaben sind vollständig. – "Oplysningerne er fuldstændige." sollten betyder her "burde" og udtrykker en forsigtig vurdering. Formen er præteritumformen i flertal af sollen for wir, sie eller Sie; den er også identisk med Konjunktiv II-formen. Her passer flertallet med Diese Angaben, mens den danske oversættelse støtter den forsigtige betydning. Den tilsvarende entalsform er sollte, og med du hedder den solltest. ausreichen betyder "være nok" eller "være tilstrækkelig". Det er infinitiven af det adskillelige udsagnsord ausreichen; i en hovedsætning deles det: Die Zeit reicht aus. – "Tiden er nok." um indleder sammen med zu identifizieren et formålsled med betydningen "for at ...". Mønstret er um + mellemstående led + zu + infinitiv. Eksempel: Ich lerne Deutsch, um den Brief zu verstehen. – "Jeg lærer tysk for at forstå brevet." sie betyder her "den". Det er et personligt pronomen i tredje person ental, femininum, akkusativ. I den givne sammenhæng henviser det til eine gefaltete Notiz i den foregående sætning; Notiz er femininum, og akkusativformen er sie. Pronomenets form viser grammatisk køn og kasus, mens referencen støttes af sammenhængen. sicher betyder her "sikkert" eller "på en sikker måde" og fungerer som adverbium til identifizieren. Adjektivet sicher kan også stå foran et substantiv, fx eine sichere Methode – "en sikker metode"; dér får det en adjektivendelse, men det gør det ikke her. zu identifizieren betyder "at identificere". identifizieren er infinitiven, og zu markerer infinitiven i dette um ... zu-mønster. Eksempel: Sie versucht, den Brief zu identifizieren. – "Hun prøver at identificere brevet." Samlet er Diese Angaben subjektet, sollten ausreichen vurderingen "burde være nok", og um sie sicher zu identifizieren formålsleddet "for at identificere den sikkert". Hele sætningen betyder derfor: "Disse oplysninger burde være nok til at identificere den på en sikker måde." I denne type ausreichen, um ... zu-konstruktion er formålet, at oplysningerne gør identifikation mulig; den underforståede person, der udfører identifikationen, behøver ikke at være identisk med det grammatiske subjekt.

9. Wenn sie sie haben, kann ich eine Zeit vereinbaren, zu der ich sie abholen kann.

   Hvis de har den, kan jeg aftale et tidspunkt, hvor jeg kan hente den.

   Wenn sie

   hvis de

   sie

   den

   haben

   har

   kann ich

   kan jeg

   Zeit

   tidspunkt

   vereinbaren

   aftale

   zu der

   på hvilket tidspunkt

   abholen

   hente

   Uddybende forklaring

   Wenn sie: wenn indleder her en betingelse: “hvis …”. sie er her personligt pronomen i nominativ flertal og betyder “de”; formen er altså valgt, fordi den fungerer som subjekt for haben. Eksempel: Wenn sie kommen, warten wir. — “Hvis de kommer, venter vi.” Det første sie og det næste sie har forskellige roller. Det næste sie er akkusativ ental femininum og betyder her “den”, sådan som den faste oversættelse og den foregående kontekst angiver. Tysk sie kan derfor både være “de” og “den” i forskellige grammatiske former og sammenhænge; den konkrete rolle skal afgøres af syntaks og kontekst. haben: Grundformen er haben (“at have”); her er det 3. person flertal i nutid: sie haben — “de har”. I ledsætningen står det finitte verbum til sidst, hvilket giver Wenn sie sie haben — “Hvis de har den”. kann ich: kann er nutidsformen af modalverbet können for 1. person ental, og ich er subjektet “jeg”. Kombinationen betyder her “kan jeg”. Et modalverbum forbindes normalt med et andet verbum i infinitiv: Ich kann warten. — “Jeg kan vente.” Zeit: Substantivet betyder “tid”. I eine Zeit er det et feminint substantiv med den ubestemte artikel eine; artiklen angiver ikke i sig selv et tal. Her bruges udtrykket om et tidspunkt, der kan aftales. vereinbaren: Grundformen betyder “at aftale” eller “at arrangere”. Med kann ich står infinitiven efter modalverbet: Ich kann eine Zeit vereinbaren. — “Jeg kan aftale et tidspunkt.” zu der: Dette er en relativforbindelse: præpositionen zu står sammen med relativpronomenet der. Den viser tilbage til Zeit, som er femininum ental; i denne kombination har relativpronomenet dativformen der. Mønstret eine Zeit, zu der ... kan derfor bruges som “et tidspunkt, hvor/til hvilket ...”. abholen: Grundformen betyder “at hente”. Det er et separabelt verbum (abholen), men infinitiven står samlet her, fordi den følger modalverbet kann: zu der ich sie abholen kann — “hvor jeg kan hente den”. sie er her objektet for abholen, mens ich er den, der henter. Hele strukturen er: Wenn sie sie haben (“Hvis de har den”) + kann ich eine Zeit vereinbaren (“kan jeg aftale et tidspunkt”) + zu der ich sie abholen kann (“hvor jeg kan hente den”). Samlet betyder det: “Hvis de har den, kan jeg aftale et tidspunkt, hvor jeg kan hente den.”

10. Ruf jetzt an, und ich überprüfe deine Tasche noch einmal, während du wartest.

    Ring nu, så tjekker jeg din taske igen, mens du venter.

    Ruf jetzt an

    ring nu

    ich

    jeg

    überprüfe

    tjekker

    deine

    din

    Tasche

    taske

    noch einmal

    igen

    während

    mens

    du

    du

    wartest

    venter

    Uddybende forklaring

    Ruf jetzt an: anrufen betyder at ringe til nogen. Formen Ruf ... an er imperativ til én person, altså en opfordring til »du«; det adskillelige præfiks an- står til sidst. I en hovedsætning står det finitte verbum først i imperativen: Ruf mich an. = »Ring til mig.« jetzt betyder »nu« og hører med til tidsangivelsen. ich: Dette er første person ental, »jeg«. Det er subjektet for den næste hovedsætning og viser, hvem der udfører kontrollen. überprüfe: Her betyder überprüfen »at kontrollere« eller »at tjekke«. überprüfe er nutidsformen i første person ental: ich überprüfe; infinitiven er überprüfen. Eksempel: Ich überprüfe die Adresse. = »Jeg tjekker adressen.« deine: Dette er ejestedordet »din« og står foran et navneord. Her passer formen til Tasche, som er hunkøn ental, og til akkusativ, fordi tasken er genstand for kontrollen. dein er grundformen; deine bruges blandt andet foran hunkøn ental i nominativ eller akkusativ. Formen alene angiver ikke et bestemt antal, men sammenhængen her angiver én taske. Tasche: Tasche betyder »taske«. Det er et hunkønsnavneord: die Tasche; i denne sætning er det akkusativobjekt efter überprüfe. Flertal er Taschen: Ich überprüfe die Taschen. = »Jeg tjekker taskerne.« noch einmal: Dette er et fast tidsudtryk, der betyder »igen« eller »endnu en gang«. Det siger, at kontrollen gentages. Eksempel: Lies den Satz noch einmal. = »Læs sætningen igen.« während: während indleder her en ledsætning med betydningen »mens«. I en ledsætning af denne type står det finitte verbum til sidst: während du wartest. du: Dette er anden person ental, »du«, og subjektet i ledsætningen. Det angiver den person, som venter, uden at teksten her behøver at identificere personen nærmere. wartest: warten betyder »at vente«. wartest er nutidsformen i anden person ental: du wartest; infinitiven er warten. Eksempel: Du wartest draußen. = »Du venter udenfor.« Hele sætningen består først af opfordringen Ruf jetzt an og derefter af hovedsætningen ich überprüfe deine Tasche noch einmal. und forbinder dem: »Ring nu, så tjekker jeg din taske igen«. Den afsluttende ledsætning während du wartest angiver, at kontrollen foregår samtidig med ventingen: »mens du venter«. Samlet betyder sætningen: »Ring nu, så tjekker jeg din taske igen, mens du venter.«