Låne en kuffert og aftale betingelser | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Könnte ich mir deinen mittelgroßen Koffer für meine Reise nächste Woche leihen?

   Må jeg låne din mellemstore kuffert til min rejse i næste uge?

   Könnte ich

   Må jeg…?

   mir

   mig selv; her: til mig

   deinen

   din

   mittelgroßen

   mellemstor

   Koffer

   kuffert

   für

   til

   meine

   min

   Reise

   rejse

   nächste Woche

   næste uge

   leihen

   låne

   Uddybende forklaring

   Könnte ich består af könnte, Konjunktiv II af können, og subjektet ich. Her gør formen spørgsmålet høfligt: "Må jeg …?" eller "Kunne jeg …?" Den udtrykker ikke nødvendigvis tvivl om evnen, men bruges ofte til en forsigtig anmodning. Sammenlign Ich kann ... = "Jeg kan ..." med Könnte ich ...? = "Kunne jeg ...?" mir er dativformen af første persons entalspronomen og betyder her "til mig/for mig selv". Sammen med sich etwas leihen får man mønstret "låne sig noget" eller naturligt på dansk "låne noget": Ich leihe mir ein Buch = "Jeg låner mig en bog". mir er altså ikke den lånte genstand; genstanden kommer senere som deinen ... Koffer. deinen er den maskuline entalsform af det possessive ord dein i akkusativ. Den passer til Koffer, som er maskulinum: dein Koffer i nominativ, men deinen Koffer som genstand for verbet. Det er hele kombinationen af kasus og substantivets grammatiske køn, der forklarer endelsen, ikke blot ental. mittelgroßen beskriver kufferten og betyder "mellemstor". Grundformen er mittelgroß; i denne sætning får adjektivet endelsen -en, fordi det står foran et maskulint entalsord i akkusativ efter det possessive ord deinen: deinen mittelgroßen Koffer. Det er ikke en komparativform; mittelgroß er et fast beskrivende adjektiv, selv om det indeholder groß. Koffer er et maskulint substantiv for en kuffert. Formen er den samme i nominativ og akkusativ ental: Der Koffer ist groß = "Kufferten er stor"; Ich sehe den Koffer = "Jeg ser kufferten". Her står det i akkusativ, fordi det er det, der lånes. für betyder "til" i betydningen bestemt for eller beregnet til. Præpositionen styrer akkusativ, så meine Reise står som akkusativforbindelse. Det er ikke det samme som mit = "med". meine er den feminine entalsform af det possessive ord mein foran Reise. Ved feminine substantiver er formen meine både i nominativ og akkusativ: meine Reise; i dativ bliver den meiner Reise. Den angiver, at rejsen er talerens, uden at den i sig selv angiver, hvor mange rejser der er. Reise er et feminint substantiv og betyder "rejse". Det bruges blandt andet om en rejse som forløb eller planlagt tur: Die Reise beginnt morgen = "Rejsen begynder i morgen." Her er meine Reise det, som kufferten skal bruges til. nächste Woche er et tidsudtryk: "i næste uge". nächste er adjektivet nächst- foran det feminine substantiv Woche; i dette faste tidsudtryk står det i akkusativ, men formen er den samme som i nominativ for femininum. Woche betyder "uge". Eksempel: Nächste Woche arbeite ich wieder = "I næste uge arbejder jeg igen." leihen er infinitiven og betyder "låne" i betydningen at få noget midlertidigt fra en anden. Grundformen er leihen; i nutid hedder det for eksempel ich leihe og du leihst. Det må ikke forveksles med verleihen, "låne ud". I mønstret sich etwas leihen er personen modtageren, mens den lånte ting er akkusativobjektet. Hele strukturen er Könnte ich mir [noget] für [formål/tid] leihen? Først kommer den høflige anmodning med Könnte ich, derefter modtageren mir, den lånte genstand deinen mittelgroßen Koffer, formålet für meine Reise og tidspunktet nächste Woche. Infinitiven leihen står til sidst i denne verbstruktur. Samlet betyder sætningen: "Må jeg låne din mellemstore kuffert til min rejse i næste uge?"

2. Das kannst du, aber sei vorsichtig mit dem Griff, weil er etwas empfindlich ist.

   Det må du godt, men pas på håndtaget, fordi det er lidt skrøbeligt.

   Das

   det

   kannst

   kan; må godt i denne sammenhæng

   du

   du

   aber

   men

   sei

   vær

   vorsichtig

   forsigtig

   mit

   med

   Griff

   håndtag

   weil

   fordi

   er

   det, om håndtaget

   etwas

   lidt

   empfindlich

   sart; skrøbelig

   Uddybende forklaring

   Das er her et demonstrativt pronomen, altså “det”. Med den foregående replik som kontekst henviser det til den allerede nævnte handling: at låne kufferten. Som genbrugeligt mønster kan Das kannst du. betyde “Det må du gerne” eller, i en anden sammenhæng, “Det kan du”; den konkrete betydning afgøres af situationen. kannst er 2. person ental i nutid af können. Formen er können – du kannst – er/sie/es kann. Her fungerer können som modalverbum og udtrykker tilladelse, ikke primært evne. du er subjektet, og sammen bliver Das kannst du derfor “Det må du gerne”. aber betyder “men” og markerer kontrasten mellem tilladelsen og den efterfølgende advarsel. Det ændrer ikke selv udsagnets tid eller grad af sikkerhed. sei er bydeform, imperativ, af sein for du: sein – du bist – sei!. Her er det en direkte opfordring til at være forsigtig. Tysk bruger imperativformen sei uden et udtrykt du i selve opfordringen. vorsichtig er et beskrivende adjektiv med betydningen “forsigtig”. Mønstret sei vorsichtig kan genbruges som “vær forsigtig”. Adjektivet står her efter sein som beskrivelse af personen og får derfor ikke en særlig endelse. mit er en præposition, der her betyder “med” og styrer dativ. I mit dem Griff står der Griff derfor som dem Griff. Griff er et maskulint substantiv: der Griff, “håndtaget”. I denne sætning er det håndtaget, man skal være forsigtig med. Et nyttigt eksempel er Der Griff ist locker. — “Håndtaget sidder løst.” weil indleder en begrundende ledsætning, “fordi”. I en tysk weil-sætning står det finitte verbum normalt til sidst; her kommer ist derfor efter empfindlich. er er et 3. person ental-pronomen i maskulin form. Her henviser det til der Griff, som i den faste oversættelse gengives som “det”, fordi “håndtaget” er et intetkønsord på dansk. Formen vælges altså både efter grammatisk køn og tal i tysk, mens referenten er håndtaget. etwas betyder her “lidt” eller “en smule” og dæmper graden af den følgende egenskab. Det er ikke den ubestemte artikel og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. empfindlich betyder grundlæggende “følsom” eller “sart”. Om håndtaget beskriver det her, at det er skrøbeligt og derfor kræver forsigtighed. Det er adjektivet empfindlich, ikke substantivet Griff, der beskriver denne egenskab. Eksemplet Das Material ist empfindlich. betyder “Materialet er sart.” Samlet er strukturen Das kannst du, aber sei vorsichtig mit dem Griff, weil er etwas empfindlich ist. Først gives tilladelse til den allerede nævnte handling: “Det må du gerne.” Derefter følger opfordringen sei vorsichtig mit dem Griff, og weil forklarer årsagen: håndtaget er lidt sart/skrøbeligt. Hele betydningen er derfor: “Det må du godt, men pas på håndtaget, fordi det er lidt skrøbeligt.”

3. Das werde ich beachten und ihn nicht zu voll packen.

   Det vil jeg huske, og jeg vil undgå at pakke for meget i den.

   Das

   det

   werde ich

   vil jeg

   beachten

   huske

   ihn

   den

   nicht

   ikke

   zu voll

   for fuldt

   packen

   pakke

   Uddybende forklaring

   Das er her et demonstrativt pronomen i neutrum: »det« eller »det der«. Det peger på noget, der allerede er relevant, men den grammatiske form identificerer ikke i sig selv præcis, hvad der menes. Sammenlign das med der og die, når pronomenet følger et maskulint eller feminint substantiv i den relevante funktion. werde ich består af første person ental af werden og pronomenet ich. Her bruges werden som hjælpeverbum til fremtid: ich werde ... = »jeg vil ...«. I et hovedsætning med Das først står det bøjede verbum før subjektet: Das werde ich .... Infinitiverne kommer til sidst, og den samme fremtidskonstruktion dækker også den efterfølgende handling efter und. beachten betyder her »tage hensyn til« eller »have i tankerne«, hvilket i denne sammenhæng naturligt bliver »huske«. Det er infinitivformen; grundformen er også beachten. Eksempel: Ich werde deinen Rat beachten. — »Jeg vil tage dit råd i betragtning.« ihn betyder »ham« eller »den« og er akkusativ ental af det maskuline personlige pronomen. Formen viser, at pronomenet er genstand for packen; den identificerer ikke alene, hvilket konkret maskulint eller maskulinbøjet noget der henvises til. Den faste oversættelse støtter her betydningen »den«, men angiver ikke yderligere en bestemt dansk kønsform. nicht er nægtelsen »ikke«. Her nægter den, at genstanden bliver pakket zu voll, ikke nødvendigvis at der pakkes noget overhovedet. Eksempel: Ich packe die Tasche nicht zu voll. — »Jeg pakker ikke tasken for fuldt.« zu voll betyder »for fuld« eller »for fyldt«. zu er her en gradangivelse, ikke infinitivmarkøren i zu packen; voll beskriver resultatet eller tilstanden af det, der pakkes. Sammenlign voll = »fuld« og zu voll = »for fuld«. packen betyder »pakke« og står som infinitiv efter werde. I konstruktionen etwas packen er noget genstand for handlingen. Her kombineres det med nicht zu voll: noget skal ikke pakkes, så det bliver for fuldt. Eksempel: Wir packen den Koffer nicht zu voll. — »Vi pakker ikke kufferten for fuldt.« Samlet betyder Das werde ich beachten, at taleren vil tage det nævnte i betragtning. Derefter angiver und ihn nicht zu voll packen, hvad taleren vil gøre: ikke pakke den så fuldt, at den bliver for fuld. Hele ytringen betyder derfor: »Det vil jeg huske, og jeg vil undgå at pakke for meget i den.«

4. Er hat auch einen Kratzer an der Seite.

   Den har også en ridse på siden.

   Er

   den

   hat

   har

   auch

   også

   Kratzer

   ridse

   an der Seite

   på siden

   Uddybende forklaring

   Er betyder her “den” og er et personligt pronomen i 3. person ental, hankøn, som grundled. Den tyske form viser grammatisk køn og tal; den danske oversættelse den identificerer ikke, hvad genstanden er. hat er 3. person ental i nutid af haben (“at have”). haben kan både udtrykke ejerskab og en egenskab eller skade, som i denne sætning. Eksempel: Er hat einen Riss. — “Den har en revne.” auch betyder “også” og føjer denne oplysning til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. Det ændrer ikke, hvem der har noget. Kratzer betyder “ridse”. Grundformen er der Kratzer; i den observerede sætning står ordet som entalsformen efter einen, der markerer akkusativ hankøn: einen Kratzer. Formen Kratzer ser her ud som grundformen, men artiklen viser kasus og køn. Eksempel: Ich sehe einen Kratzer. — “Jeg kan se en ridse.” an der Seite betyder “på siden”. Ved en fast placering bruger an her dativ: die Seite bliver til der Seite. Det er en lokationsangivelse, ikke en bevægelse hen til siden. Eksempel: Der Kratzer ist an der Seite. — “Ridsen er på siden.” Samlet bygges sætningen sådan op: Er (den) + hat (har) + auch (også) + einen Kratzer (en ridse) + an der Seite (på siden). Hele betydningen er: “Den har også en ridse på siden.”

5. Soll ich ein Foto machen, bevor ich ihn benutze?

   Vil du have, at jeg tager et billede, før jeg bruger den?

   Soll ich

   skal jeg …?

   Foto

   foto

   machen

   tage / lave

   bevor

   før

   ihn

   den

   benutze

   bruger

   Uddybende forklaring

   Soll ich indleder et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal gøre noget: “skal jeg …?” sollen er modalverbet i 1. person ental, og ich er subjektet. I et ja/nej-spørgsmål står modalverbet først, mens den anden verbform står senere i infinitiv. Eksempel: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” ein Foto betyder “et foto”. Foto er et intetkønsord: das Foto, og ein er den ubestemte artikel i denne form. Artiklen alene fastslår ikke et bestemt antal; her indgår den i udtrykket om et foto. Eksempel: Ich habe ein Foto. — “Jeg har et foto.” machen betyder her “tage” i den almindelige forbindelse ein Foto machen — “tage et foto”. Verbet er i infinitiv, fordi det afhænger af modalverbet soll. machen kan også betyde “lave/gøre” i andre sammenhænge, men her er fotoforbindelsen den relevante betydning. Eksempel: Wir machen ein Foto. — “Vi tager et foto.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning, der angiver, at én handling skal ske tidligere end en anden. I den tyske ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst: bevor ich ihn benutze. Eksempel: Ich rufe dich an, bevor ich gehe. — “Jeg ringer til dig, før jeg går.” ihn er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er: er (nominativ) → ihn (akkusativ). Her er det genstanden for benutze, og den faste oversættelse gengiver det som “den”. Pronomenets form markerer maskulint grammatisk køn og akkusativ, ikke nødvendigvis en mandlig person. Eksempel: Ich sehe ihn. — “Jeg ser ham/den.” benutze betyder her “bruger”. Det er 1. person ental i nutid af benutzen: ich benutze. Formen passer til subjektet ich, som står i ledsætningen efter bevor. Eksempel: Ich benutze das Gerät. — “Jeg bruger apparatet.” Samlet bliver strukturen Soll ich [ein Foto machen], bevor ich ihn benutze?: Først spørger taleren, om vedkommende skal tage et foto; derefter angives tidspunktet — før taleren bruger den omtalte genstand. Hele ytringen betyder derfor: “Vil du have, at jeg tager et billede, før jeg bruger den?”

6. Ein Foto würde uns beiden deutlich zeigen, in welchem Zustand er ist.

   Et billede ville tydeligt vise os begge, hvilken stand den er i.

   Foto

   billede; foto

   würde

   ville

   uns beiden

   os begge

   deutlich

   tydeligt

   zeigen

   vise

   Zustand

   stand; tilstand

   er

   den

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Foto er et intetkønssubstantiv: ein Foto betyder “et billede/foto”, og flertallet er Fotos. Her er det subjektet for det, der ville vise noget. würde er konjunktiv II-formen af werden og bruges her sammen med infinitiven zeigen til en betinget eller tænkt formulering: würde ... zeigen = “ville ... vise”. Det er würde, ikke zeigen, der markerer den betingede form. Eksempel: Das würde helfen. – “Det ville hjælpe.” uns beiden er en dativkonstruktion, der betyder “os begge”. uns er pronomenet for “os”, og beiden præciserer, at det drejer sig om to personer. Dativformen bruges her, fordi zeigen kan have den person, der får noget vist, som indirekte objekt: “vise os noget”. deutlich er et biord, der beskriver måden: noget vises klart eller tydeligt. Det kan også stå sammen med andre verber, for eksempel deutlich sprechen – “tale tydeligt”. zeigen er infinitiven “at vise”. I konstruktionen würde ... zeigen står infinitiven efter den bøjede form würde. Et enkelt eksempel er Das Foto zeigt den Schaden. – “Billedet viser skaden.” Zustand betyder “tilstand” eller “stand”. I in welchem Zustand står det i ental efter in, og welchem viser her dativ, fordi der beskrives en tilstand, ikke en bevægelse ind i et sted. Et nyttigt mønster er in welchem Zustand ...? – “i hvilken tilstand ...?” Flertallet af Zustand er Zustände. er er et 3. persons entalspronomen i maskulinum og står som subjekt for ist. Den faste oversættelse identificerer den omtalte genstand som “den”, men den tyske form er følger tysk grammatisk køn, ikke dansk. Formen siger ikke i sig selv, hvilket konkret tidligere substantiv der er tale om. ist er 3. person ental nutid af sein, “at være”. Her beskriver det, hvilken tilstand den omtalte genstand befinder sig i: er ist = “den er”. Eksempel: Er ist beschädigt. – “Den er beskadiget.” Samlet er strukturen: Ein Foto + würde ... zeigen + modtageren uns beiden + måden deutlich + indholdet in welchem Zustand er ist. Derfor betyder hele sætningen: “Et billede ville tydeligt vise os begge, hvilken stand den er i.”

7. Ich gebe ihn am Tag nach meiner Rückkehr zurück.

   Jeg afleverer den dagen efter, at jeg er kommet tilbage.

   Ich

   jeg

   gebe … zurück

   afleverer tilbage

   ihn

   den

   Tag

   dag

   nach

   efter

   meiner

   min

   Rückkehr

   tilbagekomst

   Uddybende forklaring

   Ich er subjektet og betyder “jeg”. Formen er 1. person ental; sammenlign fx ich gebe (“jeg giver”) med du gibst (“du giver”) og sie gibt (“hun giver”). gebe og zurück hører sammen som det delelige verbum zurückgeben, “give tilbage” eller “aflevere”. I denne hovedsætning står den bøjede del gebe på anden plads, mens partiklen zurück står til sidst. gebe er nutid, 1. person ental; grundformen er zurückgeben. Eksempel: Ich gebe das Buch zurück. — “Jeg afleverer bogen tilbage.” ihn er et personligt pronomen i akkusativ og betyder her “den” som genstand for afleveringen. Formen ihn bruges for et maskulint entalsreferent i akkusativ; den danske oversættelse identificerer ikke mere præcist, hvilken genstand der menes. Som kontrast er nominativformen er, mens akkusativformen er ihn. Tag betyder “dag”. Det er et maskulint substantiv: der Tag. I am Tag står det i dativ efter den faste sammentrækning am = an dem; her angiver udtrykket tidspunktet “på dagen”. nach betyder her “efter” og indleder et tidsudtryk. I denne betydning styrer nach dativ. Derfor står det som forbindelsen til meiner Rückkehr, ikke som en del af verbet zurückgeben. meiner betyder her “min” og står foran Rückkehr. Formen er possessivformen i femininum ental dativ, fordi Rückkehr er femininum (die Rückkehr), og hele ledet står efter nach. Possessiver bøjes altså efter det navneord, de bestemmer, samtidig med at kasus kommer fra den omgivende konstruktion. Rückkehr betyder “tilbagekomst” eller “det at vende tilbage”. Det er et feminint substantiv: die Rückkehr. I meiner Rückkehr er det den begivenhed, som tidspunktet måles efter. Eksempel: Nach meiner Rückkehr arbeite ich wieder. — “Efter min tilbagekomst arbejder jeg igen.” Hele tidsleddet am Tag nach meiner Rückkehr betyder “dagen efter min tilbagekomst”. Sammen med subjektet Ich, objektet ihn og det delelige verbum gebe ... zurück bliver betydningen: “Jeg afleverer den tilbage dagen efter, at jeg er kommet tilbage.”

8. Wisch bitte die Räder ab, bevor du ihn nach drinnen bringst.

   Tør hjulene af, før du tager den med indenfor.

   Wisch … ab

   tør af

   bitte

   venligst

   Räder

   hjul

   bevor

   før

   ihn

   den

   nach drinnen

   indenfor

   bringst

   tager med

   Uddybende forklaring

   Wisch ... ab er imperativ af det tyske udsagnsord abwischen (“tørre af”). Verbet er deleligt: i en hovedsætning står wisch først, mens præfikset ab står til sidst. Imperativen henvender sig til én person. Eksempel: Wisch den Tisch ab. — “Tør bordet af.” bitte gør anmodningen høfligere. Det ændrer ikke selve handlingen eller imperativens person. Räder betyder her “hjul”. Det er flertal af das Rad — “hjulet”; bestemt flertal har formen die Räder. Umlauttet i Räder hører til flertalsformen. Eksempel: Die Räder sind schmutzig. — “Hjulene er beskidte.” bevor betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I denne type tysk ledsætning står det bøjede udsagnsord til sidst. ihn er akkusativ ental af det maskuline personlige pronomen er (“han”/“den”), og her er det genstanden for bringst. Den faste oversættelse gengiver det som “den”. Formen ihn viser altså blandt andet, at pronomenet er hankøn ental og står som direkte objekt; den identificerer ikke i sig selv genstanden nærmere. nach drinnen angiver bevægelse indad, altså “indenfor” eller “ind i”. nach bruges her sammen med drinnen til at vise retningen mod det indre, ikke blot en placering. bringst er anden person ental i nutid af bringen — “at bringe” eller, i denne sammenhæng, “at tage med”. Det er den form, der passer til det underforståede du: du bringst. I ledsætningen står den bøjede form sidst efter du og ihn. Samlet bygges sætningen sådan op: Wisch ... ab giver imperativanmodningen om at tørre noget af, die Räder er det, der skal tørres, og bevor du ihn nach drinnen bringst angiver, at dette skal ske før du tager den indenfor. Hele betydningen er derfor: “Tør hjulene af, før du tager den med indenfor.”

9. Das mache ich draußen, bevor ich ihn zurückbringe.

   Det gør jeg udenfor, før jeg afleverer den tilbage.

   Das

   det

   mache

   gør

   ich

   jeg

   draußen

   udenfor

   bevor

   før

   ihn

   den

   zurückbringe

   afleverer tilbage

   Uddybende forklaring

   Das står først som et demonstrativt pronomen og fungerer her som genstand for mache: “det”. Formen er ikke i sig selv et navneord; den kan pege på noget, der allerede er identificeret i situationen. mache er 1. person ental i nutid af machen (“gøre”). I en tysk hovedsætning står det finitte verbum på anden plads, også når genstanden Das er flyttet frem: Das mache ich ... = “Det gør jeg ...”. Sammenlign: Ich mache das. = “Jeg gør det.” ich er 1. person ental og betyder “jeg”. Her er det subjektet, altså den person, der udfører handlingen. draußen er et stedsadverbium og betyder “udenfor”. Det står efter ich og beskriver, hvor handlingen foregår. Eksempel: Ich warte draußen. = “Jeg venter udenfor.” bevor indleder en ledsætning med betydningen “før”. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Mønstret kan genbruges som ..., bevor ich ... = “..., før jeg ...”. ich gentages som subjekt i ledsætningen. Det er stadig 1. person ental, men her er det den, der udfører handlingen i ledsætningen. ihn er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er (“han”) og bruges her som genstand efter zurückbringe. Den faste oversættelse viser den tilsigtede betydning “den”, men identificerer ikke et bestemt navneord; derfor er det kun sikkert, at formen er maskulin ental i akkusativ i denne tyske sætning. Sammenlign formerne er (subjekt) og ihn (direkte genstand). zurückbringe kommer af zurückbringen, “bringe tilbage” eller i denne sammenhæng “aflevere tilbage”. zurückbringen er et delbart verbum: i en hovedsætning bliver det typisk Ich bringe ihn zurück, men efter bevor står hele den bøjede form samlet til sidst: bevor ich ihn zurückbringe. Formen bringe viser 1. person ental i nutid; præfikset zurück- tilføjer betydningen “tilbage”. Hele sætningen samler delene sådan: Das mache ich draußen betyder “Det gør jeg udenfor”, og bevor ich ihn zurückbringe betyder “før jeg afleverer den tilbage”. Samlet: “Det gør jeg udenfor, før jeg afleverer den tilbage.”

10. Sag mir Bescheid, wenn der Griff dir während der Reise Probleme macht.

    Sig til, hvis håndtaget giver dig problemer under rejsen.

    Sag mir Bescheid

    giv mig besked

    wenn

    hvis / når

    der Griff

    håndtaget

    während der Reise

    under rejsen

    Probleme

    problemer

    macht

    giver / skaber

    Uddybende forklaring

    Sag mir Bescheid er en fast og genbrugelig måde at sige “giv mig besked” på. Sag er imperativ af sagen (“at sige”) til én person i uformel tiltale. mir betyder “til mig” og står her i dativ. Et eksempel er: Sag ihr Bescheid. — “Giv hende besked.” wenn indleder her en betingelsessætning og betyder “hvis”: beskeden skal gives i den situation, at håndtaget giver problemer. I andre sammenhænge kan wenn også betyde “når”, men her passer den betingede betydning til den faste oversættelse. der Griff betyder her “håndtaget”. Griff er et hankønsord, så grundformen med bestemt artikel er der Griff; i sætningen er det subjektet. Et nyttigt bøjningsmønster er der Griff — nominativ ental, des Griffs — genitiv ental, og die Griffe — flertal. Artiklen og eventuelle adjektiver viser blandt andet den grammatiske form; selve substantivet ændrer ikke form i nominativ ental. während der Reise betyder “under rejsen”. während angiver, at noget sker i løbet af en tidsperiode og forbindes ofte med genitiv. der Reise er her genitiv ental af det feminine substantiv die Reise; formen ser ud som dativ, men den bestemte artikel der kan have begge funktioner. Et eksempel er: Während der Reise lese ich. — “Under rejsen læser jeg.” Probleme er flertal af das Problem og betyder her “problemer”. Det er det, som håndtaget forårsager, og står derfor som genstandsled i konstruktionen Probleme machen. Ental er ein Problem, mens flertal er Probleme; et eksempel er: Das Gerät macht Probleme. — “Apparatet giver problemer.” macht er 3. person ental i nutid af machen (“at gøre/lave”). Her bruges verbet i den faste kombination Probleme machen, som naturligt betyder “at give/skabe problemer”. Subjektet er der Griff, derfor står verbet i ental: Der Griff macht ...; med et flertalssubjekt ville man sige Die Griffe machen .... Samlet er opbygningen: Sag mir Bescheid + wenn + der Griff + dir + während der Reise + Probleme macht. dir betyder “dig” i dativ og angiver den person, som problemerne rammer. Hele sætningen betyder derfor: “Sig til, hvis håndtaget giver dig problemer under rejsen.”