Bagagevægt før flyveturen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mein Koffer fühlt sich schwer an, und die Gepäckgrenze ist wirklich streng.

   Min kuffert føles tung, og bagagegrænsen er virkelig stram.

   Koffer

   kuffert

   fühlt … sich … an

   føles

   schwer

   tung

   Gepäckgrenze

   bagagegrænse

   wirklich

   virkelig

   streng

   stram

   Uddybende forklaring

   Koffer betyder her “kuffert”. Det er et hankønsord: der Koffer; flertallet er også Koffer, så artiklen eller sammenhængen viser ofte tallet. Eksempel: Der Koffer ist neu. – “Kufferten er ny.” fühlt sich an kommer fra det adskillelige udsagnsord sich anfühlen – “at føles”. I denne form står fühlt som 3. person ental i nutid, mens an står sidst i hovedsætningen. Konstruktionen sich anfühlen + adjektiv beskriver, hvordan noget opleves ved berøring eller sansning: Der Stoff fühlt sich weich an. – “Stoffet føles blødt.” schwer betyder her “tung”. Det er et beskrivende adjektiv og får ingen særlig endelse efter sich anfühlen: Der Koffer fühlt sich schwer an. Det modsatte er ofte leicht – “let”. Gepäckgrenze betyder “bagagegrænse”. Det er et sammensat substantiv af Gepäck (“bagage”) og Grenze (“grænse”); i tysk bestemmes kønnet af sidste led, så det hedder die Gepäckgrenze. I næste sætning bruges ihn om kufferten, men det ændrer ikke, at Gepäckgrenze her er den anden ting, der beskrives. wirklich betyder “virkelig” og forstærker udsagnet. Her står det foran streng og gør vurderingen stærkere: “virkelig stram”. streng betyder her “stram” om en grænse eller regel, altså at den håndhæves uden meget spillerum. Som adjektiv kan det også beskrive en person eller en disciplin, men den betydning er ikke nødvendig i denne sætning. Samlet er strukturen: Mein Koffer (“min kuffert”) + fühlt sich schwer an (“føles tung”) og die Gepäckgrenze (“bagagegrænsen”) + ist wirklich streng (“er virkelig stram”). Mein og die markerer de to bestemte substantivgrupper, mens und forbinder de to udsagn. Hele sætningen betyder derfor: “Min kuffert føles tung, og bagagegrænsen er virkelig stram.”

2. Wiege ihn, bevor wir losgehen, damit du ihn jetzt umpacken kannst, falls es nötig ist.

   Vej den, før vi tager af sted, så du kan pakke den om nu, hvis det er nødvendigt.

   Wiege

   vej

   ihn

   den

   bevor

   før

   losgehen

   tage af sted

   damit

   så

   du … kannst

   du kan

   umpacken

   pakke om

   jetzt

   nu

   falls

   hvis

   nötig

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   Wiege er imperativ i 2. person ental af wiegen („at veje“). Den korte opfordring Wiege ... henvender sig til én person. Andre nyttige former er du wiegst („du vejer“) og perfektum hat gewogen („har vejet“). ihn er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er („ham/den“). Her henviser det ifølge oversættelsen og konteksten til kufferten: den skal vejes. Formen ihn viser altså den grammatiske rolle som direkte objekt; den fastslår ikke i sig selv, hvilket konkret objekt der menes uden kontekst. bevor indleder en tidsbisætning med betydningen „før“. I bevor wir losgehen er wir subjekt, og losgehen står sidst i bisætningen som den finitte form i 1. person flertal af losgehen; den ser ud som infinitiven, fordi denne verbform ender på -en. losgehen betyder her „tage af sted“. Det er et deleligt verb, som i en hovedsætning kan stå som wir gehen los („vi tager af sted“). Eksempel: Ruf mich an, bevor du gehst. – „Ring til mig, før du går.“ damit indleder en formålsbisætning: noget gøres, for at et bestemt resultat kan opnås. I den faktiske rækkefølge damit du ihn jetzt umpacken kannst er du subjekt, ihn direkte objekt, umpacken infinitiv, og kannst står til sidst, fordi können bruges som modalverb i en bisætning. kannst er 2. person ental af können („kunne“). I en hovedsætning står modalverbet normalt på anden plads, og infinitiven til sidst: Du kannst kommen. – „Du kan komme.“ umpacken betyder „pakke om“ eller „pakke på ny“. Som infinitiv står verbet samlet. Det er et deleligt verb: i en hovedsætning kan man sige Du packst ihn um („du pakker den om“), mens infinitiven i denne damit-bisætning står til sidst som umpacken. Sammen med kannst betyder du ihn ... umpacken: „du kan pakke den om“. jetzt er tidsadverbiet „nu“. Det knytter sig her til muligheden for at pakke kufferten om, ikke til selve opfordringen om at veje den. Placeringen kan variere efter betoning, men betydningen af tidspunktet bevares. falls betyder „hvis“ og indleder en betingelse, som fremstilles som mulig. I falls es nötig ist er ist 3. person ental af sein („være“), og nötig er adjektivet „nødvendig“. es fungerer her som formelt subjekt i udtrykket „det er nødvendigt“; sætningen siger ikke, hvad der eventuelt er nødvendigt, men gør ompakning afhængig af denne betingelse. nötig er ikke en form af notwendig, men et selvstændigt adjektiv med samme grundbetydning i denne sammenhæng. Samlet betyder Wiege ihn „Vej den“. Dette skal ske bevor wir losgehen – „før vi tager af sted“. Formålet er damit du ihn jetzt umpacken kannst – „så du kan pakke den om nu“, og denne mulighed gælder falls es nötig ist – „hvis det er nødvendigt“. Hele ytringen bliver derfor: „Vej den, før vi tager af sted, så du kan pakke den om nu, hvis det er nødvendigt.“

3. Er ist über dem Limit, also muss ich etwas herausnehmen.

   Den er over grænsen, så jeg er nødt til at tage noget ud.

   Er

   han

   ist

   er / befinder sig

   über

   over

   Limit

   grænse

   also

   så / derfor

   muss ich

   jeg er nødt til

   etwas

   noget

   herausnehmen

   tage ud

   Uddybende forklaring

   Er er et 3. persons personligt stedord i ental og hankøn. Her bruges det som subjekt. Den præcise antecedent er ikke navngivet i selve sætningen, men formen viser, at det henviser til noget, der grammatisk behandles som hankøn på tysk. Formen er må ikke forveksles med verbet sein; det er placeringen som subjekt og den efterfølgende verbform, der viser, at dette er stedordet. ist er nutidsformen af sein for 3. person ental: sein – ist. Her forbinder det subjektet med en tilstandsangivelse. Et kort eksempel er: Das Paket ist schwer. – “Pakken er tung.” über betyder her “over” i betydningen at ligge højere end en grænse. Det kan også angive placering over noget, men i denne sætning handler det om at være over en tilladt grænse. Sammenlign: unter dem Limit – “under grænsen”. Limit er et intetkønsord på tysk: das Limit. I forbindelsen über dem Limit står det i dativ, fordi über her beskriver en statisk tilstand frem for en bevægelse hen til et sted. Det faste udtryk über dem Limit sein kan genbruges om en vægt-, kapacitets- eller anden fastsat grænse. also betyder her “så” eller “derfor” og forbinder følgen med det, der blev sagt før. Når et sådant adverbium står først i hovedsætningen, kommer det finitte verbum stadig på anden plads: Also muss ich ..., mens subjektet ich kommer efter verbet. muss ich består af muss, nutidsformen af modalverbet müssen for ich, og subjektet ich. müssen udtrykker nødvendighed: ich muss – “jeg er nødt til”. Med et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst, som i Ich muss gehen. – “Jeg er nødt til at gå.” etwas er et ubestemt stedord med betydningen “noget”. Det angiver ikke præcist, hvad der skal tages ud; sætningen fastslår kun, at en ubestemt ting eller mængde skal fjernes. herausnehmen er et sammensat, adskilleligt verbum: herausnehmen – “tage ud”. I infinitiv efter müssen står det samlet til sidst: Ich muss etwas herausnehmen. I en almindelig hovedsætning uden modalverbum kan den adskillelige del stå sidst: Ich nehme etwas heraus. – “Jeg tager noget ud.” Samlet betyder Er ist über dem Limit “Den er over grænsen”. also markerer følgen, og muss ich etwas herausnehmen betyder “så er jeg nødt til at tage noget ud”. Hele ytringen er derfor: “Den er over grænsen, så jeg er nødt til at tage noget ud.”

4. Pack schwere Sachen in deinen Rucksack, wenn dessen Gewichtslimit das erlaubt.

   Flyt tunge ting over i din rygsæk, hvis dens vægtgrænse tillader det.

   Pack

   pak!

   schwere

   tunge

   Sachen

   ting; sager

   deinen

   din

   Rucksack

   rygsæk

   wenn

   hvis; når

   dessen

   hvis ... dens; hvis ... dets

   Gewichtslimit

   vægtgrænse

   erlaubt

   tillader

   Uddybende forklaring

   Pack er bydeformen af packen for én person, hvor subjektet du er underforstået. Her er betydningen en direkte opfordring til at pakke noget i en taske. I en almindelig sætning kan man fx sige: Ich packe die Sachen. — »Jeg pakker tingene.« schwere betyder her »tunge« og beskriver Sachen. Grundformen er schwer; sammenligningen er schwerer (»tungere«), og superlativformen er am schwersten (»tungest«). Endelsen i schwere passer her til et adjektiv foran et substantiv i flertal uden en artikel: schwere Sachen. Sachen er flertal af Sache (»ting« eller »sag«). I denne sætning er det, der skal pakkes, flere ting. Sache bruges om én ting eller sag, mens Sachen bruges om flere. deinen er et possessivt kendeord med betydningen »din« og viser, at rygsækken tilhører den person, der tiltales. Formen er ikke en særlig tiltaleform; den er bøjet efter det ejede ord. I deinen Rucksack står Rucksack i hankøn, ental og akkusativ, og derfor får dein formen deinen. Sammenlign dein Rucksack som grundled med Ich sehe deinen Rucksack som direkte objekt. Rucksack betyder »rygsæk«. Det er et hankønsord: der Rucksack; efter deinen står det her i akkusativ: deinen Rucksack. wenn indleder her en betingelsesledsætning, svarende til »hvis«. I sådan en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst. Mønstret kan genbruges i Wenn es regnet, bleibe ich zu Hause. — »Hvis det regner, bliver jeg hjemme.« dessen betyder her »hvis ...« i betydningen »hvis [noget]s«. Det er et genitivisk relativt pronomen, som viser tilbage til Rucksack: dessen Gewichtslimit betyder »rygsækkens vægtgrænse«. Formen dessen bestemmes af det ord, der ejes eller forbindes med, ikke af Gewichtslimit; den bruges ved en antecedent i hankøn eller intetkøn i ental. Den tilsvarende form ved flertal eller hunkøn i ental er deren. Gewichtslimit betyder »vægtgrænse« eller »vægtbegrænsning«. Det er et intetkønsord: das Gewichtslimit. Ordet er et sammensat substantiv, og sidste led Limit bestemmer kønnet. erlaubt er her tredje person ental nutid af erlauben (»tillade«). Subjektet er Gewichtslimit, og derfor står verbet i ental: Das Gewichtslimit erlaubt .... I den fulde ledsætning er das objekt for erlaubt og peger tilbage på det, der foreslås gjort; den præcise grammatiske form er et intetkønsobjekt, mens den samlede betydning er »tillader det«. Sætningen samles sådan: Pack schwere Sachen in deinen Rucksack er imperativet »Pak tunge ting i din rygsæk«. wenn dessen Gewichtslimit das erlaubt tilføjer betingelsen »hvis dens vægtgrænse tillader det«. Hele betydningen er derfor: »Flyt tunge ting over i din rygsæk, hvis dens vægtgrænse tillader det.«

5. Die Bücher sind wahrscheinlich das Hauptproblem.

   Bøgerne er nok hovedproblemet.

   Bücher

   bøger

   sind

   er

   wahrscheinlich

   nok; sandsynligvis

   Hauptproblem

   hovedproblem

   Uddybende forklaring

   Bücher betyder her “bøger” og er flertal af das Buch (“bogen”). Formen har både vokalskiftet u → ü og flertalsendelsen -er. Lær entals- og flertalsformen sammen: das Buch – die Bücher. Die Bücher er subjektet og betyder “bøgerne”. die er her bestemt artikel i flertal; den samme form kan også være bestemt artikel for femininum i ental, så formen alene afgør ikke altid tal og køn. sind er nutidsformen af sein (“at være”) i 1. og 3. person flertal: wir sind, sie sind. Her passer den til die Bücher, så betydningen er “er”. Eksempel: Die Bücher sind alt. – “Bøgerne er gamle.” wahrscheinlich er et biord, der udtrykker sandsynlighed: “sandsynligvis”, her naturligt oversat med “nok”. Det ændrer ikke verbets person eller tal. Eksempel: Das ist wahrscheinlich richtig. – “Det er sandsynligvis rigtigt.” Hauptproblem betyder “hovedproblem” eller “det vigtigste problem” her. Det er et sammensat substantiv af Haupt og Problem; sidste led bestemmer normalt sammensætningens køn. Derfor er das Hauptproblem intetkøn i ental, og flertal er die Hauptprobleme. Eksempel: Das Gewicht ist das Hauptproblem. – “Vægten er hovedproblemet.” Sammenføjet bliver Die Bücher sind wahrscheinlich das Hauptproblem: Die Bücher er det, der beskrives, sind betyder “er”, wahrscheinlich gør udsagnet sandsynligt snarere end sikkert, og das Hauptproblem angiver, hvad bøgerne sandsynligvis er. Hele betydningen er: “Bøgerne er nok hovedproblemet.”

6. Nimm nur das Buch mit, das du für den Flug brauchst.

   Tag kun den bog med, du skal bruge på flyveturen.

   Nimm … mit

   tag med

   nur

   kun

   das Buch

   bogen

   du

   du

   für

   til / for

   den Flug

   flyveturen

   brauchst

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Nimm … mit er en genanvendelig konstruktion med det adskillelige verbum mitnehmen (“tage med”). I imperativ til én person bliver nehmen til Nimm, mens præfikset mit står sidst: Nimm den Regenschirm mit. — “Tag paraplyen med.” Det er altså ikke en almindelig nutidsform med subjektet du; subjektet er udeladt, fordi imperativen henvender sig direkte til én person. nur begrænser det, der skal tages med, til netop det nævnte: “kun”. Det står her foran genstandsleddet. nur ein Buch betyder “kun én bog” i en sammenhæng, hvor tallet faktisk er relevant; i den faste sætning begrænser nur især udvælgelsen af, hvad der skal med. das Buch betyder “bogen”. Buch har grundformen das Buch; som intetkøn har bestemt artikel både nominativ og akkusativ das, så formen viser ikke alene kasus her. I den næste del er bogen genstand for brauchst: das Buch, das du … brauchst — “bogen, som du … har brug for”. du er 2. persons ental: “du”. Det er subjektet i ledsætningen, ikke den person, der er direkte tiltalt i imperativen. Tysk har også Sie som høflig tiltaleform, men den ville kræve en anden verbform og ændre tiltaleformen. für betyder her “til/for” og styrer akkusativ. Derfor hedder det den Flug: der Flug er grundformen, mens den Flug er akkusativ ental maskulinum efter für. En nyttig kontrast er für den Flug — “til flyveturen” — men mit dem Flug ville have en anden præposition og en anden kasus. den Flug betyder “flyveturen” eller mere direkte “flyvningen”. Substantivet Flug har grundformen der Flug; den bestemte artikel ændres til den i akkusativ ental, fordi hele præpositionsleddet er genstand for für. brauchst er 2. persons ental nutidsform af brauchen, “have brug for”. Bøjningen er ich brauche, du brauchst, er/sie braucht; endelsen -st markerer her du. I en ledsætning står det bøjede verbum til sidst: das du für den Flug brauchst. Eksempel: Du brauchst einen Pass. — “Du har brug for et pas.” Samlet består sætningen af imperativen Nimm … mit (“tag … med”), begrænsningen nur das Buch (“kun bogen”) og relativsætningen das du für den Flug brauchst (“som du har brug for til flyveturen”). das efter Buch er et relativpronomen, der henviser til bogen; derfor bliver hele betydningen: “Tag kun den bog med, du skal bruge på flyveturen.”

7. Lass den Rest zu Hause.

   Lad resten blive hjemme.

   Lass

   lad

   Rest

   rest

   zu Hause

   hjemme

   Uddybende forklaring

   Lass er imperativ af lassen for du: du lässt (nutid), men bydeformen er Lass!. Her fungerer lassen som “lade noget blive et sted”, så handlingen er rettet mod objektet den Rest. Et eksempel: Lass das Fenster offen. — “Lad vinduet stå åbent.” Rest betyder “rest” eller “det resterende”. Navneordet er hankøn: der Rest. I den faste sætning er hele objektleddet i akkusativ, og derfor bliver den bestemte artikel der til den; selve navneordet Rest ændrer form ikke: den Rest. Den bestemte artikel viser her en bestemt, allerede identificerbar rest; den angiver ikke i sig selv et antal. Eksempel: Ich esse den Rest. — “Jeg spiser resten.” zu Hause er et fast stedsudtryk med betydningen “hjemme”, altså på ens hjemsted, ikke en bevægelse hjem. Det skrives traditionelt som to ord i denne betydning. Sammenlign den bevægelsesbetonede formulering nach Hause — “hjemad/til hjemmet”. Sætningen bygges op som imperativ + objekt + sted: Lass + den Rest + zu Hause. Den samlede betydning er derfor: “Lad resten blive hjemme.”

8. Ich kann die Jacke anziehen, statt sie einzupacken.

   Jeg kan tage jakken på i stedet for at pakke den.

   Ich kann

   jeg kan

   Jacke

   jakke

   anziehen

   tage på

   statt

   i stedet for

   sie

   den

   einzupacken

   pakke ned

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her, at taleren har mulighed for eller evne til at gøre noget. kann er nutid af können i første person ental: ich kann, mens infinitiven efter modalverbet står sidst i sætningen. Eksempel: Ich kann warten. – Jeg kan vente. Jacke er et navneord, der betyder jakke. I die Jacke står det som det direkte objekt for anziehen; die viser her femininum, ental og akkusativ. Det er altså navneordet Jacke, ikke et naboelement, der har denne betydning. Eksempel: Die Jacke ist warm. – Jakken er varm. anziehen betyder her at tage et stykke tøj på. Det er et separabelt verbum med grundformen anziehen; i denne sætning står det som infinitiv efter kann, så det forbliver samlet. Uden modalverbum kan det delbare præfiks komme på en anden plads: Ich ziehe die Jacke an. – Jeg tager jakken på. anziehen kan også bruges om at trække noget på, men her er tøjbetydningen den relevante. statt indleder her en alternativ handling og betyder i stedet for. Mønstret statt ... zu + infinitiv sammenligner den valgte handling med den handling, der ikke udføres. Her står statt før den infinitiviske del sie einzupacken. sie betyder her den og viser tilbage til jakken. Formen er femininum, ental og akkusativ, fordi den er det direkte objekt for einzupacken; den danske oversættelse identificerer referenten som jakken. Den samme form kan have andre funktioner i tysk, men her er den et pronomen for dette objekt. einzupacken betyder her at pakke jakken ned eller ind. Grundformen er det separable verbum einpacken. Når et separabelt verbum får zu i en infinitivisk konstruktion, sættes zu mellem præfikset og verbets stamme: einpacken → einzupacken. Eksempel: Ich versuche, die Bücher einzupacken. – Jeg prøver at pakke bøgerne ned. Sætningen samler derfor Ich kann + die Jacke anziehen til Jeg kan tage jakken på. statt sie einzupacken angiver den alternative handling: i stedet for at pakke jakken ned. Hele betydningen er: Jeg kan tage jakken på i stedet for at pakke den.

9. Das sollte helfen, ohne dass du alles neu packen musst.

   Det burde hjælpe, uden at du behøver at pakke det hele om.

   Das sollte

   det burde

   helfen

   hjælpe

   ohne dass

   uden at

   du

   du

   alles

   det hele

   neu

   på ny

   packen

   pakke

   musst

   behøver

   Uddybende forklaring

   Das sollte betyder her “det burde”. Das er et pronomen, men sætningen fastslår ikke en bestemt reference for det. sollte er her normalt Konjunktiv II af sollen, som kan udtrykke en forventning eller vurdering svarende til “burde”. Formen er identisk med 3. person entals præteritum af sollen, men i denne sætning er “burde” den relevante betydning. Et nyttigt eksempel er Das sollte reichen. — “Det burde være nok.” helfen betyder “hjælpe” og er infinitiv. Efter modalverbet sollen står hovedverbet i infinitiv: Das sollte helfen. helfen kan også tage en person som dativled: Das hilft mir. — “Det hjælper mig.” ohne dass indleder en ledsætning med betydningen “uden at”. Her har ledsætningen sit eget subjekt du, som er forskelligt fra subjektet Das i hovedsætningen. Derfor passer ohne dass; ved samme subjekt kan tysk ofte bruge ohne zu plus infinitiv. I en dass-ledsætning står det bøjede verbum til sidst. du er 2. person ental og betyder “du”. Det er subjektet i ledsætningen. 2. person flertal er ihr, mens høflig tiltale er Sie; de kræver andre verbformer. alles betyder her “det hele” og fungerer som et pronomen for den samlede mængde, der skal pakkes. Det er genstandsled til packen. alles bruges om alt samlet, mens alle typisk bruges med flertal, for eksempel alle Bücher — “alle bøger”. neu betyder her “på ny” eller “om igen”. Det bruges adverbialt sammen med packen og angiver, at pakningen skal foretages på ny. Som tillægsord kan neu også betyde “ny”: ein neuer Plan — “en ny plan”. Her beskriver det ikke et navneord, men handlingen eller dens resultat. packen betyder “pakke” og står i infinitiv, fordi det afhænger af modalverbet müssen. Sammen med alles neu betyder alles neu packen “pakke det hele om/på ny”. I den tidligere sætning findes samme grundform i einzupacken; præfikset ein- giver dér betydningen “pakke ind”. musst betyder her “behøver” og er 2. person ental af müssen. I ledsætningen står det bøjede modalverbum til sidst, mens infinitiven står foran: hovedsætningens du musst packen svarer til ledsætningens du ... packen musst. müssen kan også udtrykke direkte nødvendighed: Du musst gehen. — “Du er nødt til at gå.” Samlet betyder Das sollte helfen “Det burde hjælpe”. ohne dass du alles neu packen musst tilføjer, at hjælpen kan virke uden at du behøver at pakke det hele om. Hele ytringen betyder derfor: “Det burde hjælpe, uden at du behøver at pakke det hele om.”

10. Jetzt ist er unter dem Limit.

    Nu er den under grænsen.

    Jetzt

    nu

    ist

    er / befinder sig

    er

    den / det

    unter

    under / nedenfor

    Limit

    grænse eller maksimum

    Uddybende forklaring

    Jetzt betyder “nu” og placerer udsagnet i det aktuelle tidspunkt. Det kan også stå først i andre sætninger: Jetzt beginnt der Film. = “Nu begynder filmen.” ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her udtrykker formen en aktuel tilstand sammen med unter dem Limit. er er det tyske personlige pronomen i 3. person ental, nominativ. I den faste oversættelse svarer det til dansk den; den tyske form identificerer ikke nødvendigvis en menneskelig mand. er bruges grammatisk om et maskulint substantiv eller en mandlig person. Som objekt findes for eksempel ihn, og efter visse præpositioner bruges ihm. unter betyder her “under” eller “nedenfor”. Det er en præposition, der kan tage dativ ved en statisk relation og akkusativ ved bevægelse eller ændring hen til et sted eller niveau. Sammenlign unter dem Limit med Der Wert fällt unter das Limit. = “Værdien falder under grænsen.” Limit er et substantiv med artiklen das: das Limit. I den faste vending står det efter unter i dativ, så das Limit bliver til dem Limit. Her betyder det en grænse eller et maksimum. Sammenstillingen Jetzt ist er unter dem Limit betyder derfor: “Nu er den under grænsen.” Jetzt angiver tidspunktet, er er subjektet, ist udtrykker den aktuelle tilstand, og unter dem Limit angiver niveauet i forhold til grænsen.

11. Dann können wir los, ohne den Koffer am Schalter zu öffnen.

    Så kan vi tage af sted uden at åbne kufferten ved skranken.

    Dann

    så; derefter

    können wir

    vi kan

    los

    af sted

    ohne

    uden

    Koffer

    kuffert

    Schalter

    skranke

    zu öffnen

    at åbne

    Uddybende forklaring

    Dann betyder her “så” og markerer, at dette følger af situationen lige før. Det kan også betyde “derefter”, når rækkefølgen er det vigtige. können wir består af modalverbet können og subjektet wir (“vi”). können betyder her, at gruppen har mulighed for at tage af sted. I en hovedsætning står det bøjede modalverb på anden plads, mens en tilknyttet infinitiv normalt står til sidst: Wir können gehen = “Vi kan gå”. Her er den forventede infinitiv udeladt, fordi los allerede udtrykker det at tage af sted. können har formen for wir; sammenlign ich kann og sie können. los betyder her “af sted” i udtrykket los sein eller losgehen. I wir können los er betydningen idiomatisk “vi kan tage af sted” eller “vi er klar til at tage af sted”. Det er ikke substantivet Los (“lod” eller “skæbne”) i denne brug. ohne betyder “uden” og indleder det, som ikke sker. Med et substantiv styrer ohne akkusativ, som i ohne den Koffer (“uden kufferten”). Med et andet verb kan mønstret være ohne zu + infinitiv: ohne zu warten = “uden at vente”. Koffer er substantivet “kuffert”. I den konkrete form den Koffer står det i akkusativ, fordi det er genstanden for öffnen; den bestemte artikel viser her maskulinum ental i akkusativ. Et genanvendeligt mønster er den Koffer öffnen = “åbne kufferten”. Schalter er substantivet “skranke”. I am Schalter betyder det “ved skranken”: am er sammentrækningen af an dem. Her angiver præpositionsleddet stedet for handlingen, ikke den genstand, der åbnes. zu öffnen er infinitiven “at åbne”. Grundformen er öffnen, og zu öffnen bruges her efter ohne i konstruktionen ohne ... zu öffnen = “uden at åbne ...”. Den, der underforstået udfører handlingen, er den samme som i den overordnede del, nemlig wir; tysk markerer ikke et nyt subjekt i denne infinitivskonstruktion. Samlet bliver strukturen Dann können wir los + ohne den Koffer am Schalter zu öffnen: “Så kan vi tage af sted uden at åbne kufferten ved skranken.” Første del udtrykker muligheden for at tage af sted, og den sidste del angiver den handling, som ikke skal udføres. am Schalter placerer åbningen ved skranken.