Pas på dine værdier på en travl festival | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Dieses Festival ist viel voller, als ich erwartet hatte.

   Denne festival er meget mere fyldt, end jeg havde forventet.

   Dieses

   denne

   Festival

   festival

   ist

   er

   viel

   meget

   voller

   mere fyldt

   als

   end

   erwartet hatte

   havde forventet

   Uddybende forklaring

   Dieses er den neutrale entalsform i ental, nominativ. Den passer til Festival, som er subjektet: dieses Festival betyder “denne festival”. Formen ændrer sig efter køn, tal og kasus; for eksempel diese Tasche er femininum ental, mens diese Festivals er flertal. Festival er et intetkønsord: das Festival, flertal die Festivals. Her betegner det den festival, som udsagnet handler om. ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her forbinder det subjektet med beskrivelsen viel voller. viel står her ikke som et selvstændigt mængdeord. Det forstærker komparativen voller og betyder “meget” i betydningen “i meget højere grad”. voller er komparativ af adjektivet voll (“fyldt”): voll → voller → am vollsten. Komparativen sammenligner festivalens fylde med en forventet grad; i denne sætning er den tilsigtede betydning “meget mere fyldt”. Eksempel: Der Saal ist voller als gestern. — “Salen er mere fyldt end i går.” als indleder den sammenligning, der angiver den anden målestok. Mønstret er komparativ + als: größer als (“større end”), voller als (“mere fyldt end”). Det er ikke det samme som wie i en lighedssammenligning, for eksempel so voll wie gestern — “lige så fyldt som i går”. I den sammenlignende ledsætning står ich som subjekt mellem als og erwartet hatte. erwartet hatte består af perfektum participium erwartet fra erwarten (“forvente”) og præteritumformen hatte af hjælpeverbet haben. I en tysk ledsætning står participiet før hjælpeverbet: ..., als ich das erwartet hatte — “..., end jeg havde forventet det.” hatte ... erwartet angiver her en forventning, der allerede lå før det sammenligningspunkt, som udsagnet tager udgangspunkt i. Samlet er opbygningen Dieses Festival + ist + viel voller + als ich erwartet hatte: “Denne festival er meget mere fyldt, end jeg havde forventet.” Første del beskriver festivalens aktuelle grad af fylde, og ledsætningen angiver den forventede grad, som sammenligningen måles imod.

2. Bewahre deine Wertsachen in einer Tasche mit Reißverschluss auf, nicht in der Außentasche.

   Opbevar dine værdigenstande i en lomme med lynlås, ikke i den udvendige lomme.

   Bewahre … auf

   opbevar

   deine

   dine

   Wertsachen

   værdigenstande

   Tasche

   lomme

   Reißverschluss

   lynlås

   nicht

   ikke

   Außentasche

   udvendig lomme

   Uddybende forklaring

   Bewahre … auf er imperativformen af det separable verbum aufbewahren = “at opbevare”. Bewahre står først, mens auf står til sidst i hovedsætningen. Formen henvender sig til én person i du-form. Eksempel: Bewahre den Schlüssel sicher auf. — “Opbevar nøglen sikkert.” deine betyder her “dine” og står foran Wertsachen. Det er possessivformen i flertal og passer her til akkusativleddet; den udtrykker ejerskab, ikke et bestemt antal. Sammenlign dein Handy — “din mobiltelefon”, hvor dein står foran et intetkønsord i ental. Wertsachen betyder “værdigenstande” eller “værdifulde ejendele”. Det er flertal af Wertsache. Her er ordet det, der skal opbevares. Eksempel: Meine Wertsachen sind in der Tasche. — “Mine værdigenstande er i lommen.” Tasche betyder her “lomme”, sådan som den faste oversættelse angiver. I andre sammenhænge kan ordet også betyde “taske”, men den betydning er ikke den tilsigtede her. I in einer Tasche står in med dativ, fordi der beskrives en fast placering, ikke bevægelse ind i beholderen. Eksempel: Das Buch ist in einer Tasche. — “Bogen er i en lomme.” Reißverschluss betyder “lynlås”. Det er et sammensat navneord; sidste led Verschluss bestemmer kønnet, så det hedder der Reißverschluss. eine Tasche mit Reißverschluss betyder her “en lomme med lynlås”. nicht betyder “ikke”. Her markerer det kontrasten mellem den anbefalede placering og den udvendige lomme i den følgende del. Außentasche betyder “udvendig lomme” eller “yderlomme”. Det er et sammensat navneord med Tasche som sidste led, og derfor er det hunkøn: die Außentasche. I in der Außentasche står in med dativ, fordi der er tale om placering. Eksempel: Das Ticket ist nicht in der Außentasche. — “Billetten er ikke i yderlommen.” Samlet betyder Bewahre deine Wertsachen “Opbevar dine værdigenstande”, in einer Tasche mit Reißverschluss “i en lomme med lynlås”, og nicht in der Außentasche “ikke i den udvendige lomme”. Hele ytringen betyder derfor: “Opbevar dine værdigenstande i en lomme med lynlås, ikke i den udvendige lomme.”

3. Ich werde mein Handy umpacken, bevor die Musik mich ablenkt.

   Jeg flytter min telefon, før musikken distraherer mig.

   Ich werde

   jeg vil / jeg kommer til at

   mein

   min

   Handy

   mobiltelefon

   umpacken

   pakke om eller flytte

   bevor

   før

   Musik

   musik

   mich

   mig

   ablenkt

   distraherer

   Uddybende forklaring

   Ich werde består af pronomenet Ich og hjælpeverbet werde, en form af werden. Her bruges werden sammen med infinitiven umpacken til at udtrykke en fremtidig eller planlagt handling: “jeg vil/kommer til at …”. Det er ikke selve flytningen, der står i bøjet form her; den står som infinitiv senere i hovedsætningen. mein betyder “min” og står foran intetkønsordet Handy i ental i den viste grammatiske sammenhæng. Andre former kan være meine, meinen eller meinem, når køn, kasus eller tal kræver det; formen vælges altså ikke kun ud fra ejeren. Handy er et tysk navneord for en mobiltelefon. Som navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Et genanvendeligt mønster er mein Handy = “min mobiltelefon”. umpacken betyder her at flytte telefonen ved at pakke eller placere den et andet sted. Det er infinitivformen, som følger efter werde. I andre sammenhænge kan verbet også handle om at pakke noget om eller over i noget andet; her angiver den faste oversættelse den konkrete handling som en flytning af telefonen. bevor indleder en tidsledsætning og betyder “før”. Hovedsætningens handling sker før handlingen i bevor-ledsætningen: taleren vil flytte telefonen, inden musikken distraherer vedkommende. På tysk står det bøjede verbum normalt til sidst i sådan en ledsætning. Et genanvendeligt mønster er ..., bevor ... = “..., før ...”. Musik er navneordet “musik”. Her er det den aktør, der ifølge den faste oversættelse distraherer taleren. Navneordet har stort begyndelsesbogstav, som tyske navneord normalt har. mich betyder “mig” og er objektsformen af førstepersonspronomenet ich. Den viser, at taleren er den, som bliver påvirket af distraktionen. Sammenlign ich som subjekt i Ich werde ... med mich som objekt i ... mich ablenkt. ablenkt kommer af verbet ablenken, “at distrahere”. Formen er nutid, tredje person ental, og subjektet er die Musik; derfor står den ikke i første person. ablenken er et deleligt verbum: i en hovedsætning kan man få Die Musik lenkt mich ab, mens præfikset og verbet i denne ledsætning står samlet som ... mich ablenkt. Hele strukturen er Ich werde mein Handy umpacken + bevor die Musik mich ablenkt: “Jeg vil flytte min telefon, før musikken distraherer mig.” werde markerer den planlagte fremtidige handling, og bevor viser rækkefølgen: telefonen flyttes først, og distraktionen kommer bagefter i den beskrevne situation.

4. Mach das jetzt. Taschendiebe achten oft auf Leute, die nicht mehr aufpassen.

   Gør det nu. Lommetyve holder ofte øje med folk, der holder op med at være opmærksomme.

   Mach

   gør

   das

   det

   jetzt

   nu

   Taschendiebe

   lommetyve

   achten … auf

   holde øje med

   oft

   ofte

   Leute

   folk

   nicht mehr

   ikke længere

   aufpassen

   være opmærksom

   Uddybende forklaring

   Mach er imperativformen af machen “at gøre/lave” til én tiltalt person i den uformelle du-form. Subjektet står ikke udtrykt i imperativen. Eksempel: Mach die Tür zu! — “Luk døren!” das er her et neutrums pronomen i akkusativ og betyder “det”. Den konkrete handling eller genstand, som “det” henviser til, identificeres ikke yderligere af den faste sætning; derfor bør man ikke automatisk knytte det til et bestemt ord i den omgivende tekst. Formen das kan også være artikel foran et neutrumsnavneord, men her står den alene. jetzt betyder “nu” og placerer opfordringen i det aktuelle tidspunkt. Sammen med Mach das gør det opfordringen tidsmæssigt direkte: handlingen skal udføres nu. Taschendiebe betyder “lommetyve”. Det er flertalsformen af Taschendieb; en lommetyv hedder ein Taschendieb, mens flere hedder Taschendiebe. Ordet er et sammensat navneord, men det er den samlede betydning “lommetyv”, der er relevant her. achten ... auf er en fast forbindelse med betydningen “holde øje med” eller “være opmærksom på”. I denne brug står det, der holdes øje med, efter auf, og det tager akkusativ: Sie achten auf den Verkehr. — “De holder øje med trafikken.” Verbets infinitiv er achten; den bøjede form her er achten, fordi subjektet Taschendiebe er flertal. oft betyder “ofte” og beskriver, hvor hyppigt lommetyvene holder øje med nogen. Det betyder ikke, at handlingen sker hver gang. Leute betyder “folk” eller “mennesker”. Formen er flertal; i almindeligt standardtysk bruges Leute normalt ikke som et almindeligt entalsord. I sætningen er Leute det, som lommetyvene holder øje med. nicht mehr betyder “ikke længere”. Kombinationen markerer, at en tilstand eller handling ophører: noget gjaldt før, men gælder ikke nu. Her knytter den sig til aufpassen, ikke til Leute. aufpassen betyder “at passe på” eller i denne sammenhæng “at være opmærksom”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan man få Sie passen auf, mens infinitiven aufpassen står samlet. Efter die-leddet er verbet i en ledsætning og står derfor til sidst: Leute, die nicht mehr aufpassen. Eksempel: Pass im Verkehr auf! — “Vær opmærksom i trafikken!” Den relative konstruktion die nicht mehr aufpassen beskriver Leute: det er folk, som ikke længere er opmærksomme. die er her et flertalsrelativpronomen, fordi det viser tilbage til Leute; aufpassen står til sidst, fordi konstruktionen er en ledsætning. Samlet bygges betydningen sådan: Først kommer den direkte opfordring Mach das jetzt; derefter følger udsagnet om, at Taschendiebe achten auf Leute, som die nicht mehr aufpassen beskriver. Hele ytringen betyder: “Gør det nu. Lommetyve holder ofte øje med folk, der ikke længere er opmærksomme.”

5. Soll ich meinen Rucksack vor mir tragen?

   Skal jeg bære min rygsæk foran mig?

   Soll ich

   skal jeg

   Rucksack

   rygsæk

   vor mir

   foran mig

   tragen

   bære

   Uddybende forklaring

   Soll ich er et spørgsmålsmønster med modalverbet sollen i 1. person ental. Her spørger taleren, om det er passende eller ønsket, at taleren selv gør noget; det er ikke en påstand om, at handlingen vil ske. I et hovedspørgsmål står det bøjede modalverbum først, subjektet ich bagefter, og det andet verbum står til sidst i infinitiv: Soll ich warten? = »Skal jeg vente?« Rucksack betyder her en rygsæk. Grundformen er der Rucksack, og flertallet er die Rucksäcke. Det possessive ord meinen er den form, der passer til hankønsordet Rucksack i denne konstruktion; det er altså ikke Rucksack, der bærer denne bøjning. Sammenlign mein Rucksack i en anden grammatisk position med meinen Rucksack her. meinen betyder i denne sætning »min«, ikke et selvstændigt talord. vor mir består af præpositionen vor og pronomenet mir, som er dativformen af ich. Med en placering betyder vor »foran«, så udtrykket angiver, hvor rygsækken skal være i forhold til taleren. mir identificerer taleren som referencepunkt, men udtrykket siger ikke i sig selv, præcis hvordan rygsækken bæres. tragen er infinitiven af tragen og betyder »bære«. Efter et bøjet modalverbum står infinitiven normalt sidst: Ich soll den Rucksack tragen. = »Jeg skal bære rygsækken.« I den faste sætning er tragen ikke bøjet for person; det er Soll, der viser spørgsmålets person og tal. Samlet følger sætningen mønstret Soll ich + objekt + stedangivelse + infinitiv?. Soll ich meinen Rucksack vor mir tragen? spørger derfor, om taleren skal bære sin rygsæk foran sig. Den konkrete begrundelse og sikkerhedsvurdering ligger i den omgivende samtale, ikke i selve spørgsmålet.

6. Das wäre in der Nähe der Essensstände und Eingangstore sicherer.

   Det ville være sikrere i nærheden af madboderne og indgangsportene.

   Das

   det

   wäre

   ville være

   in der Nähe

   i nærheden

   Essensstände

   madboder

   Eingangstore

   indgangsporte

   sicherer

   sikrere

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og står som subjekt i sætningen. Formen er et demonstrativt pronomen i neutrum ental; den fortæller ikke i sig selv præcist, hvad “det” henviser til. I denne sammenhæng passer det til den foreslåede handling eller løsning, som vurderes. wäre er konjunktiv II af sein (“at være”). Rækken er sein – ist – wäre: grundform, nutidsform og en hypotetisk eller betinget form med betydningen “ville være”. Eksempel: Das wäre besser. – “Det ville være bedre.” in der Nähe er et fast udtryk for “i nærheden”. Nähe er et feminint substantiv, og der er her genitivformen efter dette udtryk: in der Nähe der ... svarer til “i nærheden af ...”. Det er ikke selve Nähe, der betyder “nær”; substantivet betyder “nærhed”. Essensstände betyder “madboder”. Det er flertal af Essensstand; Essens- angiver, at bodene sælger eller har forbindelse med mad, og Stände er flertal af Stand. I sætningen står flertalsformen i genitiv efter Nähe: der Essensstände betyder “af madboderne”. Eingangstore betyder “indgangsporte”. Entalsformen er Eingangstor, og flertalsformen dannes her som Eingangstore. Ordet er sammensat af Eingang (“indgang”) og Tor (“port”). Ligesom Essensstände er det en del af genitivleddet der Essensstände und Eingangstore: “af madboderne og indgangsportene”. sicherer er komparativ af adjektivet sicher (“sikker”). Kæden er sicher – sicherer – am sichersten: sikker, sikrere og sikrest. Her står komparativen prædikativt efter wäre, så den får ikke en ekstra adjektivendelse; sicherer betyder “sikrere” i sammenligning med en anden mulighed. Eksempel: Dieser Weg wäre sicherer. – “Denne vej ville være sikrere.” Samlet består sætningen af Das wäre (“Det ville være”), stedet in der Nähe der Essensstände und Eingangstore (“i nærheden af madboderne og indgangsportene”) og vurderingen sicherer (“sikrere”). Hele betydningen er: “Det ville være sikrere i nærheden af madboderne og indgangsportene.”

7. Ich stecke meine Geldbörse auch in die Innentasche.

   Jeg lægger også min tegnebog i den indvendige lomme.

   Ich

   jeg

   stecke

   lægger / stikker

   meine

   min

   Geldbörse

   tegnebog

   auch

   også

   in die

   ind i

   Innentasche

   indvendig lomme

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Formen bruges som subjekt, altså den person, der udfører handlingen. Eksempel: Ich lerne. – “Jeg lærer.” stecke er 1. person ental i nutid af stecken. Her betyder verbet “lægge” eller “stikke” noget ind et sted: ich stecke. Det er altså stecken, der bærer personbøjningen, ikke Ich. Ved en konkret bevægelse ind i et sted kan man bruge mønsteret etwas in etwas stecken: Ich stecke den Schlüssel in die Tasche. – “Jeg lægger nøglen i tasken.” meine er et possessivt bestemmelsesord med betydningen “min” her. Det står sammen med Geldbörse og har formen for femininum ental i akkusativ: meine Geldbörse. Det er kun bestemmelsesordet, der viser denne form; substantivet Geldbörse ændrer sig ikke her. Sammenlign med maskulinum: meinen Schlüssel – “min nøgle”. Geldbörse betyder “tegnebog”. Det er et feminint substantiv: die Geldbörse; derfor står det efter meine i denne konstruktion som meine Geldbörse. Et nyttigt eksempel er Die Geldbörse ist in der Tasche. – “Tegnebogen er i tasken.” Her er der ikke tale om bevægelse, men om placering. auch betyder “også”. Det tilføjer denne handling eller genstand til noget, der allerede er relevant i sammenhængen. Dets placering kan variere på tysk, men her står det efter verbet og før stedleddet: Ich stecke auch den Schlüssel ein. – “Jeg lægger også nøglen i.” in die betyder her “ind i”. in er en præposition, der kan bruges både med akkusativ og dativ. Når den beskriver bevægelse mod et mål, som i stecken ... in, står målet i akkusativ. die er derfor akkusativformen for femininum ental; den ser ud som nominativformen, men funktionen bestemmes af konstruktionen. Innentasche betyder “indvendig lomme”. Substantivet er feminint: die Innentasche. I in die Innentasche bruges akkusativ, fordi tegnebogen placeres ind i lommen. Ved ren placering bruges dativ: Die Geldbörse ist in der Innentasche. – “Tegnebogen er i den indvendige lomme.” Samlet bygges sætningen op som Ich + stecke + meine Geldbörse + auch + in die Innentasche: “Jeg lægger også min tegnebog i den indvendige lomme.” stecke angiver placeringen som en bevægelse ind i et mål, og derfor får in her akkusativformen die.

8. So ist sie schwerer zu erreichen.

   På den måde er det sværere at få fat i den.

   So

   på den måde

   ist

   er

   sie

   den

   schwerer

   sværere

   zu erreichen

   at nå

   Uddybende forklaring

   So betyder her “på den måde” og henviser til den beskrevne måde at placere tegnebogen på. Det kan bruges til at knytte en følge til en tidligere handling: So ist ... = “På den måde er ...”. ist er 3. person ental af sein (“at være”) i nutid. Her står det sammen med subjektet sie: sie ist = “den er”. Sie er her et personligt pronomen i femininum ental, og den faste oversættelse samt den nære kontekst identificerer referenten som tegnebogen (die Geldbörse). Formen sie passer derfor til et feminint navneord; den betyder ikke nødvendigvis “hun” i denne sætning. schwerer er komparativformen af adjektivet schwer (“svær” eller “vanskelig”). Kæden er schwer → schwerer → am schwersten (“svær” → “sværere” → “sværest”). Her sammenlignes den beskrevne måde med en anden måde, så det bliver sværere at få fat i tegnebogen. zu erreichen består af erreichen (“at nå”, “at få fat i” eller “at komme i kontakt med”) med zu foran infinitiven. Efter et adjektiv som schwerer kan tysk bruge mønsteret schwer(er) zu + infinitiv: “sværere at ...”. I denne sammenhæng betyder erreichen ikke fysisk nødvendigvis “nå frem til”, men “få fat i” tegnebogen. Hele sætningen samler delene sådan: So (“på den måde”) + ist sie (“er den”) + schwerer zu erreichen (“sværere at få fat i den”). Den betyder derfor: “På den måde er det sværere at få fat i den.”

9. Aber du kannst das Festival trotzdem genießen.

   Men du kan stadig nyde festivalen.

   Aber

   men

   du kannst

   du kan

   das

   det

   Festival

   festival

   trotzdem

   stadig

   genießen

   nyde

   Uddybende forklaring

   Aber betyder her “men” og markerer en kontrast til noget tidligere. Det står først i sætningen, men ændrer ikke den grundlæggende betydning af resten. du kannst består af du, 2. person ental, og modalverbet können i nutid: du kannst. Det betyder her “du kan” i betydningen at have mulighed for noget. Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst: Du kannst ... genießen. das er den bestemte artikel, som her hører sammen med Festival. I das Festival er navneordet intetkøn og står som genstand for genießen; for intetkøn er formen das den samme i nominativ og akkusativ. Artiklen betyder her “det”, ikke et tal. Festival er et navneord for en festival. Tyske navneord skrives med stort begyndelsesbogstav. Den bestemte kombination er das Festival; uden artikel kan man for eksempel sige ein Festival (“en festival”). trotzdem er et adverbium med betydningen “alligevel” eller “stadig” i denne sammenhæng. Det viser, at muligheden for at nyde festivalen gælder på trods af en tidligere nævnt omstændighed. Det betyder ikke “igen”. genießen er infinitiven af verbet genießen, “at nyde”. Her står infinitiven efter kannst, fordi können er modalverbet. I en selvstændig nutidsform hedder det for eksempel Du genießt das Festival — “Du nyder festivalen”. Samlet bliver mønstret Aber + du kannst + das Festival + trotzdem + genießen: “Men du kan stadig nyde festivalen.” kannst viser mulighed, mens genießen er den handling, som muligheden gælder; infinitiven placeres til sidst i denne konstruktion.

10. Ich möchte mich nicht ängstlich fühlen, sondern einfach vorsichtig sein.

    Jeg vil ikke føle mig urolig, bare være forsigtig.

    Ich möchte

    jeg vil gerne

    mich … fühlen

    føle mig

    nicht

    ikke

    ängstlich

    urolig

    sondern

    men derimod

    einfach

    bare

    vorsichtig

    forsigtig

    sein

    være

    Uddybende forklaring

    Ich möchte betyder her “jeg vil gerne”. möchte er formen, der bruges til et høfligt eller afdæmpet ønske; den hænger sammen med mögen, men fungerer ikke her som et almindeligt dansk “synes om”. Konstruktionen Ich möchte + infinitiv kan genbruges: Ich möchte bleiben. — “Jeg vil gerne blive.” Det er ich, der viser første person ental; möchte står ikke i infinitiv. mich ... fühlen betyder “føle mig ...”. mich er det refleksive pronomen i akkusativ, fordi den følende person er den samme som ich. fühlen er infinitiv, og efter möchte står infinitiven til sidst i sin del af sætningen. Et andet eksempel er Sie möchte sich sicher fühlen. — “Hun vil gerne føle sig tryg.” Her tilpasses det refleksive pronomen til sie; det er ikke altid mich. nicht er nægtelsen “ikke”. Her nægter den den ønskede følelse: taleren vil ikke føle sig ängstlich. I tysk står nicht ofte tæt på det, der nægtes, men den præcise placering kan afhænge af sætningens opbygning. ängstlich betyder her “urolig” eller “bange” og beskriver den tilstand, som taleren ikke ønsker at føle. Det er et adjektiv; i mich ängstlich fühlen står det efter verbet som en beskrivelse af personen og får ikke en særlig endelse. Det bør ikke forveksles med vorsichtig, som beskriver en måde at handle på. Eksempel: Das Kind fühlt sich ängstlich. — “Barnet føler sig uroligt.” sondern betyder “men derimod” og bruges efter en nægtelse til at stille et alternativ op. Mønstret er nicht A, sondern B: ikke A, men derimod B. Her modsættes det ikke at føle sig urolig det at være forsigtig. Eksempel: Ich trinke keinen Kaffee, sondern Tee. — “Jeg drikker ikke kaffe, men te.” einfach betyder her “bare” eller “simpelthen”. Det gør alternativet mindre tungt eller mere ligetil: taleren ønsker ganske enkelt at være forsigtig. I andre sammenhænge kan einfach også betyde “enkel”, men det er ikke betydningen her. vorsichtig betyder “forsigtig”. Det beskriver den måde, man handler eller forholder sig på, og er ikke en sammenligning i denne sætning. Et nyttigt eksempel er Sei vorsichtig! — “Vær forsigtig!” Her er sei imperativformen af sein til du. sein betyder “være” og står her i infinitiv efter möchte. Sammen med vorsichtig danner det vorsichtig sein, “at være forsigtig”. sein er et uregelmæssigt verbum; dets former omfatter blandt andet ich bin — “jeg er” og du bist — “du er”. Samlet bygges sætningen sådan op: Ich möchte angiver ønsket, mich nicht ängstlich fühlen siger, hvilken følelse taleren ikke ønsker, og sondern einfach vorsichtig sein giver det ønskede alternativ. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil ikke føle mig urolig, bare være forsigtig.”

11. Dann bleiben wir den ganzen Nachmittag aufmerksam, ohne uns Sorgen zu machen.

    Så lad os være opmærksomme uden at bekymre os hele eftermiddagen.

    Dann

    så; derefter

    bleiben

    forblive; blive ved med at være

    ganzen

    hele

    Nachmittag

    eftermiddag

    aufmerksam

    opmærksom

    ohne uns Sorgen zu machen

    uden at bekymre os

    Uddybende forklaring

    Dann står først og betyder her “så” eller “derefter”; det knytter udsagnet til det, der går forud, uden selv at angive en bestemt tid på dagen. bleiben er grundformen “forblive” eller “blive ved med at være”. Her bruges den med wir i nutid: wir bleiben. Med et adjektiv beskriver konstruktionen en fortsat tilstand: Wir bleiben aufmerksam. = “Vi bliver ved med at være opmærksomme.” I denne sammenhæng gengiver den faste danske oversættelse konstruktionen som “lad os være opmærksomme”; den tyske form er stadig bleiben med subjektet wir. Det er ikke det samme som werden (“blive” i betydningen komme til at blive). ganzen hører sammen med det følgende tidsudtryk den ganzen Nachmittag og betyder “hele” i denne sammenhæng. Adjektivet ganz får endelsen -en, fordi det står foran maskulinum-akkusativ efter den bestemte artikel den. Den samlede tidsangivelse beskriver, hvor længe tilstanden varer. Nachmittag er et maskulint substantiv og betyder “eftermiddag”. I den ganzen Nachmittag står det i akkusativ som tidsangivelse. Et tilsvarende eksempel er den ganzen Tag = “hele dagen”. aufmerksam er et adjektiv med betydningen “opmærksom” eller “agtpågivende”. Efter bleiben beskriver det den tilstand, som fortsætter; det får her ingen endelse, fordi det står prædikativt efter verbet. Sammenlign Wir bleiben ruhig. = “Vi bliver rolige.” ohne uns Sorgen zu machen er en infinitivkonstruktion med ohne ... zu, “uden at ...”. Den faste forbindelse er sich Sorgen machen, som betyder “bekymre sig”; i den observerede form står det refleksive pronomen som uns, fordi subjektet er wir. I denne sætning er zu machen infinitiven i konstruktionen. Eksempel: Sie geht, ohne sich zu verabschieden. = “Hun går uden at sige farvel.” Samlet betyder sætningen: “Så lad os være opmærksomme uden at bekymre os hele eftermiddagen.” På tysk bygges den op som Dann + bleiben wir + tilstanden aufmerksam + tidsrummet den ganzen Nachmittag + ohne ... zu-konstruktionen, der tilføjer, at bekymring ikke følger med denne måde at være opmærksom på.