Ansvar for en beskadiget lånt taske | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich muss dir etwas über die Tasche sagen, die ich ausgeliehen habe.

   Jeg er nødt til at fortælle dig noget om den taske, jeg lånte.

   Ich muss

   jeg er nødt til

   dir

   dig

   etwas

   noget

   über

   om

   Tasche

   taske

   sagen

   sige

   ausgeliehen

   lånt

   Uddybende forklaring

   Ich muss består af müssen i 1. person ental og betyder her, at taleren er nødt til noget. Modalverbet står sammen med infinitiven sagen, som kommer til sidst i hovedsætningen: Ich muss ... sagen. Bøjningen er fx ich muss, du musst, er/sie muss; müssen er grundformen. dir er dativformen af du og markerer den person, som noget bliver sagt til. Sammenlign du som subjekt med dir som indirekte objekt: Ich helfe dir = »Jeg hjælper dig«. Her er dir modtageren af det, taleren vil sige. etwas betyder »noget« og står her som det ubestemte indhold af udsagnet. Det kan bruges om en ubestemt ting eller information: Ich möchte etwas fragen = »Jeg vil gerne spørge om noget«. über betyder her »om« i betydningen »vedrørende«. Mønstret etwas über ... sagen kan genbruges, når man vil sige noget om et emne. I denne brug styrer über akkusativ; derfor står det som über die Tasche. die Tasche: Tasche er et feminint substantiv med grundformen die Tasche, »tasken«. Det står efter über i akkusativ, men den feminine entalsform af bestemt artikel er også die her. Et eksempel er Ich sehe die Tasche = »Jeg ser tasken«. Artiklen viser altså ikke en talmæssig betydning i sig selv; den markerer blandt andet bestemthed og grammatisk køn i denne konstruktion. sagen er infinitiven »at sige«. Efter modalverbet muss står den i infinitiv: Ich muss dir etwas sagen = »Jeg er nødt til at sige noget til dig«. Det er sagen, ikke muss, der bærer den konkrete handling »sige«. ausgeliehen er perfektum participium af ausleihen. I den relative ledsætning die ich ausgeliehen habe bruges det sammen med habe til at danne en fortidsform. Ifølge oversættelsen betyder det her, at jeg lånte tasken. Den samme form kan i andre sammenhænge beskrive udlån, men her er læsningen »lånte« fastlagt af den givne oversættelse. Den relative ledsætning die ich ausgeliehen habe beskriver die Tasche: die henviser her til tasken, mens ich er den, der lånte den. I en tysk ledsætning står det bøjede hjælpeverbum til sidst, derfor ausgeliehen habe. Samlet betyder Ich muss dir etwas über die Tasche sagen, die ich ausgeliehen habe: »Jeg er nødt til at fortælle dig noget om den taske, jeg lånte.« Mønstret kan genbruges som Ich muss dir etwas über ... sagen, hvor ... er det emne, man vil tale om.

2. Ist damit während deiner Reise etwas passiert?

   Skete der noget med den under din tur?

   Ist

   er …?

   damit

   med det

   während

   under / i løbet af

   deiner Reise

   din rejse

   etwas

   noget

   passiert

   sket

   Uddybende forklaring

   Ist står først, fordi tysk ja/nej-spørgsmål har verbet på første plads. Her er det 3. person ental af sein og fungerer som hjælpeverbum i perfektum. Sammenlign: Ist etwas passiert? — "Er der sket noget?"; Sind mehrere Dinge passiert? — "Er der sket flere ting?". Formen følger altså subjektets tal: ist ved ental, sind ved flertal. damit betyder her "med det" og består af da + mit. I denne samtale henviser da--delen til den allerede nævnte taske, hvilket passer med oversættelsen "den". Den samme type form kan bruges til andre ting eller forhold, når referencen allerede er kendt: Damit kann ich arbeiten. — "Det kan jeg arbejde med." damit er ikke det samme som mit ihm eller mit ihr, som bruges om personer. während indleder tidsleddet "under / i løbet af". I denne sætning forbindes det med deiner Reise: noget skete på et tidspunkt i rejseperioden. während kan også indlede en hel ledsætning: Während ich reise, lese ich viel. — "Mens jeg rejser, læser jeg meget." Som præposition står det ofte med genitiv i standardsprog. deiner Reise betyder "din rejse". Substantivet er Reise, som er hunkøn: die Reise. Her står det i ental efter während, og det possessive ord deiner markerer 2. persons ental ("din") samt den relevante genitivform ved et hunkønsord. Sammenlign während deiner Reise — "under din rejse" med auf deiner Reise — "på din rejse"; præpositionen bestemmer forholdet og dermed kasusbrugen. etwas er et ubestemt pronomen med betydningen "noget". Her er det subjektet for det, der skete, men det angiver ikke et bestemt antal eller en bestemt genstand. Eksempel: Etwas ist kaputt. — "Noget er i stykker." Det kan også stå som objekt: Ich habe etwas gehört. — "Jeg hørte noget." passiert er perfektum participium af verbet passieren ("ske"). Ved passieren bruges sein som hjælpeverbum, når betydningen er, at en hændelse finder sted: etwas ist passiert. Den observerede form passiert er participiet; infinitiven er passieren, og den har ikke samme form som participiet. Eksempel: Was ist passiert? — "Hvad er der sket?" Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Ist markerer ja/nej-spørgsmålet, damit angiver den allerede kendte ting, während deiner Reise angiver tidsrummet, og etwas passiert betyder "noget er sket". Hele ytringen betyder derfor: "Skete der noget med den under din tur?"

3. Der Reißverschluss klemmte, und ein Teil davon hat sich gelöst.

   Lynlåsen satte sig fast, og en del af den gik løs.

   Der Reißverschluss

   lynlåsen

   klemmte

   satte sig fast

   ein Teil

   en del

   davon

   af den; deraf

   sich gelöst

   gået løs

   Uddybende forklaring

   Der Reißverschluss betyder her lynlåsen. Reißverschluss er et hankønsord, derfor står den bestemte artikel i ental som der; flertalsformen er Reißverschlüsse. Eksempel: Der Reißverschluss ist kaputt. – Lynlåsen er i stykker. klemmte er datidsformen (Präteritum) af klemmen. Her bruges verbet uden et angivet objekt om, at lynlåsen satte sig fast eller ikke kunne bevæges frit. Eksempel: Die Tür klemmte. – Døren satte sig fast. Perfektformen er hat geklemmt. ein Teil betyder en del eller et stykke. Teil er et intetkønsord, så den ubestemte artikel er ein; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Ein Teil der Tasche ist nass. – En del af tasken er våd. davon er et stedordslignende adverbium, dannet af da + von, og betyder her af den eller deraf. Den faste oversættelse viser, at delen er en del af lynlåsen. Ordet peger tilbage på noget allerede nævnt i stedet for at gentage navneordet. Mønstret ein Teil davon kan genbruges om en del af noget, der allerede er nævnt. I hat sich gelöst er hat hjælpeverbet, sich hører til den refleksive verbalkonstruktion sich lösen, og gelöst er perfektum participium af lösen. Konstruktionen beskriver her, at noget løsner sig eller går løs. Eksempel: Der Knopf hat sich gelöst. – Knappen er gået løs. Bemærk forskellen mellem infinitiven sich lösen og den observerede perfektumkonstruktion hat sich gelöst. Samlet består udsagnet af Der Reißverschluss klemmte – lynlåsen satte sig fast – og ein Teil davon hat sich gelöst – en del af den gik løs. und forbinder de to udsagn. Den tyske Präteritum-form klemmte og perfektumkonstruktionen hat sich gelöst fortæller begge om fortid; sætningen fastlægger ikke mere præcist, hvordan hændelserne tidsmæssigt hænger sammen.

4. War der Reißverschluss schon beschädigt?

   Var lynlåsen allerede beskadiget?

   War der

   var ...?

   Reißverschluss

   lynlås

   schon

   allerede

   beschädigt

   beskadiget

   Uddybende forklaring

   War der danner et ja/nej-spørgsmål med omvendt ordstilling: verbet war står før subjektet der Reißverschluss. War er datidsformen (Präteritum) af sein for 3. person ental; nutidsformen er ist. Der er den bestemte artikel i nominativ ental for det hankønnede substantiv, som kommer bagefter. Reißverschluss betyder en lynlås. Det er et hankønssubstantiv: der Reißverschluss, flertal die Reißverschlüsse. I denne samtale henviser det til den lynlås, der allerede er nævnt i konteksten. Schon betyder her allerede og placerer den beskrevne tilstand før eller på det tidspunkt, der spørges til. Det kan stå i andre sætninger med betydningen allerede, for eksempel: Der Reißverschluss ist schon beschädigt. — »Lynlåsen er allerede beskadiget.« Beschädigt betyder beskadiget. Det er perfektum participium af verbet beschädigen, men står her som prædikativt tillægsord efter sein: Der Reißverschluss war beschädigt. Formen ændres ikke efter det hankønnede subjekt i denne konstruktion. Det beskriver en beskadiget tilstand; det er ikke det samme som kaputtgegangen, som i den efterfølgende sætning beskriver, at noget gik i stykker. Samlet bliver mønstret War + der Reißverschluss + schon + beschädigt?: »Var lynlåsen allerede beskadiget?« Spørgsmålet undersøger, om lynlåsen havde denne tilstand på det relevante tidspunkt.

5. Oder ist er kaputtgegangen, während du ihn benutzt hast?

   Eller gik den i stykker, mens du brugte den?

   Oder

   eller

   ist er

   er ...?

   kaputtgegangen

   gået i stykker

   während

   mens

   du

   du

   ihn

   den

   benutzt

   brugt

   Uddybende forklaring

   Oder betyder her “eller” og stiller dette spørgsmål som et alternativ til spørgsmålet i den foregående sætning. Det kan også forbinde andre alternativer: Kommst du heute oder morgen? — “Kommer du i dag eller i morgen?” ist er viser omvendt ordstilling i et ja/nej-spørgsmål: verbet ist står før subjektet er. ist er nutidsformen af sein (“at være”) for er/sie/es; her fungerer det som hjælpeverbum sammen med kaputtgegangen i perfektum. kaputtgegangen er perfektum participium af kaputtgehen, “gå i stykker”. Verbet dannes af kaputt + gehen, men den observerede form skal ikke ændres til gegangen alene. kaputtgehen bruger sein i perfektum: ist kaputtgegangen — “er/gik i stykker”. Her spørger taleren, om genstanden gik i stykker. während indleder en ledsætning med betydningen “mens”. Det markerer, at handlingen i ledsætningen foregår samtidig med den relevante hændelse: während du arbeitest — “mens du arbejder”. I tysk står det finitte verbum sidst i en sådan ledsætning. du er 2. persons ental: den person, der tiltales. Formen er subjektformen; som objekt ville pronomenet være dich: Du benutzt ihn. — “Du bruger den.” ihn er 3. persons ental, maskulinum, i akkusativ. Her henviser det til den genstand, der omtales i konteksten, nemlig lynlåsen, og det er objekt for benutzt. Sammenlign subjektformen er med objektsformen ihn: Er benutzt ihn. — “Han bruger den.” benutzt er perfektum participium af benutzen, “at bruge”, ikke en nutidsform i denne sætning. Det står sammen med hjælpeverbet hast i konstruktionen du ihn benutzt hast, som betyder “du har brugt den” eller i denne sammenhæng “du brugte den”. I en tysk ledsætning står det finitte hjælpeverbum hast til sidst, mens participiet benutzt står foran det. benutzen tager et akkusativobjekt, her ihn. Hele spørgsmålet samler sig sådan: Oder markerer alternativet, ist er kaputtgegangen spørger, om genstanden er gået i stykker, og während du ihn benutzt hast angiver, at det skete, mens du brugte den. Derfor betyder sætningen: “Eller gik den i stykker, mens du brugte den?”

6. Er schien vorher in Ordnung zu sein, deshalb möchte ich die Verantwortung übernehmen.

   Den virkede fin før, så jeg vil gerne tage ansvar.

   Er

   den

   schien

   syntes / virkede

   vorher

   før

   in Ordnung

   i orden

   zu sein

   at være

   deshalb

   derfor

   möchte ich

   jeg vil gerne

   Verantwortung

   ansvar

   übernehmen

   påtage sig

   Uddybende forklaring

   Er er det tyske personlige pronomen i nominativ, 3. person ental, maskulinum. Her er det subjektet for beskrivelsen af noget, der tidligere virkede i orden. Formen er bruges som subjekt; objektsformen er ihn, som i spørgsmålet lige før. schien er datidsformen (Präteritum) af scheinen, “at synes / at virke”. I denne sætning betyder det “virkede”, altså et tidligere indtryk eller en vurdering. En nyttig formkæde er scheinen – schien – hat geschienen. Eksempel: Das schien schwierig zu sein. — “Det virkede svært.” vorher betyder “før” eller “tidligere” i forhold til et relevant tidspunkt. Det præciserer her, at noget så ud til at være i orden på et tidligere tidspunkt. in Ordnung er en fast vending, der betyder “i orden” eller “okay”. Den kan bruges om en tilstand: Alles ist in Ordnung. — “Alt er i orden.” zu sein er infinitiven af sein, “at være”, med infinitivpartiklen zu. Sammen med schien danner den mønstret schien ... zu sein: “så ud til at være / virkede til at være”. sein er den uregelmæssige infinitiv; dens nutidsform i 3. person ental er ist. deshalb betyder “derfor” og forbinder den tidligere vurdering med dens følge. Når deshalb står først i hovedsætningen, kommer det bøjede verbum før subjektet: Deshalb möchte ich .... möchte ich betyder her “jeg vil gerne”. möchte er Konjunktiv-II-formen af mögen, som ofte bruges til at udtrykke et ønske høfligt eller afdæmpet; her står den i 1. person ental sammen med ich. Den er ikke i sig selv en sikker fremtidsmarkør. Eksempel: Ich möchte helfen. — “Jeg vil gerne hjælpe.” Verantwortung er et feminint substantiv, “ansvar”. I den faste vending Verantwortung übernehmen står det uden artikel og betegner det ansvar, man påtager sig i situationen. Det skrives med stort begyndelsesbogstav, fordi det er et tysk substantiv. übernehmen betyder her “at påtage sig”. Det er infinitiven efter möchte, så den står samlet til sidst i sætningen. übernehmen er ikke et separabelt verbum; i en bøjet form står det derfor også samlet: Ich übernehme die Verantwortung. — “Jeg påtager mig ansvaret.” Samlet betyder Er schien vorher in Ordnung zu sein “Den virkede tidligere til at være i orden”. deshalb markerer følgen, og möchte ich die Verantwortung übernehmen betyder “derfor vil jeg gerne tage ansvar”. Hele ytringen er: “Den virkede fin før, så jeg vil gerne tage ansvar.”

7. Ich schätze deine Ehrlichkeit. Vielleicht kann man ihn noch reparieren.

   Jeg sætter pris på din ærlighed. Den kan måske stadig repareres.

   schätze

   sætter pris på

   Ehrlichkeit

   ærlighed

   Vielleicht

   måske

   kann man

   man kan

   ihn

   den

   noch

   stadig

   reparieren

   reparere

   Uddybende forklaring

   schätze betyder her “sætter pris på”. Det er 1. person ental i nutid af schätzen: ich schätze = “jeg sætter pris på”. Verbet kan også betyde “vurderer” i andre sammenhænge, så betydningen afhænger af det, der følger. Ehrlichkeit er navneordet “ærlighed”. Det skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk, fordi det er et navneord. Formen er femininum: die Ehrlichkeit; efter deine står den almindelige form her uden en synlig ekstra endelse på navneordet. Et nyttigt beslægtet ord er ehrlich = “ærlig”, men Ehrlichkeit betegner egenskaben eller kvaliteten. Vielleicht betyder “måske” og gør udsagnet usikkert uden at gøre det til et spørgsmål. Det står her først i den anden sætning; derfor kommer verbet kann direkte bagefter, som det normalt gør i en tysk hovedsætning, når et andet led står først. Eksempel: Vielleicht kommt er morgen. — “Måske kommer han i morgen.” kann man betyder her “man kan”. kann er 3. person ental i nutid af modalverbet können, og man er det upersonlige pronomen “man”. man bruges om en uspecificeret person eller personer, ikke om et bestemt køn. Med et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv sidst: Man kann warten. — “Man kan vente.” ihn er et personligt pronomen i akkusativ, maskulinum ental. Her henviser det i den faste betydning til den genstand, der omtales som noget, der kan repareres; den præcise genstand er ikke navngivet i selve denne sætning. Formen svarer blandt andet til er som grundform i nominativ og ihn som direkte objekt i akkusativ: Er repariert ihn. — “Han reparerer den.” noch betyder her “stadig” og viser, at muligheden for reparation fortsat består. Det kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, blandt andet “endnu en”, men den betydning passer ikke til den faste oversættelse her. Eksempel: Das Gerät funktioniert noch. — “Apparatet virker stadig.” reparieren betyder “reparere”. Det er infinitiven, som står efter modalverbet kann: man kann ihn reparieren = “man kan reparere den”. Infinitiven ændres ikke efter man; det er kann, der bærer person- og talformen. Eksempel: Wir können die Tasche reparieren. — “Vi kan reparere tasken.” Samlet bliver første sætning Ich schätze deine Ehrlichkeit: “Jeg sætter pris på din ærlighed.” Ich er “jeg”, schätze angiver den talendes vurdering eller værdsættelse, og deine Ehrlichkeit er det, der værdsættes. I anden sætning kombineres Vielleicht + kann man + ihn + noch + reparieren: “Den kan måske stadig repareres.” Konstruktionen udtrykker altså en fortsat, men usikker mulighed for at reparere den omtalte genstand.

8. Ich kann die Reparatur organisieren oder die Tasche ersetzen, wenn nötig.

   Jeg kan få den repareret eller erstatte tasken, hvis det er nødvendigt.

   Ich kann

   jeg kan

   Reparatur

   reparation

   organisieren

   organisere

   Tasche

   taske

   ersetzen

   erstatte

   wenn nötig

   hvis nødvendigt

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her, at taleren har mulighed for eller er i stand til at gøre noget. kann er 1. person ental af können; den fulde bøjning i nutid omfatter for eksempel ich kann og du kannst. Som modalverbum står kann sammen med et andet verbum, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst i den pågældende del: Ich kann warten = »Jeg kan vente«. Reparatur betyder »reparation«. Det er et feminint substantiv: grundformen i ordbøger er die Reparatur, og i den observerede gruppe står det som die Reparatur. Et beslægtet, men anderledes ord er verbet reparieren = »reparere«; substantivet betegner selve reparationen eller reparationsarbejdet. organisieren er infinitiv og betyder »organisere«. Her er det infinitiven efter modalverbet kann, så Ich kann die Reparatur organisieren betyder, at taleren kan sørge for eller arrangere reparationen. Infinitiven kan også bruges i andre mønstre, for eksempel Wir organisieren die Reparatur = »Vi organiserer reparationen«; her er organisieren det bøjede verbum i nutid. Tasche betyder »taske«. Det er et feminint substantiv med grundformen die Tasche. I den fulde tekst står die Tasche som genstand for ersetzen; den bestemte artikel markerer her en bestemt taske, men den faste tekst angiver ikke yderligere, hvem der ejer den. ersetzen betyder »erstatte« eller »skifte ud«. Det er en infinitiv efter kann, ligesom organisieren. I die Tasche ersetzen er tasken det, der skal erstattes; verbet beskriver altså en handling rettet mod tasken. Et eksempel: Wir ersetzen das alte Teil = »Vi erstatter den gamle del«. wenn nötig er en forkortet betingelsesform med betydningen »hvis det er nødvendigt«. wenn indleder normalt en betingelsesledsætning, og nötig betyder »nødvendig«. I denne korte form er det, der er nødvendigt, ikke gentaget; betydningen forstås ud fra den omtalte handling. En udfoldet variant er wenn es nötig ist = »hvis det er nødvendigt«. Samlet bygges udsagnet sådan op: Ich kann giver modal betydning, hvorefter de to infinitiver organisieren og ersetzen forbinder to mulige handlinger med oder (»eller«). Den første handling gælder die Reparatur, og den anden gælder die Tasche. Til sidst begrænser wenn nötig tilbuddet til den situation, hvor handlingen er nødvendig. Hele meningen er derfor: »Jeg kan få den repareret eller erstatte tasken, hvis det er nødvendigt.«

9. Bringen wir sie zu einer Reparaturwerkstatt, bevor wir uns entscheiden.

   Lad os tage den med til et værksted, før vi beslutter os.

   Bringen wir

   lad os tage

   sie

   den

   zu einer

   til et

   Reparaturwerkstatt

   reparationsværksted

   bevor

   før

   wir uns entscheiden

   vi beslutter os

   Uddybende forklaring

   Bringen wir står først. Her er det en tysk opfordring i 1. person flertal, svarende til “lad os tage …”. Formen bringen er identisk med 1. person flertal i nutid, men funktionen her er en opfordring, ikke en almindelig konstatering af, at “vi bringer”. sie er her det direkte objekt for bringen, altså den, som skal bringes. Den faste oversættelse og den foregående kontekst støtter betydningen “den”, men formen sie kan i andre sammenhænge blandt andet være femininum ental eller flertal. Her skal den forstås som det objekt, der skal bringes; den tyske form alene angiver ikke objektets grammatiske køn entydigt. zu einer betyder “til et” i forbindelsen med bestemmelsesstedet. zu styrer dativ, og einer er dativ ental af den ubestemte artikel for et feminint substantiv. Artiklen udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Reparaturwerkstatt er et sammensat substantiv: Reparatur (“reparation”) + Werkstatt (“værksted”). Som helhed betyder det “reparationsværksted”. På tysk skrives denne sammensætning som ét ord, og substantivet skrives med stort begyndelsesbogstav. bevor indleder en ledsætning med betydningen “før”. I denne ledsætning står det finitte verbum til sidst: wir uns entscheiden. En genanvendelig struktur er derfor bevor + subjekt + øvrige led + finit verbum. wir uns entscheiden betyder her “vi beslutter os”. entscheiden er infinitivformen “at beslutte”, men i den viste ledsætning er entscheiden også den finitte nutidsform for wir; infinitiv og 1. person flertal har altså samme synlige form her. Den refleksive konstruktion er sich entscheiden; med wir bliver det refleksive pronomen uns. Eksempel: Wir entscheiden uns morgen. — “Vi beslutter os i morgen.” Hele ytringen samler derfor en opfordring til at tage objektet med til et reparationsværksted og angiver, at det skal ske før beslutningen: Bringen wir sie zu einer Reparaturwerkstatt = “Lad os tage den med til et reparationsværksted”, og bevor wir uns entscheiden = “før vi beslutter os”.

10. Es tut mir leid, dass ich es dir nicht gesagt habe, sobald es passiert ist.

    Jeg er ked af, at jeg ikke fortalte dig det, så snart det skete.

    Es tut mir leid

    Jeg er ked af det

    gesagt

    sagt / fortalt

    sobald

    så snart

    passiert

    skete

    Uddybende forklaring

    Es tut mir leid er en fast tysk måde at sige “jeg er ked af det” eller “det beklager jeg” på. tut er 3. person ental af tun i nutid, og mir er dativformen af ich (“mig”) i dette udtryk. Eksempel: Das tut mir leid. – “Det er jeg ked af.” gesagt er perfektum participium af sagen (“at sige, fortælle”). I den fulde konstruktion ich ... gesagt habe danner gesagt sammen med habe en førnutidsform; i en ledsætning står hjælpeverbet til sidst. dir betyder “dig” som modtager, mens es er det, der blev fortalt. nicht nægter selve handlingen: ich habe es dir nicht gesagt betyder “jeg fortalte dig det ikke”. Eksempel: Ich habe es ihr gesagt. – “Jeg fortalte hende det.” dass indleder ledsætningen med indholdet af beklagelsen. I en tysk dass-sætning står det finitte verbum normalt sidst, som i ..., dass ich ... gesagt habe. Her er ich den, der ikke fortalte det, dir modtageren, og es genstanden for fortællingen. sobald betyder “så snart” og indleder en tidsledsætning. Det angiver, at den ene handling sker umiddelbart efter eller ved den tid, hvor den anden er fuldført. Eksempel: Ich rufe dich an, sobald ich ankomme. – “Jeg ringer til dig, så snart jeg ankommer.” I es passiert ist er passiert perfektum participium af passieren (“ske”). Formen bruger sein som hjælpeverbum: es ist passiert – “det er sket” eller, i denne tidslige sammenhæng, “det skete”. es er her det grammatiske subjekt for begivenheden; oversættelsen identificerer ikke en bestemt person som den, der gjorde noget. I ledsætningen står ist til sidst: sobald es passiert ist. Samlet består udsagnet af beklagelsen Es tut mir leid og en dass-sætning, der forklarer, hvad beklagelsen gælder: ich es dir nicht gesagt habe. Tidsledsætningen sobald es passiert ist præciserer, hvornår fortællingen burde være sket. Hele betydningen er derfor: “Jeg er ked af, at jeg ikke fortalte dig det, så snart det skete.”

11. Du hast es jetzt angesprochen, und das hilft. Wir werden sehen, was sie sagen.

    Du tog det op nu, og det hjælper. Vi får se, hvad de siger.

    Du hast

    du har

    es

    det

    jetzt

    nu

    angesprochen

    taget op

    das

    det

    hilft

    hjælper

    Wir werden

    vi vil / vi kommer til

    sehen

    se

    was

    hvad

    sie

    de

    sagen

    siger

    Uddybende forklaring

    Du hast er en genanvendelig perfektumkonstruktion: haben står i nutid og viser personen du, mens et perfektum participium kommer senere i sætningen. Her betyder den samlede konstruktion, at du har gjort noget. Eksempel: Du hast recht. — “Du har ret.” es er et ubøjet tysk stedord i neutrum. Her gengives det som “det” og fungerer som objekt for angesprochen; dets konkrete reference er ikke navngivet i den faste sætning. Formen es kan også være formelt subjekt i andre konstruktioner, men det er ikke funktionen her. jetzt betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke verbets bøjning; det tilføjer tidsinformation. angesprochen er perfektum participium af det adskillelige verbum ansprechen (“tage op”, “henvende sig til”). I denne sætning betyder det “taget det op”. Formen bruges sammen med hast: Du hast es angesprochen. — “Du tog det op.” I en hovedsætning står participiet sidst. ansprechen kan i andre sammenhænge også betyde at henvende sig til nogen, så betydningen afhænger af objekt og sammenhæng. das er et demonstrativt stedord, her med betydningen “det”, og det er subjekt i den næste del. Det peger på det, der netop er blevet sagt eller gjort, uden at sætningen navngiver en mere specifik reference. Det er ikke det samme som objektet es i grammatisk funktion: es er objekt for angesprochen, mens das er subjekt for hilft. hilft er nutidsformen af helfen for tredje person ental: das hilft — “det hjælper”. Verbet helfen har vokalskifte i nutid: ich helfe, men er/sie/es hilft. Eksempel: Das hilft mir. — “Det hjælper mig.” Wir werden kombinerer subjektet wir (“vi”) med nutidsformen werden. Sammen med infinitiven sehen udtrykker det her en fremadrettet forventning: “vi får se” eller “vi kommer til at se”. Det er ikke nødvendigt at oversætte werden isoleret som et dansk “vil”; betydningen opstår i konstruktionen werden + infinitiv. sehen er infinitivformen “se”. Efter werden står infinitiven til sidst i den almindelige hovedsætning: Wir werden sehen. — “Vi får se.” Som selvstændigt verbum har sehen i nutid blandt andet ich sehe, du siehst, er/sie/es sieht; formen i den faste sætning er dog infinitiven sehen. was indleder et indirekte spørgsmål og betyder “hvad”. I was sie sagen spørges der ikke direkte med hovedsætningsordstilling; verbet placeres til sidst i den underordnede del. Eksempel: Ich weiß, was er meint. — “Jeg ved, hvad han mener.” sie er her tredje person flertal og betyder “de”, som den faste oversættelse viser. Denne form skrives sie med lille begyndelsesbogstav her, fordi den ikke står først i sætningen. Den kan have andre funktioner i tysk, men i denne sætning er den subjekt for sagen. sagen er infinitivformen “sige” og står her som nutidsform for wir, sie eller Sie; med subjektet sie betyder sie sagen “de siger”. Eksempel: Sie sagen die Wahrheit. — “De siger sandheden.” Samlet består den første del af Du hast es jetzt angesprochen — “Du tog det op nu” — efterfulgt af und das hilft — “og det hjælper”. Derefter kommer Wir werden sehen — “Vi får se” — og det indirekte spørgsmål was sie sagen — “hvad de siger”. Hele betydningen er derfor: “Du tog det op nu, og det hjælper. Vi får se, hvad de siger.”