En fokuseret pause før koncentrationen falder | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich starre seit fast zwei Stunden auf diese Tabelle.

   Jeg har stirret på dette regneark i næsten to timer.

   Ich

   jeg

   starre

   stirrer

   seit

   i

   fast

   næsten

   zwei

   to

   Stunden

   timer

   auf

   på

   diese

   dette

   Tabelle

   regneark

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Formen bruges for første person ental; sammenlign du = “du” og wir = “vi”. starre kommer af grundformen starren = “at stirre”. starre er nutidsformen i første person ental: ich starre. Den beskriver her en handling, der er i gang. Eksempel: Ich starre auf den Bildschirm. = “Jeg stirrer på skærmen.” seit angiver, at noget begyndte tidligere og stadig gælder på det aktuelle tidspunkt. Det står normalt med dativ. På dansk gengives denne kombination ofte med “har ...-et i”, men tysk bruger her nutid: Ich starre seit .... fast betyder “næsten” og gør tidsangivelsen omtrentligt mindre end den nævnte mængde. Det ændrer ikke selve tallet zwei. zwei betyder “to”. Det er talordet for mængden to og ændrer sig ikke efter kasus eller køn. Stunden er flertalsformen af Stunde = “time”. Efter zwei bruges flertal. Her står Stunden i dativ efter seit; i dette ord er dativ flertal og nominativ/akkusativ flertal ens i formen. zwei Stunden betyder derfor “to timer”. auf hører her sammen med starren: auf etwas starren = “at stirre på noget”. I denne betydning styrer auf akkusativ, når målet eller genstanden er det, man retter blikket mod. Eksempel: Sie starrt auf die Tür. = “Hun stirrer på døren.” diese betyder her “dette” og er den form, der står foran Tabelle. Formen viser femininum ental i akkusativ; den samme form kan også bruges i nominativ femininum. Det er altså ikke Tabelle, der er grundformen til diese; diese er en demonstrativ bestemmelse, mens Tabelle er substantivet. Tabelle betyder “tabel” eller, i den faste oversættelse her, “regneark”. Det er et feminint substantiv: die Tabelle. I kombinationen auf diese Tabelle står det som genstand for blikket efter auf, og den feminine akkusativform af bestemmelsen er diese. Sætningen bygges således op: Ich starre = “jeg stirrer”, seit fast zwei Stunden = “i næsten to timer” med betydningen, at handlingen har stået på siden et tidspunkt for næsten to timer siden, og auf diese Tabelle = “på dette regneark”. Hele betydningen er: “Jeg har stirret på dette regneark i næsten to timer.”

2. Deine Konzentration lässt wahrscheinlich nach, auch wenn du weitermachst.

   Din koncentration er nok ved at svinde, selv om du bliver ved med at presse på.

   Konzentration

   koncentration

   lässt … nach

   aftager; svinder

   wahrscheinlich

   sandsynligvis

   auch wenn

   selv om

   weitermachst

   fortsætter

   Uddybende forklaring

   Konzentration betyder her evnen til at holde opmærksomheden samlet. Det er et feminint substantiv: die Konzentration; flertal er die Konzentrationen. Et nyttigt eksempel er: Meine Konzentration lässt nach. — “Min koncentration aftager.” lässt … nach er den adskilte verbform af nachlassen, “at aftage” eller “at svinde”. I denne sætning står lässt på andenpladsen, mens præfikset nach står til sidst i hovedsætningen. Formen lässt er 3. person ental i nutid af nachlassen; subjektet er Deine Konzentration. Sammenlign: Die Energie lässt nach. — “Energien aftager.” I en ledsætning bliver verbet normalt samlet til sidst: …, weil die Konzentration nachlässt. — “… fordi koncentrationen aftager.” wahrscheinlich betyder “sandsynligvis” og markerer, at udsagnet er en vurdering snarere end en sikker konstatering. Det ændrer ikke verbets tid eller person. Eksempel: Er kommt wahrscheinlich später. — “Han kommer sandsynligvis senere.” auch wenn indleder en ledsætning med betydningen “selv om”. Det udtrykker, at hovedsætningens udsagn gælder trods det forhold, der beskrives i ledsætningen. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum til sidst. Eksempel: Ich gehe spazieren, auch wenn es regnet. — “Jeg går en tur, selv om det regner.” weitermachst er 2. person ental i nutid af det adskillelige verbum weitermachen, “at fortsætte”. du viser, at formen henvender sig til én person: du machst weiter; efter auch wenn står den samlede form weitermachst til sidst. Eksempel: Du machst morgen weiter. — “Du fortsætter i morgen.” Her beskriver weitermachst ikke, hvad der fortsættes med; den konkrete aktivitet må komme fra sammenhængen. Hele sætningen kan bygges sådan: Deine Konzentration — “din koncentration” — er subjektet; lässt … nach siger, at den aftager; wahrscheinlich gør vurderingen forsigtig; og auch wenn du weitermachst tilføjer “selv om du fortsætter”. Den samlede betydning er: “Din koncentration er nok ved at svinde, selv om du bliver ved med at presse på.”

3. Meine Augen fühlen sich müde an, aber ich wollte vor dem Mittagessen fertig werden.

   Mine øjne føles trætte, men jeg ville gerne være færdig før frokost.

   Meine

   min / mine

   Augen

   øjne

   fühlen sich … an

   føles

   müde

   træt

   aber

   men

   wollte

   ville gerne

   fertig werden

   blive færdig

   vor

   før

   Mittagessen

   frokost

   Uddybende forklaring

   Meine viser ejerskab: “min/mine”, og formen følger det ejede ords grammatiske tal, køn og kasus, ikke ejerens køn. Her står meine sammen med pluralisformen Augen i nominativ. Sammenlign mein Auge (ét øje) og meine Augen (flere øjne); begge kan være nominativ, mens kasus bestemmes af ordets funktion i sætningen. Augen er flertal af Auge, “øje”. I denne sætning er det subjektet, som fühlen bøjes efter: die Augen fühlen. fühlen sich … an er den adskillelige konstruktion sich anfühlen, “at føles”. fühlen står i 3. person flertal, fordi subjektet er Augen, mens præfikset an står sidst i hovedsætningen. sich hører til konstruktionen og viser her, at noget beskrives ud fra, hvordan det føles, ikke at nogen aktivt føler med hænderne. Eksempel: Der Stoff fühlt sich weich an. — “Stoffet føles blødt.” müde betyder “træt”. Her står adjektivet prædikativt efter sich anfühlen, så det får ingen særlig endelse: Die Augen fühlen sich müde an. Det beskriver øjnenes tilstand i denne sætning. aber forbinder to hovedsætninger med betydningen “men”. Det markerer kontrasten mellem, at øjnene føles trætte, og at taleren alligevel ville blive færdig før frokost. wollte er 1. person singularis i præteritum af wollen: ich will (nutid) → ich wollte (præteritum). Her betyder det, at taleren havde ønsket eller planlagt at blive færdig; den faste oversættelse gengiver det som “ville gerne”. Det er ikke det samme som musste, “måtte”, som udtrykker nødvendighed. fertig werden betyder “blive færdig”. werden beskriver en overgang til en tilstand, mens fertig er tilstanden. Efter wollte står infinitiven werden til sidst: ich wollte fertig werden. Eksempel: Wir wollen heute fertig werden. — “Vi vil være færdige i dag.” vor betyder her “før” i en tidsangivelse. I betydningen “før et tidspunkt eller en begivenhed” står det efterfølgende navneordsled med dativ: vor dem Mittagessen. Det er en anden brug end stedlig vor, som kan betyde “foran”. Mittagessen betyder “frokost” og er et intetkønsord: das Mittagessen. Efter det tidslige vor bliver artiklen dativformen dem: vor dem Mittagessen. Ordet kan også skrives med stort begyndelsesbogstav, fordi tyske navneord skrives med stort. Samlet betyder Meine Augen fühlen sich müde an, aber ich wollte vor dem Mittagessen fertig werden: “Mine øjne føles trætte, men jeg ville gerne være færdig før frokost.” Første del beskriver en følt tilstand med den adskillelige konstruktion sich anfühlen; anden del udtrykker talerens ønske eller plan om at blive færdig, og vor dem Mittagessen angiver tidsgrænsen.

4. Eine kurze Pause könnte dir helfen, danach schneller fertig zu werden.

   En kort pause kan måske hjælpe dig med at blive hurtigere færdig bagefter.

   kurze

   kort

   Pause

   pause

   könnte

   kunne måske

   dir

   dig

   helfen

   hjælpe

   danach

   bagefter

   schneller

   hurtigere

   fertig

   færdig

   zu werden

   at blive

   Uddybende forklaring

   kurze beskriver Pause. Grundformen er kurz – “kort” – og endelsen -e viser her, at adjektivet står foran et feminint entalsord med den ubestemte artikel eine: eine kurze Pause. Det er altså adjektivet kurze, ikke substantivet, der bærer denne bøjning. Pause er et feminint substantiv og betyder “pause”. Flertal er Pausen: kurze Pausen betyder “korte pauser”. könnte er Konjunktiv II-formen af können (“at kunne”). Her udtrykker formen en mulig hjælp, svarende til “kunne måske”, ikke en sikker påstand. Sammenlign kann (“kan”) med könnte (“kunne måske”): Eine Pause kann helfen. = “En pause kan hjælpe.” dir er dativformen af 2. persons ental, du → dir, og betyder her “dig”. Verbet helfen forbindes med en dativperson: Das hilft dir. = “Det hjælper dig.” Formen dir ændrer ikke på grund af substantivet Pause; den markerer den person, som hjælpen kommer til gode. helfen er infinitiven af helfen (“at hjælpe”). Efter det modalagtige mønster könnte ... helfen står verbet i infinitiv: Das könnte mir helfen. = “Det kunne måske hjælpe mig.” danach er et tidsadverbium og betyder “bagefter” eller “derefter”. Det peger her på tiden efter pausen. Et tilsvarende eksempel er Danach arbeite ich weiter. = “Bagefter arbejder jeg videre.” schneller er komparativ af schnell (“hurtig”). Kæden er schnell – schneller – am schnellsten: “hurtig” – “hurtigere” – “hurtigst”. Her beskriver schneller, at det at blive færdig sker hurtigere end ellers; der nævnes ikke en bestemt sammenligning. fertig betyder her “færdig”, altså i en tilstand hvor arbejdet er afsluttet. I forbindelsen fertig werden betyder det “blive færdig” eller “blive klar”; werden gør overgangen til denne tilstand tydelig. fertig er et adjektiv og bøjes ikke her, fordi det står efter werden som prædikativ. zu werden består af infinitivmarkøren zu og infinitiven werden, hvis grundbetydning er “at blive”. Efter helfen kan en zu-infinitiv angive, hvad hjælpen gør muligt: Das hilft mir, fertig zu werden. = “Det hjælper mig med at blive færdig.” Hele opbygningen er Eine kurze Pause + könnte dir helfen + danach schneller fertig zu werden: “En kort pause kunne måske hjælpe dig med bagefter at blive hurtigere færdig.” Subjektet er pausen, modtageren af hjælpen er dir, og danach placerer den hurtigere færdiggørelse efter pausen.

5. Vielleicht sollte ich mich strecken und Wasser holen, statt auf mein Handy zu schauen.

   Måske burde jeg strække mig og hente vand i stedet for at tjekke min telefon.

   Vielleicht

   måske

   sollte ich

   burde jeg

   mich strecken

   strække mig

   Wasser

   vand

   holen

   hente

   statt

   i stedet for

   Handy

   mobiltelefon

   schauen

   se eller tjekke

   Uddybende forklaring

   Vielleicht betyder her “måske” og gør udsagnet usikkert eller forsigtigt. Det står først og gælder hele forslaget, ikke kun det næste enkeltord. Eksempel: Vielleicht komme ich später. — “Måske kommer jeg senere.” sollte ich består af formen sollte af sollen og pronomenet ich (“jeg”). Formen sollte er identisk med Präteritum-formen, men her bruges den som Konjunktiv II til et forsigtigt råd eller en overvejelse: “burde jeg …?” Sammenlign Ich soll … — “Jeg skal …” (en forventning eller besked) — med Ich sollte … — “Jeg burde …” (et råd eller en anbefaling). Eksempel: Ich sollte eine Pause machen. — “Jeg burde holde en pause.” mich strecken betyder “strække mig”. strecken er grundformen, og mich er den refleksive form, fordi handlingen går tilbage til personen selv. Ved andre personer ændres pronomenet: Du streckst dich. — “Du strækker dig.” Eksempel: Ich strecke mich nach dem Sitzen. — “Jeg strækker mig efter at have siddet.” Wasser betyder “vand”. Det er et stofnavn, som normalt bruges uden ubestemt artikel, når man taler om vand som noget ikke-tælleligt. I denne sætning er Wasser genstanden for holen. holen betyder “hente” eller “gå og hente”. Det er grundformen efter sollte, fordi modalverbet bærer den bøjede verbform, mens det andet verbum står i infinitiv. Eksempel: Ich hole Wasser. — “Jeg henter vand.” statt betyder “i stedet for”. Her indleder det alternativet til den foreslåede handling. Mønstret statt ... zu + infinitiv kan bruges, når man siger, at én handling sker i stedet for en anden: Sie liest, statt fernzusehen. — “Hun læser i stedet for at se fjernsyn.” Handy betyder i tysk dagligsprog “mobiltelefon”. I mein Handy viser mein, at telefonen tilhører taleren; Handy er her efter præpositionen auf i forbindelsen auf mein Handy. Det er et tysk ord, selv om det ligner et engelsk lån; det betyder ikke en håndholdt genstand generelt. schauen betyder her “se på” eller, med en telefon som genstand, “tjekke”. Grundformen står efter zu: zu schauen. Den faste forbindelse auf etwas schauen betyder bogstaveligt “se på noget”; i denne sammenhæng er den tilsigtede handling at tjekke telefonen. Eksempel: Ich versuche, nicht auf mein Handy zu schauen. — “Jeg prøver ikke at tjekke min telefon.” Hele strukturen er: Vielleicht sollte ich (“Måske burde jeg”) + mich strecken und Wasser holen (“strække mig og hente vand”) + statt auf mein Handy zu schauen (“i stedet for at tjekke min telefon”). und forbinder de to handlinger, som taleren overvejer, mens statt ... zu schauen angiver den handling, der skal erstattes. Den samlede betydning er derfor: “Måske burde jeg strække mig og hente vand i stedet for at tjekke min telefon.”

6. Das würde deinen Augen und deinem Körper helfen, sich richtig auszuruhen.

   Det ville hjælpe dine øjne og din krop med at hvile ordentligt.

   Das

   det

   würde

   ville

   Augen

   øjne

   Körper

   krop

   helfen

   hjælpe

   sich … auszuruhen

   at hvile sig

   richtig

   ordentligt

   Uddybende forklaring

   Das står her som et neutralt demonstrativt pronomen og fungerer som sætningens subjekt. Den konkrete betydning er “det” i den faste oversættelse; formen siger ikke i sig selv, hvad das henviser til. würde er konjunktiv II-formen af werden og bruges her sammen med infinitiven helfen til at udtrykke “ville hjælpe”. Mønsteret würde + infinitiv er en almindelig måde at formulere en betinget eller tænkt mulighed på. Det er helfen, ikke würde, der bærer den konkrete betydning “hjælpe”. Augen er flertal af Auge, “øje”. Her står det i dativ flertal efter helfen, hvilket ses i den fulde form deinen Augen: “dine øjne”. Dativformen i flertal har artikelformen deinen; selve substantivet Augen får ikke en ekstra dativendelse her. Körper betyder “krop”. I den fulde gruppe deinem Körper står det i dativ ental, fordi denne krop er den anden modtager eller begunstigede part for helfen. deinem viser her maskulin dativ ental; Körper er substantivets grundform. helfen betyder “hjælpe” og står her som infinitiv efter würde. Verbet tager ofte en dativforbindelse for den eller det, der får hjælp: jemandem helfen betyder “hjælpe nogen”. Her er både deinen Augen og deinem Körper knyttet til denne konstruktion. sich auszuruhen er en refleksiv infinitiv med zu indskudt i det delbare verbum ausruhen: ausruhen → sich auszuruhen. Den betyder her “at hvile sig”. I den faste betydning forstås øjnene og kroppen som det, der hviler; sich viser den refleksive relation, men formen angiver ikke selv et bestemt køn eller ental/flertal. Den refleksive infinitiv står som det, hjælpen gør mulig. richtig er et adverbium her og beskriver måden at hvile på: “ordentligt” eller “rigtigt”. Det er ikke adjektivets bøjning, men den ubøjede adverbielle form. Sammen med sich auszuruhen giver det betydningen “at hvile sig ordentligt”. Hele strukturen er Das würde [dativled] helfen, sich richtig auszuruhen: “Det ville hjælpe dine øjne og din krop med at hvile ordentligt.” deinen Augen und deinem Körper er de to dativled, som forbindes med und, mens sich richtig auszuruhen forklarer, hvad hjælpen består i. Konstruktionen kan genbruges med andre dativled, for eksempel Das würde deinen Beinen helfen, sich zu erholen — “Det ville hjælpe dine ben med at komme sig.”

7. Lass uns eine kurze Pause machen und mit einem klareren Plan zurückkommen.

   Lad os tage en kort pause og komme tilbage med en klarere plan.

   Lass uns

   lad os

   kurze

   kort

   Pause

   pause

   machen

   gøre; lave

   klareren

   klarere

   Plan

   plan

   zurückkommen

   komme tilbage

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast måde at foreslå noget på: imperativformen lass af lassen står sammen med uns og betyder her “lad os”. Konstruktionen bruges med infinitiv: Lass uns ... machen = “Lad os ...”. Den angiver et forslag, ikke en oplysning om, at handlingen allerede sker. kurze beskriver Pause. Grundformen er adjektivet kurz “kort”. Her står kurze foran et feminint navneord i akkusativ efter den ubestemte artikel eine, derfor får adjektivet denne endelse: eine kurze Pause. Sammenlign: ein kurzer Plan (maskulin nominativ) og mit einer kurzen Pause (feminin dativ). Pause er et feminint navneord og betyder “pause”. Det bruges her i den almindelige konstruktion eine Pause machen, bogstaveligt “gøre en pause”, men på dansk naturligt “tage en pause”. Eksempel: Wir machen eine Pause. = “Vi tager en pause.” machen er infinitiven af verbet machen og betyder grundlæggende “gøre” eller “lave”. I eine Pause machen får det sammen med Pause betydningen “tage en pause”; det betyder ikke alene “tage” i alle sammenhænge. Eksempel: Wir machen einen Plan. = “Vi lægger en plan.” klareren er komparativformen af adjektivet klar: klar → klarer → am klarsten / der klarste. Her betyder den “klarere” og beskriver Plan. Formen har endelsen -en, fordi udtrykket er mit einem ... Plan: præpositionen mit styrer dativ, og Plan er maskulint. Komparativen sammenligner med en tidligere eller tænkt plan uden at sige, hvor meget klarere den er. Plan er et maskulint navneord og betyder “plan”. I mit einem klareren Plan står det i dativ efter mit; artiklen einem og adjektivets endelse viser denne form. Eksempel: Wir arbeiten mit einem neuen Plan. = “Vi arbejder med en ny plan.” zurückkommen betyder “komme tilbage”. Det er et separabelt verb med grundformen zurückkommen; i en bøjet hovedsætning deles det ofte, for eksempel Wir kommen zurück. I denne infinitivkonstruktion står det samlet efter und: Lass uns ... zurückkommen. Hele ytringen bygges således op: Lass uns introducerer forslaget, eine kurze Pause machen angiver handlingen “tage en kort pause”, og mit einem klareren Plan zurückkommen angiver, at de skal komme tilbage med en klarere plan. Samlet betyder sætningen: “Lad os tage en kort pause og komme tilbage med en klarere plan.”

8. Wenn wir zurückkommen, können wir nur die problematischen Zeilen durchgehen.

   Når vi kommer tilbage, kan vi kun gennemgå de problematiske rækker.

   Wenn wir

   når vi

   zurückkommen

   komme tilbage

   können wir

   kan vi

   nur

   kun

   problematischen

   problematiske

   Zeilen

   rækker

   durchgehen

   gennemgå

   Uddybende forklaring

   Wenn wir indleder en betinget eller tidsmæssig ledsætning: “når/hvis vi”. Wenn står her foran subjektet wir, og i den følgende ledsætning står det bøjede verbum til sidst. Eksempel: Wenn wir Zeit haben, lesen wir weiter. — “Når vi har tid, læser vi videre.” zurückkommen betyder her “komme tilbage”. Det er et sammensat, separabelt verbum: zurückkommen i infinitiv, men Wir kommen zurück. i en hovedsætning. I den faste sætning står infinitiven til sidst i wenn-ledsætningen: Wenn wir zurückkommen. können wir betyder “kan vi”. können er modalverbet können; wir er subjektet “vi”. I hovedsætningen står det bøjede modalverbum på anden plads, mens det egentlige verbum kommer senere i infinitiv: Wir können die Zeilen durchgehen. — “Vi kan gennemgå rækkerne.” nur afgrænser udsagnet til “kun”. Her begrænser det, hvad der skal gennemgås: det er kun de problematiske rækker, ikke nødvendigvis alle rækker. problematischen betyder “problematiske” her. Grundformen er adjektivet problematisch. I die problematischen Zeilen står adjektivet foran et substantiv i flertal med den bestemte artikel die; derfor har adjektivet endelsen -en. Endelsen hører til problematischen, ikke til substantivet. Eksempel: die wichtigen Fragen — “de vigtige spørgsmål”. Zeilen betyder “rækker”. Grundformen i ental er die Zeile, og flertalsformen er die Zeilen. Her er flertallet den gruppe, der skal gennemgås. Eksempel: Ich lese die Zeilen. — “Jeg læser rækkerne.” durchgehen betyder her “gennemgå”. Det er et separabelt verbum: Wir gehen die Zeilen durch. I infinitiv efter modalverbet skrives det samlet: Wir können die Zeilen durchgehen. Det kan også bruges om at gå noget igennem trin for trin, som i Wir gehen den Plan durch. — “Vi gennemgår planen.” Samlet består udsagnet af tidsledsætningen Wenn wir zurückkommen — “når vi kommer tilbage” — og hovedsætningen können wir nur die problematischen Zeilen durchgehen — “kan vi kun gennemgå de problematiske rækker”. Den fulde betydning er derfor: “Når vi kommer tilbage, kan vi kun gennemgå de problematiske rækker.”

9. Das klingt fokussierter, als mich zu zwingen, alles durchzuarbeiten.

   Det lyder mere fokuseret end at tvinge mig selv gennem det hele.

   Das klingt

   det lyder

   fokussierter

   mere fokuseret

   als

   end

   mich

   mig

   zu zwingen

   at tvinge

   alles

   alt; det hele

   durchzuarbeiten

   arbejde sig igennem

   Uddybende forklaring

   Das klingt består af das og verbet klingen. Her betyder das “det” og peger på den idé eller fremgangsmåde, der omtales; den præcise referent behøver ikke at være et bestemt navneord. klingen betyder at lyde eller virke på en bestemt måde. Formen klingt er nutid, 3. person ental, med das som subjekt. Eksempel: Das klingt gut. — “Det lyder godt.” fokussierter er komparativ af adjektivet fokussiert: fokussiert — fokussierter — am fokussiertesten. Her beskriver komparativen, hvordan den foreslåede fremgangsmåde virker sammenlignet med den anden mulighed. Det er adjektivet fokussiert, der bøjes i sammenligningen, ikke et nabonavneord. Eksempel: Dieser Plan ist fokussierter. — “Denne plan er mere fokuseret.” als indleder den anden del af sammenligningen: “end”. Mønstret er X ist/klingt [komparativ], als ...; efter als kommer her en infinitivgruppe i stedet for en fuld finit sætning. fokussierter, als ... betyder derfor “mere fokuseret end ...”. mich zu zwingen betyder “at tvinge mig selv”. mich er akkusativformen af ich og er objekt for zwingen; den viser, hvem der bliver tvunget. Den underforståede person, der skulle udføre tvangen, er også taleren, hvilket giver betydningen “tvinge mig selv” i denne sætning. zwingen betyder “tvinge” og har infinitivformen zu zwingen i denne infinitivgruppe. Eksempel: Ich versuche, mich zu beruhigen. — “Jeg prøver at berolige mig selv.” alles er et ubestemt pronomen og betyder her “alt” eller “det hele”. Det fungerer som objekt for den følgende handling: det er alt det relevante materiale, der skal arbejdes igennem. Eksempel: Ich lese alles. — “Jeg læser alt.” durchzuarbeiten er infinitiven af det separable verbum durcharbeiten, “arbejde sig igennem” eller “gennemarbejde”. Ved zu står zu inde i verbet: durcharbeiten → durchzuarbeiten. Det er ikke det samme som bare arbeiten; forstavelsen durch- bidrager her med idéen om at gå hele materialet igennem. Eksempel: Wir arbeiten den Text durch. — “Vi gennemarbejder teksten.” Hele strukturen er Das klingt fokussierter, als ...: “Det lyder mere fokuseret end ...”. Sammenligningen sætter den omtalte fremgangsmåde op mod mich zu zwingen, alles durchzuarbeiten, altså at taleren tvinger sig selv til at arbejde sig gennem det hele. Derfor bliver den samlede betydning: “Det lyder mere fokuseret end at tvinge mig selv gennem det hele.”

10. Dann lass uns einen Timer stellen und zuerst mit diesen Zeilen anfangen.

    Så lad os sætte en timer og starte med de rækker først.

    Dann

    så; derefter

    lass uns

    lad os

    Timer

    timer

    stellen

    sætte

    zuerst

    først

    mit

    med

    diesen

    disse

    Zeilen

    rækker

    anfangen

    begynde

    Uddybende forklaring

    Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer det foreslåede næste skridt efter det foregående. Som adverbium ændrer det ikke form. lass uns er en fast måde at foreslå noget sammen på: lass er bydeformen af lassen, og uns betyder “os”. Mønstret Lass uns + infinitiv svarer til “lad os + udsagnsord”. Eksempel: Lass uns gehen. — “Lad os gå.” Timer betyder “timer”. I denne sætning står det efter einen, fordi det er det direkte objekt for stellen: einen Timer betyder “en timer”. Substantivet er maskulint i tysk; den maskuline akkusativform af den ubestemte artikel er einen. stellen betyder grundlæggende “stille” eller “sætte” noget et sted. Her bruges det om at indstille eller sætte en timer. Efter lass uns står udsagnsordet i infinitiv: Lass uns einen Timer stellen. — “Lad os sætte en timer.” zuerst betyder “først” og markerer, at dette sker før andre trin. Det er et adverbium og bøjes ikke. mit betyder “med”. Når mit styrer et navneord eller en navneordsgruppe, står denne i dativ. Mønstret mit + dativ kan bruges i mange sammenhænge, for eksempel mit dem Bus — “med bussen”. diesen betyder “disse” her. Formen står sammen med Zeilen i flertal og dativ, fordi mit kræver dativ. Demonstrativet identificerer noget i flertal, men den konkrete reference til rækkerne kommer fra sammenhængen; den er ikke yderligere specificeret i denne sætning. Zeilen betyder “rækker” eller “linjer”. Det er flertalsformen af die Zeile. Efter mit står den i dativ; i flertal er formen her Zeilen, og artiklen/demonstrativet viser dativformen: mit diesen Zeilen — “med disse rækker”. anfangen betyder “begynde” eller “starte”. Det er et separabelt udsagnsord med grundformen anfangen; den adskilte form kan for eksempel være Wir fangen an. — “Vi begynder.” Her står det som infinitiv efter lass uns, så præfikset bliver siddende: Lass uns anfangen. — “Lad os begynde.” Konstruktionen mit etwas anfangen betyder “begynde med noget”, og etwas står efter mit i dativ. Samlet bygges sætningen sådan op: Dann angiver næste trin, lass uns laver et fælles forslag, einen Timer stellen angiver handlingen at sætte en timer, og zuerst mit diesen Zeilen anfangen angiver, at man først begynder med disse rækker. Hele betydningen er: “Så lad os sætte en timer og starte med de rækker først.”