At tale om udbrændthed på arbejdet | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich glaube, ich brenne wegen dieser Arbeitsbelastung aus.

   Jeg tror, jeg er ved at blive udbrændt af den her arbejdsbyrde.

   Ich glaube

   jeg tror

   brenne … aus

   blive udbrændt

   wegen

   på grund af

   dieser

   denne

   Arbeitsbelastung

   arbejdsbyrde

   Uddybende forklaring

   Ich glaube betyder her “jeg tror”. glauben er grundformen; ich glaube er nutidsformen i første person ental. Det kan bruges til at markere, at taleren fremsætter noget som sin vurdering: Ich glaube, sie kommt später. — “Jeg tror, hun kommer senere.” Kommaet efter denne del indleder den følgende indholdssætning. brenne ... aus er den adskillelige konstruktion fra verbet ausbrennen, “at brænde ud”. I den observerede form står brenne efter subjektet, mens præfikset aus står til sidst i hovedsætningen: Ich brenne aus. — “Jeg brænder ud.” Formen brenne viser første person ental i nutid; aus er ikke et selvstændigt præfiks her, men hører sammen med verbet. I den faste sætning udtrykker konstruktionen, at taleren er ved at blive udbrændt. wegen betyder “på grund af” og angiver årsagen til det, der beskrives. Det styrer traditionelt genitiv, selv om dativ også forekommer i uformel tysk. Her kan dieser Arbeitsbelastung have samme synlige form i genitiv og dativ, så formen alene viser ikke forskellen. dieser betyder her “denne/den her” og står sammen med Arbeitsbelastung. Det er et demonstrativt bestemmelsesord i ental, femininum; den konkrete form passer til det feminine substantiv Arbeitsbelastung og til kasus efter wegen. Demonstrativer ændrer form efter blandt andet køn, tal og kasus: dieser Arbeitsbelastung er ikke det samme mønster som for eksempel diesem Problem. Arbeitsbelastung betyder “arbejdsbyrde” eller “arbejdsbelastning”. Det er et feminint substantiv: die Arbeitsbelastung. Et genbrugeligt eksempel er Die Arbeitsbelastung ist hoch. — “Arbejdsbelastningen er høj.” Samlet bliver strukturen: Ich glaube + ich brenne ... aus + wegen dieser Arbeitsbelastung. Den betyder: “Jeg tror, jeg er ved at blive udbrændt på grund af den her arbejdsbyrde.” Konstruktionen kan genbruges med andre årsager, for eksempel Ich brenne wegen des Stresses aus. — “Jeg brænder ud på grund af stress.”

2. Hast du richtige Pausen gemacht oder nur zwischen Aufgaben gewechselt?

   Har du holdt rigtige pauser, eller har du bare skiftet mellem opgaver?

   Hast du

   har du

   richtige

   rigtige

   Pausen

   pauser

   gemacht

   lavet

   nur

   bare

   zwischen

   mellem

   Aufgaben

   opgaver

   gewechselt

   skiftet

   Uddybende forklaring

   Hast du er et spørgsmål med 2. person ental af hjælpeverbet haben: du hast bliver til Hast du ...?, fordi verbet står foran subjektet i et ja/nej-spørgsmål. I perfektum bruges hast sammen med et participium, som her er gemacht. richtige betyder her “rigtige” i betydningen ordentlige eller egentlige. Formen hører til adjektivet richtig og har endelsen -e, fordi den beskriver Pausen, som står i flertal uden artikel. Formen siger ikke noget om, at pauserne nødvendigvis var korrekte på en bestemt måde; her handler den om, hvorvidt de faktisk var pauser. Pausen er flertal af die Pause, “pause”. Entalsformen er eine Pause, og flertalsformen er Pausen. I den tyske sammensætning richtige Pausen machen betyder verbet sammen med substantivet at holde eller tage rigtige pauser. gemacht er perfektum-participiet af machen, “at gøre/lave”. Sammen med hast danner det hast ... gemacht, “har ... gjort/lavet”. Eksempel: Ich habe eine Pause gemacht. — “Jeg har holdt en pause.” nur begrænser det, der følger, og betyder her “bare/kun”. Det gør kontrasten tydelig: personen kan enten have holdt rigtige pauser eller kun have skiftet arbejdsopgave. zwischen betyder “mellem” og bruges her i forbindelsen zwischen Aufgaben wechseln, “skifte mellem opgaver”. Ved denne betydning styrer zwischen dativ; Aufgaben ser dog ens ud i dativ flertal og i andre flertalsformer, fordi der ikke står en artikel eller en synlig ekstra endelse her. Aufgaben er flertal af die Aufgabe, “opgave”. Ental: eine Aufgabe; flertal: Aufgaben. Eksempel: Sie wechselt zwischen zwei Aufgaben. — “Hun skifter mellem to opgaver.” gewechselt er perfektum-participiet af wechseln, “at skifte”. Med haben bliver det hat/haben gewechselt, “har skiftet”. I den anden del står hjælpeverbet og subjektet ikke igen: oder nur zwischen Aufgaben gewechselt? forstås ud fra den første del som “eller har du bare skiftet mellem opgaver?” Det er en almindelig forkortelse i en koordineret formulering. Hele spørgsmålet bygger på kontrasten richtige Pausen gemacht over for nur zwischen Aufgaben gewechselt. Hast du ... gemacht? spørger i perfektum, om handlingen er udført, mens den alternative del spørger, om personen i stedet blot skiftede mellem opgaver. Den samlede betydning er derfor: “Har du holdt rigtige pauser, eller har du bare skiftet mellem opgaver?”

3. Meistens habe ich nur die Aufgaben gewechselt, und das fühlt sich nicht wirklich wie Erholung an.

   For det meste har jeg bare skiftet opgaver, og det føles ikke rigtig som hvile.

   Meistens

   for det meste

   habe ich

   har jeg

   Aufgaben

   opgaver

   gewechselt

   skiftet

   fühlt sich … an

   føles

   nicht wirklich

   ikke rigtig

   Erholung

   hvile

   Uddybende forklaring

   Meistens står først som et adverbium og betyder, at udsagnet gælder i de fleste tilfælde, men ikke nødvendigvis altid. Det kan også stå andre steder i sætningen, afhængigt af hvad man vil fremhæve. habe ich: habe er første person ental af haben, og ich er subjektet. Sammen med den efterfølgende perfektumsform gewechselt danner de tysk perfektum: haben + perfektum participium. Denne tid bruges her om noget, taleren har gjort. Aufgaben er flertal af die Aufgabe — “opgave”. Formen i ental er Aufgabe, mens Aufgaben angiver mere end én opgave, uden at angive det præcise antal. I denne sætning er det opgaverne, der er blevet skiftet mellem. gewechselt er perfektum participium af wechseln — “at skifte”. I kombinationen Aufgaben wechseln betyder det at skifte opgave eller skifte mellem opgaver. Et nyttigt mønster er etwas wechseln: Ich wechsle den Plan — “Jeg skifter planen.” Her viser habe ... gewechselt, at handlingen fremstilles som noget, taleren har gjort. fühlt sich ... an: Dette er den adskilte form af sich anfühlen — “at føles”. I en hovedsætning står fühlt på anden plads, sich ved subjektet, og partiklen an til sidst. sich hører grammatisk sammen med verbet og er ikke her et selvstændigt objekt med en bestemt person som referent. Mønstret etwas fühlt sich ... an bruges om, hvordan noget opleves: Der Plan fühlt sich gut an — “Planen føles god.” nicht wirklich betyder her “ikke rigtig” og afsvækker udsagnet: oplevelsen regnes ikke fuldt ud som den type oplevelse, der nævnes bagefter. nicht er negationen, mens wirklich betyder “virkelig”; sammen giver de her betydningen “ikke rigtig” snarere end et ubetinget “slet ikke”. Erholung er et feminint substantiv med betydningen “hvile” eller “restitution”; grundformen angives med den bestemte artikel die Erholung. Her står ordet uden artikel efter wie, fordi det bruges som et generelt, ikke-tælleligt begreb. I mønstret sich wie ... anfühlen sammenlignes en oplevelse med noget: Das fühlt sich wie eine Pause an — “Det føles som en pause.” Her beskriver wie Erholung, hvilken slags oplevelse handlingen ikke rigtig giver. Samlet bygges meningen sådan op: Meistens afgrænser udsagnet til de fleste tilfælde; habe ich ... gewechselt fortæller, at taleren har skiftet mellem opgaver; og das fühlt sich nicht wirklich wie Erholung an siger, at dette ikke opleves som reel hvile. Hele udsagnet betyder derfor, at taleren for det meste kun har skiftet opgaver, og at det ikke rigtig føles som hvile.

4. Das würde erklären, warum der Druck immer weiter zunimmt.

   Det ville forklare, hvorfor presset bliver ved med at stige.

   Das würde

   det ville

   erklären

   forklare

   warum

   hvorfor

   Druck

   tryk; pres

   immer weiter

   stadig mere; fortsat

   zunimmt

   stiger; tiltager

   Uddybende forklaring

   Das würde fungerer som subjektet det sammen med en hypotetisk verbalkonstruktion. Das er den neutrale form af det demonstrative pronomen og kan her forstås som den netop omtalte situation. würde er 3. person ental af werden i Konjunktiv II; sammen med en infinitiv svarer konstruktionen ofte til dansk ville + verbum: Das würde helfen. — »Det ville hjælpe.« Selve würde betyder altså ikke alene »ville forklare«; den betydning opstår sammen med erklären. erklären er infinitivformen af verbet »at forklare«. Efter würde står verbet i infinitiv: würde erklären — »ville forklare«. I en sådan konstruktion udtrykker würde den tænkte eller betingede karakter, mens erklären angiver handlingen. warum betyder »hvorfor« og indleder her en underordnet spørgende sætning. I tysk står det finitte verbum normalt til sidst i denne type ledsætning: warum der Druck ... zunimmt. Et direkte spørgsmål har derimod typisk verbet tidligere: Warum nimmt der Druck zu? — »Hvorfor stiger presset?« Druck betyder her »pres« eller »tryk«. Det er et maskulint substantiv: der Druck; i andre kasus kan artiklen ændres, mens selve formen ofte forbliver Druck. Eksempel: Der Druck steigt. — »Presset stiger.« immer weiter beskriver en fortsat udvikling: noget fortsætter med at bevæge sig i samme retning. Her betyder det, at stigningen bliver ved, ikke nødvendigvis at der angives en bestemt ekstra mængde. Eksempel: Der Weg geht immer weiter. — »Vejen fortsætter længere og længere.« zunimmt er 3. person ental i nutid af det adskillelige verbum zunehmen — »at stige« eller »at tiltage«. I en hovedsætning deles verbet normalt: Der Druck nimmt zu. I ledsætningen står den samlede form sidst: ..., weil der Druck zunimmt. Formen nimmt viser 3. person ental; zu hører til verbet zunehmen og er ikke her et selvstændigt præpositionsled. Hele sætningen samler sig således: Das würde erklären betyder »Det ville forklare«, og warum der Druck immer weiter zunimmt betyder »hvorfor presset bliver ved med at stige«. Samlet: »Det ville forklare, hvorfor presset bliver ved med at stige.«

5. Ich habe ein schlechtes Gewissen, wenn die Frist näher rückt und ich aufhöre.

   Jeg får dårlig samvittighed over at stoppe, når deadline nærmer sig.

   Ich

   jeg

   habe

   har

   schlechtes

   dårlig

   Gewissen

   samvittighed

   wenn

   når

   Frist

   deadline; frist

   näher

   nærmere

   rückt

   nærmer sig

   aufhöre

   holder op

   Uddybende forklaring

   Ich er 1. person ental og betyder »jeg«. Det er subjektformen. Som akkusativform bruges mich, mens dativformen er mir; valget afhænger af verbets eller præpositionens krav. habe er nutidsformen af haben sammen med ich: ich habe. Her indgår den i den faste vending ein schlechtes Gewissen haben, som betyder at have eller få dårlig samvittighed. Eksempel: Ich habe Angst. – »Jeg er bange.« schlechtes beskriver Gewissen i denne vending. Grundformen er schlecht. Formen er schlechtes, fordi Gewissen er intetkøn, udtrykket er et akkusativobjekt efter haben, og den ubestemte artikel ein kræver denne adjektivendelse i intetkøn ental. Sammenlign: ein schlechtes Gewissen, men eine schlechte Idee. Gewissen betyder »samvittighed«. Det er et intetkønsord: das Gewissen. I kombinationen ein schlechtes Gewissen haben handler det om en ubehagelig følelse af, at ens handling ikke føles rigtig. wenn indleder her en tidsmæssig ledsætning og betyder »når«. I en tysk wenn-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Eksempel: Ich bleibe hier, wenn es regnet. – »Jeg bliver her, når det regner.« Frist betyder »frist« eller »deadline«. Det er et hunkønsord: die Frist. I die Frist rückt näher er fristen den tidsgrænse, der kommer nærmere; ordet betyder ikke selve presset ved fristen. näher er komparativformen af nah og betyder »nærmere«. Her beskriver den, at fristen kommer tættere på. En nyttig kæde er nah – näher – am nächsten (»nær – nærmere – nærmest«). Her beskriver ordet afstand eller nærhed, ikke fristens størrelse. rückt er 3. person ental i nutid af rücken. I forbindelsen näher rücken betyder det »nærme sig« eller »komme tættere på«. Subjektet er die Frist, så verbet står i 3. person ental. Eksempel: Der Termin rückt näher. – »Aftalen nærmer sig.« aufhöre er 1. person ental i nutid af aufhören, »holde op« eller »stoppe«. Verbet har den adskillelige del auf-; i en ledsætning står hele det bøjede verbum samlet til sidst: weil ich aufhöre. Her er det ich, der holder op. Formen siger ikke i sig selv, hvad personen holder op med. Hele sætningen bygges sådan: Ich habe ein schlechtes Gewissen betyder »Jeg får dårlig samvittighed«, og wenn die Frist näher rückt und ich aufhöre angiver, hvornår følelsen opstår: »når fristen nærmer sig, og jeg stopper«. Den samlede betydning er: »Jeg får dårlig samvittighed over at stoppe, når deadline nærmer sig.«

6. Eine Grenze ist keine Faulheit, wenn sie dir hilft, dich zu erholen.

   En grænse er ikke dovenskab, hvis den hjælper dig med at komme dig.

   Grenze

   grænse

   Faulheit

   dovenskab

   hilft

   hjælper

   dir

   dig

   dich

   dig

   erholen

   komme sig

   Uddybende forklaring

   Grenze betyder her en grænse eller begrænsning. Substantivet har grundformen die Grenze og flertal die Grenzen; det er altså et hunkønsord, hvilket ses i eine Grenze. Faulheit betyder dovenskab. Det er et abstrakt substantiv: faul betyder doven, mens Faulheit betegner egenskaben eller tilstanden, ikke en person. Formen keine Faulheit er en benægtelse med kein foran et hunkønsord. hilft er nutidsformen af helfen for sie eller er/sie/es: sie hilft = hun/den hjælper. Verbet har vokalskifte i nutid: ich helfe, men sie hilft. I sætningen er sie det grammatiske subjekt i ledsætningen og henviser med den faste oversættelses mening til grænsen: grænsen hjælper. dir er dativformen af det personlige pronomen du: du som subjekt, dir som indirekte objekt. Her viser dir, hvem hjælpen er rettet til: dig. dich er akkusativformen af du. Forskellen mellem dir og dich er altså grammatisk funktion: helfen styrer dativ i dir, mens erholen i den refleksive konstruktion bruger dich som det direkte refleksive pronomen. Sammenlign: Ich helfe dir. = Jeg hjælper dig. Du erholst dich. = Du kommer dig. erholen betyder at komme sig eller restituere. Her står det efter dich i infinitivkonstruktionen sich erholen; med du bliver den fulde form du erholst dich. Eksempel: Nach der Pause erholt sie sich. = Hun kommer sig efter pausen. wenn indleder betingelsen: wenn sie dir hilft, dich zu erholen betyder “hvis den hjælper dig med at komme dig”. I hovedsætningen siger Eine Grenze ist keine Faulheit, at en grænse ikke er dovenskab. ist forbinder subjektet Eine Grenze med beskrivelsen keine Faulheit, og keine benægter denne identifikation. Hele utterancen betyder derfor: En grænse er ikke dovenskab, hvis den hjælper dig med at komme dig.

7. Vielleicht sollte ich meiner Führungskraft vor der Frist sagen, was realistisch ist.

   Måske burde jeg fortælle min leder, hvad der er realistisk, før deadline.

   Vielleicht

   måske

   sollte ich

   jeg burde

   Führungskraft

   leder

   Frist

   deadline

   sagen

   fortælle; sige

   realistisch

   realistisk

   was … ist

   hvad ... er

   Uddybende forklaring

   Vielleicht står først og gør hele udsagnet forsigtigt: taleren præsenterer det som en mulighed, ikke som en sikker plan. Det er et sætningsadverbium og kan bruges på samme måde i andre forslag: Vielleicht kommt er morgen. = »Måske kommer han i morgen.« sollte ich er den bøjede del af modalverbet sollen sammen med subjektet ich. Formen sollte er 1. person ental i Konjunktiv II og udtrykker her »burde« eller et forsigtigt råd/overvejelse. Med et efterfølgende infinitiv står handlingen i infinitiv: Ich sollte früher anfangen. = »Jeg burde begynde tidligere.« I den faste sætning kommer infinitiven sagen senere. Führungskraft er et navneord for en leder eller person med ledelsesansvar. Det er et feminint tysk navneord: die Führungskraft. Her er det modtageren for det, der skal siges; derfor står den omgivende nominalgruppe i dativ: meiner Führungskraft = »min leder«. Selve ordet Führungskraft ændres ikke i denne form. Frist betyder en frist eller deadline. Det er et feminint navneord: die Frist; i tidsudtrykket vor der Frist betyder præpositionen vor »før«, og der markerer den form, der bruges efter denne præposition her. Eksempel: Wir müssen den Antrag vor der Frist schicken. = »Vi skal sende ansøgningen før fristen.« sagen er infinitiven af sagen og betyder her »sige« eller »fortælle«. Efter sollte står den i infinitiv, fordi modalverbet bærer bøjningen: Ich sollte meiner Führungskraft die Wahrheit sagen. = »Jeg burde fortælle min leder sandheden.« Mønstret er jemandem etwas sagen: en person i dativ er modtageren, og det sagte kan stå som et objekt eller som en indlejret sætning. realistisch beskriver, hvad der er realistisk eller gennemførligt i den aktuelle situation. Som prædikativ efter sein får adjektivet ingen endelse: Das ist realistisch. = »Det er realistisk.« En nyttig sammenligning er realistisch – realistischer – am realistischsten (realistisk – mere realistisk – mest realistisk). was ... ist indleder her en indlejret spørgende sætning: was betyder »hvad«, og ist er 3. person ental af sein, »at være«. I denne type tysk ledsætning står det bøjede verbum til sidst, så was realistisch ist betyder »hvad der er realistisk«. Eksempel: Ich weiß, was möglich ist. = »Jeg ved, hvad der er muligt.« Samlet bygges udsagnet sådan op: Vielleicht (måske) + sollte ich (jeg burde) + meiner Führungskraft ... sagen (fortælle min leder ...) + was realistisch ist (hvad der er realistisk) + vor der Frist (før deadline). Hele betydningen er derfor: »Måske burde jeg fortælle min leder, hvad der er realistisk, før deadline.« Mønstret kan genbruges som Vielleicht sollte ich [handling] [tidspunkt].

8. Sei klar darüber, was du bis dahin schaffen kannst und was mehr Zeit braucht.

   Vær tydelig om, hvad du kan nå at gøre inden da, og hvad der har brug for mere tid.

   Sei

   vær

   klar

   tydelig; klar

   darüber

   om det

   bis dahin

   inden da

   schaffen

   nå; klare

   kannst

   kan

   mehr

   mere

   Zeit

   tid

   braucht

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Sei er imperativ af sein for én person, altså en direkte opfordring til “du”: Sei ruhig! betyder “Vær rolig!”. I den faste sætning er Sei ikke nutidens almindelige form bist, men imperativformen. klar er et beskrivende adjektiv. Her betyder det, at noget skal være tydeligt eller afklaret. Som prædikativ efter sein får det ingen endelse: Sei klar, men foran et navneord kan adjektivet få en endelse, for eksempel eine klare Antwort — “et tydeligt svar”. darüber er et tysk pronominaladverbium, dannet af da- + über, og betyder her “om det” eller “om sagen”. Det peger ikke på et bestemt navneord, der er identificeret i inputtet; indholdet bliver udfoldet af de to was-led bagefter. Et nyttigt mønster er klar darüber sein, was ... — “være afklaret om, hvad ...”. bis dahin angiver en tidsgrænse: “inden da” eller “frem til det tidspunkt”. bis betyder “indtil/inden”, mens dahin peger på det tidspunkt, der allerede er relevant i situationen. Det er ikke i sig selv en præcis dato eller deadline. schaffen er infinitiv og betyder her “nå” eller “klare at få gjort”. Det er et selvstændigt leksikalsk verbum, ikke en del af hjælpeverbet kannst. Eksempel: Ich schaffe das heute. — “Jeg når/ klarer det i dag.” kannst er 2. persons ental af können i nutid: du kannst. Det udtrykker her mulighed eller evne, og infinitiven schaffen står senere i ledsætningen. Sammen danner de du ... schaffen kannst — “du kan nå/klare at få gjort”. I en hovedsætning står rækkefølgen typisk Du kannst das schaffen, men efter was står det bøjede verbum til sidst. mehr betyder “mere” og sammenligner en større mængde med en anden, underforstået mængde. Det er her Zeit, der har større mængde: mehr Zeit, ikke mehr som en selvstændig tidsangivelse. Sammenlign viel Zeit — “meget tid” — med mehr Zeit — “mere tid”. Zeit er navneordet “tid”. I mehr Zeit er det den mængde, der er nødvendig; udtrykket siger ikke, hvor lang tiden er. Zeit kan også bruges i andre mønstre, for eksempel Ich habe keine Zeit. — “Jeg har ikke tid.” braucht er 3. persons ental af brauchen, “have brug for”. Her er betydningen, at noget kræver mere tid. I ledsætningen was mehr Zeit braucht står braucht til sidst, fordi det er en ledsætning. Was fungerer her som det, der har behovet, men den konkrete ting er ikke nærmere identificeret. Hele opbygningen er en opfordring: Sei klar darüber efterfulgt af to parallelle was-led. Det første er was du bis dahin schaffen kannst, “hvad du kan nå inden da”; det andet er was mehr Zeit braucht, “hvad der har brug for mere tid”. und forbinder de to oplysninger, så hele sætningen betyder: “Vær tydelig om, hvad du kan nå at gøre inden da, og hvad der har brug for mere tid.”

9. Ich werde heute meine Mittagspause nicht am Schreibtisch machen.

   Jeg holder frokostpause væk fra mit skrivebord i dag.

   Ich werde

   jeg vil / jeg kommer til at

   heute

   i dag

   meine

   min

   Mittagspause

   frokostpause

   nicht

   ikke

   Schreibtisch

   skrivebord

   machen

   gøre; holde

   Uddybende forklaring

   Ich werde består af pronomenet Ich (jeg) og werde, en bøjet form af werden. Sammen med infinitiven machen udtrykker konstruktionen en plan eller handling, der vil finde sted: Ich werde ... machen = “jeg vil ...”. werden står her i 1. person ental; infinitiven kommer til sidst i sætningen. Eksempel: Ich werde morgen arbeiten. = “Jeg vil arbejde i morgen.” heute betyder “i dag” og angiver tidspunktet for handlingen. Eksempel: Heute lerne ich Deutsch. = “I dag lærer jeg tysk.” meine er en form af det possessive ord mein (min/mit). Det står foran Mittagspause, som er hunkøn og her står i akkusativ, fordi den er det, man holder/gør. Derfor er formen meine; med et intetkønsord kan man for eksempel få mein Frühstück = “min morgenmad”. Mittagspause betyder frokostpause. Ordet er et sammensat substantiv: Mittag (middag) + Pause (pause), men i denne sætning fungerer hele ordet som én betegnelse for pausen midt på dagen. Eksempel: Die Mittagspause beginnt um zwölf. = “Frokostpausen begynder klokken tolv.” nicht betyder “ikke” og negerer handlingen eller den måde/stedlige ramme, der følger i sætningen. Her siger taleren, at frokostpausen ikke skal foregå ved skrivebordet. Negationens præcise rækkevidde kan afhænge af konteksten, men den samlede faste betydning er klar her. am Schreibtisch betyder “ved skrivebordet”. am er sammentrækningen af an dem; Schreibtisch betyder skrivebord. Med an + dativ beskriver udtrykket her en placering. Eksempel: Ich arbeite am Schreibtisch. = “Jeg arbejder ved skrivebordet.” machen betyder grundlæggende “gøre” eller “lave”, men i Mittagspause machen bruges det som en almindelig forbindelse med betydningen “holde frokostpause” eller “tage frokostpause”. Det er infinitiven, som følger efter werde. Eksempel: Wir machen eine kurze Pause. = “Vi holder en kort pause.” Hele sætningen samles sådan: Ich werde markerer en planlagt fremtidig handling, heute placerer den i dag, og meine Mittagspause angiver den pause, taleren holder. nicht am Schreibtisch siger, at pausen ikke foregår ved skrivebordet. Den samlede betydning er: “Jeg holder frokostpause væk fra mit skrivebord i dag.”

10. Das ist ein kleiner, aber hilfreicher Schritt, um deine Energie zurückzubekommen.

    Det er et lille, men nyttigt skridt på vejen til at få din energi tilbage.

    Das ist

    Det er

    kleiner

    lille

    hilfreicher

    nyttig

    Schritt

    skridt

    Energie

    energi

    zurückzubekommen

    at få tilbage

    Uddybende forklaring

    Das ist betyder her “det er” og præsenterer det, der følger, som en vurdering eller beskrivelse. Das peger i denne brug på den nævnte situation eller helhed; det er ikke nødvendigvis et stedfortrædende navneord med et bestemt køn. ist er tredje person ental af sein (“at være”). kleiner betyder her “lille”. Grundformen er klein. Formen har endelsen -er, fordi adjektivet står foran det hankønnede navneord Schritt i ental efter ein: ein kleiner Schritt. Her er kleiner altså ikke komparativformen “mindre”; den positive adjektivform har blot denne bøjning. Eksempel: ein kleiner Hund — “en lille hund”. hilfreicher betyder her “nyttig” eller “hjælpsom”. Grundformen er hilfreich, og -er er igen adjektivendelsen i ein hilfreicher Schritt. Formen kan også være komparativ af hilfreich i andre sammenhænge, men her beskriver den positivt skridtet som nyttigt. Eksempel: Das ist ein hilfreicher Tipp. — “Det er et nyttigt tip.” Schritt er et hankønnet navneord og betyder “skridt” eller, i overført betydning, “trin”. Her er det et enkelt tiltag eller trin, ikke nødvendigvis et fysisk skridt. Flertalsformen er Schritte. Eksempel: Das ist der nächste Schritt. — “Det er det næste trin.” Energie er et hunkønnet navneord og betyder “energi”. I udtrykket deine Energie betyder deine “din” og passer til dette navneord; hele navneordsgruppen er det, der skal fås tilbage. Eksempel: Ich brauche mehr Energie. — “Jeg har brug for mere energi.” zurückzubekommen betyder “at få tilbage” eller “at genvinde”. Det hører sammen med det adskillelige verbum zurückbekommen, hvis grundbetydning er “få tilbage”. Når et zu-infinitiv dannes af et adskilleligt verbum, sættes zu mellem forstavelsen og resten: zurückzubekommen. Eksempel: Sie versucht, ihre Ruhe zurückzubekommen. — “Hun prøver at få sin ro tilbage.” Konstruktionen um ... zurückzubekommen angiver formålet med noget: “for at få ... tilbage”. ein kleiner, aber hilfreicher Schritt er derfor “et lille, men nyttigt skridt”, og deine Energie zurückzubekommen er “at få din energi tilbage”. Hele sætningen betyder: “Det er et lille, men nyttigt skridt på vejen til at få din energi tilbage.”