En gåtur som en nyttig pause | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich kann mich nicht entscheiden, welche Version des Designs besser funktioniert.

   Jeg kan ikke beslutte, hvilken version af designet der fungerer bedst.

   Ich kann

   jeg kan

   mich

   mig

   nicht

   ikke

   entscheiden

   beslutte

   welche

   hvilken

   Version

   version

   Designs

   designets

   besser

   bedre

   funktioniert

   fungerer

   Uddybende forklaring

   Ich kann: Her er kann nutidsformen af können i 1. person ental: ich kann = “jeg kan”. Med et andet udsagnsords infinitiv udtrykker können mulighed eller evne; infinitiven står normalt sidst i hovedsætningen: Ich kann warten. = “Jeg kan vente.” mich: mich er 1. persons entalsform som akkusativpronomen, “mig”. Sammen med entscheiden danner det den refleksive konstruktion sich entscheiden = “at beslutte sig”. Formen følger subjektet: ich entscheide mich, men du entscheidest dich. nicht: nicht nægter her beslutningen som helhed: taleren kan ikke beslutte sig. Det betyder ikke “ingen” foran et navneord; til det bruges normalt kein/keine, for eksempel Ich habe keine Zeit. = “Jeg har ikke tid.” entscheiden: Dette er infinitiven af entscheiden, “beslutte”. I den faste konstruktion sich entscheiden bruges et refleksivt pronomen: Sie entscheidet sich. = “Hun beslutter sig.” Her står infinitiven efter kann, fordi können er et modalverbum. welche: welche betyder her “hvilken” og står foran et navneord. Det bøjes efter det navneord, det bestemmer, og efter dets grammatiske funktion. I welche Version er Version ental, femininum og subjekt i det indlejrede spørgsmål, derfor formen welche; sammenlign for eksempel welcher Entwurf = “hvilket udkast” og welches Ergebnis = “hvilket resultat”. Version: Version er et feminint navneord, “version”. Flertal er Versionen: zwei Versionen = “to versioner”. I den faste sætning er Version ental og betegner den version, som fungerer bedre. Designs: Designs er genitiv ental af das Design, altså “designets”. Genitiv viser her tilhørsforholdet i die Version des Designs = “designets version” eller mere naturligt “versionen af designet”. Genitivformen er des Designs; Design er et intetkønsord, og det tilføjer her endelsen -s. besser: besser er komparativ af gut: gut – besser – am besten = “god – bedre – bedst”. Her sammenlignes versionernes funktion; den indlejrede betydning er, hvilken version der fungerer bedre, i den faste oversættelse gengivet som “fungerer bedst”. funktioniert: funktioniert er nutidsformen af funktionieren i 3. person ental: “fungerer”. Subjektet er welche Version, så verbet står i ental: Die Version funktioniert. = “Versionen fungerer.” I det indlejrede spørgsmål står det finitte verbum til sidst, som det ofte gør i en tysk ledsætning: welche Version ... besser funktioniert. Hele sætningen bygges sådan: Ich kann mich nicht entscheiden betyder “Jeg kan ikke beslutte mig”. Derefter specificerer det indlejrede spørgsmål, hvad beslutningen gælder: welche Version des Designs besser funktioniert — “hvilken version af designet der fungerer bedst”. Samlet bliver betydningen: “Jeg kan ikke beslutte, hvilken version af designet der fungerer bedst.”

2. Lass uns ein paar Minuten nach draußen gehen und darüber sprechen.

   Lad os gå udenfor et par minutter og tale det igennem.

   Lass uns

   Lad os

   ein paar

   et par

   Minuten

   minutter

   nach draußen

   udenfor

   gehen

   gå

   darüber sprechen

   tale om det

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en uformel opfordringskonstruktion med imperativformen Lass af lassen og pronomenet uns: “lad os …”. Den bruges til at foreslå, at taleren og mindst én anden person gør noget sammen. Ved uformel tiltale til flere personer hedder konstruktionen Lasst uns …; ved formel tiltale hedder den Lassen Sie uns …. ein paar betyder “et par” eller mere løst “nogle få”. Det angiver en lille, ubestemt mængde, ikke nødvendigvis præcis to. Eksempel: Ich brauche ein paar Minuten. — “Jeg har brug for et par minutter.” Minuten er flertalsformen af die Minute, “minut”. Formen står her i flertal, fordi ein paar bruges sammen med flere minut-enheder. Ental er eine Minute; flertal er Minuten. nach draußen angiver bevægelse i retning af et sted udenfor: “udenfor” eller “ud”. nach bruges her sammen med draußen for at markere retningen, ikke blot en placering. Sammenlign Wir sind draußen. — “Vi er udenfor.” Her beskriver draußen placeringen, mens nach draußen gehen beskriver bevægelsen derud. gehen er infinitiven af gehen, “at gå”. Efter Lass uns står den foreslåede handling i infinitiv: Lass uns gehen — “Lad os gå.” I den faste sætning er gehen den første handling, og den næste infinitiv er forbundet med und. darüber sprechen betyder her “tale om det” eller “tale det igennem”. sprechen er infinitiven af sprechen, “at tale”, og darüber er et pronominaladverbium, der henviser til det emne, som personerne skal drøfte. I den givne sammenhæng er emnet den sag, der hænger sammen med valget mellem designversionerne. Eksempel: Wir sprechen darüber. — “Vi taler om det.” Samlet betyder Lass uns ein paar Minuten nach draußen gehen und darüber sprechen.: “Lad os gå udenfor et par minutter og tale det igennem.” Lass uns fremsætter forslaget; ein paar Minuten angiver den korte, ubestemte varighed; nach draußen gehen er den første fælles handling; og darüber sprechen er den anden handling, forbundet med und. Konstruktionen er uformel og egner sig til en direkte opfordring til en person, man tiltaler uformelt.

3. Frische Luft könnte helfen, aber ich möchte nicht zu viel Zeit verlieren.

   Frisk luft kunne måske hjælpe, men jeg vil ikke miste for meget tid.

   Frische

   frisk

   Luft

   luft

   könnte

   kunne måske

   helfen

   hjælpe

   ich möchte

   jeg vil

   nicht

   ikke

   zu viel

   for meget

   Zeit

   tid

   verlieren

   miste

   Uddybende forklaring

   Frische beskriver her Luft og betyder “frisk”. Grundformen er frisch; endelsen -e er her den stærke bøjning for et feminint navneord i nominativ uden artikel. Der står altså ikke en underforstået bestemt artikel foran Luft. Eksempel: frische Milch — “frisk mælk”. Luft betyder “luft” og er et feminint navneord: die Luft. I denne sætning er det den ting, der muligvis kan hjælpe. Eksempel: Die Luft ist kalt. — “Luften er kold.” könnte udtrykker en mulighed: “kunne måske”. Det er Konjunktiv II-formen af können og står her i 3. person ental, fordi subjektet er Frische Luft. Formen könnte er også den samme med er, sie og es; med ich er formen ligeledes könnte, men ich er ikke subjektet i denne del af sætningen. Den står sammen med et infinitiv. Sammenlign kann — “kan” — med könnte — “kunne måske”. Eksempel: Das könnte helfen. — “Det kunne måske hjælpe.” helfen betyder “hjælpe”. Det står i infinitiv efter könnte; modalverbet bærer den bøjede form, mens helfen står sidst i sin del af sætningen. Grundformen er også helfen. Eksempel: Kannst du mir helfen? — “Kan du hjælpe mig?” ich möchte er en nyttig kombination med betydningen “jeg vil gerne” eller, som her, “jeg vil”. möchte er første person ental af den høflige ønskemåde, der hænger sammen med mögen; den udtrykker et ønske og er ikke det samme som det mere direkte will. Eksempel: Ich möchte gehen. — “Jeg vil gerne gå.” nicht betyder “ikke” og nægter her den handling, som taleren ikke ønsker at udføre. Sammen med verlieren siger det, at taleren ikke vil miste tid. zu viel betyder “for meget”. viel bruges her om en ikke-talt mængde, og zu angiver, at mængden er større end ønsket eller passende. Det er anderledes end zu viele, som bruges med et tælleligt navneord i flertal. Eksempel: zu viel Arbeit — “for meget arbejde”; zu viele Aufgaben — “for mange opgaver”. Zeit betyder “tid”. Det er et feminint navneord: die Zeit. I zu viel Zeit handler det om en ubestemt mængde tid, ikke om et bestemt antal tidsenheder. Eksempel: Wir haben wenig Zeit. — “Vi har lidt tid.” verlieren betyder “miste”. Det står i infinitiv efter möchte; den bøjede form er derfor ikke placeret på dette verbum. Eksempel: Ich will keine Zeit verlieren. — “Jeg vil ikke miste tid.” Først er Frische Luft subjektet, altså “frisk luft”. könnte helfen siger, at denne friske luft muligvis ville hjælpe. Efter aber kommer kontrasten: ich möchte nicht zu viel Zeit verlieren betyder, at taleren ikke vil miste for meget tid. Hele ytringen betyder derfor: “Frisk luft kunne måske hjælpe, men jeg vil ikke miste for meget tid.”

4. Wir können einfach um den Häuserblock gehen und uns auf die zentrale Entscheidung konzentrieren.

   Vi kan bare gå en runde om blokken og fokusere på den centrale beslutning.

   Wir können

   vi kan

   einfach

   bare; ganske enkelt

   um … gehen

   gå rundt om

   Häuserblock

   karré; boligblok

   uns … konzentrieren

   fokusere os

   zentrale

   central

   Entscheidung

   beslutning

   Uddybende forklaring

   Wir können kombinerer subjektet wir med modalverbet können. Her betyder det “vi kan” og udtrykker mulighed eller evne; den præcise intention støttes af den faste oversættelse. können er nutidsformen for wir; infinitiven efter et modalverbum står normalt sidst i den pågældende verbalkonstruktion. Eksempel: Wir können morgen kommen. — “Vi kan komme i morgen.” einfach er her et adverbium, der gør forslaget ukompliceret eller afdæmpet: “bare” eller “ganske enkelt”. Det er ikke adjektivet einfach bøjet efter et navneord; som adverbium ændrer det ikke form. Eksempel: Wir gehen einfach weiter. — “Vi går bare videre.” I um den Häuserblock gehen bruges præpositionen um sammen med den bestemte akkusativform den Häuserblock for at beskrive en bevægelse rundt om en blok. gehen er infinitiven “at gå”; efter können står den uden zu. Eksempel: Sie gehen um den Park. — “De går rundt om parken.” Häuserblock er et hankønsord: grundformen er der Häuserblock, og i denne præpositionsforbindelse står det som den Häuserblock. Ordet er et sammensat navneord, men det skal læres som ét tysk ord; det betegner her en boligkarré eller en byblok. Eksempel: Der Häuserblock ist groß. — “Karréen er stor.” uns konzentrieren er den refleksive konstruktion “at koncentrere sig”. uns er den refleksive form, der passer til subjektet wir; konzentrieren er infinitiven. Konstruktionen bruger normalt sich auf etwas konzentrieren, altså auf plus det, man retter sin opmærksomhed mod. Eksempel: Wir konzentrieren uns auf die Aufgabe. — “Vi koncentrerer os om opgaven.” zentrale er adjektivet zentral i en bøjet form. Det beskriver Entscheidung, som er hunkøn og her står i akkusativ efter auf: auf die zentrale Entscheidung. Den bestemte artikel die og den svage adjektivendelse -e viser denne kombination; zentrale er ikke en form af navneordet. Eksempel: Wir besprechen eine zentrale Frage. — “Vi drøfter et centralt spørgsmål.” Entscheidung er et hunkønsord: die Entscheidung. Det betyder en beslutning eller et valg, der er truffet. I denne sætning er det den beslutning, som koncentrationen rettes mod; Entscheidung står i akkusativ i forbindelsen auf die Entscheidung. Eksempel: Die Entscheidung ist wichtig. — “Beslutningen er vigtig.” Samlet bygges sætningen sådan op: Wir können (“vi kan”) + einfach (“bare”) + um den Häuserblock gehen (“gå rundt om boligkarréen”) + und (“og”) + uns auf die zentrale Entscheidung konzentrieren (“koncentrere os om den centrale beslutning”). Den fulde betydning er derfor: “Vi kan bare gå en runde om blokken og fokusere på den centrale beslutning.”

5. Das würde mir eine Pause geben, ohne dass ich das Problem ganz beiseitelege.

   Det ville give mig en pause, uden at jeg helt lægger problemet fra mig.

   würde

   ville

   mir

   mig

   Pause

   pause

   geben

   give

   ohne dass

   uden at

   ich

   jeg

   Problem

   problem

   ganz

   helt

   beiseitelege

   lægger til side

   Uddybende forklaring

   würde står sammen med infinitiven geben i konstruktionen würde ... geben. Det er Konjunktiv II og udtrykker her en tænkt eller foreslået mulighed: “ville give”. Mønstret kan genbruges som würde + infinitiv: Das würde helfen. – “Det ville hjælpe.” mir er dativformen af første persons pronomen og betyder “mig” som modtager eller person, der får noget. Formen er ich i nominativ og mir i dativ. I denne sætning er mir den, som får pausen, ikke den, der udfører handlingen i den efterfølgende ledsætning. eine Pause betyder “en pause”. Pause er et feminint substantiv: die Pause, eine Pause, flertal Pausen. Artiklen eine markerer her den ubestemte form, men forklarer ikke i sig selv et bestemt antal pauser. geben betyder “give”. Her er det infinitiven efter würde. Som nyttigt mønster kan man sige jemandem etwas geben: Sie gibt mir Zeit. – “Hun giver mig tid.” Personen, der modtager noget, står i dativ, som mir gør her. ohne dass indleder en ledsætning med betydningen “uden at”. Efter dass står det finitte verbum til sidst. Mønstret ohne dass + subjekt + ... + verbum kan bruges, når subjektet i ledsætningen udfører handlingen, som ikke sker. Eksempel: Er ging, ohne dass ich ihn sah. – “Han gik, uden at jeg så ham.” ich er første persons entalspronomen i nominativ, altså subjektet i ledsætningen. Det er den talende, der i denne sætning ikke helt lægger problemet fra sig. das Problem betyder “problemet”. Problem er et intetkønssubstantiv: das Problem, flertal die Probleme. I den faste sætning står das Problem som genstand for beiseitelege. ganz betyder her “helt” eller “fuldstændigt”. Det begrænser handlingen beiseitelege: problemet lægges ikke helt til side. Det betyder ikke nødvendigvis, at intet af problemet lægges til side. beiseitelege kommer af det adskillelige verbum beiseitelegen, “at lægge til side”. I en hovedsætning deles verbet normalt: Ich lege das Problem beiseite. I ledsætningen står den samlede form til sidst: ..., ohne dass ich das Problem beiseitelege. Formen beiseitelege er her præsens, første person ental, og subjektet ich bestemmer personen. Verbet kan bruges både konkret og billedligt; her er betydningen billedlig: at lade problemet ligge eller midlertidigt ikke beskæftige sig med det. Samlet er strukturen Das würde mir eine Pause geben – “Det ville give mig en pause”. Das fungerer som subjekt for würde ... geben; den præcise reference fremgår ikke yderligere af den faste sætning. Derefter præciserer ohne dass ich das Problem ganz beiseitelege, at pausen kan opstå, uden at den talende fuldstændigt lægger problemet fra sig. Hele betydningen er derfor: “Det ville give mig en pause, uden at jeg helt lægger problemet fra mig.”

6. Manchmal fühlt sich die Entscheidung leichter an, wenn man sich bewegt.

   Nogle gange føles beslutningen lettere, når man bevæger sig.

   Manchmal

   nogle gange

   fühlt sich … an

   føles

   die Entscheidung

   beslutningen

   leichter

   lettere

   wenn

   når

   man

   man

   sich bewegt

   bevæger sig

   Uddybende forklaring

   Manchmal betyder “nogle gange” og angiver, at udsagnet gælder ved nogle lejligheder, ikke hele tiden. Eksempel: Manchmal arbeite ich zu Hause. — “Nogle gange arbejder jeg hjemme.” fühlt sich ... an er den adskillelige konstruktion sich anfühlen, “at føles”. I hovedsætningen står fühlt tidligt, mens an står til sidst. Formen fühlt er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er die Entscheidung. sich anfühlen bruges til en oplevet eller sanset egenskab: Der Plan fühlt sich gut an. — “Planen føles god.” die Entscheidung betyder “beslutningen”. Grundformen er die Entscheidung; her er die den bestemte artikel, og substantivet er ental. Eksempel: Die Entscheidung ist wichtig. — “Beslutningen er vigtig.” leichter betyder her “lettere” og er komparativformen af leicht (“let”). Rækken er leicht — leichter — am leichtesten: “let” — “lettere” — “lettest”. I denne sætning beskriver leichter, hvordan beslutningen opleves; der nævnes ikke, hvad den sammenlignes med. Eksempel: Diese Aufgabe ist leichter. — “Denne opgave er lettere.” wenn indleder her en tidsledsætning med betydningen “når”. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst, hvilket forklarer placeringen af bewegt i wenn man sich bewegt. Eksempel: Ich lese, wenn ich Zeit habe. — “Jeg læser, når jeg har tid.” man er et ubestemt pronomen, der betyder “man” eller “en” og ikke identificerer en bestemt person. Det tager verbumsform i 3. person ental: man ist, man kann, man bewegt sich. Det er ikke det samme som substantivet Mann (“mand”). sich bewegt kommer fra sich bewegen, “at bevæge sig”. bewegt er nutidsformen i 3. person ental, fordi subjektet er man; sich er det refleksive pronomen. Sammenlign: Ich bewege mich — “Jeg bevæger mig”; Er bewegt sich — “Han bevæger sig.” Hele sætningen samles sådan: Manchmal siger “nogle gange”, og fühlt sich die Entscheidung leichter an siger, at beslutningen opleves som lettere. Ledsætningen wenn man sich bewegt angiver tidspunktet eller situationen: “når man bevæger sig”. Den samlede betydning er: “Nogle gange føles beslutningen lettere, når man bevæger sig.”

7. Ich nehme mein Handy mit, falls wir das Mock-up überprüfen müssen.

   Jeg tager min telefon med, hvis vi får brug for at tjekke mockuppen.

   Ich

   jeg

   nehme … mit

   tager med

   mein

   min

   Handy

   mobiltelefon

   falls

   hvis

   wir

   vi

   das

   det

   Mock-up

   mockup

   überprüfen

   tjekke

   müssen

   skal

   Uddybende forklaring

   Ich er første person ental i nominativ: den, der tager noget med. Formen er et personligt pronomen; sammenlign wir, som betyder første person flertal. nehme … mit er den adskillelige konstruktion fra mitnehmen — “tage med”. I hovedsætningen står den bøjede del nehme på anden plads, mens præfikset mit står til sidst. nehme er nutid, første person ental, af nehmen; derfor passer den til Ich. Eksempel: Ich nehme einen Schirm mit. — “Jeg tager en paraply med.” mein betyder “min” her. Det er et possessivt bestemmelsesord, hvis form tilpasses det følgende navneords køn, tal og kasus. Handy er intetkøn ental, og her er det genstanden for mitnehmen i akkusativ; derfor står formen mein uden endelse. Formen betyder ikke i sig selv, at ejeren er hankøn eller hunkøn. Handy er et intetkønsnavneord: das Handy, “mobiltelefon”. I denne sætning er det den konkrete ting, der tages med. Det tyske låneord kan bøjes som andre navneord: ein Handy, zwei Handys. falls indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis” eller “i tilfælde af at”. Det præsenterer her en mulig betingelse, ikke en konstatering af, at kontrollen faktisk bliver nødvendig. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum til sidst. wir er første person flertal i nominativ: “vi”. Det er subjektet i betingelsesledsætningen og passer derfor til den finitte form müssen. das er den bestemte artikel foran Mock-up. Den markerer her intetkøn ental i akkusativ; for intetkøn er formen das den samme i nominativ og akkusativ. Artiklen betyder ikke alene “ét”. Mock-up er et intetkønsnavneord på tysk, das Mock-up, og betyder en model eller foreløbig udgave. Her er det genstanden for überprüfen. Det er dette låneords form og betydning i den faste sætning, der er relevant; det skal ikke ændres til en anden stavemåde. überprüfen er et regelmæssigt verbum i infinitiv og betyder “kontrollere” eller “tjekke”. I konstruktionen etwas überprüfen er etwas det, der kontrolleres; her er det das Mock-up. Eksempel: Wir überprüfen den Plan. — “Vi tjekker planen.” müssen er her den finitte modalform i nutid, første person flertal, af müssen. Den udtrykker nødvendighed eller behov: wir müssen überprüfen betyder “vi skal/har brug for at tjekke”. Som modalverbum står überprüfen i infinitiv, og i denne ledsætning står modalverbet til sidst: …, falls wir das Mock-up überprüfen müssen. Formen müssen er også infinitiven, men her er den finitte form identificeret af subjektet wir og ledsætningens struktur. Samlet består hovedsætningen af Ich + den adskillelige verbalkonstruktion nehme … mit: “Jeg tager min telefon med.” Betingelsesledsætningen falls wir das Mock-up überprüfen müssen tilføjer betingelsen “hvis vi får brug for at tjekke mockuppen”. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg tager min telefon med, hvis vi får brug for at tjekke mockuppen.”

8. Geh in einem ruhigen Tempo, damit daraus keine weitere Aufgabe wird.

   Gå i et roligt tempo, så det ikke bliver til endnu en opgave.

   Geh

   gå

   ruhigen

   roligt

   Tempo

   tempo

   daraus

   ud af det; deraf

   keine

   ingen

   weitere

   yderligere

   Aufgabe

   opgave

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Geh er bydeform af gehen (“at gå”) til én person. Imperativen bruger her den korte form uden pronomen: Geh langsam. betyder “Gå langsomt.” ruhigen beskriver Tempo og betyder her “roligt”. Grundformen er ruhig. Endelsen -en skyldes konstruktionen in einem ... Tempo: Tempo er intetkøn, og einem markerer dativ; efter denne bestemmer får adjektivet denne form. Tempo er et intetkønsord: das Tempo, flertal die Tempi eller også die Tempos i moderne brug. I denne sætning betyder det gåtempo eller hastighed. daraus består af da + aus og betyder bogstaveligt “ud af det” eller “deraf”. Her peger det på det, som den foregående handling kan udvikle sig til, og indgår i mønstret zu etwas werden: “blive til noget”. Det er ikke selve ordet for “opgave”. keine negerer Aufgabe og betyder her “ingen”. Det angiver ikke i sig selv et bestemt antal; det gør hele nominalgruppen negativ. Formen passer til Aufgabe, som er femininum, ental og står som subjekt for wird. weitere betyder her “yderligere” eller “endnu en” i betydningen en ekstra opgave. Grundformen er weiter; den bruges ikke her som en beskrivelse af fysisk retning. I keine weitere Aufgabe får adjektivet den svage endelse -e efter keine i femininum ental nominativ. Aufgabe betyder “opgave”. Det er et feminint substantiv: die Aufgabe; flertal er die Aufgaben. Eksempel: Das ist eine schwierige Aufgabe. — “Det er en vanskelig opgave.” wird er tredje person ental nutid af werden, “at blive”. Her bruges werden som betydningsverbum for en forandring, ikke som passivhjælpeverbum: Es wird eine Aufgabe. betyder “Det bliver til en opgave.” Sammen danner Geh in einem ruhigen Tempo en opfordring til at gå i et roligt tempo. damit indleder en formålsledsætning, og daraus keine weitere Aufgabe wird betyder “så det ikke bliver til endnu en opgave”. Hele sætningen betyder derfor: “Gå i et roligt tempo, så det ikke bliver til endnu en opgave.”

9. Nach einem kurzen Spaziergang können wir zurückkommen und eine Richtung wählen.

   Efter en kort gåtur kan vi komme tilbage og vælge én retning.

   Nach

   efter

   kurzen

   kort

   Spaziergang

   gåtur

   können wir

   kan vi

   zurückkommen

   komme tilbage

   Richtung

   retning

   wählen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Nach betyder her “efter” og angiver tidspunktet for det, der følger. Som tidspræposition står nach her sammen med dativ: nach einem ... Spaziergang. Den kan også bruges i andre tidsudtryk, fx nach dem Essen = “efter maden”. kurzen beskriver Spaziergang og betyder “kort”. Grundformen er adjektivet kurz; i einem kurzen Spaziergang får det endelsen -en, fordi adjektivet står efter den ubestemte artikel einem i dativ maskulinum. Sammenlign ein kurzer Spaziergang = “en kort gåtur” og mit einem kurzen Spaziergang = “med en kort gåtur”. Det er kurz, ikke substantivet, der bøjes her. Spaziergang er et hankønsord, der Spaziergang, med betydningen “gåtur”. I einem ... Spaziergang står substantivet i dativ efter nach, men substantivet ændrer ikke sin form i dativ singularis. Et nyttigt mønster er ein Spaziergang → mit einem Spaziergang. können wir betyder “kan vi”. können er modalverbet können og står her i 1. person flertal sammen med wir. Det udtrykker mulighed eller evne; i denne sætning er meningen, at det er muligt for “vi” at komme tilbage og vælge. Ved et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i helsætningen: Wir können warten = “Vi kan vente”. zurückkommen betyder “komme tilbage”. Det er infinitiven af det adskillelige verbum zurückkommen; i denne konstruktion står infinitiven samlet til sidst efter können: Wir können zurückkommen. I en sætning uden modalverb kan forstavelsen skilles: Wir kommen zurück = “Vi kommer tilbage”. Richtung betyder “retning”. Grundformen er die Richtung. I eine Richtung står substantivet i ental og akkusativ, fordi det er genstand for wählen; den ubestemte artikel eine passer her til det feminine substantiv i denne form. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal i den danske betydning. Et genbrugeligt mønster er eine Richtung wählen = “vælge en retning”. wählen betyder “vælge”. Her står det i infinitiv efter modalverbet können, så det er ikke bøjet efter wir: wir können ... wählen. I nutid uden modalverb ville man have Wir wählen eine Richtung = “Vi vælger en retning”. Samlet består sætningen af tidsleddet Nach einem kurzen Spaziergang (“efter en kort gåtur”), modalverbet med subjektet können wir, og to infinitiver for de mulige handlinger: zurückkommen und eine Richtung wählen. Hele betydningen er derfor: “Efter en kort gåtur kan vi komme tilbage og vælge én retning.”

10. Eine kurze Pause könnte uns vielleicht eine weitere Stunde des Grübelns ersparen.

    En kort pause kunne måske spare os for endnu en times overtænkning.

    kurze

    kort

    Pause

    pause

    könnte

    kunne

    uns

    os

    vielleicht

    måske

    weitere

    yderligere; en mere

    Stunde

    time

    Grübelns

    overtænkning

    ersparen

    spare for

    Uddybende forklaring

    kurze beskriver her Pause: kort. Grundformen er kurz; endelsen -e viser, at adjektivet står foran det feminine substantiv Pause efter den ubestemte artikel eine. Eksempel: ein kurzer Weg = en kort vej. Her er kurze ikke en form af Pause. Pause betyder en pause eller et ophold. Det er et feminint substantiv: die Pause, eine Pause. I sætningen er det den ting, der foreslås som en mulig hjælp. könnte er Konjunktiv II-formen af können og betyder her "kunne" i betydningen en mulig eller tænkt mulighed. Det er ikke den almindelige nutidsform kann; könnte gør udsagnet mere hypotetisk eller forsigtigt. Eksempel: Das könnte helfen. = Det kunne hjælpe. uns er første person flertal som pronomen i dativ: "os". Her er uns den gruppe, der kan blive sparet for noget. Formen er den samme i akkusativ og dativ, men funktionen afgøres af konstruktionen. I jemandem etwas ersparen står personen i dativ. vielleicht betyder "måske" og markerer, at muligheden ikke fremstilles som sikker. Det ændrer ikke selve handlingen, men talerens sikkerhed om den. weitere betyder her "yderligere" eller "en mere". Grundformen er weiter; i eine weitere Stunde bøjes adjektivet efter det feminine substantiv Stunde og den ubestemte artikel eine. Det betyder ikke nødvendigvis, at en bestemt tidligere time allerede er identificeret; her angiver det en ekstra time i forhold til den relevante mængde tid. Stunde betyder "time" som tidsenhed. Det er et feminint substantiv: die Stunde. I eine weitere Stunde er det den tid, som kan blive sparet. Eksempel: Ich warte eine Stunde. = Jeg venter en time. Grübelns er genitivformen af det nominaliserede infinitivsubstantiv das Grübeln, "det at gruble" eller "overtænkning". Endelsen -s i des Grübelns markerer genitiv. Her beskriver genitiven, hvilken slags time der er tale om: en time med overtænkning. Den er ikke en bøjet form af Stunde. ersparen betyder "spare nogen for noget". Det er infinitiven af verbet ersparen, og den bruges her sammen med modalverbet könnte; derfor står den til sidst. Et nyttigt mønster er jemandem etwas ersparen: Die Pause erspart uns Zeit. = Pausen sparer os for tid. Personen står i dativ (uns), mens det, man spares for, står i akkusativ (eine weitere Stunde des Grübelns). Samlet bygges sætningen sådan op: Eine kurze Pause er det mulige middel, könnte gør udsagnet hypotetisk, og uns vielleicht angiver, hvem der muligvis får fordel af det, og hvor usikkert det er. eine weitere Stunde des Grübelns er det, man kan blive sparet for, mens ersparen samler konstruktionen. Den samlede betydning er: "En kort pause kunne måske spare os for endnu en times overtænkning."