Et privat telefonopkald i pausen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich muss in der Pause einen privaten Anruf machen.

   Jeg er nødt til at foretage et privat opkald i pausen.

   Ich muss

   jeg er nødt til

   Pause

   pause

   privaten

   privat

   Anruf

   opkald

   machen

   foretage

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her, at taleren er nødt til at gøre noget. müssen er grundformen for dette modalverb; muss er nutidsformen i 1. person ental, mens for eksempel du musst betyder »du er nødt til«. Et eksempel: Ich muss arbeiten. — »Jeg er nødt til at arbejde.« Modalverbet står sammen med machen til sidst i sætningen. in der Pause betyder »i pausen«. Pause er et feminint navneord, og efter in ved en placering eller tidsramme bruges her dativ: der Pause. Den ubestemte form er eine Pause; i flertal er det Pausen. Eksempel: Wir sprechen in der Pause. — »Vi taler i pausen.« privaten beskriver Anruf og betyder her »privat«. Grundformen er adjektivet privat. Endelsen -en i privaten skyldes kombinationen med den ubestemte artikel einen og det maskuline navneord Anruf i akkusativ: einen privaten Anruf. Det er altså adjektivet privat, ikke navneordet, der har formen privaten. Eksempel: Sie führt ein privates Gespräch. — »Hun har en privat samtale.« Anruf betyder »opkald«, især et telefonopkald. Det er et maskulint navneord; grundformen med bestemt artikel er der Anruf, og her står det som Anruf efter einen. Et nært beslægtet, men ikke identisk, ord er anrufen, »at ringe til«. Eksempel: Ich bekomme einen Anruf. — »Jeg får et opkald.« machen betyder her »foretage« i forbindelsen einen Anruf machen, »foretage et opkald«. Grundformen machen står i infinitiv, fordi den følger modalverbet muss; i en hovedsætning står denne infinitiv til sidst. Eksempel: Ich muss einen Termin machen. — »Jeg er nødt til at lave en aftale.« Samlet bliver strukturen Ich muss + tidsudtrykket in der Pause + genstandsleddet einen privaten Anruf + infinitiven machen: »Jeg er nødt til at foretage et privat opkald i pausen.« Sætningen angiver nødvendighed, hvad der skal foretages, og hvornår det skal ske.

2. Nimm den ruhigen Flur, wenn das Thema sensibel ist.

   Brug den stille gang, hvis emnet er følsomt.

   Nimm

   brug

   ruhigen

   stille

   Flur

   gang

   wenn

   hvis

   Thema

   emne

   sensibel

   følsomt

   Uddybende forklaring

   Nimm betyder her “brug” og er imperativ af nehmen (“tage”). Formen Nimm bruges til at henvende sig direkte til én person i ental; den betyder ikke nødvendigvis kun fysisk “tag”. I denne sætning passer den derfor til en opfordring om at vælge eller benytte noget. Eksempel: Nimm den Schlüssel. — “Tag nøglen.” ruhigen beskriver Flur og betyder her “stille” eller “rolig”. Grundformen er adjektivet ruhig; ruhigen er den bøjede form foran det maskuline akkusativiske navneord Flur efter den bestemte artikel den. Sammenlign: der ruhige Flur — “den stille gang” (nominativ) og den ruhigen Flur — “den stille gang” (akkusativ). Det er adjektivet ruhigen, ikke navneordet, der bærer denne endelse. Flur er et hankønsnavneord og betyder her “gang” eller “korridor”. Med den står det som genstand for Nimm: den, der skal bruges, er gangen. Eksempel: Der Flur ist ruhig. — “Gangen er stille.” wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder her “hvis”. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst. Det er derfor ist, der afslutter ledsætningen. Mønstret kan genbruges som Wenn X ..., ... — “Hvis X ..., ...”. Thema betyder “emne” og står her som subjekt i ledsætningen: det er emnet, der beskrives som følsomt. Formen das Thema viser, at ordet er intetkøn i ental; i denne formulering står det i nominativ. Eksempel: Das Thema ist wichtig. — “Emnet er vigtigt.” sensibel betyder her “følsomt”. Det er et adjektiv efter ist, altså et prædikativt adjektiv, og derfor får det ingen endelse: Das Thema ist sensibel. Det beskriver Thema og har ikke samme attributive bøjning som ruhigen i den ruhigen Flur. Samlet er Nimm den ruhigen Flur en direkte opfordring til at bruge den stille gang. wenn das Thema sensibel ist angiver betingelsen: “hvis emnet er følsomt”. Hele betydningen er derfor: “Brug den stille gang, hvis emnet er følsomt.”

3. Ich möchte die Leute, die noch arbeiten, nicht stören.

   Jeg vil ikke forstyrre de mennesker, der stadig arbejder.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   Leute

   mennesker; folk

   noch

   stadig; endnu

   arbeiten

   arbejde

   nicht

   ikke

   stören

   forstyrre

   Uddybende forklaring

   Ich möchte: Her betyder det “jeg vil gerne” og udtrykker et ønske på en høflig eller afdæmpet måde. möchte er 1. person ental i konjunktiv II af mögen; den høflige ønskeform har blandt andet rækken ich möchte, wir möchten, sie möchten. Det efterfølgende hovedverbum står i infinitiv sidst i hovedsætningen. Eksempel: Ich möchte lernen. — “Jeg vil gerne lære.” Leute: Dette er et substantiv for “mennesker” eller “folk” og bruges normalt om flere personer. Det står her efter artiklen die, som markerer den bestemte gruppe: “de mennesker/folk”. Eksempel: Die Leute warten. — “Folkene venter.” noch: Her betyder det “stadig” og viser, at arbejdet fortsætter på det omtalte tidspunkt. Det kan også betyde “endnu” i andre sammenhænge, men i denne sætning passer fortsat aktivitet bedst. arbeiten: Infinitiven betyder “arbejde”. I den indskudte beskrivende del die noch arbeiten er die relativpronomenet, der henviser til die Leute, og arbeiten står sidst, som det almindelige verballed i en tysk relativsætning. Eksempel: Die Menschen, die hier arbeiten, sind freundlich. — “De mennesker, der arbejder her, er venlige.” nicht: Dette er nægtelsen “ikke”. Her står den foran stören, så det er handlingen “forstyrre”, der nægtes. Sammenlign: Ich störe sie. — “Jeg forstyrrer dem.” og Ich störe sie nicht. — “Jeg forstyrrer dem ikke.” stören: Verbet betyder “forstyrre”. Den observerede form er infinitiv efter möchte; en bøjet form i nutid er for eksempel ich störe — “jeg forstyrrer”. Samlet er Ich möchte ... nicht stören mønstret “Jeg vil gerne lade være med at ... forstyrre”, som naturligt gengives på dansk som “Jeg vil ikke ... forstyrre”. Objektet er die Leute, og relativsætningen die noch arbeiten præciserer, hvilke mennesker der menes: dem, der stadig arbejder. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg vil ikke forstyrre de mennesker, der stadig arbejder.”

4. Das Meeting beginnt bald wieder, also halte es kurz, wenn du kannst.

   Mødet starter snart igen, så hold det kort, hvis du kan.

   Meeting

   møde

   beginnt

   begynder

   bald

   snart

   wieder

   igen

   also

   så

   halte

   hold

   es

   det

   kurz

   kort

   wenn du kannst

   hvis du kan

   Uddybende forklaring

   Meeting er et tysk låneord, der her betyder “møde”. Det er et intetkønsord: das Meeting, flertal die Meetings. I tysk skrives substantiver med stort begyndelsesbogstav. beginnt kommer fra grundformen beginnen og betyder her “begynder”. Formen er nutid, 3. person ental: das Meeting beginnt. Grundformen har vokalskifte i nogle former: beginnen – du beginnst – er/sie/es beginnt. bald betyder “snart”. Det angiver, at begyndelsen forventes i nær fremtid. Eksempel: Der Zug kommt bald. – “Toget kommer snart.” wieder betyder “igen” og viser, at begivenheden gentages eller vender tilbage. bald wieder betyder derfor “snart igen”. wieder ændrer ikke form efter et navneord. also betyder her “så” eller “derfor” og forbinder oplysningen med den følgende anmodning. Det er ikke det samme som auch (“også”). halte er en bydeform af halten, “at holde”. Den er rettet til du; bydeformen kan være halt eller halte. I andre former ses for eksempel du hältst og er hält. Her er halte en direkte opfordring til at begrænse noget. es er et personligt stedord i intetkøn, akkusativ, og betyder her “det”. Den konkrete referent kan ikke fastslås entydigt ud fra de faste tekster alene. I halte es kurz er es objektet for halte. kurz betyder her “kort” og beskriver, hvordan noget skal holdes: etwas kurz halten betyder “at holde noget kort”. Formen kurz er her en adverbiel brug, ikke en bøjning af Meeting. Som adjektiv kan man for eksempel sige ein kurzer Text – “en kort tekst”. wenn du kannst betyder “hvis du kan”. wenn indleder en betingelsessætning, og du kannst bruger können, “at kunne”. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst: wenn du kannst; kannst er 2. person ental af können. Her gør betingelsen anmodningen mindre absolut: den gælder, hvis modtageren er i stand til det. Samlet består sætningen af oplysningen Das Meeting beginnt bald wieder (“Mødet begynder snart igen”), forbindelsen also (“så”) og opfordringen halte es kurz (“hold det kort”), begrænset af wenn du kannst (“hvis du kan”). Hele betydningen er: “Mødet starter snart igen, så hold det kort, hvis du kan.”

5. Wenn ich nicht genau pünktlich zurück bin, könntest du dann mitverfolgen, was ich verpasse?

   Hvis jeg ikke er tilbage præcis til tiden, kan du så holde styr på det, jeg går glip af?

   Wenn

   hvis

   nicht

   ikke

   genau

   præcis

   pünktlich

   til tiden

   zurück bin

   er tilbage

   könntest du

   kan du

   dann

   så

   mitverfolgen

   holde styr på

   verpasse

   går glip af

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder her en betingelsessætning: “hvis …”. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Eksempel: Wenn ich Zeit habe, komme ich. — “Hvis jeg har tid, kommer jeg.” nicht laver nægtelsen. Her nægtes hele situationen genau pünktlich zurück bin: personen er altså ikke tilbage præcis til det aftalte tidspunkt. Placeringen af nicht kan ændre, hvad der fremhæves, så den bør ikke automatisk forstås som en nægtelse af kun ét enkelt ord. genau betyder her “præcis” og præciserer graden af punktlighed. Det kan også bruges til at bekræfte noget: Genau! — “Præcis!” pünktlich er et beskrivende adjektiv, “punktlig” eller i denne sammenhæng “til tiden”. Det beskriver, om tidspunktet overholdes; genau gør tidspunktet endnu mere præcist. Det er ikke selve verbet, der betyder “at komme tilbage”. zurück bin: zurück betyder “tilbage”, mens bin er første person ental af sein (“at være”). Formen bin viser altså “jeg er”; den ændres ikke, fordi zurück står ved siden af. I ledsætningen står bin til sidst: ich bin zurück bliver til ich ... zurück bin. könntest du består af du (“du”) og könntest, anden person ental af können i Konjunktiv II. Her bruges formen til en forsigtig eller høflig mulighedsanmodning: “kunne du …?” Den er ikke den almindelige nutidsform du kannst (“du kan”). Eksempel: Könntest du warten? — “Kunne du vente?” dann betyder her “så” og knytter anmodningen til betingelsen: hvis den første situation indtræffer, følger spørgsmålet om, hvad modtageren så kan gøre. mitverfolgen er et sammensat, separabelt verbum med grundformen mitverfolgen. Det betyder at følge noget løbende eller holde styr på det. Efter modalverbet könntest står det som infinitiv uden zu, og derfor står hele formen samlet sidst i hovedsætningen. I en almindelig hovedsætning kan den foranstillede del skilles ad: Du verfolgst das Gespräch mit. — “Du følger samtalen.” verpasse er første person ental af verpassen i nutid: ich verpasse — “jeg går glip af”. Her beskriver det, hvad taleren ikke får med, mens taleren er væk; det er ikke modtageren, der går glip af noget. Eksempel: Ich verpasse den Anfang. — “Jeg går glip af begyndelsen.” was ich verpasse er en underordnet indholdsenhed, der betyder “det, jeg går glip af”. was henviser her til det, som taleren ikke får med, uden at en bestemt enkelt genstand behøver at være navngivet. I denne ledsætning står det finitte verbum verpasse sidst. Samlet bygges sætningen sådan op: Wenn ... zurück bin angiver betingelsen “hvis jeg ikke er tilbage præcis til tiden”; könntest du dann ... mitverfolgen er den høflige anmodning “kan/kunne du så holde styr på”; og was ich verpasse angiver indholdet, nemlig “det, jeg går glip af”. Hele meningen er: “Hvis jeg ikke er tilbage præcis til tiden, kan du så holde styr på det, jeg går glip af?”

6. Das kann ich machen, aber schreib mir, wenn der Anruf länger dauert.

   Det kan jeg godt, men send mig en besked, hvis opkaldet varer længere.

   Das

   det

   kann ich

   kan jeg

   machen

   gøre

   schreib mir

   skriv til mig

   wenn

   hvis

   Anruf

   opkald

   länger

   længere

   dauert

   varer

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og henviser til den handling, der tales om. Som demonstrativt pronomen kan das henvise til en allerede nævnt sag eller handling; den konkrete henvisning støttes af konteksten og den faste danske oversættelse. Det er ikke her det bestemte kendeord foran et navneord. kann ich består af den bøjede modalverbform kann og subjektet ich. kann er 1. person ental af können, “at kunne”. I denne sætning udtrykker formen mulighed eller evne: “jeg kan”. Modalverbet står på anden plads i hovedsætningen, mens det andet verbum kommer til sidst. Sammenlign: Ich kann kommen. — “Jeg kan komme.” machen er infinitiv af machen, “at gøre/lave”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ich kann das machen. — “Jeg kan gøre det.” Her bidrager machen med selve handlingen, mens kann angiver muligheden. schreib mir er en opfordring: “skriv til mig”. schreib er imperativ ental af schreiben, “at skrive”, og mir er dativformen “til mig”. Imperativen er rettet til én person i uformel tiltale. I mere formel tiltale bruges en anden konstruktion, fx Schreiben Sie mir. — “Skriv til mig.” wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder her “hvis”. Det angiver den betingelse, der skal være opfyldt: Wenn du Zeit hast, schreib mir. — “Hvis du har tid, så skriv til mig.” I en tysk wenn-ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst. Anruf er navneordet “opkald”. Den fulde form i teksten er der Anruf; der viser blandt andet maskulint grammatisk køn i ental, men kønnet er en egenskab ved navneordet og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Et nyttigt eksempel er Der Anruf kommt später. — “Opkaldet kommer senere.” länger betyder “længere” og er komparativ af lang, “lang”. Her angiver det, at opkaldets varighed overstiger en sammenligningsvarighed, uden at denne varighed er angivet i sætningen. Kæden er lang – länger – am längsten (“lang – længere – længst”), selv om superlativformen ikke bruges i den faste sætning. dauert betyder her “varer”. Det er 3. person ental af dauern, “at vare”; subjektet er der Anruf, så verbet står i ental. Der Anruf dauert lange. betyder “Opkaldet varer længe”, mens Der Anruf dauert länger. betyder “Opkaldet varer længere”. Samlet er opbygningen Das kann ich machen (“Det kan jeg gøre”), efterfulgt af aber (“men”) og opfordringen schreib mir. Betingelsesleddet wenn der Anruf länger dauert betyder “hvis opkaldet varer længere”. Hele ytringen betyder derfor: “Det kan jeg godt, men skriv til mig, hvis opkaldet varer længere.”

7. Das mache ich. Ich sollte vor dem nächsten Punkt auf der Tagesordnung zurück sein.

   Det gør jeg. Jeg burde være tilbage før næste punkt på dagsordenen.

   Das

   det

   mache

   gør

   ich

   jeg

   sollte

   burde

   vor

   før

   nächsten

   næste

   Punkt

   punkt

   Tagesordnung

   dagsorden

   zurück sein

   være tilbage

   Uddybende forklaring

   Das står først og fungerer her som et demonstrativt pronomen med betydningen "det"—det, der henvises til, er den aftalte handling, men den konkrete handling er ikke navngivet i sætningen. Placeringen først gør handlingen til emnet, som mache ich derefter kommenterer. mache er 1. person ental i nutid af machen ("gøre/lave"). Her betyder det "gør". Eksempel: Das mache ich morgen. — "Det gør jeg i morgen." Formen mache viser taleren som den handlende; ich er grundformen for "jeg". ich er 1. person ental og er den, der udfører handlingen. I tysk kan subjektet stå efter verbet, når noget andet står først: Das mache ich har samme grunddele som Ich mache das, men den første version fremhæver Das. Das mache ich er derfor en genbrugelig struktur: Das + verb i 1. person + ich — "Det gør jeg." Den kan bruges som en kort bekræftelse af en handling uden at gentage hele handlingen. „sollte“ er 1. og 3. person ental i præteritum af modalverbet sollen. I denne sætning udtrykker det en forventet eller ønsket forpligtelse med en vis usikkerhed, svarende til "burde". Det er ikke nutidsformen soll; sammenlign Ich soll zurück sein ("Jeg skal være tilbage") med Ich sollte zurück sein ("Jeg burde være tilbage"). Modalverbet står før den infinitte verbgruppe, som afslutter ledsætningen eller helsætningen. vor betyder her "før" i tidslig betydning. I vor dem nächsten Punkt står det med dativ: dem er den bestemte artikel, og nächsten er den bøjede form af adjektivet nächst-. nächsten beskriver Punkt som det næste punkt i rækken; endelsen skyldes den maskuline entalsform i dativ, ikke selve betydningen "næste". Punkt er et hankønsord: der Punkt, flertal die Punkte. Her betyder det et punkt eller en post på en dagsorden. Eksempel: Wir besprechen den nächsten Punkt. — "Vi drøfter det næste punkt." Her viser den akkusativ, fordi Punkt er genstand for besprechen. auf der Tagesordnung betyder samlet "på dagsordenen". Tagesordnung er et hunkønsord: die Tagesordnung; efter det stedlige auf bruges dativ i denne betydning, derfor der Tagesordnung. Udtrykket afgrænser, hvilket Punkt der menes: punktet på dagsordenen. Tagesordnung betyder "dagsorden" og bruges om rækken af emner, der skal behandles. Et beslægtet, men ikke identisk ord er Tagesordnungspunkt, "dagsordenspunkt"; i den faste sætning er det i stedet Punkt, der står sammen med auf der Tagesordnung. zurück sein betyder "være tilbage" og beskriver den tilstand, taleren forventer at være i. zurück er et adverbium, mens sein er infinitiven af "være". Eksempel: Ich bin um drei Uhr zurück. — "Jeg er tilbage klokken tre." Efter modalverbet bliver sein stående i infinitiv: Ich sollte um drei Uhr zurück sein. — "Jeg burde være tilbage klokken tre." Hele anden sætning samles sådan: Ich sollte angiver, at taleren forventer eller bør være i en bestemt tilstand; vor dem nächsten Punkt auf der Tagesordnung angiver tidsgrænsen; og zurück sein angiver tilstanden. Den samlede betydning er: "Jeg burde være tilbage før næste punkt på dagsordenen."

8. Der erste Teil nach der Pause ist nur ein kurzes Update.

   Den første del efter pausen er bare en kort opdatering.

   erste

   første

   Teil

   del

   nach

   efter

   Pause

   pause

   ist

   er

   nur

   bare

   kurzes

   kort

   Update

   opdatering

   Uddybende forklaring

   erste betyder her “første” og er en ordinalform, altså et talord, der angiver rækkefølge. Grundformen er erst; i der erste Teil får adjektivet endelsen -e, fordi Teil er hankøn ental i nominativ, og den bestemte artikel der allerede viser disse grammatiske oplysninger. Sammenlign: der zweite Teil = “den anden del”. Teil betyder “del” og er hankøn: der Teil. Flertal er die Teile. Her er Teil hovedet i subjektet Der erste Teil nach der Pause, altså den del, der beskrives som den første. nach betyder her “efter” i tidsudtrykket nach der Pause. Ved denne brug styrer nach dativ. Derfor står Pause ikke i grundformen med artikel die, men som der Pause: die Pause (nominativ) → der Pause (dativ). Et genbrugeligt eksempel er nach dem Essen = “efter maden”. Pause betyder “pause” og er hunkøn: die Pause. I den faste sætning betegner nach der Pause tidspunktet efter pausen; det præciserer, hvilken del der menes. Et enkelt eksempel er Die Pause ist kurz. = “Pausen er kort.” ist er 3. person ental nutid af sein (“at være”): sein – ist. Det forbinder subjektet Der erste Teil med beskrivelsen nur ein kurzes Update. Her er betydningen “er”, ikke en selvstændig handling. nur betyder “bare” eller “kun” og begrænser udsagnet. Her siger det, at den første del efter pausen kun er en kort opdatering. I Ich habe nur zehn Minuten. betyder nur tilsvarende “kun” og begrænser mængden. kurzes er den bøjede form af adjektivet kurz (“kort”). Det beskriver Update, som her er intetkøn ental: das Update. Efter den ubestemte artikel ein får adjektivet i ein kurzes Update endelsen -es; hele navneordsgruppen står som beskrivelse efter ist, altså i nominativ, ikke akkusativ. Sammenlign ein kurzer Teil med hankøn og eine kurze Pause med hunkøn. Update betyder “opdatering” og bruges som et intetkønsord: das Update. I denne sætning er det den navneordsgruppe, der beskriver, hvad den første del er. Flertalsformen er Updates. Et eksempel er Das Update ist kurz. = “Opdateringen er kort.” Samlet består sætningen af subjektet Der erste Teil nach der Pause (“den første del efter pausen”), verbet ist og beskrivelsen nur ein kurzes Update (“bare en kort opdatering”). Den samlede betydning er derfor: “Den første del efter pausen er bare en kort opdatering.”

9. Das hilft. Ich gehe jetzt nach draußen.

   Det hjælper. Jeg går udenfor nu.

   Das

   det

   hilft

   hjælper

   Ich

   jeg

   gehe

   går

   jetzt

   nu

   nach draußen

   udenfor

   Uddybende forklaring

   Das står her som subjekt og betyder “det”. Som selvstændigt stedord peger det på noget, der allerede er forståeligt i situationen; den faste oversættelse identificerer ikke præcist, hvad “det” er. Formen er neutrum ental, men et stedord af denne type kan have andre former, når grammatisk køn eller tal kræver det. hilft er nutidsformen af helfen (“at hjælpe”) i tredje person ental: helfen → hilft. Formen har vokalskifte i stammen. Eksempel: Das hilft mir. = “Det hjælper mig.” Ich betyder “jeg” og er første person ental. Det angiver den person, der udfører handlingen i den følgende verbalkonstruktion. gehe er nutidsformen af gehen (“at gå”) i første person ental: ich gehe. Tysk bruger her nutid, selv om handlingen foregår nu eller er på vej til at foregå. Eksempel: Ich gehe nach Hause. = “Jeg går hjem.” jetzt betyder “nu” og angiver tidspunktet for udsagnet eller handlingen. Det kan normalt flyttes i sætningen uden at ændre grundbetydningen, selv om betoningen kan ændre sig. nach draußen er en retningsangivelse: “udenfor” eller “ud”. nach bruges her sammen med draußen til at vise bevægelse mod det ydre område, mens draußen alene typisk beskriver placering: Ich bin draußen. = “Jeg er udenfor.” Samlet består udsagnet af Das hilft (“Det hjælper”) og Ich gehe jetzt nach draußen (“Jeg går udenfor nu”). Første sætning konstaterer, at noget hjælper; anden sætning siger, at taleren nu bevæger sig udenfor.

10. Nimm dir die Zeit, die du brauchst, aber behalte die Uhr im Auge.

    Tag den tid, du har brug for, men hold øje med uret.

    Nimm dir

    tag dig

    Zeit

    tid

    brauchst

    har brug for

    behalte … im Auge

    hold øje med

    Uhr

    ur

    Uddybende forklaring

    Nimm dir er imperativ af nehmen med det refleksive pronomen dir i dativ. Her betyder konstruktionen ikke blot “tag”, men “afsæt eller giv dig selv” noget: sich Zeit nehmen = at tage sig tid. Imperativ til én person bruger den korte form nimm; du nimmst er nutidsformen. Eksempel: Nimm dir eine Pause. — Tag dig en pause. Zeit er substantivet “tid”. I dir die Zeit nehmen står det som det, der bliver taget, mens dir angiver den person, der får eller afsætter tiden. die er her bestemt artikel, fordi der tales om den relevante tid, som personen har brug for; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal tidsenheder. brauchst er nutidsformen af brauchen for du: du brauchst. Her betyder brauchen “have brug for”. Formen står i den relative ledsætning die du brauchst, hvor die viser tilbage til Zeit; ledsætningen præciserer altså, hvilken tid der menes. Eksempel: Du brauchst mehr Zeit. — Du har brug for mere tid. behalte er imperativ af behalten, “beholde” eller “have noget under opsyn”, for én person. I denne sætning får verbet sin særlige betydning gennem konstruktionen etwas im Auge behalten: at holde øje med noget. behalte er derfor ikke bare en almindelig opfordring til at beholde uret. im Auge er den faste del af udtrykket etwas im Auge behalten. im er en sammentrækning af in dem, og Auge betyder “øje”. Sammen med behalten betyder udtrykket at holde noget under opsyn eller være opmærksom på det. Eksempel: Behalte die Tür im Auge. — Hold øje med døren. Uhr betyder “ur” eller “klokke” i betydningen et apparat, der viser tiden. die Uhr er den bestemte form, og i die Uhr im Auge behalten er uret det, man skal holde øje med. Det tyske substantiv Uhr har grammatisk femininum, hvilket ses i artiklen die; denne artikel betyder her ikke “flere” eller et bestemt antal. Først opfordrer Nimm dir die Zeit, die du brauchst til, at modtageren tager sig den tid, som vedkommende har brug for. aber betyder “men” og forbinder dette med den anden opfordring: behalte die Uhr im Auge, altså at modtageren samtidig skal holde øje med uret. Hele sætningen betyder derfor: “Tag den tid, du har brug for, men hold øje med uret.”