Tilbage til arbejdet efter en lang pause | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Nach dem Mittagessen habe ich das Gefühl, völlig den Bezug zur Aufgabe verloren zu haben.

   Efter frokost føler jeg, at jeg helt har mistet forbindelsen til opgaven.

   Nach dem Mittagessen

   Efter frokosten

   habe ich

   har jeg

   Gefühl

   følelse

   völlig

   helt

   Bezug

   forbindelse eller tilknytning

   Aufgabe

   opgave

   verloren

   mistet

   zu haben

   at have

   Uddybende forklaring

   Nach dem Mittagessen angiver tidspunktet: noget sker efter frokosten. nach styrer her dativ, og dem Mittagessen er dativformen af das Mittagessen. Mønstret nach dem/der ... kan genbruges om tid eller rækkefølge. Eksempel: Nach dem Unterricht gehe ich nach Hause. — Efter undervisningen går jeg hjem. habe ich er første person ental af haben i nutid. Når et andet led står først, kommer det finitte verbum på anden plads, og subjektet følger efter verbet; det er almindelig verb-anden-position, ikke et spørgsmål. haben fungerer også som hjælpeverbum i perfektum, men i denne sætning er habe hovedverbet i ich habe das Gefühl. Gefühl er substantivet das Gefühl, “følelse” eller en oplevelse af, at noget forholder sig på en bestemt måde. Det står efter das: Ich habe das Gefühl, dass ... betyder “Jeg har en fornemmelse af, at ...”. I den faste ytring følges det af en infinitivkonstruktion med zu. völlig er et ubøjeligt adverbium med betydningen “helt” eller “fuldstændigt”. Det forstærker her udsagnet om, at forbindelsen er gået tabt. Et nært beslægtet, men svagere ord er teilweise — “delvist”. Bezug er substantivet der Bezug, her “forbindelse” eller “tilknytning”. Udtrykket Bezug zu etwas haben betyder at have forbindelse til noget; i denne sætning står forbindelsen til opgaven som den Bezug zur Aufgabe. Bezug kan også betyde en anden slags “relation” i andre sammenhænge, men betydningen her er den mentale eller funktionelle forbindelse til opgaven. Aufgabe er substantivet die Aufgabe, her “opgave”. I den observerede form zur Aufgabe er zur en sammentrækning af zu der, og Aufgabe står derfor i dativ. Eksempel: Ich widme mich der Aufgabe. — Jeg helliger mig opgaven. verloren er perfektum participium af verlieren — “at miste”. Her beskriver det, at forbindelsen er gået tabt. En nyttig formkæde er verlieren – verlor – verloren: infinitiv, præteritum og perfektum participium. Eksempel: Sie hat den Schlüssel verloren. — Hun har mistet nøglen. zu haben er haben som zu-infinitiv og danner sammen med verloren konstruktionen verloren zu haben. Denne form ser tilbage på en allerede fuldført handling: taleren har følelsen af allerede at have mistet forbindelsen. I mønstret Ich habe das Gefühl, ... zu haben står zu foran infinitiven, mens participiet verloren kommer før den. Det er ikke det samme som et enkelt nutidsudsagn den Bezug verlieren — “miste forbindelsen”. Samlet er strukturen Nach dem Mittagessen + habe ich das Gefühl + völlig den Bezug zur Aufgabe verloren zu haben. Den betyder: “Efter frokosten føler jeg, at jeg helt har mistet forbindelsen til opgaven.” Den indledende tidsangivelse placerer følelsen efter frokosten; das Gefühl præsenterer talerens oplevelse, og verloren zu haben fremstiller tabet af forbindelsen som allerede sket.

2. Beginne mit einer kurzen Durchsicht, statt dich sofort auf den schwierigsten Teil zu stürzen.

   Begynd med en kort gennemgang i stedet for at kaste dig over den sværeste del.

   Beginne

   begynd

   mit

   med

   kurzen

   kort

   Durchsicht

   gennemgang

   statt

   i stedet for

   sofort

   straks

   dich … zu stürzen

   at kaste dig

   schwierigsten

   sværeste

   Teil

   del

   Uddybende forklaring

   Beginne er imperativ af beginnen for én person: “begynd!”. Infinitiven er beginnen, og nutidsformen til “jeg” er beginne; imperativen gør udsagnet til en opfordring. mit indleder her en præpositionsforbindelse, og mit styrer dativ. I mit einer kurzen Durchsicht står einer og kurzen derfor i dativ. mit betyder her “med”, ikke “sammen med” en person. kurzen er adjektivet kurz (“kort”) i bøjet form. Det beskriver Durchsicht; det er altså ikke substantivet, der er grundformen for adjektivet. Den korte gennemgang præsenteres som den måde, man skal begynde på. Sammenlign: eine kurze Durchsicht (nominativ/akkusativ femininum) og mit einer kurzen Durchsicht (dativ femininum). Durchsicht er et feminint substantiv: die Durchsicht. Her betyder det en gennemgang eller et overblik over noget. Eksempel: Eine kurze Durchsicht genügt. — “En kort gennemgang er nok.” statt betyder “i stedet for” og indleder her det alternativ, som opfordringen fraråder. Mønstret statt + zu-infinitiv kan bruges til at sætte to handlinger op mod hinanden: statt zu warten — “i stedet for at vente”. sofort er et tidsadverbium med betydningen “straks” eller “med det samme”. Det lægger en umiddelbar tidslig betydning til handlingen dich ... zu stürzen; det betyder ikke “sværere” eller “mere intenst”. dich ... zu stürzen er en adskilt del af konstruktionen sich auf etwas stürzen. Grundformen er sich stürzen, og dich er den refleksive akkusativform for “du”. Med auf den schwierigsten Teil får konstruktionen den idiomatiske betydning “kaste sig over” eller “gå direkte løs på” noget. Eksempel: Sie stürzt sich auf die Aufgabe. — “Hun kaster sig over opgaven.” schwierigsten er superlativformen af adjektivet schwierig (“svær”): schwierig — schwieriger — am schwierigsten eller, foran et substantiv, der schwierigste. Her står formen som den schwierigsten, fordi den beskriver Teil i akkusativ maskulinum efter auf i denne betydning. Superlativformen markerer, at delen er den sværeste blandt de relevante dele; den siger ikke blot, at den er svær. Teil er et maskulint substantiv: der Teil. Her betyder det “del” som en del af det arbejde eller emne, der gennemgås. I den schwierigsten Teil står det i akkusativ, fordi det er det, man kaster sig over. Eksempel: Wir besprechen den ersten Teil. — “Vi gennemgår den første del.” Samlet bygges sætningen sådan op: Beginne mit einer kurzen Durchsicht siger, at man skal starte med en kort gennemgang. statt dich sofort auf den schwierigsten Teil zu stürzen angiver alternativet, som man skal undgå: ikke straks kaste sig over den sværeste del. Hele betydningen er derfor: “Begynd med en kort gennemgang i stedet for straks at kaste dig over den sværeste del.”

3. Ich habe den Schwung verloren, weil wir mitten in der Analyse eine Pause gemacht haben.

   Jeg mistede fremdriften, fordi vi holdt pause midt i analysen.

   Ich habe

   jeg har

   den Schwung

   fremdriften

   verloren

   mistet

   weil

   fordi

   wir

   vi

   mitten in

   midt i

   der Analyse

   analysen

   eine Pause gemacht haben

   har holdt pause

   Uddybende forklaring

   Ich habe viser 1. person ental i perfektum: haben står i nutidsform, og subjektet Ich bestemmer personen. Perfektum bygges her med haben + perfektum participium. Eksempel: Ich habe angefangen. — Jeg er begyndt. den Schwung betyder her den fremdrift eller det momentum, man havde i arbejdet. Schwung er et hankønsord; her står det i akkusativ efter verlieren, derfor den i stedet for grundformen der. Eksempel: Wir brauchen neuen Schwung. — Vi har brug for ny fremdrift. verloren er perfektum participium af verlieren: verlieren – verlor – verloren. I denne sætning betyder det, at fremdriften gik tabt. Det er verlieren, ikke Schwung, der har denne uregelmæssige form. Eksempel: Sie hat den Schlüssel verloren. — Hun har mistet nøglen. weil indleder en begrundende ledsætning med betydningen “fordi”. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i en weil-sætning. Derfor kommer haben til sidst i den følgende del. wir er pronomenet for 1. person flertal, “vi”. Her er det subjektet i ledsætningen og står sammen med verbet haben: wir ... haben. mitten in betyder “midt i”. Ved en statisk placering inden i noget bruges her in med dativ. mitten in der Analyse betyder derfor “midt i analysen”. der Analyse er dativ ental af det feminine substantiv die Analyse. Den feminine dativform af den bestemte artikel er der; det er altså artiklen, ikke substantivet, der viser kasusændringen her. Eksempel: Die Notiz steht in der Analyse. — Noten står i analysen. eine Pause gemacht haben bygger på den genanvendelige vending eine Pause machen, “at holde pause”. gemacht er perfektum participium af machen, og i ledsætningen står hjælpeverbet haben til sidst: Wir haben eine Pause gemacht som hovedsætning, men weil wir ... gemacht haben efter weil. eine er her den ubestemte artikel og angiver ikke nødvendigvis et præcist antal pauser. Eksempel: Wir haben eine Pause gemacht. — Vi holdt pause. Samlet betyder Ich habe den Schwung verloren, at taleren mistede fremdriften. weil wir mitten in der Analyse eine Pause gemacht haben forklarer årsagen: Vi holdt pause midt i analysen. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg mistede fremdriften, fordi vi holdt pause midt i analysen.”

4. Schau dir die letzte Notiz an und wähle die nächste Priorität aus.

   Se på den sidste note, og vælg den næste prioritet.

   Schau … dir … an

   se på

   letzte

   sidste

   Notiz

   note

   wähle … aus

   vælg

   nächste

   næste

   Priorität

   prioritet

   Uddybende forklaring

   Schau dir … an er den genanvendelige tyske konstruktion for at bede én person om at se på noget. Schau er imperativ af schauen i tiltale til én person. dir er dativformen af du og markerer den person, som handlingen er rettet mod; an hører sammen med verbet anschauen, men står her adskilt fra verbets øvrige del. Eksempel: Schau dir das an. – Se på det. letzte betyder her “sidste” i betydningen den, der kommer sidst i en rækkefølge. Det er den bøjede form af adjektivet letzt. I die letzte Notiz står adjektivet foran et hunkønsord i akkusativ efter den bestemte artikel die, og derfor har det endelsen -e. Eksempel: die letzte Seite – den sidste side. Notiz er et hunkønsord, die Notiz, og betyder en note eller kort skriftlig optegnelse. Flertal er Notizen. I denne sætning er Notiz det, man skal se på, og den bestemte artikel viser, at der menes en bestemt note. wähle … aus er den adskillelige konstruktion auswählen, “vælge”. Wähle er imperativ til én person, og aus står til sidst i den del, der indeholder verbet. Konstruktionen bruges, når man vælger én mulighed blandt flere. Eksempel: Wähle eine Option aus. – Vælg en mulighed. nächste betyder “næste” og er den bøjede form af adjektivet nächst. I die nächste Priorität står det foran et hunkønsord i akkusativ efter die, så endelsen er -e. Formen betegner her det næste led i en rækkefølge. Eksempel: die nächste Aufgabe – den næste opgave. Priorität er et hunkønsord, die Priorität, og betyder en prioritet. Flertal er Prioritäten. I konstruktionen die nächste Priorität er det den valgte genstand for auswählen. Samlet består ytringen af to imperativer for tiltale til én person: først at se på den sidste note og derefter at vælge den næste prioritet. anschauen tager her genstanden direkte som die letzte Notiz, mens auswählen tager die nächste Priorität; de to adskillelige verber viser deres første del ved verbets plads og deres anden del senere i sætningen.

5. Der nächste Schritt ist zu prüfen, ob die Zahlen mit der Quelldatei übereinstimmen.

   Det næste skridt er at tjekke, om tallene stemmer med kildefilen.

   nächste

   næste

   Schritt

   skridt

   zu prüfen

   at tjekke

   Zahlen

   tal

   Quelldatei

   kildefil

   übereinstimmen

   stemme overens

   Uddybende forklaring

   nächste beskriver her det skridt, der kommer som det næste i rækkefølgen. Formen står foran det maskuline substantiv Schritt i ental: der nächste Schritt. Adjektivets endelse tilpasses blandt andet køn, tal og kasus; sammenlign for eksempel die nächste Aufgabe og die nächsten Schritte. Schritt betyder et skridt eller trin. Det er et maskulint substantiv: der Schritt; flertal er die Schritte. I denne sætning er det et trin i en arbejdsproces, ikke nødvendigvis et fysisk skridt. zu prüfen er infinitiven prüfen med zu og betyder at kontrollere eller undersøge. Sammen med ist danner den mønstret ist zu + infinitiv, som her angiver, hvad det næste trin er at gøre: Der nächste Schritt ist zu prüfen .... Et almindeligt alternativ er Der nächste Schritt ist, ... zu prüfen; betydningen er den samme. Zahlen er flertal af die Zahl og betyder tal eller værdier. Formen die Zahlen viser flertal; den siger ikke i sig selv, hvor mange tal der er. Eksempel: Die Zahlen sind korrekt. — Tallene er korrekte. Quelldatei betyder kildefil. Det er et feminint sammensat substantiv: die Quelldatei, flertal die Quelldateien. I sammensætningen angiver sidste led Datei substantivets grammatiske køn og bøjning. übereinstimmen betyder at stemme overens eller matche. I den viste ledsætning er übereinstimmen den finitte nutidsform i 3. person flertal, som passer til die Zahlen; infinitiven har samme form. Verbet står til sidst, fordi ob indleder en indirekte ja/nej-sætning. Konstruktionen mit etwas übereinstimmen bruges om, at noget passer med eller svarer til noget andet; mit styrer her dativ, derfor der Quelldatei. Samlet består udsagnet af Der nächste Schritt — det næste trin — og ist zu prüfen — er at kontrollere — efterfulgt af ob-ledsætningen. Den angiver, hvad der skal kontrolleres: om die Zahlen stemmer overens med der Quelldatei. Hele betydningen er derfor: Det næste skridt er at tjekke, om tallene stemmer med kildefilen.

6. Damit hast du einen klaren Punkt, an dem du weitermachen kannst.

   Det giver dig et klart sted at fortsætte fra.

   Damit

   dermed

   hast du

   har du

   klaren

   klart

   Punkt

   sted; punkt

   an dem

   hvor

   weitermachen

   fortsætte

   kannst

   kan

   Uddybende forklaring

   Damit betyder her «dermed» eller «med det» og peger på noget, der allerede er gjort eller nævnt. Det er et adverbium i denne sætning; det fastslår ikke i sig selv præcis, hvad «det» er. hast du er 2. person ental af haben («at have») i nutid: du hast. Fordi Damit står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Damit hast du .... Det er den tyske verb-anden-position i en hovedsætning. klaren er adjektivet klar («klar») i bøjet form. Det beskriver Punkt. Formen klaren bruges her, fordi Punkt er hankøn, står i akkusativ efter einen, og adjektivet står efter den ubestemte artikel: einen klaren Punkt. Grundformen er klar. Punkt er et hankønsord, der her betyder et klart sted eller udgangspunkt i en rækkefølge, ikke nødvendigvis et fysisk punkt. Det kan også bruges mere konkret om et punkt eller en position. Sammenlign: ein wichtiger Punkt — «et vigtigt punkt». an dem indleder en relativsætning, der beskriver Punkt. dem er her dativ ental hankøn og svarer til Punkt; an dem betyder i denne sammenhæng «hvor» eller mere bogstaveligt «ved hvilket». Det er en nyttig model: ein Ort, an dem ... — «et sted, hvor ...». weitermachen er infinitiven af det separable verbum weitermachen, «fortsætte». weiter tilfører betydningen «videre», mens machen er «gøre», men i den samlede konstruktion skal verbet læres som «fortsætte». Eksempel: Wir machen morgen weiter. — «Vi fortsætter i morgen.» kannst er 2. person ental af modalverbet können («kunne»): du kannst. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i ledsætningen, derfor du weitermachen kannst, ikke en bøjet form af weitermachen. Samlet betyder Damit hast du einen klaren Punkt, an dem du weitermachen kannst: «Det giver dig et klart sted at fortsætte fra.» Først angives resultatet med Damit hast du, derefter det, man har, einen klaren Punkt, og relativsætningen præciserer, at dette er et punkt, hvor man kan fortsætte.

7. Ich muss auch die Chat-Apps schließen, weil ich ständig abgelenkt werde.

   Jeg er også nødt til at lukke chatapps, fordi jeg hele tiden bliver distraheret.

   Ich muss

   jeg er nødt til

   auch

   også

   Chat-Apps

   chatapps

   schließen

   lukke

   weil

   fordi

   ständig

   hele tiden

   abgelenkt werde

   bliver distraheret

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her, at taleren er nødt til at gøre noget. muss er nutidsformen af müssen for ich; den står sammen med infinitiven schließen: Ich muss ... schließen = “jeg er nødt til at lukke ...”. müssen udtrykker nødvendighed, mens sollen typisk udtrykker en opfordring, instruktion eller forventning udefra. auch betyder “også” og føjer denne nødvendighed til noget andet, der allerede gælder i sammenhængen. Dets præcise fokus afhænger af placeringen; her kommer det efter muss og før genstanden. die Chat-Apps er et navneordsled i flertal: die er her flertalsformen af den bestemte artikel, og Chat-Apps betegner chatapplikationerne. Entalsformen er die Chat-App, mens flertallet er die Chat-Apps. Artiklen viser ikke i sig selv et bestemt antal; den markerer her et bestemt navneordsled i flertal. schließen er infinitiven “lukke”. Efter et modalverbum som müssen står det andet verbum normalt i infinitiv: Ich muss die Tür schließen = “Jeg er nødt til at lukke døren.” I den faste sætning er det altså Ich, der er underforstået aktør for schließen. weil indleder en begrundende ledsætning: “fordi”. I en tysk weil-sætning står det finitte verbum normalt til sidst. Her kommer derfor werde efter abgelenkt, ikke før det. ständig betyder “hele tiden” eller “konstant”. Det beskriver hyppigheden af det, der sker i ledsætningen. Det er tæt på immer (“altid”), men ständig fremhæver ofte, at noget sker gentagne gange eller uden pause. abgelenkt werde betyder her “bliver distraheret”. abgelenkt er perfektum participium af ablenken (“distrahere” eller “lede opmærksomheden væk”), og werde er nutidsformen af werden for ich. Sammen danner de passiven werde abgelenkt: taleren modtager virkningen i stedet for selv at være den, der distraherer. I hovedsætningen står denne kombination i ledsætningens slutposition på grund af weil. Hele konstruktionen er Ich muss ... schließen, weil ich ... abgelenkt werde: “Jeg er også nødt til at lukke chatapps, fordi jeg hele tiden bliver distraheret.” Først angives nødvendigheden og handlingen schließen; derefter forklarer weil årsagen, nemlig at taleren gentagne gange bliver distraheret.

8. Lass sie geschlossen, während du ungestört arbeitest, und schau dann nach deinen Nachrichten.

   Lad dem være lukkede, mens du arbejder uden forstyrrelser, og tjek så dine beskeder.

   Lass

   lad

   geschlossen

   lukkede

   während

   mens

   ungestört

   uden forstyrrelser

   arbeitest

   arbejder

   schau … nach

   se efter; tjekke

   Nachrichten

   beskeder

   Uddybende forklaring

   Lass er imperativ af lassen for du. Her betyder lassen “lade noget forblive”, så Lass sie geschlossen betyder “lad dem være lukkede”. sie er her et flertalspronomen og er objekt for lassen. Eksempel: Lass die Tür offen. — “Lad døren stå åben.” geschlossen er perfektum participium af schließen, men står her som en ubøjet prædikativ beskrivelse af tilstanden “lukket”. Det tilpasses derfor ikke efter sie i denne konstruktion. während indleder ledsætningen “mens du arbejder”. I denne type tysk ledsætning står det finitte verbum normalt sidst: während du ungestört arbeitest. ungestört betyder her “uden at blive forstyrret” eller “uden forstyrrelser”. Det fungerer som en beskrivelse af, hvordan arbejdet foregår. Det er dannet med un- ud fra gestört (“forstyrret”). arbeitest er nutidsformen af arbeiten for du: du arbeitest — “du arbejder”. Eksempel: Du arbeitest heute zu Hause. — “Du arbejder hjemme i dag.” schau er imperativ af schauen for du. I netop denne sætning er nach ikke en del af det opsplittelige verbum nachschauen; det er præpositionen nach i konstruktionen nach etwas schauen, som betyder “se efter noget” eller “tjekke noget”. nach styrer dativ, derfor står deinen Nachrichten i dativ. Eksempel: Schau nach dem Kind. — “Se efter barnet.” Nachrichten er flertal af Nachricht, som kan betyde “besked” eller “nyhed”. Her betyder det “beskeder”. deinen betyder “dine” og har denne form, fordi Nachrichten er flertal i dativ efter nach. Hele strukturen er Lass sie geschlossen + während du ungestört arbeitest + und schau dann nach deinen Nachrichten. Den første imperativ beder modtageren lade dem forblive lukkede, mens modtageren arbejder uden forstyrrelser; derefter kommer den anden handling: at tjekke beskederne. dann betyder “så” eller “derefter” og markerer rækkefølgen.

9. Das fühlt sich machbar an. Ich kann meine Konzentration nach und nach wieder aufbauen.

   Det føles overkommeligt. Jeg kan gradvist genfinde fokus.

   Das

   det

   fühlt sich … an

   føles

   machbar

   overkommeligt

   Ich kann

   jeg kan

   Konzentration

   koncentration eller fokus

   nach und nach

   gradvist

   wieder

   igen

   aufbauen

   genopbygge eller opbygge

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som det, der føles på en bestemt måde. Formen er et demonstrativt pronomen i neutrum; den præcise referent er ikke identificeret i den faste sætning. fühlt sich … an er den adskilte form af det refleksive verbum sich anfühlen, “at føles”. I hovedsætningen står an til sidst: Etwas fühlt sich gut an = “Noget føles godt”. sich hører til verbet og betyder ikke her et selvstændigt dansk “sig” i oversættelsen. machbar beskriver noget, der kan gennemføres eller klares. Det er et adjektiv, som står efter sich anfühlen, og derfor får det ikke en særskilt endelse her. Sammen betyder Das fühlt sich machbar an “Det føles overkommeligt”. Eksempel: Die Aufgabe ist machbar. — “Opgaven kan klares.” Ich kann betyder “jeg kan”. kann er nutidsformen af modalverbet können for ich. Et modalverbum står normalt sammen med et andet verbum i infinitiv: Ich kann anfangen = “Jeg kan begynde”. I den faste sætning står infinitiven aufbauen sidst i verbaldelen. Konzentration er et feminint navneord: die Konzentration, “koncentration” eller “fokus”. Det er dette navneord, der er genstand for handlingen i anden sætning. Eksempel: Meine Konzentration lässt nach. — “Min koncentration bliver dårligere.” nach und nach er en fast adverbial konstruktion, der betyder “lidt efter lidt” eller “gradvist”. Den beskriver en udvikling, der sker trinvis, ikke på én gang. wieder betyder “igen” og viser, at koncentrationen bygges op på ny eller bringes tilbage. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. aufbauen betyder her “bygge op” eller “genopbygge”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan auf og bauen skilles, som i Ich baue meine Konzentration wieder auf — “Jeg bygger min koncentration op igen.” Efter modalverbet kann står det derimod samlet i infinitiv: Ich kann meine Konzentration wieder aufbauen. Hele anden sætning samles sådan: Ich kann angiver mulighed eller evne, meine Konzentration er det, der bygges op, nach und nach angiver den gradvise proces, wieder angiver, at noget bringes tilbage, og aufbauen angiver selve opbygningen. Derfor betyder hele udsagnet: “Jeg kan gradvist genfinde fokus.”

10. Beginne dort, dann sollte sich der Rest weniger schwer anfühlen.

    Begynd dér, så burde resten føles mindre tungt.

    Beginne

    begynd

    dort

    dér

    dann

    så

    sollte

    burde

    sich … anfühlen

    føles

    der Rest

    resten

    weniger schwer

    mindre tungt

    Uddybende forklaring

    Beginne er imperativ af beginnen (at begynde) til én person i uformel tiltale. Imperativen bruger her den korte form uden subjekt: Beginne dort = “Begynd dér”. Eksempel: Beginne mit der ersten Aufgabe. — “Begynd med den første opgave.” dort betyder “dér” og peger på et sted eller et punkt, som er identificerbart i situationen. Det er et stedsadverbium og bøjes ikke. dann betyder her “så” i betydningen “derefter” eller “i så fald”. Det forbinder begyndelsen med den forventede følge, men står ikke selv for modaliteten. Eksempel: Beginne klein, dann wird es leichter. — “Begynd i det små, så bliver det lettere.” Den observerede form sollte er konjunktiv II af modalverbet sollen. Den udtrykker her en forsigtig forventning eller anbefaling, omtrent “burde”. I denne brug gør sollte ikke den konkrete handling til en sikker kendsgerning. sollen har også andre anvendelser, blandt andet gengivelse af en andens udsagn, så betydningen afhænger af sammenhængen. sich ... anfühlen er det refleksive, adskillelige verbum sich anfühlen — “at føles”. I en finit hovedsætning kan man se Die Aufgabe fühlt sich leicht an. — “Opgaven føles let.” Efter et modalverbum står verbet derimod som infinitiv med præfikset samlet: sich ... anfühlen. sich er her det refleksive pronomen, der hører til verbet. der Rest betyder “resten”. Rest er et hankønsord i ental, og der er den bestemte artikel i nominativ her, fordi substantivgruppen er subjekt for sich anfühlen. Den bestemte form præsenterer resten som den del, der er relevant i den givne sammenhæng; den angiver ikke i sig selv, hvor mange dele der er. weniger schwer betyder “mindre tungt” og beskriver, hvordan resten forventes at føles. schwer er grundformen “tung” eller, afhængigt af sammenhængen, “svær”. Her danner weniger den analytiske sammenligning “mindre tung/svær”; det er ikke en bøjet form af schwer. Den almindelige direkte komparativ er schwerer — “tungere/sværere” — mens weniger schwer fremhæver en lavere grad. Adjektivet står her efter sich anfühlen som prædikativ og får derfor ikke en attributiv endelse. Samlet er opbygningen: Beginne dort (“Begynd dér”) + dann (“så”) + sollte sich der Rest weniger schwer anfühlen (“burde resten føles mindre tungt”). Hele ytringen betyder derfor: “Begynd dér, så burde resten føles mindre tungt.”