Pauser og bemanding på arbejdspladsen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich bin mir nicht sicher, wie dieses Team mit Pausen umgeht.

   Jeg er ikke sikker på, hvordan dette team holder pauser.

   bin mir nicht sicher

   ikke sikker

   Team

   team

   mit … umgeht

   håndtere …

   Pausen

   pauser

   Uddybende forklaring

   bin mir nicht sicher udtrykker her, at taleren ikke har sikker viden. bin er 1. person ental af sein (at være), og mir er et refleksivt pronomen i dativ, der hører sammen med ich: ich bin mir sicher betyder “jeg er sikker”. nicht nægter denne vurdering. Mønstret sich sicher sein, dass … eller sich nicht sicher sein, wie … kan genbruges, når man angiver, hvor sikker man er. Team betyder “team” eller “hold”. Det er et intetkønsord: das Team. I den underordnede sætning står dieses Team som den handlende grundledsgruppe; dieses er den form, der passer til intetkøn ental i denne funktion. Eksempel: Dieses Team arbeitet schnell. — “Dette team arbejder hurtigt.” mit … umgeht er den adskilte konstruktion mit etwas umgehen, “at håndtere noget” eller “at forholde sig til noget”. Grundformen er umgehen; i en hovedsætning kan den finitte del stå på andenpladsen, som i Das Team geht mit Pausen um. I den underordnede wie-sætning står den finitte form til sidst: wie dieses Team mit Pausen umgeht. umgeht er 3. person ental i nutid og passer til dieses Team, ikke til Pausen. Denne brug af umgehen med mit skal ikke forveksles med andre betydninger af samme form, for eksempel “gå uden om”. Pausen betyder “pauser”. Det er flertal af die Pause; her står det efter præpositionen mit, som styrer dativ. Dativ flertal har artikelformen den, men Pausen ser her ens ud med nominativ flertal, fordi substantivet allerede ender på -n. Eksempel: Wir machen Pausen. — “Vi holder pauser.” Hele sætningen bygges sådan: Ich bin mir nicht sicher (“Jeg er ikke sikker”) efterfølges af wie dieses Team mit Pausen umgeht (“hvordan dette team håndterer pauser”). wie indleder den underordnede indirekte spørgesætning, og derfor står umgeht til sidst. Samlet betyder udsagnet: “Jeg er ikke sikker på, hvordan dette team holder pauser.”

2. Die Regelung ist flexibel, aber während der Servicezeiten muss trotzdem jemand zur Verfügung stehen.

   Reglerne er fleksible, men i servicetiden skal der stadig være nogen til rådighed.

   Regelung

   ordning eller regulering

   flexibel

   fleksibel

   Servicezeiten

   servicetider

   muss

   skal

   trotzdem

   alligevel

   jemand

   nogen

   zur Verfügung stehen

   stå til rådighed

   Uddybende forklaring

   Regelung betyder her en ordning eller regulering. Det er et feminint substantiv i ental: die Regelung; flertallet er die Regelungen. I sætningen er Die Regelung subjektet for ist. flexibel beskriver, at noget kan tilpasses. Efter ist står adjektivet uden bøjningsendelse: Die Regelung ist flexibel. Foran et substantiv får det en endelse, for eksempel i eine flexible Regelung — en fleksibel ordning. Servicezeiten betyder servicetider eller de tidsrum, hvor servicen er tilgængelig. Det er flertal af Servicezeit. I während der Servicezeiten angiver udtrykket tidspunktet eller tidsrummet. während står her med en genitivforbindelse, og der markerer genitiv flertal. muss er 3. person ental af modalverbet müssen, som udtrykker nødvendighed eller et krav. Det bøjes i ental, fordi subjektet jemand er grammatisk ental: Jemand muss ... stehen. I den indledende hovedsætning står muss på andenpladsen i hele sætningen, efter tidsangivelsen; infinitiven stehen står til sidst. trotzdem betyder her alligevel. Det viser, at kravet stadig gælder på trods af den fleksible ordning. Tidsangivelsen findes derimod i während der Servicezeiten. jemand betyder nogen eller en eller anden person. Det er et ubestemt pronomen, som ikke angiver et bestemt antal; som subjekt tager det her 3. person ental: Jemand ist da — Der er nogen her. zur Verfügung stehen er et fast udtryk, der betyder at stå til rådighed eller være tilgængelig. zur er en sammentrækning af zu der. Udtrykket kan bruges om en person, der kan hjælpe, og om noget, der kan benyttes: Der Raum steht zur Verfügung — Lokalet står til rådighed. Hele sætningen bygges sådan op: Die Regelung ist flexibel siger, at ordningen er fleksibel. aber markerer kontrasten. während der Servicezeiten angiver tidsrummet, og muss trotzdem jemand zur Verfügung stehen siger, at der alligevel skal være nogen til rådighed dér. Den samlede betydning er: Ordningen eller reglerne er fleksible, men i servicetiden skal der stadig være nogen til rådighed. Det tyske Regelung står grammatisk i ental, selv om den faste danske oversættelse gengiver den som reglerne.

3. Dann kann ich also weggehen, wenn es nötig ist, solange jemand verfügbar ist.

   Så jeg kan altså gå fra arbejdet, når det er nødvendigt, så længe der er nogen til rådighed.

   Dann

   så

   kann ich

   kan jeg

   also

   altså

   weggehen

   gå væk; gå fra arbejdet

   nötig

   nødvendig

   solange

   så længe

   jemand

   nogen

   verfügbar

   til rådighed

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til den foregående situation. Som tidsord kan det også betyde “dengang” i en anden sammenhæng. kann ich består af kann, nutidsformen af modalverbet können for ich, og pronomenet ich (“jeg”). können udtrykker her mulighed eller tilladelse: “jeg kan”. Sammen med et andet verbum står modalverbet bøjet, mens hovedverbet står i infinitiv til sidst: Ich kann gehen = “Jeg kan gå.” also er her et samtalemarkørord med betydningen “altså”, som opsummerer eller drager en praktisk konklusion. Det er ikke en del af verbet können og ændrer ikke selve muligheden. weggehen er infinitiven af det adskillelige verbum weggehen (“gå væk” eller “gå fra et sted”). I denne sætning viser den faste oversættelse og konteksten, at det betyder at gå fra arbejdet, ikke blot at bevæge sig væk uden nærmere relation. Med kann står infinitiven ubøjet: Ich kann weggehen = “Jeg kan gå.” wenn es nötig ist betyder “når/hvis det er nødvendigt”. nötig er grundformen af adjektivet “nødvendig”; i konstruktionen med sein står det som prædikativ og får ingen endelse: Es ist nötig = “Det er nødvendigt.” wenn indleder her en betinget eller situationsafhængig ledsætning, og ist står til sidst, som det normalt gør i en tysk ledsætning. solange betyder “så længe” og angiver, hvor længe betingelsen gælder. Det indleder ledsætningen solange jemand verfügbar ist, hvor det finitte verbum ist står sidst. jemand betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det er et ubestemt pronomen; formen angiver ikke, hvem personen er. I denne sætning fungerer det som subjekt for ist. verfügbar er et adjektiv med betydningen “til rådighed” eller “tilgængelig”. Her beskriver det, at nogen kan træde til eller være til stede, hvilket passer til konteksten om, at en person skal være til rådighed. Som prædikativ efter sein står det uden endelse: Jemand ist verfügbar = “Der er nogen til rådighed.” Hele opbygningen er: Dann kann ich also weggehen (“så kan jeg altså gå fra arbejdet”), wenn es nötig ist (“når det er nødvendigt”), solange jemand verfügbar ist (“så længe nogen er til rådighed”). Samlet betyder sætningen: “Så kan jeg altså gå fra arbejdet, når det er nødvendigt, så længe der er nogen til rådighed.”

4. Sag den anderen einfach Bescheid, wenn du eine Weile weg bist.

   Du skal bare sige det til de andre, hvis du er væk i et stykke tid.

   Sag … Bescheid

   giv besked

   den anderen

   de andre

   einfach

   bare

   wenn

   hvis

   eine Weile

   et stykke tid

   weg bist

   er væk

   Uddybende forklaring

   Sag … Bescheid er en fast tysk konstruktion med betydningen “giv besked” eller “sig til”. Sag er du-imperativ af sagen (“at sige”); imperativen bruges her som en direkte opfordring til én person. Bescheid sagen er konstruktionen, så Bescheid skal ikke forstås som en almindelig selvstændig genstand i denne betydning. den anderen er modtageren for beskeden. Ved jemandem Bescheid sagen står modtageren i dativ; den markerer her dativ pluralis, og anderen er et substantiveret adjektiv: “de andre”. Formen angiver flertal, men ikke i sig selv et bestemt antal. einfach betyder her “bare” eller “simpelthen” og gør opfordringen mere ligetil. Det ændrer ikke selve handlingen: personen skal give besked. wenn indleder her en betingelsesledsætning og svarer til “hvis”. Det bøjede verbum står normalt sidst i den tyske ledsætning, som i wenn du … bist. Genbrugeligt eksempel: wenn du Zeit hast — “hvis du har tid”. eine Weile betyder “et stykke tid” eller “en tid”. eine er her ikke i sig selv en præcis talangivelse; udtrykket angiver en ubestemt periode. Weile er et feminint navneord, og eine passer til dets køn og kasus i dette udtryk. Eksempel: Warte eine Weile. — “Vent et stykke tid.” weg bist betyder her “er væk”. bist er anden person ental i nutid af sein; en nyttig række er sein — du bist — er/sie ist. weg beskriver tilstanden og bøjes ikke efter du i denne konstruktion. Eksempel: Ich bin kurz weg. — “Jeg er kortvarigt væk.” Hele sætningen samler opfordringen Sag den anderen Bescheid (“giv de andre besked”) med einfach (“bare”). Derefter angiver wenn du eine Weile weg bist betingelsen for beskeden: hvis du er væk i et stykke tid. Den samlede betydning er derfor: “Du skal bare sige det til de andre, hvis du er væk i et stykke tid.”

5. Das klingt fair. Ich hatte Sorge, dass es so aussehen könnte, als würde ich einfach verschwinden.

   Det virker rimeligt. Jeg var bekymret for, at det kunne se ud, som om jeg forsvandt.

   Das

   det

   klingt

   lyder

   fair

   rimelig; fair

   Ich

   jeg

   hatte

   havde

   Sorge

   bekymring

   dass

   at

   es

   det

   so

   sådan

   aussehen

   se ud

   könnte

   kunne

   als würde

   som om

   einfach

   bare

   verschwinden

   forsvinde

   Uddybende forklaring

   Das er et pronomen/demonstrativ, der her betyder “det” og fungerer som subjekt i den første sætning. Den konkrete reference er ikke angivet i selve den faste ytring; formen er ikke i sig selv et bevis på, hvad “det” henviser til. klingt er 3. person ental i nutid af klingen og betyder her “lyder” eller “virker”. Et nyttigt mønster er Das klingt + Adjektiv: Das klingt gut. — “Det lyder godt.” fair er et ubøjet låneadjektiv og betyder her “rimelig” eller “fair”. Efter klingen beskriver det, hvordan noget virker eller lyder: Das klingt fair. — “Det virker rimeligt.” Ich betyder “jeg” og er subjektet for den næste hovedsætning. Formen bruges om taleren; den ændres ikke efter grammatisk køn. hatte er præteritum, 1. person ental, af haben — “at have”. Sammen med Sorge danner det den nyttige konstruktion Sorge haben: “at være bekymret” eller bogstaveligt “at have bekymring”. I denne sætning er den fortidige betydning “var bekymret”. Sorge er et feminint substantiv, der betyder “bekymring”. Sorge haben, dass ... bruges til at fortælle, hvad bekymringen gælder: Ich habe Sorge, dass er zu spät kommt. — “Jeg er bekymret for, at han kommer for sent.” dass indleder en ledsætning, som angiver indholdet af bekymringen: “at ...”. I denne ledsætning står det finitte verbum senere, som det er almindeligt i en tysk dass-sætning. es betyder her “det” som grammatisk subjekt i udtrykket “det kunne se ud”. Den faste tekst og oversættelsen identificerer ikke et bestemt navneord, som pronomenet skal henvise til, så det bør ikke knyttes til en bestemt deltager. so betyder her “sådan” eller “på den måde”. Sammen med aussehen beskriver det, hvordan noget kan tage sig ud: Es sieht so aus. — “Det ser sådan ud.” aussehen er infinitiv af det adskillelige verbum aussehen, “at se ud” eller “at tage sig ud”. I en finit sætning deles verbet: Es sieht freundlich aus. — “Det ser venligt ud.” Her står infinitiven samlet til sidst, fordi den afhænger af modalverbet könnte. könnte er 1. eller 3. person ental i konjunktiv II af können. Her udtrykker formen en mulighed: “kunne”. Den står sammen med infinitiven aussehen, så es so aussehen könnte betyder “det kunne se sådan ud”. als würde er en fast og meget nyttig måde at indlede “som om”-sammenligningen på. würde er konjunktiv II af werden og står her sammen med infinitiven verschwinden; det beskriver en tænkt eller tilsyneladende situation, ikke et fastslået resultat. Eksempel: Es sieht aus, als würde er schlafen. — “Det ser ud, som om han sover.” einfach betyder her “bare” eller “simpelthen”. Det gør handlingen verschwinden mere direkte i fremstillingen; det betyder ikke nødvendigvis “alene”. verschwinden er infinitiv og betyder “at forsvinde”. I als würde ich einfach verschwinden er ich den, der ifølge den tænkte sammenligning ville forsvinde. Eksempel: Der Zug verschwindet im Tunnel. — “Toget forsvinder ind i tunnelen.” Samlet betyder Das klingt fair “Det virker rimeligt.” Derefter forklarer Ich hatte Sorge, dass ... bekymringens indhold. es so aussehen könnte betyder “det kunne se sådan ud”, og als würde ich einfach verschwinden præciserer udseendet som “som om jeg bare forsvandt”. Hele ytringen bliver derfor: “Det virker rimeligt. Jeg var bekymret for, at det kunne se ud, som om jeg forsvandt.”

6. Eine kurze Nachricht im Teamchat sollte das verhindern.

   En kort besked i teamchatten burde forhindre det.

   kurze

   kort

   Nachricht

   besked

   im Teamchat

   i teamchatten

   sollte

   burde

   das

   det

   verhindern

   forhindre

   Uddybende forklaring

   kurze betyder her “kort” og står foran substantivet Nachricht. Grundformen er kurz; i eine kurze Nachricht er Nachricht femininum, ental og nominativ, og efter det ubestemte kendeord eine får adjektivet her endelsen -e. kurze er ikke en komparativ; komparativformen er kürzer = “kortere”. Eksempel: ein kurzer Plan = “en kort plan”. Nachricht er et feminint substantiv og betyder “besked”. Flertalsformen er Nachrichten. Eksempel: Ich schreibe eine Nachricht. = “Jeg skriver en besked.” im Teamchat betyder “i teamchatten”. im er sammentrækningen af in dem. Her står Teamchat i dativ efter in, fordi udtrykket angiver stedet, hvor noget befinder sig, ikke en bevægelse ind i et sted: der Teamchat → dem Teamchat → im Teamchat. Eksempel: Wir sprechen im Büro. = “Vi taler på kontoret.” Nachricht og im Teamchat danner tilsammen udtrykket “en kort besked i teamchatten”. Stedsleddet angiver, hvor beskeden er placeret eller forekommer; kildesætningen siger ikke specifikt, hvordan beskeden er kommet ind i chatten. sollte er 3. person ental af modalverbet sollen i præteritum. Her betyder det “burde” og udtrykker en forventet eller tilsigtet virkning; formen behøver derfor ikke at udtrykke fortid i den danske oversættelse. Med et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst: Das sollte helfen. = “Det burde hjælpe.” das betyder her “det”. Det er et neutrumpronomen i akkusativ, fordi verhindern tager dette direkte objekt. Formen das viser ikke alene præcist, hvad “det” henviser til; den faste oversættelse støtter her betydningen “det”. verhindern betyder “forhindre”. Det står i infinitiv efter sollte; grundformen er også verhindern. Eksempel: Der Plan verhindert Probleme. = “Planen forhindrer problemer.” Samlet er strukturen Eine + [adjektiv + substantiv] + [sted] + sollte + objekt + infinitiv: “En kort besked i teamchatten burde forhindre det.” Eine kurze Nachricht er subjektet, im Teamchat angiver stedet, sollte angiver den forventede eller tilsigtede virkning, og das er objektet for verhindern.

7. Sollen wir in arbeitsreichen Zeiten einen gemeinsamen Plan erstellen?

   Skal vi lave en fælles plan i travle perioder?

   Sollen wir

   skal vi

   arbeitsreichen

   travle

   Zeiten

   perioder

   gemeinsamen

   fælles

   Plan

   plan

   erstellen

   lave

   Uddybende forklaring

   Sollen wir er et genanvendeligt tysk spørgsmålsmønster: det finitte modalverbum sollen står først, og wir er subjektet. Her bruges det til at spørge, om vi skal gøre noget sammen — ikke som en konstatering af, at vi gør det. I en hovedsætning med et modalverbum står den anden verbumsform normalt som infinitiv til sidst: Sollen wir warten? betyder »Skal vi vente?« arbeitsreichen beskriver perioder med meget arbejde. Grundformen er arbeitsreich; i den viste form får adjektivet endelsen -en, fordi det står efter in i en tidsangivelse med dativ flertal: in arbeitsreichen Zeiten. Det er altså adjektivet arbeitsreich, ikke substantivet Zeiten, der har denne bøjningsendelse. Zeiten er flertal af die Zeit og betyder her perioder, ikke én enkelt periode. Kombinationen in ... Zeiten kan bruges om perioder, hvor en bestemt situation gælder. Eksempel: In ruhigen Zeiten lesen wir mehr. — »I rolige perioder læser vi mere.« gemeinsamen betyder, at noget deles af eller planlægges af flere. Grundformen er adjektivet gemeinsam; -en-endelsen kommer her, fordi det står foran hankønsordet Plan i akkusativ efter einen: einen gemeinsamen Plan. Det er ikke Plan, der er grundformen for adjektivet. Plan er et hankønsord: der Plan. I denne sætning står det som direkte objekt i akkusativ, hvilket ses i den ubestemte artikel einen: einen Plan. Et nyttigt mønster er einen Plan erstellen — »udarbejde/lave en plan«. erstellen er infinitiven med betydningen »udarbejde« eller »lave« i denne sammenhæng. Den står sidst, fordi sollen fungerer som modalverbum. Grundformen er allerede infinitiven erstellen; den finitte form ville for eksempel være wir erstellen — »vi udarbejder«. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Sollen wir spørger, om vi skal gøre noget; einen gemeinsamen Plan erstellen er handlingen, nemlig at udarbejde en fælles plan; og in arbeitsreichen Zeiten angiver, hvornår det er relevant. Hele ytringen betyder derfor: »Skal vi lave en fælles plan i travle perioder?«

8. Das könnte helfen, wenn mehrere Leute gleichzeitig zu Mittag essen wollen.

   Det kunne hjælpe, når flere vil spise frokost på samme tid.

   Das könnte

   det kunne

   helfen

   hjælpe

   wenn

   når

   mehrere

   flere

   Leute

   folk

   gleichzeitig

   samtidig

   zu Mittag essen

   spise frokost

   wollen

   ville

   Uddybende forklaring

   Das könnte: das er et neutralt pronomen/demonstrativ, som her med den givne kontekst kan henvise til den fælles plan eller idé, der omtales. könnte er formen af können i Konjunktiv II for 3. person ental. Den udtrykker her en mulig virkning: “kunne”. Sammenlign Das kann helfen = “Det kan hjælpe” med Das könnte helfen = “Det kunne måske hjælpe”. helfen: Grundformen er helfen = “at hjælpe”. Efter könnte står det som infinitiv: könnte helfen. Verbet tager ofte en person eller ting, der får hjælp, fx Ich helfe dir. = “Jeg hjælper dig.” wenn: wenn indleder her en ledsætning med en betingelse eller situation; i den faste oversættelse er betydningen “når”. Det kan også betyde “hvis” i andre sammenhænge, men her beskriver ledsætningen situationen, hvor flere personer spiser frokost samtidig. mehrere: Dette betyder “flere” og angiver mere end én uden at angive et bestemt antal. Formen står sammen med flertallet i Leute: mehrere Leute. Det er ikke det samme som viele, som normalt betyder “mange” og ikke blot “mere end én”. Leute: Leute er et flertalsord for mennesker eller folk. Det bruges normalt ikke med en almindelig entalsform; for én person kan man fx sige eine Person = “en person”. I denne sætning er Leute subjektet i ledsætningen. gleichzeitig: Dette adverbium betyder “samtidig” og beskriver, at handlingen foregår på samme tidspunkt. Et genanvendeligt eksempel er Wir beginnen gleichzeitig. = “Vi begynder samtidig.” zu Mittag essen: Dette er en almindelig tysk vending for “at spise frokost”. essen er grundformen “at spise”, mens zu Mittag angiver måltidet/tidspunktet. Et eksempel er Wir essen zu Mittag. = “Vi spiser frokost.” Her står vendingen før wollen, fordi den er den handling, som modalverbet styrer. wollen: Grundformen er wollen, et modalverb, der betyder “ville” i betydningen at have til hensigt eller ønske at gøre noget. Her passer det til subjektet mehrere Leute, som er 3. person flertal: mehrere Leute wollen. I en ledsætning står det finitte modalverb til sidst, derfor ... zu Mittag essen wollen. Sammenlign hovedsætningen Mehrere Leute wollen zu Mittag essen. = “Flere vil spise frokost.” Hele sætningen består af hovedsætningen Das könnte helfen og ledsætningen wenn mehrere Leute gleichzeitig zu Mittag essen wollen. Hovedsætningen siger, at dette muligvis kan være en hjælp; med den givne kontekst er “dette” den fælles plan eller idé. Ledsætningen angiver situationen: flere personer vil spise frokost på samme tid. Den samlede betydning er derfor: “Det kunne hjælpe, når flere vil spise frokost på samme tid.”

9. Ich werde es beim nächsten Teamtreffen vorschlagen.

   Jeg vil foreslå det ved det næste teammøde.

   Ich werde

   jeg vil

   es

   det

   beim

   ved

   nächsten

   næste

   Teamtreffen

   teammøde

   vorschlagen

   foreslå

   Uddybende forklaring

   Ich werde består af subjektet ich og hjælpeverbet werden. Sammen med infinitiven vorschlagen danner det her futurum: taleren vil foreslå noget senere. I andre sammenhænge kan werden også betyde “blive”; betydningen “vil” kommer her af konstruktionen werden + infinitiv. es er et akkusativt pronomen med betydningen “det”. Den konkrete reference er ikke angivet i den faste sætning, men pronomenet fungerer som det, der skal foreslås. Eksempel: Ich sehe es. — “Jeg ser det.” beim er sammentrækningen af bei dem. bei tager dativ og betyder her “ved” eller “på” et arrangement. Den fulde, genbrugelige konstruktion er bei dem ... → beim .... nächsten er den bøjede form af adjektivet nächst-, “næste”. Endelsen -en hænger her sammen med dativ efter bei og den bestemte artikel i beim: bei dem nächsten .... Eksempel: beim nächsten Besuch — “ved det næste besøg”. Teamtreffen er et intetkønssubstantiv, das Teamtreffen, og betyder et møde for et team. Det er et sammensat ord af Team og Treffen; flertallet er Teamtreffen uden ændring i selve formen. Eksempel: Das Teamtreffen beginnt um neun. — “Teammødet begynder klokken ni.” vorschlagen betyder “foreslå”. Det er et deleligt verbum: i en nutidsform står den adskilte del ofte sidst, for eksempel Ich schlage es vor. — “Jeg foreslår det.” Efter werden står verbet derimod samlet i infinitiv: Ich werde es vorschlagen. Samlet betyder Ich werde es beim nächsten Teamtreffen vorschlagen.: “Jeg vil foreslå det ved det næste teammøde.” Her angiver beim nächsten Teamtreffen den anledning eller begivenhed, hvor forslaget fremsættes. Rækkefølgen er subjekt og futurumkonstruktion, derefter det, der foreslås, præpositionsleddet og til sidst infinitiven, som fuldender werden + infinitiv.

10. Dann wissen alle, was sie erwartet.

    Så ved alle, hvad de kan forvente.

    Dann

    så; derefter

    wissen

    vide

    alle

    alle

    was

    hvad

    sie

    de

    erwartet

    venter på

    Uddybende forklaring

    Dann betyder her “så” eller “derefter” og markerer det tidspunkt eller den følge, der kommer efter noget tidligere nævnt. Mønsteret Dann + sætning kan bruges til at knytte en handling til en tidligere begivenhed. Eksempel: Dann gehen wir nach Hause. — “Så går vi hjem.” wissen er grundformen “at vide”. I denne sætning er wissen nutid, 3. person flertal, fordi subjektet er alle; i ental hedder det for eksempel er weiß. Eksempel: Alle wissen die Antwort. — “Alle kender svaret.” alle betyder “alle” og fungerer her som subjekt: alle ved noget. Det er ikke et bestemt antal, men en samlet betegnelse for de relevante personer. was betyder her “hvad” og indleder et indirekte spørgsmål efter wissen: wissen, was ... — “vide, hvad ...”. Det kan også bruges i andre sammenhænge, men her spørges der ikke direkte; hele was sie erwartet er det, som alle ved. sie betyder her “de”. Formen er flertalsformen, og den ser ens ud i nominativ og akkusativ. I denne sætning er sie ikke den handlende i erwartet, men den gruppe, som noget venter på eller møder. erwartet kommer fra grundformen erwarten, “at forvente” eller, som her, “at vente på”. Her er formen nutid, 3. person ental. I was sie erwartet er was grammatisk subjekt for erwartet, mens sie er objekt; derfor står verbet i ental, selv om sie betyder “de”. Den faste oversættelse gør den tilsigtede betydning til “hvad de kan forvente”, altså hvad der venter dem. Eksempel: Eine Überraschung erwartet sie. — “Der venter dem en overraskelse.” Samlet består sætningen af tidsleddet Dann, hovedsætningen wissen alle og den indirekte spørgesætning was sie erwartet. Den betyder: “Så ved alle, hvad de kan forvente.”