At finde bedre kilder i avisarkiver | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich recherchiere zur Lokalgeschichte und brauche verlässlichere Quellen.

   Jeg undersøger lokalhistorie og har brug for mere solide kilder.

   recherchiere

   undersøger

   Lokalgeschichte

   lokalhistorie

   brauche

   har brug for

   verlässlichere

   mere pålidelige

   Quellen

   kilder

   Uddybende forklaring

   recherchiere betyder her, at taleren undersøger eller indsamler oplysninger. Formen står i 1. person ental i nutid; grundformen er recherchieren. Sammenlign: ich recherchiere = jeg undersøger, sie recherchiert = hun undersøger. Lokalgeschichte betyder lokalhistorie. Det er et sammensat substantiv med lokal og Geschichte som led. På tysk skrives substantiver med stort begyndelsesbogstav. I denne sætning står ordet efter zur, som er sammentrækningen af zu der; Geschichte er femininum, og konstruktionen retter undersøgelsen mod emnet lokalhistorie. brauche betyder her “har brug for”. Det er 1. person ental i nutid af brauchen. Konstruktionen etwas brauchen tager det, man har brug for, som direkte objekt: Ich brauche Zeit. = Jeg har brug for tid. Den skal ikke forveksles med benötigen, som også kan betyde “have brug for”, men ofte lyder lidt mere formelt. verlässlichere beskriver Quellen som mere pålidelige eller solide end et sammenligningsgrundlag. Grundformen er adjektivet verlässlich = pålidelig; verlässlicher er komparativ, og endelsen -e viser her, at adjektivet står foran et flertalsord uden en artikel: verlässlichere Quellen. Eksempel: Wir brauchen verlässlichere Daten. = Vi har brug for mere pålidelige data. Komparativen markerer en sammenligning, selv om det, der sammenlignes med, ikke siges direkte. Quellen betyder kilder. Entalsformen er die Quelle, og flertalsformen er die Quellen; her er det altså flere kilder, der er tale om. Eksempel: Diese Quelle ist nützlich. = Denne kilde er nyttig. I kombinationen verlässlichere Quellen fungerer Quellen som det, taleren har brug for, mens verlässlichere tilføjer vurderingen “mere solide/pålidelige”. Samlet er strukturen Ich recherchiere zur Lokalgeschichte und brauche verlässlichere Quellen. Først siger taleren Ich recherchiere zur Lokalgeschichte — “Jeg undersøger lokalhistorie”. und forbinder derefter en anden hovedsætning: brauche verlässlichere Quellen — “har brug for mere solide kilder”. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg undersøger lokalhistorie og har brug for mere solide kilder.”

2. Lassen Sie uns das Thema zuerst eingrenzen, damit die Datenbanksuche nützliche Treffer liefert.

   Lad os først afgrænse emnet, så databasesøgningen giver nyttige resultater.

   Lassen Sie uns

   lad os

   das Thema

   emnet

   zuerst

   først

   eingrenzen

   afgrænse

   damit

   så

   die Datenbanksuche

   databasesøgningen

   nützliche

   nyttige

   Treffer

   resultater

   liefert

   giver

   Uddybende forklaring

   Lassen Sie uns er en fast og høflig måde at foreslå noget på: “lad os …”. Lassen er imperativformen til høflig tiltale med Sie, og uns betyder “os”. Efter denne konstruktion står det næste verbum normalt i infinitiv uden zu. Eksempel: Lassen Sie uns beginnen. – “Lad os begynde.” das Thema betyder her “emnet”. Thema er et intetkønsord. Formen das passer til intetkøn ental; her står navneordsleddet i akkusativ, fordi emnet er genstand for handlingen. Eksempel: Wir besprechen das Thema. – “Vi drøfter emnet.” zuerst betyder “først” eller “i første omgang” og angiver rækkefølgen. Eksempel: Lesen Sie zuerst den Titel. – “Læs først titlen.” eingrenzen betyder “at afgrænse” eller “at indsnævre”. Det er et separabelt verbum: grenzen ... ein i en hovedsætning, men infinitiven eingrenzen står samlet her efter Lassen Sie uns. Eksempel: Wir grenzen die Suche ein. – “Vi afgrænser søgningen.” damit indleder her en underordnet formålssætning, omtrent “så” eller “for at”. I sådan en tysk ledsætning står det bøjede verbum til sidst. I die Datenbanksuche nützliche Treffer liefert er liefert derfor placeret sidst. die Datenbanksuche betyder “databasesøgningen”. Det er et feminint sammensat substantiv: Datenbank + Suche; i denne sætning er det subjektet. Artiklen die viser her nominativ ental, og Datenbanksuche ændrer ikke form efter køn eller tal i denne sammenhæng. Eksempel: Die Datenbanksuche dauert lange. – “Databasesøgningen tager lang tid.” nützliche betyder “nyttige”. Det er adjektivet nützlich med en bøjet endelse foran flertalsordet Treffer. Her står der ingen artikel eller andet bestemmelsesord foran nützliche Treffer, så adjektivet har den stærke flertalsendelse -e; både nominativ og akkusativ flertal har denne form. Den ubøjede grundform er nützlich, ikke Nutzen. Eksempel: Das sind nützliche Hinweise. – “Det er nyttige henvisninger.” Treffer betyder her “søgeresultater” eller “hits”. Formen er både ental og flertal; i denne sætning er den flertal og fungerer som akkusativobjekt for liefert. Eksempel: Die Suche zeigt viele Treffer. – “Søgningen viser mange resultater.” liefert betyder “giver” eller “leverer” her. Det er 3. person ental i nutid af liefern, fordi die Datenbanksuche er subjektet. Eksempel: Die Suche liefert gute Ergebnisse. – “Søgningen giver gode resultater.” Hele strukturen er Lassen Sie uns + genstanden das Thema + adverbiet zuerst + infinitiven eingrenzen. Derefter forklarer damit formålet: die Datenbanksuche er den handlende enhed i ledsætningen, nützliche Treffer er det, den skal give, og liefert står til sidst. Samlet betyder sætningen: “Lad os først afgrænse emnet, så databasesøgningen giver nyttige resultater.”

3. Ich habe es mit allgemeinen Suchbegriffen versucht, aber die Ergebnisse gingen in alle Richtungen.

   Jeg prøvede brede søgeord, og resultaterne gik i alle retninger.

   Ich habe

   jeg har

   versucht

   prøvede

   allgemeinen

   brede

   Suchbegriffen

   søgeord

   Ergebnisse

   resultater

   gingen

   gik

   Richtungen

   retninger

   Uddybende forklaring

   Ich habe står her sammen med versucht og danner perfektum: haben i nutid + perfektum participium. Ich habe ... versucht betyder derfor “jeg prøvede ...” i denne sætning. haben bøjes efter personen: ich habe, men for eksempel sie haben. versucht er perfektum participium af versuchen (“at prøve”). Grundformen bruges efter zu, som i Ich versuche, ... zu finden (“Jeg prøver at finde ...”); i perfektum står participiet sammen med haben: Ich habe es versucht (“Jeg har prøvet det”). Her er es det, der blev prøvet, mens de følgende ord beskriver, hvordan forsøget blev udført. allgemeinen kommer fra adjektivet allgemein (“generel, bred”). Her beskriver det Suchbegriffen og betyder i sammenhængen “brede” eller “generelle”. Endelsen -en skyldes den grammatiske form i denne nominalgruppe: mit styrer dativ, og Suchbegriffen er dativ flertal. Sammenlign allgemeine Suchbegriffe (“brede søgeord”) som nominativ eller akkusativ flertal med mit allgemeinen Suchbegriffen (“med brede søgeord”). Suchbegriffen er flertal af Suchbegriff, “søgeord” eller mere bogstaveligt “søgebegreb”. Endelsen -en på substantivet viser her dativ flertal efter mit: mit einem Suchbegriff (“med ét søgeord”), men mit Suchbegriffen (“med søgeord”). Ergebnisse er flertal af Ergebnis (“resultat”). Formen står som subjekt i den anden del af sætningen: det er resultaterne, der “gik”. Singular er das Ergebnis, mens flertal er die Ergebnisse. gingen er datidsformen (Präteritum) af gehen (“at gå”) for flertal, her med Ergebnisse som subjekt. Formen ging bruges med et entalssubjekt, mens gingen bruges med et flertalssubjekt: Das Ergebnis ging ... versus Die Ergebnisse gingen .... I denne sammenhæng beskriver gehen ikke nødvendigvis fysisk bevægelse, men at resultaterne udviklede sig eller fordelte sig i forskellige retninger. Richtungen er flertal af Richtung (“retning”). Udtrykket in alle Richtungen betyder “i alle retninger”. Efter in bruges akkusativ, når der er tale om bevægelse eller retning mod noget; derfor hedder det alle Richtungen her. Ved placering bruges derimod ofte dativ, som i in allen Richtungen (“i alle retninger” som et stedligt eller mere statisk forhold). Hele ytringen kan samles sådan: Ich habe es versucht = “Jeg prøvede det”, mit allgemeinen Suchbegriffen = “med brede søgeord”, og aber die Ergebnisse gingen in alle Richtungen = “men resultaterne gik i alle retninger”. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Jeg prøvede brede søgeord, men resultaterne gik i alle retninger.” Aber markerer kontrasten mellem forsøget og det spredte resultat. I den givne søgesammenhæng står ytringen som en forklaring på, hvorfor mere præcise filtre eller søgeord kan være nyttige.

4. Verwenden Sie den Namen des Viertels, einen Zeitraum und die Quellenart als Filter.

   Brug kvarterets navn, en periode og kildetypen som filtre.

   Verwenden Sie

   brug (formel tiltale)

   Namen

   navn

   Viertels

   kvarter

   Zeitraum

   periode

   Quellenart

   kildetype

   Filter

   filter

   Uddybende forklaring

   Verwenden Sie betyder her “brug” som en formel opfordring eller instruktion. verwenden er infinitiven “at bruge”. I høflig imperativ står verbet foran Sie: Verwenden Sie den Filter. = “Brug filteret.” Sie skrives med stort og bruges til formel tiltale; formen er også identisk med 3. person flertal i andre konstruktioner, men her viser ordstillingen og situationen en formel opfordring. Namen betyder “navn” i denne sætning. Grundformen er der Name; den bøjes blandt andet som den Namen i akkusativ ental og des Namens i genitiv ental. Her er Namen det direkte objekt for Verwenden Sie, og artiklen den viser maskulin akkusativ ental. des Viertels betyder “kvarterets”. Viertel er grundformen, og des Viertels er genitiv ental af det neutrale substantiv das Viertel. Genitiven viser, at navnet hører til eller vedrører kvarteret: der Name des Viertels = “kvarterets navn”. einen Zeitraum betyder “en periode” eller “et tidsrum”. Grundformen er der Zeitraum; einen markerer her maskulin akkusativ ental, fordi perioden er endnu et direkte objekt for Verwenden Sie. Eksempel: Wählen Sie einen Zeitraum. = “Vælg en periode.” die Quellenart betyder “kildetypen”. Quellenart er et feminint substantiv: die Quellenart i nominativ og die Quellenart også i akkusativ. Den bestemte artikel angiver den omtalte kildetype, men ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Prüfen Sie die Quellenart. = “Undersøg kildetypen.” als Filter betyder “som filter” eller i denne sammenhæng “som filtre”. als forbinder noget med den rolle eller funktion, det bruges som. Filter har samme synlige form i ental og flertal: der Filter og die Filter. Her læses det som flertal, fordi navn, periode og kildetype tilsammen bruges som filtre, hvilket også fremgår af den faste oversættelse. Eksempel: Verwenden Sie das Datum als Filter. = “Brug datoen som filter.” Samlet er strukturen Verwenden Sie [objekter] als Filter: Den formelle opfordring er at bruge tre søgekriterier—kvarterets navn, en periode og kildetypen—i filterfunktionen. den Namen des Viertels er én navnegruppe, mens einen Zeitraum og die Quellenart er yderligere objekter, der forbindes med und.

5. Könnten Sie mir zeigen, wie ich auf die Zeitungsarchive zugreifen kann?

   Kan du vise mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?

   Könnten Sie

   kunne De …?

   mir

   mig

   zeigen

   vise

   wie ich

   hvordan jeg

   auf

   til

   Zeitungsarchive

   avisarkiver

   zugreifen

   få adgang

   kann

   kan

   Uddybende forklaring

   Könnten Sie er den høflige form af können (“kunne”). Könnten er Konjunktiv II og gør spørgsmålet mere høfligt end det direkte Können Sie …?. Sie med stort begyndelsesbogstav er den formelle tiltaleform “De”; den bruges med verbumsformen for 3. person flertal. mir betyder “mig” i dativ. Verbet zeigen kan tage en person i dativ: jemandem etwas zeigen = “vise nogen noget”. Her er det personen, der skal have vist fremgangsmåden, markeret med mir. zeigen er infinitiven af zeigen (“vise”). Efter modalverbet könnten står det fulde udsagnsords infinitiv: Könnten Sie mir zeigen …? betyder derfor “Kunne De vise mig …?” wie ich indleder et indirekte spørgsmål: wie betyder “hvordan”, og ich betyder “jeg”. I en sådan ledsætning står det finitte verbum normalt sidst. Mønstret kan genbruges i Können Sie mir erklären, wie ich …? — “Kan De forklare mig, hvordan jeg …?” auf indgår sammen med zugreifen i konstruktionen auf etwas zugreifen — “få adgang til noget” eller “tilgå noget”. I denne konstruktion står genstanden efter auf i akkusativ. Zeitungsarchive er flertal af das Zeitungsarchiv, “avisarkiv”. Flertalsformen er her også akkusativformen, og den bestemte artikel i den fulde gruppe er die: auf die Zeitungsarchive = “til avisarkiverne”. zugreifen er et deleligt verbum: zu­greifen betyder i denne brug “få adgang til” sammen med auf. Som infinitiv står det samlet efter modalverbet: ich kann auf die Archive zugreifen. I en hovedsætning uden modalverbum deles det normalt: Ich greife auf die Archive zu — “Jeg får adgang til arkiverne.” kann er 1. person ental af können i nutid: ich kann = “jeg kan”. I ledsætningen står kann til sidst, og fordi können er et modalverbum, står zugreifen som infinitiv foran det: wie ich auf die Zeitungsarchive zugreifen kann. Hele opbygningen er: Könnten Sie mir zeigen + wie ich … zugreifen kann. Første del er en høflig anmodning om at vise noget; det indirekte spørgsmål præciserer, hvad der skal vises: hvordan taleren kan få adgang til avisarkiverne. Samlet betyder sætningen: “Kunne De vise mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?”

6. Einige Archive lassen sich nur im Bibliotheksnetz öffnen.

   Nogle arkiver kan kun åbnes på bibliotekets netværk.

   Einige

   nogle

   Archive

   arkiver

   lassen sich

   lader sig ...

   nur

   kun

   Bibliotheksnetz

   biblioteksnetværk

   öffnen

   åbne

   Uddybende forklaring

   Einige betyder her “nogle” og bruges sammen med et substantiv i flertal. Formen står altså ikke her for et entalssubstantiv. Eksempel: Einige Bücher sind neu. — “Nogle bøger er nye.” Archive er flertalsformen af das Archiv (“arkiv”). Her er det subjektet og betegner flere arkiver, ikke én bestemt samling. Eksempel: Die Archive sind geschlossen. — “Arkiverne er lukkede.” lassen sich danner sammen med infinitiven öffnen en konstruktion, der betyder, at noget kan åbnes eller er muligt at åbne. sich viser her ikke en almindelig handling, hvor subjektet gør noget ved sig selv; konstruktionen beskriver, om subjektet kan udsættes for handlingen. Mønstret er etwas lässt sich + infinitiv: Die Tür lässt sich öffnen. — “Døren kan åbnes.” Formen lassen er her nutidsform i 3. person flertal, fordi den hører sammen med Archive. I ental ville man fx sige Das Archiv lässt sich öffnen. nur begrænser udsagnet til en betingelse eller mulighed: her kan åbningen kun ske i det netværk, der nævnes bagefter. Det betyder ikke “få” eller et bestemt antal. Eksempel: Die Seite ist nur hier erreichbar. — “Siden kan kun nås her.” Bibliotheksnetz er et sammensat substantiv: Bibliothek (“bibliotek”) + et forbindende -s + Netz (“netværk”). Hele ordet betyder bibliotekets netværk eller biblioteksnetværket. I tysk bestemmes kønnet af sidste led, så das Netz gør også das Bibliotheksnetz til intetkøn. I den givne sætning står ordet i dativ efter im, som er sammentrækningen af in dem: im Bibliotheksnetz — “på/i biblioteksnetværket”. öffnen er infinitiven “åbne”. Den står efter lassen sich og beskriver den mulige handling; den er ikke bøjet efter Archive. Som almindeligt verbum kan öffnen også få et objekt: Sie öffnen das Archiv. — “De åbner arkivet.” Sammen betyder Einige Archive “nogle arkiver”. lassen sich öffnen siger, at de kan åbnes, mens nur im Bibliotheksnetz begrænser denne mulighed til biblioteksnetværket. Hele ytringen betyder derfor: “Nogle arkiver kan kun åbnes på bibliotekets netværk.”

7. Starten Sie also auf dieser Katalogseite.

   Start derfor på denne katalogside.

   Starten Sie

   start

   also

   derfor

   auf

   på

   dieser

   denne

   Katalogseite

   katalogside

   Uddybende forklaring

   Starten Sie er den høflige/formelle imperativ af starten = “at starte”. Sie er tiltaleformen for én eller flere personer i formel tiltale; verbet står her i imperativ og ikke som en almindelig nutidsbeskrivelse. I en mindre formel henvendelse bruges ofte Starte for én person eller Startet for flere personer. Eksempel: Starten Sie hier. — “Start her.” Det er samme formelle imperativmønster: Verb + Sie. also betyder her “derfor” og forbinder opfordringen med det, der allerede er sagt. Det er en diskursmarkør, ikke en del af verbets betydning. Eksempel: Also gehen wir weiter. — “Så går vi videre.” auf angiver her placering på en side: at starte på den pågældende katalogside. I denne betydning står præpositionsforbindelsen med dativ, fordi der er tale om et sted snarere end en bevægelse hen til et sted. Ved bevægelse til en side kan tysk i stedet bruge akkusativ, for eksempel auf diese Seite = “til denne side”. dieser betyder “denne” og er her dativ, femininum ental, fordi det bestemmer Katalogseite efter auf i stedbetydningen. Demonstrativer bøjes efter køn, tal og kasus; den feminine dativform er dieser. Det er ikke selve ordet auf, der får denne form. Katalogseite betyder “katalogside”. Det er et sammensat substantiv af Katalog og Seite, og det bestemmes af sidste led: die Seite, derfor die Katalogseite. Ental: die Katalogseite; flertal: die Katalogseiten. Samlet bliver mønstret Starten Sie also auf dieser Katalogseite: først en formel opfordring, derefter forbindelsesordet “derfor”, og til sidst stedet “på denne katalogside”. Hele ytringen betyder: “Start derfor på denne katalogside.”

8. Das erklärt, warum sie von zu Hause aus nicht geladen werden konnten.

   Det forklarer, hvorfor de ikke kunne indlæses hjemmefra.

   Das

   Det

   erklärt

   forklarer

   warum

   hvorfor

   sie

   de

   von zu Hause aus

   hjemmefra

   geladen

   indlæst

   werden konnten

   kunne blive

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det”. Det er et pronomen, og den konkrete henvisning er ikke entydigt angivet i den faste sætning. Formen er neutrum singularis; den skal derfor ikke automatisk læses som en bestemt ting blot på grund af sin placering. erklärt betyder “forklarer” i denne sætning. Grundformen er erklären; erklärt er nutid, 3. person singularis. Eksempel: Das erklärt viel. — “Det forklarer meget.” warum betyder “hvorfor” og indleder her en indirekte spørgsmålssætning. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst: Ich weiß, warum sie warten. — “Jeg ved, hvorfor de venter.” sie betyder her “de” ifølge den faste oversættelse. Det er 3. person pluralis; i denne form viser ordet ikke alene, om der er tale om hankøn, hunkøn eller blandet køn. Som kontrast er sie også formen for “hun” i singularis, men den betydning passer ikke med den faste oversættelse her. von zu Hause aus er en fast konstruktion for “hjemmefra” eller “fra hjemmet”. Samlet angiver den, at handlingen foregår med hjemmet som udgangspunkt. Eksempel: Sie arbeitet von zu Hause aus. — “Hun arbejder hjemmefra.” geladen er perfektum participium af grundformen laden. Her betyder det “indlæst”; den passive betydning kommer af, at formen står sammen med werden. Eksempel: Die Datei wird geladen. — “Filen bliver indlæst.” werden konnten danner sammen med geladen en passiv konstruktion med mulighed i fortiden. werden er hjælpeverbet, der markerer passiv, og konnten er præteritum af können, “kunne”. I den underordnede sætning står participiet før werden, mens det finitte modalverbum konnten står sidst: Die Dateien nicht geladen werden konnten. — “Filerne ikke kunne indlæses.” I en hovedsætning står det finitte verbum derimod normalt på anden plads, som i Die Dateien konnten geladen werden. — “Filerne kunne indlæses.” Hele sætningen bygges sådan: Das erklärt — “Det forklarer”; warum indleder forklaringen; sie von zu Hause aus angiver, at “de” skulle indlæses med hjemmet som udgangspunkt; og nicht geladen werden konnten siger, at denne indlæsning ikke var mulig. Den samlede betydning er: “Det forklarer, hvorfor de ikke kunne indlæses hjemmefra.”

9. Benutzen Sie jetzt diesen Computer.

   Brug denne computer nu.

   Benutzen

   brug

   Sie

   De

   jetzt

   nu

   diesen

   denne

   Computer

   computer

   Uddybende forklaring

   Benutzen betyder her “bruge” og står i en høflig imperativkonstruktion. Ved tiltale med formelt Sie har imperativen formen Benutzen Sie ...; verbet står ikke i en anden særlig imperativform. Grundformen er benutzen, og et eksempel er: Benutzen Sie den Aufzug. — “Brug elevatoren.” Sie er det formelle tyske pronomen for “De” og er subjektet i denne opfordring. Det skrives med stort begyndelsesbogstav for at skelne den høflige tiltale fra sie, som kan have andre funktioner. I denne sætning er det netop Sie, der udfører handlingen. jetzt betyder “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det kan flyttes i andre sætninger uden at ændre grundbetydningen, for eksempel Sie benutzen jetzt den Computer. — “De bruger computeren nu.” diesen betyder her “denne” og står foran Computer. Formen viser maskulinum, ental og akkusativ, fordi Computer er genstanden for benutzen: der Computer bliver til diesen Computer i denne konstruktion. Det er altså diesen, ikke Computer, der bærer denne bøjning. Til sammenligning hedder det diese Datei med et feminint substantiv og dieses Gerät med et intetkønssubstantiv. Computer betyder “computer”. Substantivet er maskulint på tysk: der Computer. Formen er ens i ental og flertal, men artiklen viser forskellen: der Computer er “computeren”, mens die Computer er “computerne”. Her er Computer ental, fordi diesen er maskulinum ental akkusativ. Samlet består sætningen af imperativen Benutzen Sie, tidsangivelsen jetzt og genstandsleddet diesen Computer. Den betyder derfor: “Brug denne computer nu.” Sætningen er en direkte, formel opfordring.

10. Oder melden Sie sich über den Archivlink mit Ihrem Bibliotheksausweis an.

    Eller log ind med dit bibliotekskort via arkivlinket.

    Oder

    eller

    melden Sie sich … an

    log ind

    über

    via

    Archivlink

    arkivlink

    mit

    med

    Ihrem

    dit

    Bibliotheksausweis

    bibliotekskort

    Uddybende forklaring

    Oder betyder “eller” og forbinder denne mulighed med en anden mulighed. Som enkeltstående bindeord ændrer det ikke formen på de ord, der følger. melden Sie sich … an er den høflige tiltaleform af den adskillelige konstruktion sich anmelden, her med betydningen “logge ind”. I en opfordring eller instruktion står Sie efter verbet: Melden Sie sich an. Det refleksive sich hører til verbet, og præfikset an står til sidst i hovedsætningen. Eksempel: Melden Sie sich bitte an. — “Log venligst ind.” über den Archivlink angiver vejen eller adgangen: “via arkivlinket”. I denne brug styrer über akkusativ, derfor den foran det maskuline substantiv Archivlink. Archivlink er et sammensat substantiv af Archiv og Link; tyske substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Sie öffnen die Seite über den Link. — “De åbner siden via linket.” mit betyder “med” og styrer dativ. Det kan angive det middel eller den adgang, man bruger. Ihrem betyder her “dit/Deres” i den høflige tiltaleform Sie. Formen er dativ maskulinum eller neutrum; i denne sætning står den foran Bibliotheksausweis, som er maskulinum: der Bibliotheksausweis → mit Ihrem Bibliotheksausweis. Ihr- kan også bruges, når man henvender sig høfligt til flere personer; formen her bestemmes af substantivets kasus og genus, ikke af et talord. Bibliotheksausweis betyder “bibliotekskort”. Det er et sammensat substantiv af Bibliothek og Ausweis, og grundformen er der Bibliotheksausweis. Efter mit står det i dativ; for dette maskuline substantiv ses det især på artiklen i en fuld udformning: mit Ihrem Bibliotheksausweis. Samlet bliver strukturen: Oder + den høflige opfordring melden Sie sich … an + adgangsvejen über den Archivlink + midlet mit Ihrem Bibliotheksausweis. Hele ytringen betyder derfor: “Eller log ind med dit bibliotekskort via arkivlinket.”

11. Das sollte mir viel Zeit sparen.

    Det burde spare mig for meget tid.

    Das sollte

    det burde

    mir

    mig

    viel

    meget

    Zeit

    tid

    sparen

    spare

    Uddybende forklaring

    Das sollte: Das betyder her “det” og er et selvstændigt pronomen; den konkrete henvisning er ikke udtrykkeligt angivet i selve sætningen. sollte er formen af sollen i konjunktiv II, som her udtrykker en forventning eller forsigtig vurdering: “burde”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst. Sammenlign: Das soll Zeit sparen = “Det skal spare tid” (mere direkte plan eller forventning), mens Das sollte Zeit sparen er mere afdæmpet. mir: betyder “mig” og står i dativ, første person ental. I mønstret jemandem Zeit sparen er personen, der får gavn af tidsbesparelsen, i dativ: Das spart mir Zeit = “Det sparer mig tid.” Dativformen for “jeg” er mir; sammenlign akkusativformen mich i et mønster som Das sieht mich = “Det ser mig.” viel: betyder “meget” foran Zeit. Her bruges det med Zeit som en ikke-tællelig mængde, så formen er viel, ikke flertalsformen viele. Eksempel: Ich habe viel Arbeit. = “Jeg har meget arbejde.” Zeit: er substantivet “tid”. I denne konstruktion er Zeit det, der spares, og det står som direkte objekt; fordi Zeit er et feminint substantiv, ser nominativ og akkusativ ental ens ud: die Zeit. Et nyttigt modstykke er viel Zeit = “meget tid” over for viele Stunden = “mange timer”, hvor den tællelige flertalsform kræver viele. sparen: betyder “spare” eller “spare nogen for tid”. Her står det i infinitiv, fordi det følger efter sollte. Mønstret jemandem etwas sparen kan bruges med andre ting: Das spart mir Arbeit. = “Det sparer mig arbejde.” Hele sætningen bygges således op: Das (“det”) + sollte (“burde”) + mir (“mig”, den begunstigede person) + viel Zeit (“meget tid”, det der spares) + sparen (“spare”). Den samlede betydning er derfor: “Det burde spare mig for meget tid.”

12. Das sollte Ihnen auch Quellen geben, die leichter zu zitieren sind.

    Det burde også give dig kilder, der er lettere at citere.

    Das sollte

    det burde

    Ihnen

    dig

    auch

    også

    Quellen

    kilder

    geben

    give

    die

    som

    leichter

    lettere

    zu zitieren

    at citere

    Uddybende forklaring

    Das sollte kombinerer demonstrativpronomenet Das med modalverbet sollen. Her udtrykker sollte den forventning eller vurdering, som dansk burde giver i oversættelsen. Formen sollte kan også være datid af sollen, men i denne sætning læses den som Konjunktiv II med en forsigtig forventning. Efter et modalverb står det næste verbum normalt uden zu: sollte ... geben. Das er et intetkøns-demonstrativpronomen; den konkrete henvisning er ikke fastlagt af den givne tekst. Ihnen er dativformen af det høflige tiltalepronomen Sie; samme form bruges også for flertal. Det store begyndelsesbogstav viser høflig tiltale. I den faste danske oversættelse svarer det til dig, men den tyske form angiver stadig høflig tiltale eller flertal, ikke uformelt ental dir. auch betyder også og føjer dette udsagn til noget andet, der allerede gælder. Her læses det naturligt sammen med resten som: det burde også give dig kilder. Quellen er flertal af substantivet Quelle: Quelle — Quellen. Her er det det, som man får. Entalsformen ville være eine Quelle eller die Quelle, afhængigt af bestemthed; flertalsformen har her ingen særskilt artikel foran sig. geben betyder give og står i infinitiv efter sollte. Et genbrugeligt mønster er Das sollte jemandem etwas geben: “Det burde give nogen noget”. Dativmodtageren er her Ihnen, mens Quellen er det, der gives. die er et relativpronomen, som indleder en beskrivende ledsætning om Quellen. Her er det flertal og fungerer som subjekt sammen med sind; derfor er det ikke en form, der betyder “dem” som objekt. Relativpronomenets antecedent er her Quellen. leichter er komparativ af adjektivet leicht: leicht — leichter — am leichtesten. Her betyder det, at noget er lettere at udføre, ikke nødvendigvis fysisk lettere. Eksempel: Diese Aufgabe ist leichter. — “Denne opgave er lettere.” zu zitieren består af zitieren, “at citere”, med infinitivmarkøren zu. I konstruktionen leichter zu zitieren er die grammatisk subjekt for sind, mens det samme referentled forstås som det, der citeres i infinitiven. Sammen med leichter og sind dannes mønstret etwas ist leichter zu + infinitiv, svarende til “noget er lettere at gøre”. Det ikke-udvalgte sind er den bøjede form af sein for flertal og knytter relativsætningen sammen: die ... sind. Hele delen die leichter zu zitieren sind betyder derfor “som er lettere at citere”. Sætningen samles som Das sollte Ihnen auch Quellen geben — “Det burde også give dig kilder” — efterfulgt af relativsætningen, der præciserer hvilke kilder: die leichter zu zitieren sind, “som er lettere at citere”.