At finde bedre kilder i avisarkiver | Lær tysk på dansk

Om denne lektion

Med At finde bedre kilder i avisarkiver kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på tysk.

Dialog

Ich recherchiere zur Lokalgeschichte und brauche verlässlichere Quellen.

ikh resjær'sji:rə tsu:a lokaal-ge-sjikh-tə unt brau-khə fær'læs-li-khə-rə kvelən Jeg undersøger lokalhistorie og har brug for mere solide kilder.

Lassen Sie uns das Thema zuerst eingrenzen, damit die Datenbanksuche nützliche Treffer liefert.

lasən zi: uns das te:ma tsu:ærst aingrentsən, da:mit di: da:tenbaŋk-zu:khə nüt́s-li-khə træfər li:fərt Lad os først afgrænse emnet, så databasesøgningen giver nyttige resultater.

Ich habe es mit allgemeinen Suchbegriffen versucht, aber die Ergebnisse gingen in alle Richtungen.

ikh ha:bə es mit all-gemai:nən zu:khə-be-grifən fær-zocht, a:bər di: ær-ge:b-nisə gingen in allə rikh-tungən Jeg prøvede brede søgeord, og resultaterne gik i alle retninger.

Verwenden Sie den Namen des Viertels, einen Zeitraum und die Quellenart als Filter.

fær-vendən zi: den na:mən des firtəls, ainen tsait-raum unt di: kvelən-art als filta Brug kvarterets navn, en periode og kildetypen som filtre.

Könnten Sie mir zeigen, wie ich auf die Zeitungsarchive zugreifen kann?

køntən zi: mia tsai:gən, vi: ikh auf di: tsaitungs-arkhi:və tsu:graifən kan Kan du vise mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?

Einige Archive lassen sich nur im Bibliotheksnetz öffnen.

aini-gə arkhi:və lasən zikh nu:a im bibliote:ks-nets øfnən Nogle arkiver kan kun åbnes på bibliotekets netværk.

Starten Sie also auf dieser Katalogseite.

sjta:rten zi: alzo auf di:zə katalog-tsai:tə Start derfor på denne katalogside.

Das erklärt, warum sie von zu Hause aus nicht geladen werden konnten.

das ær-klært, va-rum zi: fon tsu: hauzə aus nikht ge-la:dən ve:rdən kontən Det forklarer, hvorfor de ikke kunne indlæses hjemmefra.

Benutzen Sie jetzt diesen Computer.

be-nutsən zi: jetst di:zən kompju:tə Brug denne computer nu.

Oder melden Sie sich über den Archivlink mit Ihrem Bibliotheksausweis an.

o:da mældən zi: zikh y:bər den arki:f-link mit i:rəm bibliote:ks-aus-vais an Eller log ind med dit bibliotekskort via arkivlinket.

Das sollte mir viel Zeit sparen.

das sjoltə mia fi:l tsait sjpa:rən Det burde spare mig for meget tid.

Das sollte Ihnen auch Quellen geben, die leichter zu zitieren sind.

das sjoltə i:nən auch kvelən ge:bən, di: laikh-ta tsu: tsi-ti:rən zint Det burde også give dig kilder, der er lettere at citere.

Ord for ord

Ich „Ich“ betyder her „jeg“ og viser, at taleren selv undersøger lokalhistorie. Det står som subjekt foran verbet, som i det almindelige mønster „Ich + verb“.

recherchiere „recherchiere“ betyder her, at taleren undersøger et emne systematisk. Formen bruges om talerens egen aktuelle research, for eksempel „Ich recherchiere zu einem Thema“.

zur „zur“ betyder her „om“ eller „i forbindelse med“ lokalhistorie og er den faste sammentrækning af „zu der“. Mønstret „zu(r) + emne“ bruges blandt andet ved research om et område.

Lokalgeschichte „Lokalgeschichte“ er den lokale historie, som taleren undersøger. Det er et sammensat substantiv, der kan bruges om historien for en bestemt by, egn eller lokalitet.

und „und“ forbinder her to oplysninger om taleren: researchen og behovet for kilder. Det bruges til at forbinde ord, led eller hele sætninger.

brauche „brauche“ betyder her „har brug for“ og viser talerens behov for mere pålidelige kilder. Mønstret er „Ich brauche + noget“, som i „Ich brauche weitere Informationen“.

verlässlichere „verlässlichere“ betyder her „mere pålidelige“ og beskriver „Quellen“. Formen bruges, når kilderne sammenlignes med de kilder, taleren allerede har prøvet.

Quellen „Quellen“ betyder her kilder til research, for eksempel dokumenter eller arkivmateriale. Ordet bruges ofte i mønstre som „zuverlässige Quellen finden“ eller „Quellen zitieren“.

Lassen „Lassen“ indleder her den høflige opfordring „Lassen Sie uns ...“, som betyder „lad os ...“. Mønstret „Lassen Sie uns + infinitiv“ bruges til at foreslå en fælles handling.

Sie „Sie“ betyder her det formelle „De“ og henvender sig høfligt til bibliotekaren eller den besøgende. I „Lassen Sie uns ...“ står det sammen med verbet for at danne en formel opfordring.

uns „uns“ betyder her „os“ i forslaget om, at taleren og bibliotekaren sammen afgrænser emnet. Det bruges blandt andet efter „Lassen Sie uns“.

das „das“ betyder her „det“ i „das Thema“ og står foran substantivet som bestemt artikel. Det bruges også som bestemt artikel i almindelige mønstre som „das Problem“.

Thema „Thema“ betyder her det emne, som researchen handler om. Det kan bruges med et bestemt eller nærmere beskrevet område, for eksempel „ein wichtiges Thema“.

zuerst „zuerst“ betyder her „først“ og angiver, at emnet skal afgrænses før de næste søgetrin. Det kan placeres foran den handling, der skal udføres først.

eingrenzen „eingrenzen“ betyder her at afgrænse eller indsnævre et emne, så søgningen bliver mere præcis. Det bruges med et objekt som i „ein Thema eingrenzen“.

damit „damit“ betyder her „så“ og indleder formålet med at afgrænse emnet: databasesøgningen skal give nyttige fund. Det forbinder en handling med det ønskede resultat i en ledsætning.

die „die“ betyder her „den“ i „die Datenbanksuche“ og er den bestemte artikel foran et feminint substantiv. Den kan også bruges foran andre substantiver, hvor den bestemte artikel har denne form.

Datenbanksuche „Datenbanksuche“ betyder her en søgning i en database. Det er et sammensat ord, som kan bruges om den søgning, der udføres i en bestemt database.

nützliche „nützliche“ betyder her „nyttige“ og beskriver de fund, som databasesøgningen skal give. Formen står foran „Treffer“ i mønstret „nützliche Treffer“.

Treffer „Treffer“ betyder her søgeresultater eller fund, som en databasesøgning returnerer. Ordet bruges i søgesammenhæng om de poster, der matcher søgningen.

liefert „liefert“ betyder her „leverer“ eller „giver“ og beskriver, hvad databasesøgningen returnerer. Mønstret „eine Suche liefert Treffer“ kan bruges om resultatet af en søgning.

habe „habe“ betyder her „har“ i udtrykket „Ich habe es ... versucht“. Det er en del af mønstret „etwas versucht haben“, som bruges til at fortælle, at man har prøvet noget.

es „es“ henviser her til den søgemåde eller fremgangsmåde, som taleren prøvede. I „Ich habe es mit ... versucht“ står det som objekt sammen med den faste konstruktion „mit etwas versuchen“.

mit „mit“ betyder her „med“ og introducerer de søgeord, som taleren prøvede. Mønstret „es mit etwas versuchen“ bruges, når man prøver en bestemt metode eller mulighed.

allgemeinen „allgemeinen“ betyder her „brede“ eller „generelle“ og beskriver „Suchbegriffen“. Formen bruges her om søgeord, der ikke er tilstrækkeligt specifikke.

Suchbegriffen „Suchbegriffen“ betyder her søgeord, som man skriver i en database eller søgemaskine. Mønstret „mit Suchbegriffen suchen“ bruges om at søge ved hjælp af bestemte ord.

versucht „versucht“ betyder her „forsøgt“ i „Ich habe es ... versucht“. Det er den form, der sammen med „habe“ fortæller, at taleren allerede har prøvet denne søgemåde.

aber „aber“ betyder her „men“ og markerer en modsætning mellem forsøget med brede søgeord og de spredte resultater. Det bruges til at forbinde to udsagn med modsat eller uventet indhold.

Ergebnisse „Ergebnisse“ betyder her resultaterne af søgningen. Ordet bruges om det, en søgning, undersøgelse eller opgave kommer frem til.

gingen „gingen“ beskriver her, at resultaterne gik i alle retninger, altså blev meget spredte. I mønstret „in alle Richtungen gehen“ bruges „gingen“ om en udvikling eller fordeling, der ikke samler sig.

in „in“ betyder her „i“ i udtrykket „in alle Richtungen“ og angiver de retninger, resultaterne spredte sig i. Mønstret „in alle Richtungen“ bruges om bevægelse eller udvikling i mange forskellige retninger.

alle „alle“ betyder her „alle“ og forstærker, at resultaterne gik i enhver retning. Det står her foran flertalsordet „Richtungen“.

Richtungen „Richtungen“ betyder her retninger i det billedlige udtryk om spredte søgeresultater. „In alle Richtungen“ kan bruges om noget, der bevæger sig eller udvikler sig meget spredt.

Verwenden „Verwenden“ betyder her „brug“ og er en formel opfordring til at anvende bestemte oplysninger som filtre. Det bruges med et objekt, som i „Verwenden Sie diese Angaben“.

den „den“ er her den bestemte artikel i „den Namen“ og henviser til det konkrete navn, der skal bruges. Den står foran et maskulint objekt i denne forbindelse.

Namen „Namen“ betyder her navnet på kvarteret, som skal indgå i søgningen. Mønstret „den Namen eines Viertels verwenden“ bruges, når et stednavn anvendes som søgekriterium.

des „des“ betyder her „af“ i „des Viertels“ og viser, at kvarteret ejer eller bestemmer navnet. Det står her foran den efterfølgende form „Viertels“.

Viertels „Viertels“ betyder her „kvarters“ i udtrykket „der Name des Viertels“. Formen bruges til at angive, at navnet tilhører eller hører sammen med et bestemt kvarter.

einen „einen“ betyder her „en“ foran „Zeitraum“ og introducerer den periode, der skal bruges som filter. Det står i mønstret „einen Zeitraum verwenden“.

Zeitraum „Zeitraum“ betyder her en tidsperiode eller et datointerval for søgningen. Ordet bruges ofte sammen med konkrete begyndelses- og slutdatoer.

Quellenart „Quellenart“ betyder her kildetype, altså hvilken slags kilde man søger efter. Det bruges som et søgekriterium sammen med andre filtre.

als „als“ betyder her „som“ og angiver den rolle, som de tre oplysninger skal have: de skal bruges som filtre. Mønstret „etwas als Filter verwenden“ bruges om en sådan funktion.

Filter „Filter“ betyder her filtre, der begrænser en søgning og gør resultaterne mere relevante. Det kan bruges med oplysninger som sted, dato eller kildetype.

Könnten „Könnten“ betyder her „kunne“ i en høflig forespørgsel: om bibliotekaren kunne vise noget. Mønstret „Könnten Sie mir zeigen, wie ...?“ bruges til formelle anmodninger om hjælp.

mir „mir“ betyder her „mig“ som den person, der skal have vist, hvordan man får adgang. Det bruges blandt andet i mønstret „jemandem etwas zeigen“.

zeigen „zeigen“ betyder her „vise“ og indgår i spørgsmålet om at få vist en fremgangsmåde. Mønstret „jemandem zeigen, wie ...“ bruges, når man beder nogen forklare eller demonstrere noget.

wie „wie“ betyder her „hvordan“ og indleder spørgsmålet om den rigtige måde at få adgang på. Det bruges foran en ledsætning om, hvordan en handling udføres.

auf „auf“ betyder her „til“ i den faste forbindelse „auf etwas zugreifen“ og angiver den ressource, man får adgang til. Ved digital adgang bruges mønstret „auf eine Seite oder ein Archiv zugreifen“.

Zeitungsarchive „Zeitungsarchive“ betyder her avisarkiver, hvor ældre avismateriale kan findes. Ordet bruges om arkiver med aviser, især i forbindelse med historisk research.

zugreifen „zugreifen“ betyder her at få adgang til en digital ressource og bruges sammen med „auf“. Mønstret „auf ein Archiv zugreifen“ er en genanvendelig måde at tale om adgang til et arkiv på.

kann „kann“ betyder her „kan“ og angiver mulighed for adgang i „zugreifen kann“. I en ledsætning står infinitiven „zugreifen“ før den afsluttende form „kann“.

Einige „Einige“ betyder her „nogle“ og viser, at udsagnet kun gælder en del af arkiverne. Det står her foran „Archive“ og bruges til at omtale et begrænset antal uden at angive præcist hvor mange.

Archive „Archive“ betyder her arkiverne, som kun kan åbnes via bibliotekets netværk. Ordet kan bruges om samlinger af historiske eller digitale dokumenter.

sich „sich“ er her en del af konstruktionen „sich öffnen lassen“, hvor arkiverne beskrives som noget, der kan åbnes. Ved genbrug skal konstruktionen bevares samlet, for eksempel „Die Seite lässt sich öffnen“.

nur „nur“ betyder her „kun“ og begrænser stedet eller betingelsen for, at arkiverne kan åbnes. Det står foran „im Bibliotheksnetz“ for at markere denne begrænsning.

im „im“ betyder her „i“ og er sammentrækningen af „in dem“. I „im Bibliotheksnetz“ angiver det, at adgangen sker inden for bibliotekets netværk.

Bibliotheksnetz „Bibliotheksnetz“ betyder her bibliotekets netværk, som giver adgang til bestemte arkiver. Det bruges om det netværk, der leveres eller kontrolleres af et bibliotek.

öffnen „öffnen“ betyder her „åbne“ og indgår i „sich öffnen lassen“, hvor det beskriver, at arkiverne kan åbnes. Det kan også bruges mere direkte om at åbne en side, fil eller dør.

Starten „Starten“ betyder her „start“ og er en formel opfordring til at begynde på katalogsiden. Mønstret „Starten Sie auf ...“ bruges til at angive, hvor en proces skal begynde.

also „also“ betyder her „så“ eller „altså“ og forbinder oplysningerne om begrænset adgang med det praktiske råd, der følger. Det bruges ofte til at introducere en konklusion eller næste handling.

dieser „dieser“ betyder her „denne“ og peger på den konkrete katalogside, som er tilgængelig nu. Formen står foran „Katalogseite“ i udtrykket „auf dieser Katalogseite“.

Katalogseite „Katalogseite“ betyder her katalogside, altså den side hvorfra brugeren skal begynde. Ordet kan bruges om en side i et bibliotekskatalog eller et digitalt system.

erklärt „erklärt“ betyder her „forklarer“ og viser, at den nye information gør den tidligere adgangsfejl forståelig. Mønstret „Das erklärt, warum ...“ bruges til at forklare årsagen til en situation.

warum „warum“ betyder her „hvorfor“ og indleder forklaringen på, at arkiverne ikke kunne indlæses hjemmefra. Det bruges til at indlede en ledsætning om en årsag.

von „von“ betyder her „fra“ og angiver udgangspunktet for forsøget på at indlæse arkiverne. Sammen med „zu Hause aus“ danner det udtrykket „von zu Hause aus“.

zu „zu“ er her en del af det faste udtryk „zu Hause“, som betyder „hjemme“. Det skal bevares sammen med „Hause“, når man bruger dette udtryk.

Hause „Hause“ betyder her „hjemme“ i det faste udtryk „zu Hause“. Udtrykket bruges til at angive, at man er eller gør noget hjemme.

aus „aus“ betyder her „fra“ i det faste udtryk „von zu Hause aus“, som angiver, at handlingen sker med hjemmet som udgangspunkt. Det er hele udtrykket, der betyder „hjemmefra“.

nicht „nicht“ betyder her „ikke“ og nægter, at arkiverne kunne indlæses hjemmefra. Det placeres her foran den del af udsagnet, der beskriver den manglende mulighed.

geladen „geladen“ betyder her „indlæst“ og beskriver, hvad der ikke kunne ske med arkiverne. Formen indgår sammen med „werden“ i den passive konstruktion „geladen werden“.

werden „werden“ betyder her ikke „blive“ som en selvstændig forandring, men fungerer sammen med „geladen“ i passiv: arkiverne kunne ikke blive indlæst. Mønstret „etwas wird geladen“ bruges om indlæsning af sider eller filer.

konnten „konnten“ betyder her „kunne“ og viser, at arkiverne ikke havde mulighed for at blive indlæst hjemmefra. I sætningen står det sammen med „geladen werden“.

Benutzen „Benutzen“ betyder her „brug“ og er en formel opfordring til at anvende den konkrete computer. Det bruges med et objekt, som i „Benutzen Sie diesen Computer“.

jetzt „jetzt“ betyder her „nu“ og angiver, at computeren kan bruges med det samme. Det bruges til at placere en handling på det aktuelle tidspunkt.

diesen „diesen“ betyder her „denne“ og peger på den computer, der står til rådighed. Formen står foran „Computer“ i det konkrete råd „diesen Computer“.

Computer „Computer“ betyder her computerens konkrete arbejdsstation, som brugeren skal benytte til arkivadgangen. Ordet bruges almindeligt om en enhed til at åbne og arbejde med digitale ressourcer.

Oder „Oder“ betyder her „eller“ og introducerer en alternativ måde at få adgang på. Det forbinder to mulige handlinger: at bruge computeren eller logge ind via arkivlinket.

melden „melden“ indgår her i den refleksive forbindelse „sich anmelden“, som betyder at logge ind eller tilmelde sig. I denne sammenhæng bruges det om adgang til arkivet.

über „über“ betyder her „via“ og angiver den vej, som brugeren skal bruge til login: arkivlinket. Mønstret „sich über einen Link anmelden“ kan bruges om login gennem et bestemt link.

Archivlink „Archivlink“ betyder her arkivlinket, som fører til login eller adgang til arkivet. Det er et sammensat ord for et link, der hører til et arkiv.

Ihrem „Ihrem“ betyder her „Deres“ og henviser høfligt til den person, som har bibliotekskortet. Formen står foran „Bibliotheksausweis“ i den formelle forbindelse „mit Ihrem Bibliotheksausweis“.

Bibliotheksausweis „Bibliotheksausweis“ betyder her bibliotekskort eller bibliotekslegitimation, som bruges til at logge ind. Ordet kan bruges om det kort eller den adgangslegitimation, biblioteket udsteder.

an „an“ er her den adskillelige verbdel i „sich anmelden“ og bidrager til betydningen „logge ind“. I en almindelig hovedsætning står „an“ efter verbet, mens infinitiven „anmelden“ har delene samlet.

sollte „sollte“ betyder her „burde“ og udtrykker en forventning om, at løsningen vil spare tid. Det bruges med en infinitiv, som i „Das sollte Zeit sparen“.

viel „viel“ betyder her „meget“ og angiver en stor mængde af „Zeit“. Det bruges typisk foran et ikke-tælleligt substantiv som „Zeit“.

Zeit „Zeit“ betyder her tid, som brugeren forventer at spare ved den lettere adgang. Mønstret „Zeit sparen“ bruges om at bruge mindre tid på en opgave.

sparen „sparen“ betyder her „spare“ i udtrykket „Zeit sparen“. Det bruges med det, man bruger mindre af, for eksempel „Zeit“ eller „Geld“.

auch „auch“ betyder her „også“ og tilføjer en anden forventet fordel ved løsningen: bedre kilder, der er lettere at citere. Det placeres her foran den del, der føjes til den første fordel.

Ihnen „Ihnen“ betyder her det formelle „Dem“ og viser, hvem kilderne gives til. Det bruges som indirekte objekt i mønstret „jemandem Quellen geben“.

geben „geben“ betyder her „give“ og indgår i udsagnet om, at løsningen vil give brugeren bedre kilder. Mønstret „jemandem etwas geben“ bruges, når noget overdrages eller bliver gjort tilgængeligt for en person.

leichter „leichter“ betyder her „lettere“ og beskriver, at de nye kilder kræver mindre besvær at citere. Det står i mønstret „leichter zu zitieren“.

zitieren „zitieren“ betyder her „citere“, altså bruge en kilde korrekt i en undersøgelse eller tekst. I „leichter zu zitieren“ står det i en konstruktion, der beskriver, hvad der er lettere at gøre.

sind „sind“ betyder her „er“ og forbinder „Quellen“ med beskrivelsen „leichter zu zitieren“. Det står i relativsætningen „die leichter zu zitieren sind“, som beskriver kildernes egenskab.

Grammatikpunkter

um ... zu + Infinitiv

Ich benutze Filter, um die Ergebnisse einzugrenzen.

ikh be-nutsə filtər, um di: ær-ge:b-nisə ain-tsu-grentsən

Jeg bruger filtre for at afgrænse resultaterne.

Ved et formål står um foran infinitiven, og zu sættes ind i det separable verbum: einzugrenzen.

sich anmelden: Melden Sie sich ... an

Melden Sie sich mit Ihrem Bibliotheksausweis an.

mældən zi: zikh mit i:rəm bibliote:ks-aus-vais an

Log ind med dit bibliotekskort.

Det refleksive, separable verbum deles: „an“ står sidst i hovedsætningen.

Tysk Ordforråd

allgemein Adjektiv

all-gemai:n bred, generel allgemeinen

Datenbanksuche Substantiv

da:tenbaŋk-zu:khə databasesøgning

eingrenzen Verbum

ain-grentsən afgrænse einzugrenzen

Ergebnis Substantiv

ær-ge:b-nis resultat Ergebnisse

Lokalgeschichte Substantiv

loka:l-ge-sjikh-tə lokalhistorie

Quelle Substantiv

kvelə kilde Quellen

recherchieren Verbum

resjær'sji:ren undersøge, researche recherchiere

Richtung Substantiv

rikh-tung retning Richtungen

Suchbegriff Substantiv

zu:khə-be-grif søgeord Suchbegriffen

Treffer Substantiv

træfər resultat, træffer

verlässlich Adjektiv

fær'læs-likh pålidelig verlässlichere

Viertel Substantiv

firtəl kvarter Viertels

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Start derfor på denne katalogside.

Vis Svar

Starten Sie also auf dieser Katalogseite.

Brug denne computer nu.

Vis Svar

Benutzen Sie jetzt diesen Computer.

Det burde spare mig for meget tid.

Vis Svar

Das sollte mir viel Zeit sparen.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

afgrænse

Vis Svar

einzugrenzen

kilde

Vis Svar

Quellen

bred, generel

Vis Svar

allgemeinen

undersøge, researche

Vis Svar

recherchiere