Reserver et studierum og følg reglerne | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich möchte einen Studierraum für ein Gruppenprojekt reservieren.

   Jeg vil gerne reservere et studierum til et gruppearbejde.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   Studierraum

   studierum

   für

   til / for

   Gruppenprojekt

   gruppearbejde

   reservieren

   reservere

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her, at taleren gerne vil udføre handlingen. möchte er 1. person ental af den høflige ønskekonstruktion fra mögen; den bruges ofte til at udtrykke et ønske eller en anmodning. I denne konstruktion står hovedverbet som infinitiv senere i sætningen: Ich möchte ein Buch kaufen = »Jeg vil gerne købe en bog.« Studierraum er et maskulint navneord: der Studierraum. I den faste sætning står det med den ubestemte artikel einen, fordi det er direkte genstand for reservieren, og maskulinum får akkusativformen einen. ein Studierraum er nominativformen, mens einen Studierraum er akkusativformen. für betyder her »til« og indleder en bestemmelse om formålet. Efter für står der akkusativ. Gruppenprojekt er et intetkønnet navneord: das Gruppenprojekt; derfor er den ubestemte artikel ein både nominativ og akkusativ. Et eksempel er Das ist ein Gruppenprojekt = »Det er et gruppearbejde«, men Wir planen ein Gruppenprojekt = »Vi planlægger et gruppearbejde.« reservieren er infinitiven »reservere«. Efter Ich möchte står den i infinitiv og placeres til sidst i den tyske hovedsætning. Verbet kan også bøjes som ich reserviere, du reservierst, sie reserviert. Sammen betyder Ich möchte einen Studierraum für ein Gruppenprojekt reservieren: »Jeg vil gerne reservere et studierum til et gruppearbejde.« Strukturen kan genbruges som Ich möchte [noget] für [formål] reservieren, hvor für-leddet forklarer, hvad reservationen er til.

2. Wie groß muss der Raum sein?

   Hvor stort et rum har du brug for?

   Wie groß

   hvor stor eller stort

   muss

   skal

   der Raum

   rummet

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Wie groß spørger om størrelse eller dimension. groß er grundformen; den komparative form er größer (“større”), og superlativformen er am größten (“størst”). I denne sætning svarer det til “hvor stort” sammen med der Raum. Eksempel: Wie groß ist der Tisch? — “Hvor stort er bordet?” muss er 3. person ental i nutid af modalverbet müssen. Her udtrykker det nødvendighed: rummet skal have en bestemt størrelse. Andre former er for eksempel ich muss (“jeg skal”) og sie müssen (“de skal” eller “De skal”, afhængigt af sammenhængen). Eksempel: Der Kurs muss kurz sein. — “Kurset skal være kort.” der Raum betyder her “rummet”. Raum er et hankønsord, og der er den bestemte artikel i nominativ ental. Hele nominalleddet er subjektet: det er rummet, hvis nødvendige størrelse spørgsmålet handler om. Eksempel: Der Raum ist groß. — “Rummet er stort.” sein betyder “være” og står her i infinitiv efter modalverbet muss. sein er grundformen; efter et bøjet modalverb står infinitiven normalt sidst i en tysk hovedsætning. Eksempel: Der Raum muss ruhig sein. — “Rummet skal være stille.” Samlet følger spørgsmålet mønstret Wie + beskrivende adjektiv + bøjet modalverb + subjekt + infinitiv: Wie groß muss der Raum sein? Det betyder i den givne situation “Hvor stort et rum har du brug for?” og spørger efter den nødvendige rumstørrelse til reservationen. Den tyske formulering angiver ikke i sig selv en bestemt måleenhed eller et bestemt antal personer.

3. Wann möchten Sie ihn nutzen?

   Hvornår vil du bruge det?

   Wann

   hvornår

   möchten Sie

   vil du gerne

   ihn

   det

   nutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Wann spørger om tidspunkt: “hvornår”. Det står først, fordi spørgsmålet søger tidspunktet. Sammenlign Wann kommst du? — “Hvornår kommer du?” möchten Sie betyder her “vil De/du gerne”. möchten er den høflige ønsk-form af mögen og bruges med et infinitivisk hovedverbum: Ich möchte gehen — “Jeg vil gerne gå.” Sie er den store begyndelsesbogstav-form, der bruges ved høflig tiltale; den kan grammatisk gælde én eller flere personer. Den danske oversættelse har valgt “du”, men den tyske form er stadig høflig tiltale. ihn betyder her “det” og henviser med den givne kontekst til der Raum (“rummet”). Formen er akkusativ ental hankøn af stedordet er: er → ihn som direkte objekt. Til sammenligning er ihm dativformen, ikke formen for dette direkte objekt. nutzen betyder “bruge” eller “udnytte”. Det er infinitiven, som står efter möchten; nutzen bøjes derfor ikke efter personen i denne sætning. Eksempel: Wir nutzen den Raum heute. — “Vi bruger rummet i dag.” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Wann + det bøjede verbum möchten + subjektet Sie + objektet ihn + infinitiven nutzen. Det giver betydningen “Hvornår vil du gerne bruge det?”

4. Wir brauchen heute Nachmittag einen ruhigen Raum für vier Personen.

   Vi har brug for et stille rum i eftermiddag til fire personer.

   Wir

   vi

   brauchen

   have brug for

   heute Nachmittag

   i eftermiddag

   ruhigen

   stille

   Raum

   rum

   für

   til; for

   vier

   fire

   Personen

   personer

   Uddybende forklaring

   Wir betyder “vi” og er 1. person flertal. Formen bruges om taleren sammen med mindst én anden, men siger ikke i sig selv præcist, hvem de andre er. brauchen betyder her “have brug for”. Det er verbets grundform og også nutidsformen for wir: wir brauchen. Eksempel: Wir brauchen Hilfe. – “Vi har brug for hjælp.” heute Nachmittag er et tidsudtryk, der betyder “i eftermiddag”. heute betyder “i dag”, og Nachmittag betyder “eftermiddag”. Sammen angiver de, hvornår behovet gælder. ruhigen betyder “stille” her. Grundformen er ruhig. Endelsen -en sidder på adjektivet, ikke på substantivet: ruhigen står foran det maskuline substantiv Raum i akkusativ singularis efter den ubestemte artikel einen. Sammenlign: ein ruhiger Raum – “et stille rum” (nominativ), men einen ruhigen Raum – “et stille rum” (akkusativ). Raum betyder “rum”. Grundformen er maskulinum: der Raum; flertalsformen er die Räume. I denne sætning står Raum i singularis, fordi der er tale om ét rum, og i akkusativ som genstand for brauchen. für betyder “til” eller “for” og indleder her den del, der angiver, hvem rummet er beregnet til. På tysk styrer für akkusativ. vier betyder “fire”. Talordet angiver her antallet af personer og får ikke en særlig endelse i denne brug. Personen betyder “personer”. Entalsformen er Person, og Personen er flertal. Efter talordet vier står substantivet derfor i flertal. Hele sætningen bygges sådan op: Wir brauchen = “vi har brug for”, heute Nachmittag angiver tidspunktet, einen ruhigen Raum er det rum, der er brug for, og für vier Personen angiver, at rummet er til fire personer. Den samlede betydning er: “Vi har brug for et stille rum i eftermiddag til fire personer.”

5. Heute Nachmittag ist ein Raum für zwei Stunden frei.

   Der er et ledigt rum i to timer i eftermiddag.

   Heute Nachmittag

   i eftermiddag

   Raum

   rum

   zwei Stunden

   to timer

   frei

   ledig; fri

   Uddybende forklaring

   Heute Nachmittag betyder her “i eftermiddag”. heute er tidsordet “i dag”, mens Nachmittag er “eftermiddag”. Sammen angiver de, hvornår rummet er ledigt. Eksempel: Heute Abend betyder “i aften”. Raum betyder her “rum”, altså et lokale. Grundformen er der Raum; i sætningen står ein Raum, fordi substantivet er hankøn og fungerer som subjekt efter ist. Flertal er Räume. Eksempel: Der Raum ist groß. — “Rummet er stort.” zwei Stunden betyder “to timer”. Stunde er ental, og Stunden er flertal; tallet zwei kræver her flertalsformen. Udtrykket står efter für: für zwei Stunden angiver den tidsperiode, som rummet er ledigt i. Eksempel: Der Raum ist für eine Stunde frei. — “Rummet er ledigt i en time.” frei betyder her “ledig” om rummet. Adjektivet står efter ist som prædikativ og får derfor ingen særlig endelse: Der Raum ist frei. I andre sammenhænge kan frei også betyde “fri”, men her er den relevante betydning, at lokalet kan bruges. Sætningen bygges sådan op: Heute Nachmittag placerer situationen i tid; ist er nutidsformen af sein (“at være”); ein Raum er det rum, der beskrives; für zwei Stunden angiver varigheden; og frei siger, at rummet er ledigt. Samlet betyder Heute Nachmittag ist ein Raum für zwei Stunden frei.: “Der er et ledigt rum i to timer i eftermiddag.”

6. Das gibt uns genug Zeit, die Folien durchzugehen und zu entscheiden, wer welchen Teil präsentiert.

   Det giver os nok tid til at gennemgå slidesene og beslutte, hvem der skal præsentere hver del.

   Das

   det

   gibt

   giver

   uns

   os

   genug

   nok

   Zeit

   tid

   Folien

   slides

   durchzugehen

   at gennemgå

   entscheiden

   beslutte

   wer

   hvem

   welchen

   hvilken

   Teil

   del

   präsentiert

   præsenterer

   Uddybende forklaring

   Das står her alene som et demonstrativt pronomen og er subjekt: “det”. Det konkrete, som Das henviser til, er ikke identificeret nærmere i den faste sætning; formen er neutrum singularis. Som artikel foran et navneord ville formen have en anden funktion. gibt er nutidsformen af geben (“at give”). Her bruges geben i mønstret jemandem etwas geben: uns er den, der modtager noget, og genug Zeit er det, der gives. gibt er 3. person singularis, fordi subjektet er Das. Eksempel: Das gibt mir Hoffnung. — “Det giver mig håb.” uns er akkusativ- eller dativformen af 1. person pluralis-pronomenet, afhængigt af funktionen. I dette mønster er uns dativ: “os” som modtagere af tiden. Sammenlign wir som grundled: Wir haben Zeit. — “Vi har tid.” genug betyder “nok” og ændrer ikke form efter køn eller tal. Her beskriver det mængden af Zeit: der er tilstrækkelig tid, uden at sætningen angiver et bestemt antal timer. Zeit er et feminint navneord: die Zeit. Her står det uden artikel efter genug og er det, der gives. Et nyttigt mønster er genug Zeit haben: Wir haben genug Zeit. — “Vi har nok tid.” die Folien betyder “slidesene”. Folien er flertal af die Folie; i denne sætning er flertallet akkusativ, fordi det er det, man gennemgår. Formen die ser ens ud i nominativ og akkusativ flertal, men funktionen fremgår af verbet durchgehen. durchzugehen er infinitiven af det adskillelige verbum durchgehen (“at gennemgå”). Efter Zeit og kommaet forklarer infinitivkonstruktionen, hvad tiden skal bruges til. Ved zu placeres zu inde i formen: durchgehen bliver durchzugehen. Eksempel: Wir beginnen, den Plan durchzugehen. — “Vi begynder at gennemgå planen.” entscheiden betyder “at beslutte”. Det står i endnu en zu-infinitiv, koordineret med durchzugehen: tiden bruges både på at gennemgå slidesene og på at beslutte noget. Eksempel: Sie versucht, schnell zu entscheiden. — “Hun prøver at beslutte sig hurtigt.” wer er et spørgende pronomen, der betyder “hvem”. Her indleder det en indirekte spørgsmålssætning efter entscheiden: beslutningen handler om, hvem der skal præsentere. wer er subjekt i sin egen ledsætning, ikke et navn på en bestemt person. welchen betyder her “hvilken” og står foran Teil. Formen er akkusativ maskulinum singularis af welcher: welcher (nominativ maskulinum), welchen (akkusativ maskulinum). Det er welchen, ikke Teil, der bærer denne bøjning. Eksempel: Welchen Film sehen wir? — “Hvilken film ser vi?” Teil betyder “del” og er et maskulint navneord: der Teil. I welchen Teil er det direkte objekt for präsentiert, altså den del, som nogen præsenterer. Flertalsformen er Teile: zwei Teile — “to dele”. präsentiert er nutidsformen af präsentieren, “at præsentere”, her 3. person singularis. Den står sidst i den indirekte spørgsmålssætning, som er en tysk ledsætning. Subjektet er wer, mens welchen Teil er objektet. Den tyske nutid kan i denne planlagte sammenhæng gengives med dansk skal præsentere. Hele strukturen er Das gibt uns genug Zeit, ...: “Det giver os nok tid til at ...”. De to infinitiver efter kommaet er parallelle: die Folien durchzugehen og zu entscheiden. Inden i den sidste infinitiv forklarer wer welchen Teil präsentiert, hvad beslutningen skal fastlægge. Samlet betyder sætningen: “Det giver os nok tid til at gennemgå slidesene og beslutte, hvem der skal præsentere hver del.”

7. Ich reserviere ihn unter Ihrem Bibliothekskonto.

   Jeg reserverer det på din bibliotekkonto.

   Ich

   jeg

   reserviere

   reserverer

   ihn

   det

   unter

   på

   Ihrem

   din

   Bibliothekskonto

   bibliotekkonto

   Uddybende forklaring

   Ich betyder "jeg" og er første person ental. Det er subjektet, altså den der udfører handlingen. Sammenlign ich reserviere med wir reservieren: verbets form viser både person og tal. reserviere er nutidsformen af reservieren for ich: reservieren → ich reserviere. Her betyder det at foretage en reservation. Eksempel: Ich reserviere einen Platz. — "Jeg reserverer en plads." Tysk nutid kan bruges om en handling, der sker nu eller er planlagt i den aktuelle situation. ihn betyder her "det" og er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er — altså den form, der bruges som direkte objekt. I denne sætning er det den ting, der reserveres; den konkrete ting er ikke nærmere identificeret i de givne oplysninger. Formen ihn skal ikke forveksles med ihm, som er dativformen af samme pronomen. unter betyder her "på" i forbindelsen med en konto. Her beskriver præpositionen den konto, som reservationen registreres under, uden at der udtrykkes en bevægelse ind under kontoen. Derfor står det følgende led i dativ. unter kan også tage akkusativ, når det udtrykker retning eller en ændring til en position, men det er ikke betydningen her. Ihrem betyder "din/Deres" i høflig tiltale. Det er den formelle possessive bestemmer, skrevet med stort begyndelsesbogstav. Formen står her i dativ ental, intetkøn, fordi unter her styrer dativ, og fordi Bibliothekskonto er intetkøn: das Bibliothekskonto → unter Ihrem Bibliothekskonto. Eksempel: unter Ihrem Namen — "under dit/Deres navn". Bibliothekskonto betyder "bibliotekkonto". Det er et sammensat substantiv: Bibliothek + Konto, og tysk skriver substantiver med stort begyndelsesbogstav. Det sidste led bestemmer sammensætningens grammatiske køn; das Konto er intetkøn, hvilket er relevant for formen Ihrem i dativ. Sammen danner Ich reserviere ihn sætningen "Jeg reserverer det": Ich er den handlende, reserviere er handlingen, og ihn er det direkte objekt. unter Ihrem Bibliothekskonto tilføjer, hvilken konto reservationen registreres under. Hele ytringen betyder derfor: "Jeg reserverer det på din bibliotekkonto."

8. Sie können online stornieren, wenn sich die Pläne ändern.

   Du kan afbestille online, hvis planerne ændrer sig.

   Sie können

   du kan

   online

   online

   stornieren

   afbestille

   wenn

   hvis

   sich … ändern

   ændre sig

   Pläne

   planer

   Uddybende forklaring

   Sie können: Her betyder det ifølge den faste oversættelse “du kan”. Sie er her den høflige tiltaleform i tysk; den kan også bruges om flere personer, men den konkrete oversættelse angiver høflig tiltale til én person. können er modalverbet “kunne” og står her i 3. person flertal eller høflig tiltaleform; efter et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv til sidst i ledsætningen eller sætningen. Eksempel: Sie können warten. – “De kan vente.” online: Betyder “online” og fungerer her som et adverbial, der angiver, hvordan afbestillingen foretages. Det er et internationalt låneord, så formen ændres ikke her. Eksempel: Ich kaufe online. – “Jeg køber online.” stornieren: Betyder her “afbestille”, især om en reservation, bestilling eller lignende. Grundformen er infinitiven stornieren; efter können bruges netop denne form uden en ekstra personendelse. Eksempel: Sie können die Reservierung stornieren. – “De kan afbestille reservationen.” wenn: Betyder “hvis” og indleder her en betingelsesledsætning. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verb normalt sidst, som i wenn sich die Pläne ändern. Det kan også oversættes med “når” i andre sammenhænge, men her angiver den faste oversættelse en betingelse: “hvis”. Eksempel: Ich komme, wenn ich Zeit habe. – “Jeg kommer, hvis jeg har tid.” sich ... ändern: Denne adskilte konstruktion betyder her “ændre sig”. ändern er grundformen og betyder “ændre”; sich er et refleksivt pronomen, fordi planerne fremstilles som noget, der ændrer sig, ikke som nogen, der ændrer dem. I ledsætningen står det bøjede verb ändern sidst. Eksempel: Der Termin ändert sich. – “Tidspunktet ændrer sig.” Ved flertal er verbformen stadig ändern: Die Termine ändern sich. – “Tidspunkterne ændrer sig.” Pläne: Betyder “planer” her. Grundformen i ental er der Plan, og Pläne er flertal; vokalskiftet i stammen og flertalsendelsen hører til dette substantivs bøjning. I den faste sætning er planerne det, der ændrer sig. Eksempel: Die Pläne sind klar. – “Planerne er klare.” Samlet bliver strukturen Sie können + online + stornieren: “du kan afbestille online”. Derefter kommer betingelsen wenn sich die Pläne ändern: “hvis planerne ændrer sig”. Hele ytringen betyder derfor: “Du kan afbestille online, hvis planerne ændrer sig.”

9. Holen wir den Schlüssel an diesem Schalter ab?

   Henter vi nøglen ved denne skranke?

   Holen … ab

   hente

   Schlüssel

   nøgle

   Schalter

   skranke

   Uddybende forklaring

   Holen ... ab er den adskilte udsagnsform af abholen = at hente. I hovedsætninger står præfikset ab ofte til sidst: Wir holen den Schlüssel ab. I ja/nej-spørgsmålet står det bøjede verbum først: Holen wir ... ab? Formen holen er nutid, 1. person flertal, og wir betyder "vi". Eksempel: Holen wir das Paket ab? = "Henter vi pakken?" Schlüssel betyder her "nøglen". Grundformen er der Schlüssel; i denne sætning er det direkte objekt, så den bestemte artikel bliver akkusativ: den Schlüssel. Substantivet ændrer ikke form her. Eksempel: Ich hole den Schlüssel ab. = "Jeg henter nøglen." Schalter betyder her "skranke". Grundformen er der Schalter. I an diesem Schalter angiver an et sted, hvor handlingen foregår, og derfor står stedleddet i dativ: diesem er dativformen af dieser for et hankønsord. Eksempel: Wir warten an diesem Schalter. = "Vi venter ved denne skranke." Samlet består spørgsmålet af det adskilte verbum holen ... ab, objektet den Schlüssel og stedleddet an diesem Schalter. Ordstillingen giver betydningen: "Henter vi nøglen ved denne skranke?" Det er et neutralt ja/nej-spørgsmål.

10. Holen Sie ihn hier ab und geben Sie ihn zurück, bevor die nächste Buchung beginnt.

    Hent den her, og aflever den, før den næste reservation begynder.

    Holen … ab

    hent …

    Sie

    De

    ihn

    den

    hier

    her

    geben … zurück

    aflever … tilbage

    bevor

    før

    nächste

    næste

    Buchung

    reservation

    beginnt

    begynder

    Uddybende forklaring

    Holen … ab er det adskillelige verbum abholen, som her betyder “hente”. I den høflige imperativ med Sie står verbets infinitivform Holen foran, mens præfikset står til sidst. Eksempel: Holen Sie das Paket ab. — “Hent pakken.” I den faste sætning hører Holen derfor sammen med ab. Sie er den høflige 2. personsform, “De”. Sammen med Holen danner det en høflig opfordring. Det er ikke det samme som du. Eksempel: Hol das Paket ab. — “Hent pakken.” ihn er et hankønspronomen i akkusativ og betyder her “ham/den” som direkte genstand for hentningen. Formen ihn bruges om en hankønssingular genstand; andre pronominalformer ændres efter køn og kasus, for eksempel sie for en hunkønssingular genstand og es for en intetkønssingular genstand. Den konkrete genstand identificeres ikke yderligere i selve denne sætning. hier betyder “her” og angiver stedet for handlingen. Holen Sie ihn hier ab betyder dermed “Hent den her” eller mere ordret “Hent den på dette sted”. geben … zurück er det adskillelige verbum zurückgeben, “give tilbage” eller “aflevere”. I den høflige imperativ med Sie står geben foran, og zurück står til sidst. Eksempel: Geben Sie den Schlüssel zurück. — “Aflever nøglen.” Her er ihn igen den direkte genstand, så geben Sie ihn zurück betyder “aflever den tilbage”. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning efter bevor står det bøjede verbum normalt til sidst. Eksempel: Bevor der Kurs beginnt, warten wir. — “Før kurset begynder, venter vi.” nächste betyder “næste”. Det er den bøjede form af adjektivet nächst-; her står det foran det feminine substantiv Buchung i ental og nominativ: die nächste Buchung. Formen viser her den grammatiske sammenhæng med substantivet, blandt andet gennem adjektivendelsen efter den bestemte artikel. Eksempel på en anden form: den nächsten Termin — “den næste aftale”. Buchung er et hunkønssubstantiv, die Buchung, og betyder “reservation” eller “booking”. Det kan bruges om en reserveret tid, plads eller ydelse; her er den relevante betydning “reservation”. beginnt kommer fra grundformen beginnen, “begynde”. beginnt er nutidsformen for 3. person ental, så subjektet die nächste Buchung “begynder”. I ledsætningen står formen til sidst på grund af bevor: bevor die nächste Buchung beginnt — “før den næste reservation begynder”. Hele sætningen bygges sådan op: Først den høflige opfordring Holen Sie ihn hier ab, “Hent den her”, derefter den anden opfordring geben Sie ihn zurück, “og aflever den tilbage”. bevor die nächste Buchung beginnt angiver tidsgrænsen for begge handlinger: “før den næste reservation begynder”. Den samlede betydning er: “Hent den her, og aflever den tilbage, før den næste reservation begynder.”

11. Wir halten den Raum sauber und gehen pünktlich.

    Vi holder rummet rent og går til tiden.

    Wir

    vi

    halten

    holde

    Raum

    rum

    sauber

    ren

    gehen

    gå

    pünktlich

    til tiden

    Uddybende forklaring

    Wir betyder “vi” og er første person flertal. Formen bruges, når taleren inkluderer sig selv sammen med mindst én anden person. Sammenlign ich = “jeg” og wir = “vi”. halten er nutidsformen af halten efter wir. Her indgår verbet i mønstret etwas sauber halten, altså “holde noget rent”. I denne konstruktion står det, der holdes rent, som akkusativobjekt: den Raum. Raum betyder her “rum”. Grundformen er der Raum; i den Raum viser artiklen, at substantivet er hankøn i akkusativ efter halten. Eksempel: Wir betreten den Raum. — “Vi går ind i rummet.” sauber betyder “ren”. Her beskriver adjektivet rummets tilstand efter konstruktionen etwas sauber halten. Det står prædikativt efter objektet og får derfor ingen endelse: den Raum sauber. Eksempel: Sie hält den Tisch sauber. — “Hun holder bordet rent.” gehen betyder “gå”. Efter wir har verbet formen gehen, som er både grundform og nutidsform for første person flertal. Her forbindes det med den næste handling ved und: “og går”. pünktlich betyder her “til tiden” eller “punktligt”. I sætningen fungerer det som et adverbium, der beskriver, hvordan eller hvornår handlingen udføres. Det bøjes ikke her. Eksempel: Wir kommen pünktlich. — “Vi kommer til tiden.” Samlet består sætningen af to handlinger med samme subjekt: Wir halten den Raum sauber = “Vi holder rummet rent”, og gehen pünktlich = “går til tiden”. und forbinder handlingerne, så hele betydningen er: “Vi holder rummet rent og går til tiden.”

12. So kann die nächste Gruppe anfangen, ohne zu warten.

    På den måde kan den næste gruppe begynde uden at vente.

    So

    på den måde

    kann

    kan

    nächste

    næste

    Gruppe

    gruppe

    anfangen

    begynde

    ohne zu warten

    uden at vente

    Uddybende forklaring

    So betyder her “på den måde” og peger på den måde, der er relevant i situationen. Det er ikke det samme som also, som ofte betyder “altså” eller “så”. kann er en bøjet form af können og betyder “kan” her. Formen er 3. person ental i nutid; infinitiven können bruges blandt andet i ich kann, du kannst, er/sie/es kann. Som modalverb står det andet verbum normalt som infinitiv til sidst i sætningen: Die Gruppe kann anfangen. — “Gruppen kan begynde.” nächste betyder “næste” i die nächste Gruppe. Adjektivet står foran substantivet og får endelsen -e efter den bestemte artikel die i denne konstruktion. nächste er den attributive form; i andre sammenhænge kan man møde former som nächsten eller nächstes, afhængigt af det grammatiske forhold til substantivet. Gruppe er et feminint substantiv, die Gruppe, med flertalsformen die Gruppen. I den faste sætning er det ental: én gruppe omtales som den næste gruppe. Eksempel: Die Gruppe wartet. — “Gruppen venter.” anfangen betyder “begynde” og er et separabelt verbum: an-fangen. Som infinitiv efter modalverbet står det samlet: kann anfangen. Uden modalverb kan det delte mønster ses i Die Gruppe fängt an. — “Gruppen begynder.” Formen fängt hører til verbet anfangen, mens an står til sidst i hovedsætningen. ohne zu warten er konstruktionen “uden at vente”. warten er infinitiven “vente”, og zu markerer infinitiven i denne ohne zu-konstruktion. Et tilsvarende eksempel er Sie geht, ohne zu warten. — “Hun går uden at vente.” Samlet består sætningen af So (“på den måde”), kann (“kan”), subjektet die nächste Gruppe (“den næste gruppe”), infinitiven anfangen (“begynde”) og ohne zu warten (“uden at vente”). Den samlede betydning er derfor: “På den måde kan den næste gruppe begynde uden at vente.”