Et printerproblem på biblioteket | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mein Dokument steckt in der Druckerwarteschlange fest, und es kommt nichts heraus.

   Mit dokument sidder fast i printerkøen, og der kommer ikke noget ud.

   Mein

   min

   Dokument

   dokument

   steckt … fest

   sidder fast

   Druckerwarteschlange

   printerkø

   kommt … heraus

   kommer ud

   nichts

   ingenting

   Uddybende forklaring

   Mein står foran Dokument og betyder her „min“. Det er et possessivt bestemmelsesord i 1. person ental. Formen mein passer til et intetkønsord i ental, der står som grundled: mein Dokument. Possessive former bøjes efter det følgende ords grammatiske køn, tal og kasus, ikke efter ejeren alene. Eksempel: Meine Datei ist offen. – „Min fil er åben.“ Dokument betyder „dokument“. Det er et intetkønsord: das Dokument; i denne sætning er det ental og grundled. Det sammensatte ord Druckerwarteschlange senere i sætningen er et andet navneord og ændrer ikke Dokument. steckt ... fest kommer fra det adskillelige verbum feststecken, „sidde fast“ eller „være fastklemt“. steckt er 3. person ental i nutid, fordi grundleddet er mein Dokument. I hovedsætningen står den bøjede del på verbets normale plads, mens fest står til sidst; præpositionsleddet in der Druckerwarteschlange ligger imellem. Eksempel: Der Schlüssel steckt fest. – „Nøglen sidder fast.“ Druckerwarteschlange betyder „printerkø“. Det er et feminint sammensat navneord: die Druckerwarteschlange. Efter in bruges her dativ, fordi der beskrives en fast placering, ikke en bevægelse ind i køen; derfor bliver die til der: in der Druckerwarteschlange. Eksempel: Die Datei ist in der Warteschlange. – „Filen er i køen.“ kommt ... heraus er det adskillelige verbum herauskommen, „komme ud“. kommt er 3. person ental i nutid, og heraus flyttes til slutningen af hovedsætningen. I denne sætning står nichts imellem, så mønsteret er ... kommt nichts heraus. nichts betyder „ingenting“ eller „ikke noget“. Det er et negativt pronomen og kan stå uden artikel: Nichts kommt heraus. – „Der kommer ikke noget ud.“ Det er ikke det samme som nicht: nicht benægter typisk et verbum, et adjektiv eller et andet led, mens nichts betyder „ingen ting“. Hele sætningen bygges sådan: Mein Dokument er det, der sidder fast; in der Druckerwarteschlange angiver, hvor det sidder fast; og und es kommt nichts heraus tilføjer resultatet, at der ikke kommer noget ud. Es fungerer her som et pladsholdende grundled i konstruktionen, mens nichts angiver, hvad der ikke kommer ud. Den samlede betydning er: „Mit dokument sidder fast i printerkøen, og der kommer ikke noget ud.“

2. Lassen Sie uns den Bildschirm prüfen, bevor wir den Auftrag noch einmal senden.

   Lad os tjekke skærmen, før vi sender jobbet igen.

   Lassen Sie uns

   lad os

   Bildschirm

   skærm

   prüfen

   tjekke; undersøge

   bevor

   før

   Auftrag

   job; opgave

   noch einmal

   igen; endnu en gang

   senden

   sende

   Uddybende forklaring

   Lassen Sie uns er en fast og genanvendelig måde at foreslå en fælles handling på: “lad os …”. Lassen er her den høflige imperativform til Sie af lassen (“lade”), og uns betyder “os” og viser gruppen, der skal udføre handlingen sammen med taleren. Eksempel: Lassen Sie uns anfangen. — “Lad os begynde.” Bildschirm betyder “skærm” og er et hankønsord: der Bildschirm. I den faste sætning står det som den Bildschirm, fordi det er direkte objekt efter prüfen; den bestemte artikel viser her akkusativ hankøn. Eksempel: Ich sehe den Bildschirm. — “Jeg ser skærmen.” prüfen betyder her “tjekke” eller “undersøge”. Det er infinitiven, og efter konstruktionen Lassen Sie uns står den anden handling i infinitiv uden zu: Lassen Sie uns den Bildschirm prüfen. En nyttig nutidsform er ich prüfe; verbets stamme ændres ikke i denne formkæde. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om, at én handling skal ske tidligere end en anden. I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i en bevor-ledsætning. Eksempel: Bevor wir gehen, prüfen wir den Bildschirm. — “Før vi går, tjekker vi skærmen.” Auftrag betyder her “job” eller “opgave”, altså det, der skal sendes. Det er et hankønsord: der Auftrag; efter senden står det som direkte objekt i akkusativ: den Auftrag. Flertallet er Aufträge, med omlaut og endelsen -e. noch einmal er en genanvendelig tidslig konstruktion, der betyder “igen” eller mere bogstaveligt “endnu en gang”. Den angiver, at handlingen gentages; den betyder ikke i sig selv, at noget lykkes. Eksempel: Bitte versuchen Sie es noch einmal. — “Prøv det venligst igen.” senden betyder “sende”. Her er det infinitiven i slutningen af bevor-ledsætningen. Subjektet er wir, og den tilsvarende nutidsform er wir senden — “vi sender”. Denne form ser ud som infinitiven, fordi 1. person flertal i nutid har endelsen -en, ligesom infinitiven. Eksempel: Wir senden den Auftrag heute. — “Vi sender opgaven i dag.” Hele strukturen er Lassen Sie uns + objekt + handling, efterfulgt af bevor + subjekt + objekt + verballed: Taleren foreslår, at de sammen tjekker skærmen, før de sender jobbet igen. noch einmal knytter gentagelsen til senden, så betydningen er “før vi sender jobbet igen”.

3. Ich habe beidseitiges Drucken ausgewählt, aber das Display zeigt einen Fehler.

   Jeg valgte dobbeltsidet udskrivning, men displayet viser en fejl.

   Ich habe

   jeg har

   beidseitiges

   dobbeltsidet

   Drucken

   udskrivning

   ausgewählt

   valgt

   aber

   men

   Display

   display

   zeigt

   viser

   Fehler

   fejl

   Uddybende forklaring

   Ich habe danner her perfektum i tysk: hjælpeverbet haben står i nutid, mens hovedverbet senere kommer som perfektum participium. Ich er 1. person ental, og habe passer til dette subjekt. Eksempel: Ich habe den Auftrag gesendet. — Jeg har sendt jobbet. beidseitiges betyder her, at noget foregår på begge sider. Formen hører grammatisk sammen med Drucken: det nominaliserede infinitiviske substantiv Drucken er intetkøn, og adjektivets endelse -es viser her stærk intetkønsform i akkusativ efter verbet. Den samme betydning kan stå i andre former, for eksempel beidseitiger Druck — dobbeltsidet trykning, med en anden grammatisk form. Drucken er infinitiven drucken, brugt som et nominaliseret verbum. Det betyder her selve handlingen at udskrive, ikke et bestemt fysisk dokument. Nominaliserede verber skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Eksempel: Drucken ist heute nicht möglich. — Det er ikke muligt at udskrive i dag. ausgewählt er perfektum participium af auswählen — at vælge. Sammen med habe udtrykker det en afsluttet valg-handling: Ich habe ... ausgewählt betyder, at jeg har valgt noget. Partiklen aus- står her fast i participiet ausgewählt; det er ikke en form af wählen alene. aber forbinder to udsagn med en modsætning: først oplyses valget, og derefter kommer et resultat, der står i kontrast til det. Det svarer til dansk men. Display er et intetkønsord: das Display. Her står det som subjekt for det følgende udsagn. Eksempel: Das Display ist dunkel. — Displayet er mørkt. zeigt er 3. person ental nutid af zeigen — at vise. Subjektet er das Display, så formen er zeigt; den beskriver, hvad displayet viser nu. Eksempel: Das Display zeigt die Uhrzeit. — Displayet viser klokkeslættet. Fehler betyder en fejl. I einen Fehler står substantivet i akkusativ efter zeigt, fordi det er det, der bliver vist. einen viser her hankøn ental i akkusativ, mens Fehler selv ikke får en synlig endelse. Flertal har også formen Fehler: Das Gerät zeigt mehrere Fehler. — Enheden viser flere fejl. Samlet består udsagnet af Ich habe beidseitiges Drucken ausgewählt — Jeg valgte dobbeltsidet udskrivning — og aber das Display zeigt einen Fehler — men displayet viser en fejl. Perfektumformen beskriver det afsluttede valg, mens nutidsformen zeigt beskriver den aktuelle meddelelse på displayet. Aber markerer kontrasten mellem den valgte indstilling og det, displayet viser.

4. Es könnte ein Papierstau vorliegen, also lassen Sie die Bedienelemente vorerst in Ruhe.

   Der kan være et papirstop, så lad indtil videre knapperne være.

   Es könnte

   der kan muligvis være

   ein Papierstau

   et papirstop

   vorliegen

   foreligge

   also

   så

   lassen Sie

   lad De

   die Bedienelemente

   betjeningselementerne

   vorerst

   indtil videre

   in Ruhe

   i fred

   Uddybende forklaring

   Es könnte: könnte er konjunktiv II-formen af können og udtrykker her mulighed: “kan muligvis”. Es er et formelt es, som udfylder pladsen først i sætningen; det er ikke nødvendigvis en konkret ting, der omtales. ein Papierstau: Papierstau betyder papirstop. Det er et maskulint sammensat navneord, så den ubestemte artikel er ein. I sætningen står Papierstau som det, der muligvis foreligger. Eksempel: Ein Papierstau ist möglich. — “Et papirstop er muligt.” vorliegen: vorliegen betyder her “foreligge” eller “være til stede”. Efter modalverbet könnte står det i infinitiv og kommer til sidst: könnte ... vorliegen. Det er altså könnte, der bøjes, mens vorliegen forbliver infinitiv. I andre sammenhænge kan vorliegen også bruges om, at oplysninger eller dokumenter foreligger. also: also forbinder resultatet eller rådet med det foregående: “så” eller “derfor”. Her leder det fra den mulige fejl til opfordringen om ikke at betjene apparatets dele. lassen Sie: lassen betyder i denne konstruktion “lade” eller “lade være med”, og Sie er den høflige tiltaleform. Sammen danner de en høflig imperativ: Lassen Sie ... — “Lad ...”. Den efterfølgende infinitiv eller faste vending viser, hvad man skal lade være. Eksempel: Lassen Sie die Tür offen. — “Lad døren stå åben.” die Bedienelemente: Bedienelemente betyder betjeningselementerne eller knapperne. Det er flertal af das Bedienelement; den bestemte artikel i flertal er die. Flertalsformen bruges, fordi der henvises til betjeningsdelene samlet, ikke til ét enkelt element. vorerst: vorerst betyder “indtil videre” eller “foreløbig”. Det begrænser rådet tidsmæssigt: handlingen gælder på nuværende tidspunkt, uden at sætningen fastlægger, hvor længe. in Ruhe: in Ruhe lassen er en fast vending, der betyder “lade være” eller “lade i fred”. in Ruhe skal derfor ikke forstås som en oplysning om fysisk placering her. I denne sætning er objektet die Bedienelemente, og vendingen siger, at man ikke skal betjene eller forstyrre dem. Samlet betyder strukturen: Es könnte ein Papierstau vorliegen — “Der kan muligvis være et papirstop”. also knytter dette til rådet lassen Sie die Bedienelemente vorerst in Ruhe — “så lad indtil videre betjeningselementerne være”. Hele ytringen er dermed en forsigtig, høflig instruktion om ikke at bruge apparatets knapper eller betjeningsdele endnu.

5. Ich möchte das Dokument nicht noch einmal senden und einen weiteren Auftrag der Warteschlange hinzufügen.

   Jeg vil ikke sende dokumentet igen og tilføje endnu et job til køen.

   möchte

   vil gerne

   Dokument

   dokument

   nicht

   ikke

   noch einmal

   igen

   senden

   sende

   weiteren

   yderligere

   Auftrag

   job

   Warteschlange

   kø

   hinzufügen

   tilføje

   Uddybende forklaring

   möchte er 1. person ental af Konjunktiv II-formen af mögen; formen bruges her som et modalverb med betydningen “vil gerne/ønsker”. Den er ikke en bøjet form af et særskilt infinitiv möchten. Den står sammen med Ich og gælder for de to infinitiver senden og hinzufügen, som står til sidst i deres respektive verbale led. Eksempel: Ich möchte warten. — “Jeg vil gerne vente.” Dokument er et intetkønsord: das Dokument. Her står det som direkte objekt efter senden, så det er akkusativ, men formen er stadig Dokument. Flertal er Dokumente. Eksempel: Ich öffne das Dokument. — “Jeg åbner dokumentet.” nicht er nægtelsen “ikke”. Her nægter den den ønskede handling, som fortsætter med noch einmal senden: taleren vil ikke sende dokumentet igen. Placeringen foran noch einmal gør ikke nicht til en del af betydningen “igen”; de to elementer har hver sin funktion. noch einmal betyder “igen” eller “endnu en gang”. noch kan også indgå i andre tidsudtryk, men i denne faste kombination gentages handlingen. Eksempel: Bitte lesen Sie das noch einmal. — “Læs venligst det igen.” senden er infinitiven “sende”. Den bruges efter möchte; den ændres derfor ikke efter personen i denne konstruktion. I en hovedsætning uden dette modalverb kan man fx sige Ich sende das Dokument. — “Jeg sender dokumentet.” weiteren betyder her “yderligere/en anden”. Grundformen er adjektivet weiter, men formen weiteren bøjes, fordi den beskriver Auftrag: einen weiteren Auftrag er hankøn ental i akkusativ efter einen. Det betyder her et ekstra job, ikke nødvendigvis et job, der befinder sig længere væk. Eksempel: Wir brauchen einen weiteren Termin. — “Vi har brug for endnu en aftale.” Auftrag er et hankønsord og betyder her “job/opgave”. Det er det direkte objekt for hinzufügen, altså det, der bliver tilføjet. Formen er ein Auftrag i nominativ, men einen Auftrag i akkusativ. Eksempel: Der Auftrag ist dringend. — “Jobbet haster.” Warteschlange er et hunkønsord: die Warteschlange, “kø”. I der Warteschlange er formen dativ ental. Køen fungerer som det sted eller den modtager, som jobbet føjes til; den er ikke det, der bliver tilføjet. Eksempel: Ich füge der Liste einen Namen hinzu. — “Jeg føjer et navn til listen.” hinzufügen betyder “tilføje”. Det er et separabelt verb: i en finit hovedsætning bliver det füge ... hinzu, mens infinitiven hinzufügen står samlet efter möchte. Konstruktionen har her mønstret jemand möchte etwas jemandem/et sted hinzufügen: einen weiteren Auftrag er det, der tilføjes, og der Warteschlange angiver køen. Samlet betyder Ich möchte das Dokument nicht noch einmal senden und einen weiteren Auftrag der Warteschlange hinzufügen.: “Jeg vil ikke sende dokumentet igen og tilføje endnu et job til køen.” möchte gælder for begge handlinger: at sende dokumentet igen og at tilføje et ekstra job. Sætningen er en neutral, praktisk formulering.

6. Ich kann den fehlgeschlagenen Auftrag abbrechen, bevor Sie es noch einmal versuchen.

   Jeg kan annullere det mislykkede job, før du prøver igen.

   Ich kann

   jeg kan

   fehlgeschlagenen

   mislykkede

   Auftrag

   job

   abbrechen

   annullere

   bevor

   før

   Sie

   De

   es

   det

   noch einmal

   igen

   versuchen

   prøve

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og består af første person ental af modalverbet können plus et efterfølgende infinitiv. Modalverber står sammen med et andet verbum: Ich kann warten. – “Jeg kan vente.” Det er ich, der viser personen; kann er ikke en form af abbrechen. fehlgeschlagenen beskriver Auftrag som mislykket. Grundformen er fehlgeschlagen; endelsen -en skyldes her, at adjektivet står foran det maskuline akkusativobjekt med den bestemte artikel den: den fehlgeschlagenen Auftrag. Det beskriver altså jobbet som allerede mislykket, ikke nødvendigvis en handling, der mislykkes nu. Auftrag er et maskulint substantiv og betyder her “job” eller “opgave”. I andre sammenhænge kan det også betyde en ordre eller bestilling, men den faste oversættelse peger her på “job”. Som akkusativobjekt får substantivet ingen synlig endelse: Ich bearbeite den Auftrag. – “Jeg behandler jobbet.” abbrechen betyder her “annullere” eller “afbryde”. Det er infinitiven, som hører til modalverbet kann, og derfor står den samlet til sidst i hovedsætningen. Verbet er deleligt i en selvstændig finit sætning: Ich breche den Auftrag ab. – “Jeg annullerer jobbet.” Efter et modalverb bruges derimod infinitiven abbrechen samlet. bevor indleder en ledsætning med betydningen “før”. I den tyske ledsætning står det finitte verbum normalt sidst. Derfor kommer versuchen efter Sie, es og noch einmal. Sie er den høflige tiltaleform “De”. Den kan bruges både til én person og til flere personer og tager samme verbumsform som 3. person flertal. Den faste oversættelse bruger “du”, men den observerede tyske form er stadig den formelle Sie. Den skrives med stort begyndelsesbogstav for at skelne den fra sie, som kan have andre funktioner. es er formen for et tysk pronomen i neutrum og betyder her “det”. Den faste tekst identificerer ikke entydigt, hvad pronomenet henviser til, så man kan ikke udlede et bestemt navneord som referent alene af formen es. I eksemplet Ich sehe es. betyder es ligeledes “det”, men referenten må komme fra sammenhængen. noch einmal er en fast, almindeligt genbrugelig måde at sige “igen” på. noch alene betyder ikke nødvendigvis “igen”; det er kombinationen med einmal, der giver denne betydning her. Ich lese es noch einmal. – “Jeg læser det igen.” versuchen betyder “prøve” eller “forsøge”. I Sie ... versuchen er formen identisk med infinitiven, men her fungerer den som det finitte verbum i ledsætningen. Det skyldes, at Sie får samme verbumsform som 3. person flertal: Sie versuchen. Ich versuche, den Auftrag zu ändern. – “Jeg prøver at ændre jobbet.” Samlet angiver Ich kann, at taleren kan udføre handlingen abbrechen. den fehlgeschlagenen Auftrag er det mislykkede job, som handlingen gælder. Ledsætningen bevor Sie es noch einmal versuchen angiver, at annulleringen tidsmæssigt kommer før, at den tiltalte prøver det igen. Hele betydningen er: “Jeg kan annullere det mislykkede job, før du prøver igen.”

7. Könnten Sie den Drucker überprüfen, bevor ich noch etwas sende?

   Kunne du tjekke printeren, før jeg sender noget andet?

   Könnten Sie

   kunne De

   Drucker

   printer

   überprüfen

   tjekke

   bevor

   før

   noch etwas

   noget andet

   sende

   sende

   Uddybende forklaring

   Könnten Sie er en høflig spørgeform: könnten er konjunktiv II af können og betyder her “kunne De/du …?”. Sie er den formelle tiltaleform og skrives med stort begyndelsesbogstav; den kan bruges til én eller flere personer. Formen könnten markerer en høflig anmodning, ikke nødvendigvis usikkerhed om evnen. Drucker betyder “printer”. Den fulde nominalgruppe er den Drucker: den viser her hankøn i akkusativ, fordi printeren er det direkte objekt for handlingen. Grundformen er der Drucker; flertalsformen er også die Drucker. überprüfen betyder at kontrollere eller tjekke noget. Det er infinitiven, som står efter den høflige modalform Könnten Sie; i et almindeligt udsagn kan man for eksempel sige: Sie überprüfen den Drucker. — “De tjekker printeren.” Her er überprüfen ikke det samme som blot at se på noget: det antyder en kontrol af, om det fungerer eller er i orden. bevor indleder en ledsætning med betydningen “før”. På tysk står det bøjede verbum normalt sidst i en bevor-ledsætning, som i bevor ich noch etwas sende: ich er subjekt, og sende kommer til sidst. noch etwas betyder her “noget andet” eller “noget mere”. etwas er et ubestemt pronomen for en ikke nærmere angivet ting, mens noch tilføjer idéen om noget yderligere. Sammenlign: Ich sende etwas. — “Jeg sender noget.” Ich sende noch etwas. — “Jeg sender også/noget mere.” sende er første person ental i nutid af senden, “at sende”. Formen passer til subjektet ich: ich sende. Andre former er for eksempel du sendest og Sie senden. I denne sætning beskriver nutidsformen en handling, som taleren endnu vil udføre. Samlet er strukturen Könnten Sie [objekt] überprüfen, bevor ich [noget] sende?: en høflig anmodning om, at De/du kontrollerer printeren, før taleren sender noget mere. Den faste danske oversættelse gengiver dette som: “Kunne du tjekke printeren, før jeg sender noget andet?”

8. Ich sehe nach, aber bitte öffnen Sie das Gerät nicht selbst.

   Jeg tager et kig, men åbn venligst ikke selv maskinen.

   sehe … nach

   tager et kig

   aber

   men

   bitte

   venligst

   öffnen Sie

   åbn (høfligt)

   Gerät

   apparat

   nicht selbst

   ikke selv

   Uddybende forklaring

   sehe ... nach: Her er sehe nach den adskilte udsagnsordsforbindelse nachsehen, som betyder at undersøge eller kigge efter noget. I nutid står den bøjede del på anden plads, mens nach står sidst: Ich sehe nach. = »Jeg undersøger det.« Formen sehe er nutidsformen til ich; grundformen er nachsehen. aber: Dette er forbindelsesordet »men«. Det markerer en modsætning mellem, at taleren selv vil undersøge sagen, og den efterfølgende anmodning. bitte: Dette er høflighedsordet »venligst« eller »please«. Det ændrer ikke selve handlingen, men gør anmodningen høfligere. öffnen Sie: öffnen betyder »åbne«. I öffnen Sie står verbet først, fordi det er en høflig opfordring eller ordre til Sie. Denne form bruger infinitiven öffnen sammen med det høflige pronomen Sie; Sie skrives med stort, både når det betyder »De«, og når det betyder »I« i høflig tiltale. Eksempel: Öffnen Sie die Tür. = »Åbn døren.« Gerät: Dette navneord betyder her »apparat« eller »enhed« og henviser i den faste oversættelse til maskinen. Flertalsformen er Geräte. Eksempel: Das Gerät ist neu. = »Apparatet er nyt.« nicht selbst: nicht negerer handlingen, og selbst betyder her »selv«. Sammen betyder de »ikke selv«: den tiltalte skal ikke åbne apparatet på egen hånd. selbst kan også stå efter et pronomen for at fremhæve, hvem der gør noget, for eksempel Ich mache es selbst. = »Jeg gør det selv.« Samlet bliver strukturen: Ich sehe nach = »Jeg undersøger det«, aber = »men«, og bitte öffnen Sie das Gerät nicht selbst = »åbn venligst ikke selv apparatet«. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg tager et kig, men åbn venligst ikke selv maskinen.«

9. Ich warte hier, während Sie den Drucker überprüfen.

   Jeg venter her, mens du tjekker den.

   warte

   venter

   hier

   her

   während

   mens

   Sie

   du (høflig tiltale)

   Drucker

   printer

   überprüfen

   tjekke

   Uddybende forklaring

   warte er nutidsformen af warten for første person ental: ich warte. Den bruges om, at taleren venter. Til sammenligning hedder det du wartest, mens Sie warten bruger en anden bøjning ved høflig tiltale. hier betyder, at handlingen foregår på dette sted. Det er et stedsadverbium og ændrer ikke verbets bøjning. während betyder “mens” og forbinder to handlinger, der foregår samtidig. Det indleder her en ledsætning; derfor står det finitte verbum til sidst i ledsætningen. Et nyttigt mønster er: während + subjekt + ... + verbum. Sie er den store begyndelsesbogstav-form, der bruges ved høflig tiltale på tysk. Den kan grammatisk henvise til én eller flere personer; formen viser ikke tallet. Den faste oversættelse viser her, at den tiltalte person omtales som “du” på dansk, men den tyske form er stadig den formelle Sie, ikke det uformelle du. Drucker er substantivet “printer”. Grundformen med bestemt artikel er der Drucker; i flertal er det die Drucker. Her står det som direkte objekt efter überprüfen, og derfor får artiklen formen den Drucker i akkusativ. Selve substantivet Drucker ændres ikke i denne kasus. überprüfen betyder at kontrollere eller tjekke omhyggeligt. I ledsætningen er det det finitte verbum, selv om formen ser ud som infinitiven: ved høflig tiltale hedder både infinitiven og nutidsformen med Sie überprüfen. Dets placering til sidst viser her ledsætningsstrukturen: Sie überprüfen den Drucker bliver efter während til während Sie den Drucker überprüfen. Samlet beskriver ytringen, at taleren venter på dette sted, samtidig med at den høfligt tiltalte person kontrollerer printeren. Ich warte hier angiver talerens handling og sted, mens während Sie den Drucker überprüfen angiver den samtidige handling.

10. Das hilft uns, das Problem zu lösen, ohne weitere Druckaufträge hinzuzufügen.

    Det vil hjælpe os med at løse problemet uden at tilføje flere udskriftsjob.

    Das

    det

    hilft

    hjælper

    uns

    os

    Problem

    problem

    zu lösen

    at løse

    weitere

    flere

    Druckaufträge

    udskriftsjob

    hinzuzufügen

    at tilføje

    Uddybende forklaring

    Das er her et demonstrativt pronomen i neutrum ental og fungerer som subjekt. I denne sætning gengives det naturligt som “det”; teksten angiver ikke entydigt, hvad pronomenet henviser til. Formen das kan også være artikel foran et neutralt navneord, men her står den alene. hilft kommer fra helfen og er nutid, 3. person ental: das hilft. Verbet helfen bruges her om at være til hjælp for nogen og styrer en dativmodtager. Eksempel: Das hilft mir. — “Det hjælper mig.” uns er dativformen af wir og betyder “os” som dem, der får hjælp. Sammen med helfen angiver den altså, hvem hjælpen er rettet mod; den er ikke subjektet. Sammenlign wir (“vi”) som subjekt med uns (“os”) i denne funktion. Problem er et intetkønsnavneord: das Problem. Her står det i ental som genstand for lösen. Eksempel: Wir lösen das Problem. — “Vi løser problemet.” Artiklen das viser her navneordets køn og den bestemte form; den første forekomst af Das i sætningen er derimod et selvstændigt pronomen. zu lösen er infinitiven af lösen med zu og betyder “at løse”. Den følger hilft uns og beskriver, hvad hjælpen består i: at løse problemet. Mønstret kan genbruges som jemandem helfen, etwas zu lösen — “hjælpe nogen med at løse noget”. weitere betyder “flere” eller “yderligere” i betydningen ekstra. Det er den bøjede form af adjektivet weiter foran et flertalsnavneord og tilpasses her Druckaufträge. Det angiver ekstra udskriftsjob, ikke nødvendigvis et bestemt antal. Druckaufträge er flertal af Druckauftrag, et sammensat navneord for et udskriftsjob eller en udskriftsordre. Flertalsformen ender på -e: der Druckauftrag → die Druckaufträge. I denne sætning er det genstanden for hinzuzufügen. ohne betyder “uden” og står her sammen med en infinitivkonstruktion. Mønstret ohne ... zu + infinitiv beskriver, at en handling ikke udføres som en del af situationen: ohne weitere Druckaufträge hinzuzufügen betyder “uden at tilføje flere udskriftsjob”. hinzuzufügen er infinitiven med zu af det delelige verbum hinzufügen, “tilføje”. Ved delelige verber placeres zu inde i infinitiven: hinzufügen → hinzuzufügen; i en finit form ses opdelingen, fx Wir fügen einen Auftrag hinzu. — “Vi tilføjer en ordre.” Samlet er strukturen Das hilft uns, das Problem zu lösen, ohne weitere Druckaufträge hinzuzufügen. Først siges det, at “det” hjælper os; infinitiven das Problem zu lösen forklarer, hvad hjælpen gælder, og ohne ... hinzuzufügen tilføjer, at der ikke tilføjes ekstra udskriftsjob. Den faste danske betydning er derfor: “Det vil hjælpe os med at løse problemet uden at tilføje flere udskriftsjob.”