Høflig forklaring på en overskredet afleveringsfrist og en mislykket onlinefornyelse | Læ…

Sætningsforklaringer

1. Mir ist gerade aufgefallen, dass dieses Buch überfällig ist.

   Jeg opdagede lige, at denne bog har overskredet afleveringsfristen.

   Mir … ist … aufgefallen

   jeg har lagt mærke til

   gerade

   lige

   dass

   at

   dieses

   denne

   Buch

   bog

   überfällig

   overskredet afleveringsfristen

   Uddybende forklaring

   Mir ist aufgefallen er en fast og genanvendelig konstruktion med betydningen, at noget bliver bemærket eller går op for taleren. mir er dativformen af førstepersonspronomenet ich og angiver den person, som opdager noget; ist aufgefallen er perfektum af auffallen med hjælpeverbet sein. Grundformen er auffallen, og den adskiller sig fra bemerken: auffallen beskriver, at noget bliver bemærket, mens bemerken har en person som direkte subjekt, for eksempel: Ich bemerke den Fehler. – »Jeg bemærker fejlen.« gerade betyder her »lige« og placerer opdagelsen meget tæt på taletidspunktet. Det kan også have andre betydninger i tysk, men i denne sætning er det et tidsadverbium. dass indleder en ledsætning og svarer her til »at«. I en dass-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Det ses i slutningen: ... dass dieses Buch überfällig ist. dieses er den neutrale entalsform af det demonstrative pronomen eller determinativ dies-, her i nominativ, fordi det hører sammen med subjektet Buch. Formen skal altså vælges ud fra substantivets køn, tal og kasus: dieses Buch, men for eksempel diese Frist for et feminint entalsord. dieses betyder her »denne« og identificerer en bestemt bog i situationen; formen siger ikke i sig selv noget om, hvem der ejer den. Buch betyder »bog«. Det er et neutralt substantiv: das Buch; flertal er die Bücher. I den faste sætning står Buch i ental og fungerer som subjekt i ledsætningen. überfällig beskriver noget, hvis frist allerede er overskredet; her er det bogen, der er forfalden med hensyn til aflevering. Adjektivet ændrer ikke form i denne position, fordi det står efter ist: Das Buch ist überfällig. – »Bogen er afleveringsfristoverskredet/forfalden.« Det må ikke forveksles med fällig, som betyder »forfalden« eller »betalings-/afleveringsklar« uden nødvendigvis at sige, at fristen allerede er overskredet. Samlet består sætningen af konstruktionen Mir ist aufgefallen og indholdet efter dass: dieses Buch er subjektet, überfällig beskriver bogens status, og ist står sidst, fordi indholdet er en ledsætning. Hele betydningen er: »Jeg opdagede lige, at denne bog har overskredet afleveringsfristen.«

2. Gib es heute zurück und bitte dann an der Auskunft darum, den Verlauf der Verlängerung zu prüfen.

   Aflever den i dag, og bed så ved skranken om at gennemgå fornyelseshistorikken.

   Gib … zurück

   aflever tilbage

   heute

   i dag

   bitte … darum

   bed om det

   an der Auskunft

   ved skranken

   Verlauf

   forløb; historik

   Verlängerung

   fornyelse

   zu prüfen

   at gennemgå

   Uddybende forklaring

   Gib … zurück er imperativ af det adskillelige verbum zurückgeben, når man taler til én person. Gib er den bøjede imperativform, mens zurück står sidst i helsætningen: Gib es heute zurück. Verbet betyder her “aflevere” eller “give tilbage”. Eksempel: Gib das Buch zurück. — “Aflever bogen.” heute er tidsadverbiet “i dag” og angiver, hvornår afleveringen skal ske. Eksempel: Ich komme heute. — “Jeg kommer i dag.” bitte … darum bruges her i en høflig opfordring med um etwas bitten eller darum bitten, altså “bede om noget” eller “bede om det”. bitte er imperativ af bitten til én person. darum peger i denne konstruktion frem mod det, der bedes om: at kontrollere historikken. Eksempel: Bitte ihn darum, zu warten. — “Bed ham om at vente.” an der Auskunft angiver stedet eller kontaktpunktet. Her bruges an med dativ i betydningen “ved”, og der er dativformen af den bestemte artikel til det feminine substantiv die Auskunft. I denne sammenhæng betyder Auskunft informationsskranken. Eksempel: Ich frage an der Auskunft nach. — “Jeg spørger ved skranken.” Verlauf er et maskulint substantiv: der Verlauf. Det betyder et forløb og kan i en relevant sammenhæng betegne en historik. Her er det historikken over en fornyelse. Eksempel: Der Verlauf ist im Konto sichtbar. — “Historikken kan ses på kontoen.” Verlängerung er et feminint substantiv: die Verlängerung. Det betyder en forlængelse eller, som her om en låneperiode, en fornyelse. Det er dannet af verbet verlängern — “forlænge”. I der Verlängerung står substantivet i genitiv og angiver, hvilken fornyelse historikken vedrører: “fornyelsens historik”. Eksempel: Die Verlängerung ist eingetragen. — “Fornyelsen er registreret.” zu prüfen består af zu og infinitiven prüfen, “kontrollere” eller “undersøge”. Efter darum bitten angiver denne infinitivgruppe, hvad anmodningen går ud på. Eksempel: Ich bitte darum, den Termin zu prüfen. — “Jeg beder om, at tidspunktet bliver kontrolleret.” Samlet betyder Gib es heute zurück “Aflever den i dag”. Derefter føjer und bitte dann an der Auskunft darum en anden opfordring til: “og bed så ved skranken om”. Infinitivgruppen den Verlauf der Verlängerung zu prüfen angiver indholdet af anmodningen: “at gennemgå fornyelseshistorikken”. Hele ytringen betyder derfor: “Aflever den i dag, og bed så ved skranken om at gennemgå fornyelseshistorikken.”

3. Ich dachte, ich hätte es online verlängert, aber mein Konto wurde nie aktualisiert.

   Jeg troede, at jeg fornyede den online, men min konto blev aldrig opdateret.

   dachte

   troede

   ich hätte

   jeg havde

   online

   online

   verlängert

   fornyet

   aber

   men

   Konto

   konto

   wurde

   blev

   nie

   aldrig

   aktualisiert

   opdateret

   Uddybende forklaring

   dachte er datidsformen af denken (at tænke): ich denke = jeg tænker, ich dachte = jeg tænkte/troede. Her gengiver formen en tidligere tanke eller antagelse. Eksempel: Ich dachte, du kommst heute. — Jeg troede, at du kom i dag. ich hätte består af stedordet ich og hätte, Konjunktiv II-formen af hjælpeverbet haben. Sammen med verlängert danner det hätte ... verlängert, en fortidsform for noget, taleren antog eller troede var sket: “jeg havde fornyet”. hätte er altså ikke den almindelige datidsform hatte; Konjunktiv II markerer her den subjektive eller ikke-sikkert bekræftede antagelse. Eksempel: Ich dachte, ich hätte bezahlt. — Jeg troede, at jeg havde betalt. online bruges som et internationalt adverbium og angiver, at handlingen foregik via internettet eller et online-system. Det ændrer ikke formen af det omgivende verbum. verlängert er perfektum participium af verlängern (at forlænge eller forny). I denne sammenhæng betyder det “fornyet”, fordi det handler om en fornyelse. Sammenlign verlängern — at forny/forlænge, verlängerte — fornyede/forlængede, verlängert — fornyet/forlænget. I hätte ... verlängert står hjælpeverbet på anden plads i den relevante verbalkonstruktion, mens participiet står til sidst. aber betyder “men” og forbinder her den tidligere antagelse med et resultat, der står i modsætning til den: troen på, at fornyelsen var gennemført, over for at kontoen ikke blev opdateret. Konto er et substantiv og betyder “konto”. Det står efter det possessive ord mein, så udtrykket mein Konto betyder “min konto”. Tysk skriver substantiver med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Das Konto ist aktiv. — Kontoen er aktiv. wurde er datidsformen af werden (at blive) og fungerer her som hjælpeverbum i passiv. Det er ikke Konto, der udfører handlingen; kontoen er den enhed, som skulle opdateres. Eksempel: Der Antrag wurde geprüft. — Ansøgningen blev kontrolleret. nie betyder “aldrig” og benægter, at opdateringen fandt sted på noget tidspunkt. Det står her sammen med den passive verbalkonstruktion og gør udsagnet stærkere end blot “kontoen blev ikke opdateret”. aktualisiert er perfektum participium af aktualisieren (at opdatere). Sammen med wurde danner det præteritum passiv: wurde aktualisiert = “blev opdateret”. Det er aktualisiert, ikke Konto, der betegner selve opdateringshandlingen. Hele sætningen samles sådan: Ich dachte, ich hätte es online verlängert betyder “Jeg troede, at jeg havde fornyet den online”. es er det genstandspronomen, som i den faste oversættelse henviser til den ting, der skulle fornyes. aber indleder kontrasten, og mein Konto wurde nie aktualisiert betyder “men min konto blev aldrig opdateret”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg troede, at jeg havde fornyet den online, men min konto blev aldrig opdateret.”

4. Wenn das System die Verlängerung nicht erfasst hat, kann das Personal dein Konto vielleicht ändern.

   Hvis systemet ikke registrerede det, kan personalet måske rette din konto.

   Wenn

   hvis

   das System

   systemet

   die Verlängerung

   forlængelsen

   nicht

   ikke

   erfasst hat

   har registreret

   kann

   kan

   das Personal

   personalet

   dein

   din

   Konto

   konto

   vielleicht

   måske

   ändern

   ændre

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder her en betingelsesledsætning: "hvis". I tysk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Mønstret Wenn ..., ... kan genbruges, fx: Wenn du Zeit hast, ruf mich an. — "Hvis du har tid, så ring til mig." das System betyder her "systemet". System er et intetkønsord, så bestemt artikel i ental er das; i flertal hedder det die Systeme. die Verlängerung er "forlængelsen" eller "fornyelsen" og er et feminint navneord. Her betegner det den forlængelse eller fornyelse, som systemet skulle registrere; den tidligere kontekst præciserer, at der er tale om en onlinefornyelse. Den beslægtede handling er verbet verlängern — "at forlænge/forny". Endelsen -ung danner ofte et navneord for en handling eller dens resultat, men her er det selve navneordet Verlängerung, der skal læres. nicht nægter den relevante handling: systemet har ikke registreret forlængelsen. Placeringen lige før erfasst hat gør nægtelsen tydelig i denne ledsætning. erfasst hat består af perfektumsformen af erfassen, "registrere/fange i et system", sammen med hjælpeverbet haben. erfasst er perfektum participium, og hat er nutidsformen af haben for tredje person ental. I en tysk ledsætning står hjælpeverbet sidst: ..., weil das System die Verlängerung nicht erfasst hat. — "..., fordi systemet ikke har registreret forlængelsen." kann er formen af modalverbet können for tredje person ental og betyder her "kan" som mulighed for at udføre noget. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv uden zu. das Personal betyder "personalet". Personal bruges som et kollektivt entalsord for medarbejdergruppen og står her med intetkønsartiklen das. Det er derfor kann, ikke en flertalsform, der passer til subjektet. dein betyder "din" og viser, at kontoen hører sammen med den person, der tiltales. Her er dein den ubøjede form af ejestedordet foran et intetkønsord i ental; den samme form bruges i nominativ og akkusativ. Foran et feminint navneord eller et navneord i flertal står der ofte deine, fx deine Adresse — "din adresse". Konto betyder "konto". Her står det efter dein som genstand for ändern, og en bestemt eller ubestemt artikel er ikke nødvendig, fordi ejestedordet allerede bestemmer navneordet. Flertallet er Konten. vielleicht betyder "måske" og gør muligheden mindre sikker. Det ændrer ikke på, hvem der kan udføre handlingen; das Personal er stadig subjektet for kann ändern. ändern er infinitiven af ändern, "ændre" eller i denne sammenhæng "rette/opdatere". Her er infinitiven nødvendig efter kann; den bliver ikke bøjet til en finitt form. Et genbrugeligt mønster er kann ... ändern — "kan ændre ...". Samlet betyder Wenn das System die Verlängerung nicht erfasst hat "Hvis systemet ikke har registreret forlængelsen". Hovedsætningen kann das Personal dein Konto vielleicht ändern betyder "kan personalet måske ændre/rette din konto". Tilsammen bliver meningen: "Hvis systemet ikke har registreret forlængelsen, kan personalet måske rette din konto."

5. Ich möchte nicht streiten.

   Jeg vil ikke diskutere.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   nicht

   ikke

   streiten

   diskutere eller skændes

   Uddybende forklaring

   Ich möchte: Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. möchte udtrykker her et ønske på en forholdsvis høflig og afdæmpet måde. Det er en form af mögen, men bruges ofte som et selvstændigt modalverbum foran et andet verbum. Sammenlign Ich will ..., som normalt lyder mere bestemt, med Ich möchte ..., som lyder blødere. Eksempel: Ich möchte lernen. — “Jeg vil gerne lære.” nicht: Dette er den almindelige tyske nægtelse “ikke”. Her står den sammen med möchte og gør, at taleren ikke ønsker den handling, der følger: ikke at diskutere eller skændes. Den nægter altså ikke personen Ich. streiten: Her er streiten infinitiv og betyder “at diskutere” eller “at skændes”, afhængigt af situationen. Efter möchte står infinitiven uden zu: Ich möchte streiten, ikke en bøjet verbform efter Ich. Eksempel: Wir möchten nicht streiten. — “Vi vil ikke skændes.” Samlet følger sætningen mønstret Ich möchte nicht + infinitiv. Ich möchte nicht streiten betyder derfor “Jeg vil ikke diskutere.” Konstruktionen udtrykker talerens manglende ønske om at udføre handlingen; nicht gør ønsket negativt.

6. Aber ich möchte gern erklären, was passiert ist.

   Men jeg vil gerne forklare, hvad der skete.

   Aber

   men

   ich

   jeg

   möchte gern

   vil gerne

   erklären

   forklare

   was passiert ist

   hvad der skete

   Uddybende forklaring

   Aber betyder her “men” og forbinder ytringen med noget kontrasterende. Det kan stå først i en tysk hovedsætning, hvorefter den normale ordstilling fortsætter: Aber ich .... Eksempel: Ich bin müde, aber ich arbeite. — “Jeg er træt, men jeg arbejder.” ich er det personlige pronomen for første person ental, altså “jeg”. Her er det subjekt i nominativ og den person, der ønsker at forklare. Den tilsvarende form for den tiltalte person er du — “du”. möchte gern udtrykker her et høfligt eller venligt ønske om at udføre en handling: “vil gerne”. möchte er en særlig form, der historisk hører sammen med mögen, men som i moderne tysk ofte bruges selvstændigt til at udtrykke “ønske”. gern betyder “gerne” og viser, at handlingen udføres med glæde eller villighed; det er ikke i sig selv et almindeligt ord for “mere”. Efter möchte står det andet verbum i infinitiv: ich möchte erklären — “jeg vil gerne forklare”. Eksempel: Ich möchte gern helfen. — “Jeg vil gerne hjælpe.” erklären betyder “forklare”. Det er infinitiven, som står efter möchte, og den betegner den handling, taleren ønsker at udføre. Verbet kan også bøjes i nutid: ich erkläre — “jeg forklarer”. Eksempel: Sie erklärt den Plan. — “Hun forklarer planen.” was passiert ist betyder her “hvad der skete”. was indleder en indirekte spørgesætning om det, der skete. I passiert ist er passiert ikke nutidsformen, men perfektums participium af passieren — “ske”; formen er identisk med tredje person ental i nutid, men funktionen her viser, at det er participiet. ist er hjælpeverbet sein i tredje person ental. I en tysk underordnet sætning står det bøjede hjælpeverb til sidst, derfor passiert ist; i en hovedsætning hedder det Es ist passiert. — “Det er sket.” Eksempel: Ich weiß, was passiert ist. — “Jeg ved, hvad der skete.” Samlet består ytringen af kontrasten Aber, subjektet ich, ønskekonstruktionen möchte gern og infinitiven erklären. Det, der skal forklares, er den indirekte spørgesætning was passiert ist. Derfor betyder hele sætningen: “Men jeg vil gerne forklare, hvad der skete.”

7. Bring einen Screenshot oder eine E-Mail mit, die zeigt, dass du versucht hast, das Buch zu verlängern.

   Tag et skærmbillede eller en e-mail med, som viser, at du prøvede at forny den.

   Bring … mit

   tag med

   Screenshot

   skærmbillede

   E-Mail

   e-mail

   die zeigt

   som viser

   versucht

   prøvede

   Buch

   bog

   zu verlängern

   at forny

   Uddybende forklaring

   Bring … mit er den genanvendelige imperativ af det delelige verbum mitbringen til du. Den adskilte del mit står her sidst: Bring das Buch mit. = »Tag bogen med.« Mellem de to dele står det, der skal tages med. Screenshot er et hankønsord: der Screenshot. Som direkte objekt får det akkusativartiklen einen. E-Mail er hunkøn: die E-Mail, og den ubestemte akkusativartikel er derfor eine. oder forbinder de to alternativer. En ubestemt artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal. die zeigt er den tilsigtede beskrivende del med betydningen »som viser«. die er her et hunkøn ental-relativpronomen, og zeigt er nutidsformen af zeigen (»vise«) i tredje person ental. I denne læsning passer die grammatisk til E-Mail, ikke til det hankønnede Screenshot. dass indleder den indlejrede ledsætning; i dass du versucht hast står hjælpeverbet hast til sidst. versucht er perfektum participium af versuchen (»prøve, forsøge«). Sammen med hast danner det perfektum: du hast versucht = »du har prøvet«. I ledsætningen bliver rækkefølgen du versucht hast. Eksempel: Du hast versucht, die Tür zu öffnen. = »Du prøvede at åbne døren.« Buch er et intetkønsord: das Buch. Her er das Buch objekt for zu verlängern, og den bestemte artikel ser ens ud i nominativ og akkusativ: das. Flertal er die Bücher. zu verlängern består af zu og infinitiven verlängern (»forlænge«). Med et lån eller en låneperiode kan etwas verlängern i konteksten betyde »forny noget«; den faste danske oversættelse fastlægger denne betydning her. Eksempel: Ich versuche, die Frist zu verlängern. = »Jeg prøver at forlænge fristen.« Samlet beder Bring … mit modtageren om at tage enten einen Screenshot eller eine E-Mail med. Den beskrivende del siger, at e-mailen viser, dass du versucht hast, das Buch zu verlängern: at du prøvede at forny bogen. Hele ytringen betyder derfor: »Tag et skærmbillede eller en e-mail med, som viser, at du prøvede at forny den.«

8. Ich habe nur die Erinnerungs-E-Mail, keine Bestätigung.

   Jeg har kun påmindelsesmailen, ikke en bekræftelse.

   Ich habe

   jeg har

   nur

   kun

   Erinnerungs-E-Mail

   påmindelsesmail

   keine

   ingen

   Bestätigung

   bekræftelse

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her, at taleren har eller er i besiddelse af noget. habe er første person ental i nutid af haben (jeg har); andre former er for eksempel du hast og er/sie hat. I denne sætning er Ich den identificerede taler, og habe står før det, taleren har. nur begrænser udsagnet til det, der nævnes: kun påmindelsesmailen. Det udelukker ikke nødvendigvis, at taleren har andre ting generelt; her præciseres blot, hvad taleren har af de relevante dokumenter. Erinnerungs-E-Mail er et sammensat substantiv: Erinnerung betyder en påmindelse eller erindring, og E-Mail betyder e-mail. Her er betydningen en påmindelsesmail. Det bestemte kendeord die, som står foran ordet i den fulde sætning, viser den bestemte form: die Erinnerungs-E-Mail. I sammensætningen er E-Mail det led, der bestemmer typen af genstand, mens Erinnerungs- angiver dens funktion eller indhold. keine betyder her ingen i en benægtet nominalgruppe. Formen hører sammen med det efterfølgende feminine substantiv Bestätigung: keine Bestätigung. kein bøjes efter blandt andet køn, kasus og tal; i dette eksempel er den ubestemte, feminine genstand i akkusativ form keine. Sammenlign den positive gruppe eine Bestätigung med den benægtede keine Bestätigung. Keine er her ikke en selvstændig talangivelse, men en benægtelse af, at der foreligger en bekræftelse. Bestätigung betyder en bekræftelse eller dokumentation for, at noget er bekræftet. Substantivet er beslægtet med verbet bestätigen (at bekræfte), men den observerede form er et substantiv. Eksempel: Ich brauche eine Bestätigung. — Jeg har brug for en bekræftelse. Samlet består udsagnet af Ich habe + nur + den bestemte genstand die Erinnerungs-E-Mail, efterfulgt af en kort kontrast: keine Bestätigung. Det betyder derfor: Taleren har kun påmindelsesmailen og har ikke en bekræftelse. Den kommaadskilte anden del fungerer som en præcisering af, hvad nur begrænser.

9. Dann erkläre das klar.

   Så forklar det tydeligt.

   Dann

   så; derefter

   erkläre

   forklar

   das

   det

   klar

   tydeligt

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her »så« eller »derefter« og angiver, at forklaringen skal komme på dette tidspunkt i forløbet. Det kan også stå i andre tidslige forbindelser, f.eks. Dann gehen wir. – »Så går vi.« erkläre er imperativ i 2. person ental af verbet erklären – »at forklare«. Formen henvender sig til én person: Erklär das! er en mere kortfattet imperativvariant, mens Erkläre das! er den form, der står i den faste sætning. Et eksempel er Erkläre die Regel. – »Forklar reglen.« das betyder her »det« og fungerer som det, der bliver forklaret. Formen er et pronomen i akkusativ; den konkrete henvisning er ikke entydigt angivet i de givne sætninger. Som artikel foran et navneord kan das have en anden funktion, f.eks. i das Problem – »problemet«, men her står det selvstændigt. klar betyder her »tydeligt« og beskriver måden, forklaringen skal gives på. Det er adjektivet klar, brugt adverbialt, så det ikke får en særlig endelse i denne brug. Sammenlign eine klare Erklärung – »en tydelig forklaring«, hvor klar står foran et navneord og derfor bøjes. Tilsammen betyder Dann erkläre das klar. »Så forklar det tydeligt.« Dann placerer handlingen i forløbet, erkläre er opfordringen til én person, das er det, der skal forklares, og klar angiver, at forklaringen skal være tydelig.

10. Frag, wie du das nächste Mal dasselbe Problem vermeiden kannst.

    Spørg, hvordan du kan undgå det samme problem næste gang.

    Frag

    spørg

    wie du

    hvordan du

    nächste

    næste

    Mal

    gang

    dasselbe

    det samme

    Problem

    problem

    vermeiden

    undgå

    kannst

    kan

    Uddybende forklaring

    Frag er imperativ i ental af fragen og betyder her “spørg”. Imperativformen bruges til en direkte opfordring til én person. Til flere personer eller i høflig tiltale bruges andre former, så formen skal passe til modtageren. wie du indleder et indirekte spørgsmål: “hvordan du …”. wie spørger til måde eller fremgangsmåde, mens du er 2. person ental. Eksempel: Ich weiß, wie du das machst. — “Jeg ved, hvordan du gør det.” nächste og Mal danner sammen udtrykket das nächste Mal, “næste gang”. nächste er en bøjet form af adjektivet nächst-; efter det neutrale bestemte kendeord das får adjektivet denne form. Mal er et substantiv og skrives med stort. Eksempel: Nächstes Mal komme ich früher. — “Næste gang kommer jeg tidligere.” Her står nächstes, fordi bøjningen afhænger af den anden grammatiske sammenhæng. dasselbe betyder “det samme” i betydningen identisk med noget, der allerede er kendt. Formen er bøjet efter det neutrale akkusativiske Problem; den peger derfor på det samme problem, ikke blot på et problem af samme slags. derselbe, dieselbe og dasselbe varierer efter grammatisk køn og tal. Eksempel: Sie benutzt dasselbe Buch. — “Hun bruger den samme bog.” Problem er et substantiv med intetkøn: das Problem. Her er det genstand for vermeiden, og derfor står det i akkusativ; for dette substantiv er formen dog den samme som i nominativ. Eksempel: Wir lösen das Problem. — “Vi løser problemet.” vermeiden er infinitiven “undgå”. Det er et stærkt verbum med grundformen vermeiden; i hovedsætninger kan det fx bøjes som ich vermeide, men her står infinitiven efter modalverbet. Det betyder at holde sig fra noget eller forhindre, at man møder eller gør det. Eksempel: Ich möchte Fehler vermeiden. — “Jeg vil gerne undgå fejl.” kannst er 2. person ental af modalverbet können, “kan”. I kombinationen vermeiden kannst udtrykker det mulighed eller evne til at undgå problemet. Fordi dette er en underordnet wie-sætning, står det bøjede modalverbum til sidst, mens infinitiven vermeiden står lige før det. Sammenlign: Du kannst das Problem vermeiden. — “Du kan undgå problemet.” Hele strukturen er Frag, wie du ... vermeiden kannst: “Spørg, hvordan du kan undgå …”. Først kommer opfordringen Frag; derefter forklarer wie-sætningen, hvad der skal spørges om. das nächste Mal angiver tidspunktet, og dasselbe Problem vermeiden angiver det problem, som skal undgås. Den samlede betydning er: “Spørg, hvordan du næste gang kan undgå det samme problem.”

11. Auch wenn mein Konto das Buch noch als überfällig anzeigt, möchte ich den Verlängerungsprozess verstehen.

    Selv om min konto stadig viser bogen som forfalden, vil jeg gerne forstå fornyelsesprocessen.

    Auch wenn

    selv om

    Konto

    konto

    Buch

    bog

    noch

    stadig

    überfällig

    forfalden

    anzeigt

    viser

    möchte ich

    vil jeg gerne

    Verlängerungsprozess

    fornyelsesproces

    verstehen

    forstå

    Uddybende forklaring

    Auch wenn indleder en ledsætning med betydningen “selv om”. Det, der gælder i ledsætningen, præsenteres som en omstændighed, men hovedsætningens ønske gælder stadig. I tysk står det finitte verbum normalt til sidst i en sådan ledsætning. Konto betyder her “konto”. Det er et intetkønssubstantiv: den bestemte form er das Konto, og i mein Konto passer mein til intetkøn i nominativ. Buch betyder “bog”. Det er også intetkøn: das Buch. Her er das Buch det, som kontoen viser. Flertalsformen er die Bücher. noch betyder her “stadig” og viser, at visningen fortsat har denne status. Eksempel: Sie wartet noch. — “Hun venter stadig.” überfällig er et beskrivende adjektiv, her “forfalden” i betydningen, at forfaldsdatoen er overskredet. Efter als står det prædikativt og får ingen adjektivendelse. Foran et substantiv får det derimod en endelse: das überfällige Buch — “den forfaldne bog”. anzeigt kommer af det adskillelige verbum anzeigen, “at vise” eller “at angive”. anzeigt er nutid, 3. person ental, og subjektet er mein Konto. I en hovedsætning deles verbet normalt: Das Konto zeigt den Status an. I en ledsætning står den finitte form samlet til sidst: ..., weil das Konto den Status anzeigt. möchte ich udtrykker “jeg vil gerne” eller et høfligt ønske. möchte er 1. person ental af Konjunktiv II-formen af mögen; formen bruges her som den høflige ønskeform “vil gerne”. Subjektet ich står efter det finitte verbum, fordi hovedsætningen begynder med en ledsætning. Eksempel: Ich möchte mehr wissen. — “Jeg vil gerne vide mere.” Verlängerungsprozess betyder “fornyelsesproces”. Det er et sammensat substantiv: Verlängerung (“forlængelse/fornyelse”) + Prozess (“proces”). Det sidste led bestemmer kønnet; der Prozess gør derfor hele ordet maskulint: der Verlängerungsprozess. verstehen betyder “at forstå”. Det står i infinitiv efter möchte, og infinitiven står her til sidst: Ich möchte den Prozess verstehen. — “Jeg vil gerne forstå processen.” Samlet betyder Auch wenn mein Konto das Buch noch als überfällig anzeigt “Selv om min konto stadig viser bogen som forfalden”. möchte ich den Verlängerungsprozess verstehen betyder “vil jeg gerne forstå fornyelsesprocessen”. Hele ytringen er derfor: “Selv om min konto stadig viser bogen som forfalden, vil jeg gerne forstå fornyelsesprocessen.”

12. Mit diesem Vorgehen bleibt das Gespräch auf die Lösung des Problems konzentriert.

    Den tilgang holder samtalen fokuseret på at løse problemet.

    Mit

    med

    diesem

    denne

    Vorgehen

    fremgangsmåde

    bleibt

    forbliver

    Gespräch

    samtale

    auf

    på

    Lösung

    løsning

    Problems

    problemet

    konzentriert

    fokuseret

    Uddybende forklaring

    Mit står her med dativ og betyder “med” i betydningen “med denne fremgangsmåde”. Præpositionen mit styrer dativ; sammenlign mit dem Plan (“med planen”). diesem er dativformen af det demonstrative ord dieser og betyder her “denne”. Formen viser ikke i sig selv, hvem eller hvad der omtales; den passer grammatisk til Vorgehen, som er intetkøn, ental og står i dativ efter mit. Eksempel: mit diesem Buch — “med denne bog”. Vorgehen betyder “fremgangsmåde” eller “måde at gå frem på”. Det er et intetkønsord: das Vorgehen; efter mit bliver artiklen og det demonstrative ord dativ: mit diesem Vorgehen. Det er ikke det samme som det mere konkrete Verfahren, som ofte betegner en fast procedure eller metode. bleibt er 3. person ental i nutid af bleiben (“forblive”, “blive ved med at være”). Das Gespräch bleibt ... betyder derfor, at samtalen fortsat er i den angivne tilstand. Eksempel: Der Plan bleibt gültig. — “Planen forbliver gyldig.” Gespräch betyder “samtale”. Det er intetkøn: das Gespräch. I denne sætning er det subjektet for bleibt, så verbet står i 3. person ental. Et beslægtet, men ikke identisk ord er Unterhaltung, som ofte betegner en mere uformel samtale eller underholdning afhængigt af sammenhængen. auf betyder her “på” som del af mønstret auf etwas konzentriert sein: at være fokuseret på noget. I dette mønster står det, der fokuseres på, med akkusativ: auf die Lösung. Lösung betyder “løsning”. Det er et feminint substantiv: die Lösung; her står det i akkusativ efter auf, men formen er den samme som i nominativ. Eksempel: Wir suchen eine Lösung. — “Vi leder efter en løsning.” Problems er genitivformen af das Problem og betyder “problemets”. Genitiv viser her, hvilket problem løsningen vedrører: die Lösung des Problems — “løsningen på problemet”. Substantivet Problem er intetkøn, og den bestemte artikel bliver des i genitiv; selve substantivet får endelsen -s. konzentriert betyder “fokuseret” eller “koncentreret”. Her beskriver det samtalens tilstand sammen med bleibt: Das Gespräch bleibt konzentriert betyder, at samtalen forbliver fokuseret. Med auf angives fokusområdet: auf die Lösung des Problems konzentriert — “fokuseret på løsningen på problemet”. Hele strukturen er Mit diesem Vorgehen (“med denne fremgangsmåde”) + bleibt das Gespräch (“forbliver samtalen”) + auf die Lösung des Problems konzentriert (“fokuseret på løsningen på problemet”). Samlet betyder sætningen: “Den tilgang holder samtalen fokuseret på at løse problemet.”