Die
„Die“ er den bestemte artikel i „Die Leute“ og betyder „de“ i denne sætning. Den bruges her foran „Leute“ og også foran „Bibliothekarin“ i „die Bibliothekarin“.
Leute
„Leute“ betyder folk eller mennesker og betegner her personerne bag A og B. Det bruges om mennesker som gruppe, her i forbindelsen „Die Leute“.
hinter
„hinter“ betyder „bag“ og angiver her, hvor personerne befinder sig i forhold til A og B. I „hinter uns“ bruges det sammen med den person eller gruppe, som placeringen regnes fra.
uns
„uns“ betyder „os“ i „hinter uns“ og viser, hvem personerne befinder sig bagved. Formen bruges her som referencepunkt for en stedangivelse.
unterhalten
I „unterhalten sich“ betyder „unterhalten“ at føre en samtale. Betydningen kommer fra hele det refleksive udtryk, som bruges, når personer taler sammen.
sich
„sich“ er den refleksive del af „unterhalten sich“ og hører sammen med „unterhalten“ i betydningen at føre en samtale. Lær derfor „unterhalten sich“ som helheden, når personer taler sammen.
im
„im“ betyder „i det“ og er den sammentrukne form af „in dem“ i „im Ruhebereich“. Det bruges her foran en stedangivelse.
Ruhebereich
„Ruhebereich“ betyder det område, hvor der skal være ro, her bibliotekets stilleområde. Det står som stedangivelse i „im Ruhebereich“.
Das
„Das“ betyder „det“ og peger her på den forstyrrende situation, som allerede er nævnt. I „Das lenkt ab“ henviser det til noget, der påvirker samtalen eller studiet.
lenkt
„lenkt“ betyder her „distraherer“ eller „forstyrrer“ i udtrykket „lenkt ... ab“. Det hører sammen med verbet „ablenken“, og den konkrete betydning forstås sammen med „ab“.
ab
„ab“ er den adskilte del af „lenkt ... ab“, som tilsammen betyder „distraherer“ eller „forstyrrer“. Det skal derfor forstås som en del af den separable verbforbindelse og ikke oversættes alene her.
aber
„aber“ betyder „men“ og markerer kontrasten mellem, at situationen distraherer, og at den stadig kan håndteres høfligt. Det bruges til at forbinde to modsatrettede udsagn.
wir
„wir“ betyder „vi“ og henviser her til de to personer, der taler sammen. Det bruges som den gruppe, der kan vælge, hvordan situationen skal håndteres.
können
„können“ betyder „kan“ og udtrykker her mulighed eller evne til at håndtere situationen. Mønsteret „können“ sammen med en infinitiv bruges til at sige, hvad nogen kan gøre.
höflich
„höflich“ betyder „høfligt“ og beskriver her måden, situationen skal håndteres på. I „höflich damit umgehen“ viser det, at handlingen skal foregå med hensyn til andre.
damit
„damit“ betyder „med det“ og henviser her til den forstyrrende situation. I „damit umgehen“ fungerer det sammen med „umgehen“, og hele forbindelsen betyder at håndtere det.
umgehen
„umgehen“ betyder i „damit umgehen“ at håndtere eller forholde sig til situationen. Det bruges her sammen med „damit“ for at beskrive, hvordan man reagerer på noget besværligt.
Soll
„Soll“ betyder her „skal jeg“ eller „bør jeg“ og bruges til at spørge om den rigtige handling. I „Soll ich ...?“ kan man bede om råd mellem flere muligheder.
ich
„ich“ betyder „jeg“ og viser, at taleren spørger om sin egen mulige handling i „Soll ich mit ihnen sprechen“. Den samme form bruges senere med stort begyndelsesbogstav i „Ich könnte ...“.
mit
„mit“ betyder „med“ i „mit ihnen sprechen“ og viser, hvem taleren vil tale med. Forbindelsen bruges, når man angiver samtalens anden part.
ihnen
„ihnen“ betyder „dem“ og henviser her til personerne, der taler i stilleområdet. I „mit ihnen sprechen“ angiver det, hvem samtalen skal rettes til.
sprechen
„sprechen“ betyder „tale“ eller „snakke“ i „mit ihnen sprechen“. Mønsteret bruges til at beskrive en samtale med en bestemt person eller gruppe.
oder
„oder“ betyder „eller“ og præsenterer her det andet valg: at spørge bibliotekaren. Det bruges til at forbinde alternative handlinger.
Bibliothekarin
„Bibliothekarin“ betyder „bibliotekaren“ og betegner her den person, der kan hjælpe med støjen. I „die Bibliothekarin fragen“ er hun den person, man overvejer at spørge.
fragen
„fragen“ betyder „spørge“ og bruges her om at henvende sig til bibliotekaren for at få hjælp. I „die Bibliothekarin fragen“ står personen, man spørger, direkte efter verbet.
Versuch
„Versuch“ betyder „prøv“ og bruges her som en direkte, men praktisk opfordring til først at give en stille påmindelse. I „Versuch zuerst ...“ foreslås en handling som første skridt.
zuerst
„zuerst“ betyder „først“ og angiver rækkefølgen for handlingerne. Her viser det, at den stille påmindelse skal prøves før andre løsninger.
sie
„sie“ betyder „dem“ og henviser her til folkene, der taler. I „sie leise daran zu erinnern“ er det dem, som påmindelsen skal rettes til.
leise
„leise“ betyder „stille“ eller „lavmælt“ og beskriver her, hvordan påmindelsen skal gives. Det samme ord bruges senere i „leise fragen“ om en stille måde at spørge på.
daran
„daran“ betyder her „om det“ eller „påmindelse om det“ og henviser til den relevante adfærd i situationen. I „daran erinnern“ bruges det sammen med „erinnern“ for at pege tilbage på noget, der skal huskes.
zu
„zu“ markerer infinitiven i „daran zu erinnern“. Her forbinder det den foreslåede handling med „Versuch“, altså hvad man skal prøve at gøre.
erinnern
„erinnern“ betyder „minde om“ i „sie leise daran zu erinnern“. Hele forbindelsen beskriver, at man diskret gør personerne opmærksomme på det, de bør huske i situationen.
außer
„außer“ betyder her „medmindre“ i forbindelsen „außer wenn“. Det introducerer en undtagelse fra rådet om først at give en stille påmindelse.
wenn
„wenn“ betyder her „hvis“ og indleder betingelsen „wenn dir das unangenehm ist“. Det bruges til at beskrive, hvornår undtagelsen gælder, og i ledsætningen står „ist“ til sidst.
dir
„dir“ betyder „dig“ eller „for dig“ i „dir das unangenehm ist“. Formen viser, hvem situationen opleves som ubehagelig for.
unangenehm
„unangenehm“ betyder „ubehageligt“ eller „ubehagelig“ og beskriver her, hvordan det føles for personen at tale med de andre. Konstruktionen „dir das unangenehm ist“ bruges til at sige, at noget er ubehageligt for nogen.
ist
„ist“ betyder „er“ og forbinder her situationen med vurderingen „unangenehm“. I „dir das unangenehm ist“ angiver det den tilstand, som betingelsen handler om.
könnte
„könnte“ betyder „kunne“ og gør forslaget mere forsigtigt i „Ich könnte sie bitten“. Det bruges, når taleren præsenterer en mulig handling uden at fastslå, at den skal udføres.
bitten
„bitten“ betyder „bede“ eller „anmode“ i „sie bitten, das Gespräch draußen fortzusetzen“. Konstruktionen angiver først den person, man beder, og derefter den handling, man beder om.
Gespräch
„Gespräch“ betyder „samtale“ og betegner her de andre personers snak. I „das Gespräch draußen fortzusetzen“ er det samtalen, som foreslås fortsat udenfor.
draußen
„draußen“ betyder „udenfor“ og angiver her det sted, hvor samtalen kan fortsætte. Det bruges som stedangivelse i „das Gespräch draußen fortzusetzen“.
fortzusetzen
„fortzusetzen“ betyder „at fortsætte“ og henviser her til at fortsætte samtalen udenfor. Formen står i „das Gespräch draußen fortzusetzen“, hvor den foreslåede handling er at fortsætte noget, der allerede er i gang.
So
„So“ betyder her „således“ eller „på den måde“ og henviser til den foreslåede høflige formulering. I „So ist es klar“ viser det, hvordan resultatet bliver ved at vælge denne fremgangsmåde.
klar
„klar“ betyder „klart“ eller „tydeligt“ og beskriver her, at budskabet bliver forståeligt. I „So ist es klar“ vurderes den foreslåede måde at sige det på.
ohne
„ohne“ betyder „uden“ og indleder i „ohne unhöflich zu klingen“ noget, der ikke skal ske. Mønsteret „ohne ... zu“ bruges til at beskrive en handling, der foregår uden et bestemt resultat eller indtryk.
unhöflich
„unhöflich“ betyder „uhøfligt“ og beskriver her det indtryk, taleren gerne vil undgå. I „unhöflich zu klingen“ handler det om, hvordan ordene lyder for andre.
klingen
„klingen“ betyder „lyde“ i „unhöflich zu klingen“ og handler her om det indtryk, en formulering giver. Det bruges til at beskrive, hvordan noget virker eller lyder for modtageren.
weiterreden
„weiterreden“ betyder „blive ved med at tale“ eller „fortsætte med at tale“. I „Wenn sie weiterreden“ beskriver det den betingelse, der udløser muligheden for at bede bibliotekaren om hjælp.
wird
„wird“ betyder her „bliver“ i „So wird daraus keine Szene“. Sammen med „daraus“ beskriver det, hvad situationen udvikler sig til.
daraus
„daraus“ betyder her „ud af det“ eller „til det“ i forbindelsen „wird daraus keine Szene“. Sammen med „wird“ viser det, hvad situationen ikke skal udvikle sig til.
keine
„keine“ betyder „ingen“ eller „ikke en“ og afviser her, at situationen bliver til en scene. Det står direkte foran „Szene“ i „keine Szene“.
Szene
„Szene“ betyder her en scene eller en større offentlig episode, som man gerne vil undgå. I „keine Szene“ beskriver det den ubehagelige udvikling, der ikke skal opstå.
würde
„würde“ betyder „ville“ og bruges i „Ich würde das lieber tun“ til at udtrykke en hypotetisk eller forsigtigt formuleret præference. Mønsteret „Ich würde lieber ...“ bruges, når man siger, hvad man foretrækker at gøre.
lieber
„lieber“ betyder „hellere“ og viser her, at taleren foretrækker den høflige løsning frem for at klage højt. Det står i mønsteret „würde ... lieber tun, als ...“.
tun
„tun“ betyder „gøre“ og henviser i „das lieber tun“ til den handling, der allerede er foreslået. Det bruges her sammen med „das“ for at undgå at gentage hele handlingen.
als
„als“ betyder „end“ i sammenligningen „lieber tun, als mich laut zu beschweren“. Det forbinder den foretrukne handling med det alternativ, taleren ikke ønsker.
mich
„mich“ betyder „mig“ og er den refleksive del af „mich ... beschweren“. I denne forbindelse viser det, at taleren selv er den, der ellers ville klage.
laut
„laut“ betyder „højt“ og beskriver her måden, man kunne klage på. Det står i „mich laut zu beschweren“ og markerer en mere hørbar reaktion end den stille forespørgsel.
beschweren
„beschweren“ betyder „klage“ i det refleksive udtryk „mich laut zu beschweren“. Hele forbindelsen bruges, når man beskriver, at man selv giver udtryk for utilfredshed.
Lass
„Lass“ betyder her „lad“ og bruges i „Lass uns ...“ til at foreslå, at taleren og modtageren gør noget sammen. Det er en almindelig måde at formulere et fælles forslag på.
und
„und“ betyder „og“ og forbinder her de to foreslåede handlinger: at spørge stille og derefter fortsætte med at studere. Det bruges til at føje handlinger eller udsagn sammen.
dann
„dann“ betyder „så“ eller „derefter“ og angiver, at studiet skal fortsætte efter spørgsmålet. I „und dann weiterlernen“ markerer det rækkefølgen mellem de to handlinger.
weiterlernen
„weiterlernen“ betyder „fortsætte med at studere eller lære“. I „dann weiterlernen“ beskriver det, at de vender tilbage til deres studie efter at have håndteret støjen.