Høflige reaktioner på støj i biblioteket | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Leute hinter uns unterhalten sich im Ruhebereich.

   Folkene bag os taler i stilleområdet.

   Leute

   folk

   hinter uns

   bag os

   unterhalten sich

   taler sammen

   Ruhebereich

   stilleområde

   Uddybende forklaring

   Leute betyder her mennesker/folk og står i flertal. Den almindelige entalsform er Person; Leute har ikke en regelmæssig entalsform med samme ordstamme. Sammen med Die bliver Die Leute en bestemt flertalsgruppe: "folkene". hinter uns angiver placering: "bag os". hinter er en tysk præposition, der kan tage dativ ved en fast placering; her er uns dativformen af første persons flertalspronomen, "os". Ved bevægelse hen bag noget bruges derimod normalt akkusativ, for eksempel Wir gehen hinter das Haus — "Vi går om bag huset". unterhalten sich kommer af det refleksive verbum sich unterhalten, som her betyder "at tale sammen" eller "at konversere". Formen unterhalten er nutid, tredje person flertal, fordi subjektet er Die Leute; sich er den tilhørende refleksive form. Sammenlign Die Leute unterhalten sich — "Folkene taler sammen" — med Ich unterhalte mich — "Jeg taler sammen/konverserer". Uden den refleksive brug kan unterhalten have andre betydninger, blandt andet "underholde", så sich er vigtigt for denne betydning. im Ruhebereich angiver stedet, hvor samtalen foregår. im er sammentrækningen af in dem; in tager dativ her, fordi der er tale om en placering og ikke en bevægelse ind i området. Ruhebereich er et sammensat substantiv af Ruhe (ro) og Bereich (område), altså et roligt eller afgrænset område. Eksempel: Wir warten im Ruhebereich — "Vi venter i stilleområdet". Samlet består sætningen af den bestemte gruppe Die Leute, placeringen hinter uns, det refleksive udsagnsord unterhalten sich og stedleddet im Ruhebereich: "Folkene bag os taler sammen i stilleområdet."

2. Das lenkt ab, aber wir können höflich damit umgehen.

   Det forstyrrer, men vi kan håndtere det høfligt.

   Das

   det

   lenkt … ab

   forstyrrer

   aber

   men

   wir können

   vi kan

   höflich

   høfligt

   damit umgehen

   håndtere det

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” som subjekt. Det er et pronomen i intetkøn, ental; den konkrete henvisning forstås ud fra situationen, mens formen ikke selv angiver, hvad “det” er. lenkt ... ab kommer af det adskillelige verbum ablenken og betyder her “forstyrre” eller “distrahere”. I nutid får 3. person ental formen lenkt, mens præfikset ab står sidst: Das lenkt ab. — “Det forstyrrer.” Andre former er for eksempel Ich lenke ab og Wir lenken ab. Eksempel: Der Lärm lenkt mich ab. — “Larmen distraherer mig.” aber forbinder to udsagn med kontrast og svarer til “men”. Det ændrer ikke ordstillingen på samme måde som et underordnende bindeord; efter aber står her subjektet wir før verbet. wir können betyder “vi kan”. können er modalverbet i 1. person flertal; dets grundform er können, og den bøjede form til “jeg kan” er ich kann. Når können styrer et andet verbum, står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen: Wir können warten. — “Vi kan vente.” höflich betyder “høfligt” her og beskriver måden, handlingen udføres på. Formen er det samme ord som adjektivet “høflig”; i denne sætning bruges det adverbielt og bøjes ikke. Eksempel: Sie antwortet höflich. — “Hun svarer høfligt.” damit umgehen er en fast, genanvendelig konstruktion med betydningen “håndtere det” eller “forholde sig til det”. umgehen er her grundformen af verbet i udtrykket mit etwas umgehen; damit er et da-pronomen, der betyder “med det” og samler da- med mit. Eksempel: Wir müssen damit umgehen. — “Vi må håndtere det.” Samlet består udsagnet af kontrasten Das lenkt ab — “Det forstyrrer” — og wir können höflich damit umgehen — “vi kan håndtere det høfligt”. Det siger altså, at noget virker forstyrrende, men at taleren og en eller flere andre kan reagere høfligt på situationen.

3. Soll ich mit ihnen sprechen oder die Bibliothekarin fragen?

   Skal jeg tale med dem eller spørge bibliotekaren?

   Soll ich

   skal jeg …?

   mit ihnen

   med dem

   sprechen

   tale

   Bibliothekarin

   bibliotekar

   fragen

   spørge

   Uddybende forklaring

   Soll ich er første person ental af sollen sammen med subjektet ich. I dette spørgsmål bruges sollen til at spørge, om taleren bør eller skal gøre noget: “Skal jeg …?” I et hovedspørgsmål står det bøjede verbum først, mens infinitiven kommer senere. Eksempel: Soll ich warten? – “Skal jeg vente?” mit ihnen betyder her “med dem”. mit styrer dativ, og ihnen er dativformen af pronomenet sie i flertal. Den lille begyndelsesbogstavform ihnen adskiller sig fra høflighedsformen Ihnen med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Ich spreche mit ihnen. – “Jeg taler med dem.” sprechen er infinitiven “at tale”. Den står efter sollen i den første del af spørgsmålet. Den bruges blandt andet med mit om at tale med nogen: Wir sprechen mit der Lehrerin. – “Vi taler med læreren.” Bibliothekarin er et substantiv for en kvindelig bibliotekar. Endelsen -in danner her den feminine personbetegnelse fra Bibliothekar; substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. I den fulde nominalgruppe står artiklen die foran ordet: die Bibliothekarin. fragen er infinitiven “at spørge”. Verbet tager normalt den person, man spørger, som direkte objekt: Ich frage die Lehrerin. – “Jeg spørger læreren.” I den faste sætning står fragen som infinitiv efter soll, og dets objekt er die Bibliothekarin. Samlet består spørgsmålet af to alternativer, som begge hører under Soll ich: Soll ich mit ihnen sprechen eller die Bibliothekarin fragen? Det betyder: “Skal jeg tale med dem eller spørge bibliotekaren?”

4. Versuch zuerst, sie leise daran zu erinnern, außer wenn dir das unangenehm ist.

   Prøv først at give dem en stille påmindelse, medmindre det føles ubehageligt for dig.

   Versuch

   prøv

   zuerst

   først

   sie

   dem

   leise

   stille

   daran zu erinnern

   minde om det

   außer wenn

   medmindre

   dir

   for dig

   das

   det

   unangenehm

   ubehageligt

   Uddybende forklaring

   Versuch er imperativ i ental af versuchen og henvender sig til én person i du-form. Grundformen er versuchen; imperativen bruges til en opfordring. Eksempel: Versuch es morgen. = Prøv det i morgen. zuerst betyder, at handlingen kommer først i den foreslåede rækkefølge. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på verbet. Eksempel: Lies zuerst die Nachricht. = Læs beskeden først. sie er her objektsformen af det personlige pronomen i flertal, svarende til “dem” i den faste oversættelse. Her henviser det til de personer, som skal mindes om noget. Formen sie kan have andre funktioner i tysk, men denne brug er akkusativ flertal. Eksempel: Ich sehe sie. = Jeg ser dem. leise beskriver her måden, man udfører handlingen på: stille eller dæmpet. Tysk bruger samme form leise både som adjektiv og som adverbium i denne type brug. Eksempel: Sprich leise. = Tal stille. daran zu erinnern er en infinitivkonstruktion med zu: erinnern betyder at minde nogen om noget, og daran peger tilbage på det indhold, der skal mindes om. Et nyttigt mønster er jemanden an etwas erinnern eller jemanden daran erinnern, etwas zu tun. I den faste ytring er sie de personer, der skal mindes, mens daran zu erinnern angiver selve påmindelsen. Eksempel: Ich erinnere ihn daran, die Tür zu schließen. = Jeg minder ham om at lukke døren. außer wenn indleder en undtagelsesbetingelse og svarer her til “medmindre”. I ledsætningen står det finitte verbum normalt til sidst: außer wenn es schwierig ist. Eksempel: Ich komme, außer wenn ich krank bin. = Jeg kommer, medmindre jeg er syg. dir er dativformen af du i ental. Dativ markerer her den person, som noget føles ubehageligt for; det er ikke den person, der udfører hovedhandlingen. Sammenlign dir “for dig” med akkusativformen dich “dig”. Eksempel: Das ist dir unangenehm. = Det er ubehageligt for dig. das er her et selvstændigt neutralt pronomen, ikke et navneord, der står efter en artikel. Det fungerer som subjekt i den sidste ledsætning og henviser til den relevante situation eller handling, uden at ytringen behøver at nævne et bestemt navneord. Eksempel: Das ist schwierig. = Det er svært. unangenehm er et prædikativt adjektiv efter ist og betyder “ubehageligt”. Efter sein får adjektivet ingen endelse i denne brug. Det nyttige modsætningspar er unangenehm “ubehageligt” og angenehm “behageligt”. Eksempel: Der Lärm ist unangenehm. = Larmen er ubehagelig. Samlet består ytringen af en opfordring: først at udføre en stille påmindelse til dem, efterfulgt af en undtagelse. Undtagelsen siger, at opfordringen ikke gælder, hvis den pågældende situation føles ubehagelig for den person, der tiltales. Konstruktionen kan genbruges som Versuch zuerst, ... , außer wenn ....

5. Ich könnte sie bitten, das Gespräch draußen fortzusetzen.

   Jeg kunne bede dem om at fortsætte samtalen udenfor.

   Ich könnte

   jeg kunne

   sie

   dem

   bitten

   bede om

   Gespräch

   samtale

   draußen

   udenfor

   fortzusetzen

   fortsætte

   Uddybende forklaring

   Ich könnte: könnte er Konjunktiv II af können. Her udtrykker formen en mulig eller forsigtigt foreslået handling: “jeg kunne”. Nutidsformen ich kann betyder “jeg kan”, mens ich könnte gør udsagnet mindre direkte eller mere hypotetisk. sie: Her betyder sie “dem”, som den faste oversættelse viser. Formen er et personligt pronomen i akkusativ flertal. Den skal ikke forveksles med Sie med stort begyndelsesbogstav, som er den høflige tiltaleform “De”. bitten: bitten betyder “at bede nogen om noget”. Et nyttigt mønster er jemanden bitten, etwas zu tun — “bede nogen om at gøre noget”. Personen står i akkusativ, som i sie bitten; handlingen står i en zu-infinitiv. Gespräch: das Gespräch betyder “samtalen” i denne sætning. Ordet er intetkøn, hvilket ses på artiklen das. Flertallet er die Gespräche. Eksempel: Wir führen ein Gespräch. — “Vi fører en samtale.” draußen: Dette adverbium betyder “udenfor” og angiver stedet for den fortsatte samtale. Det bøjes ikke efter person eller tal. Det står også i eksemplet Die Kinder spielen draußen. — “Børnene leger udenfor.” fortzusetzen: fortzusetzen er zu-infinitiven af fortsetzen, “at fortsætte”. I mønsteret etwas fortsetzen er det, der fortsættes, direkte objekt: her das Gespräch. Ved det separable verbum fortsetzen står zu inde i infinitivformen: fortzusetzen. Eksempel: Wir setzen das Gespräch morgen fort. — “Vi fortsætter samtalen i morgen.” Samlet følger sætningen mønsteret Ich könnte jemanden bitten, etwas zu tun: “Jeg kunne bede nogen om at gøre noget.” sie er den person eller de personer, der bliver bedt, og das Gespräch draußen fortzusetzen er selve handlingen: at fortsætte samtalen udenfor. Hele betydningen er derfor: “Jeg kunne bede dem om at fortsætte samtalen udenfor.”

6. So ist es klar, ohne unhöflich zu klingen.

   Så er det tydeligt uden at lyde uhøfligt.

   So

   sådan

   ist

   er

   klar

   tydelig; klar

   ohne

   uden

   unhöflich

   uhøflig

   zu klingen

   at lyde

   Uddybende forklaring

   So står først og betyder her “sådan” eller “på den måde”. Det peger på måden, noget bliver sagt eller gjort på. Et genbrugeligt mønster er So ist es ... = “Sådan er det ...”. ist er 3. person ental nutid af sein (“at være”): sein – ist. Sammen med es danner det udsagnet “det er”. es fungerer her som subjekt i formuleringen “det er tydeligt”; den faste sætning identificerer ikke nærmere, hvad es henviser til. klar er et beskrivende adjektiv og betyder her “tydelig”. Efter sein står adjektivet prædikativt og får ikke en særlig endelse for køn eller tal i denne konstruktion. Det må ikke forveksles med klar i betydningen “fri” eller “parat”; den faste oversættelse støtter betydningen “tydelig”. Eksempel: Die Erklärung ist klar. = “Forklaringen er tydelig.” ohne betyder “uden” og indleder her en konstruktion, der angiver, at noget sker uden en bestemt ledsagende handling eller egenskab. I mønstret ohne ... zu forbindes ohne med en infinitiv med zu: “uden at ...”. unhöflich er et beskrivende adjektiv med betydningen “uhøflig”. Det beskriver den måde, noget kan lyde på. Det er dannet med den nægtende forstavelse un- foran höflich (“høflig”); kontrasten höflich – unhöflich er nyttig at kende. Eksempel: Sie antwortet höflich. = “Hun svarer høfligt.” zu klingen betyder “at lyde”. klingen er verbets grundform, og zu klingen er infinitiv med zu. I ohne unhöflich zu klingen forstås den samme underforståede aktør som den, der lyder uhøflig: “uden at lyde uhøflig”. Eksempel: Er versucht, freundlich zu klingen. = “Han prøver at lyde venlig.” Samlet betyder So ist es klar “Så er det tydeligt”, mens ohne unhöflich zu klingen tilføjer, at dette sker uden at lyde uhøfligt. Hele ytringen bliver derfor: “Så er det tydeligt uden at lyde uhøfligt.”

7. Wenn sie weiterreden, können wir die Bibliothekarin bitten, einzugreifen.

   Hvis de bliver ved med at tale, kan vi bede bibliotekaren om at gribe ind.

   Wenn

   hvis

   weiterreden

   blive ved med at tale

   können wir

   kan vi

   die Bibliothekarin

   bibliotekaren

   bitten

   bede

   einzugreifen

   gribe ind

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder her “hvis”. I denne sætning er betingelsen, at de bliver ved med at tale. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst. weiterreden betyder her “blive ved med at tale”. Formen er her nutid, 3. person flertal, med subjektet sie i betydningen “de”. Den ser ud som infinitiven weiterreden, fordi denne verbumsform er ens i 3. person flertal i nutid og i infinitiv. Som separabelt verbum skrives den samlet i ledsætningen; i en hovedsætning kan den deles: Sie reden weiter. = “De bliver ved med at tale.” können wir betyder “kan vi”. können er modalverbet i 1. person flertal, og wir er subjektet. Et modalverb følges normalt af et bare infinitiv: Wir können helfen. = “Vi kan hjælpe.” Her er bitten denne infinitiv. die Bibliothekarin er “bibliotekaren”. Bibliothekarin er et feminint personnavneord, og die er her den bestemte artikel i akkusativ ental. Ledet er den person, som wir beder. Sammenlign der Bibliothekar for en mandlig bibliotekar. bitten betyder “bede”. Grundformen er også bitten, og her står den som infinitiv efter modalverbet können. Et nyttigt mønster er jemanden bitten, etwas zu tun: “bede nogen om at gøre noget”. Det er ikke det samme som fragen, som typisk betyder “spørge”. einzugreifen betyder “at gribe ind”. Det er zu-infinitiven af det separable verbum eingreifen; ved denne type verbum placeres zu inde i formen: einzugreifen. Eksempel: Sie versucht einzugreifen. = “Hun prøver at gribe ind.” Samlet bygges sætningen sådan: Wenn sie weiterreden = “Hvis de bliver ved med at tale”; können wir = “kan vi”; die Bibliothekarin bitten = “bede bibliotekaren”; og einzugreifen angiver, hvad bibliotekaren skal gøre. Hele betydningen er derfor: “Hvis de bliver ved med at tale, kan vi bede bibliotekaren om at gribe ind.”

8. So wird daraus keine Szene.

   På den måde bliver det ikke til en scene.

   So

   sådan; på den måde

   wird

   bliver

   daraus

   til det; deraf

   keine

   ikke en

   Szene

   scene

   Uddybende forklaring

   So betyder her “på den måde” og peger på den måde eller fremgangsmåde, der er relevant i situationen. Det kan også bruges som “så” i andre sammenhænge, men her beskriver det måden, hvorpå resultatet opstår. wird er nutidsformen af werden i 3. person ental. Her bruges werden ikke som hjælpeverbum til en fremtid, men med betydningen “blive” eller “forvandle sig til”. Et nyttigt mønster er etwas wird ...: “noget bliver ...”. daraus betyder her “til det” eller “ud af det” og henviser til det resultat, der kunne opstå af den aktuelle situation. I mønstret Daraus wird ... beskrives, hvad en situation udvikler sig til. Det er ikke nødvendigt at fastslå et bestemt substantiv som det, pronomenleddet henviser til. keine er den negative form, der står foran et feminint substantiv i ental i denne konstruktion. Den svarer her til “ingen/ikke en” og benægter, at resultatet bliver en scene. Sammenlign eine Szene “en scene” med keine Szene “ingen scene”. Formen keine er knyttet til substantivets grammatiske køn og kasus, ikke til en angivet mængde. Szene er et feminint substantiv og betyder “scene”. Dets pluralis er Szenen. I denne sætning står det i ental efter keine. Sætningen bygges sammen som So + wird + daraus + keine Szene: “På den måde bliver det ikke til en scene.” So angiver måden, wird ... udtrykker udviklingen til et resultat, og keine Szene benægter selve resultatet. Den samlede betydning er derfor, at den omtalte situation på den måde ikke udvikler sig til en scene.

9. Ich würde das lieber tun, als mich laut zu beschweren.

   Det vil jeg hellere gøre end at klage højlydt.

   Ich würde

   jeg ville

   das

   det

   lieber

   hellere

   tun

   gøre

   als

   end

   mich

   mig

   laut

   højlydt

   zu beschweren

   at klage

   Uddybende forklaring

   Ich würde: würde er en konjunktiv II-form af werden, brugt sammen med infinitiven tun til at udtrykke et hypotetisk eller høfligt valg: “jeg ville gøre”. Mønstret er ich würde + infinitiv; infinitiven står til sidst i den relevante konstruktion. Her viser Ich den handlende person, og formen würde passer til første person ental. das: Dette er et tysk pronomen i intetkøn, her med betydningen “det”. Det fungerer som genstand for tun og henviser i den faste oversættelse til det, som taleren hellere vil gøre. Formen er ikke en artikel, der angiver et bestemt antal. lieber: Dette er sammenligningsformen af gern i betydningen “gerne”: gern → lieber → am liebsten. lieber betyder her, at taleren foretrækker denne handling frem for den handling, der introduceres med als. tun: Infinitiven er tun, “at gøre”. Den står efter würde, fordi tysk normalt placerer infinitiven sidst i denne type verbalkonstruktion. Eksempel: Ich würde das morgen tun. — “Det ville jeg gøre i morgen.” als: Sammen med lieber indleder als det alternativ, som den første handling foretrækkes frem for: lieber X, als Y = “hellere X end Y”. Her indleder als ikke en tidsbetydning; den markerer sammenligningen mellem to handlinger. mich: Dette er første person ental i akkusativ af personpronomenet ich: ich → mich. Det er det refleksive pronomen, som hører sammen med verbet sich beschweren; derfor betyder mich ... zu beschweren “at klage”. Det er ikke den samme form som subjektformen ich. laut: Her fungerer laut som adverbium og beskriver måden at klage på: “højlydt”. Adjektivet laut kan også stå direkte til et substantiv, men i denne sætning beskriver det handlingen beschweren. zu beschweren: beschweren betyder her “at klage”, og zu beschweren er infinitiven med zu. Den fulde refleksive konstruktion er sich beschweren; med ich bliver den mich beschweren, og efter als i denne konstruktion står den som mich laut zu beschweren. Eksempel: Sie beginnt, sich zu beschweren. — “Hun begynder at klage.” Samlet følger sætningen mønstret Ich würde X lieber tun, als mich Y zu beschweren: “Jeg ville hellere gøre X end at gøre Y.” Her er X das, altså “det”, mens Y er at klage højlydt. Derfor bliver hele betydningen: “Det vil jeg hellere gøre end at klage højlydt.” Konstruktionen udtrykker talerens præference mellem de to handlinger; den siger ikke, at begge handlinger faktisk bliver udført.

10. Lass uns leise fragen und dann weiterlernen.

    Lad os spørge stille og så fortsætte med at læse.

    Lass uns

    lad os

    leise

    stille

    fragen

    spørge

    dann

    så

    weiterlernen

    fortsætte med at læse

    Uddybende forklaring

    Lass uns er en opfordring til én person, som taleren tiltaler uformelt: “lad os …”. Lass er imperativ af lassen i 2. person ental; den tilsvarende opfordring til flere personer er Lasst uns. Efter denne konstruktion står den anden handling normalt i infinitiv: Lass uns fragen = “lad os spørge”. leise beskriver her måden at spørge på: man skal spørge stille eller sagte. Formen leise kan både være et tillægsord og et biord; her står den uden navneord og fungerer som biord. Eksempel: Sprich leise. — “Tal stille.” fragen er infinitiven af fragen, “at spørge”. Den står efter Lass uns og betegner den handling, som opfordringen gælder. Eksempel: Ich möchte fragen. — “Jeg vil gerne spørge.” dann betyder “så” eller “derefter” og markerer, at den næste handling kommer efter den første. Her forbinder det at spørge med den efterfølgende fortsættelse. weiterlernen er et sammensat verbum: weiter + lernen. lernen betyder “lære” eller “studere”, mens weiterlernen betyder “fortsætte med at lære”. Som infinitiv står det samlet her. Den faste danske oversættelse gengiver dette som “fortsætte med at læse”, men den tyske form siger mere generelt “fortsætte med at lære”. Eksempel: Wir lernen weiter. — “Vi fortsætter med at lære.” Samlet bygges sætningen sådan op: Lass uns + fragen giver “lad os spørge”; leise angiver, at spørgsmålet skal stilles stille; und dann forbinder den næste handling; og weiterlernen angiver, at man derefter fortsætter med at lære. Hele betydningen er derfor: “Lad os spørge stille og så fortsætte med at lære”, gengivet i den faste oversættelse som “Lad os spørge stille og så fortsætte med at læse”.