Forny en bog, når onlinekontoen ikke virker | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe versucht, mein Buch online zu verlängern, aber mein Konto ließ sich nicht laden.

   Jeg prøvede at forny min bog online, men min konto kunne ikke indlæses.

   Ich habe

   jeg har

   versucht

   prøvet

   Buch

   bog

   online

   online

   zu verlängern

   at forny

   Konto

   konto

   ließ sich nicht laden

   kunne ikke indlæses

   Uddybende forklaring

   Ich habe viser første person ental: ich er subjektet, og habe er nutidsformen af hjælpeverbet haben. Sammen med et perfektum participium danner det tysk perfektum, som her gengiver en afsluttet eller afgrænset fortidig handling. versucht kommer af grundformen versuchen og er perfektum participium. Mønstret versuchen, etwas zu tun betyder at prøve at gøre noget. Her står infinitiven med zu senere i sætningen; versucht fortæller altså, at taleren gjorde et forsøg, ikke nødvendigvis at forsøget lykkedes. Buch er substantivet das Buch, “bog”; flertallet er Bücher. I mein Buch står det med den possessive bestemmer mein, og hele udtrykket er genstanden for handlingen “forny/forlænge”. online er et adverbium og angiver, at forsøget blev foretaget via internettet. Det ændrer ikke på, hvem der udfører handlingen eller på verbets tid. zu verlängern består af infinitiven verlängern med zu. Grundformen betyder at forlænge eller udvide varigheden; i denne sammenhæng betyder den at forny bogens låneperiode. Et genanvendeligt mønster er versuchen, etwas zu verlängern — “prøve at forlænge noget”. Konto er substantivet das Konto, “konto”; flertallet er Konten. I mein Konto er Konto det grammatiske subjekt i den følgende konstruktion, selv om den danske oversættelse naturligt fokuserer på, at kontoen ikke kunne indlæses. ließ sich nicht laden er en samlet mulighedskonstruktion. ließ er præteritum, tredje person ental, af lassen; grundformen er lassen. Sammen med sich og en infinitiv kan sich lassen + infinitiv udtrykke, at noget kan eller ikke kan lade sig gøre. nicht nægter muligheden, og laden betyder her “indlæse”. Derfor betyder konstruktionen, at kontoen ikke kunne indlæses; den angiver ikke, hvem der eventuelt skulle have indlæst den. Hele sætningen samler delene sådan: Taleren siger, at vedkommende prøvede at forny sin bog online, men at kontoen ikke kunne indlæses. Mønstret Ich habe versucht, ... zu ... kan genbruges med andre handlinger, mens etwas ließ sich nicht laden kan bruges om noget, der ikke kunne indlæses.

2. Ruf die Bibliothek an, bevor die Rückgabefrist abläuft.

   Ring til biblioteket, før afleveringsfristen udløber.

   Ruf … an

   ring til

   Bibliothek

   bibliotek

   bevor

   før

   Rückgabefrist

   afleveringsfrist

   abläuft

   udløber

   Uddybende forklaring

   Ruf … an er den uformelle imperativ af anrufen = “at ringe til”. Verbet er deleligt: i en hovedsætning står an til sidst, som i Ruf mich an. — “Ring til mig.” Her henvender taleren sig til én person med du-formen. Den formelle høflige imperativ ville være Rufen Sie … an. Bibliothek betyder “bibliotek”. Flertalsformen er Bibliotheken. I denne sætning står ordet efter anrufen, fordi verbet normalt tager den person eller institution, man ringer til, som direkte objekt: Ich rufe die Bibliothek an. — “Jeg ringer til biblioteket.” Artiklen die markerer her akkusativ femininum ental; den angiver ikke i sig selv et antal. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om tidspunkt. I en tysk ledsætning med bevor står det finitte verbum til sidst. Sammenlign bevor die Frist abläuft med hovedsætningen Die Frist läuft ab. — “Fristen udløber.” Rückgabefrist er et sammensat substantiv: Rückgabe (“aflevering/tilbagelevering”) + Frist (“frist”). Det betyder her “afleveringsfrist”. Substantivet er hunkøn, derfor die Rückgabefrist; sammensatte tyske substantiver får normalt køn efter det sidste led, her Frist. En anden brugbar sammensætning er Anmeldefrist — “tilmeldingsfrist”. abläuft er tredje person ental i nutid af det delelige verbum ablaufen, her med betydningen “udløbe”. I en hovedsætning deles verbet: Die Rückgabefrist läuft ab. I ledsætningen står den samlede form til sidst: weil die Rückgabefrist abläuft — “fordi afleveringsfristen udløber”. Sætningen samles således: Imperativen Ruf … an giver opfordringen “ring til”, die Bibliothek er den institution, der skal ringes til, og bevor die Rückgabefrist abläuft angiver, at opfordringen skal udføres før afleveringsfristens udløb. Hele betydningen er: “Ring til biblioteket, før afleveringsfristen udløber.”

3. Ich mache mir Sorgen, weil das Buch heute fällig ist.

   Jeg er bekymret, fordi bogen skal afleveres i dag.

   Ich

   jeg

   mache mir Sorgen

   er bekymret

   weil

   fordi

   Buch

   bog

   heute

   i dag

   fällig

   skal afleveres; forfalden

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der har bekymringen. Formen er første person ental; sammenlign for eksempel du “du” og sie “hun/de”, som har andre subjektfunktioner. mache mir Sorgen er en fast, genanvendelig konstruktion med sich Sorgen machen, “at være bekymret”. mache er første person ental af grundformen machen i nutid. mir er den form af “jeg”, der bruges som indirekte objekt her: bogstaveligt “jeg gør mig bekymringer”. Et eksempel er Ich mache mir Sorgen um ihn. — “Jeg er bekymret for ham.” Konstruktionen betyder her ikke blot fysisk at lave noget. weil indleder en begrundende ledsætning og betyder “fordi”. I en tysk weil-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst: weil ... fällig ist. Det gør weil til et nyttigt mønster for at forbinde en påstand med dens årsag. Buch betyder “bog”. Det er et intetkønssubstantiv med grundformen das Buch; i denne sætning står det med den bestemte artikel das, fordi der er tale om en bestemt bog. Flertalsformen er Bücher — “bøger”. heute betyder “i dag” og angiver tidspunktet for situationen. Det ændrer ikke på verbets person eller tal. Et genanvendeligt eksempel er Heute lerne ich Deutsch. — “I dag lærer jeg tysk.” fällig betyder her, at noget er forfaldent eller skal afleveres på det angivne tidspunkt. Det er et beskrivende adjektiv, og ist er nutidsformen af sein, “at være”, for tredje person ental sammen med das Buch. I andre sammenhænge kan fällig også bruges om noget, der skal betales eller på anden måde er forfaldent; her fastlægger oversættelsen og bibliotekskonteksten afleveringsbetydningen. Et eksempel er Die Rechnung ist morgen fällig. — “Regningen forfalder i morgen.” Hele strukturen er Ich mache mir Sorgen, weil das Buch heute fällig ist. Først siger taleren, at han eller hun er bekymret. weil knytter derefter årsagen til: das Buch er subjektet i ledsætningen, heute angiver tidspunktet, og fällig ist siger, at bogen skal afleveres i dag. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg er bekymret, fordi bogen skal afleveres i dag.”

4. Sie können die Leihfrist vielleicht verlängern, wenn sie sehen, dass es ein Anmeldeproblem gab.

   De kan måske forlænge lånet, hvis de kan se, at der var et loginproblem.

   Sie können

   de kan

   die Leihfrist

   lånefristen

   vielleicht

   måske

   verlängern

   forlænge

   sie sehen

   de ser

   ein Anmeldeproblem

   et loginproblem

   es … gab

   der var

   Uddybende forklaring

   Sie können betyder her “de kan”. können er modalverbet können med betydningen “kunne”; efter et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv, her verlängern. Formen können passer til subjektet Sie i den tilsigtede læsning “de”. die Leihfrist betyder “lånefristen”, altså den periode eller frist, hvor noget må være lånt. Leihfrist er et sammensat substantiv; Leih- er knyttet til leihen (“låne”), og Frist betyder “tidsfrist”. die viser substantivets grammatiske køn, som er femininum. I denne sætning er hele substantivgruppen objekt og står derfor i akkusativ, men formen die skelner ikke her mellem nominativ og akkusativ. vielleicht betyder “måske”. Det gør udsagnet usikkert eller muligt: handlingen kan finde sted, men den fremstilles ikke som sikker. verlängern betyder “forlænge”. Det er infinitiven efter können, så mønstret kan genbruges som jemand kann etwas verlängern — “nogen kan forlænge noget”. Et eksempel: Wir können die Frist verlängern. — “Vi kan forlænge fristen.” wenn sie sehen betyder ordret “hvis de ser”. I den faste oversættelse gengives betydningen som “hvis de kan se”; den tyske form sehen indeholder dog ikke et særskilt modalverb for “kunne”. wenn indleder betingelsen, og sie er her subjektet “de”, som den faste oversættelse angiver. sehen betyder “se” og kan i sammenhængen handle om at konstatere eller opdage noget. I en tysk ledsætning står det bøjede verb normalt sidst: wenn sie das sehen — “hvis de ser det”. ein Anmeldeproblem betyder “et loginproblem”. Anmeldeproblem er et sammensat substantiv; Anmelde- hænger sammen med verbet anmelden (“tilmelde eller logge ind”), og Problem betyder “problem”. ein er her en ubestemt artikel; den angiver ikke nødvendigvis et numerisk antal, men præsenterer problemet som ubestemt. es gab betyder “der var”. Det er datidskonstruktionen svarende til es gibt i nutid; gab er datidsformen af geben. es fungerer som et formelt pladsholderled i konstruktionen og skal ikke oversættes som et bestemt “det” her. Eksempel: Es gab ein Problem. — “Der var et problem.” Samlet bygges sætningen sådan op: Sie können die Leihfrist vielleicht verlängern — “de kan måske forlænge lånefristen”. Betingelsen wenn sie sehen, dass es ein Anmeldeproblem gab betyder i den faste oversættelse “hvis de kan se, at der var et loginproblem”; mere ordret er den første del “hvis de ser”. dass indleder indholdssætningen, og gab står til sidst i denne ledsætning. Hele udsagnet betyder derfor: “De kan måske forlænge lånefristen, hvis de kan se, at der var et loginproblem.”

5. Was ist, wenn jemand es reserviert hat?

   Hvad nu hvis nogen har reserveret den?

   Was ist, wenn

   Hvad nu hvis

   jemand

   nogen

   es

   den

   reserviert … hat

   har reserveret

   Uddybende forklaring

   Was ist, wenn indleder et hypotetisk spørgsmål: “Hvad nu hvis …?” Det er en fast, genbrugelig konstruktion. Efter wenn står verbet normalt sidst i ledsætningen: Was ist, wenn es regnet? – “Hvad nu hvis det regner?” jemand betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det henviser her til en ikke nærmere identificeret person. Ordet står i ental; det kan derfor senere forbindes med entalsformer, selv om personen ikke er identificeret: Jemand wartet. – “Nogen venter.” es er et stedord i intetkøn og fungerer her som genstandsled. Den faste oversættelse identificerer det som den ting, der omtales som “den”; selve sætningen angiver ikke mere præcist, hvilken genstand det er. Es kan også have andre funktioner på tysk, men her henviser det til den reserverede genstand. reserviert er perfektum participium af reservieren, “at reservere”. Sammen med hjælpeverbet hat danner det perfektum: hat reserviert – “har reserveret”. I en wenn-ledsætning står hjælpeverbet til sidst, så rækkefølgen bliver wenn jemand es reserviert hat, bogstaveligt “hvis nogen har reserveret den”. Eksempel: Wenn sie es reserviert hat, ist es nicht verfügbar. – “Hvis hun har reserveret den, er den ikke tilgængelig.” Hele spørgsmålet samler konstruktionen sådan: Was ist, wenn + jemand es reserviert hat = “Hvad nu hvis nogen har reserveret den?” Det spørger om, hvad situationen bliver under denne mulige betingelse, uden at fastslå, at nogen faktisk har reserveret den.

6. Dann können sie es wahrscheinlich nicht verlängern, auch nicht am Telefon.

   Så kan de nok ikke forny den, heller ikke over telefonen.

   Dann

   så

   können sie

   kan de

   es

   den

   wahrscheinlich

   nok

   nicht

   ikke

   verlängern

   forny

   auch nicht

   heller ikke

   Telefon

   telefon

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer situationen som en følge af det foregående. Eksempel: Dann gehen wir. — “Så går vi.” können sie består af den finitte form können og subjektet sie. Können er her 3. person flertal af verbet können; det betyder “kan”, og det følgende verbum står i infinitiv. Den viste form sie kan have andre grammatiske anvendelser i andre sammenhænge, men den faste oversættelse angiver her “de”. Eksempel: Sie können warten. — “De kan vente.” es er et akkusativpronomen i neutrum ental. Her henviser det til den genstand eller sag, der skal fornyes; den faste oversættelse gengiver den som “den”. Pronomenets grammatiske form og den konkrete reference er to forskellige ting: formen er es, mens reference forstås gennem den faste betydning og konteksten. wahrscheinlich betyder “sandsynligvis” eller i denne oversættelse “nok”. Det udtrykker en vurdering, ikke sikkerhed. Eksempel: Er kommt wahrscheinlich morgen. — “Han kommer sandsynligvis i morgen.” nicht er negationen. Sammen med können afviser det her muligheden for handlingen: “kan ikke”. Placeringen af nicht skal forstås sammen med verlängern, som er den handling, modalverbet gælder. verlängern er infinitiven af verlängern og betyder grundlæggende “forlænge”. Med en reservation, tilladelse eller gyldighedsperiode bruges det også om at “forny” eller forlænge den. Eksempel: Wir verlängern den Vertrag. — “Vi forlænger kontrakten.” I den faste sætning er handlingen ikke udført; den omtales som noget, de sandsynligvis ikke kan gøre. auch nicht betyder “heller ikke” eller “ikke engang” og føjer en yderligere afvist mulighed til. Her gælder det, at fornyelsen heller ikke kan ske via telefon. Eksempel: Ich kann heute auch nicht kommen. — “Jeg kan heller ikke komme i dag.” Telefon er substantivet “telefon”. Det står med stort begyndelsesbogstav, som tyske substantiver gør. I am Telefon er am en sammentrækning af an dem; udtrykket betyder her “over telefonen” eller “i telefonen”. Eksempel: Wir sprechen am Telefon. — “Vi taler i telefon.” Sætningen samles sådan: Dann markerer følgen, können sie udtrykker deres mulighed, es verlängern er handlingen “forny den”, og wahrscheinlich nicht gør vurderingen til “sandsynligvis ikke”. auch nicht am Telefon tilføjer, at denne mulighed heller ikke gælder via telefonen. Den samlede betydning er derfor: “Så kan de nok ikke forny den, heller ikke over telefonen.”

7. Ich werde nach Vormerkungen fragen, bevor ich davon ausgehe, dass ich es behalten kann.

   Jeg vil spørge om reservationer, før jeg går ud fra, at jeg kan beholde den.

   Ich werde

   jeg vil

   nach

   om

   Vormerkungen

   reservationer

   fragen

   spørge

   bevor

   før

   davon ausgehe

   går ud fra det

   kann

   kan

   behalten

   beholde

   Uddybende forklaring

   Ich werde betyder her, at taleren planlægger en handling: "jeg vil ...". werde er 1. person ental af werden og fungerer her som hjælpeverbum for fremtid: Ich werde fragen = "jeg vil spørge". Det er ikke det samme som nutidsformen ich frage, der blot siger "jeg spørger". nach står her i mønsteret nach etwas fragen: at spørge om noget. Med et navneord står nach normalt sammen med dativ, men flertalsformen Vormerkungen viser ikke en særlig synlig dativendelse her. Det er ikke det samme mønster som jemanden fragen, hvor personen står direkte som objekt: Ich frage die Mitarbeiterin. = "Jeg spørger medarbejderen." Vormerkungen betyder her "reservationer" eller registreringer af noget, der er lagt til side. Det er flertal af die Vormerkung; ental er eine Vormerkung. Eksempel: Ich habe eine Vormerkung. = "Jeg har en reservation." fragen er grundformen "at spørge". Efter hjælpeverbet werde står det som infinitiv: Ich werde fragen. I den faste kombination nach etwas fragen angiver nach det, man spørger om. bevor indleder en ledsætning med betydningen "før". Eksempel: Bevor ich gehe, rufe ich an. = "Før jeg går, ringer jeg." I den tyske ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. davon ausgehe hører sammen i mønsteret von etwas ausgehen eller davon ausgehen, dass ...: at gå ud fra, at noget er tilfældet. ausgehen er grundformen, og i ledsætningen er den finitte form ausgehe, 1. person ental i nutid. Den adskilte del davon henviser her til den efterfølgende antagelse, som indledes med dass; den betyder ikke alene "det" i alle sammenhænge. kann er 1. person ental af modalverbet können: "kan" eller "er i stand til at". Det står sammen med infinitiven behalten, som står umiddelbart før kann i ledsætningen: ich behalten kann betyder her "at jeg kan beholde". Formen kann bruges også ved 3. person ental, mens flertal har können; person og tal kan derfor ikke altid aflæses af formen alene uden subjektet. behalten betyder "at beholde" eller fortsat have noget. Det er infinitiven efter kann; grundformen er også behalten, mens en nutidssætning uden modalverbum for eksempel kan have Ich behalte es. = "Jeg beholder den/det." Her bruges behalten ikke om at låne noget igen, men om at kunne beholde det. Hele strukturen er Ich werde [nach Vormerkungen fragen], bevor ich [davon ausgehe, dass ich es behalten kann]: "Jeg vil spørge om reservationer, før jeg går ud fra, at jeg kan beholde den." dass indleder den indlejrede antagelse, og derfor står infinitiven behalten før det finitte modalverbum kann til sidst i denne ledsætning. Pronomenet es er det tyske objekt for behalten; den konkrete genstand navngives ikke i denne sætning.

8. Wenn es eine Vormerkung gibt, gib es heute zurück und leih es später wieder aus.

   Hvis der er en reservation, skal du aflevere den i dag og låne den igen senere.

   Wenn es eine Vormerkung gibt

   Hvis der er en reservation

   Vormerkung

   reservation

   gib … zurück

   aflever; giv tilbage

   heute

   i dag

   leih … aus

   lån ud

   wieder

   igen

   später

   senere

   Uddybende forklaring

   Wenn es eine Vormerkung gibt betyder her "hvis der er en reservation". wenn indleder en betingelsesledsætning: mønstret Wenn ..., ... svarer til "Hvis ..., ...". I es gibt er es ikke den ting, der senere afleveres; udtrykket betyder "der er" eller "der findes". Som fast vending står det, der findes, efter gibt: Es gibt eine Vormerkung. = "Der er en reservation." Vormerkung betyder her en reservation eller registrering af, at noget er reserveret. Det er et feminint substantiv: die Vormerkung, og efter den ubestemte artikel står det her som eine Vormerkung. I sætningen er det reservationens eksistens, der udløser betingelsen; den er ikke det, der skal afleveres. gib ... zurück er imperativ af det adskillelige verbum zurückgeben ("aflevere" eller "give tilbage"). Grundformen er zurückgeben; i imperativ til én person bliver den gib, mens præfikset zurück står sidst i hovedsætningen. Eksempel: Gib das Buch zurück. = "Aflever bogen." heute betyder "i dag" og angiver tidspunktet for afleveringen. Det står mellem den bøjede verbumsdel gib og det adskilte præfiks zurück; det ændrer ikke på, at gib ... zurück tilsammen er verbet "aflever". leih ... aus er imperativ af det adskillelige verbum ausleihen ("låne ud"). Grundformen er ausleihen; i imperativ til én person bliver den leih, og aus står sidst i hovedsætningen. Eksempel: Leih mir den Stift aus. = "Lån mig kuglepennen." wieder betyder "igen" og viser, at udlånet sker på ny. Det beskriver her handlingen leih ... aus, ikke reservationen. später betyder "senere" og angiver et senere tidspunkt for den nye udlånshandling. Sammen med wieder giver später wieder betydningen "igen senere". I hovedsætningen er es objekt både for gib ... zurück og leih ... aus. Den faste danske oversættelse identificerer det som den genstand, der skal afleveres i dag og lånes ud igen senere; den konkrete genstand er ikke navngivet i denne sætning. De to imperativer er forbundet med und: først gib es heute zurück, derefter leih es später wieder aus. Hele utterancen betyder derfor: "Hvis der er en reservation, skal du aflevere den i dag og låne den igen senere."

9. Ich werde dort auch mein Passwort zurücksetzen.

   Jeg vil også nulstille min adgangskode, mens jeg er der.

   Ich werde

   jeg vil

   dort

   der

   auch

   også

   mein

   min

   Passwort

   adgangskode

   zurücksetzen

   nulstille

   Uddybende forklaring

   Ich werde: Her bruges werden som hjælpeverbum til fremtid: werden + infinitiv. werde er 1. person ental af werden, så konstruktionen betyder her, at taleren vil udføre handlingen. Eksempel: Ich werde morgen anrufen. — Jeg ringer i morgen. dort: Betyder “der” og angiver stedet, hvor handlingen skal foregå. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter et navneord. auch: Betyder “også” og føjer denne handling til noget andet. Placeringen kan påvirke, hvad der fremhæves; her står ordet før den ejede genstand og markerer, at nulstilling af adgangskoden er en yderligere handling. mein: Betyder “min” i denne sammenhæng. Det er et possessivt bestemmelsesord, og formen følger det ejede navneords grammatiske køn, tal og kasus. Passwort er intetkøn: das Passwort; derfor hedder det mein Passwort også i akkusativ her. Sammenlign: meine Datei — min fil, hvor Datei er hunkøn. Passwort: Betyder “adgangskode”. Flertal er Passwörter: Ich ändere meine Passwörter. — Jeg ændrer mine adgangskoder. zurücksetzen: Betyder her “nulstille”. Det er et sammensat, deleligt verbum: i infinitiv står det samlet efter werden, men i en nutidsform kan forstavelsen skilles fra verbet: Ich setze mein Passwort zurück. — Jeg nulstiller min adgangskode. Formen zurücksetzen er ikke det samme som zurückgeben, der betyder “aflevere/give tilbage”. Samlet er mønstret Ich werde + stedangivelse + auch + ejerskab og genstand + infinitiv: Ich werde dort auch mein Passwort zurücksetzen. Det betyder: “Jeg vil også nulstille min adgangskode, mens jeg er der.”

10. Das sollte die nächste Verlängerung weniger stressig machen.

    Det burde gøre den næste fornyelse mindre stressende.

    Das

    det

    sollte

    burde

    nächste

    næste

    Verlängerung

    fornyelse

    weniger

    mindre

    stressig

    stressende

    machen

    gøre

    Uddybende forklaring

    Das betyder her “det” og peger på den netop omtalte handling eller situation. Formen er et tysk pronomen i neutrum; den identificerer ikke i sig selv et bestemt grammatisk køn på en dansk oversættelse. Eksempel: Das hilft. – “Det hjælper.” sollte er Präteritum-formen af sollen. I denne sætning udtrykker den forventningen “burde”, ikke en afsluttet fortidsbegivenhed. Mønstret Das sollte ... kan genbruges om noget, der forventes at have en bestemt virkning. Eksempel: Das sollte funktionieren. – “Det burde fungere.” nächste betyder “næste”. Adjektivet står foran substantivet og bøjes her som en del af die nächste Verlängerung: Verlängerung er hunkøn, og hele navneordsgruppen står som objekt. Den tilsvarende maskuline form kan for eksempel være der nächste Termin – “den næste aftale”. Verlängerung betyder her “fornyelse” eller “forlængelse”, konkret den næste fornyelse. Det er et hunkønsord: die Verlängerung; flertal er die Verlängerungen. Eksempel: Die Verlängerung dauert nicht lange. – “Fornyelsen tager ikke lang tid.” weniger betyder “mindre” og angiver en lavere grad. Det er sammenligningsformen, der bruges med noget, som har mindre af en egenskab; den modsatte grad er mehr – “mere”. I weniger stressig ændrer weniger graden af adjektivet stressig. stressig betyder “stressende”. Her står adjektivet efter weniger, fordi virkningen beskrives som mindre stressende. Eksempel: Der Termin war stressig. – “Aftalen var stressende.” machen betyder “gøre” eller “få til at være”. Det står i infinitiv, fordi sollte er modalverbet; i denne konstruktion står infinitiven til sidst: etwas weniger stressig machen – “gøre noget mindre stressende”. Eksempel: Das macht den Alltag leichter. – “Det gør hverdagen lettere.” Samlet er Das sollte “Det burde”, die nächste Verlängerung “den næste fornyelse”, og weniger stressig machen “gøre mindre stressende”. Hele sætningen betyder derfor: “Det burde gøre den næste fornyelse mindre stressende.”