Ich
“Ich” betyder “jeg” og er den talende persons pronomen. I “Ich habe versucht” står det som den, der udfører handlingen; det kan bruges i tilsvarende udsagn, når man fortæller om egne handlinger.
habe
“habe” er hjælpeverbet “har” i “Ich habe versucht” og bruges her til at danne den tyske perfektum. Mønstret “Ich habe versucht, … zu …” kan bruges, når man fortæller, at man har prøvet at gøre noget.
versucht
“versucht” betyder “forsøgt” i “Ich habe versucht, mein Buch online zu verlängern”. Formen står sammen med “habe” og efterfølges her af “zu verlängern”; den bruges, når man fortæller om et forsøg på en handling.
mein
“mein” viser, at bogen tilhører den talende, altså “min” i “mein Buch”. Det står foran et navneord og kan bruges til at angive ejerforhold, når man taler om noget, man har.
Buch
“Buch” betyder “bog” i “mein Buch”. Det bruges her som det, der skal fornys; ordet kan bruges sammen med et ejestedord som i “mein Buch”, når man omtaler en bestemt bog.
online
“online” betyder “online” og angiver, at fornyelsen blev forsøgt via internettet i “mein Buch online zu verlängern”. Det står foran handlingen og kan bruges til at beskrive digitale måder at gøre noget på.
zu
“zu” markerer infinitiven i “zu verlängern”, svarende til “at forlænge”. Konstruktionen bruges efter udtryk som “versucht”, når man beskriver den handling, man prøvede at udføre.
verlängern
“verlängern” betyder “forlænge” og handler her om at forlænge lånet på en bog. I “zu verlängern” står verbet som infinitiv; det kan bruges med et objekt som “mein Buch”, når noget skal have en længere låneperiode.
aber
“aber” betyder “men” og markerer kontrasten mellem forsøget på at fornye bogen og problemet med kontoen i “aber mein Konto ließ sich nicht laden”. Det forbinder to dele af en ytring, hvor den anden del begrænser eller modsiger den første.
Konto
“Konto” betyder “konto” og er her den onlinekonto, der ikke kunne indlæses i “mein Konto ließ sich nicht laden”. Det kan bruges med et ejestedord som “mein”, når man taler om sin egen bruger- eller kundekonto.
ließ
“ließ” bidrager i “mein Konto ließ sich nicht laden” til betydningen, at kontoen ikke lod sig indlæse, altså at det ikke var muligt at få den til at indlæse. Formen er datid af “lassen” og bruges her i en konstruktion med “sich” og en infinitiv.
sich
“sich” er pronomenet “sig” i konstruktionen “ließ sich nicht laden”. Sammen med “ließ” og “laden” beskriver det, om noget kan lade sig gøre; mønstret kan bruges til at sige, at noget kan eller ikke kan behandles på en bestemt måde.
nicht
“nicht” betyder “ikke” og afkræfter muligheden i “ließ sich nicht laden”. Det placeres her foran infinitiven “laden” og bruges til at nægte, at den beskrevne handling lykkes.
laden
“laden” betyder “indlæse” i “ließ sich nicht laden”, hvor det handler om, at kontoen ikke kunne indlæses. Det står som infinitiv efter “ließ sich” og kan bruges om indlæsning af en konto eller en digital side.
Ruf
“Ruf” betyder “ring” i opfordringen “Ruf die Bibliothek an”. Det er bydeformen, og sammen med “an” danner det den adskillelige handling “ringe til”; den bruges, når man direkte beder én person om at ringe.
die
“die” er den bestemte artikel foran “Bibliothek” i “die Bibliothek” og svarer her til “biblioteket”. Artiklen står foran navneordet, når taleren henviser til et bestemt bibliotek.
Bibliothek
“Bibliothek” betyder “bibliotek” i “Ruf die Bibliothek an”. Her er det stedet eller institutionen, man skal kontakte; ordet kan bruges som objekt efter “anrufen” i en opfordring.
an
“an” er partiklen i “Ruf die Bibliothek an” og gør sammen med “Ruf” betydningen “ring til”. Partiklen står til sidst i denne bydeform; mønstret bruges med den person eller institution, man kontakter.
bevor
“bevor” betyder “før” og indleder tidsleddet “bevor die Rückgabefrist abläuft”. Det bruges til at angive, at én handling skal ske inden en anden begivenhed.
Rückgabefrist
“Rückgabefrist” betyder “afleveringsfrist” og er den frist, der udløber i “die Rückgabefrist abläuft”. Det kan bruges sammen med “ablaufen”, når en deadline nærmer sig sin afslutning.
abläuft
“abläuft” betyder her “udløber” i “die Rückgabefrist abläuft”. Det er formen af “ablaufen”, der bruges med en frist som subjekt; i ledsætningen efter “bevor” står verbet sidst.
mache
“mache” betyder “gør” som del af udtrykket “Ich mache mir Sorgen”, der betyder, at taleren er bekymret. Det bruges sammen med “mir” og “Sorgen”, når man udtrykker bekymring over en situation.
mir
“mir” betyder “mig” i udtrykket “Ich mache mir Sorgen”. Sammen med “Sorgen machen” viser det, hvem bekymringen gælder; konstruktionen kan bruges, når man fortæller, at noget bekymrer én.
Sorgen
“Sorgen” betyder “bekymringer” i “Ich mache mir Sorgen”, men hele udtrykket betyder “jeg er bekymret”. Det bruges sammen med “mir machen” for at beskrive bekymring, for eksempel når en frist nærmer sig.
weil
“weil” betyder “fordi” og indleder forklaringen “weil das Buch heute fällig ist”. Det bruges til at give årsagen til en følelse eller en påstand, og verbet står sidst i ledsætningen.
heute
“heute” betyder “i dag” og angiver tidspunktet i “das Buch heute fällig ist”. Det kan placeres sammen med en tidsmæssig tilstand eller frist, når noget gælder på den aktuelle dag.
fällig
“fällig” betyder her, at bogen er forfalden og skal afleveres, i “das Buch heute fällig ist”. Det bruges om noget, der skal betales, afleveres eller håndteres på et bestemt tidspunkt; her er tidspunktet “heute”.
ist
“ist” betyder “er” og forbinder bogen med tilstanden “fällig” i “das Buch heute fällig ist”. Det bruges sammen med et tillægsord til at beskrive en aktuel tilstand.
Sie
“Sie” betyder “de” i “Sie können die Leihfrist vielleicht verlängern” og henviser her til bibliotekets personale. Det store begyndelsesbogstav skyldes, at ordet står først i sætningen; længere fremme bruges den samme betydning som “sie” i “wenn sie sehen”.
können
“können” betyder “kan” og udtrykker mulighed eller evne i “Sie können die Leihfrist vielleicht verlängern”. Det står sammen med infinitiven “verlängern” og bruges, når man siger, hvad nogen har mulighed for at gøre.
Leihfrist
“Leihfrist” betyder “lånefrist” og er det, biblioteket måske kan forlænge i “die Leihfrist verlängern”. Det kan bruges som objekt sammen med “verlängern”, når man taler om varigheden af et lån.
vielleicht
“vielleicht” betyder “måske” og gør udsagnet i “Sie können die Leihfrist vielleicht verlängern” usikkert. Det bruges til at markere, at en mulighed afhænger af en betingelse eller af oplysninger, man endnu ikke har.
wenn
“wenn” betyder “hvis” i “wenn sie sehen, dass es ein Anmeldeproblem gab” og “Wenn es eine Vormerkung gibt”. Det indleder en betingelse, og verbet står sidst i den efterfølgende ledsætning.
sehen
“sehen” betyder “se” i “wenn sie sehen, dass es ein Anmeldeproblem gab”. Her handler det om, at bibliotekets personale kan konstatere problemet; verbet kan bruges med en ledsætning efter “sehen”, når man forklarer, hvad nogen opdager.
dass
“dass” betyder “at” og indleder indholdet af det, personalet kan se i “dass es ein Anmeldeproblem gab”. Det forbinder et udsagnsverb med en ledsætning, hvor verbet står sidst.
es
“es” betyder “det” i “es reserviert hat” og henviser dér til bogen. I “Wenn es eine Vormerkung gibt” indgår “es” derimod i udtrykket for, at der findes en reservation; betydningen afhænger derfor af den samlede konstruktion.
ein
“ein” er den ubestemte artikel foran “Anmeldeproblem” i “ein Anmeldeproblem”. Det introducerer ét loginproblem, som ikke tidligere er identificeret nærmere; artiklen står foran navneordet.
Anmeldeproblem
“Anmeldeproblem” betyder “loginproblem” i “es ein Anmeldeproblem gab”. Det betegner problemet med at logge ind og kan bruges sammen med “es gab”, når man fortæller, at et sådant problem forelå.
gab
“gab” betyder “var” eller “forelå” i “es ein Anmeldeproblem gab”. Det er datidsformen af “geben” i udtrykket “es gab”, som bruges til at fortælle, at noget eksisterede eller fandt sted på et tidligere tidspunkt.
Was
“Was” betyder “hvad” i spørgsmålet “Was ist, wenn jemand es reserviert hat?”. Sammen med “Was ist, wenn …?” bruges det til at rejse en mulig problematisk situation.
jemand
“jemand” betyder “nogen” og henviser til en ubestemt person i “wenn jemand es reserviert hat”. Det bruges som subjekt, når man ikke ved eller ikke ønsker at specificere, hvem personen er.
reserviert
“reserviert” betyder “reserveret” i “es reserviert hat”. Det står sammen med “hat” og beskriver, at nogen har foretaget en reservation af bogen; formen kan bruges om noget, der er bestilt eller holdt til side.
hat
“hat” betyder “har” og fungerer som hjælpeverbum i “jemand es reserviert hat”. Sammen med “reserviert” danner det en afsluttet handling, nemlig at nogen har reserveret bogen.
Dann
“Dann” betyder “så” eller “derefter” og viser konsekvensen i “Dann können sie es wahrscheinlich nicht verlängern”. Det bruges til at knytte en konklusion til den situation, der blev nævnt lige før.
wahrscheinlich
“wahrscheinlich” betyder “sandsynligvis” og markerer, at manglende mulighed for fornyelse ikke fremstilles som helt sikker i “sie es wahrscheinlich nicht verlängern”. Det bruges til en sandsynlig vurdering, når der stadig er en vis usikkerhed.
auch
“auch” betyder “også” i “auch nicht am Telefon” og understreger, at begrænsningen gælder selv ved telefonisk kontakt. Det bruges her sammen med “nicht” til at udvide en benægtelse til endnu en mulighed.
am
“am” er den sammentrukne form af “an dem” i “am Telefon”. Her betyder det “på telefonen” eller “telefonisk”; udtrykket bruges til at angive, at kontakten foregår via telefon.
Telefon
“Telefon” betyder “telefon” i “am Telefon”. Sammen med “am” angiver det kontaktmåden, og udtrykket kan bruges, når man taler om at gøre noget via en telefonsamtale.
werde
“werde” er formen af “werden”, der markerer fremtid i “Ich werde nach Vormerkungen fragen”. Det bruges sammen med infinitiven “fragen”, når taleren fortæller, hvad han eller hun vil gøre.
nach
“nach” betyder her “om” i det faste mønster “nach Vormerkungen fragen”. Det står foran det, man spørger om, og bruges til at angive emnet for et spørgsmål.
Vormerkungen
“Vormerkungen” betyder “reservationer” eller “forudbestillinger” i “nach Vormerkungen fragen”. Det handler her om andre låneres reservationer af bogen; ordet bruges som emne efter “nach fragen”.
fragen
“fragen” betyder “spørge” i “Ich werde nach Vormerkungen fragen”. Det står som infinitiv efter “werde” og bruges her sammen med “nach” for at angive, hvad man spørger om.
davon
“davon” betyder her “ud fra det” i “davon ausgehe” og henviser til en antagelse om, at bogen kan beholdes. Sammen med “ausgehen” danner det mønstret “von etwas ausgehen”, som bruges, når man tager noget som udgangspunkt.
ausgehe
“ausgehe” betyder “går ud fra” i “bevor ich davon ausgehe”. Det er formen af “ausgehen” i en ledsætning og bruges sammen med “davon”, når man udtrykker en antagelse.
kann
“kann” betyder “kan” i “dass ich es behalten kann” og udtrykker mulighed for at beholde bogen. Det står sammen med infinitiven “behalten”, som det beskriver muligheden for at gøre.
behalten
“behalten” betyder “beholde” i “ich es behalten kann”. Det står som infinitiv efter “kann” og bruges her om at beholde bogen i stedet for at aflevere den.
eine
“eine” er den ubestemte artikel foran “Vormerkung” i “eine Vormerkung”. Den introducerer en mulig reservation uden at identificere den nærmere; artiklen står foran navneordet.
gibt
“gibt” betyder “findes” eller “er” i “Wenn es eine Vormerkung gibt”. Det er formen af “geben” i udtrykket “es gibt”, som bruges til at sige, at noget eksisterer.
gib
“gib” betyder her “aflever” i opfordringen “gib es heute zurück”. Det er bydeformen af “geben”, men den samlede konstruktion med “zurück” betyder, at noget skal gives tilbage; den bruges ved en direkte instruktion.
zurück
“zurück” betyder “tilbage” og er partiklen i “gib es heute zurück”. Sammen med “gib” angiver den, at bogen skal afleveres tilbage; partiklen står sidst i denne opfordring.
und
“und” betyder “og” og forbinder de to instruktioner i “gib es heute zurück und leih es später wieder aus”. Det bruges til at føje en anden handling til den første.
leih
“leih” betyder “lån” i opfordringen “leih es später wieder aus”. Sammen med “aus” danner det den samlede betydning “lån det ud igen”; bydeformen bruges, når man giver en direkte instruktion.
später
“später” betyder “senere” i “leih es später wieder aus”. Det angiver, at handlingen skal ske på et senere tidspunkt end afleveringen; ordet kan placeres sammen med en fremtidig eller efterfølgende handling.
wieder
“wieder” betyder “igen” i “leih es später wieder aus”. Det viser, at bogen skal lånes på ny efter afleveringen; ordet bruges til at markere gentagelse af en handling.
aus
“aus” er partiklen i “leih es später wieder aus” og bidrager sammen med “leih” til betydningen “lån ud”. Partiklen står sidst i bydeformen og er nødvendig for den samlede handling “ausleihen”.
dort
“dort” betyder “der” i “Ich werde dort auch mein Passwort zurücksetzen”. Det henviser til biblioteket, som allerede er nævnt i samtalen; ordet bruges til at angive et sted.
Passwort
“Passwort” betyder “adgangskode” i “mein Passwort zurücksetzen”. Det er den digitale kode, som taleren vil nulstille; ordet kan bruges som objekt sammen med “zurücksetzen”.
zurücksetzen
“zurücksetzen” betyder “nulstille” i “mein Passwort zurücksetzen”. Det bruges her om at ændre et password tilbage til en ny eller fungerende indstilling og står som infinitiv efter “werde”.
Das
“Das” betyder “det” i “Das sollte die nächste Verlängerung weniger stressig machen” og henviser til den netop nævnte nulstilling af adgangskoden. Det bruges som pronomen, når en tidligere handling eller situation omtales samlet.
sollte
“sollte” betyder “burde” i “Das sollte die nächste Verlängerung weniger stressig machen”. Det udtrykker en forventning om, at noget vil have en bestemt virkning; konstruktionen bruges med en handling, der beskriver resultatet.
nächste
“nächste” betyder “næste” og beskriver “Verlängerung” i “die nächste Verlängerung”. Det bruges foran et navneord for at pege på den kommende forekomst af handlingen.
Verlängerung
“Verlängerung” betyder “forlængelse” eller her “fornyelse” af lånet i “die nächste Verlängerung”. Det betegner selve handlingen eller resultatet af at forlænge noget og bruges her som det, der skal blive mindre stressende.
weniger
“weniger” betyder “mindre” i “weniger stressig”. Det angiver en lavere grad af stress og bruges foran et tillægsord, når man sammenligner med en tidligere eller tænkt situation.
stressig
“stressig” betyder “stressende” i “die nächste Verlängerung weniger stressig machen”. Det beskriver den oplevede belastning ved den næste fornyelse; ordet bruges her efter “machen” som den tilstand, noget skal få.
machen
“machen” betyder “gøre” i konstruktionen “weniger stressig machen”, altså “gøre mindre stressende”. Det står som infinitiv efter “sollte” og bruges med et objekt og en beskrivelse af den tilstand, objektet får.