At låne en laptopadapter | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Der Adapter für meinen Laptop fehlt, und meine Präsentation beginnt bald.

   Adapteren til min laptop er væk, og min præsentation begynder snart.

   Adapter

   adapter

   für

   til

   Laptop

   laptop

   fehlt

   mangler

   Präsentation

   præsentation

   beginnt

   begynder

   bald

   snart

   Uddybende forklaring

   Adapter er et hankønsord: der Adapter i ental. Her står det som grundled i nominativ, hvilket ses i Der Adapter. Flertal er die Adapter. für betyder her “til” og styrer akkusativ. Derfor hedder det meinen Laptop, ikke mein Laptop: der Laptop er hankøn, og hankøn ændrer den possessive form til meinen efter für. Mønster: für + akkusativ. Laptop er et hankønsord, der Laptop. I für meinen Laptop er det genstanden, som adapteren er beregnet til. Eksempel: Das ist für meinen Bruder. — “Det er til min bror.” fehlt er nutidsformen i 3. person ental af fehlen. Her betyder det, at adapteren ikke er til stede eller ikke er tilgængelig: Der Adapter fehlt. — “Adapteren mangler.” Fehlen beskriver, at noget mangler; vermissen bruges derimod om at savne eller mangle nogen eller noget som oplevelse hos en person. Präsentation er et hunkønsord: die Präsentation. I meine Präsentation er det grundled i nominativ, så den feminine possessive form er meine. Det er ikke samme form som hankønnets akkusativ meinen. beginnt er 3. person ental i nutid af beginnen: ich beginne, du beginnst, er/sie/es beginnt. Her er meine Präsentation den handlingens udfører: præsentationen begynder. Eksempel: Der Film beginnt um acht. — “Filmen begynder klokken otte.” bald er et tidsadverbium og betyder “snart”. Det angiver, at begyndelsen ligger nær i fremtiden, uden at angive et bestemt klokkeslæt. Samlet består sætningen af to sideordnede udsagn, forbundet med und: Der Adapter für meinen Laptop fehlt betyder “Adapteren til min laptop mangler”, og meine Präsentation beginnt bald betyder “min præsentation begynder snart”. Hele betydningen er derfor: “Adapteren til min laptop er væk, og min præsentation begynder snart.”

2. Ich habe einen, den du benutzen kannst.

   Jeg har en, du kan bruge.

   Ich habe

   jeg har

   einen

   en

   den

   som

   benutzen

   bruge

   kannst

   kan

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har”. habe er 1. person ental i nutid af haben (“at have”): ich habe, du hast, er/sie hat. Eksempel: Ich habe Zeit. — “Jeg har tid.” einen betyder her “en” og henviser til adapteren. Formen viser, at det underforståede navneord er maskulint og står som direkte objekt efter habe: ein bliver til einen i maskulinum akkusativ. Det er ikke selve einen, der betyder et bestemt antal ud over den ubestemte betydning; formen markerer især kasus og køn i denne konstruktion. den betyder her “som” og henviser tilbage til den samme adapter. Det er et relativt pronomen: der bruges for maskulinum nominativ, mens den bruges for maskulinum akkusativ. I relativsætningen er adapteren det, man kan bruge, så den står som objekt for benutzen. Eksempel: Das ist der Stift, den ich benutze. — “Det er pennen, som jeg bruger.” benutzen betyder “at bruge”. Det er infinitiven; efter modalverbet können står infinitiven normalt sidst i den tyske ledsætning. Eksempel: Du kannst den Adapter benutzen. — “Du kan bruge adapteren.” kannst betyder her “kan” og er 2. person ental i nutid af können (“at kunne”). Formen bruges med du: du kannst; med ich hedder det ich kann. Sammen med benutzen danner det du ... benutzen kannst, “du kan bruge”. Hele sætningen bygges sådan: Ich habe einen — “Jeg har en”; den du benutzen kannst — “som du kan bruge”. Den fulde betydning er derfor: “Jeg har en, som du kan bruge.” Her identificerer den foregående kontekst den underforståede ting som adapteren. I tysk står kannst før infinitiven benutzen i denne ledsætning.

3. Aber lass uns prüfen, ob er mit deinem Laptop funktioniert.

   Men lad os tjekke, om den virker med din laptop.

   Aber

   men

   lass uns

   lad os

   prüfen

   tjekke; undersøge

   ob

   om

   er

   den/det

   mit

   med

   deinem

   din/dit

   Laptop

   bærbar computer

   funktioniert

   virker; fungerer

   Uddybende forklaring

   Aber betyder her “men” og forbinder denne idé med det foregående. Det kan også bruges som “men” i en direkte kontrast: Aber ich komme morgen. — “Men jeg kommer i morgen.” lass uns er en fast opfordring: imperativformen lass af lassen står sammen med uns og betyder “lad os …”. Den efterfølgende handling står i infinitiv: Lass uns anfangen. — “Lad os begynde.” Det er ikke den efterfølgende handling, der bøjes i person. prüfen er infinitiven “at undersøge” eller “at tjekke”. Her er det handlingen, som opfordringen foreslår. I en almindelig nutidsform bøjes den efter subjektet: ich prüfe, er prüft — “jeg undersøger”, “han/den undersøger”. ob indleder en indirekte ja/nej-sætning og svarer her til “om”. I sådan en ledsætning står det finitte verbum normalt sidst: Ich weiß, ob es funktioniert. — “Jeg ved, om det virker.” er er et hankønspronomen i ental som grundled. I denne sammenhæng gengives det som “den” i den faste oversættelse og henviser til den genstand, der allerede er under samtale; sætningen navngiver ikke genstanden igen. Formen er er nominativ; som akkusativ bliver den ihn, og som dativ ihm. mit betyder “med” og styrer dativ. Det kan angive, hvilket redskab eller hvilken anden ting noget fungerer sammen med, som i mit dem Kabel — “med kablet”. deinem er den bøjede form af det possessive ord dein efter mit: dativ ental i hankøn eller intetkøn. Formen viser både ejerskab (“din/dit”) og den grammatiske relation til mit; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Sammenlign dein Laptop i grundledsposition med mit deinem Laptop efter mit. Laptop er et navneord for en bærbar computer. På tysk er der Laptop hankøn, hvilket blandt andet ses i deinem Laptop efter dativstyringen fra mit. Flertallet er Laptops: zwei Laptops — “to bærbare computere”. funktioniert er nutidsformen af verbet funktionieren for tredje person ental: “virker” eller “fungerer”. Grundformen er funktionieren; er funktioniert har endelsen -t. Der Drucker funktioniert. — “Printeren virker.” Samlet betyder Aber lass uns prüfen “Men lad os tjekke”. ob er mit deinem Laptop funktioniert er spørgsmålet, om den omtalte genstand fungerer sammen med din bærbare computer; ob gør det til en indirekte ja/nej-sætning, og funktioniert står derfor til sidst. Hele ytringen betyder: “Men lad os tjekke, om den virker med din laptop.”

4. Er passt in den Anschluss. Ich muss den Projektor noch testen.

   Den passer i porten. Jeg skal stadig teste projektoren.

   Er

   den/det omtalte

   passt

   passer

   in

   i

   Anschluss

   port; tilslutning

   Ich muss

   jeg skal; jeg må

   noch

   stadig; endnu

   Projektor

   projektor

   testen

   teste

   Uddybende forklaring

   Er er et personligt pronomen i 3. person ental med maskulin form. Her gengives det som “den” om det allerede omtalte objekt; teksten identificerer ikke objektet nærmere. Formen står som subjekt for passt. passt er nutidsformen af passen i 3. person ental. I denne sætning betyder passen “at passe” i betydningen at kunne være i eller slutte til noget, ikke “at behage”. Eksempel: Das Kabel passt in die Buchse. — “Kablet passer i stikket.” in betyder her “i” og indgår med den Anschluss i mønstret in + akkusativ for noget, der passer ind i en forbindelse eller åbning. Anschluss er et maskulint substantiv; akkusativformen af der Anschluss er den Anschluss. Ordet kan også betyde en tilslutning eller forbindelse, men her er den konkrete betydning en port/tilslutning. Ich muss er en fast, genanvendelig kombination med 1. person ental af modalverbet müssen: ich muss, “jeg skal/må”. I den faste sætning udtrykker den, at taleren har brug for eller er nødt til at udføre den efterfølgende handling. Med et modalverb står det andet verbum normalt som infinitiv til sidst: Ich muss gehen. — “Jeg skal gå.” noch betyder her “stadig” eller “endnu”. Det viser, at handlingen ikke er udført på dette tidspunkt; det betyder ikke i sig selv “igen”. Eksempel: Ich muss noch arbeiten. — “Jeg skal stadig arbejde.” Projektor er et maskulint substantiv og betyder “projektor”. I den fulde nominalgruppe står det efter akkusativartiklen den: den Projektor. Substantivet er objekt for handlingen testen. testen er infinitiven af testen, “at teste”. Efter muss bruges infinitiven uden zu: Ich muss den Projektor testen. — “Jeg skal teste projektoren.” Det er testen, ikke muss, der betegner selve testhandlingen. Samlet bliver Er passt in den Anschluss til “Den passer i porten/tilslutningen”. Derefter siger Ich muss den Projektor noch testen, at taleren stadig mangler at teste projektoren. Hele udtalelsen betyder derfor: “Den passer i porten. Jeg skal stadig teste projektoren.”

5. Mach es jetzt. Kleine Probleme werden unter Druck schwieriger.

   Gør det nu. Små problemer bliver sværere under pres.

   Mach

   gør

   es

   det

   jetzt

   nu

   Kleine

   små

   Probleme

   problemer

   werden

   bliver

   unter Druck

   under pres

   schwieriger

   sværere

   Uddybende forklaring

   Mach er imperativ af machen og betyder her en direkte opfordring til én person: “gør”. Infinitivformen er machen; imperativen til én person er Mach. Eksempel: Mach die Tür zu. — “Luk døren.” es er et personligt stedord i akkusativ og fungerer her som objekt for Mach. Den konkrete handling, som es henviser til, er ikke navngivet i selve denne sætning; derfor er “det” den passende oversættelse uden at fastslå et bestemt objekt. jetzt betyder “nu” og placerer opfordringen på det aktuelle tidspunkt. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på Mach eller es. Kleine er den stærke flertalsform af adjektivet klein (“lille”). Det beskriver Probleme, som står i flertal og her fungerer som subjekt. Sammenlign: ein kleines Problem — “et lille problem”; foran flertalsformen uden artikel hedder det kleine Probleme. Probleme er flertal af substantivet Problem (“problem”). I denne sætning er det subjektet for werden: problemerne er det, der bliver sværere. Eksempel: Probleme brauchen Zeit. — “Problemer kræver tid.” werden er nutidsformen i tredje person flertal af werden: sie werden. Her betyder det “bliver” og fungerer som et kopulaverbum foran adjektivet schwieriger; det er altså ikke en passivform i denne sætning. Eksempel: Die Aufgaben werden schwieriger. — “Opgaverne bliver sværere.” unter Druck betyder “under pres”. unter står her i en fast situationsangivelse med dativ, og Druck er hankøn; dativformen er også Druck. Udtrykket angiver de forhold, hvor forandringen sker, ikke hvem der udfører en handling. schwieriger er komparativ af schwierig (“svær”). Rækken er schwierig — “svær”, schwieriger — “sværere”, am schwierigsten — “sværest”. Komparativen viser, at problemerne får en højere grad af sværhed end før eller end i en relevant sammenligning; sammenligningen er ikke nærmere specificeret her. Samlet består første sætning af imperativen Mach med objektet es og tidsadverbiet jetzt: “Gør det nu.” I anden sætning er Kleine Probleme subjekt, werden markerer en forandring, schwieriger beskriver den nye grad, og unter Druck angiver situationen: “Små problemer bliver sværere under pres.”

6. Das Bild wird auf dem Bildschirm richtig angezeigt, also sind wir bereit.

   Billedet vises korrekt på skærmen, så vi er klar.

   Bild

   billede

   wird

   bliver

   richtig

   korrekt

   angezeigt

   vist

   Bildschirm

   skærm

   also

   så

   sind wir bereit

   er vi klar

   Uddybende forklaring

   Bild betyder her “billede”. Det er grundformen af intetkønsordet das Bild; flertal er die Bilder. Artiklen das viser ental og intetkøn i denne sætning. Eksempel: Das Bild ist neu. — “Billedet er nyt.” wird er entalsformen i nutid af werden og står her sammen med perfektum participium for at danne passiv: noget bliver vist. Formen passer til det entallige subjekt Das Bild. werden kan også bruges selvstændigt med betydningen “blive”, men her er det hjælpeverbum. richtig er et ubøjet adverbium og beskriver, hvordan visningen sker: korrekt eller rigtigt. Det ændrer sig ikke efter køn eller tal. Eksempel: Die Datei wird richtig gespeichert. — “Filen gemmes korrekt.” angezeigt er perfektum participium af det adskillelige verbum anzeigen (“vise” eller “få vist”). I passiv står det sammen med wird: Das Bild wird angezeigt betyder “Billedet vises”. Partiklen an- er en del af verbet; den skal ikke behandles som et selvstændigt ord med betydningen “på”. Bildschirm betyder “skærm”. Det er et hankønsord: der Bildschirm; flertal er die Bildschirme. I auf dem Bildschirm beskriver auf et sted, og derfor står det med dativ: dem Bildschirm. Ved bevægelse hen imod en placering bruges derimod ofte akkusativ, som i auf den Bildschirm — “på skærmen” i betydningen hen på skærmen. also forbinder den første oplysning med dens følge og betyder her “så” eller “derfor”. Det er ikke en del af betydningen “korrekt”. Når also står først i den anden hovedsætning, kommer det finitte verbum før subjektet: also sind wir bereit. Det er derfor ikke also wir sind bereit i denne ordstilling. I sind wir bereit er sind nutidsformen af sein for første person flertal, wir betyder “vi”, og bereit betyder “klar”. bereit er et prædikativt adjektiv og bøjes ikke her. Sammen betyder udtrykket “er vi klar”; det siger om gruppen, at den er klar, uden at angive flere detaljer om dens medlemmer. Hele sætningen bygges sådan op: Das Bild er det, der modtager handlingen; wird ... angezeigt danner passiven “vises”; richtig angiver måden, og auf dem Bildschirm angiver stedet. also indleder følgen sind wir bereit, “så er vi klar”. Den samlede betydning er: “Billedet vises korrekt på skærmen, så vi er klar.”

7. Speichere eine Sicherungskopie deiner Folien auf einem zweiten Gerät, nur für den Fall.

   Gem en sikkerhedskopi af dine slides på en anden enhed, bare for en sikkerheds skyld.

   Speichere

   gem

   Sicherungskopie

   sikkerhedskopi

   Folien

   slides

   zweiten

   anden, den nummer to

   Gerät

   enhed

   nur für den Fall

   bare for en sikkerheds skyld

   Uddybende forklaring

   Speichere kommer fra speichern og er 2. persons entals imperativ i den uformelle tiltale: den underforståede modtager er du. Imperativen giver en direkte opfordring. Eksempel: Speichere die Datei! — Gem filen! Sicherungskopie betyder her en sikkerhedskopi. Det er et feminint sammensat substantiv; den viste form står som genstandsled efter eine: eine Sicherungskopie. Eksempel: Ich erstelle eine Sicherungskopie. — Jeg opretter en sikkerhedskopi. Folien er flertal af Folie og betyder her slides. I deiner Folien står flertalsformen i genitiv og angiver, hvad sikkerhedskopien er en kopi af: dine slides. deiner hører altså sammen med Folien, ikke med Sicherungskopie. zweiten er en bøjet form af adjektivet zweit — anden, den nummer to. I einem zweiten Gerät står adjektivet i dativ neutrum efter auf, fordi formuleringen angiver det sted eller medium, hvor kopien gemmes. zweit betyder ikke det samme som ander-: ein zweites Gerät er en enhed nummer to, mens ein anderes Gerät typisk er en anden eller anderledes enhed. Eksempel: Das ist mein zweites Gerät. — Det er min enhed nummer to. Gerät betyder enhed eller apparat. Det er et intetkønssubstantiv. I auf einem Gerät står substantivet i ental, men Gerät ændrer ikke synligt form; einem markerer dativ efter auf i denne stedlige betydning. Eksempel: Die Datei ist auf dem Gerät. — Filen er på enheden. nur für den Fall er en fast forsigtighedsformulering med betydningen »bare for en sikkerheds skyld«. für styrer her akkusativ, derfor den Fall. Den tilføjer ikke en ny handling, men forklarer, at sikkerhedskopien gemmes som en forholdsregel. Hele strukturen er: Speichere + genstandsleddet eine Sicherungskopie deiner Folien + placeringen auf einem zweiten Gerät + forholdsreglen nur für den Fall. Samlet betyder det: »Gem en sikkerhedskopi af dine slides på en anden enhed, bare for en sikkerheds skyld.«

8. Ich speichere eine Kopie auf einem anderen Gerät, bevor ich anfange.

   Jeg gemmer en kopi på en anden enhed, før jeg begynder.

   Ich

   jeg

   speichere

   gemmer

   eine

   en ubestemt artikel

   Kopie

   kopi

   auf

   på

   einem

   en ubestemt artikel i dativ

   anderen

   anden

   Gerät

   enhed

   bevor

   før

   ich anfange

   jeg begynder

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er første person ental. Det er subjektet for speichere og anfange; samme pronomen bruges i begge dele af sætningen. speichere er nutidsformen af speichern (“gemme”) i første person ental: ich speichere. Den beskriver her en handling, som taleren udfører. Eksempel: Ich speichere die Datei. — “Jeg gemmer filen.” eine står foran Kopie. Her er det den ubestemte artikel i femininum ental, akkusativ, fordi Kopie er det direkte objekt for speichere. Formen viser grammatisk ental og femininum, men den ubestemte artikel skal ikke i sig selv forstås som en særskilt påstand om et bestemt antal. Kopie betyder “kopi”. Flertalsformen er Kopien. I denne sætning er Kopie det, der gemmes. auf betyder her “på” og indleder angivelsen af, hvor kopien gemmes. Med et sted, hvor noget befinder sig, tager auf dativ; ved en bevægelse hen på et sted bruges derimod ofte akkusativ. Eksempel: Die Datei liegt auf dem Gerät. — “Filen ligger på enheden.” einem er den ubestemte artikel i dativ ental. Den passer her til Gerät, som er intetkøn: das Gerät → einem Gerät. Dativformen skyldes den stedlige brug af auf, ikke en selvstændig betydning af einem. anderen betyder “anden” her og beskriver Gerät. Adjektivet hører til ordet andere og står i dativ ental intetkøn efter einem: ein anderes Gerät, men auf einem anderen Gerät. Det er adjektivet anderen, ikke substantivet Gerät, der har endelsen -en i denne frase. Gerät betyder “enhed” eller “apparat”. Det er intetkøn: das Gerät; i dativ ental er formen stadig Gerät, som i auf einem Gerät. Flertalsformen er Geräte. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om tidspunkt. I den ledsætning står det finitte verbum til sidst, hvilket forklarer placeringen af anfange. ich anfange svarer her til “jeg begynder”. Grundverbet er det delelige verbum anfangen. I en hovedsætning deles det normalt: Ich fange an. I ledsætningen efter bevor samles det igen, og det finitte verbum står til sidst: bevor ich anfange. Eksempel: Ich lese, bevor ich anfange. — “Jeg læser, før jeg begynder.” Sætningen samles sådan: Ich speichere eine Kopie betyder “jeg gemmer en kopi”, auf einem anderen Gerät angiver, at kopien gemmes på en anden enhed, og bevor ich anfange angiver, at dette sker før taleren begynder. Den samlede betydning er: “Jeg gemmer en kopi på en anden enhed, før jeg begynder.”

9. Könntest du den Adapter nach der Sitzung zurückbringen? Ich brauche ihn später.

   Kan du aflevere adapteren efter sessionen? Jeg skal bruge den senere.

   Könntest du

   kan du …?

   Adapter

   adapter

   nach

   efter

   Sitzung

   session

   zurückbringen

   aflevere tilbage

   brauche

   har brug for

   ihn

   den

   später

   senere

   Uddybende forklaring

   Könntest du er en høflig spørgeform: könntest er 2. person singularis af können i konjunktiv II, mens du er subjektet “du”. Formen gør spørgsmålet mindre direkte end Kannst du ...?. Et genanvendeligt mønster er Könntest du ...? = “Kunne du ...?” Adapter betyder “adapter”. I den observerede form står ordet med den bestemte maskuline akkusativartikel den: den Adapter. Formen Adapter ændres ikke her; det er artiklen, der viser kasus og grammatisk køn. Et eksempel er Ich brauche den Adapter. = “Jeg har brug for adapteren.” nach betyder her “efter” og styrer i denne tidslige anvendelse dativ. Derfor står Sitzung som der Sitzung: der er den bestemte dativform for det feminine substantiv die Sitzung. nach der Sitzung er et genanvendeligt mønster for “efter sessionen”. Sitzung betyder “session” eller “møde” afhængigt af sammenhængen. Substantivet skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Her er den bestemte form ental, dativ: die Sitzung → der Sitzung efter nach. zurückbringen betyder “aflevere eller bringe tilbage”. Det er et sammensat, adskilleligt verbum med zurück + bringen; infinitiven og andre former kan skrives samlet, mens præfikset i en hovedsætning ofte står sidst, for eksempel Ich bringe den Adapter zurück. = “Jeg afleverer adapteren.” I denne sætning står infinitiven samlet efter den høflige hjælpeform Könntest. brauche er 1. person singularis nutid af brauchen, “at have brug for”. Grundformen er brauchen, og subjektet er det underforståede ich: Ich brauche ... = “Jeg har brug for ...”. Verbet tager her et direkte objekt i akkusativ. ihn betyder her “den” og er et maskulint personligt pronomen i akkusativ. Det henviser i den faste oversættelse og den afgrænsede sammenhæng til adapteren. Formen ihn bruges som objekt; subjektformen er er, for eksempel Er ist hier. = “Den er her.” später betyder “senere”. Det er en tidsangivelse og står her efter objektet: Ich brauche ihn später. = “Jeg skal bruge den senere.” Det kan også bruges i andre sætninger, for eksempel Wir sprechen später. = “Vi taler senere.” Samlet består spørgsmålet af den høflige anmodning Könntest du ... zurückbringen?, objektet den Adapter, tidsleddet nach der Sitzung og verbets handling “aflevere tilbage”: “Kunne du aflevere adapteren efter sessionen?” Den næste sætning tilføjer med Ich brauche ihn später, at taleren har brug for adapteren senere. ihn knytter derfor den anden sætning til den Adapter uden at gentage substantivet.

10. Ich bringe ihn zurück, sobald die Sitzung vorbei ist.

    Jeg afleverer den, så snart sessionen er slut.

    bringe … zurück

    aflevere eller bringe tilbage

    ihn

    den

    sobald

    så snart

    Sitzung

    session

    vorbei ist

    er slut

    Uddybende forklaring

    bringe ... zurück betyder her «afleverer eller bringer tilbage». Det er den adskillelige sammensatte infinitiv zurückbringen = «at aflevere/bringe tilbage». I den faste sætning er bringe nutidsformen i 1. person ental, så subjektet ich udfører handlingen. I en hovedsætning står den adskilte del zurück til sidst: Ich bringe den Adapter zurück = «Jeg afleverer adapteren tilbage». I en ledsætning står verbets dele normalt samlet til sidst: ..., sobald ich ihn zurückbringe = «..., så snart jeg afleverer den tilbage». ihn betyder her «den» og er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er. Den faste oversættelse og den foregående kontekst identificerer referenten som adapteren. Formen ihn viser den maskuline akkusativ, mens er er nominativformen: Er ist hier = «Den er her»; Ich sehe ihn = «Jeg ser den». sobald er en tidsunderordner med betydningen «så snart». Den indleder en ledsætning og knytter handlingen til det tidspunkt, hvor forholdet i ledsætningen er opfyldt. Mønstret er sobald + ledsætning, hovedsætning: Sobald der Kurs beginnt, lerne ich. = «Så snart kurset begynder, lærer jeg.» Sitzung betyder «session» eller «møde» i denne sammenhæng. Det er et feminint substantiv: die Sitzung; flertallet er die Sitzungen. Det bestemte kendeord die viser her ental nominativ eller akkusativ for dette feminine substantiv; i den faste sætning er det subjekt i ledsætningen: sessionen er den, der er slut. vorbei ist betyder her «er slut». vorbei er et adverbium, der sammen med ist indgår i udtrykket vorbei sein, og ist er 3. person ental nutid af sein («at være»), tilpasset det entalige subjekt die Sitzung. I en hovedsætning står ist vorbei: Die Sitzung ist vorbei = «Sessionen er slut». Efter sobald kommer det finitte verbum til sidst, derfor sobald die Sitzung vorbei ist. Samlet består udsagnet af hovedsætningen Ich bringe ihn zurück («Jeg afleverer den tilbage») og tidsledsætningen sobald die Sitzung vorbei ist («så snart sessionen er slut»). Hele betydningen er derfor: «Jeg afleverer den, så snart sessionen er slut.»

11. Dann hast du eine Sache weniger, um die du dir Sorgen machen musst.

    Så har du én ting mindre at bekymre dig om.

    Dann

    så; da

    hast du

    du har

    Sache

    ting; sag

    weniger

    mindre; færre

    Sorgen machen

    volde bekymringer; bekymre

    musst

    må

    Uddybende forklaring

    Dann betyder her “så” og forbinder udsagnet med en følge: “så har du ...”. Det kan også betyde “derefter” i en tidsmæssig sammenhæng, men den betydning er ikke nødvendig her. hast du består af hast, nutidsformen af haben for du, og pronomenet du. Fordi Dann står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Dann hast du .... Det er stadig et udsagn, ikke et spørgsmål. Sammenlign: Du hast eine Sache weniger. — “Du har én ting mindre.” Sache er et hunkønsord og betyder “ting” eller “sag” afhængigt af sammenhængen. Her står det som eine Sache; den ubestemte artikel passer til hunkøn i ental. I hele udtrykket betyder eine Sache weniger “én ting mindre”. Det er kombinationen med weniger, ikke artiklen eine alene, der giver denne samlede betydning. weniger er sammenligningsformen af wenig: wenig — weniger — am wenigsten, “lidt/få” — “mindre/færre” — “mindst/færrest”. Her beskriver weniger en reduktion i antallet af ting: der er én ting mindre at bekymre sig om. Sorgen machen er en fast konstruktion med betydningen “bekymre” eller bogstaveligt “volde bekymringer”. Den bruges normalt med et refleksivt pronomen: sich Sorgen machen. Eksempel: Ich mache mir Sorgen. — “Jeg er bekymret.” I den faste sætning står dir, fordi den person, der bekymrer sig, er du; Sorgen er flertal af Sorge. musst er 2. person ental i nutid af modalverbet müssen, “måtte/skulle”. Et modalverbum står sammen med et andet verbum; det andet verbum står normalt i infinitiv sidst i ledsætningen: du musst gehen — “du skal gå”. Her er infinitiven machen, og musst udtrykker, at du er nødt til at bekymre dig om den pågældende ting. I den sidste del forbindes konstruktionen med um die: sich um etwas Sorgen machen betyder “bekymre sig om noget”. die viser tilbage til Sache; i relativsætningen er die objekt efter um, mens du er subjekt: um die du dir Sorgen machen musst — “som du er nødt til at bekymre dig om”. Hele sætningen bygges sådan: Dann (“så”) + hast du (“har du”) + eine Sache weniger (“én ting mindre”) + um die du dir Sorgen machen musst (“som du er nødt til at bekymre dig om”). Den samlede betydning er: “Så har du én ting mindre at bekymre dig om.”