Der
I «Der Adapter» betyder «der» den bestemte artikel foran det maskuline navneord «Adapter». Formen står her som subjekt i sætningen. Den bruges på samme måde foran et bestemt maskulint navneord, for eksempel i «Der Projektor». Situationen er en samtale, hvor man peger på eller omtaler en bestemt genstand.
Adapter
«Adapter» betyder en adapter, her den adapter der mangler. Det står i den faste forbindelse «Der Adapter für meinen Laptop». Du kan bruge det sammen med «für» for at angive, hvad adapteren er beregnet til.
für
I «für meinen Laptop» betyder «für» «til» eller «beregnet til». Det forbinder adapteren med den laptop, den skal bruges til. Et genbrugeligt mønster er «etwas für ...», når noget er til en bestemt person eller ting. Du kan bruge det, når du beskriver udstyr eller andre ting, der er beregnet til noget.
meinen
«meinen» betyder «min» i «für meinen Laptop». Formen hører sammen med det maskuline «Laptop» efter «für». Mønstret «für meinen ...» bruges om noget, der er beregnet til en maskulin genstand. Her bruger taleren det, når han forklarer, hvilken laptop adapteren skal passe til.
Laptop
«Laptop» betyder en bærbar computer. I dialogen står det i «meinen Laptop» og «deinem Laptop». Du kan bruge ordet sammen med ejestedord for at angive, hvem computeren tilhører. Det er relevant, når du taler om udstyr på arbejde eller i et fælles arbejdsområde.
fehlt
«fehlt» betyder «mangler» i «Der Adapter für meinen Laptop fehlt». Det beskriver, at adapteren ikke er til stede eller ikke kan findes. Formen er tredje person ental af «fehlen» og bruges her med «Der Adapter» som subjekt. Du kan bruge den, når en genstand eller person ikke er der, hvor den burde være.
und
«und» betyder «og» og forbinder her to oplysninger: at adapteren mangler, og at præsentationen snart begynder. Det tilføjer den næste information uden at skabe en modsætning. Du kan bruge «und» til at kæde to ord, led eller sætninger sammen i en almindelig forklaring.
meine
«meine» betyder «min» i «meine Präsentation». Formen står foran det feminine navneord «Präsentation». Mønstret «meine Präsentation» bruges, når taleren fortæller, at præsentationen tilhører ham. Det passer her, fordi han forklarer, hvorfor adapteren haster.
Präsentation
«Präsentation» betyder «præsentation». I dialogen er det den præsentation, der snart begynder. Ordet bruges i «meine Präsentation» for at knytte præsentationen til taleren. Du kan bruge det, når du taler om et oplæg eller en præsentation, du skal holde.
beginnt
«beginnt» betyder «begynder» i «meine Präsentation beginnt bald». Det angiver, at præsentationen starter på et nært tidspunkt. Formen er tredje person ental af «beginnen» og passer til «meine Präsentation». Du kan bruge den samme form om en session, et møde eller en begivenhed, der starter.
bald
«bald» betyder «snart» i «beginnt bald». Det viser, at der kun er kort tid, før præsentationen begynder. Det står ofte sammen med et verbum for at angive, at noget sker i nær fremtid. Her bruger taleren det til at forklare, hvorfor han hurtigt har brug for en adapter.
Ich
«Ich» betyder «jeg» og er subjektet i «Ich habe einen». Det markerer, at taleren selv har adapteren. Formen står med stort begyndelsesbogstav, fordi den står først i sætningen. Du kan bruge «Ich» til at fortælle, hvad du selv har, gør eller mener.
habe
«habe» betyder «har» i «Ich habe einen». Det udtrykker, at taleren har en adapter til rådighed. Formen er første person ental af «haben» og bruges sammen med «Ich». Et almindeligt mønster er «Ich habe ...», når du tilbyder eller beskriver noget, du har.
einen
«einen» betyder her «en» og står alene i «Ich habe einen», hvor det underforståede navneord er adapteren. Formen bruges som objekt for «habe» og passer til det maskuline «Adapter». Du kan bruge «Ich habe einen» om en bestemt maskulin ting, når navneordet allerede er kendt fra samtalen. Her bruger taleren det for at tilbyde en adapter uden at gentage ordet.
den
I «den du benutzen kannst» betyder «den» «som» og henviser tilbage til adapteren. Det indleder den del af sætningen, der forklarer, at adapteren kan bruges. Formen passer til det maskuline objekt «Adapter» i denne relative sætning. Du kan bruge «den» på samme måde, når du tilføjer en beskrivelse af en kendt maskulin genstand.
du
«du» betyder «du» og er den person, der kan bruge adapteren i «den du benutzen kannst». Det er subjektet i den indskudte sætning. Du kan bruge «du» i direkte tiltale til én person. Her taler B direkte til A om, hvad A kan gøre med adapteren.
benutzen
«benutzen» betyder «bruge» i «den du benutzen kannst». Det står i infinitiv efter «kannst» og beskriver handlingen, som A har mulighed for at udføre. Et genbrugeligt mønster er «etwas benutzen», når man taler om at bruge en genstand. Her gælder det adapteren.
kannst
«kannst» betyder «kan» i «du benutzen kannst». Det angiver mulighed eller tilladelse til at bruge adapteren. Formen er anden person ental af «können» og står sammen med infinitiven «benutzen». Du kan bruge «du kannst ...» til at fortælle, hvad én person har mulighed for at gøre.
Aber
«Aber» betyder «men» og indleder en begrænsning eller ny overvejelse: adapteren kan bruges, men den skal først kontrolleres. Det markerer en modsætning til det foregående tilbud. Du kan bruge «Aber» i begyndelsen af en sætning, når du vil tilføje en vigtig reservation. Her bruges det for at gøre testen af adapteren tydelig.
lass
I «lass uns prüfen» bidrager «lass» med betydningen «lad os» og indleder et fælles forslag. Formen er en opfordring til at gøre noget sammen med «uns». Mønstret «Lass uns ...» bruges, når du foreslår en fælles handling. Her foreslår taleren, at de kontrollerer adapteren sammen.
uns
«uns» betyder «os» i «lass uns prüfen». Det viser, at den foreslåede kontrol skal udføres af taleren og den anden person sammen. Det står efter «lass» i mønstret «Lass uns ...». Du kan bruge det, når du inviterer en eller flere samtalepartnere til at gøre noget sammen med dig.
prüfen
«prüfen» betyder «kontrollere» eller «undersøge» i «lass uns prüfen». Det er den fælles handling, som foreslås i samtalen. Et almindeligt mønster er «prüfen, ob ...», når man vil kontrollere, om noget er tilfældet. Her kontrollerer de, om adapteren fungerer med laptopen.
ob
«ob» betyder «om» i «prüfen, ob er mit deinem Laptop funktioniert». Det indleder et indirekte spørgsmål om, hvorvidt adapteren fungerer. Efter «ob» kommer hele spørgsmålet som en del af sætningen. Du kan bruge «ob» efter verber som «prüfen», når du vil undersøge, om noget virker eller er sandt.
er
«er» betyder her «den» og henviser til adapteren i «ob er mit deinem Laptop funktioniert». Det er subjektet i den indirekte sætning. Formen bruges, fordi «Adapter» er maskulint på tysk. Her bruger taleren pronomenet for at undgå at gentage «Adapter».
mit
«mit» betyder «med» i «mit deinem Laptop». Det viser, hvilken laptop adapteren skal fungere sammen med. «Mit» bruges her med «deinem Laptop» som sin ledsagende forbindelse. Du kan bruge «mit» til at beskrive, hvilket udstyr noget fungerer sammen med.
deinem
«deinem» betyder «din» i «mit deinem Laptop». Formen står efter «mit» sammen med det maskuline navneord «Laptop». Mønstret «mit deinem ...» bruges om noget, der forbindes med eller fungerer sammen med én persons ting. Her handler det om A’s laptop.
funktioniert
«funktioniert» betyder «fungerer» i «er mit deinem Laptop funktioniert». Det beskriver, om adapteren virker sammen med laptopen. Formen er tredje person ental af «funktionieren» og passer til «er», altså adapteren. Du kan bruge den, når du tester udstyr eller en teknisk løsning.
passt
«passt» betyder «passer» i «Er passt in den Anschluss». Det beskriver, at adapteren fysisk passer ind i porten. Formen er tredje person ental af «passen» og passer til «Er». Du kan bruge «passen» med «in» om noget, der passer ind i en åbning eller tilslutning.
in
«in» betyder her «i» eller «ind i» i «passt in den Anschluss». Det angiver den port, som adapteren passer ind i. Sammen med «passen» beskriver «in» forholdet mellem genstanden og åbningen. Du kan bruge «in» med en genstand eller et rum, når du beskriver placering eller indpasning.
Anschluss
«Anschluss» betyder her en «tilslutning» eller «port». I «in den Anschluss» er det den port på laptopen, som adapteren sættes i. Du kan bruge ordet om en teknisk forbindelse, hvor et kabel eller stik tilsluttes. Situationen er en kontrol af, om adapteren fysisk passer.
muss
«muss» betyder «skal» eller «er nødt til» i «Ich muss den Projektor noch testen». Det udtrykker, at testen er nødvendig, før præsentationen begynder. Formen er første person ental af «müssen» og står med infinitiven «testen». Du kan bruge «Ich muss ...» til at forklare en nødvendig opgave.
Projektor
«Projektor» betyder «projektor». I dialogen er det det udstyr, som taleren stadig skal teste. Det står som objekt efter «testen». Du kan bruge ordet, når du taler om udstyr, der viser præsentationsbilleder.
noch
«noch» betyder her «stadig» eller «endnu» i «Ich muss den Projektor noch testen». Det viser, at testen mangler at blive udført. Det står foran infinitiven «testen» og markerer en resterende opgave. Her bruger taleren det for at forklare, at arbejdet ikke er helt færdigt.
testen
«testen» betyder «teste» i «den Projektor noch testen». Det står i infinitiv efter «muss» og beskriver den nødvendige kontrol af projektoren. Et genbrugeligt mønster er «etwas testen», når man afprøver, om noget fungerer. Her testes projektoren før præsentationen.
Mach
«Mach» betyder «gør» i opfordringen «Mach es jetzt». Det er en direkte opfordring til straks at udføre den handling, de taler om. Formen er bydeform af «machen». Du kan bruge «Mach ...» til at bede én person om at udføre noget, især i en direkte og uformel samtale.
es
«es» betyder «det» i «Mach es jetzt» og henviser til den handling, der netop er blevet nævnt. Det står som objekt for «Mach». Mønstret «Mach es ...» bruges, når den konkrete handling allerede er kendt fra sammenhængen. Her betyder det, at testen skal udføres nu.
jetzt
«jetzt» betyder «nu» og gør opfordringen «Mach es jetzt» tidsmæssigt tydelig. Det angiver, at handlingen ikke bør udsættes. Du kan bruge «jetzt» til at placere en handling på det aktuelle tidspunkt. Her understreger det behovet for at teste udstyret før presset bliver større.
Kleine
«Kleine» betyder «små» i «Kleine Probleme». Det beskriver problemer, som i udgangspunktet ikke er store. Formen står foran flertalsordet «Probleme» og begynder med stort, fordi den fungerer som et navneordsled. Du kan bruge mønstret «Kleine Probleme» om mindre vanskeligheder i en praktisk situation.
Probleme
«Probleme» betyder «problemer» i «Kleine Probleme werden ... schwieriger». Det er de vanskeligheder, som kan blive sværere under pres. Ordet står i flertal som subjekt for «werden». Her bruges det om tekniske eller praktiske problemer før en præsentation.
werden
«werden» betyder her «bliver» i «Probleme werden schwieriger». Det viser en ændring fra lettere til sværere. Formen står sammen med adjektivet «schwieriger» og ikke som en passivkonstruktion i denne sætning. Du kan bruge «werden» med et adjektiv, når noget udvikler sig eller ændrer tilstand.
unter
«unter» betyder «under» i «unter Druck». Her angiver det den situation, hvor problemerne bliver sværere: under pres. Den faste forbindelse «unter Druck» bruges om arbejde eller beslutninger i en presset situation. Her forklarer den, hvorfor små problemer bør håndteres tidligt.
Druck
«Druck» betyder «pres» i den faste forbindelse «unter Druck». Det beskriver den belastning, man kan opleve, når tiden er knap eller en præsentation nærmer sig. Du kan bruge «unter Druck» om personer eller situationer, hvor der er stærkt tidspres eller forventningspres. I dialogen er presset knyttet til den kommende præsentation.
schwieriger
«schwieriger» betyder «sværere» i «werden schwieriger». Det sammenligner problemernes sværhedsgrad før og efter, at presset stiger. Formen er komparativ af «schwierig» og står efter «werden». Du kan bruge den, når du beskriver, at en opgave eller situation bliver mere vanskelig.
Das
«Das» betyder «det» som bestemt artikel foran «Bild» i «Das Bild». Det peger på det konkrete billede eller den konkrete visning, som kommer fra projektoren. Formen står som artikel til det neutrale navneord «Bild». Her bruges det, når taleren vurderer den viste præsentation.
Bild
«Bild» betyder «billede» eller den viste billedvisning. I «Das Bild wird ... angezeigt» er det det, der vises på skærmen. Ordet fungerer som subjekt i den passive konstruktion. Du kan bruge det om et billede eller det visuelle indhold på en skærm.
wird
«wird» indgår i «Das Bild wird ... angezeigt» og hjælper med at danne betydningen «bliver vist». Det viser, at billedet modtager handlingen, som udføres af et underforstået system eller en projektor. Formen er tredje person ental af «werden». Du kan bruge «wird» sammen med et perfektum participium, når du beskriver, at noget bliver vist eller behandlet.
auf
«auf» betyder «på» i «auf dem Bildschirm». Det angiver, hvor billedet bliver vist. Her beskriver det en fast placering på en overflade eller visningsflade. Du kan bruge «auf dem ...» til at angive, at noget befinder sig på en bestemt flade eller skærm.
dem
«dem» betyder her «den» eller «det» som bestemt artikel i «auf dem Bildschirm». Formen står efter «auf» ved en fast placering og passer til det maskuline «Bildschirm». Du kan bruge «auf dem» foran et bestemt maskulint eller neutralt navneord i en sådan stedsangivelse. Her peger det på den konkrete skærm.
Bildschirm
«Bildschirm» betyder «skærm». I «auf dem Bildschirm» er det den skærm, hvor billedet vises. Ordet bruges sammen med «auf» for at angive visningsstedet. Her er det relevant, når man kontrollerer, om præsentationen bliver vist korrekt.
richtig
«richtig» betyder «korrekt» i «richtig angezeigt». Det beskriver, at billedet vises på den rigtige eller forventede måde. Her fungerer det som en beskrivelse af, hvordan billedet bliver vist. Du kan bruge «richtig» til at bekræfte, at en teknisk visning eller handling fungerer korrekt.
angezeigt
«angezeigt» betyder «vist» i «Das Bild wird ... angezeigt». Det er den handling, der udføres på billedet på skærmen. Formen står sammen med «wird» i den passive konstruktion. Du kan bruge «angezeigt» om indhold, der bliver vist på en skærm eller i et program.
also
«also» betyder her «så» eller «altså» i «also sind wir bereit». Det forbinder den korrekte visning med konklusionen, at de er klar. Det bruges til at markere en følge eller konklusion. Her siger taleren, at testen er god nok til at fortsætte.
sind
«sind» betyder «er» i «wir sind bereit». Det forbinder «wir» med tilstanden «bereit». Formen er første person flertal af «sein». Du kan bruge «wir sind ...» til at beskrive en fælles tilstand eller vurdering.
wir
«wir» betyder «vi» og er subjektet i «wir sind bereit». Det omfatter begge personer i situationen. Du kan bruge «wir» til at tale om dig selv sammen med én eller flere andre. Her viser det, at de sammen er klar til præsentationen.
bereit
«bereit» betyder «klar» eller «parat» i «wir sind bereit». Det beskriver, at udstyret og personerne er klar til den næste handling. Det står efter «sind» som en beskrivelse af deres tilstand. Du kan bruge «bereit sein» før en opgave, session eller præsentation begynder.
Speichere
«Speichere» betyder «gem» i «Speichere eine Sicherungskopie». Det er en direkte opfordring til én person om at gemme en sikkerhedskopi. Formen er bydeform af «speichern». Du kan bruge «Speichere ...» til at give en praktisk instruktion om filer eller data.
eine
«eine» betyder «en» i «eine Sicherungskopie». Det introducerer den sikkerhedskopi, som skal gemmes. Formen står foran det feminine navneord «Sicherungskopie». Du kan bruge «eine» foran en enkelt, ikke nærmere bestemt feminin ting, du beder nogen om at gemme eller bruge.
Sicherungskopie
«Sicherungskopie» betyder «sikkerhedskopi». I dialogen er det en ekstra kopi af præsentationsslides, gemt for at undgå problemer. Ordet står som objekt efter «Speichere». Du kan bruge det, når du taler om en reservekopi af filer eller andet digitalt materiale.
deiner
«deiner» betyder «dine» i «deiner Folien». Formen angiver, at slidesene tilhører den person, der bliver tiltalt. Den står i forbindelsen, der beskriver en sikkerhedskopi af personens slides. Du kan bruge «deiner» foran et flertalsnavneord i samme ejeforbindelse, når du taler om noget, der tilhører én person.
Folien
«Folien» betyder «slides» eller præsentationssider. I «deiner Folien» er det de sider, som sikkerhedskopien indeholder. Ordet bruges her som materiale, der skal gemmes på en anden enhed. Du kan bruge det, når du taler om indholdet i en præsentation.
einem
«einem» betyder her «en» eller «et» i «auf einem zweiten Gerät». Formen står efter «auf» ved en fast placering og passer til det neutrale «Gerät». Du kan bruge «auf einem ...» til at sige, at noget er gemt på en bestemt, men ikke nærmere identificeret enhed. Her angiver det stedet for sikkerhedskopien.
zweiten
«zweiten» betyder «anden» eller «nummer to» i «einem zweiten Gerät». Det viser, at enheden er ekstra i forhold til den første enhed. Formen står foran «Gerät» i den samme stedsangivelse. Du kan bruge «zweiten» til at skelne en ekstra enhed, kopi eller mulighed fra den første.
Gerät
«Gerät» betyder «enhed» i «einem zweiten Gerät». Det kan her være en anden digital enhed, hvor slidesene gemmes. Ordet står efter «auf» og angiver, hvor sikkerhedskopien placeres. Du kan bruge det som en generel betegnelse for teknisk udstyr.
nur
«nur» betyder her «kun» eller «bare» i «nur für den Fall». Det begrænser formålet med sikkerhedskopien til en mulig nødsituation. Det står sammen med «für den Fall» i en fast måde at udtrykke forsigtighed på. Her bruges det til at anbefale en backup, selv om den måske ikke bliver nødvendig.
Fall
«Fall» betyder «tilfælde» i den faste forbindelse «für den Fall». Hele forbindelsen betyder «i tilfælde af» eller «for en sikkerheds skyld». Du kan bruge «für den Fall» til at forberede dig på en mulig situation. Her handler det om en mulig teknisk fejl under præsentationen.
Kopie
«Kopie» betyder «kopi» i «eine Kopie». I dialogen er det en kopi af præsentationsmaterialet, som taleren vil gemme. Ordet står som objekt for «speichere» i den næste sætning. Du kan bruge det om en ekstra version af en fil eller et dokument.
anderem
«anderem» betyder «anden» i «auf einem anderen Gerät». Det viser, at enheden ikke er den samme som den første. Formen står sammen med det neutrale «Gerät» efter «auf» ved fast placering. Du kan bruge mønstret «auf einem anderen Gerät» til at beskrive, at noget findes eller gemmes på en alternativ enhed.
bevor
«bevor» betyder «før» i «bevor ich anfange». Det indleder en underordnet sætning, der angiver, hvornår taleren vil gemme kopien. I denne sætning står verbet «anfange» til sidst i ledsætningen. Du kan bruge «bevor» til at beskrive, at én handling skal ske tidligere end en anden.
anfange
«anfange» betyder «begynder» i «bevor ich anfange». Det beskriver, at taleren begynder sessionen eller præsentationen efter at have gemt kopien. Formen er første person ental af «anfangen» i den underordnede sætning. Du kan bruge «bevor ich anfange» til at forklare, hvad du gør, inden du starter en aktivitet.
Könntest
«Könntest» betyder «kunne du» i «Könntest du den Adapter ... zurückbringen?». Det formulerer en høflig forespørgsel om, at den anden person bringer adapteren tilbage. Formen er en høflig form af «können» og står sammen med «du». Du kan bruge «Könntest du ...?» til at bede én person om en tjeneste på en forsigtig måde.
nach
«nach» betyder «efter» i «nach der Sitzung». Det angiver, at adapteren skal bringes tilbage, når sessionen er afsluttet. «Nach» bruges her sammen med et tidsudtryk for at placere handlingen senere. Du kan bruge «nach ...» om noget, der sker efter et møde, en session eller en anden begivenhed.
Sitzung
«Sitzung» betyder «session» eller møde. I «nach der Sitzung» er det den session, som skal være afsluttet, før adapteren leveres tilbage. Ordet bruges som tidsreference efter «nach». Her henviser det til den aktuelle præsentationssession.
zurückbringen
«zurückbringen» betyder «bringe tilbage» eller «returnere» i «den Adapter ... zurückbringen». Det beskriver, at adapteren skal leveres tilbage til den person, der ejer eller lånte den ud. Det står i infinitiv efter «Könntest». Du kan bruge «etwas zurückbringen», når du lover eller beder nogen om at returnere en genstand.
brauche
«brauche» betyder «har brug for» i «Ich brauche ihn später». Det forklarer, hvorfor adapteren skal leveres tilbage efter sessionen: taleren skal bruge den senere. Formen er første person ental af «brauchen». Du kan bruge «Ich brauche ...» til at sige, at du får brug for en genstand på et senere tidspunkt.
ihn
«ihn» betyder «den» i «Ich brauche ihn später» og henviser til adapteren. Det står som objekt for «brauche» og bruges, fordi «Adapter» er maskulint. Du kan bruge «ihn» til at erstatte et allerede nævnt maskulint navneord. Her undgår det, at taleren gentager «den Adapter».
später
«später» betyder «senere» i «Ich brauche ihn später». Det angiver et tidspunkt efter samtalens aktuelle tidspunkt. Du kan bruge «später» til at fortælle, at noget først bliver nødvendigt eller sker på et senere tidspunkt. Her forklarer det, hvorfor adapteren skal returneres efter sessionen.
bringe
«bringe» betyder «bringer» eller «bringe» i «Ich bringe ihn zurück». Formen er første person ental af «bringen» og står sammen med den adskilte partikel «zurück». Mønstret «etwas zurückbringen» bruges om at returnere en genstand. Her lover taleren selv at levere adapteren tilbage.
zurück
«zurück» betyder «tilbage» i «Ich bringe ihn zurück». Sammen med «bringe» angiver det, at adapteren leveres tilbage til det tidligere sted eller den tidligere person. I denne hovedsætning står partiklen adskilt fra «bringe». Du kan bruge «zurück» med «bringen», når du returnerer en lånt eller flyttet genstand.
sobald
«sobald» betyder «så snart» i «sobald die Sitzung vorbei ist». Det viser, at returneringen sker umiddelbart efter sessionens afslutning. Det indleder en underordnet tidsledsætning. Du kan bruge «sobald ...» til at love eller beskrive en handling, der sker lige efter en anden.
die
«die» betyder «den» som bestemt artikel i «die Sitzung». Den peger på den konkrete session, som allerede er kendt fra situationen. Formen står foran det feminine navneord «Sitzung». Her bruges den i ledsætningen, der angiver, hvornår adapteren bliver returneret.
vorbei
«vorbei» betyder «forbi» eller «afsluttet» i «die Sitzung vorbei ist». Sammen med «sein» udtrykker det, at sessionen er slut. Mønstret «vorbei sein» bruges om en begivenhed eller periode, der er afsluttet. Her er det tidspunktet, hvor taleren vil bringe adapteren tilbage.
ist
«ist» betyder «er» i «die Sitzung vorbei ist». Det forbinder «die Sitzung» med tilstanden «vorbei», altså at sessionen er afsluttet. Formen er tredje person ental af «sein». Du kan bruge «ist vorbei» om en begivenhed, der er færdig.
Dann
«Dann» betyder her «så» eller «derefter» i «Dann hast du eine Sache weniger». Det viser en følge af, at adapteren bliver returneret: modtageren har én bekymring mindre. Det står først i sætningen og markerer resultatet. Du kan bruge «Dann ...» til at beskrive, hvad der følger efter en aftalt eller nævnt handling.
hast
«hast» betyder «har» i «hast du eine Sache weniger». Det beskriver, hvad den anden person har som resultat af situationen. Formen er anden person ental af «haben» og passer til «du». Her bruges det til at formulere, at den anden person har én ting mindre at bekymre sig om.
Sache
«Sache» betyder «ting» i «eine Sache weniger». Det henviser her til en bekymring eller opgave, som ikke længere behøver at fylde. Ordet står i en fast mængdeangivelse med «weniger». Du kan bruge «eine Sache» om én konkret opgave, bekymring eller anden relevant ting.
weniger
«weniger» betyder «mindre» eller her «én færre» i «eine Sache weniger». Det viser, at antallet af ting, modtageren skal bekymre sig om, er reduceret med én. Mønstret «eine Sache weniger» bruges om en lettelse eller en opgave, der er fjernet. Her er det adapterproblemet, der ikke længere skal bekymre personen.
um
I «um die du dir Sorgen machen musst» introducerer «um» det, som bekymringen handler om. Her henviser «die» til «eine Sache». Udtrykket «sich um etwas Sorgen machen» bruges om at være bekymret for noget. I dialogen handler bekymringen om en konkret opgave eller ting.
dir
«dir» betyder «dig» i «dir Sorgen machen». Det viser, hvem bekymringen gælder for, mens «die» viser, hvad bekymringen handler om. Formen bruges i denne faste forbindelse sammen med «Sorgen machen». Her beskriver den, at A selv skal bekymre sig om den pågældende ting.
Sorgen
«Sorgen» betyder «bekymringer» i «dir Sorgen machen». Sammen med «machen» udtrykker forbindelsen, at man bekymrer sig om noget. Her er det den ting, som A ikke længere behøver at være bekymret for. Du kan bruge den præcise forbindelse «dir Sorgen machen», når du taler om en persons bekymring.
machen
«machen» betyder «gøre» i «dir Sorgen machen», men i denne faste forbindelse handler det om at have eller skabe bekymringer. Det står i infinitiv efter «musst». Udtrykket «sich Sorgen machen» bruges almindeligt om at bekymre sig, mens dialogen bruger «dir Sorgen machen». Her forklarer forbindelsen, hvad den ene ting ellers kunne have fået A til at bekymre sig om.
musst
«musst» betyder «skal» eller «er nødt til» i «um die du dir Sorgen machen musst». Det angiver den nødvendighed, som ville være forbundet med at bekymre sig om den pågældende ting. Formen er anden person ental af «müssen» og står sammen med infinitiven «machen». Her bruges den i en beskrivelse af noget, A ikke længere behøver at gøre.