At låne og passe på en pande | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich mir deine beschichtete Pfanne für das Gericht, das ich gerade koche, ausleihen?

   Kan jeg låne din slip-let-pande til noget, jeg er ved at lave?

   Kann ich

   kan jeg

   mir

   mig

   deine

   din

   beschichtete

   med slip-let-belægning

   Pfanne

   pande

   für

   til

   Gericht

   ret

   gerade

   lige nu

   koche

   laver

   ausleihen

   låne

   Uddybende forklaring

   Kann ich er en ja/nej-spørgsmålsramme med modalverbet können i 1. person ental: ich kann = »jeg kan«. I et spørgsmål står det bøjede verbum først: Kann ich …?. Her spørges der om tilladelse til at låne, ikke kun om fysisk evne. mir er dativformen af 1. persons pronomen ich i konstruktionen sich etwas ausleihen: bogstaveligt »låne sig noget«. Med ich bliver det refleksive dativpronomen mir; sammenlign du leihst dir etwas aus = »du låner dig noget«. Det er ikke den lånte genstand, men den person, der låner. deine er possessivformen »din« foran Pfanne. Den bøjes her, fordi Pfanne er hunkøn, ental og står i akkusativ efter für; possessivet markerer ikke lånerens køn. Sammenlign dein Gericht (neutrum) og deinen Löffel (maskulinum, akkusativ). beschichtete beskriver Pfanne: »belagt«, her med den slip-let-belægning, som oversættelsen angiver. Grundformen er adjektivet beschichtet; beschichtete er den bøjede form foran et hunkønsord i ental efter deine. Adjektivet beskriver altså panden, ikke retten. Pfanne betyder »pande« og er et hunkønsord: die Pfanne. I denne sætning er det den genstand, der ønskes lånt. Et nyttigt flertal er die Pfannen. für betyder »til« i denne anvendelse og styrer akkusativ. Derfor hedder det für das Gericht: das er akkusativformen for neutrum, som også ser sådan ud i nominativ. Gericht kan blandt andet betyde en ret eller et måltid. Her er det det, taleren er i gang med at lave; oversættelsen gengiver det mere løst som »noget«. Ordet er neutrum: das Gericht, og flertallet er die Gerichte. I das ich gerade koche viser das tilbage til Gericht og fungerer som objekt for koche: »som jeg er ved at lave«. Det relative pronomen har derfor akkusativ i denne ledsætning, mens ich er subjekt. Det ændrer ikke hovedsætningens reference til retten. gerade betyder her »lige nu« og placerer handlingen omkring taletidspunktet. Det kan også have andre tidsbetydninger i andre sammenhænge, men her understøtter det den igangværende madlavning. koche er 1. person ental i nutid af kochen: ich koche = »jeg laver mad« eller »jeg koger«, afhængigt af sammenhængen. Her betyder det »jeg er ved at lave« retten. I relativsætningen står det bøjede verbum til sidst, som det normalt gør i en tysk ledsætning. ausleihen betyder »låne« og er et deleligt verbum: i en hovedsætning hedder det ich leihe … aus, mens infinitiven ausleihen står samlet efter modalverbet: Kann ich mir … ausleihen?. Mønstret sich jemandem etwas ausleihen bruges om at låne noget, typisk for en tid; det er ikke det samme som jemandem etwas leihen, hvor man selv låner noget ud. Hele strukturen er Kann ich mir deine beschichtete Pfanne für das Gericht, das ich gerade koche, ausleihen?: »Kan jeg låne din slip-let-pande til den ret, jeg er ved at lave?« Spørgsmålsordstillingen Kann ich … ausleihen? kombinerer tilladelsesspørgsmålet med modalverbet først og infinitiven ausleihen sidst.

2. Das kannst du, aber bitte benutze keine Metallutensilien darin.

   Det kan du godt, men brug venligst ikke metalredskaber i den.

   Das

   det

   kannst du

   kan du

   aber

   men

   bitte

   venligst

   benutze

   brug

   keine

   ingen

   Metallutensilien

   metalredskaber

   darin

   i den

   Uddybende forklaring

   Das står her som et selvstændigt stedord med betydningen “det” og henviser i denne sammenhæng til den handling, der blev spurgt om: at låne den belagte pande. Det er ikke selve substantivet Pfanne, der står i sætningen. kannst er formen af modalverbet können for du i nutid: ich kann, du kannst. Sammen med du betyder kannst du her, at du har tilladelse eller mulighed for at gøre noget. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv, men i Das kannst du er handlingen allerede forstået fra konteksten og derfor udeladt. Eksempel: Das kannst du machen. – “Det kan du gøre.” aber betyder “men” og forbinder tilladelsen med en begrænsning eller betingelse i den næste del. bitte gør anmodningen høfligere. Det ændrer ikke selve forbuddet, men markerer en venlig formulering. benutze er imperativ i tiltale til én person med du af verbet benutzen – “at bruge”. I denne sætning er formen en direkte anmodning: “brug”. Eksempel: Benutze einen Holzlöffel. – “Brug en træske.” keine nægter substantivet Metallutensilien i flertal: “ingen metalredskaber”. Formen kein bøjes efter substantivets grammatiske køn, tal og kasus; her er keine flertal i akkusativ, fordi Metallutensilien er genstand for benutze. Det er altså keine, ikke benutze, der udtrykker nægtelsen i denne del. Metallutensilien er flertalsformen af das Metallutensil, “metalredskab”. Den betegner redskaber til brug i køkkenet, som er lavet af metal. I konteksten er det netop sådanne redskaber, der ikke skal bruges med panden. darin betyder her “i den” eller “deri”. Det er et tysk præpositionsadverbium, ikke et almindeligt personligt stedord: da(r)- henviser til en ting, og in angiver forholdet “i”. Den faste oversættelse og konteksten identificerer tingen som den belagte pande. Eksempel: Rühre nicht darin. – “Rør ikke i den.” Samlet betyder Das kannst du: “Det kan du godt”, altså en accept af den forespurgte handling. aber bitte benutze keine Metallutensilien darin tilføjer en høflig begrænsning: “men brug venligst ikke metalredskaber i den.” Hele ytringen er derfor: “Det kan du godt, men brug venligst ikke metalredskaber i den.”

3. Ich werde einen Holzlöffel benutzen, damit ich die Oberfläche nicht zerkratze.

   Jeg bruger en træske, så jeg ikke ridser overfladen.

   Ich werde

   jeg vil / kommer til at

   Holzlöffel

   træske

   benutzen

   bruge

   damit

   så / for at

   Oberfläche

   overflade

   nicht

   ikke

   zerkratze

   ridser

   Uddybende forklaring

   Ich werde består af pronomenet Ich og den bøjede form werde af werden. Werde er 1. person ental i nutid og fungerer her som hjælpeverbum i en fremtidskonstruktion; det er ikke infinitiven werden. Sammen med infinitiven benutzen udtrykker konstruktionen her en plan eller hensigt: “jeg vil bruge”. Werden kan i andre konstruktioner også betyde “blive”. Holzlöffel betyder “træske”. Det er et sammensat substantiv af Holz (“træ”) og Löffel (“ske”). I einen Holzlöffel står substantivet i akkusativ, fordi det er genstand for benutzen; einen markerer her maskulinum ental i akkusativ. Eksempel: Ich nehme einen Holzlöffel. — “Jeg tager en træske.” benutzen er infinitiven “bruge” eller “benytte”. Den står efter hjælpeverbet werde; i nutid hedder konstruktionen ich benutze. Eksempel: Ich benutze den Löffel. — “Jeg bruger skeen.” damit indleder her en formålssætning og betyder “så” eller “for at”. I denne type ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst. Mønstret kan genbruges som ..., damit + subjekt + ... + verbum. Oberfläche betyder “overflade”. I die Oberfläche er substantivet feminint ental, og i akkusativ har artiklen stadig formen die. Eksempel: Die Oberfläche ist sauber. — “Overfladen er ren.” nicht er nægtelsen “ikke”. Her nægter den handlingen zerkratze, så formålet er, at overfladen ikke bliver ridset. zerkratze er 1. person ental nutid af zerkratzen, “ridse”. Formen passer til subjektet ich og står sidst i ledsætningen på grund af damit. Zer- er her en fast del af infinitiven zerkratzen. Eksempel: Ich zerkratze den Tisch nicht. — “Jeg ridser ikke bordet.” Hele sætningen består af Ich werde einen Holzlöffel benutzen (“Jeg vil bruge en træske”) og formålssætningen damit ich die Oberfläche nicht zerkratze (“så jeg ikke ridser overfladen”). Den samlede betydning svarer til den faste oversættelse: “Jeg bruger en træske, så jeg ikke ridser overfladen.” På dansk kan nutid i denne kontekst udtrykke den planlagte handling, som tysk her viser med werde + infinitiv.

4. Stell die Hitze auch auf mittlere Stufe, weil hohe Hitze die Beschichtung beschädigen kann.

   Sæt også varmen på middel, fordi høj varme kan beskadige belægningen.

   Stell

   sæt

   die Hitze

   varmen

   auch

   også

   auf

   på

   mittlere

   middel-

   Stufe

   niveau

   weil

   fordi

   hohe

   høj

   die Beschichtung

   belægningen

   beschädigen

   beskadige

   kann

   kan

   Uddybende forklaring

   Stell er imperativformen af stellen til én person i du-form. Her er betydningen en opfordring til at indstille noget. Eksempel: Stell den Timer auf fünf Minuten. = “Indstil timeren til fem minutter.” die Hitze betyder her varmen som den indstilling, der skal ændres. Hitze er et feminint substantiv: die Hitze; i Stell die Hitze ... er det objektet for stellen. Den bestemte artikel die ser ens ud i nominativ og akkusativ for feminine substantiver. auch betyder “også” og føjer denne indstilling til noget andet, der allerede er relevant. Det ændrer ikke selve handlingen Stell .... auf indgår her i mønstret etwas auf eine Stufe stellen: at sætte eller indstille noget på et bestemt niveau. Efter denne retnings- eller indstillingsbetydning står niveauet i akkusativ. mittlere er en bøjet form af adjektivet mittel og betyder “middel-” eller “mellem-”. I auf mittlere Stufe beskriver det Stufe; den feminine akkusativform efter den bestemte artikel ville være auf die mittlere Stufe. Her mangler artiklen, og mittlere fungerer som adjektiv foran et feminint substantiv uden artikel. Stufe betyder et niveau eller trin. Her er det et indstillingsniveau, ikke nødvendigvis et fysisk trin. Substantivet er feminint: die Stufe; flertal er die Stufen. Eksempel: Stell die Temperatur auf eine niedrigere Stufe. = “Sæt temperaturen på et lavere niveau.” weil indleder en begrundende ledsætning: “fordi”. I en weil-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. hohe er den bøjede form af adjektivet hoch og betyder “høj” her. Det beskriver Hitze i hohe Hitze, hvor den varme er subjektet i ledsætningen. Sammenligning: hoch — höher — am höchsten (“høj” — “højere” — “højest”). Adjektivet får endelsen -e her, fordi det står foran et feminint substantiv uden artikel i nominativ. die Beschichtung betyder belægningen eller overfladelaget. Det er et feminint substantiv: die Beschichtung; flertal er die Beschichtungen. I ledsætningen er det objektet for beschädigen, altså det, der kan tage skade. beschädigen er infinitiven “beskadige”. Efter modalverbet kann står det som infinitiv og beholder formen beschädigen. Eksempel: Hohe Temperaturen können das Material beschädigen. = “Høje temperaturer kan beskadige materialet.” kann er tredje person ental i nutid af modalverbet können. Her udtrykker kann ... beschädigen muligheden “kan beskadige”. Formen kann passer til subjektet hohe Hitze, som er ental. I ledsætningen står modalverbet til sidst, efter infinitiven: ... die Beschichtung beschädigen kann. Samlet består sætningen af opfordringen Stell die Hitze auch auf mittlere Stufe — “Sæt også varmen på middel” — og begrundelsen weil hohe Hitze die Beschichtung beschädigen kann — “fordi høj varme kan beskadige belægningen”. Mønstret kan genbruges som Stell [noget] auf [niveau], weil [årsag] [infinitiv] kann.

5. Ich frage lieber jetzt, als zu raten und sie kaputtzumachen.

   Jeg vil hellere spørge nu end at gætte og ødelægge den.

   frage

   spørger

   lieber

   hellere

   jetzt

   nu

   zu raten

   at gætte

   sie

   den

   kaputtzumachen

   at ødelægge

   Uddybende forklaring

   frage er 1. person ental i nutid af fragen: ich frage = »jeg spørger«. Verbet kan bruges om at stille et spørgsmål; for eksempel betyder Ich frage ihn. »Jeg spørger ham.« lieber er sammenligningsformen af gern og betyder her »hellere«. Den indgår i mønstret lieber ... als ... = »hellere ... end ...«. Den stærkere form er am liebsten = »allerhelst«. jetzt betyder »nu« og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke verbets person eller tid. zu raten er infinitivkonstruktionen med zu af raten = »at gætte«. Verbet har blandt andet formerne raten – riet – hat geraten. Her er det en handling, som taleren sammenligner med at spørge. I mønstret als zu raten står als foran det alternativ, som taleren foretrækker mindre. ihn er ikke med i den faste sætning; her er sie et personligt pronomen i 3. person ental, akkusativ femininum. I den givne sammenhæng henviser det til die Beschichtung (belægningen), som tidligere er nævnt. Formen sie kan også være nominativ femininum i andre sætninger, så dens rolle må bestemmes af konstruktionen; her er den genstand for kaputtzumachen. kaputtzumachen kommer af det sammensatte verbum kaputtmachen = »at ødelægge« eller »at beskadige«. Når et adskilleligt verbum får zu i infinitiven, sættes zu mellem forleddet og verbet: kaputtmachen → kaputtzumachen. For eksempel betyder Das kann die Beschichtung kaputtmachen. »Det kan ødelægge belægningen.« Samlet er Ich frage lieber jetzt, als zu raten und sie kaputtzumachen. bygget op med lieber ... als ...: Ich frage lieber jetzt betyder »jeg spørger hellere nu«, mens zu raten und sie kaputtzumachen samler de to infinitiver »at gætte og ødelægge den«. Den fælles underforståede aktør er taleren, så den faste betydning er: »Jeg vil hellere spørge nu end at gætte og ødelægge den.«

6. Das hilft. Sie sollte länger halten, wenn man vorsichtig mit ihr umgeht.

   Det hjælper. Den burde holde længere, hvis man behandler den forsigtigt.

   Das

   det

   hilft

   hjælper

   Sie sollte

   den burde

   länger

   længere

   halten

   holde

   vorsichtig

   forsigtigt

   mit ihr

   med den

   umgeht

   behandler

   Uddybende forklaring

   Das står her som subjekt i betydningen »det«; den konkrete genstand eller situation, som Das peger på, er ikke yderligere specificeret i selve sætningen. Das er en form, der blandt andet bruges som intetkønssingularis og som henvisende pronomen. hilft er nutidsformen af helfen i 3. person singularis: »hjælper«. I denne sætning er Das det, der hjælper. Eksempel: Das hilft mir. — »Det hjælper mig.« Sie sollte kombinerer sollte, præteritumformen af modalverbet sollen, med subjektet Sie. Her udtrykker sollte en forventning eller anbefaling: »burde«. Sie er et personligt pronomen i 3. person singularis femininum i nominativ; i den faste oversættelse henviser det til den samme genstand, som omtales som »den«. sollen kan også bruges i andre betydninger, men her er det ikke en gengivelse af en sikker fremtidskendsgerning. länger er komparativ af adjektivet lang: lang — länger — am längsten, »lang« — »længere« — »længst«. Her beskriver länger, hvor længe genstanden forventes at holde, ikke dens fysiske længde. halten er infinitiven af halten, »holde«. Efter modalverbet sollte står det andet verbum i infinitiv. Sammen betyder sollte länger halten derfor »burde holde længere«. Eksempel: Der Akku sollte länger halten. — »Batteriet burde holde længere.« vorsichtig betyder »forsigtigt«. Formen er et adjektiv, der her bruges adverbielt til at beskrive måden, man gør noget på; den bøjes ikke efter et navneord i denne brug. Eksempel: Fahr vorsichtig. — »Kør forsigtigt.« mit ihr betyder »med den« i denne sammenhæng. mit styrer dativ, og ihr er dativformen af det feminine pronomen sie. Det henviser her til den samme genstand som Sie, i overensstemmelse med den faste oversættelse og den omgivende samtale. umgeht er den bøjede form af umgehen i betydningen »behandle« eller »omgås«. Verbet bruges i mønstret mit etwas/jemandem umgehen; mit ihr umgehen betyder derfor »behandle den«. I en ledsætning står den bøjede del af det separable verbum samlet til sidst: wenn man vorsichtig mit ihr umgeht. Eksempel: Er geht gut mit dem Gerät um. — »Han behandler apparatet godt.« Hele anden sætning bygges sådan: Sie sollte länger halten — »Den burde holde længere« — efterfulgt af betingelsesleddet wenn man vorsichtig mit ihr umgeht — »hvis man behandler den forsigtigt«. wenn indleder en betingelsesledsætning, man betyder et ubestemt »man«, og den bøjede verbaldel umgeht står til sidst. Første sætning, Das hilft., betyder »Det hjælper.«

7. Soll ich sie von Hand spülen, statt sie in die Spülmaschine zu stellen?

   Skal jeg vaske den i hånden i stedet for at komme den i opvaskemaskinen?

   Soll ich

   skal jeg …?

   sie

   den/det pågældende objekt

   von Hand

   i hånden

   spülen

   vaske eller skylle

   statt

   i stedet for

   Spülmaschine

   opvaskemaskine

   zu stellen

   at stille eller sætte

   Uddybende forklaring

   Soll ich er første person ental af modalverbet sollen i et spørgsmål. Her spørger taleren, om dette er den rigtige eller ønskede handling: “Skal jeg …?” Det er ikke det samme som Muss ich (“Skal jeg nødvendigvis …?”), som udtrykker nødvendighed. sie er her et personligt pronomen i akkusativ og fungerer som objekt for spülen: “den”. I den faste oversættelse og den givne sammenhæng er det ét bestemt objekt, der omtales. Formen sie kan i andre sammenhænge også være et flertalspronomen, men den læsning passer ikke med denne faste betydning. I statt sie in die Spülmaschine zu stellen gentages pronomenet som objekt for stellen. von Hand er en fast måde at angive, at noget gøres manuelt og ikke med en maskine. Mønstret etwas von Hand + verb kan genbruges, for eksempel: Ich nähe das von Hand. — “Jeg syr det i hånden.” spülen betyder her at vaske eller skylle objektet. Verbet kan også bruges om opvask generelt; den konkrete betydning her kommer af forbindelsen med von Hand og kontrasten til en opvaskemaskine. Eksempel: Ich spüle die Tasse. — “Jeg vasker/skyller koppen.” statt indleder her alternativet til den første handling. Sammen med en infinitiv bruges mønstret statt ... zu + infinitiv: “i stedet for at …”. Det efterfølgende sie ... zu stellen er derfor ikke en ny selvstændig hovedsætning. Spülmaschine er et feminint tysk navneord og betyder “opvaskemaskine”. I in die Spülmaschine står målet for bevægelsen med akkusativ efter in: objektet skal sættes ind i maskinen. Det er ikke selve navneordet, der betyder “at sætte”; den betydning kommer fra stellen. zu stellen er infinitiven af stellen, altså “at stille/sætte”. zu markerer her infinitiven efter statt. stellen beskriver at placere noget oprejst eller på et bestemt sted; i denne faste formulering er den naturlige danske gengivelse “komme/sætte den i opvaskemaskinen”. Hele strukturen er Soll ich [objekt] von Hand spülen, statt [objekt] in die Spülmaschine zu stellen? Først spørger taleren, om objektet skal vaskes i hånden; derefter angives det fravalgte alternativ, at objektet sættes i opvaskemaskinen. Derfor betyder hele ytringen: “Skal jeg vaske den i hånden i stedet for at komme den i opvaskemaskinen?”

8. Spül sie vorsichtig von Hand ab und trockne sie, bevor du sie zurückbringst.

   Vask den forsigtigt i hånden, og tør den, før du afleverer den igen.

   Spül … ab

   skyl af

   vorsichtig

   forsigtigt

   von Hand

   i hånden

   trockne

   tør

   bevor

   før

   zurückbringst

   afleverer igen

   Uddybende forklaring

   Spül … ab: Dette er imperativformen af det adskillelige verbum abspülen i betydningen “skylle af”. I hovedsætning står forstavelsen ab adskilt fra verbet: Spül ... ab. Eksempel: Spül den Teller ab. — “Skyl tallerkenen af.” sie er her objektet for handlingen; i denne sammenhæng svarer det til den genstand, der omtales som “den” i oversættelsen. Formen kan grammatisk være femininum ental i akkusativ, men selve genstanden er ikke identificeret nærmere. vorsichtig: Betyder “forsigtigt” og beskriver måden, handlingen udføres på. Det er et adverbium her og ændrer ikke form efter objektet. von Hand: Betyder “i hånden” eller “manuelt”, altså uden at bruge en maskine. Sammenlign den genanvendelige formulering etwas von Hand spülen — “vaske noget i hånden”. trockne: Dette er imperativ ental med uformelt du af trocknen, “at tørre”. Samme form bruges også som første person ental i nutid, men her viser tiltalen og sætningens opbygning, at det er en anvisning: Trockne den Teller. — “Tør tallerkenen.” bevor: Indleder en ledsætning om, at noget skal ske tidligere end noget andet. I bevor du ... står det finitte verbum sidst i ledsætningen. Eksempel: Bevor du gehst, schließ die Tür. — “Før du går, så luk døren.” zurückbringst: Dette er du-formen i nutid af det adskillelige verbum zurückbringen, “at bringe tilbage” eller i denne sammenhæng “at aflevere igen”. I en ledsætning med bevor bliver forstavelsen ikke skilt fra verbet: du zurückbringst. Formen viser anden person ental; du er den, der afleverer genstanden igen. Samlet består anvisningen af imperativen Spül ... ab, mådesangivelsen vorsichtig von Hand, den næste handling trockne sie og tidsledsætningen bevor du sie zurückbringst. Hele betydningen er derfor: Skyl den forsigtigt i hånden, tør den, og gør det, før du afleverer den igen.

9. Ich bringe sie sauber zurück, wenn ich mit dem Kochen fertig bin.

   Jeg afleverer den ren, når jeg er færdig med at lave mad.

   Ich

   jeg

   bringe

   afleverer

   sie

   den

   sauber

   ren

   zurück

   tilbage

   wenn

   når

   mit dem Kochen fertig bin

   er færdig med at lave mad

   Uddybende forklaring

   Ich er subjektet, altså den der udfører handlingen. Det er 1. person ental og svarer til dansk jeg. I en anden situation skifter subjektet fx til du: Du bringst ... zurück. bringe er 1. person ental i nutid af bringen — ich bringe. Verbet betyder her at aflevere eller bringe noget til et sted. Den almindelige nutidsrække er fx ich bringe, du bringst, er/sie bringt; endelsen viser, hvem der handler. sie er her et personligt pronomen i 3. person ental, femininum, akkusativ. Den faste oversættelse og konteksten viser, at det er den genstand, der skal afleveres igen; selve substantivet er ikke skrevet i denne sætning. Formen sie kan også have andre funktioner i tysk, men her er den objektet for bringe. sauber betyder her, at genstanden er ren ved afleveringen. Adjektivet står uden endelse, fordi det bruges prædikativt/tilstandsbeskrivende sammen med handlingen, ikke foran et substantiv. Sammenlign: Das Geschirr ist sauber. — Servicet er rent. zurück er den adskilte del af det sammensatte verbum zurückbringen, som betyder aflevere/bringe tilbage. I en hovedsætning står den adskilte del normalt sidst: Ich bringe sie zurück. I en ledsætning bliver verbet normalt samlet: ..., wenn ich sie zurückbringe. Her ligger zurück derfor adskilt fra bringe. wenn indleder her en tidsledsætning og betyder når. Det finitte verbum kommer til sidst i denne tyske ledsætning. Wenn ich fertig bin, ... betyder Når jeg er færdig, ...; i denne sætning står ledsætningen efter hovedsætningen. mit dem Kochen fertig bin er delen være færdig med madlavningen. bin er 1. person ental af sein i nutid, og det står sidst, fordi det er det finitte verbum i en wenn-ledsætning. Kochen er et substantiveret infinitiv af kochen — lave mad — og derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav. Efter præpositionen mit står det i dativ: mit dem Kochen. Mønstret kan genbruges som mit X fertig sein, fx Ich bin mit der Arbeit fertig. — Jeg er færdig med arbejdet. Hele sætningen samler delene sådan: Ich bringe sie sauber zurück betyder, at jeg afleverer genstanden igen i ren tilstand. wenn ich mit dem Kochen fertig bin angiver, hvornår det sker: når jeg er færdig med at lave mad. Den naturlige samlede betydning er derfor: Jeg afleverer den ren, når jeg er færdig med at lave mad.

10. Sag mir, wie das Gericht wird.

    Fortæl mig, hvordan retten bliver.

    Sag mir

    fortæl mig

    wie

    hvordan

    Gericht

    ret; retter

    wird

    bliver

    Uddybende forklaring

    Sag mir er en kort imperativkonstruktion: Sag er entalsimperativ af sagen og bruges til at bede én person om at fortælle noget. mir er første persons dativpronomen og betyder “til mig” her. Sammen kan mønstret genbruges som Sag mir, ... = “Fortæl mig ...”. Eksempel: Sag mir die Wahrheit. = “Fortæl mig sandheden.” wie indleder her et indirekte spørgsmål om måde eller resultat og svarer til “hvordan”. I mønstret Sag mir, wie ... kommer det, man ønsker at få at vide, efter wie. Gericht er et intetkønsord: grundformen er das Gericht, og flertallet er die Gerichte. I denne sætning betyder ordet en madret, hvilket støttes af den omgivende madlavningskontekst. Det kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men den betydning er ikke relevant her. wird er 3. person ental i nutid af werden, med das Gericht som subjekt. Her betyder werden “blive” eller “ende med at blive”, ikke “være”. I en ledsætning står verbet til sidst: wie das Gericht wird. Eksempel: Ich weiß, wie der Kuchen wird. = “Jeg ved, hvordan kagen bliver.” Hele sætningen samles således: Sag mir = “Fortæl mig”, og wie das Gericht wird = “hvordan retten bliver”. Den indirekte spørgende ledsætning har verbet wird sidst, så den samlede betydning er: “Fortæl mig, hvordan retten bliver.”