Lån af en stige til at skifte en loftslampe | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich deine Leiter benutzen, um eine Deckenlampe zu wechseln?

   Må jeg bruge din stige til at skifte en loftslampe?

   Kann ich

   Må jeg

   Leiter

   stige

   benutzen

   bruge

   um … zu

   for at

   Deckenlampe

   loftslampe

   wechseln

   skifte

   Uddybende forklaring

   Kann ich står først i et ja/nej-spørgsmål. kann er 1. person ental af können og betyder her “må jeg” eller “kan jeg få lov til”; det er altså en tilladelsesformulering, ikke en påstand om evne. Sammenlign: Kann ich hereinkommen? — “Må jeg komme ind?” Leiter betyder “stige”. Det er et feminint navneord: die Leiter, og i denne sætning står det som direkte genstand efter benutzen: deine Leiter — “din stige”. Det possessive ord deine passer her til ental og femininum; formen viser også akkusativ, selv om den er ens med nominativ i denne kombination. benutzen er det almindelige udsagnsord “at bruge” noget som redskab eller genstand. Det er infinitiven efter modalverbet kann, så den står sidst i hovedsætningen: Kann ich deine Leiter benutzen? I andre tider kan man fx sige Ich benutze die Leiter. — “Jeg bruger stigen.” um ... zu danner en formålsforbindelse, “for at ...”. um står her før formålsdelen, mens zu står foran infinitiven wechseln; sammenhængen er derfor um eine Deckenlampe zu wechseln — “for at skifte en loftslampe”. Konstruktionen bruges, når formålet knytter sig til den samme underforståede person som i hovedsætningen. Et eksempel er: Ich lerne Deutsch, um in Berlin zu arbeiten. — “Jeg lærer tysk for at arbejde i Berlin.” Deckenlampe er et sammensat navneord: Decken- er afledt af Decke (“loft”) med forbindelsesbogstavet -n, og Lampe betyder “lampe”. Tilsammen betyder ordet “loftslampe”. I den konkrete sætning står det efter eine som en ubestemt direkte genstand. eine angiver ikke i sig selv et bestemt antal; her introducerer det en ikke nærmere bestemt loftslampe. wechseln betyder her “at skifte” eller “at udskifte” loftslampen. Det er infinitiven efter zu: zu wechseln. Ordet kan også bruges i andre sammenhænge, fx den Zug wechseln — “skifte tog”; den konkrete betydning afhænger af genstanden. Hele strukturen er Kann ich + deine Leiter + benutzen + um ... zu wechseln: “Må jeg bruge din stige for at skifte en loftslampe?” Det er et høfligt, neutralt spørgsmål om tilladelse til at bruge stigen med det angivne formål.

2. Das kannst du, aber lass jemanden in der Nähe bleiben, während du sie benutzt.

   Det kan du, men lad nogen blive i nærheden, mens du bruger den.

   Das kannst du

   Det kan du

   aber

   men

   lass

   lad

   jemanden

   nogen

   in der Nähe

   i nærheden

   bleiben

   blive

   während

   mens

   sie

   den

   benutzt

   bruger

   Uddybende forklaring

   Das kannst du betyder her “det kan du”. kannst er 2. person ental af können og viser, at du er den, der kan gøre noget. Das henviser i denne ytring til den foreslåede handling, ikke til en bestemt person. Eksempel: Das kannst du machen. — “Det kan du gøre.” aber betyder “men” og forbinder tilladelsen med en efterfølgende betingelse eller instruktion. lass er imperativ af lassen for du. Her betyder lassen ikke “lade være”, men “lade nogen gøre noget” eller “få nogen til at blive”. Konstruktionen er jemanden bleiben lassen: “lade nogen blive”. Eksempel: Lass ihn warten. — “Lad ham vente.” jemanden er akkusativformen af jemand (“nogen”). Den står som den person, der skal blive. jemand kan også stå i nominativ, mens akkusativformen er jemanden: Jemand wartet. — “Nogen venter.” / Ich sehe jemanden. — “Jeg ser nogen.” in der Nähe betyder “i nærheden”. in kombineres her med dativ, fordi udtrykket beskriver et sted, hvor nogen befinder sig: der Nähe er dativ af die Nähe. Eksempel: Bleib in der Nähe. — “Bliv i nærheden.” bleiben er infinitiv og betyder “blive” eller “forblive”. Efter lass står infinitiven uden zu: Lass ihn bleiben. — “Lad ham blive.” Her er bleiben den handling, som den pågældende person skal udføre. während betyder “mens” og indleder en ledsætning. I denne brug står det finitte verbum til sidst i ledsætningen. sie betyder her “den” og henviser med den faste oversættelse og konteksten til stigen (die Leiter), som bruges. Formen sie er i denne sætning et feminint entalsobjekt; den samme overfladeform kan i andre sammenhænge have en anden grammatisk funktion, så referenten må bestemmes af sammenhængen. benutzt er 2. person ental af benutzen, “bruge”, og passer til subjektet du. I ledsætningen står det til sidst: während du sie benutzt — “mens du bruger den”. Eksempel: Während du das Messer benutzt, bleibe ich hier. — “Mens du bruger kniven, bliver jeg her.” Hele ytringen bygges således op: Das kannst du giver tilladelsen “det kan du”, aber indfører en begrænsning, og lass jemanden in der Nähe bleiben betyder “lad nogen blive i nærheden”. Ledsætningen während du sie benutzt angiver, hvornår dette skal gælde: “mens du bruger den”. Samlet: “Det kan du, men lad nogen blive i nærheden, mens du bruger den.”

3. Mein Bruder kann die Leiter unten festhalten, damit sie stabil bleibt.

   Min bror kan holde fast i bunden, så den står stabilt.

   Bruder

   bror

   kann

   kan

   Leiter

   stige

   unten

   nederst

   festhalten

   holde fast

   damit

   så / for at

   sie

   den

   stabil

   stabil

   bleibt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Bruder betyder her “bror”. Grundformen er der Bruder; flertallet er die Brüder. I Mein Bruder viser mein, at det er talerens bror, og Bruder er ental. kann er nutidsformen af modalverbet können for 3. person ental: “kan”. Det efterfølgende hovedverbum står i infinitiv: kann ... festhalten. können kan også bruges om mulighed eller evne, men her passer betydningen “kan holde fast”. Eksempel: Sie kann gut schwimmen. — “Hun kan svømme godt.” Leiter betyder “stige”. Grundformen er die Leiter; flertallet er die Leitern. I denne sætning er die Leiter det, der holdes fast. unten betyder “nederst” eller “forneden” og angiver stedet på stigen, hvor handlingen foregår. Det er et adverbium og bøjes ikke. Eksempel: Das Buch liegt unten. — “Bogen ligger nederst.” festhalten betyder “holde fast”. Det er et sammensat verbum, hvis grundform er festhalten. I andre bøjede hovedsætninger kan det deles: Er hält die Leiter fest. — “Han holder fast i stigen.” Efter modalverbet kann står det her samlet som infinitiv. damit indleder her en ledsætning med formålet “så” eller “for at”. I en tysk damit-sætning står det bøjede verbum til sidst. Derfor kommer bleibt efter stabil: damit sie stabil bleibt. sie betyder her “den” og henviser, ifølge den faste oversættelse, til stigen. Formen er 3. person ental femininum, fordi die Leiter er femininum. Denne form kan i andre sammenhænge have andre funktioner, men her er den subjektet i ledsætningen. stabil betyder “stabil”. Her står adjektivet efter verbet bleiben som en beskrivelse af subjektets tilstand, så det får ingen bøjningsendelse: sie bleibt stabil. Eksempel: Der Tisch bleibt stabil. — “Bordet forbliver stabilt.” bleibt er nutidsformen af bleiben for 3. person ental: “bliver” eller “forbliver”. Grundformen er bleiben. Her beskriver verbet, at stigen fortsat er stabil; det er ikke stabil, der bærer bøjningen. Hele sætningen bygges sådan: Mein Bruder er den, der handler; kann ... festhalten udtrykker, at han kan holde fast; die Leiter unten angiver stigen og stedet nederst; og damit sie stabil bleibt angiver formålet. Den samlede betydning er: “Min bror kan holde fast i stigen nederst, så den står stabilt.”

4. Das sollte helfen.

   Det burde hjælpe.

   Das sollte

   Det burde

   helfen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Das sollte: Das er her et pronomen i neutrum, som betyder “det” og fungerer som subjekt. Den konkrete reference er ikke angivet i selve sætningen; i den givne sammenhæng peger den samlede betydning på noget, der forventes at hjælpe. sollte er formen af sollen i 3. person ental. I denne konstruktion udtrykker sollte en forventning eller en forsigtig vurdering: “burde”. Formen kan i andre sammenhænge også være præteritum af sollen, så betydningen afhænger af konstruktionen og konteksten. Et genbrugeligt mønster er Das sollte + infinitiv, for eksempel Das sollte reichen. — “Det burde være nok.” helfen: Grundformen er helfen, “at hjælpe”. Efter et modalverb som sollen står det andet verbum i infinitiv, normalt sidst i helsætningen: Das sollte helfen. helfen har vokalskifte i nogle nutidsformer: ich helfe, men du hilfst og er/sie/es hilft. Det er ikke et regelmæssigt skifte i alle former. Et eksempel er Sie hilft mir. — “Hun hjælper mig.” Samlet bliver Das sollte helfen til “Det burde hjælpe”: Das angiver subjektet, sollte giver den forventede eller forsigtigt vurderede modalitet, og helfen angiver handlingen. Sætningen er kort og neutral i register.

5. Die Leiter ist stabil, aber du musst trotzdem vorsichtig sein.

   Stigen er stabil, men du skal stadig være forsigtig.

   Leiter

   stige

   ist

   er

   stabil

   stabil

   du musst

   du skal

   trotzdem

   stadig

   vorsichtig

   forsigtig

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Leiter betyder her «stige». Sammen med den bestemte artikel die er det et feminint substantiv i ental; flertalsformen er Leitern. Ordet kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men den faste oversættelse fastlægger her betydningen «stige». ist er 3. person ental nutid af sein («at være»). Formen passer til subjektet die Leiter: Die Leiter ist .... Efter sein står stabil som prædikativt adjektiv, så adjektivet får ikke en særlig bøjningsendelse her. Eksempel: Die Tür ist stabil. — «Døren er stabil.» stabil beskriver, at noget er fast og ikke let bevæger sig eller vælter. Det er et adjektiv, som her beskriver stigen, ikke en handling. Eksempel: Der Tisch ist stabil. — «Bordet er stabilt.» du musst består af pronomenet du og nutidsformen musst af modalverbet müssen. musst er 2. person ental og udtrykker nødvendighed eller en forpligtelse for den person, der tiltales. Ved et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst: Du musst warten. — «Du skal vente.» trotzdem markerer en modsætning til det, der allerede er sagt: noget gælder alligevel på trods af den foregående oplysning. Her betyder det ikke blot, at forsigtigheden fortsætter, men at den stadig er nødvendig, selv om stigen er stabil. vorsichtig betyder «forsigtig» eller «varsom». Her står adjektivet efter sein og beskriver den tilstand eller måde, som personen skal være på. Eksempel: Sie ist vorsichtig. — «Hun er forsigtig.» sein er infinitiven «at være». Efter musst står den i infinitiv, fordi müssen bærer person- og tidsbøjningen: du musst ... sein. Konstruktionen musst vorsichtig sein betyder derfor, at den tiltalte skal være forsigtig. Samlet består udsagnet af konstateringen Die Leiter ist stabil og den kontrasterende fortsættelse med aber: selv om stigen er stabil, er det stadig nødvendigt, at den tiltalte er forsigtig. Mønstret kan genbruges som Du musst + adjektiv + sein, for eksempel Du musst ruhig sein. — «Du skal være rolig.»

6. Ich brauche sie nur für kurze Zeit, und ich werde vorsichtig sein.

   Jeg skal kun bruge den i kort tid, og jeg skal nok være forsigtig.

   Ich brauche

   jeg har brug for

   sie

   den

   nur

   kun

   für

   til / for

   kurze

   kort

   Zeit

   tid

   und

   og

   ich werde

   jeg skal

   vorsichtig

   forsigtig

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Ich brauche: brauchen betyder her “have brug for”. brauche er nutidsformen i 1. person ental sammen med ich. Eksempel: Ich brauche Hilfe. = “Jeg har brug for hjælp.” sie: Her betyder formen “den”, som i oversættelsen. I den givne kontekst henviser den til stigen fra den foregående sætning. sie er her et personligt pronomen i akkusativ, femininum ental; formen kan have andre funktioner i andre sammenhænge, men her er den det, der bliver brug for. nur: nur begrænser udsagnet til “kun”. Her begrænser det varigheden: kun i kort tid. für: für betyder her “i/til” om en tidsperiode og styrer akkusativ. Mønstret für + tidsudtryk kan bruges om, hvor længe noget gælder. Eksempel: für zwei Tage = “i to dage”. kurze: kurz betyder “kort”. kurze er den bøjede form foran Zeit; den markerer blandt andet femininum ental i denne konstruktion. Sammenlign ein kurzer Moment = “et kort øjeblik”; her er det adjektivet kurz, ikke substantivet, der bøjes. Zeit: Zeit betyder “tid”. I für kurze Zeit er det en periode, ikke et bestemt klokkeslæt. Eksempel: Ich habe keine Zeit. = “Jeg har ikke tid.” und: und forbinder de to hoveddele: først behovet og derefter det, taleren vil gøre. ich werde: werden fungerer her som hjælpeverbum for fremtid eller en fremadrettet hensigt. werde er 1. person ental sammen med ich; mønstret er ich werde + infinitiv. Eksempel: Ich werde warten. = “Jeg vil vente.” vorsichtig: vorsichtig betyder “forsigtig”. Som prædikativt adjektiv efter sein får det her ingen særskilt endelse: sein vorsichtig i den fulde konstruktion er vorsichtig sein. Eksempel: Sie ist vorsichtig. = “Hun er forsigtig.” sein: sein er infinitiven “være”. Efter hjælpeverbet werde står det til sidst i denne hovedsætning: ich werde vorsichtig sein = “jeg skal nok være forsigtig”. Samlet betyder Ich brauche sie nur für kurze Zeit: “Jeg skal kun bruge den i kort tid.” und ich werde vorsichtig sein tilføjer: “og jeg skal nok være forsigtig.” Hele ytringen siger altså, at taleren kun har brug for den omtalte genstand i en kort periode og vil behandle den forsigtigt.

7. Nimm dir die Zeit, die du brauchst.

   Tag den tid, du har brug for.

   Nimm dir

   tag dig

   Zeit

   tid

   brauchst

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Nimm dir er en genbrugelig del af konstruktionen sich Zeit nehmen, som betyder at tage sig tid. Nimm er bydeformen af nehmen til du; i nutid hedder det du nimmst. dir er dativformen af du og er den refleksive modtager i denne konstruktion. Eksempel: Nimm dir einen Moment. — Tag dig et øjeblik. Zeit betyder tid. I den faste ytring står substantivet sammen med den bestemte artikel die i die Zeit, fordi der tales om den tid, som relativsætningen derefter afgrænser. I en anden konstruktion kan man sige Ich nehme mir Zeit. — Jeg tager mig tid. Her bruges Zeit uden artikel, fordi tid omtales mere generelt. brauchst kommer fra brauchen og betyder her at have brug for. Det er nutid, 2. person ental sammen med du: du brauchst. Eksempel: Du brauchst mehr Zeit. — Du har brug for mere tid. Det er brauchen, ikke nehmen, der udtrykker behovet. I die du brauchst er det andet die et relativpronomen, som henviser til Zeit. Det er hunkøn ental på grund af Zeit og står i akkusativ, fordi tiden er det, som du brauchst; formen die ser her ens ud i nominativ og akkusativ. Du er subjektet, og i en tysk relativsætning står det finitte verbum til sidst: du brauchst. Samlet består ytringen af opfordringen Nimm dir, substantivleddet die Zeit og relativsætningen die du brauchst: “Tag den tid, du har brug for.” Den opfordrer modtageren til at tage den tid, vedkommende har behov for.

8. Benutze sie draußen nicht, wenn der Boden nass ist.

   Undgå at bruge den udenfor, hvis jorden er våd.

   Benutze

   brug

   sie

   den/det

   draußen

   udenfor

   nicht

   ikke

   wenn … ist

   hvis ... er

   Boden

   jord

   nass

   våd

   Uddybende forklaring

   Benutze betyder her “brug” som en opfordring eller ordre til én person. Det er imperativ i du-form af grundformen benutzen (“at bruge”). En høflig form til én person er for eksempel Benutzen Sie .... sie er her det tyske personlige pronomen i akkusativ. Den faste danske oversættelse viser, at det betyder “den” — altså den genstand, der skal bruges — men selve inputtet identificerer ikke genstandens navn. Formen sie kan i andre sammenhænge også være flertal eller femininum ental; her skal den forstås efter den givne oversættelse som den omtalte genstand. draußen betyder “udenfor” og angiver stedet for brugen. Det modsatte stedsadverbium er drinnen (“indenfor”). Eksempel: Ich bin draußen. – “Jeg er udenfor.” nicht er nægtelsen “ikke”. Sammen med den foregående handling danner det betydningen “brug ikke”. Eksempel: Benutze das nicht. – “Brug ikke det.” wenn ... ist indleder her en betingelse: “hvis ... er”. I den underordnede sætning står det bøjede verbum ist til sidst. ist er tredje person ental af sein (“at være”). Eksempel: Wenn es kalt ist, bleibe ich drinnen. – “Hvis det er koldt, bliver jeg indenfor.” Boden betyder her “jord” eller “undergrund”. Det er et hankønsord; i der Boden står det som subjekt for ist. I andre sammenhænge kan Boden også betegne et gulv eller en overflade, men den faste oversættelse støtter betydningen “jorden” her. nass betyder “våd”. Det står efter ist som beskrivelsen af der Boden, og i denne funktion får adjektivet ingen særlig endelse: Der Boden ist nass. – “Jorden er våd.” Samlet består udsagnet af Benutze sie draußen nicht (“brug den ikke udenfor”) og betingelsen wenn der Boden nass ist (“hvis jorden er våd”). En naturlig dansk gengivelse er: “Undgå at bruge den udenfor, hvis jorden er våd.”

9. Ich benutze sie drinnen und bringe sie zurück, wenn ich fertig bin.

   Jeg bruger den indendørs og bringer den tilbage, når jeg er færdig.

   benutze

   bruger

   sie

   den

   drinnen

   indendørs

   bringe … zurück

   bringer tilbage

   fertig

   færdig

   Uddybende forklaring

   benutze betyder her “bruger” og er første person ental af benutzen i nutid: ich benutze = “jeg bruger”. Det er et regelmæssigt verbum; samme form kan bruges, når handlingen foregår nu eller beskrives som en vane. Eksempel: Ich benutze das jeden Tag. — “Jeg bruger det hver dag.” sie betyder her “den” ifølge den faste oversættelse. Formen er et personligt pronomen i akkusativ; i denne brug viser den, hvad der bliver brugt. sie kan også have andre grammatiske funktioner i tysk, men her skal den forstås som det allerede omtalte objekt, ikke som en ny deltager. drinnen betyder “indendørs” eller “indenfor”. Det er et stedsadverbium og beskriver, hvor brugen foregår. Det står direkte efter objektet og tilføjer sted til Ich benutze sie. bringe ... zurück betyder “bringer ... tilbage”. Det finitte verbum er bringe, første person ental af zurückbringen i nutid. Verbet har et adskilleligt præfiks: i en hovedsætning står bringe på verbets plads, mens zurück står senere i sætningen. Mønstret er derfor ich bringe etwas zurück = “jeg bringer noget tilbage”. Eksempel: Ich bringe das Buch zurück. — “Jeg bringer bogen tilbage.” fertig betyder her “færdig” i udtrykket fertig sein, altså “være færdig”. I wenn ich fertig bin står bin til sidst i ledsætningen, og fertig fungerer som beskrivende prædikativ efter sein; fertig bøjes ikke efter personen. wenn-ledsætningen angiver tidspunktet eller betingelsen for, hvornår tilbagebringningen sker. Samlet består ytringen af Ich benutze sie drinnen — “Jeg bruger den indendørs” — og bringe sie zurück — “bringer den tilbage”. Den sidste del forbindes med wenn ich fertig bin: taleren siger, at den bliver bragt tilbage, når taleren er færdig. Hele betydningen er derfor: “Jeg bruger den indendørs og bringer den tilbage, når jeg er færdig.”

10. Wenn ich nicht zu Hause bin, stell sie neben meine Tür.

    Hvis jeg ikke er hjemme, så stil den ved siden af min dør.

    Wenn ich nicht zu Hause bin

    hvis jeg ikke er hjemme

    stell

    stil

    sie

    den

    neben

    ved siden af

    meine

    min

    Tür

    dør

    Uddybende forklaring

    Wenn ich nicht zu Hause bin betyder her «hvis jeg ikke er hjemme». wenn indleder en betingelsesledsætning, og det bøjede verbum bin står til sidst i ledsætningen. bin er 1. person ental nutid af sein («at være»); ich bin betyder «jeg er». nicht gør udsagnet nægtende, og zu Hause er den faste vending «hjemme». Eksempel: Wenn ich zu Hause bin, lerne ich. — «Hvis jeg er hjemme, studerer jeg.» stell er bydeformen til én person, du, af stellen («at stille/placere»). Den korte form bruges i en uformel imperativ: Stell das Buch hierhin! — «Stil bogen her!» I denne sætning er det den talendes instruktion, der udtrykkes; subjektet du står ikke skrevet, fordi det normalt er underforstået i denne imperativform. sie betyder her «den» ifølge den faste oversættelse. Formen er et personligt pronomen i 3. person ental, femininum, akkusativ; konteksten og oversættelsen identificerer det som den genstand, der skal stilles. sie kan have andre grammatiske funktioner i andre sammenhænge, så formen alene angiver ikke altid en bestemt genstand. Bemærk også forskellen mellem lille sie («den/hende» eller «de», afhængigt af brugen) og stort Sie, som er høfligt «De». neben betyder «ved siden af». Ved en placering eller bevægelse hen til et sted styrer denne præposition her akkusativ: man stiller noget neben noget. Ved en allerede fast placering bruges normalt dativ i stedet. Eksempel: Das Buch liegt neben der Tür. — «Bogen ligger ved siden af døren.» meine Tür betyder «min dør». Tür er et feminint substantiv; ental er die Tür, og flertal er die Türen. meine er possessivdeterminativet fra mein («min») i femininum ental akkusativ, som har samme form som femininum ental nominativ. Det er altså meine, der bærer den relevante bøjningsform, ikke substantivet Tür. Eksempel: Ich sehe meine Tür. — «Jeg ser min dør.» Sammen danner stell sie neben meine Tür en imperativ: «stil den ved siden af min dør». Objektet sie står foran placeringsleddet, og neben meine Tür angiver målet for placeringen; derfor står Tür efter præpositionen i akkusativ. Hele sætningen betyder: «Hvis jeg ikke er hjemme, så stil den ved siden af min dør.»

11. Okay, ich stelle sie neben deine Tür, wenn du nicht da bist.

    Okay, jeg stiller den ved siden af din dør, hvis du ikke er hjemme.

    stelle

    stiller / placerer

    sie

    den

    neben

    ved siden af

    deine

    din

    Tür

    dør

    wenn

    hvis

    du

    du

    nicht da bist

    ikke er hjemme

    Uddybende forklaring

    stelle står i ich stelle: første person ental i nutid af stellen, “at stille/placere”. Formen bruges her, fordi taleren beskriver sin egen handling. Sammenlign ich stelle med du stellst; verbets stamme er stell-, og endelsen viser personen. stelle danner sammen med ich hovedsætningens udsagn. stellen beskriver, at noget placeres et sted, mens stehen beskriver, at noget allerede står et sted. Eksempel: Ich stelle das Glas auf den Tisch. — “Jeg stiller glasset på bordet.” sie betyder her “den” og er det direkte objekt for stelle: det er den ting, taleren vil placere. Den konkrete genstand er ikke navngivet i denne sætning. sie kan i andre sammenhænge have andre grammatiske funktioner, men her er den et objektpronomen. neben betyder “ved siden af”. Ved en placering, hvor noget føres hen til et sted, står målet efter neben i akkusativ; derfor hedder det her neben deine Tür. Ved en fast placering uden retning bruges derimod dativ: Die Tasche steht neben der Tür. — “Tasken står ved siden af døren.” deine er possessivleddet “din” foran Tür. Det bøjes her som akkusativ ental femininum, fordi Tür er femininum og står som mål efter den retningsbestemte placering: deine Tür. I dativ ville samme led være deiner: neben deiner Tür — “ved siden af din dør” som fast sted. Tür betyder “dør” og har grundformen die Tür; flertallet er die Türen. I dette udsagn er det én bestemt dør, som tilhører den person, der tiltales. wenn indleder betingelsesleddet “hvis”. Her udtrykker det betingelsen for placeringen: placeringen sker, hvis den anden person ikke er hjemme. du er pronomenet “du” og er subjekt i ledsætningen. Det viser, hvem bist bøjes efter. Sammenlign du bist med ich bin og sie ist. nicht da bist betyder her “ikke er hjemme”. bist er anden person ental af sein i nutid: sein → du bist. nicht nægter det forhold, at den tiltalte er hjemme, mens da indgår i udtrykket for at være til stede dér. Eksempel: Bist du da? — “Er du der?” Hele sætningen kan samles sådan: Okay markerer accept eller overgang; ich stelle sie siger, at taleren placerer den; neben deine Tür angiver målet; og wenn du nicht da bist angiver betingelsen. Den samlede betydning er: “Okay, jeg stiller den ved siden af din dør, hvis du ikke er hjemme.”

12. Achte auf die Sicherheit, auch wenn es länger dauert.

    Fokusér på sikkerheden, også selv om det tager længere tid.

    Achte

    vær opmærksom på

    Sicherheit

    sikkerhed

    auch wenn

    også selv om

    länger

    længere

    dauert

    varer; tager tid

    Uddybende forklaring

    Achte er imperativ i 2. person ental af achten og bruges her i den faste forbindelse auf etwas achten: at være opmærksom på noget eller passe på noget. Imperativformen henvender sig til én person. Eksempel: Achte auf den Verkehr. – Vær opmærksom på trafikken. Sicherheit betyder her sikkerhed. Grundformen er die Sicherheit; efter forbindelsen auf etwas achten står objektet i akkusativ, men navneordet Sicherheit ændrer sig ikke synligt. Navneordet er femininum, og den bestemte artikel er her die; denne artikelform er ens i nominativ og akkusativ for femininum. Eksempel: Sicherheit ist wichtig. – Sikkerhed er vigtig. auch wenn indleder en ledsætning med betydningen »også selv om«. Det udtrykker her en indrømmelse: opfordringen gælder, selv hvis den nævnte omstændighed indtræffer. I sådan en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Her kommer dauert derfor efter länger. länger er komparativ af adjektivet lang: lang – länger – am längsten. Her fungerer komparativen som adverbium og betyder, at varigheden er større end en relevant sammenligning eller forventning. Eksempel: Der Weg ist länger. – Vejen er længere. dauert er 3. person ental i nutid af dauern, »at vare« eller »tage tid«. Subjektet es gør udsagnet upersonligt: es dauert betyder »det tager tid« eller »det varer«. Eksempel: Es dauert zehn Minuten. – Det tager ti minutter. Samlet er Achte auf die Sicherheit en opfordring til at fokusere på eller passe på sikkerheden. auch wenn es länger dauert tilføjer indrømmelsen »også selv om det tager længere tid«. Hele sætningen betyder derfor: »Fokusér på sikkerheden, også selv om det tager længere tid.«