At tage ansvar for en beskadiget sav | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich muss ehrlich sein, was die Säge angeht, die ich ausgeliehen habe.

   Jeg er nødt til at være ærlig om den sav, jeg lånte.

   Ich muss

   jeg er nødt til

   sein

   være

   ehrlich

   ærlig

   was … angeht

   hvad angår

   Säge

   sav

   ausgeliehen

   lånte

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her, at taleren er nødt til at gøre noget. müssen er modalverbet “være nødt til”; med ich får det formen muss, mens hovedverbet står i infinitiv: Ich muss gehen = “Jeg er nødt til at gå”. sein er infinitiven af sein (“at være”). Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Sie muss ehrlich sein = “Hun er nødt til at være ærlig”. ehrlich beskriver, hvordan taleren vil være: ærlig eller oprigtig. Det er et ubøjet adjektiv i denne placering efter sein; fx Er ist ehrlich = “Han er ærlig”. was ... angeht er en fast konstruktion med betydningen “hvad ... angår” eller “med hensyn til ...”. was er her ikke et spørgsmål, men indleder denne emneangivelse, og angeht er den bøjede form af angehen i betydningen “vedrøre”. Konstruktionen kan genbruges sådan: Was den Termin angeht, bin ich flexibel = “Hvad aftalen angår, er jeg fleksibel”. Säge betyder “sav”. Formen die Säge viser, at substantivet er feminint på tysk; die er her bestemt artikel i ental. Eksempel: Die Säge ist scharf = “Saven er skarp”. ausgeliehen er perfektum participium af ausleihen (“låne”). I den relative sætning die ich ausgeliehen habe betyder det her “som jeg lånte”. Tysk bruger haben sammen med participiet for at danne fortid: Ich habe das Buch ausgeliehen = “Jeg lånte bogen”. ausleihen kan afhængigt af sammenhængen også beskrive at låne noget ud, men den faste oversættelse angiver her, at taleren selv lånte saven. die i den relative sætning henviser til saven; ich er den, der lånte den. Samlet bygges sætningen sådan: Ich muss ehrlich sein = “Jeg er nødt til at være ærlig”, was die Säge angeht = “hvad saven angår”, og die ich ausgeliehen habe = “som jeg lånte”. Hele betydningen er derfor: “Jeg er nødt til at være ærlig om den sav, jeg lånte.”

2. Kannst du erklären, was passiert ist?

   Kan du forklare, hvad der skete?

   Kannst du

   kan du

   erklären

   forklare

   was

   hvad

   passiert ist

   er skete

   Uddybende forklaring

   Kannst du består af kannst, nutidsformen af können for 2. person ental, og pronomenet du. Sammen danner de et spørgsmål om, hvorvidt én person har mulighed eller evne til noget. du er den uformelle entalsform; en formel henvendelse bruger en anden konstruktion. Eksempel: Kannst du warten? – Kan du vente? erklären er infinitiven af erklären og betyder at forklare eller gøre noget forståeligt. Efter kannst står den i infinitiv: Kannst du erklären ...? Eksempel: Sie erklärt die Regel. – Hun forklarer reglen. was er et spørgende pronomen med betydningen “hvad”. Her indleder det et indlejret spørgsmål om den ting eller hændelse, der skal forklares. Det er ikke selv et navn på en bestemt person eller genstand. Eksempel: Ich weiß nicht, was er will. – Jeg ved ikke, hvad han vil. passiert ist udtrykker “er skete”. Grundverbet er passieren (“ske”). passiert er perfektum participium, og ist er nutidsformen af hjælpeverbet sein; ved denne konstruktion står hjælpeverbet til sidst i det indlejrede spørgsmål. Sammenlign Was passiert? – Hvad sker der? – med Was ist passiert? – Hvad skete der? I den faste sætning er passiert ist den sidste del af det indlejrede spørgsmål, ikke en omskrivning af den observerede tekst. Hele strukturen er Kannst du erklären, was ... ist?: et hovedspørgsmål om at forklare efterfulgt af et indlejret spørgsmål. På tysk står det finitte verballed i det indlejrede spørgsmål til sidst, så was passiert ist svarer samlet til “hvad der skete”. Hele ytringen betyder derfor: “Kan du forklare, hvad der skete?” Konstruktionen kan genbruges med andre indlejrede spørgsmål, for eksempel Kannst du erklären, warum er gegangen ist? – Kan du forklare, hvorfor han gik?

3. Das Sägeblatt wurde beschädigt, während ich dickes Holz gesägt habe.

   Savklingen blev beskadiget, mens jeg skar i tykt træ.

   Sägeblatt

   savklinge

   wurde

   blev

   beschädigt

   beskadiget

   während

   mens

   dickes

   tykt

   Holz

   træ

   gesägt

   savet

   Uddybende forklaring

   Sägeblatt betyder her “savklinge”. Det er et sammensat substantiv: Säge (“sav”) + Blatt (“blad”). Som tysk substantiv skrives det med stort begyndelsesbogstav. Flertal er Sägeblätter. wurde er præteritum af werden i 3. person ental. Her fungerer det som hjælpeverbum i passiv: wurde beschädigt = “blev beskadiget”. Passiv gør Das Sägeblatt til det, der modtager handlingen, mens den handlende ikke nævnes. I nutid hedder det Das Sägeblatt wird beschädigt = “Savklingen bliver beskadiget”. beschädigt betyder her “beskadiget” og er perfektum participium af beschädigen (“beskadige”). Sammen med wurde indgår det i den tyske werden-passiv, som fremstiller beskadigelsen som en handling eller proces. Det er ikke i sig selv det samme som resultatstilstanden i ist beschädigt (“er beskadiget”). während betyder “mens” og indleder her en underordnet tidsledsætning. I den ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst, så habe kommer efter gesägt: ich ... gesägt habe. Eksempel: Während ich lese, kocht das Wasser. — “Mens jeg læser, koger vandet.” dickes betyder “tykt” i dickes Holz. Grundformen er adjektivet dick (“tyk”). Endelsen -es viser her neutrum efter ingen artikel, fordi Holz er et intetkønssubstantiv. Komparativ er dicker; for eksempel betyder dickeres Holz “tykkere træ”. Holz betyder her “træ” som materiale. Det er et intetkønssubstantiv: das Holz. I sætningen er det genstand for handlingen gesägt habe; den danske oversættelse gengiver dette som “skar i tykt træ”. gesägt er perfektum participium af sägen (“save”). Med haben danner det perfektum: ich habe gesägt = “jeg har savet”. I denne underordnede sætning står participiet før det bøjede hjælpeverbum: ich ... gesägt habe. Den danske oversættelse bruger “skar”, men den tyske grundbetydning er at save. Hele strukturen er Das Sägeblatt wurde beschädigt, während ich dickes Holz gesägt habe. Først står passivsætningen “Savklingen blev beskadiget”. Derefter tilføjer während en ledsætning om den samtidige handling: “mens jeg skar i tykt træ”. Sætningen beskriver altså, at savklingen blev beskadiget, mens taleren savede i tykt træ, uden at angive, hvem der beskadigede klingen.

4. War das Holz zu dick für diese Säge?

   Var træet for tykt til den sav?

   War

   var

   Holz

   træ

   zu dick

   for tykt

   für

   til

   diese

   denne

   Säge

   sav

   Uddybende forklaring

   War er datidsformen (Präteritum) af sein for 1. og 3. person ental: sein – war – gewesen. Her står den først, fordi tysk ja/nej-spørgsmål normalt har det finitte verbum på første plads. Eksempel: War das Messer scharf? – Var kniven skarp? Holz betyder træ og er et intetkønsord: das Holz. Det bruges ofte som et stof- eller massenomen, så entalsformen kan tale om træ generelt eller en bestemt mængde træ. I den faste sætning viser das (ikke medtaget som egen frase) den bestemte form das Holz. zu dick beskriver, at noget overskrider en passende eller nødvendig tykkelse: zu + adjektivet dick betyder “for tyk(t)”. dick er grundformen; sammenligningen er dicker (tykkere), mens zu dick ikke er en sammenligning, men en vurdering af, at tykkelsen er overdreven i situationen. Eksempel: Das Brett ist zu dick. – Brættet er for tykt. für betyder “til” i betydningen egnet til eller beregnet til noget. Denne præposition styrer akkusativ på det følgende navneord eller den følgende nominalgruppe. Det kan ses i für diese Säge: diese og Säge står derfor i akkusativ ental. diese er den feminine form af den påpegende artikel/pronominale bestemmelse i akkusativ ental her. Den passer grammatisk til die Säge, fordi Säge er femininum; formen ville være anderledes med et andet køn eller tal. Den konkrete oversættelse “denne” identificerer sagen som en bestemt sav i den faste sætning, men formen alene angiver ikke, hvem der ejer den. Säge betyder sav og er et feminint navneord: die Säge. Flertallet er die Sägen. Eksempel: Ich brauche eine Säge. – Jeg har brug for en sav. Samlet er strukturen War + subjektet das Holz + vurderingen zu dick + für + den relevante genstand diese Säge. Den betyder derfor: “Var træet for tykt til denne sav?” Spørgsmålet undersøger, om træets tykkelse var større, end saven kunne håndtere passende, uden at sætningen i sig selv angiver et resultat.

5. Wahrscheinlich, und ich hätte fragen sollen, bevor ich es versucht habe.

   Sandsynligvis, og jeg burde have spurgt, før jeg prøvede.

   Wahrscheinlich

   sandsynligvis

   ich hätte

   jeg ville have

   fragen

   spørge

   sollen

   burde

   bevor

   før

   versucht

   prøvet

   Uddybende forklaring

   Wahrscheinlich betyder her “sandsynligvis”. Det er et adverbium, så det beskriver hele udsagnet snarere end et bestemt substantiv. Det kan stå først for at markere, at taleren kun vurderer noget som sandsynligt. ich hätte indeholder pronomenet ich “jeg” og hätte, konjunktiv II af haben “have”. Her er hätte ikke alene nok til at give hele betydningen “ville have”; sammen med modalverbet sollen og infinitiven fragen indgår det i en fortidskonstruktion om noget, der burde være sket, men ikke skete. fragen er infinitiv af fragen “spørge”. I denne sætning betyder det at spørge nogen eller om noget. Et genbrugeligt eksempel er: Ich frage morgen nach. — “Jeg spørger i morgen.” sollen betyder her “burde”. I kombinationen ich hätte fragen sollen udtrykker det en efterfølgende vurdering eller pligt: “jeg burde have spurgt”. Ved modalverber i denne type perfektum står hjælpeverbet hätte bøjet, mens de to infinitiver står samlet til sidst: hätte + fragen + sollen. Det er derfor ikke sollen, der bøjes efter ich i den viste konstruktion. bevor betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Her kommer derfor habe til sidst i bevor ich es versucht habe. versucht er perfektum participium af verbet versuchen “prøve, forsøge”. Sammen med habe danner det perfektum: ich habe versucht — “jeg har prøvet”. I den underordnede sætning er rækkefølgen ich es versucht habe. es er et neutralt akkusativpronomen, “det”; den konkrete reference er ikke entydigt angivet i selve ytringen, så her er det bedst at lære formen som den ting eller handling, der blev prøvet. Hele strukturen er Wahrscheinlich, und ich hätte fragen sollen, bevor ich es versucht habe. Først kommer vurderingen “sandsynligvis”. Derefter forbindes den med en selvvurdering: taleren burde have spurgt tidligere, og tidsledsætningen angiver, at det skulle være sket før forsøget. Den samlede betydning er: “Sandsynligvis, og jeg burde have spurgt, før jeg prøvede.”

6. Ich weiß es zu schätzen, dass du offen damit umgehst, statt es zu verheimlichen.

   Jeg sætter pris på, at du siger det ligeud i stedet for at skjule det.

   Ich weiß es zu schätzen

   Jeg sætter pris på det

   offen

   åbent; ligeud

   damit umgehst

   håndterer det; omgås det

   statt es zu verheimlichen

   i stedet for at skjule det

   Uddybende forklaring

   Ich weiß es zu schätzen er en fast vending, der betyder “jeg sætter pris på det”. Her er weiß nutidsformen af wissen (“at vide”) i 1. person ental: ich weiß; i denne vending handler helheden dog om at værdsætte noget, ikke om blot at vide noget. Eksempel: Ich weiß deine Hilfe zu schätzen. — “Jeg sætter pris på din hjælp.” offen beskriver her måden, noget bliver sagt eller håndteret på: åbent og ligeud. Ordet kan stå som et ubøjet beskrivende ord, når det bruges adverbielt. Eksempel: Sie spricht offen darüber. — “Hun taler åbent om det.” damit umgehst kommer fra mit etwas umgehen, “at håndtere noget” eller “at omgås noget”. Formen umgehst er nutid, 2. person ental, af umgehen: du gehst ... um i en hovedsætning, men du ... umgehst i denne ledsætning. damit betyder her “med det” og henviser til det, der omtales; den præcise genstand identificeres ikke yderligere i selve sætningen. Eksempel: Wie gehst du mit Kritik um? — “Hvordan håndterer du kritik?” statt es zu verheimlichen er en konstruktion med “i stedet for at ...”. verheimlichen betyder “at skjule” eller “holde noget hemmeligt”, og es er objektet for dette verbum. Efter statt står her zu + infinitiv: statt es zu verheimlichen. Eksempel: Sie erklärt den Fehler, statt ihn zu verheimlichen. — “Hun forklarer fejlen i stedet for at skjule den.” I hele sætningen er dass du offen damit umgehst det, som taleren sætter pris på: at du håndterer det åbent og siger det ligeud. statt es zu verheimlichen angiver kontrasten — det sker i stedet for at skjule det. Samlet betyder sætningen: “Jeg sætter pris på, at du siger det ligeud i stedet for at skjule det.”

7. Ich kann eine Reparatur organisieren oder das Sägeblatt ersetzen.

   Jeg kan sørge for en reparation eller udskifte klingen.

   Ich kann

   jeg kan

   eine Reparatur

   en reparation

   organisieren

   organisere

   das Sägeblatt

   klingen

   ersetzen

   udskifte

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” i betydningen, at taleren har mulighed for eller tilbyder at gøre noget. kann er nutidsformen af können for ich; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ich kann ... organisieren. eine Reparatur betyder “en reparation”. Reparatur er et feminint navneord, og eine er her den ubestemte artikel i akkusativ, fordi reparationen er det, der organiseres. Artiklen udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. organisieren betyder “organisere” eller i denne sammenhæng “arrangere/sørge for”. Det er infinitiven efter kann. Eksempel: Ich kann einen Termin organisieren. — “Jeg kan arrangere en aftale.” das Sägeblatt betyder “klingen”, mere bogstaveligt “savklingen”. Sägeblatt er et intetkønsord; das har samme form i nominativ og akkusativ. Her er det det, der skal udskiftes. Eksempel: Das Sägeblatt ist stumpf. — “Klingen er sløv.” ersetzen betyder “udskifte” eller “erstatte”. Det er infinitiven efter kann og står efter oder, fordi den samme modalforbindelse gælder for begge muligheder. I denne sætning handler det konkret om at tage den nuværende klinge ud og sætte en anden i stedet. Eksempel: Wir ersetzen das alte Teil. — “Vi udskifter den gamle del.” Hele sætningen er bygget som Ich kann [eine Reparatur organisieren] oder [das Sägeblatt ersetzen]: “Jeg kan sørge for en reparation eller udskifte klingen.” oder forbinder de to mulige handlinger. Det er taleren, der både kan arrangere reparationen og selv stå for udskiftningen; sætningen angiver ikke, hvilken mulighed der faktisk bliver valgt.

8. Es sollte reichen, das Sägeblatt zu ersetzen.

   Det burde være nok at udskifte klingen.

   Es sollte

   det burde

   reichen

   være nok

   Sägeblatt

   savklinge

   ersetzen

   udskifte

   Uddybende forklaring

   Es sollte: Her er es et formelt foreløbigt subjekt; den konkrete handling står bagefter som das Sägeblatt zu ersetzen. es peger derfor ikke nødvendigvis på en bestemt ting. sollte er 3. person ental af sollen i konjunktiv II og udtrykker her en forventning eller vurdering: “burde”. Eksempel: Es sollte genügen. – “Det burde være tilstrækkeligt.” reichen: Verbet reichen betyder her “være nok” eller “være tilstrækkeligt”. Det står som infinitiv i konstruktionen sollte reichen; den bøjede verbform sollte står på andenpladsen i hovedsætningen, mens reichen står senere. Das reicht betyder “Det er nok”, mens Das reicht nicht betyder “Det er ikke nok”. Sägeblatt: Dette substantiv betyder “savklinge”. Det er sammensat af Säge (“sav”) og Blatt (“blad”), men bruges som ét substantiv: das Sägeblatt. Her er das Sägeblatt akkusativ, fordi det er det, der udskiftes. Formen das viser dog ikke alene akkusativ, fordi neutrum har samme artikel i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich kaufe ein Sägeblatt. – “Jeg køber en savklinge.” ersetzen: ersetzen betyder “udskifte” eller “erstatte”. I das Sägeblatt zu ersetzen står zu foran infinitiven og gør hele handlingen til det, der vurderes som tilstrækkeligt. zu ersetzen er altså en infinitivkonstruktion, der hænger sammen med reichen, ikke en infinitiv direkte efter et modalverbum. Eksempel: Es ist einfach, den Filter zu ersetzen. – “Det er nemt at udskifte filteret.” Hele sætningen bygges sådan: Es sollte reichen = “Det burde være nok”, og das Sägeblatt zu ersetzen = “at udskifte savklingen”. Tilsammen betyder Es sollte reichen, das Sägeblatt zu ersetzen.: “Det burde være nok at udskifte klingen.”

9. Ich kümmere mich heute darum.

   Jeg tager mig af det i dag.

   Ich

   jeg

   kümmere … mich

   tager mig af

   heute

   i dag

   darum

   det

   Uddybende forklaring

   Ich er førstepersons entalsform af det personlige pronomen: “jeg”. Den bruges om taleren som den, der udfører handlingen. Til sammenligning er du anden person ental: “du”. kümmere er førstepersons entalsform i nutid af verbet sich kümmern: “at tage sig af” eller “at sørge for”. Verbet bruges med det refleksive pronomen sich og normalt med um: sich um etwas kümmern = “tage sig af noget”. I denne sætning bliver sich til mich, fordi subjektet er Ich: Ich kümmere mich .... Eksempel: Ich kümmere mich um die Reparatur. — “Jeg tager mig af reparationen.” mich er den refleksive form, der passer til første person ental. Her viser den, at taleren selv er knyttet til handlingen; den betyder ikke alene “mig” i en løs betydning. Mønstret er ich ... mich, du ... dich, er/sie ... sich. heute er tidsadverbiet “i dag”. Det placerer handlingen på den dag, hvor der tales eller skrives. Eksempel: Ich arbeite heute. — “Jeg arbejder i dag.” darum betyder her “det” i betydningen “den sag/det forhold”. Det er et pronominaladverbium, som i denne konstruktion svarer til um das: sich um etwas kümmern bliver til sich darum kümmern, når “noget” allerede er kendt. I den givne sammenhæng peger det på sagen med at få savklingen udskiftet. Her skal darum ikke forstås som det kausale adverbium “derfor”; betydningen bestemmes af forbindelsen med sich kümmern um. Sammenlagt danner Ich kümmere mich darum mønstret sich um etwas kümmern: subjektet Ich tager ansvar for en kendt sag, og darum står i stedet for den allerede omtalte sag. heute tilføjer tidspunktet. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg tager mig af det i dag.”

10. Sag mir, wenn das Sägeblatt ersetzt ist, bevor du die Säge zurückbringst.

    Fortæl mig, når klingen er udskiftet, før du afleverer saven tilbage.

    Sag mir

    fortæl mig

    wenn

    når

    das Sägeblatt

    savklingen

    ersetzt

    udskiftet

    bevor

    før

    die Säge

    saven

    zurückbringst

    afleverer tilbage

    Uddybende forklaring

    Sag mir er en direkte opfordring: sagen betyder “at sige/fortælle”, og imperativformen Sag bruges her til én person i uformel tiltale. mir er dativformen af førstepersonspronomenet og betyder “til mig”. Et genbrugeligt mønster er Sag mir, ... = “Fortæl mig ...”. wenn indleder her en tidsledsætning med betydningen “når”. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst: wenn ... ist. Det adskiller sig fra bevor, som betyder “før” og udtrykker, at én handling skal ske tidligere end en anden. das Sägeblatt betyder “savklingen”. Sägeblatt er et sammensat navneord, og hele ordet er intetkøn, hvilket ses på artiklen das. I faste forbindelser skal artiklen derfor passe til hele navneordet, ikke kun til den første del. ersetzt er perfektum participium af ersetzen, “at udskifte/erstatte”. Sammen med ist i ersetzt ist beskriver det savklingens tilstand: den er blevet udskiftet. Et nyttigt mønster er etwas ist ersetzt for resultatet af en udskiftning; det er ikke det samme som aktivt jemand ersetzt etwas, hvor nogen udfører handlingen. bevor betyder “før” og indleder endnu en ledsætning. Også her står det bøjede verbum til sidst. Tidsforholdet i denne sætning er, at afleveringen ikke skal ske før den angivne udskiftning er færdig. die Säge betyder “saven”. Her står navneordet som bestemt direkte objekt for zurückbringen, så det har akkusativformen die. For feminine navneord ser den bestemte artikel ens ud i nominativ og akkusativ: die Säge. zurückbringst kommer af zurückbringen, “at bringe tilbage” eller i denne sammenhæng “at aflevere tilbage”. Formen er nutid, anden person ental: du bringst ... zurück i en hovedsætning. zurückbringen er et deleligt verbum: i en hovedsætning står præfikset adskilt, men i en ledsætning står hele den finitte form samlet til sidst: bevor du etwas zurückbringst. Det er altså verbets delelighed og ledsætningens ordstilling sammen, der forklarer formen, ikke ledsætningsstatus alene. Samlet betyder Sag mir, wenn das Sägeblatt ersetzt ist, bevor du die Säge zurückbringst: “Fortæl mig, når savklingen er udskiftet, før du afleverer saven tilbage.” Sag mir angiver anmodningen, wenn-ledsætningen angiver tidspunktet for beskeden, og bevor-ledsætningen placerer tilbageleveringen efter den relevante forudgående udskiftning.