En revnet telefonskærm | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe mein Handy fallen lassen, und der Bildschirm ist gesprungen, aber er funktioniert noch.

   Jeg tabte min telefon, og skærmen er revnet, men den virker stadig.

   Ich habe

   jeg har

   Handy

   mobiltelefon

   fallen lassen

   lade falde; tabe

   Bildschirm

   skærm

   gesprungen

   revnet

   aber

   men

   er

   den; han

   funktioniert

   virker; fungerer

   noch

   stadig

   Uddybende forklaring

   Ich habe indleder perfektum i 1. person ental: habe er en form af haben, og Ich er subjektet. I denne sætning kommer den fulde verbalkonstruktion senere, så betydningen af handlingen bliver samlet med fallen lassen. Handy betyder her mobiltelefon. Det tyske substantiv er das Handy, altså intetkøn; derfor står det med mein i den faste formulering mein Handy. Eksempel: Mein Handy ist neu. — Min mobiltelefon er ny. fallen lassen er en genanvendelig konstruktion med betydningen at lade noget falde eller tabe noget. fallen betyder at falde, mens lassen her betyder at lade. I perfektum bruges konstruktionen hat ... fallen lassen, ikke hat ... fallen gelassen; i infinitivgruppen står fallen før lassen, og lassen står selv som infinitiv til sidst. Eksempel: Ich habe das Glas fallen lassen. — Jeg tabte glasset. Bildschirm betyder skærm. Det er der Bildschirm, maskulinum. I den faste sætning er det skærmen, der beskrives som beskadiget, ikke nødvendigvis hele telefonen. Eksempel: Der Bildschirm ist groß. — Skærmen er stor. gesprungen er perfektum participium af springen. Om en skærm betyder det her, at den er revnet; det er ikke den bogstavelige betydning “sprunget” i denne sammenhæng. Konstruktionen ist gesprungen bruger sein som hjælpeverbum, fordi springen her beskriver en ændring eller et resultat. Eksempel: Die Scheibe ist gesprungen. — Ruden er revnet. aber forbinder to udsagn med kontrast og svarer til “men”. Det ændrer ikke i sig selv verbets tid eller person. er er et maskulint pronomen i ental som subjekt. Her henviser det til der Bildschirm, hvilket stemmer med den faste betydning “den” og med den maskuline form. Et pronomen for das Handy ville derimod være es, fordi Handy er intetkøn. funktioniert er 3. person ental nutid af funktionieren, “at fungere”. Formen passer til der Bildschirm/er: er funktioniert. Eksempel: Der Computer funktioniert. — Computeren fungerer. noch betyder her “stadig” og viser, at funktionen fortsætter trods revnen. Det er ikke det samme som wieder, der betyder “igen”: Er funktioniert noch betyder “Den virker stadig”, mens Er funktioniert wieder betyder “Den virker igen”. Samlet betyder Ich habe mein Handy fallen lassen, at taleren tabte sin mobiltelefon. und der Bildschirm ist gesprungen tilføjer resultatet, at skærmen er revnet. aber er funktioniert noch sætter dette i kontrast til, at skærmen stadig virker: “Jeg tabte min telefon, og skærmen er revnet, men den virker stadig.”

2. Sichere deine Daten, bevor der Schaden schlimmer wird.

   Lav en sikkerhedskopi af dine data, før skaden bliver værre.

   Sichere

   sikr

   deine

   dine

   Daten

   data

   bevor

   før

   der

   den

   Schaden

   skade

   schlimmer

   værre

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Sichere er imperativ i 2. person ental af sichern – her “at sikkerhedskopiere/sikre”. Formen henvender sig til én person. Et genanvendeligt mønster er Sichere ...!: “Sikkerhedskopiér ...!” deine er ejestedordet “din/dine” og passer her til den person, der tiltales: “dine”. Det ændrer form efter det, der ejes; foran flertalsordet Daten er formen deine. Ejeren er ikke nødvendigvis grammatisk markeret med samme form som det ejede. Daten betyder “data” her. Det er flertal af das Datum i betydningen “dato”, men Daten bruges som selvstændigt ord for data/oplysninger. I deine Daten er det genstandsleddet for Sichere. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. Det indleder her tidspunktet, før noget andet sker: ..., bevor .... der er den bestemte artikel “den” i denne sammenhæng. Den står foran Schaden, som er hankøn ental i nominativ: der Schaden. Schaden betyder “skade”. I den faste ytring er der Schaden den skade, hvis tilstand ændrer sig. Eksempel: Der Schaden ist groß. – “Skaden er stor.” schlimmer er komparativ af adjektivet schlimm (“slem”): schlimm → schlimmer (“værre”). Her beskriver komparativen, at skaden bliver mere alvorlig end før; den sammenligner altså med skadegraden på et tidligere tidspunkt. wird er 3. person ental i nutid af werden. Sammen med et adjektiv betyder werden “blive”, ikke nødvendigvis fremtid. Her er mønstret etwas wird + adjektiv: “noget bliver ...”. Eksempel: Das Wetter wird besser. – “Vejret bliver bedre.” Hele strukturen er først imperativen Sichere deine Daten (“Sikkerhedskopiér dine data”) og derefter tidsledsætningen bevor der Schaden schlimmer wird (“før skaden bliver værre”). Samlet betyder ytringen: “Lav en sikkerhedskopi af dine data, før skaden bliver værre.”

3. Das mache ich jetzt. Das zerbrochene Glas macht mich nervös.

   Det gør jeg nu. Det knuste glas gør mig nervøs.

   Das

   det

   mache

   gør

   ich

   jeg

   jetzt

   nu

   Das

   det

   zerbrochene

   knuste

   Glas

   glas

   macht

   gør

   mich

   mig

   nervös

   nervøs

   Uddybende forklaring

   Das i Das mache ich jetzt. er et selvstændigt pronomen og betyder her “det”. Det står først som det, handlingen retter sig mod; den præcise reference er ikke angivet i selve sætningen. Det skal derfor ikke forveksles med Das i den næste sætning, hvor ordet står foran et navneord. mache er første person ental nutid af machen (“at gøre”). Formen passer til ich: ich mache, du machst, er/sie/es macht. I en tysk hovedsætning står det finitte udsagnsord normalt på anden plads. Fordi Das står først, kommer mache før subjektet ich: Das mache ich jetzt. ich betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. jetzt betyder “nu” og placerer handlingen i nutiden. Det ændrer ikke verbets bøjning. I Das zerbrochene Glas macht mich nervös. er Das en bestemt artikel foran Glas, ikke et selvstændigt “det”. Glas er intetkøn: das Glas. Artiklen viser også bestemt form. zerbrochene beskriver Glas og betyder her “knuste”. Det er en adjektivisk form af perfektum participiet zerbrochen fra verbet zerbrechen (“at knuse/gå i stykker”). I das zerbrochene Glas får adjektivet endelsen -e efter den bestemte artikel das; Glas er intetkøn ental i nominativ og fungerer som subjekt. Eksempel: das zerbrochene Fenster — “det knuste vindue”. Glas betyder “glas” og er et intetkønsnavneord: das Glas. Her er det det knuste glas, der udøver den virkning, som kommer bagefter. macht er tredje person ental nutid af machen. Her betyder konstruktionen jemanden nervös machen “at gøre nogen nervøs”, ikke blot fysisk at fremstille eller udføre noget. Subjektet er das Glas, så formen er macht: Das Glas macht .... Eksempel: Der Lärm macht mich müde. — “Støjen gør mig træt.” mich er akkusativformen af første persons pronomen og betyder “mig” som den person, der påvirkes. Sammenlign ich som subjekt med mich som objekt: Ich sehe mich. — “Jeg ser mig selv.” nervös betyder “nervøs”. Efter machen står adjektivet her uden endelse, fordi det beskriver resultatet eller tilstanden hos objektet mich: jemanden nervös machen. Det er ikke mich, der bøjes som adjektivet; mich viser kasus, mens nervös beskriver tilstanden. Samlet betyder første sætning “Det gør jeg nu”: Das er det, der gøres, mache viser “jeg gør”, og jetzt angiver tidspunktet. I anden sætning er das zerbrochene Glas subjektet; macht udtrykker, at det forårsager en virkning, mich er den påvirkede person, og nervös er den resulterende tilstand. Hele betydningen er derfor: “Det knuste glas gør mig nervøs.”

4. Bring eine vorübergehende Displayschutzfolie an und drück nicht fest darauf.

   Sæt et midlertidigt skærmbeskyttelsesglas på, og undgå at trykke hårdt på det.

   Bring … an

   sæt på

   vorübergehende

   midlertidig

   Displayschutzfolie

   skærmbeskyttelsesfolie

   drück

   tryk

   nicht fest

   ikke hårdt

   darauf

   på det

   Uddybende forklaring

   Bring ... an er imperativ af det adskillelige verbum anbringen, som betyder at sætte eller påføre noget. I denne form står den bøjede del Bring først, mens præfikset an står sidst: Bring die Folie an. = “Sæt folien på.” Imperativen henvender sig til én person i den uformelle tiltaleform. vorübergehende betyder her “midlertidig”. Grundformen er adjektivet vorübergehend; endelsen -e passer her til eine vorübergehende Displayschutzfolie, hvor adjektivet står foran det feminine substantiv Displayschutzfolie. Adjektivet beskriver, at beskyttelsen kun skal bruges i en begrænset periode. Displayschutzfolie er et sammensat substantiv: Display + Schutz + Folie, altså en folie, der beskytter en skærm. Det er et feminint substantiv: die Displayschutzfolie, og sammensætningen skrives som ét ord på tysk. I andre sammenhænge kan Schutzfolie bruges som en kortere betegnelse, hvis det er klart, hvad folien beskytter. drück er imperativ til én person i uformel tiltale. Grundverbet er drücken = “at trykke”; drück er ikke en datidsform. Eksempel: Drück den Knopf. = “Tryk på knappen.” nicht fest betyder her “ikke hårdt”. nicht nægter måden at trykke på, mens fest angiver kraften eller intensiteten. Sammen angiver de derfor, at trykket ikke skal være hårdt. fest kan have andre betydninger i tysk, men her beskriver det, hvor kraftigt handlingen udføres. darauf betyder her “på det/på den”. Det er et tysk pronominaladverbium, som består af da- og auf, og det kan bruges til at henvise tilbage til noget, der allerede er relevant i situationen. Formen viser ikke i sig selv det henviste ords køn eller tal; den præcise referent bør derfor ikke fastslås ud fra formen alene. Eksempel: Leg das Papier auf den Tisch und leg das Buch darauf. = “Læg papiret på bordet, og læg bogen oven på det.” Hele ytringen samler først instruktionen Bring eine vorübergehende Displayschutzfolie an — “Sæt en midlertidig skærmbeskyttelsesfolie på” — og derefter den negative instruktion drück nicht fest darauf — “tryk ikke hårdt på det/den”. und forbinder de to imperativer, så den samlede betydning er: “Sæt en midlertidig skærmbeskyttelsesfolie på, og undgå at trykke hårdt på den.”

5. Soll ich es weiter benutzen, bis ein Reparaturdienst es überprüft?

   Skal jeg blive ved med at bruge den, indtil et værksted undersøger den?

   Soll ich

   skal jeg …?

   es

   den/det

   weiter benutzen

   blive ved med at bruge

   bis

   indtil

   Reparaturdienst

   reparationsservice

   überprüft

   undersøger; kontrollerer

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en høflig måde at spørge, om taleren skal gøre noget: sollen + ich + infinitiv. sollen udtrykker her et spørgsmål om, hvad taleren bør eller skal gøre, ikke en konstatering af, at taleren gør det. Eksempel: Soll ich warten? — »Skal jeg vente?« es er et tysk stedord i neutrum. Her fungerer det som genstand for benutzen og henviser til den genstand, som samtalen allerede handler om. Formen es angiver ikke i sig selv, hvilken konkret genstand det er; det afgøres af sammenhængen. weiter benutzen betyder at fortsætte med at bruge noget. weiter viser fortsættelsen, mens benutzen er infinitiven »bruge«. Det er benutzen, der er det selvstændige udsagnsord; weiter er ikke en del af dets grundform. Eksempel: Du kannst das Gerät weiter benutzen. — »Du kan fortsætte med at bruge apparatet.« bis indleder en underordnet tidsledsætning med betydningen »indtil«. I en tysk bis-sætning står det finitte udsagnsord normalt sidst, som i bis er ankommt — »indtil han kommer«. Reparaturdienst er et sammensat navneord: Reparatur betyder reparation, og Dienst betyder tjeneste eller service. Det betegner her en reparationsservice. Som navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. I ein Reparaturdienst er ein en ubestemt artikel; den angiver ikke nødvendigvis et bestemt antal, men introducerer en ikke nærmere identificeret service. überprüft er nutidsformen af überprüfen for tredje person ental: ein Reparaturdienst überprüft. Den betyder her »undersøger« eller »kontrollerer«. Verbet überprüfen har præfikset über-, som bliver siddende på verbet i denne form; det er ikke det samme som det mere generelle prüfen i alle anvendelser. Eksempel: Der Techniker überprüft das Kabel. — »Teknikeren kontrollerer kablet.« Hele spørgsmålet bygges sådan op: Soll ich + es weiter benutzen spørger, om taleren skal fortsætte med at bruge genstanden. bis ein Reparaturdienst es überprüft angiver tidsgrænsen: det skal fortsætte indtil det tidspunkt, hvor en reparationsservice undersøger genstanden. Derfor betyder hele ytringen: »Skal jeg blive ved med at bruge den, indtil et værksted undersøger den?«

6. Benutze es nur für einfache Aufgaben, weil du dir an losem Glas in den Finger schneiden kannst.

   Brug den kun til enkle opgaver, fordi løst glas kan skære dig i fingeren.

   Benutze

   brug

   es

   den/det

   nur für

   kun til

   einfache

   enkle

   Aufgaben

   opgaver

   weil

   fordi

   dir

   dig

   losem

   løst

   Glas

   glas

   in den Finger

   i fingeren

   schneiden

   skære

   kannst

   kan

   Uddybende forklaring

   Benutze er imperativ af benutzen for du: “brug!”. Infinitiven er benutzen; imperativen uden subjekt er Benutze. Eksempel: Benutze den Schlüssel. — “Brug nøglen.” es er her et akkusativt personligt pronomen, der fungerer som direkte objekt for benutzen. Den faste oversættelse viser, at det er den genstand, der allerede omtales; tyskformen es er neutrum, mens dansk kan bruge den for den samme genstand. Eksempel: Ich sehe es. — “Jeg ser den/det.” nur für begrænser anvendelsen til et bestemt formål: “kun til”. für styrer akkusativ, men den grammatiske kasus er ikke synlig på für eller på nur i denne konstruktion. einfache er adjektivet einfach i betydningen “enkel”. Det står foran flertalsordet Aufgaben uden artikel, så det får endelsen -e: einfache Aufgaben. Eksempel: Das sind einfache Regeln. — “Det er enkle regler.” Aufgaben er flertal af Aufgabe, “opgave”. Formen bruges om de opgaver, som genstanden må bruges til her. Eksempel: Ich habe zwei Aufgaben. — “Jeg har to opgaver.” weil indleder en ledsætning med årsagen: “fordi”. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i en weil-sætning; her kommer kannst derfor efter schneiden. dir er dativformen af du og angiver den person, hvis finger rammes i konstruktionen sich/dir in den Finger schneiden. Her betyder det “dig”, ikke det direkte objekt for benutzen. Eksempel: Du wäschst dir die Hände. — “Du vasker dine hænder.” losem er adjektivet los (“løs”) i dativ neutrum ental. Endelsen -em hænger sammen med den præpositionelle konstruktion an losem Glas; Glas er neutrum, og an får her dativ i betydningen kontakt eller påvirkning fra glasset. Eksempel: mit losem Sand — “med løst sand.” Glas er et neutrumsubstantiv: das Glas. Her betyder det glasmateriale, ikke nødvendigvis et drikkeglas. I an losem Glas fremstilles det løse glas som det, der kan forårsage skaden. in den Finger er en præpositionsforbindelse, bogstaveligt “i fingeren”. den er akkusativ maskulinum af artiklen der, fordi retningen eller påvirkningen går ind i fingeren i denne faste skadebeskrivelse. Eksempel: Ich habe mich in den Finger geschnitten. — “Jeg har skåret mig i fingeren.” schneiden er infinitiven “skære”. I sich/dir in den Finger schneiden beskriver den, at en person kommer til at skære sig i fingeren; det er ikke her en almindelig instruktion om at skære en anden person. Eksempel: Schneide das Brot. — “Skær brødet.” kannst er anden person ental af modalverbet können, “kan”. Infinitiven können står sammen med schneiden: du kannst ... schneiden betyder, at det er muligt for dig, at det sker. I ledsætningen står den bøjede form sidst: weil du ... schneiden kannst. Samlet siger Benutze es nur für einfache Aufgaben, at den omtalte genstand kun skal bruges til enkle opgaver. weil du dir an losem Glas in den Finger schneiden kannst giver grunden: løst glas kan medføre, at du skærer dig i fingeren. Hele betydningen er derfor: “Brug den kun til enkle opgaver, fordi løst glas kan skære dig i fingeren.”

7. Ich kann es in einer Hülle aufbewahren und vorsichtig tragen.

   Jeg kan have den i et etui og bære den forsigtigt.

   Ich kann

   jeg kan

   es

   den

   Hülle

   etui

   aufbewahren

   opbevare

   vorsichtig

   forsigtigt

   tragen

   bære

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og består af subjektet Ich (“jeg”) og modalverbet kann, som er nutidsformen af können for ich. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i den pågældende del: Ich kann ... aufbewahren = “Jeg kan opbevare ...”. es er et personligt pronomen i akkusativ neutrum og betyder her “den” ifølge den faste oversættelse. Formen er objektet for handlingen; den konkrete genstand identificeres ikke med et tysk navneord i denne sætning. Hülle betyder “etui” eller “beskyttende hylster”. Det er et feminint navneord: die Hülle. I in einer Hülle står einer, fordi in her beskriver, hvor genstanden kan opbevares, altså en fast placering og derfor dativ: in einer Hülle = “i et etui”. Det ubestemte kendeord angiver ikke i sig selv et bestemt antal. aufbewahren betyder “opbevare” eller “have gemt et sted”. Det er infinitiven af det adskillelige verbum aufbewahren; i denne konstruktion bliver det stående samlet efter modalverbet. Eksempel: Ich bewahre das Dokument sicher auf. — “Jeg opbevarer dokumentet sikkert.” vorsichtig betyder “forsigtigt” i denne sætning og beskriver måden at bære noget på. Adjektivet kan også stå ved et navneord, for eksempel ein vorsichtiger Umgang — “forsigtig håndtering”; her bruges det som et adverbial uden særlig endelse. tragen betyder “bære”. Det er infinitiven af tragen og står efter und, fordi den fortsat afhænger af kann: Ich kann ... tragen = “Jeg kan ... bære”. Verbet kan i andre sammenhænge også betyde at have noget på, men her er betydningen fysisk at bære genstanden. Sætningen bygges op som Ich kann + objektet es + placeringen in einer Hülle + infinitiven aufbewahren, og derefter den parallelle handling vorsichtig tragen. Derfor betyder hele sætningen: “Jeg kan have den i et etui og bære den forsigtigt.” Begge infinitiver, aufbewahren og tragen, hører sammen med kann.

8. Das sollte das Risiko senken, während du die Reparatur organisierst.

   Det burde mindske risikoen, mens du aftaler reparationen.

   Das

   det

   sollte

   burde

   Risiko

   risiko

   senken

   mindske

   während

   mens

   du

   du

   Reparatur

   reparation

   organisierst

   organiserer

   Uddybende forklaring

   Das er her et demonstrativt pronomen og betyder det. Formen er neutrum ental og peger på noget, der allerede er fremtrædende i sammenhængen; uden en specifik identifikation bør referenten ikke fastslås nærmere. sollte er en bøjet form af sollen. Her udtrykker den en forventning eller en forsigtig vurdering: noget burde ske. Sammenlign den nyttige kæde sollen – sollte: sollte gør udsagnet mindre kategorisk end et direkte udsagn om, at noget vil ske. Eksempel: Das sollte funktionieren. – Det burde fungere. Risiko betyder risiko. Grundformen er das Risiko, og flertalsformen er die Risiken. I den faste sætning står das Risiko som det, der bliver påvirket af senken. Eksempel: Das Risiko ist klein. – Risikoen er lille. senken er infinitiven af det regelmæssige verbum senken, at sænke eller mindske. Efter modalverbet sollte står det andet verbum i infinitiv: sollte ... senken. Det er altså senken, ikke sollte, der udtrykker selve mindskningen. Eksempel: Die Maßnahme senkt das Risiko. – Tiltaget mindsker risikoen. während betyder mens og indleder her en ledsætning, der angiver, hvad der foregår samtidig. I en tysk ledsætning med während står det finitte verbum normalt til sidst; derfor kommer organisierst efter die Reparatur. du er anden person ental i en uformel tiltale og fungerer som subjekt i ledsætningen. Det er du, der udfører handlingen i organisierst; pronomenet identificerer ikke i sig selv en bestemt person ud over den, der tiltales. Reparatur betyder reparation. Det er et feminint navneord: die Reparatur; flertalsformen er die Reparaturen. I die Reparatur viser artiklen den bestemte form, altså en reparation, der allerede er identificeret i situationen. Eksempel: Die Reparatur dauert lange. – Reparationen tager lang tid. organisierst er anden person ental nutid af organisieren, at organisere eller arrangere: du organisierst. Endelsen -st passer her til subjektet du. I denne sammenhæng handler verbet om at få reparationen arrangeret; det er ikke nødvendigvis det samme som selv at udføre reparationen. Eksempel: Du organisierst den Transport. – Du arrangerer transporten. Samlet består udsagnet af Das sollte (det burde) + das Risiko senken (mindske risikoen) og ledsætningen während du die Reparatur organisierst (mens du aftaler reparationen). Hele den tilsigtede betydning er: Det burde mindske risikoen, mens du aftaler reparationen.

9. Ich werde eine Reparatur vereinbaren, statt zu warten.

   Jeg bestiller en reparation i stedet for at vente.

   Ich werde

   jeg vil

   Reparatur

   reparation

   vereinbaren

   aftale

   warten

   vente

   statt zu warten

   i stedet for at vente

   Uddybende forklaring

   Ich werde: werde er nutidsformen af werden og står her som hjælpeverbum for fremtid: Ich werde ... = “jeg vil .../jeg kommer til at ...”. Det er altså ikke selve handlingen “aftale”; den kommer i infinitiven vereinbaren senere. Sammenlign: Ich werde warten. = “Jeg vil vente.” Reparatur: betyder “reparation”. Formen eine Reparatur er et ubestemt navneordsled: Reparatur er hunkøn på tysk, derfor eine i denne funktion. Reparatur er navneordet for selve reparationen, mens reparieren er verbet “reparere”. Eksempel: Die Reparatur ist teuer. = “Reparationen er dyr.” vereinbaren: betyder her “aftale” eller, i den faste oversættelses betydning, “bestille en reparation”. Grundformen er vereinbaren; efter werde står verbet i infinitiv. Verbet kan bruges om at aftale noget konkret: Wir vereinbaren einen Termin. = “Vi aftaler en tid.” warten: betyder “vente”. Her står det som infinitiv efter zu: zu warten. Nutidsformen i første person ental er ich warte, mens infinitiven er warten. Eksempel: Ich warte auf den Techniker. = “Jeg venter på teknikeren.” statt zu warten: betyder “i stedet for at vente”. statt indleder her en konstruktion med zu-infinitiv. Mønstret kan genbruges som statt zu + infinitiv: Sie ruft an, statt zu schreiben. = “Hun ringer i stedet for at skrive.” Denne del opstiller vente som det alternativ, der ikke vælges. Samlet består sætningen af fremtidsmønstret Ich werde ... vereinbaren og alternativkonstruktionen statt zu warten: “Jeg vil aftale/bestille en reparation i stedet for at vente.” Den første person er den, der både vil aftale reparationen og vælge dette frem for at vente.

10. Kleine Risse können sich ausbreiten, wenn du das Handy weiter benutzt.

    Små revner kan brede sig, hvis du bliver ved med at bruge telefonen.

    Kleine

    små

    Risse

    revner

    können

    kan

    sich ausbreiten

    brede sig

    wenn

    hvis

    Handy

    mobiltelefon

    weiter

    videre; fortsat

    benutzt

    bruger

    Uddybende forklaring

    Kleine kommer fra adjektivet klein og betyder her “små”. Endelsen -e viser, at adjektivet står foran et substantiv i flertal uden artikel: kleine Risse. Sammenlign ental: ein kleiner Riss. Risse er flertal af Riss (“revne”). Flertallet dannes her med endelsen -e: der Riss → die Risse. Eksempel: Der Riss wird größer. — “Revnen bliver større.” können er modalverbet können i 3. person flertal, fordi subjektet er kleine Risse. Det udtrykker mulighed eller evne; her betyder det, at revnerne kan brede sig. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Risse können sich ausbreiten. sich ausbreiten betyder “at brede sig” eller “at sprede sig”. Det er et refleksivt verbum: sich hører sammen med ausbreiten, men formen af det refleksive pronomen følger personen: ich breite mich aus, du breitest dich aus, Risse breiten sich aus. I den faste sætning står infinitiven ausbreiten sidst i hovedsætningen på grund af können. wenn indleder en betingelsessætning og svarer her til “hvis”. I en tysk wenn-sætning står det bøjede verbum til sidst. Derfor kommer benutzt til sidst i ledsætningen: wenn du das Handy weiter benutzt. du er det uformelle pronomen for “du” og er subjektet i ledsætningen. Det er dette pronomen, der bestemmer verbets person i benutzt; det henviser ikke i sig selv til en bestemt person, der er navngivet i den faste sætning. das Handy betyder “telefonen” eller “mobiltelefonen”. Handy er et intetkønssubstantiv: das Handy. Her er det genstandsled til benutzt, og den bestemte artikel das har samme form i nominativ og akkusativ for intetkøn. Eksempel: Ich benutze das Handy. — “Jeg bruger telefonen.” weiter betyder her “fortsat” eller “videre” i kombinationen weiter benutzen: handlingen fortsætter. Det er ikke nødvendigvis en bevægelse “længere frem”. Mønstret weiter + infinitiv kan bruges om fortsat aktivitet, for eksempel Sie arbeitet weiter. — “Hun arbejder videre.” benutzt er 2. person ental i nutid af benutzen (“bruge”), fordi subjektet er du: du benutzt. I denne sætning får det sammen med weiter betydningen “bliver ved med at bruge”. Det er ikke selve formen benutzt, der alene udtrykker fortsættelsen. Samlet består udsagnet af muligheden Kleine Risse können sich ausbreiten — “Små revner kan brede sig” — og betingelsen wenn du das Handy weiter benutzt — “hvis du bliver ved med at bruge telefonen”. Hele betydningen er derfor: “Små revner kan brede sig, hvis du bliver ved med at bruge telefonen.”