Spildt kaffe på en bærbar computer | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe Kaffee in der Nähe meines Laptops verschüttet, und etwas Flüssigkeit ist unter die Tastatur gelaufen.

   Jeg spildte kaffe i nærheden af min bærbare computer, og der kom noget væske ind under tastaturet.

   Ich habe

   jeg har

   Kaffee

   kaffe

   in der Nähe

   i nærheden

   meines Laptops

   min bærbare computers

   verschüttet

   spildt

   etwas

   noget

   Flüssigkeit

   væske

   ist … gelaufen

   er løb

   unter

   under, ind under

   die Tastatur

   tastaturet

   Uddybende forklaring

   Ich habe er hjælpeverbet haben i præsens, 1. person ental: “jeg har”. Sammen med perfektum participiet verschüttet danner det her datid: Ich habe ... verschüttet = “jeg har spildt”. Det er ikke selve verbet “spilde”, men den del af verbalkonstruktionen, der viser personen og perfektum. Kaffee betyder “kaffe”. Det er et maskulint substantiv på tysk: der Kaffee. I denne sætning står det uden artikel, fordi der tales om kaffe som stof og ikke om en bestemt portion. in der Nähe er den faste lokale konstruktion “i nærheden”. Den kan bruges sådan: in der Nähe des Bahnhofs = “i nærheden af stationen”. I den givne sætning præciserer det følgende genitivled, hvad noget er i nærheden af. meines Laptops betyder “min bærbare computers”. der Laptop er et maskulint substantiv; i ental genitiv bliver ledsageordet mein til meines, og substantivet får her endelsen -s: meines Laptops. Formen meines viser både ejerskab og genitiv ental; mein Laptop er nominativ, og meinen Laptop er akkusativ. verschüttet er perfektum participium af verschütten = “at spilde”. Det beskriver her, at kaffen blev spildt. Et eksempel: Sie hat Wasser verschüttet. = “Hun har spildt vand.” etwas betyder “noget” og står her foran substantivet Flüssigkeit: etwas Flüssigkeit = “noget væske”. etwas ændrer ikke form efter køn eller kasus i denne brug. Det angiver en ubestemt mængde, ikke et bestemt antal. Flüssigkeit betyder “væske”. Det er et feminint substantiv: die Flüssigkeit. Som stoford kan det bruges uden artikel, men her står det efter etwas, som gør betydningen til en ubestemt mængde væske. ist ... gelaufen er en anden perfektumkonstruktion. ist er præsens af sein, 3. person ental, og gelaufen er perfektum participium af laufen = “at løbe”. Med væske betyder gelaufen her, at væsken bevægede sig eller løb videre; den danske oversættelse gør dette til “kom ... ind”. Perfektum med sein bruges ofte med verber, der udtrykker bevægelse eller en ændring af sted. Eksempel: Das Wasser ist auf den Boden gelaufen. = “Vandet løb ud på gulvet.” unter betyder “under” og kan også betyde “ind under”, når det står med en bevægelse mod et sted. Tysk bruger her akkusativ efter den såkaldte tovejspræposition: unter die Tastatur. Ved en fast placering bruges derimod dativ, for eksempel unter der Tastatur = “under tastaturet”. die Tastatur betyder “tastaturet”. die Tastatur er femininum; formen die er både nominativ og akkusativ ental for dette ord. I unter die Tastatur er det akkusativ, fordi væsken bevæger sig ind under tastaturet. Med bestemt placering ville man sige unter der Tastatur. Samlet bygges utterancen sådan op: Ich habe Kaffee ... verschüttet siger, at taleren har spildt kaffe. in der Nähe meines Laptops angiver stedet i nærheden af talerens bærbare computer. Derefter siger etwas Flüssigkeit ist unter die Tastatur gelaufen, at noget af væsken bevægede sig ind under tastaturet. Hele betydningen er derfor: “Jeg spildte kaffe i nærheden af min bærbare computer, og der kom noget væske ind under tastaturet.”

2. Zieh sofort den Stecker, und schalte ihn aus, wenn er noch läuft.

   Tag straks stikket ud, og sluk den, hvis den stadig er tændt.

   Zieh

   træk ud; tag ud

   sofort

   straks

   Stecker

   stik; stikprop

   schalte … aus

   sluk

   ihn

   den; ham

   wenn

   hvis; når

   er

   han; den

   noch

   stadig; endnu

   läuft

   kører; er i gang

   Uddybende forklaring

   Zieh er imperativ af ziehen (“at trække”) til én person, du-formen. Her betyder det “træk ud” i forbindelse med et stik. I en anden situation kan samme verbum betyde almindeligt “træk”. Eksempel: Zieh die Tür zu. — “Luk døren ved at trække den i.” sofort betyder “straks” og angiver, at handlingen skal ske med det samme. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på verbet. Stecker betyder “stik” eller “stikprop”. Grundformen er der Stecker; efter ziehen står det her som direkte objekt i akkusativ, men den maskuline entalsform har samme synlige form: den Stecker. Eksempel: Der Stecker ist locker. — “Stikket sidder løst.” schalte ... aus er den adskillelige konstruktion ausschalten, “at slukke”. Schalte er imperativ til én person, og præfikset aus står adskilt sidst i hovedsætningen: Schalte das Gerät aus. — “Sluk apparatet.” Det er ikke det samme som ziehen: man kan slukke noget med en kontakt, mens ziehen her er at trække stikket ud. ihn er et personligt pronomen i maskulin ental, akkusativ; det fungerer som objekt for schalte ... aus. Den faste oversættelse gengiver det som “den”, men de givne oplysninger fastslår ikke entydigt, hvilken maskulin ting pronomenet henviser til. Formen viser altså grammatisk køn og kasus, ikke i sig selv den konkrete genstand. wenn indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Verbet kommer til sidst i denne ledsætning: wenn ... läuft. Wenn kan også bruges tidsligt som “når” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse angiver her betingelsen “hvis”. er er et pronomen i maskulin ental, nominativ og er grundled i ledsætningen. Det har derfor en anden funktion end ihn, som er akkusativobjekt. Hvem er konkret henviser til, er ikke entydigt identificeret af de givne tekster; den relevante læring her er forskellen mellem er som grundled og ihn som objekt. noch betyder her “stadig” og viser, at en tilstand eller aktivitet fortsætter på det relevante tidspunkt. Eksempel: Das Gerät läuft noch. — “Apparatet kører stadig.” läuft er 3. person ental i nutid af laufen, “at løbe” eller, om en maskine, “at køre”. I denne sætning beskriver det, at noget stadig er i gang. Formen er er läuft; sammenlign sie laufen for flertal. Eksempel: Der Computer läuft. — “Computeren kører.” Samlet består udsagnet af to imperativer: Zieh sofort den Stecker (“Træk straks stikket ud”) og schalte ihn aus (“sluk den”). Wenn er noch läuft tilføjer betingelsen “hvis den stadig kører/er i gang”. Hele meningen er derfor: “Træk straks stikket ud, og sluk den, hvis den stadig er tændt.”

3. Soll ich versuchen, ihn mit einem Föhn zu trocknen?

   Skal jeg prøve at tørre den med en hårtørrer?

   Soll ich

   skal jeg …?

   versuchen

   prøve

   ihn

   den

   mit

   med

   Föhn

   hårtørrer

   trocknen

   tørre

   Uddybende forklaring

   Soll ich er et spørgsmålsmønster med modalverbet sollen og subjektet ich: “skal jeg …?”. Her spørger taleren, om han eller hun bør udføre den foreslåede handling. Andre former er for eksempel du sollst (“du skal”) og wir sollen (“vi skal”). versuchen betyder her “prøve” i betydningen at forsøge at gøre noget. Det er infinitiven af versuchen; efter modalverbet står det uden zu. Når versuchen selv efterfølges af en handling, bruges mønstret versuchen, etwas zu tun, altså “prøve at gøre noget”. Eksempel: Ich versuche, die Tür zu öffnen. — “Jeg prøver at åbne døren.” ihn er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er. Den faste oversættelse gengiver det her som “den”. Formen markerer den direkte genstand for trocknen; de givne tekster fastlægger ikke et mere specifikt navneord som pronomenets referent. Til sammenligning er nominativformen er og dativformen ihm. mit er en præposition, der betyder “med”. Den styrer dativ i det følgende navneordsled. Derfor står den maskuline ubestemte artikel som einem i einem Föhn; einem angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Föhn er et maskulint navneord og betyder her “hårtørrer”. Grundformen med bestemt artikel er der Föhn, mens dativleddet efter mit er einem Föhn. I en anden sammenhæng kan Föhn også betegne en varm, tør vind, men den faste oversættelse fastlægger betydningen “hårtørrer” her. trocknen er infinitiven “tørre”. Her betegner den handlingen, som ihn er genstand for. versuchen tager denne handling i konstruktionen versuchen, etwas zu trocknen; derfor står zu foran trocknen. Det er versuchen, der står uden zu efter modalverbet sollen, ikke trocknen. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Soll ich — “skal jeg”, versuchen — “prøve”, ihn ... zu trocknen — “at tørre den”, og mit einem Föhn — “med en hårtørrer”. Hele ytringen betyder derfor: “Skal jeg prøve at tørre den med en hårtørrer?”

4. Hitze kann noch mehr Schaden verursachen. Lass ihn von einem Techniker überprüfen.

   Varme kan forårsage mere skade. Lad en tekniker undersøge den.

   Hitze

   varme

   kann

   kan

   mehr

   mere

   Schaden

   skade

   verursachen

   forårsage

   Lass ihn

   lad den

   Techniker

   tekniker

   überprüfen

   undersøge; kontrollere

   Uddybende forklaring

   Hitze betyder her varme som årsag til noget. Det er substantivet die Hitze, et feminint substantiv; den bestemte artikel er die, og i denne sætning står det som grundled. Eksempel: Die Hitze ist stark. – Varmen er kraftig. kann er 3. person ental af modalverbet können og udtrykker her mulighed eller potentiel virkning: varmen kan forårsage noget. Med et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen: Er kann helfen. – Han kan hjælpe. mehr er sammenligningsformen af viel: viel – mehr – am meisten. I den faste tekst gør noch mehr betydningen stærkere: endnu mere skade end den mængde, der ellers er tale om. noch står ikke i det valgte opslag, men bidrager til denne samlede betydning. Schaden betyder skade. Her bruges det som et ikke-nærmere specificeret stof- eller skadeomfang uden artikel. Substantivet har flertalsformen Schäden, så ental og flertal er ikke den samme form. Eksempel: Das verursacht großen Schaden. – Det forårsager stor skade. verursachen er infinitiven af verbet verursachen, ‘at forårsage’. Efter kann står infinitiven uden zu, og den kommer efter modalverbet. I den første sætning er Hitze den mulige årsag, Schaden det, der påvirkes, og verursachen beskriver forbindelsen mellem dem. Lass ihn begynder en imperativkonstruktion. Lass er 2. person ental af lassen i imperativ og betyder her ‘lad’ eller ‘få nogen/noget til at blive gjort’. ihn er akkusativ ental af det maskuline pronomen er; den faste oversættelse identificerer det som den genstand, der skal undersøges, uden at navngive genstanden. Konstruktionen Lass ihn überprüfen kan derfor bruges om at lade eller få nogen/noget undersøgt. Eksempel: Lass sie warten. – Lad hende vente. Techniker betyder tekniker. Det er et maskulint substantiv: der Techniker; efter præpositionen von står det i dativ, derfor von einem Techniker. einem er den ubestemte artikel i maskulin dativ, og von einem Techniker angiver, hvem der udfører undersøgelsen. überprüfen betyder at undersøge eller kontrollere noget for at se, om det fungerer eller er i orden. Her står det i infinitiv efter lassen. Det er et andet verbum end prüfen, selv om betydningerne ofte ligger tæt; überprüfen fremhæver typisk en systematisk kontrol. Eksempel: Der Techniker überprüft das Gerät. – Teknikeren kontrollerer apparatet. Samlet betyder Hitze kann noch mehr Schaden verursachen, at varmen kan forårsage endnu mere skade. Lass ihn von einem Techniker überprüfen betyder, at den omtalte genstand skal undersøges af en tekniker: imperativen Lass kombineres med akkusativobjektet ihn, den udførende person i von einem Techniker og infinitiven überprüfen. Hele ytringen siger dermed: Varmen kan forårsage endnu mere skade. Lad en tekniker undersøge den.

5. Ich mache mir Sorgen, weil meine Projektdateien darauf gespeichert sind.

   Jeg er bekymret, fordi mine projektfiler er på den.

   mache mir Sorgen

   bekymrer mig

   weil

   fordi

   Projektdateien

   projektfiler

   darauf

   på den

   gespeichert sind

   er gemt

   Uddybende forklaring

   mache mir Sorgen: I Ich mache mir Sorgen er en fast konstruktion, der betyder “jeg er bekymret”. Verbet er machen; i denne konstruktion står det i nutid, 1. person ental. mir er 1. person entals dativform og henviser her til taleren. Mønstret sich Sorgen machen kan genbruges med andre personer: Sie macht sich Sorgen. — “Hun er bekymret.” weil: betyder “fordi” og indleder en underordnet årsagssætning. I tysk står det finitte verbum normalt til sidst i sådan en sætning: weil ... gespeichert sind. Projektdateien: betyder “projektfiler”. Det er flertal af Projektdatei (“projektfil”); derfor bruges flertalsformen sind senere. Eksempel: Die Projektdateien sind wichtig. — “Projektfilerne er vigtige.” darauf: betyder her “på den” og er et stedhenvisende pronominaladverbium med auf. Det peger på den allerede relevante genstand eller overflade uden at gentage dens navn. darauf ændres ikke efter flertal eller grammatisk køn på den genstand, det henviser til. Eksempel: Die Fotos sind darauf gespeichert. — “Billederne er gemt på den.” gespeichert sind: gespeichert er perfektum participium af speichern (“gemme”), mens sind er nutidsformen af sein for flertal. Sammen beskriver de her en tilstand: projektfilerne befinder sig gemt på noget. Det er ikke det samme som den almindelige handlingsform werden gespeichert — “bliver gemt”. Eksempel: Die Dateien sind auf dem Gerät gespeichert. — “Filerne er gemt på enheden.” Samlet består sætningen af bekymringskonstruktionen Ich mache mir Sorgen og årsagen weil meine Projektdateien darauf gespeichert sind: “Jeg er bekymret, fordi mine projektfiler er på den.”

6. Überprüfe deine Cloud-Sicherung von einem anderen Gerät aus, bevor du den Laptop wieder anfasst.

   Tjek din sikkerhedskopi i skyen fra en anden enhed, før du rører ved den bærbare computer igen.

   Überprüfe

   tjek

   Cloud-Sicherung

   sikkerhedskopi i skyen

   von … aus

   fra … ud fra

   anderen

   anden

   Gerät

   enhed

   bevor du

   før du

   Laptop

   bærbar computer

   wieder

   igen

   anfasst

   rører ved

   Uddybende forklaring

   Überprüfe er imperativ af überprüfen, “at kontrollere/tjekke”, rettet til én person, som tiltales med du. Infinitiven er überprüfen; i en opfordring til flere personer ville formen være Überprüft. Cloud-Sicherung er et sammensat navneord: en sikkerhedskopi, der ligger i skyen. Det observerede navneord er feminint: die Cloud-Sicherung. Et nyttigt beslægtet ord er Sicherung, som også kan betyde en sikkerhedskopi eller sikring afhængigt af sammenhængen. von … aus er den tyske konstruktion for “fra et sted eller udgangspunkt”. Her står von før den nominale gruppe, mens aus afslutter konstruktionen: von einem anderen Gerät aus = “fra en anden enhed”. Den skal ikke forstås som to uafhængige betydninger af von og aus. anderen beskriver Gerät og betyder her “anden”. Formen er dativ ental efter einem; anderen er adjektivets bøjede form, mens grundformen er andere. Det er Gerät, ikke anderen, der er intetkøn: das Gerät. Dativformen i hele gruppen er einem anderen Gerät. Gerät betyder “enhed” eller “apparat”. Det er et intetkønsord: das Gerät, flertal die Geräte. Eksempel: Das Gerät ist neu. — “Enheden er ny.” bevor du betyder “før du”. Bevor indleder en ledsætning, og derfor står det finitte verbum til sidst i ledsætningen. Her er du subjektet; den konkrete handling, som dette subjekt udfører, kommer i anfasst. Laptop betyder “bærbar computer”. Det bruges som hankønsord: der Laptop; efter den står det her i akkusativ: den Laptop. Eksempel: Ich öffne den Laptop. — “Jeg åbner den bærbare computer.” wieder betyder “igen” og viser, at handlingen gentages. Det er et adverbium og bøjes ikke. anfasst kommer fra det adskillelige verbum anfassen, “at røre ved”. I hovedsætning hedder det fx Du fasst den Laptop an; i denne bevor-ledsætning står den bøjede form samlet til sidst: du anfasst. Formen er 2. person ental med du. Her betyder den sammen med wieder “rører ved igen”. Samlet er strukturen: Überprüfe + deine Cloud-Sicherung + von einem anderen Gerät aus + bevor du den Laptop wieder anfasst. Det betyder: “Tjek din sikkerhedskopi i skyen fra en anden enhed, før du rører ved den bærbare computer igen.” Imperativen giver den direkte opfordring, og bevor-ledsætningen angiver, hvad der skal ske senere end kontrollen.

7. Die meisten Dateien waren bereits synchronisiert.

   De fleste af filerne var allerede synkroniseret.

   meisten

   fleste

   Dateien

   filer

   waren

   var

   bereits

   allerede

   synchronisiert

   synkroniseret

   Uddybende forklaring

   meisten hører sammen med den bestemte artikel og substantivet i Die meisten Dateien. Det betyder “de fleste” og er den bøjede superlativform af viel i denne konstruktion: viel – mehr – am meisten, men foran et substantiv: die meisten Dateien. Udtrykket angiver en større del af en kendt eller relevant mængde, men ikke nødvendigvis alle. Dateien betyder “filer”. Ental er die Datei, og flertal er die Dateien. Endelsen -en er her en del af flertalsformen; den angiver ikke i sig selv en bestemt grammatisk kasus uden at man også ser på resten af sætningen. Eksempel: Ich öffne die Dateien. – “Jeg åbner filerne.” waren er en datidsform af sein (“at være”). I denne sætning passer den til subjektet Die meisten Dateien, som er 3. person flertal. I præsens hedder det sind: Die Dateien sind ... – “Filerne er ...”. I præteritum hedder formerne blandt andet wir waren, ihr wart og sie/Sie waren; derfor er waren ikke formen for alle personer i flertal. bereits betyder “allerede”. Det viser, at den beskrevne tilstand var nået på det tidspunkt, som waren henviser til. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke waren eller synchronisiert. Eksempel: Sie war bereits zu Hause. – “Hun var allerede hjemme.” synchronisiert er perfektum participium af verbet synchronisieren (“at synkronisere”). Her står det sammen med waren: waren synchronisiert. Kombinationen beskriver, at filerne allerede var i en synkroniseret tilstand. Det kan analyseres som et tilstandspassiv, hvor fokus ligger på resultatet eller tilstanden, ikke på hvem der udførte handlingen. Sammenlign wurden synchronisiert, som typisk fremhæver selve processen eller hændelsen “blev synkroniseret”. Samlet bliver strukturen Die meisten Dateien (“de fleste filer”) + waren (“var”) + bereits synchronisiert (“allerede synkroniseret”). Hele udsagnet betyder derfor: “De fleste af filerne var allerede synkroniseret.”

8. Lass den Laptop ausgeschaltet und versuche nicht, ihn zu früh einzuschalten.

   Hold den bærbare computer slukket, og prøv ikke at starte den for tidligt.

   Lass

   lad

   Laptop

   bærbar computer

   ausgeschaltet

   slukket

   versuche

   prøv

   nicht

   ikke

   ihn

   den

   zu früh

   for tidligt

   einzuschalten

   at tænde

   Uddybende forklaring

   Lass er bydeform af lassen til du. Her betyder det ikke blot “lad være”, men “hold/bevar”: Lass den Laptop ausgeschaltet betyder, at den bærbare skal forblive slukket. En anden almindelig brug er Lass ihn gehen = “Lad ham gå”. Laptop er et maskulint substantiv: der Laptop. I denne sætning står det som genstand for lassen, derfor den Laptop i akkusativ. Den bestemte artikel viser den konkrete bærbare computer, ikke et bestemt antal. ausgeschaltet er perfektum participium af ausschalten og beskriver her den tilstand, som computeren skal holdes i: slukket. Det fungerer ikke som et selvstændigt finitum verbum her. Sammen med Lass ... ausgeschaltet giver det et genanvendeligt mønster: Lass [noget] [tilstand] = “Hold [noget] [i den tilstand]”. versuche er bydeform af versuchen til du: “prøv”. Efter versuchen står der normalt zu plus infinitiv, når man siger, hvad man prøver at gøre: Versuche zu warten = “Prøv at vente”. nicht nægter handlingen efterfølgende: her er det ikke selve det at prøve, der ophæves, men forsøget på at tænde computeren. Versuche nicht, ... svarer derfor til “Prøv ikke at ...”. ihn er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er, og her henviser den til der Laptop. Formen er er som grundform/nominativ, men ihn som maskulin akkusativ: Ich sehe ihn = “Jeg ser den/ham”. Den danske oversættelse og den efterfølgende kontekst støtter her betydningen “den” om computeren. zu früh er et adverbialt udtryk, der betyder “for tidligt”. früh betyder “tidligt”; med zu bliver det en vurdering af, at tidspunktet ligger tidligere end passende eller ønsket. Eksempel: Du bist zu früh gekommen = “Du er kommet for tidligt.” einzuschalten er einschalten med zu indskudt i det delbare verbum: ein|schalten → einzuschalten. Det betyder “at tænde” eller “at slå til”. I en hovedsætning kan verbet deles: Schalte den Laptop ein = “Tænd den bærbare”; efter versuchen står infinitiven samlet med zu: versuche, ihn einzuschalten. Hele opbygningen består af to forbundne opfordringer: Lass den Laptop ausgeschaltet siger, at computeren skal forblive slukket, og versuche nicht, ihn zu früh einzuschalten siger, at man ikke skal forsøge at tænde den før det passende tidspunkt. und forbinder de to dele, så den samlede betydning er: “Hold den bærbare computer slukket, og prøv ikke at starte den for tidligt.”

9. Ich bringe ihn zu einem Techniker und frage nach dem nächsten Schritt.

   Jeg tager den med til en tekniker og spørger om det næste skridt.

   Ich

   jeg

   bringe

   tager med

   ihn

   den

   zu

   til

   Techniker

   tekniker

   frage

   spørger

   nach

   om

   nächsten

   næste

   Schritt

   skridt

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er subjektet, altså den person, der udfører begge handlinger. Formen er 1. person ental. Eksempel: Ich lerne Deutsch. — “Jeg lærer tysk.” bringe er 1. person ental nutid af bringen — “at bringe” eller “at tage med”. Her betyder det, at taleren tager den omtalte genstand med til en tekniker. Eksempel: Ich bringe das Gerät zur Werkstatt. — “Jeg tager apparatet med til værkstedet.” ihn er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er. I den faste oversættelse og den nærmeste kontekst henviser det til den bærbare computer: der Laptop bliver til ihn, når den er direkte objekt. Akkusativ viser her, at genstanden er det, der bringes. Eksempel: Ich sehe ihn. — “Jeg ser den.” zu er en præposition, der her viser destinationen: “til”. Den styrer dativ. Derfor står den ubestemte artikel som einem i einem Techniker. Techniker er et maskulint substantiv og betyder “tekniker”. Efter zu står det i dativ; i ental er selve substantivet Techniker uændret, mens artiklen viser kasus: zu einem Techniker. Eksempel: Ich gehe zu einem Arzt. — “Jeg går til en læge.” frage er 1. person ental nutid af fragen — “at spørge”. Her bruges verbet i mønstret nach etwas fragen, som betyder “at spørge om noget” eller “at bede om oplysninger om noget”. Eksempel: Ich frage nach dem Termin. — “Jeg spørger om tidspunktet/aftalen.” nach hører her sammen med fragen: nach etwas fragen. I denne betydning styrer nach dativ, så der nächste Schritt bliver til dem nächsten Schritt. nächsten beskriver Schritt og betyder “næste”. Formen har endelsen -en, fordi den står foran det maskuline substantiv Schritt i dativ ental efter nach: dem nächsten Schritt. Det er altså adjektivet nächsten, ikke substantivet, der bærer denne bøjning. Eksempel: Wir besprechen den nächsten Schritt. — “Vi drøfter det næste skridt.” Her er nächsten anderledes bøjet, fordi den nächsten Schritt står i akkusativ. Schritt er et maskulint substantiv, “skridt” eller “trin”. I den faste sætning er det del af udtrykket nach dem nächsten Schritt fragen — “spørge om det næste skridt”. I dem nächsten Schritt står substantivet i dativ ental; formen Schritt ændres ikke her. Samlet består sætningen af to handlinger med samme subjekt: Ich bringe ihn zu einem Techniker — “Jeg tager den med til en tekniker” — og frage nach dem nächsten Schritt — “spørger om det næste skridt”. und forbinder handlingerne. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg tager den med til en tekniker og spørger om det næste skridt.”

10. Ein Techniker kann ihn überprüfen, ohne den Schaden zu verschlimmern.

    En tekniker kan undersøge den uden at gøre skaden værre.

    Techniker

    tekniker

    kann

    kan

    ihn

    den

    überprüfen

    undersøge; kontrollere

    ohne

    uden

    Schaden

    skade

    verschlimmern

    forværre

    Uddybende forklaring

    Techniker betyder her “tekniker”. Det er et hankønsord: ental er der Techniker, flertal er die Techniker. I sætningen står Ein Techniker som subjekt; ein er den ubestemte artikel i hankøn, ental, nominativ. kann er 3. person ental af modalverbet können (“at kunne”). I en hovedsætning står modalverbet på andenpladsen, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst: Ein Techniker kann ... überprüfen. kann udtrykker her mulighed eller evne, ikke at undersøgelsen nødvendigvis faktisk bliver gennemført. ihn er et personligt pronomen i hankøn, ental, akkusativ. Det betyder her “den” ifølge oversættelsen og fungerer som objekt for überprüfen. Den konkrete ting, som pronomenet henviser til, er ikke navngivet i den faste sætning; formen viser kun den grammatiske klasse og rollen. Sammenlign: ihm er hankøn/neutral ental i dativ, mens ihn er akkusativ. überprüfen betyder “at undersøge” eller “at kontrollere”. Det er infinitiven efter kann; modalverbet bærer person- og tidsformen, så überprüfen ændres ikke her. Eksempel: Sie kann den Motor überprüfen. — “Hun kan kontrollere motoren.” ohne betyder “uden” og indleder her en infinitivkonstruktion. Mønstret er ohne ... zu + infinitiv: ohne den Schaden zu verschlimmern. Konstruktionen angiver, at noget sker uden den nævnte handling som ledsagende eller uønsket resultat. Schaden betyder “skade”. I den Schaden står substantivet i hankøn, ental, akkusativ, fordi det er objekt for verschlimmern; derfor bruges den bestemte artikel den. Grundformen i ordbøger er normalt der Schaden. Det er ikke det samme som Schaden i betydningen “skader” i flertal; flertalsformen er Schäden. verschlimmern betyder “at forværre” eller “at gøre værre”. I infinitivkonstruktionen står det som zu verschlimmern, hvor zu placeres foran infinitiven. Objektet er den Schaden, altså det, der ikke skal gøres værre. Eksempel: Ruhe kann den Zustand verbessern, statt ihn zu verschlimmern. — “Ro kan forbedre tilstanden i stedet for at gøre den værre.” Hele strukturen er Ein Techniker kann ihn überprüfen + ohne den Schaden zu verschlimmern: “En tekniker kan undersøge den uden at gøre skaden værre.” Den underforståede person, der udfører handlingen efter ohne, forstås normalt som den samme som subjektet i hovedsætningen, altså teknikeren. Sætningen udtrykker denne mulighed uden at påstå, at undersøgelsen allerede er udført.