Ich
«Ich» er subjektet i sætningen og betyder «jeg»; her er det personen, der er låst ude. Formen bruges som subjekt foran verbet i en udsagnssætning.
bin
«bin» betyder «er» og beskriver her talerens aktuelle tilstand sammen med «ausgesperrt». Det er formen af sein, der bruges med «Ich», blandt andet når man beskriver, hvor man er eller hvordan man har det.
ausgesperrt
«ausgesperrt» betyder «låst ude» og beskriver situationen sammen med «bin». Formen bruges i mønstret med sein for at fortælle, at man ikke kan komme ind.
und
«und» betyder «og» og forbinder her to oplysninger: at personen er låst ude, og at ekstranøglen ligger indenfor. Det bruges til at føje en oplysning eller handling til en anden.
mein
«mein» betyder «min» og viser, at Ersatzschlüssel tilhører taleren. Det står foran et navneord for at angive ejerskab.
Ersatzschlüssel
«Ersatzschlüssel» betyder «ekstranøgle» og er den nøgle, som ligger i lejligheden. Ordet bruges om en ekstra nøgle, typisk i forbindelse med en bolig eller en dør.
liegt
«liegt» betyder «ligger» og beskriver, hvor ekstranøglen befinder sig. Formen bruges med noget, der befinder sig på et bestemt sted, her «in der Wohnung».
in
«in» betyder her «i» og angiver, at nøglen befinder sig inde i lejligheden. Det bruges sammen med et sted, når man beskriver placering inden for noget.
der
«der» er den bestemte artikel foran «Wohnung» i udtrykket «in der Wohnung». Her viser formen den bestemte lejlighed som stedet, hvor nøglen ligger.
Wohnung
«Wohnung» betyder «lejlighed» og er det sted, som nøglen befinder sig i. Ordet bruges om en bolig eller en lejlighedsenhed.
Versuch
«Versuch» betyder «prøv» og er en uformel opfordring til at kontakte udlejeren først. Formen bruges, når man beder en person om at forsøge noget.
es
«es» henviser her til den handling, som B foreslår, nemlig at prøve hos udlejeren. Det kan stå som stedfortræder for en allerede nævnt handling eller situation.
zuerst
«zuerst» betyder «først» og angiver, at udlejeren skal kontaktes før andre muligheder. Det bruges til at markere den første handling i en rækkefølge.
beim
«beim» betyder her «hos» og er den sammentrukne form af bei dem foran «Vermieter». Det bruges til at angive, at man henvender sig til eller befinder sig hos en person eller instans.
Vermieter
«Vermieter» betyder «udlejer» og betegner den person, som først skal kontaktes om problemet. Ordet bruges om den, der udlejer boligen.
Dann
«Dann» betyder «derefter» og viser, at næste handling kommer efter at have prøvet hos udlejeren. Det bruges til at forbinde handlinger i tidsmæssig rækkefølge.
ruf
«ruf» betyder «ring» og er en uformel opfordring til at ringe til en låseservice. Det er kommandoformen, der står sammen med partikelverbet «anrufen».
einen
«einen» betyder her «en» foran «Schlüsseldienst» og henviser til én låseservice, som man kan ringe til. Formen står foran det direkte objekt i denne opfordring.
Schlüsseldienst
«Schlüsseldienst» betyder «låsesmed» eller «låseservice» og er den hjælp, man kan kontakte, hvis udlejeren ikke svarer. Ordet bruges om en professionel service, der hjælper med låse og adgang.
an
«an» er den partikel, der fuldender verbet «anrufen» i «ruf einen Schlüsseldienst an». I denne kommando står partiklen adskilt fra verbets første del og placeres til sidst.
wenn
«wenn» betyder her «hvis» og indleder en betingelse: man skal ringe til en låsesmed, hvis man ikke snart får hjælp. Det bruges til at knytte en mulig situation sammen med en følgehandling.
du
«du» betyder «du» og henvender sig direkte til den anden person i samtalen. Det bruges som subjekt, når man taler uformelt til én person.
nicht
«nicht» betyder «ikke» og negerer her, at du får hjælp snart. Det står foran den del af udsagnet, som afvises, og bruges til at gøre en handling eller situation negativ.
bald
«bald» betyder «snart» og angiver, at hjælpen forventes inden for kort tid. Det bruges til at beskrive, hvornår en handling eller begivenhed forventes at ske.
Hilfe
«Hilfe» betyder «hjælp» og er det, som personen håber at få. Ordet bruges om støtte eller assistance, især når man har et praktisk problem.
bekommst
«bekommst» betyder «får» i betydningen at modtage hjælp og bruges her med subjektet «du». Formen af bekommen bruges om at modtage noget, for eksempel hjælp eller information.
habe
«habe» betyder «har» og fungerer her som hjælpeverb i den sammensatte fortid sammen med «hinterlassen». Formen bruges med «Ich», når taleren fortæller, at han eller hun har udført en handling.
eine
«eine» betyder «en» foran «Nachricht» og introducerer en bestemt, men endnu ikke nærmere identificeret besked. Det står foran et navneord, når man nævner én ting for første gang.
Nachricht
«Nachricht» betyder «besked» og er den besked, som taleren har lagt til udlejeren. Ordet bruges om en skriftlig eller mundtlig meddelelse.
hinterlassen
«hinterlassen» betyder her «efterladt» i udtrykket «eine Nachricht hinterlassen», altså lagt en besked, som modtageren kan finde senere. Formen står sammen med «habe» i den sammensatte fortid.
aber
«aber» betyder «men» og markerer en kontrast mellem den besked, der blev lagt, og at der endnu ikke er kommet svar. Det bruges til at forbinde oplysninger, der står i modsætning til hinanden.
hat
«hat» betyder «har» og fungerer her som hjælpeverb sammen med «geantwortet». Formen bruges med «der Vermieter», når man fortæller om en handling, der ikke er sket endnu.
noch
«noch» betyder her «endnu» i forbindelsen «noch nicht» og viser, at udlejeren ikke har svaret frem til nu. Forbindelsen bruges, når en forventet handling stadig ikke er sket.
geantwortet
«geantwortet» betyder «svaret» og beskriver handlingen, som udlejeren endnu ikke har udført. Formen står sammen med «hat» i den sammensatte fortid.
Warte
«Warte» betyder «vent» og er en uformel opfordring til at blive lidt længere. Formen bruges som kommando, når man beder én person om ikke at gå videre endnu.
ein
«ein» bidrager i «ein bisschen» med betydningen «en lille» mængde, så hele forbindelsen betyder «lidt». Det bruges her til at gøre ventetiden mindre eller mere begrænset.
bisschen
«bisschen» betyder «smule» og indgår i «ein bisschen», som her betyder «lidt». Forbindelsen bruges til små mængder eller en lille grad af noget, som ventetid.
es sei denn
«es sei denn» er et fast udtryk, der betyder «medmindre» og indleder undtagelsen fra rådet om at vente. «es» indleder udtrykket, «sei» er den faste form af sein i forbindelsen, og «denn» fuldender udtrykket.
musst
«musst» betyder «skal» eller «er nødt til» og viser her, at det kun er nødvendigt at komme ind straks i en bestemt situation. Formen bruges med «du» for at udtrykke nødvendighed eller krav.
sofort
«sofort» betyder «med det samme» og understreger, at personen skal ind uden yderligere ventetid. Det bruges, når en handling skal ske øjeblikkeligt.
hinein
«hinein» betyder «ind» og angiver bevægelse ind i boligen, som personen står udenfor. Det bruges til at præcisere, at man bevæger sig ind i et rum eller en bygning.
Vielleicht
«Vielleicht» betyder «måske» og viser, at taleren ikke er sikker på, om det bliver nødvendigt at bevise bopælen. Det bruges til at udtrykke mulighed eller usikkerhed.
muss
«muss» betyder «må» eller «skal» og udtrykker her mulig nødvendighed sammen med «Vielleicht». Formen bruges med «ich», når taleren fortæller, at han eller hun muligvis er nødt til at gøre noget.
beweisen
«beweisen» betyder «bevise» og er den handling, taleren muligvis skal udføre for at vise, at han bor der. Det står i infinitiv efter «muss».
dass
«dass» betyder «at» og indleder indholdet af det, som skal bevises: at taleren bor her. Det bruges til at indlede en ledsætning, der forklarer indholdet af et udsagn eller en tanke.
hier
«hier» betyder «her» og henviser til det sted, hvor taleren befinder sig eller bor. Det bruges til at angive en placering tæt på taleren eller det aktuelle sted.
wohne
«wohne» betyder «bor» og beskriver talerens bopæl i ledsætningen efter «dass». Formen bruges med «ich» og står til sidst i denne ledsætning.
jemand
«jemand» betyder «nogen» og er den ukendte person, som eventuelt kommer for at hjælpe. Det bruges som subjekt, når personen ikke er nærmere identificeret.
kommt
«kommt» betyder «kommer» og beskriver, at en person bevæger sig hen til stedet for at hjælpe. Formen bruges her med subjektet «jemand».
um
«um» indleder formålsforbindelsen «um zu helfen» og viser, hvorfor personen kommer. Det bruges sammen med «zu» og en infinitiv, når man forklarer formålet med en handling.
zu
«zu» markerer infinitiven i «um zu helfen» og forbinder hjælpehandlingen med dens formål. Sammen med «um» bruges det til at sige, at nogen kommer for at gøre noget.
helfen
«helfen» betyder «hjælpe» og er den handling, som personen kommer for at udføre. Formen står som infinitiv efter «um zu» i en formålsforbindelse.
Halte
«Halte» betyder «hold» og er en uformel opfordring til at have legitimationen klar. Det bruges her i forbindelsen med et objekt og en tilstand, som objektet skal bevares i.
deinen
«deinen» betyder «din» og viser, at Ausweis tilhører den person, der tales til. Det står foran «Ausweis» og knytter ejerskabet til dette konkrete dokument.
Ausweis
«Ausweis» betyder «legitimation» eller «ID-kort» og er det dokument, personen skal have klar. Ordet bruges om et identitetsdokument, der kan bruges til at vise, hvem man er.
bereit
«bereit» betyder «klar» i forbindelsen «Halte deinen Ausweis bereit», altså at dokumentet skal være parat til brug. Det bruges sammen med halten, når noget skal være tilgængeligt, når der bliver brug for det.
einem
«einem» betyder her «et» foran «warmen Ort» i udtrykket «an einem warmen Ort». Formen bruges efter «an» ved en placering og introducerer et sted, som ikke er nærmere bestemt.
warmen
«warmen» betyder «varmt» og beskriver stedet, hvor personen skal vente. Formen står foran «Ort» i forbindelsen «an einem warmen Ort».
Ort
«Ort» betyder «sted» og henviser her til et varmt sted, hvor personen kan vente. Ordet bruges om en konkret placering.
möchte
«möchte» udtrykker «vil gerne» eller «ønsker» og viser her, at taleren helst ikke vil ringe til en låseservice. Det er en høflig måde at formulere et ønske på.
keinen
«keinen» betyder «ingen» og benægter her ønsket om at ringe til en Schlüsseldienst. Formen står foran dette direkte objekt og viser, at taleren ikke ønsker en sådan service.
anrufen
«anrufen» betyder «ringe til» og er den handling, taleren helst vil undgå, medmindre den bliver nødvendig. Formen står samlet som infinitiv efter «möchte»; i en uformel kommando kan verbet deles som i «ruf ... an».
ist
«ist» betyder «er» og forbinder situationen med vurderingen «nötig». Det bruges her i betingelsen «es ist nötig» for at sige, at noget er nødvendigt.
nötig
«nötig» betyder «nødvendigt» og beskriver, hvornår det kan forsvares at ringe til en låseservice. Det bruges til at vurdere, om en handling er nødvendig.
antwortet
«antwortet» betyder «svarer» og beskriver her udlejerens mulige handling i betingelsen. Formen bruges med «der Vermieter» og står i den betingelse, der afgør næste skridt.
erklär
«erklär» betyder «forklar» og er en uformel opfordring til at beskrive, hvad der er sket. Det bruges som kommando til én person, her efter opfordringen om at ringe.
die
«die» er den bestemte artikel foran «Situation» i «die Situation». Den viser, at der henvises til den konkrete situation med at være låst ude.
Situation
«Situation» betyder «situation» og er det problem, som personen skal forklare over for låseservicen. Ordet bruges om de aktuelle omstændigheder i en bestemt hændelse.
kann
«kann» betyder «kan» og udtrykker her, at taleren har mulighed for at sidde i lobbyen og lade telefonen være tændt. Formen bruges med «ich» og efterfølges af infinitiverne «sitzen» og «lassen».
Lobby
«Lobby» betyder «lobby» og er det fælles indgangs- eller opholdsområde, hvor taleren kan vente. Ordet bruges om et sådant område i en bygning.
sitzen
«sitzen» betyder «sidde» og beskriver, hvad taleren kan gøre i lobbyen. Formen står som infinitiv efter modalverbet «kann».
Handy
«Handy» betyder «mobiltelefon» på tysk og er den telefon, taleren vil holde tændt. Ordet bruges i daglig tale om en mobiltelefon.
eingeschaltet
«eingeschaltet» betyder «tændt» og beskriver telefonens tilstand i «eingeschaltet lassen». Det bruges om elektrisk udstyr, der er slået til.
lassen
«lassen» betyder her «lade» og viser, at taleren vil lade telefonen forblive tændt. Sammen med en tilstandsbeskrivelse som «eingeschaltet» bruges det til at bevare noget i en bestemt tilstand.
kannst
«kannst» betyder «kan» og viser, at den anden person har mulighed for at holde sig varm i lobbyen. Formen bruges med «du» og efterfølges her af infinitiven «warmhalten».
dich
«dich» betyder «dig» og henviser tilbage til personen, der tiltales med «du». Her er det den person, som skal holde sig selv varm i «dich warmhalten».
dort
«dort» betyder «der» og henviser tilbage til lobbyen som det sted, hvor personen kan holde sig varm. Det bruges til at pege på et sted, der allerede er nævnt.
warmhalten
«warmhalten» betyder «holde varm» og bruges her med «dich» om at holde sig selv varm. Formen står som infinitiv efter «kannst» og beskriver, hvad personen kan gøre, mens han venter.
während
«während» betyder «mens» og forbinder det at holde sig varm med den samtidige handling at give udlejeren mere tid. Det bruges til at beskrive to handlinger, der foregår på samme tid.
dem
«dem» er den bestemte artikel foran «Vermieter» i forbindelsen «dem Vermieter ... Zeit geben». Formen markerer den person, der modtager den ekstra tid.
etwas
«etwas» betyder her «lidt» og begrænser mængden af den ekstra tid. I forbindelsen «etwas mehr Zeit» bruges det til at bede om en mindre ekstra mængde.
mehr
«mehr» betyder «mere» og viser, at udlejeren skal have mere tid end den tid, der allerede er gået. Det bruges foran en mængde eller et navneord som «Zeit».
Zeit
«Zeit» betyder «tid» og er det, taleren giver udlejeren lidt mere af. Ordet bruges om den periode, der går, før en person forventes at reagere eller handle.
gibst
«gibst» betyder «giver» og beskriver her, at den tiltalte giver udlejeren mere tid til at svare. Formen bruges med «du» og står til sidst i ledsætningen efter «während».