En plan efter at være låst ude | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich bin ausgesperrt, und mein Ersatzschlüssel liegt in der Wohnung.

   Jeg er låst ude, og min ekstranøgle ligger inde i lejligheden.

   Ich bin

   jeg er

   ausgesperrt

   låst ude

   mein

   min

   Ersatzschlüssel

   ekstranøgle

   liegt

   ligger

   Wohnung

   lejlighed

   Uddybende forklaring

   Ich bin: Ich er 1. person ental, altså talerens “jeg”. bin er 1. person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie ist. Sammen danner de her grundmønstret Ich bin + tilstand. ausgesperrt: Her betyder ordet “låst ude”. Det er perfektum participium af det adskillelige verbum aussperren (“at holde/låse nogen ude”), men står her efter sein og beskriver den aktuelle tilstand. Sammenlign den almindelige tilstandsform Ich bin müde – “Jeg er træt”. mein: Dette er possessivbestemmeren “min”. Den står foran et hankønsord i nominativ ental: mein Ersatzschlüssel. Formen ændrer sig efter det følgende substantivs grammatiske køn, tal og kasus; for eksempel meine Wohnung med det feminine ord Wohnung. Ersatzschlüssel: Substantivet betyder “ekstranøgle” eller “reservenøgle”. Det er et hankønsord: der Ersatzschlüssel. Det er et sammensat ord af Ersatz (“erstatning/reserve”) og Schlüssel (“nøgle”). I sætningen er det subjektet for liegt. liegt: liegt er 3. person ental i nutid af liegen (“at ligge”). Det bruges om en person eller ting, der befinder sig liggende eller på et bestemt sted: Der Schlüssel liegt auf dem Tisch – “Nøglen ligger på bordet.” Det må ikke forveksles med legt, 3. person ental af legen, som betyder “lægger” og beskriver en handling. Wohnung: Wohnung betyder “lejlighed” og er et feminint substantiv: die Wohnung. I in der Wohnung står det efter in med dativ, fordi udtrykket angiver et fast sted (“inde i lejligheden”), ikke bevægelse ind i den. Derfor bliver die til der i dativ: in der Wohnung. Hele sætningen samler delene sådan: Ich bin ausgesperrt betyder “Jeg er låst ude”, og mein Ersatzschlüssel liegt in der Wohnung betyder “min ekstranøgle ligger inde i lejligheden”. und forbinder de to udsagn, så den samlede betydning er: “Jeg er låst ude, og min ekstranøgle ligger inde i lejligheden.”

2. Versuch es zuerst beim Vermieter.

   Prøv først at kontakte udlejeren.

   Versuch

   prøv

   es

   det

   zuerst

   først

   beim

   hos

   Vermieter

   udlejer

   Uddybende forklaring

   Versuch er imperativformen af versuchen for du: “prøv”. Den bruges til en opfordring eller instruktion. Eksempel: Versuch es noch einmal. — “Prøv igen.” es er et stedord, der her indgår i udtrykket es versuchen: at prøve noget eller prøve at få noget til at lykkes. I den faste oversættelse gengives det naturligt som en del af “prøv at kontakte udlejeren” i stedet for som et selvstændigt dansk “det”. Eksempel: Ich versuche es. — “Jeg prøver.” zuerst betyder “først” og angiver rækkefølge: dette trin kommer før et eventuelt næste trin. beim er sammentrækningen af bei dem. bei bruges her om at henvende sig til eller kontakte nogen; dem er dativformen af den bestemte artikel for et maskulint eller neutralt navneord. Eksempel: Ich frage beim Arzt nach. — “Jeg spørger hos lægen.” Vermieter er et maskulint navneord for “udlejer”; den feminine form er Vermieterin. Efter bei står navneordet i dativ, og i beim Vermieter er den bestemte artikel dem allerede indeholdt i beim. Samlet består udsagnet af opfordringen Versuch es, rækkefølgeangivelsen zuerst og angivelsen af, hvem man skal henvende sig til, beim Vermieter: “Prøv først at kontakte udlejeren.”

3. Dann ruf einen Schlüsseldienst an, wenn du nicht bald Hilfe bekommst.

   Ring derefter til en låsesmed, hvis du ikke snart kan få hjælp.

   Dann

   derefter

   ruf … an

   ring til

   Schlüsseldienst

   låsesmed

   wenn

   hvis

   nicht

   ikke

   bald

   snart

   Hilfe

   hjælp

   bekommst

   får

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “derefter” og knytter opfordringen til det foregående trin. Det er et tidsadverbium; det kan også bruges om “så” i andre sammenhænge, men her handler det om rækkefølge. ruf ... an kommer fra det adskillelige verbum anrufen — “ringe til”. Formen ruf er imperativ i du-formen. I en imperativ står den adskilte del an til sidst: Ruf den Arzt an. — “Ring til lægen.” I den faste sætning hører ruf og an derfor sammen, selv om de står hver for sig. Schlüsseldienst er en låsesmed eller låsesmedetjeneste. Som sammensat navneord er Dienst den sidste del, og hele navneordet skrives med stort begyndelsesbogstav. Her er det den tjeneste, man skal ringe til. wenn indleder betingelsen “hvis”. Det, der sker i wenn-leddet, er betingelsen for opfordringen i hovedsætningen. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst, som i wenn du Zeit hast — “hvis du har tid”. nicht laver nægtelsen: betingelsen er, at du ikke får hjælp snart. Placeringen foran bald nægter her den relevante handling eller situation, ikke ordet bald alene. bald betyder “snart” og angiver kort tid. Det er et tidsadverbium: Ich komme bald. — “Jeg kommer snart.” Hilfe er et feminint navneord, der betyder “hjælp”. Det står her uden artikel i den almindelige kombination Hilfe bekommen, hvor hjælp omtales uden nærmere afgrænsning. Hilfe bekommen er en nyttig kombination: “at få hjælp”. bekommst er anden person ental i nutid af bekommen — “få” eller “modtage”. Endelsen -st viser, at subjektet er du: du bekommst. I denne sætning bruges verbet i betydningen “få hjælp”. Tyskformen udtrykker ikke i sig selv et særskilt modalverbum som “kunne”; den faste danske oversættelse gengiver meningen som “kan få hjælp”. Samlet betyder hovedsætningen Dann ruf einen Schlüsseldienst an: “Ring derefter til en låsesmed.” Betingelsesleddet wenn du nicht bald Hilfe bekommst betyder “hvis du ikke snart får hjælp” og svarer i den faste oversættelse til “hvis du ikke snart kan få hjælp”. Hele opfordringen er altså: Hvis du ikke snart får hjælp, så ring derefter til en låsesmed. Den direkte imperativ er en almindelig måde at give et råd eller en anvisning på.

4. Ich habe eine Nachricht hinterlassen, aber der Vermieter hat noch nicht geantwortet.

   Jeg lagde en besked, men udlejeren har ikke svaret endnu.

   Ich habe

   jeg har

   Nachricht

   besked

   hinterlassen

   efterlade

   aber

   men

   Vermieter

   udlejer

   noch nicht

   endnu ikke

   geantwortet

   svaret

   Uddybende forklaring

   Ich habe består af pronomenet ich (“jeg”) og hjælpeverbet habe, som er 1. person ental i nutid af haben. Her betyder habe ikke “ejer”; det hjælper med at danne perfektum sammen med participiet hinterlassen. Mønstret er: ich habe + perfektum-participium. Nachricht betyder “besked” her. Det er et feminint navneord: die Nachricht, flertal die Nachrichten. I eine Nachricht står det i akkusativ, fordi beskeden er det, der efterlades. Den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske entalsform. hinterlassen betyder her “at efterlade” eller, i denne sammenhæng, “at lægge/efterlade en besked”. Formen ser ens ud som infinitiv og perfektum-participium. Verbet danner perfektum med haben: ich habe ... hinterlassen. Eksempel: Sie hat eine Nachricht hinterlassen. — “Hun har lagt en besked.” aber betyder “men” og forbinder to udsagn med en modsætning: den første handling er sket, mens den anden forventede handling endnu ikke er sket. Vermieter betyder “udlejer”. Den observerede form der Vermieter er hankøn ental i nominativ og er subjektet i den anden del. Formen i femininum er die Vermieterin, og flertal er die Vermieter. noch nicht betyder “endnu ikke”. nicht nægter handlingen, mens noch viser, at den stadig ikke er sket på det relevante tidspunkt. Det er derfor ikke blot et almindeligt “ikke”, men markerer en fortsat manglende handling. Eksempel: Der Vermieter hat noch nicht angerufen. — “Udlejeren har ikke ringet endnu.” geantwortet er perfektum-participiet af antworten (“at svare”). Sammen med hat danner det perfektum: der Vermieter hat geantwortet — “udlejeren har svaret”. Ved udsagn om, hvad man svarer på, bruges ofte konstruktionen auf + akkusativ, for eksempel auf die Nachricht antworten — “svare på beskeden”. Hele sætningen består af to perfektumudsagn: Ich habe eine Nachricht hinterlassen (“Jeg lagde/har lagt en besked”) og der Vermieter hat noch nicht geantwortet (“udlejeren har ikke svaret endnu”). aber forbinder dem, så den samlede betydning er: “Jeg lagde en besked, men udlejeren har ikke svaret endnu.”

5. Warte noch ein bisschen, es sei denn, du musst sofort hinein.

   Vent lidt længere, medmindre du har brug for at komme ind med det samme.

   Warte

   vent

   noch ein bisschen

   lidt endnu

   es sei denn

   medmindre

   du musst

   du er nødt til

   sofort

   med det samme

   hinein

   ind

   Uddybende forklaring

   Warte er imperativ ental af warten — “at vente” — og henvender sig til én person med det udeladte subjekt du. Eksempel: Warte hier! betyder “Vent her!”. Imperativen er en opfordring. noch ein bisschen gør ventetiden lidt længere: noch betyder her “endnu/lidt længere”, mens ein bisschen betyder “en lille smule”. Sammen danner de et almindeligt tidsudtryk. Eksempel: Bleib noch ein bisschen. betyder “Bliv lidt endnu.” es sei denn indleder en undtagelse og svarer til “medmindre”. Det er en fast forbindelsesform. Den efterfølgende tyske sætning har her hovedsætningsordstilling med det finitte verbum på anden plads: du musst ...; den skal derfor ikke forklares som en almindelig ledsætning med verbet til sidst. du musst er 2. person ental nutid af modalverbet müssen, hvis grundform er müssen. Her udtrykker det nødvendighed. I du musst sofort hinein står hinein som et retningsudtryk, så et ekstra bevægelsesverbum er underforstået i betydningen. Eksempel: Du musst gehen. betyder “Du er nødt til at gå.” sofort betyder “straks” eller “med det samme” og angiver, at nødvendigheden gælder uden ventetid. Eksempel: Komm sofort! betyder “Kom med det samme!”. hinein angiver bevægelse ind mod et indre sted, altså “ind”. Det er ikke i sig selv betydningen “komme”; det angiver retningen. Eksempel: Geh hinein! betyder “Gå ind!”. Hele strukturen er Warte noch ein bisschen, es sei denn, ...: Først kommer opfordringen “Vent lidt endnu”, og derefter undtagelsen du musst sofort hinein, som i den faste oversættelse betyder “du har brug for at komme ind med det samme”. Den samlede betydning er derfor: “Vent lidt længere, medmindre du har brug for at komme ind med det samme.”

6. Vielleicht muss ich beweisen, dass ich hier wohne, wenn jemand kommt, um zu helfen.

   Jeg er måske nødt til at bevise, at jeg bor her, hvis nogen kommer for at hjælpe.

   Vielleicht

   måske

   muss ich

   jeg må

   beweisen

   bevise

   dass

   at

   ich

   jeg

   wohne

   bor

   hier

   her

   wenn

   hvis

   jemand

   nogen

   kommt

   kommer

   um zu helfen

   for at hjælpe

   Uddybende forklaring

   Vielleicht betyder her “måske” og gør udsagnet usikkert. Det står først i sætningen og ændrer ikke verbets form. Eksempel: Vielleicht kommt er morgen. — “Måske kommer han i morgen.” muss ich består af modalverbet müssen i 1. person ental, muss, og subjektet ich. Her betyder det, at taleren er nødt til det; det er ikke blot en mulighed. I en hovedsætning står det bøjede modalverb på anden plads, mens det andet verbum normalt kommer til sidst: Ich muss warten. — “Jeg er nødt til at vente.” beweisen er grundformen “at bevise”. Efter muss står det som ubøjet infinitiv til sidst i hovedsætningen. Eksempel: Ich muss meine Identität beweisen. — “Jeg er nødt til at bevise min identitet.” dass indleder en ledsætning, der angiver, hvad der skal bevises. I en sådan tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Sammenlign: Ich weiß, dass er hier wohnt. — “Jeg ved, at han bor her.” ich er 1. person ental, “jeg”. Her er det subjektet både i den indledende hovedsætning og i ledsætningen efter dass; gentagelsen viser, at taleren selv skal bevise noget og selv bor her. wohne er 1. person ental af wohnen, “at bo”. Endelsen -e viser her, at subjektet er ich; formen står til sidst i dass-ledsætningen: dass ich hier wohne. Eksempel: Ich wohne in Berlin. — “Jeg bor i Berlin.” hier betyder “her” og angiver stedet i forhold til talerens situation. Det ændrer ikke form efter personen. I ich wohne hier beskriver det, hvor taleren bor. wenn betyder her “hvis” og indleder en betingende ledsætning. Det skal ikke forveksles med als, som bruges om en enkelt tidligere situation. Eksempel: Wenn jemand anruft, öffne ich die Tür. — “Hvis nogen ringer, åbner jeg døren.” jemand betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det er et ubestemt pronomen, så personen er ikke nærmere identificeret i sætningen. Eksempel: Jemand wartet draußen. — “Nogen venter udenfor.” kommt er 3. person ental af kommen, “at komme”, med jemand som subjekt. Selv om personen ikke er identificeret, behandles jemand grammatisk som ental: jemand kommt. Eksempel: Wenn er kommt, sprechen wir. — “Når han kommer, taler vi.” um zu helfen er konstruktionen um ... zu med formålet “for at hjælpe”. helfen er infinitiven “at hjælpe”, og zu står foran den. Konstruktionen har samme underforståede aktør som den ledsagende handling: Her er det den person, der kommer, som kommer for at hjælpe. Eksempel: Sie kommt, um zu helfen. — “Hun kommer for at hjælpe.” Hele sætningen bygges sådan op: Vielleicht markerer mulighed; muss ich beweisen siger, at taleren er nødt til at bevise noget; dass ich hier wohne angiver indholdet, nemlig at taleren bor her; og wenn jemand kommt, um zu helfen angiver betingelsen og formålet: hvis nogen kommer for at hjælpe. Samlet betyder den: “Jeg er måske nødt til at bevise, at jeg bor her, hvis nogen kommer for at hjælpe.”

7. Halte deinen Ausweis bereit und warte an einem warmen Ort.

   Hav din legitimation klar, og vent et varmt sted.

   Halte

   hav

   deinen

   din

   Ausweis

   legitimation

   bereit

   klar; parat

   warte

   vent

   an einem

   på et

   warmen

   varmt

   Ort

   sted

   Uddybende forklaring

   Halte er imperativ af halten i 2. person ental: “hav/hold”. Det er den form, man bruger til en direkte opfordring til én person. Eksempel: Halte die Tür offen. — “Hold døren åben.” deinen er ejestedordet dein i akkusativ, maskulinum ental. Det bøjes her, fordi Ausweis er maskulinum og er genstand for halte: dein Ausweis bliver til deinen Ausweis. Eksempel: Nimm deinen Schlüssel. — “Tag din nøgle.” Ausweis betyder et identitetskort eller anden legitimation. Det er et maskulint substantiv: der Ausweis; i akkusativ efter halten står det stadig som Ausweis, mens deinen viser kasus og køn. bereit betyder “klar” eller “parat” og beskriver Ausweisets tilstand i konstruktionen etwas bereit halten: at have noget klar til brug. Her er bereit et tillægsord, men det får ingen endelse, fordi det står som prædikativt/adverbialt led og ikke foran et substantiv. Eksempel: Halten Sie Ihren Pass bereit. — “Hav Deres pas klar.” warte er imperativ af warten i 2. person ental: “vent”. Verbet bruges med auf, når man venter på en person eller ting, men her angiver an einem warmen Ort i stedet stedet, hvor man skal vente. Eksempel: Warte hier! — “Vent her!” an einem betyder her “på et/ved et” i betydningen placering. Ved en fast placering står an med dativ; einem er dativformen af den ubestemte artikel for maskulinum eller neutrum ental. Den ubestemte artikel markerer her en ikke nærmere bestemt lokalitet; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. warmen er den bøjede form af tillægsordet warm. Dativ efter an og det foranstående einem giver her endelsen -en: einem warmen Ort. Grundformen er warm; en nyttig sammenligning er wärmer — “varmere” — og am wärmsten — “varmest”. Ort betyder “sted” og er maskulinum: der Ort. Efter præpositionen an er det her dativ: an einem warmen Ort. Eksempel: Wir treffen uns an einem ruhigen Ort. — “Vi mødes et roligt sted.” Samlet består ytringen af to imperativiske opfordringer forbundet med und: Halte deinen Ausweis bereit betyder “hav din legitimation klar”, og warte an einem warmen Ort betyder “vent et varmt sted”. Den samlede betydning er derfor: “Hav din legitimation klar, og vent et varmt sted.”

8. Ich möchte keinen Schlüsseldienst anrufen, es sei denn, es ist nötig.

   Jeg vil ikke ringe til en låsesmed, medmindre det er nødvendigt.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   keinen

   ingen

   Schlüsseldienst

   låsesmed eller låsesmedstjeneste

   anrufen

   ringe til

   es sei denn

   medmindre

   nötig

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   Ich möchte: Her betyder det “jeg vil gerne” eller “jeg ønsker at”. möchte er en høflig ønsk-form af mögen; sammen med et andet verbum står det andet verbum i infinitiv: Ich möchte gehen = “Jeg vil gerne gå”. Det er ikke det samme som det mere direkte Ich will. keinen: Denne form er den negative artikel foran et maskulint substantiv i akkusativ. Her står den foran det direkte objekt for anrufen: keinen Schlüsseldienst. Sammenlign kein Schlüsseldienst som grundled og keinen Schlüsseldienst som direkte objekt. Schlüsseldienst: Det er et sammensat navneord for en låsesmed eller en låsesmedstjeneste. I denne sætning er det den, man vil ringe til. Tyske sammensatte navneord skrives som ét ord og har stort begyndelsesbogstav. anrufen: Det betyder “ringe til”. Grundformen er anrufen, og verbet er deleligt i en hovedsætning: Ich rufe den Schlüsseldienst an = “Jeg ringer til låsesmeden”. Efter möchte bliver infinitiven stående samlet til sidst i verbgruppen: Ich möchte den Schlüsseldienst anrufen. es sei denn: Dette er en fast forbindelse, der betyder “medmindre” og indleder en undtagelse fra udsagnet før den: Ich gehe nicht, es sei denn, du kommst mit = “Jeg går ikke, medmindre du tager med”. Den følgende sætning har her almindelig hovedsætningsordstilling: es ist nötig, hvor ist står på anden plads. Es sei denn gør altså ikke automatisk den følgende sætning til en ledsætning med verbet til sidst. nötig: Her betyder det “nødvendigt”. Adjektivet står som prædikativ efter ist og bøjes derfor ikke efter es: Es ist nötig = “Det er nødvendigt”. Det kan også stå foran et navneord i en passende bøjet form, for eksempel ein nötiger Schritt = “et nødvendigt skridt”. Samlet betyder Ich möchte keinen Schlüsseldienst anrufen “Jeg vil ikke ringe til en låsesmed” i den faste oversættelses tilsigtede betydning. es sei denn indfører undtagelsen, og es ist nötig betyder “det er nødvendigt”. Hele ytringen bliver derfor: “Jeg vil ikke ringe til en låsesmed, medmindre det er nødvendigt.”

9. Wenn der Vermieter immer noch nicht antwortet, ruf einen an und erklär die Situation.

   Hvis udlejeren stadig ikke svarer, så ring til en låsesmed, og forklar situationen.

   Wenn

   hvis

   Vermieter

   udlejer

   immer noch

   stadig

   antwortet

   svarer

   ruf … an

   ring …

   einen

   en

   erklär

   forklar

   Situation

   situation

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. I en tysk wenn-sætning står det bøjede verbum normalt sidst: Wenn der Vermieter ... antwortet. Eksempel: Wenn du Zeit hast, komm vorbei. — “Hvis du har tid, så kom forbi.” Vermieter betyder “udlejer” her. Grundformen er der Vermieter; det er et maskulint substantiv, og der viser nominativ ental i denne sætning. Eksempel: Der Vermieter ist nicht da. — “Udlejeren er ikke her.” immer noch betyder “stadig” og viser, at situationen fortsætter. Sammen med nicht i den faste tekst bliver betydningen “stadig ikke”: udlejeren svarer fortsat ikke. antwortet er nutidsformen af antworten, “at svare”, for 3. person ental: er/sie antwortet. Endelsen -t passer her til subjektet der Vermieter. Eksempel: Sie antwortet sofort. — “Hun svarer med det samme.” ruf og an hører sammen som det adskillelige verbum anrufen, “at ringe til”. ruf er en uformel imperativ til én person; i hovedsætningen står den adskilte del an sidst: Ruf ... an! Eksempel: Ruf mich später an! — “Ring til mig senere!” einen er den maskuline akkusativform af den ubestemte artikel/pronomenrække ein: ein (nominativ), einen (maskulin akkusativ). Her står den alene som et pronomen efter anrufen. Den faste oversættelse og den foregående kontekst identificerer den underforståede person som en låsesmed. Eksempel: Ich kenne einen. — “Jeg kender en.” erklär er den uformelle imperativ af erklären, “at forklare”. Den bruges som opfordring til én person; subjektet du er underforstået. Eksempel: Erklär das bitte! — “Forklar det, tak!” Situation betyder “situation”. Grundformen er die Situation; her står substantivet i akkusativ efter erklären, fordi det er det, der skal forklares. Eksempel: Sie erklärt die Situation. — “Hun forklarer situationen.” Samlet betyder Wenn der Vermieter immer noch nicht antwortet “Hvis udlejeren stadig ikke svarer”. Derefter giver ruf einen an en uformel opfordring: “så ring til en låsesmed”, og erklär die Situation tilføjer opfordringen “og forklar situationen”. Hele ytringen betyder derfor: “Hvis udlejeren stadig ikke svarer, så ring til en låsesmed, og forklar situationen.”

10. Ich kann in der Lobby sitzen und mein Handy eingeschaltet lassen.

    Jeg kan sidde i lobbyen og have min telefon tændt.

    Ich kann

    jeg kan

    sitzen

    sidde

    Lobby

    lobby

    mein

    min

    Handy

    mobiltelefon

    eingeschaltet

    tændt

    lassen

    lade noget være

    Uddybende forklaring

    Ich kann betyder her, at taleren har mulighed for at gøre noget. kann er 1. person ental af modalverbet können; infinitiven er können. Et nyttigt mønster er Ich kann + infinitiv: “Jeg kan …”. Her omfatter kann både sitzen og lassen. sitzen betyder “sidde” her. Det er infinitiven efter modalverbet og bøjes ikke efter personen i denne placering. Eksempel: Wir können hier sitzen. — “Vi kan sidde her.” Lobby er et navneord for en lobby eller forhal. Tyske navneord skrives med stort begyndelsesbogstav. I in der Lobby betyder præpositionsgruppen “i lobbyen”. der er her den feminine dativform efter in, fordi der er tale om en fast placering; det er ikke selve Lobby, der bærer denne bøjningsform. mein betyder “min” og er et possessivt ord. Det angiver her, at telefonen hører til taleren. Formen passer til Handy, som er intetkøn ental: mein Handy. Possessive former bøjes efter det ord, de bestemmer, ikke kun efter ejeren. Eksempel: meine Tasche — “min taske”. Handy betyder på tysk “mobiltelefon”. Det er et intetkønsord: das Handy. I mein Handy står det i ental, og akkusativformen ser ud som nominativformen, fordi intetkøn ental ikke får en synlig ændring her. Eksempel: Ich suche mein Handy. — “Jeg leder efter min mobiltelefon.” eingeschaltet betyder her “tændt” eller “slået til”. Det er perfektum participium af einschalten (“tænde/slå til”), men i denne konstruktion beskriver det telefonens tilstand. eingeschaltet lassen betyder at lade noget være tændt. lassen betyder her “lade noget være” eller “have noget i en bestemt tilstand”. I mønstret etwas eingeschaltet lassen er etwas den ting, hvis tilstand bevares, og eingeschaltet beskriver tilstanden. Fordi lassen er den anden infinitiv efter kann, står det i infinitiv. Eksempel: Lass das Licht eingeschaltet. — “Lad lyset være tændt.” Samlet er strukturen Ich kann [in der Lobby sitzen] und [mein Handy eingeschaltet lassen]: “Jeg kan sidde i lobbyen og have min telefon tændt.” und forbinder de to handlinger, som begge er omfattet af kann. Sætningen udtrykker dermed muligheden for både at sidde i lobbyen og samtidig lade mobiltelefonen være tændt.

11. Du kannst dich dort warmhalten, während du dem Vermieter noch etwas mehr Zeit gibst.

    Du kan holde dig varm der, mens du giver udlejeren lidt mere tid.

    Du kannst

    du kan

    dich

    dig selv

    dort

    der

    warmhalten

    holde varm

    während

    mens

    Vermieter

    udlejer

    noch

    endnu

    etwas

    lidt

    mehr

    mere

    Zeit

    tid

    gibst

    giver

    Uddybende forklaring

    Du kannst består af du og nutidsformen kannst af modalverbet können. Her udtrykker det mulighed eller evne: “du kan”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. I denne hovedsætning står infinitiven warmhalten efter modalverbet og før den efterfølgende ledsætning. Eksempel: Du kannst warten. — “Du kan vente.” Formen kannst er 2. person ental; können har blandt andet ich kann, du kannst og sie können. dich er det refleksive pronomen i akkusativ for 2. person ental. Det peger her tilbage på sætningens subjekt du, så handlingen gælder personen selv. Det er ikke den almindelige akkusativform for “dig” i enhver situation; den refleksive form bruges, når subjekt og objekt er samme person. Eksempel: Du wäschst dich. — “Du vasker dig.” dort betyder “der” og angiver et sted. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter et navneord. Eksempel: Wir warten dort. — “Vi venter der.” warmhalten er infinitiven af warmhalten og betyder her “holde varm”. Sammen med det refleksive dich bliver betydningen “holde dig varm”. I denne sætning står infinitiven samlet efter modalverbet: Du kannst dich warmhalten. Eksempel: Die Decke hält mich warm. — “Tæppet holder mig varm.” während indleder her en ledsætning med betydningen “mens”. I en tysk ledsætning af denne type står det bøjede verbum normalt til sidst. Derfor kommer gibst efter resten af ledsætningen. Eksempel: Ich lese, während du kochst. — “Jeg læser, mens du laver mad.” dem Vermieter betegner den person, som noget gives til: “udlejeren”. Vermieter er et hankønsnavneord; grundformen er der Vermieter. Her står den bestemte artikel som dem, fordi modtageren står i dativ efter geben. Eksempel: Ich gebe dem Vermieter den Schlüssel. — “Jeg giver udlejeren nøglen.” noch betyder her “endnu” i betydningen noget yderligere eller fortsat. Sammen med etwas mehr Zeit bidrager det til “lidt mere tid” eller “noget mere tid”. Det betyder ikke her “stadig” om en igangværende handling, men markerer en ekstra mængde tid. Eksempel: Wir brauchen noch Zeit. — “Vi har stadig brug for tid.” etwas betyder her “lidt” eller “noget” som gradangivelse foran mehr. Det gør den ekstra mængde mindre præcis: etwas mehr er “lidt mere”. Eksempel: Ich brauche etwas Wasser. — “Jeg har brug for lidt vand.” mehr er sammenligningsformen af viel: viel — mehr — am meisten, “meget” — “mere” — “mest”. Her beskriver mehr, at der ønskes en større mængde end den allerede givne eller forventede mængde. I etwas mehr Zeit står mehr foran navneordet Zeit og betyder “mere tid”. Zeit er et hunkønsnavneord med grundformen die Zeit, “tid”. Her er det det, der gives til udlejeren, og derfor fungerer det som genstandsled til geben. Den samlede gruppe etwas mehr Zeit betyder “lidt mere tid”. Eksempel: Wir haben keine Zeit. — “Vi har ingen tid.” gibst er 2. person ental nutid af geben, “give”. I denne ledsætning er du subjektet, dem Vermieter modtageren i dativ, og etwas mehr Zeit det, der gives. Nutidsrækken begynder blandt andet med ich gebe, du gibst, er gibt; vokalen ændres altså i 2. og 3. person ental. Eksempel: Du gibst mir das Buch. — “Du giver mig bogen.” Hele sætningen bygges sådan op: Du kannst angiver, at personen har mulighed for noget; dich dort warmhalten angiver handlingen og stedet; während indleder den samtidige ledsætning; og du dem Vermieter noch etwas mehr Zeit gibst siger, at personen giver udlejeren lidt ekstra tid. Den samlede betydning er: “Du kan holde dig varm der, mens du giver udlejeren lidt mere tid.”