Håndtering af en frossen vedligeholdelsesapp | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die App für Wartungsanfragen ist eingefroren, nachdem ich auf Senden gedrückt habe.

   Appen til vedligeholdelsesanmodninger frøs, efter at jeg trykkede på Send.

   App

   app

   Wartungsanfragen

   vedligeholdelsesanmodninger

   ist eingefroren

   er frosset fast

   nachdem ich

   efter at jeg

   auf Senden

   på Send

   gedrückt habe

   har trykket

   Uddybende forklaring

   App betyder her “app”. Det er et feminint låneord på tysk, hvilket ses i die App; i flertal står der for eksempel die Apps. Eksempel: Die App funktioniert. – “Appen virker.” Wartungsanfragen betyder “vedligeholdelsesanmodninger”. Det er flertal af Wartungsanfrage, et sammensat substantiv af Wartung (“vedligeholdelse”) og Anfrage (“forespørgsel/anmodning”). Det er derfor hele ordet Wartungsanfrage, der får flertalsformen Wartungsanfragen. ist eingefroren beskriver her, at appen er gået i stå eller er blevet fastfrosset. eingefroren er perfektum participium af einfrieren (“fryse fast”), og ist er formen af sein, som bruges sammen med dette participium til at beskrive den opståede tilstand. Eksempel: Der Bildschirm ist eingefroren. – “Skærmen er fastfrosset.” nachdem ich indleder en tidsledsætning: “efter at jeg …”. ich er første person ental og er subjektet i ledsætningen. Efter nachdem står det finitte verbum normalt sidst i den tyske ledsætning; resten af ledsætningen kommer derfor efter dette indledende stykke. auf Senden angiver, hvad man trykkede på: “på Send”. Senden er her det nominaliserede verbum senden (“sende”) og skrives med stort begyndelsesbogstav, fordi det bruges som et substantiv eller som teksten på en knap. Verbet drücken bruges i denne betydning med auf plus det, man trykker på: auf eine Taste drücken – “trykke på en tast”. gedrückt habe udtrykker “har trykket”. gedrückt er perfektum participium af drücken, mens habe er første person ental af hjælpeverbet haben. I en ledsætning står hjælpeverbet til sidst: nachdem ich auf Senden gedrückt habe. I dansk oversættelse gengives denne tyske perfektum her naturligt som “trykkede”. Hele sætningen bygges sådan op: Die App für Wartungsanfragen er subjektet, og ist eingefroren beskriver resultatet: appen frøs. nachdem ich auf Senden gedrückt habe angiver, at dette skete efter den handling, hvor taleren trykkede på knappen “Send”. Samlet betyder sætningen: “Appen til vedligeholdelsesanmodninger frøs, efter at jeg trykkede på Send.”

2. Prüf, ob die Anfrage in deinem Verlauf erscheint, bevor du es noch einmal versuchst.

   Tjek, om anmodningen vises i din historik, før du prøver igen.

   Prüf

   tjek

   ob

   om

   Anfrage

   anmodning

   deinem

   din (dativ)

   Verlauf

   historik

   erscheint

   vises

   bevor

   før

   noch einmal

   igen

   versuchst

   prøver

   Uddybende forklaring

   Prüf er kort imperativ af prüfen i du-form. Det er en opfordring til én person om at kontrollere noget. Den tilsvarende nutidsform er du prüfst. ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål: prüfen, ob ... betyder “kontrollere, om ...”. I denne ledsætning står det bøjede verbum til sidst: ob die Anfrage ... erscheint. Anfrage betyder her “anmodning” eller “forespørgsel”. Det er et feminint substantiv: die Anfrage; flertal er die Anfragen. I die Anfrage er substantivet grundled til erscheint, men artiklen die alene beviser ikke ental, fordi den også kan bruges ved flertal; her viser verbets entalsform og sammenhængen, at grundleddet er ental. deinem hører sammen med Verlauf i in deinem Verlauf og betyder “din” i dativ. Verlauf er et hankønsord, og in tager dativ, når der beskrives en fast placering. Ved bevægelse ind i noget kan in i stedet tage akkusativ. Verlauf betyder her historik eller forløb. erscheint er tredje person ental nutid af erscheinen, “at vise sig” eller “at dukke op”. Formen passer til die Anfrage: die Anfrage erscheint. Eksempel: Der Eintrag erscheint im Verlauf. — “Posten vises i historikken.” bevor betyder “før” og indleder en tidsledsætning. I bevor du es noch einmal versuchst står det bøjede verbum versuchst til sidst, som det er almindeligt i en tysk ledsætning. noch einmal er en genbrugelig tidsangivelse, der betyder “igen” eller “endnu en gang”. Den viser, at handlingen gentages. versuchst er anden person ental nutid af versuchen, “at forsøge”: du versuchst. Formen har ikke omlyd; stammen er versuch-, og endelsen er -st. Til sammenligning hedder tredje person ental er/sie versucht med endelsen -t. Eksempel: Du versuchst es später noch einmal. — “Du prøver igen senere.” es er et neutralt stedord, der fungerer som objekt for versuchst. Den faste oversættelse udelader objektet i dansk, og teksten fastslår ikke entydigt, hvad es henviser til. I helheden er Prüf, ob ... en opfordring til at kontrollere, om die Anfrage vises in deinem Verlauf. Tidsleddet bevor du es noch einmal versuchst angiver, at kontrollen skal ske, før personen forsøger igen. Hele betydningen er: “Tjek, om anmodningen vises i din historik, før du prøver igen.”

3. Sie lädt immer noch, und ich kann nicht erkennen, ob die Nachricht angekommen ist.

   Den indlæser stadig, og jeg kan ikke se, om beskeden er gået igennem.

   lädt

   indlæser

   immer noch

   stadig

   ich kann

   jeg kan

   erkennen

   se

   ob

   om

   die Nachricht

   beskeden

   angekommen

   nået frem

   Uddybende forklaring

   lädt er nutidsformen af laden i 3. person ental. Her betyder den, at noget er i gang med at indlæse. Eksempel: Die Seite lädt. — Siden indlæser. immer noch markerer, at situationen fortsætter: stadig eller fortsat. Eksempel: Er wartet immer noch. — Han venter stadig. ich kann kombinerer subjektet ich med nutidsformen kann af modalverbet können. kann kan udtrykke mulighed eller evne. Et efterfølgende hovedverbum står normalt i infinitiv: Ich kann das sehen. — Jeg kan se det. erkennen betyder her at kunne se eller fastslå, om noget er tilfældet. Det står i infinitiv efter kann, mens kann bærer bøjningen. Eksempel: Ich kann den Unterschied erkennen. — Jeg kan se forskellen. ob indleder en indirekte ja/nej-sætning og svarer her til om. I denne type ledsætning står det bøjede verbum typisk til sidst. Eksempel: Ich weiß nicht, ob er kommt. — Jeg ved ikke, om han kommer. die Nachricht er et feminint navneord i ental og betyder en besked eller meddelelse. Her er det subjekt i ledsætningen. Ved femininum ser nominativ og akkusativ begge ud som die; det er altså ikke artiklen alene, der viser kasus her. Eksempel: Die Nachricht ist kurz. — Beskeden er kort. angekommen er perfektum participium af ankommen, som betyder at nå frem eller ankomme. Sammen med hjælpeverbet ist danner det ist angekommen, der her beskriver, om beskeden er nået frem. Eksempel: Die E-Mail ist angekommen. — E-mailen er nået frem. Først siger lädt immer noch, at indlæsningen fortsætter. Derefter siger ich kann nicht erkennen, at taleren ikke kan fastslå noget. ob die Nachricht angekommen ist angiver det, der ikke kan fastslås: om beskeden er nået frem. Hele udsagnet betyder derfor: Den indlæser stadig, og jeg kan ikke se, om beskeden er gået igennem. I ledsætningen står ist til sidst, mens angekommen står lige før det.

4. Mach einen Screenshot, damit du das Problem klar erklären kannst.

   Tag et skærmbillede, så du kan forklare problemet tydeligt.

   Mach

   tag

   Screenshot

   skærmbillede

   damit

   så / for at

   Problem

   problem

   klar

   tydeligt

   erklären

   forklare

   kannst

   kan

   Uddybende forklaring

   Mach er imperativ af machen for én person, altså “tag/gør”. Infinitiven machen bruges fx i Du machst ein Foto — “Du tager et foto”. Imperativen har ikke subjektet du stående: Mach ein Foto! betyder “Tag et foto!” Screenshot er her genstanden for handlingen. Ordet er hankøn: der Screenshot; efter machen står det som direkte objekt i akkusativ, derfor einen Screenshot. Det betyder ikke en bestemt numerisk optælling i sig selv, men et skærmbillede som det, der skal tages. damit indleder her en ledsætning med formålet “så/for at”. I denne brug placeres det finitte verbum normalt sidst i ledsætningen. Mønstret kan genbruges som ..., damit du ... kannst — “..., så du kan ...”. du er 2. person ental og er subjektet i ledsætningen. Det angiver den person, der skal kunne forklare; den konkrete person identificeres ikke yderligere af den faste sætning. Problem betyder “problem”. Det er intetkøn: das Problem; derfor står artiklen som das i das Problem. Flertallet er die Probleme. klar beskriver her måden at forklare på og fungerer derfor adverbielt: “tydeligt/klart”. Formen er den samme som adjektivet i fx eine klare Erklärung — “en tydelig forklaring”; her står den ikke foran et navneord, men knytter sig til verbet erklären. erklären betyder “forklare”. Det er infinitiven og står efter modalverbet kannst, som kræver infinitiven uden zu: Du kannst das Problem erklären — “Du kan forklare problemet”. kannst er 2. person ental af können, “kan/at kunne”. Formen du kannst passer til subjektet du; ich kann er 1. person ental. I ledsætningen står kannst sidst, mens infinitiven erklären står umiddelbart før det: ..., damit du das Problem klar erklären kannst. Hele sætningen bygges således: Imperativen Mach angiver opfordringen, einen Screenshot er det, der skal tages, og damit indleder formålet. I formålsledsætningen er du den handlende, das Problem det, der skal forklares, klar beskriver forklaringen, og erklären kannst betyder “kan forklare”. Samlet: “Tag et skærmbillede, så du kan forklare problemet tydeligt.”

5. Ich möchte dieselbe Anfrage nicht noch einmal senden.

   Jeg vil ikke sende den samme anmodning igen.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   dieselbe

   den samme

   Anfrage

   anmodning

   nicht

   ikke

   noch einmal

   igen

   senden

   sende

   Uddybende forklaring

   Ich möchte: Her er möchte 1. person ental af mögen i konjunktiv II. Formen bruges ofte til at udtrykke et ønske og kan her oversættes med „vil gerne“. Eksempel: Ich möchte warten. — „Jeg vil gerne vente.“ Efter denne modalform står det andet verbum i infinitiv uden zu. dieselbe: Dette betyder „den samme“ og står foran substantivet Anfrage. Formen er femininum, ental og akkusativ, fordi den beskriver det direkte objekt for senden. Mønstret kan ses i derselbe, dieselbe, dasselbe; formen følger substantivets grammatiske køn, tal og kasus. dieselbe Anfrage betyder her den identiske anmodning, ikke blot en anden anmodning af samme slags. Anfrage: Substantivet betyder „anmodning“ eller „forespørgsel“ og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Grundformen er die Anfrage; her er selve substantivformen stadig Anfrage, mens køn og kasus især fremgår af dieselbe. Eksempel: Ich habe eine Anfrage. — „Jeg har en anmodning.“ nicht: Dette er nægtelsen „ikke“. Her nægtes den ønskede handling i kombination med resten af verballeddet: taleren vil ikke sende anmodningen igen. Det står før noch einmal, så betydningen bliver „ikke igen“ i denne sætning. noch einmal: Denne kombination betyder „igen“ eller „endnu en gang“. Den angiver, at handlingen skulle gentages. Eksempel: Bitte lies den Satz noch einmal. — „Læs venligst sætningen igen.“ senden: Dette er infinitiven „sende“. Efter möchte bruges infinitiven uden zu, og i denne hovedsætning står den til sidst: Ich möchte ... senden. Verbet kan også bruges uden modalform, for eksempel Ich sende die Anfrage. — „Jeg sender anmodningen.“ Samlet angiver Ich möchte talerens ønske, dieselbe Anfrage den samme konkrete anmodning, nicht nægtelsen, noch einmal gentagelsen og senden handlingen. Hele betydningen er derfor: „Jeg vil ikke sende den samme anmodning igen.“

6. Warte kurz und prüf dann die App, bevor du eine neue Anfrage startest.

   Vent lidt, og tjek så appen, før du starter en ny anmodning.

   Warte

   vent

   kurz

   kort; et øjeblik

   prüf

   tjek

   dann

   så; derefter

   App

   app

   bevor du

   før du

   neue

   ny

   Anfrage

   anmodning

   startest

   starter

   Uddybende forklaring

   Warte er imperativ af warten i du-formen: “vent”. Imperativet udelader normalt subjektet, fordi den, der skal vente, er den tiltalte person. Warte! betyder “Vent!”, mens Wartet! bruges ved uformel tiltale til flere personer med ihr. Ved høflig tiltale bruges Warten Sie!. kurz betyder her “kortvarigt” eller naturligt “et øjeblik”. Det står som adverbium og beskriver, hvor længe handlingen skal vare; det beskriver ikke et navneord. Eksempel: Warte kurz hier. – “Vent et øjeblik her.” prüf er også en imperativ i du-formen, af prüfen (“tjekke” eller “kontrollere”). Den korte imperativform prüf er almindelig; prüfe er også mulig. Eksempel: Prüf die Nummer. – “Tjek nummeret.” dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer den næste handling efter ventetiden. Det beskriver rækkefølgen, ikke selve måden at kontrollere appen på. App er et feminint navneord: die App. I die App er die den bestemte artikel, og formen er også akkusativ, fordi appen er genstand for prüf. Eksempel: Ich öffne die App. – “Jeg åbner appen.” bevor du indleder en ledsætning med betydningen “før du”. Efter bevor står verbet i ledsætningen til sidst. Her er du subjektet for den efterfølgende handling; referenten er den person, der tiltales. neue er adjektivet “ny”. Det bøjes her, fordi det står foran det feminine navneord Anfrage i akkusativ efter den ubestemte artikel eine: eine neue Anfrage. Adjektivets grundform er neu; i andre sammenhænge kan formen for eksempel være neuen, som i mit einer neuen Anfrage – “med en ny anmodning”. Anfrage betyder “anmodning” eller “forespørgsel” og er feminin: die Anfrage. I eine neue Anfrage er det en ubestemt direkte genstand for startest. Den ubestemte artikel angiver, at anmodningen introduceres som ubestemt; den er ikke i sig selv en særlig talangivelse. Eksempel: Die Anfrage ist neu. – “Anmodningen er ny.” startest er 2. person ental i nutid af starten: du startest – “du starter”. I ledsætningen står formen til sidst, som tysk normalt gør efter bevor. Eksempel: Du startest eine Anfrage. – “Du starter en anmodning.” Hele sætningen består af to imperativer, forbundet med und: Warte kurz (“Vent et øjeblik”) og prüf dann die App (“tjek så appen”). Ledsætningen bevor du eine neue Anfrage startest angiver, at kontrollen skal ske, før den tiltalte starter en ny anmodning. Samlet betyder den derfor: “Vent lidt, og tjek så appen, før du starter en ny anmodning.”

7. Wenn sie immer noch einfriert, soll ich dann den Gebäudeservice direkt kontaktieren?

   Hvis den stadig fryser, skal jeg så kontakte ejendommens vedligeholdelsesservice direkte?

   Wenn

   hvis

   sie

   den/det

   immer noch

   stadig

   einfriert

   fryser fast

   soll ich

   skal jeg

   dann

   så

   Gebäudeservice

   ejendommens vedligeholdelsesservice

   direkt

   direkte

   kontaktieren

   kontakte

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder en betingelsesledsætning: “hvis/når”. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i en sådan ledsætning. Mønsteret er Wenn ... , .... sie er her 3. person ental, femininum, som subjekt. Med den faste oversættelse og den nærliggende kontekst henviser det til appen: “den”. Formen sie viser ikke i sig selv, hvilket feminint væsen der menes; her støttes henvisningen af omtalen af appen. immer noch betyder “stadig” og viser, at tilstanden fortsætter fra et tidligere tidspunkt. Det er en fast, nyttig kombination: immer noch + verbum/adjektiv, for eksempel Die App funktioniert immer noch nicht. — “Appen virker stadig ikke.” einfriert kommer fra einfrieren og betyder her, at appen fryser eller holder op med at reagere. Det er 3. person ental i nutid. Fordi einfrieren er et deleligt verbum, står det samlet som einfriert til sidst i en ledsætning; i en hovedsætning ses ofte Die App friert ein. — “Appen fryser.” soll ich består af den bøjede modalform soll fra sollen og subjektet ich. I dette spørgsmål spørger taleren, om vedkommende skal udføre den nævnte handling: “skal jeg ...?” sollen kan også bruges i andre sammenhænge, men her er det et spørgsmål om den passende næste handling. dann betyder her “så” og forbinder betingelsen med den foreslåede næste handling. Sammen med spørgsmålet giver det mønsteret Wenn ..., soll ich dann ...? — “Hvis ..., skal jeg så ...?” Gebäudeservice er et sammensat navneord: Gebäude (“bygning”) + Service (“service/tjeneste”). Her betegner det ejendommens eller bygningens vedligeholdelsesservice. Tyske navneord skrives med stort, og sammensætningen skrives som ét ord. direkt er et biord, der betyder “direkte” og beskriver måden, kontakten skal ske på. Det ændrer ikke, hvem der kontaktes. kontaktieren er infinitiven “kontakte”. Efter en modalform som soll står det andet verbum i infinitiv: soll ich ... kontaktieren. Eksempel: Soll ich den Support kontaktieren? — “Skal jeg kontakte supporten?” Samlet opstiller Wenn sie immer noch einfriert betingelsen: appen fryser stadig. Derefter spørger soll ich dann ... kontaktieren?, om taleren som næste skridt skal kontakte den Gebäudeservice direkte. Hele ytringen er derfor et betinget spørgsmål om, hvorvidt taleren skal kontakte ejendommens vedligeholdelsesservice, hvis problemet fortsætter.

8. Kontaktiere ihn direkt und erkläre, dass die App vielleicht nicht funktioniert.

   Kontakt dem direkte, og forklar, at appen måske ikke virker.

   Kontaktiere

   kontaktér

   ihn

   ham

   direkt

   direkte

   erkläre

   forklar

   dass

   at

   die App

   appen

   vielleicht

   måske

   nicht

   ikke

   funktioniert

   virker

   Uddybende forklaring

   Kontaktiere betyder her “kontaktér”. Det er imperativ af kontaktieren til en person, der tiltales som du; infinitiven er kontaktieren, og imperativformen til du er kontaktiere. ihn betyder “ham”. Det er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er (“han”): er → ihn i akkusativ. Her er den tilsigtede reference en mandlig person, som den danske oversættelse angiver som “ham”. direkt betyder “direkte”. Det er et ubøjet adverbium, så formen ændres ikke efter person eller tal. Eksempel: Ruf mich direkt an. — “Ring direkte til mig.” erkläre betyder her “forklar”. Det er imperativ af erklären til du. Formen er derfor en selvstændig opfordring, parallelt med Kontaktiere. dass svarer her til “at” og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning med dass står det bøjede verbum normalt til sidst. die App betyder “appen”. App er et feminint substantiv, og die er den bestemte artikel i nominativ ental her. Eksempel: Die App funktioniert. — “Appen virker.” vielleicht betyder “måske” og udtrykker usikkerhed om udsagnet. Det ændrer ikke verbets bøjning. nicht betyder “ikke”. Det benægter her udsagnet om, at appen fungerer. Dets præcise placering i tysk afhænger af, hvad der benægtes; i denne ledsætning står det før funktioniert. funktioniert betyder her “virker” eller “fungerer”. Det er 3. person ental i nutid af funktionieren; grundformen er funktionieren. Subjektet er die App, så verbet får formen funktioniert. Eksempel: Der Drucker funktioniert nicht. — “Printeren virker ikke.” Samlet består ytringen af to imperativer: Kontaktiere ihn direkt — “Kontakt ham direkte” — og erkläre, som efterfølges af indholdet, der skal forklares. dass die App vielleicht nicht funktioniert betyder “at appen måske ikke virker”; fordi dette er en dass-ledsætning, står funktioniert til sidst. Hele ytringen betyder derfor: “Kontakt ham direkte, og forklar, at appen måske ikke virker.”

9. Ich kann den Bildschirm geöffnet lassen, bis ich weiß, was passiert ist.

   Jeg kan lade skærmen være åben, indtil jeg ved, hvad der skete.

   Ich kann

   jeg kan

   Bildschirm

   skærm

   geöffnet

   åben

   lassen

   lade være

   weiß

   ved

   passiert ist

   skete

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her, at taleren har mulighed for eller er i stand til at lade noget stå sådan. kann er nutidsformen af können for ich; i en hovedsætning står det bøjede modalverbum på andenpladsen, mens det andet verbum kommer til sidst: Ich kann warten — “Jeg kan vente”. Bildschirm betyder “skærm”. Det er et hankønsord: der Bildschirm i grundledsform, men den Bildschirm her, fordi lassen har skærmen som direkte objekt i akkusativ. Flertal er die Bildschirme. geöffnet beskriver skærmens tilstand her: den er åben. Formen er perfektum participium af öffnen (“åbne”), men i denne konstruktion fungerer den som et tillægsord efter lassen. Sammenlign ein geöffnetes Fenster — “et åbent vindue”; geöffnetes har her endelsen -es, fordi Fenster er intetkøn, og den ubestemte artikel ikke selv viser den relevante kasus- og kønsmarkering tydeligt. lassen betyder her “lade noget være” eller “lade noget forblive”. Mønsteret er etwas geöffnet lassen: “lade noget stå åbent”. Efter modalverbet står lassen i infinitiv. Det er ikke det samme som öffnen: Ich öffne den Bildschirm betyder “Jeg åbner skærmen”, mens Ich lasse den Bildschirm geöffnet betyder “Jeg lader skærmen være åben”. weiß betyder “ved” i betydningen “har viden om”. Det er første person ental af wissen: ich weiß, du weißt, er/sie weiß. Det må ikke forveksles med kennen, som typisk bruges om at kende en person, et sted eller noget gennem kendskab: Ich kenne die Stadt — “Jeg kender byen”. passiert ist betyder her “der skete”. passiert kommer af passieren (“ske”), og ist er formen af sein, som bruges til at danne perfektum af dette verbum. I den underordnede spørgesætning står det bøjede hjælpeverbum til sidst: was passiert ist — “hvad der skete”. was betyder her “hvad” og indleder den indirekte spørgesætning; det er ikke et udsagn om, hvad eller hvem der forårsagede hændelsen. Hele strukturen er Ich kann [den Bildschirm geöffnet lassen], bis ich weiß, [was passiert ist]. Hovedsætningen siger, at taleren kan lade skærmen forblive åben. bis betyder “indtil” og indleder en tidsbisætning, så handlingen gælder frem til det tidspunkt, hvor taleren ved, hvad der skete. Den samlede betydning er derfor: “Jeg kan lade skærmen være åben, indtil jeg ved, hvad der skete.”

10. Dann kann der Gebäudeservice den Screenshot nutzen, um zu verstehen, was schiefgelaufen ist.

    Så kan vedligeholdelsesservicen bruge skærmbilledet til at forstå, hvad der gik galt.

    Dann

    så; derefter

    kann der Gebäudeservice

    kan vedligeholdelsesservicen

    Screenshot

    skærmbillede

    nutzen

    bruge

    um zu verstehen

    for at forstå

    schiefgelaufen

    gået galt

    Uddybende forklaring

    Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til det foregående. Når Dann står først, står det finitte verbum bagefter: Dann kann .... kann der Gebäudeservice betyder, at vedligeholdelsesservicen har mulighed for at gøre noget. kann er 3. person ental af können (“kunne”). I en hovedsætning med et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i hovedsætningen: Der Gebäudeservice kann den Screenshot nutzen. Her står subjektet efter kann, fordi Dann indtager første plads. Gebäudeservice er et sammensat substantiv, Gebäude + Service, og bruges her om vedligeholdelsesservicen. Det er hankøn, derfor der som subjekt i denne sætning. I andre kasus ændres artiklen, for eksempel: Ich sehe den Gebäudeservice. — “Jeg ser vedligeholdelsesservicen.” Screenshot er et hankønssubstantiv for et skærmbillede. I den Screenshot står det som genstand for nutzen, og den bestemte artikel viser her akkusativ: der Screenshot som grundled, men den Screenshot som genstand. Flertalsformen er Screenshots. nutzen betyder “at bruge” noget til et bestemt formål. Det er infinitiven efter modalverbet kann. Eksempel: Wir nutzen diese Datei. — “Vi bruger denne fil.” um zu verstehen indleder et formålsudtryk: um ... zu + infinitiv betyder “for at ...”. verstehen er grundformen “forstå”; zu verstehen er infinitiven med zu. Eksempel: Sie liest den Bericht, um die Ursache zu verstehen. — “Hun læser rapporten for at forstå årsagen.” schiefgelaufen er perfektum participium af schieflaufen og betyder her “gået galt”. I ledsætningen was schiefgelaufen ist bruges sein som hjælpeverbum; participiet står før det bøjede hjælpeverbum, fordi det er en tysk ledsætning. was betyder her “hvad” og indleder det, der skal forstås. Hele strukturen er: Dann + kann + subjektet der Gebäudeservice + genstanden den Screenshot + infinitiven nutzen + formålet um zu verstehen + indholdet was schiefgelaufen ist. Samlet betyder sætningen: “Så kan vedligeholdelsesservicen bruge skærmbilledet til at forstå, hvad der gik galt.”