Fejlfinding af en vaskemaskine | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Waschmaschine ist nach der Hälfte des Waschgangs stehen geblieben.

   Vaskemaskinen stoppede halvvejs gennem programmet.

   Waschmaschine

   vaskemaskine

   nach

   efter

   Hälfte

   halvdel

   Waschgangs

   vaskeprogram

   stehen geblieben

   stoppede

   Uddybende forklaring

   Waschmaschine betyder her vaskemaskine. Det er et feminint substantiv: die Waschmaschine i ental. I sætningen er det subjektet, og derfor står verbet i 3. person ental. Eksempel: Die Waschmaschine läuft. — Vaskemaskinen kører. nach betyder her “efter” i en tidslig rækkefølge. Det styrer dativ; derfor står den feminine form som nach der .... I denne faste sammenhæng angiver nach der Hälfte det tidspunkt, hvor halvdelen af forløbet er nået, hvilket svarer til “halvvejs gennem” i den givne oversættelse. Eksempel: Nach der Pause beginnt der Kurs. — Efter pausen begynder kurset. Hälfte betyder “halvdel”. Den bestemte form der Hälfte er dativ ental efter nach; substantivet selv får ikke en synlig endelse her. Mønsteret die Hälfte von ... betyder “halvdelen af ...”, mens die Hälfte des ... bruger genitiv til at knytte helheden til halvdelen. Waschgangs er genitiv ental af der Waschgang, et vaskeprogram eller en vaskecyklus. Endelsen -s viser genitiv på dette maskuline substantiv: die Hälfte des Waschgangs betyder “halvdelen af vaskeprogrammet”. Det er Waschgang, ikke Hälfte, der har denne genitivendelse. Eksempel: Das Ende des Waschgangs ist erreicht. — Vaskeprogrammets slutning er nået. stehen geblieben hører sammen som konstruktionen stehen bleiben, der her betyder “gå i stå” eller “stoppe”. Den beskriver ikke nødvendigvis, at noget bogstaveligt står op. bleiben er grundformen; i præteritum hedder den blieb, og perfektumformen er ist geblieben. I denne konstruktion bruges perfektum med sein: Die Maschine ist stehen geblieben. — Maskinen er gået i stå. Den delbare konstruktion har stehen foran geblieben i perfektum. Samlet består sætningen af subjektet Die Waschmaschine, tidsleddet nach der Hälfte des Waschgangs og konstruktionen ist stehen geblieben. Den betyder derfor, at vaskemaskinen stoppede, da vaskeprogrammet var nået halvvejs: “Vaskemaskinen stoppede halvvejs gennem programmet.”

2. Gibt es eine Warnung auf dem Bildschirm?

   Er der en advarsel på skærmen?

   Gibt es

   er der …?

   Warnung

   advarsel

   Bildschirm

   skærm

   Uddybende forklaring

   Gibt es er en fast og meget anvendelig tysk måde at spørge, om noget findes eller er til stede: “er der …?” Den består af gibt, den bøjede form af geben, og es, som her fungerer som et formelt subjekt. Konstruktionen bruges også om ting, man spørger efter: Gibt es hier WLAN? — “Er der wi-fi her?” Warnung betyder her “advarsel”. Det er et feminint navneord: die Warnung. I eine Warnung står navneordet i akkusativ, fordi det er genstanden for gibt i konstruktionen es gibt. Den ubestemte artikel har samme form i femininum ental i nominativ og akkusativ: eine. Ordet hænger sammen med verbet warnen — “at advare”: Eine Warnung erscheint. — “Der vises en advarsel.” Bildschirm betyder “skærm”. Det er et maskulint navneord: der Bildschirm. I auf dem Bildschirm betyder præpositionen auf her “på”, og dem viser dativ efter auf, fordi der er tale om en fast placering og ikke en bevægelse hen på skærmen. auf dem Bildschirm — “på skærmen”. Ved bevægelse hen på en overflade kan auf i stedet forbindes med akkusativ, for eksempel Ich lege das Buch auf den Tisch. — “Jeg lægger bogen på bordet.” Hele spørgsmålet bygges sådan: Gibt es + eine Warnung + auf dem Bildschirm. Det betyder derfor: “Er der en advarsel på skærmen?”

3. Dort steht, dass der Filter verstopft sein könnte.

   Der står, at filteret kan være tilstoppet.

   Dort

   der

   steht

   står

   dass

   at

   Filter

   filter

   verstopft

   tilstoppet

   sein könnte

   kan være

   Uddybende forklaring

   Dort betyder her “der/dér” og angiver stedet, hvor informationen står. Det er et stedadverbium og ikke et pronomen, der identificerer en bestemt person eller ting. steht er 3. person ental i nutid af stehen (“stå”). I forbindelsen Dort steht, dass ... bruges stehen om skreven information: “Der står, at ...”. Det betyder altså ikke nødvendigvis, at noget fysisk står op. Eksempel: Im Handbuch steht die Antwort. — “Svaret står i manualen.” dass indleder en ledsætning, som gengiver indholdet af det, der står. I en tysk dass-sætning står det finitte verbum normalt til sidst. Filter betyder “filter”. Det er et maskulint substantiv: der Filter i ental og die Filter i flertal; formen Filter ændrer sig ikke mellem ental og flertal, så artiklen eller sammenhængen viser forskellen. I den faste sætning er der Filter subjekt i ledsætningen. verstopft betyder her “tilstoppet”. Det er adjektivet/past participium-formen, der beskriver filterets tilstand efter sein. Den hører sammen med sein, ikke med substantivet som en bøjningsendelse. Eksempel: Der Abfluss ist verstopft. — “Afløbet er tilstoppet.” sein könnte består af infinitiven sein (“være”) og könnte, som er 3. person ental af können i Konjunktiv II. Efter könnte står infinitiven sein til sidst. Her udtrykker könnte en mulighed: filteret kan være tilstoppet, men udsagnet fremstiller det ikke som sikkert. Eksempel: Die Ursache könnte ein Fehler sein. — “Årsagen kunne være en fejl.” Samlet følger sætningen mønstret Dort steht, dass ...: først angives, at informationen står et sted, og derefter kommer indholdet i en dass-ledsætning. der Filter er det, der beskrives; verstopft sein betyder “være tilstoppet”; og könnte gør dette til en mulighed. Derfor betyder hele sætningen: “Der står, at filteret kan være tilstoppet.”

4. Schau in die Anleitung, bevor du wahllos Knöpfe drückst.

   Tjek manualen, før du trykker på tilfældige knapper.

   Schau

   tjek

   Anleitung

   manual; vejledning

   bevor du

   før du

   wahllos

   tilfældigt

   Knöpfe

   knapper

   drückst

   trykker

   Uddybende forklaring

   Schau er imperativ af schauen for du: schauen betyder at se eller kigge. Her bruges det som en opfordring til at konsultere noget. Sammenlign: Schau hier! = “Se her!” Imperativen til én person kan være Schau!; subjektet du står normalt ikke i selve imperativen. Anleitung betyder “vejledning” eller “manual”. Det er et feminint substantiv: die Anleitung; i in die Anleitung står det med die, fordi udtrykket beskriver det, man kigger ind i eller konsulterer. Flertallet er Anleitungen. in die Anleitung schauen er et genbrugeligt mønster for at kigge i en vejledning. bevor du indleder en ledsætning med betydningen “før du”. bevor placerer handlingen i ledsætningen senere end den handling, der nævnes i hovedsætningen. du er 2. person ental, altså “du”. I en tysk ledsætning efter bevor står det bøjede verbum normalt til sidst, som i bevor du Knöpfe drückst. wahllos er et adverbium og betyder “tilfældigt” eller “uden at vælge”. Det beskriver måden, man trykker på knapperne, ikke knappernes antal. Et nyttigt modstykke er gezielt = “målrettet”: Drück nicht wahllos, sondern gezielt. = “Tryk ikke tilfældigt, men målrettet.” Knöpfe betyder “knapper”. Entalsformen er der Knopf, og flertalsformen er die Knöpfe; vokalen ændres fra o til ö i denne flertalsform. Eksempel: Die Knöpfe sind beschriftet. = “Knapperne er mærket.” drückst er nutidsformen af drücken for du: du drückst = “du trykker”. Formen har endelsen -st, fordi subjektet er 2. person ental. drücken kan bruges om at trykke på en knap; præpositionen auf kan også bruges i andre formuleringer, for eksempel auf einen Knopf drücken = “trykke på en knap”. Hele sætningen består af opfordringen Schau in die Anleitung og tidsledsætningen bevor du wahllos Knöpfe drückst. Den betyder derfor: “Tjek manualen, før du trykker på tilfældige knapper.” Mønstret kan genbruges som Schau in die Anleitung, bevor du ... = “Tjek manualen, før du ...”.

5. In der Anleitung steht, dass ich den Filter vorsichtig reinigen soll.

   Manualen siger, at jeg skal rense filteret forsigtigt.

   Anleitung

   manual

   steht

   står (skrevet)

   dass

   at

   ich … soll

   jeg skal

   Filter

   filter

   vorsichtig

   forsigtigt

   reinigen

   rense

   Uddybende forklaring

   Anleitung betyder her en manual eller vejledning. Ordet er feminint: die Anleitung; i udtrykket in der Anleitung står det efter in i en fast stedangivelse, så artiklen er dativ: der Anleitung. Eksempel: Die Anleitung ist kurz. — Manualen er kort. steht er nutid af stehen og betyder bogstaveligt “står”. Med en tekst, manual eller besked betyder det også, at noget står skrevet dér: In der E-Mail steht eine wichtige Information. — Der står en vigtig oplysning i e-mailen. Her er steht den finitte verbform i hovedsætningen. dass indleder en ledsætning, der gengiver indholdet af det, der står. I en tysk dass-sætning står det finitte verbum normalt til sidst. Mønstret kan genbruges sådan: Ich weiß, dass er kommt. — Jeg ved, at han kommer. ich er første person ental, altså “jeg”. Sammen med soll viser det, hvem den beskrevne handling gælder for. soll er nutidsformen af modalverbet sollen for første person ental. Her udtrykker det en instruktion eller det, som manualen siger, at taleren skal gøre; det er ikke talerens eget direkte udsagn om nødvendighed. sollen bøjes sådan i nutid: ich soll, du sollst, er/sie soll. Når et modalverbum bruges med et andet verbum, står det andet verbum normalt som infinitiv sidst i ledsætningen: Ich soll warten. — Jeg skal vente. Filter betyder filter. Det er et hankønsord: der Filter; i denne sætning er det genstand for reinigen, så det står i akkusativ med den bestemte artikel den: den Filter. Eksempel: Ich wechsle den Filter. — Jeg skifter filteret. vorsichtig betyder forsigtigt og beskriver her, hvordan rengøringen skal udføres. Det er et tillægsord, der bruges adverbielt, så formen ændres ikke efter ich eller Filter. Eksempel: Öffne die Tür vorsichtig. — Åbn døren forsigtigt. reinigen er infinitiven af reinigen og betyder at rense eller rengøre. Efter soll bliver infinitiven stående uden zu: Ich soll den Filter reinigen. — Jeg skal rense filteret. Det er soll, ikke reinigen, der viser person og nutid i denne konstruktion. Samlet er In der Anleitung steht “I manualen står der”, og dass ich den Filter vorsichtig reinigen soll angiver indholdet: “at jeg skal rense filteret forsigtigt”. Hele udtalelsen betyder derfor: “Manualen siger, at jeg skal rense filteret forsigtigt.”

6. Zieh den Stecker der Maschine, bevor du irgendetwas anfasst.

   Træk stikket ud af maskinen, før du rører ved noget.

   Zieh

   træk

   Stecker

   stik

   Maschine

   maskine

   bevor

   før

   irgendetwas

   noget som helst

   anfasst

   rører ved

   Uddybende forklaring

   Zieh er bydeformen af ziehen (“at trække”) for du. I denne sætning er det en direkte opfordring: “Træk …”. Den almindelige nutidsform er du ziehst, men imperativformen er zieh. Eksempel: Zieh die Tür zu. — “Luk døren.” Stecker betyder her “stik”. Formen står som den Stecker, fordi stikket er det direkte objekt for zieh; Stecker er et hankønsord, og den bestemte artikel i akkusativ er den. Flertallet er Stecker uden ændring i selve substantivet: die Stecker — “stikkene”. Maschine betyder “maskine”. I der Maschine står ordet i genitiv og angiver tilhørsforhold: stikket er maskinens stik, altså “stikket fra maskinen”. Maschine er hunkøn, så den bestemte genitivartikel er der. Eksempel: die Tür der Maschine — “maskinens dør”. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der skal ske senere end handlingen i hovedsætningen. I en tysk ledsætning med bevor står det bøjede verbum normalt sidst. Eksempel: Warte, bevor du gehst. — “Vent, før du går.” irgendetwas betyder “noget som helst” eller “et eller andet” og fungerer her som objekt for den efterfølgende handling. Det er et ubestemt pronomen; irgend- giver betydningen “vilkårligt/overhovedet”. Eksempel: Wenn du irgendetwas brauchst, sag Bescheid. — “Hvis du har brug for noget som helst, så sig til.” anfasst betyder her “rører ved”. Det er 2. person ental nutid af det separable verbum anfassen: du fasst ... an. Fordi verbet står i en bevor-ledsætning, bliver præfikset skrevet sammen med verbet og hele den bøjede form står sidst: bevor du irgendetwas anfasst. Eksempel: Fass das nicht an! — “Rør ikke ved det!” Samlet er strukturen Zieh [objekt] ..., bevor du [objekt] anfasst: Imperativen beder den tiltalte om at trække stikket ud af maskinen, og bevor-ledsætningen angiver, at dette skal ske før den tiltalte rører ved noget. Hele betydningen er derfor: “Træk stikket ud af maskinen, før du rører ved noget.”

7. Soll ich den Waschgang danach neu starten?

   Skal jeg genstarte programmet bagefter?

   Soll ich

   skal jeg

   Waschgang

   vaskeprogram

   danach

   bagefter

   neu

   igen; på ny

   starten

   starte

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en genbrugelig måde at spørge, om taleren skal udføre en handling: sollen betyder her “skulle/skal” som modalverbum, og ich er “jeg”. Formen soll er nutid, 1. person ental, af sollen. I et spørgsmål står modalverbet først, mens handlingsverbet står som infinitiv til sidst: Soll ich warten? = “Skal jeg vente?” Waschgang betyder her et vaskeprogram eller en vaskecyklus. Det er et hankønsord: der Waschgang i grundform, men den Waschgang her, fordi det er direkte genstand for starten i akkusativ. Et eksempel med samme mønster er Ich starte den Waschgang. = “Jeg starter vaskeprogrammet.” danach er et tidsadverbium, “bagefter” eller “derefter”. Det henviser her til noget, der skal ske først, uden at den korte sætning selv specificerer mere end rækkefølgen. Det kan også stå først: Danach starte ich den Waschgang neu. = “Bagefter starter jeg vaskeprogrammet igen.” neu betyder her “på ny” og angiver, at handlingen skal begynde igen. Det er ikke det samme som wieder: neu starten fremhæver en ny start, mens wieder ofte fremhæver, at noget sker igen. I denne sammenhæng danner neu sammen med starten den genbrugelige vending etwas neu starten = “starte noget på ny”. starten er infinitiven af starten, “starte”. Efter modalverbet soll står den i infinitiv uden zu og kommer til sidst i spørgsmålet. Verbet kan bruges både om at begynde en aktivitet og om at sætte et program i gang: Soll ich das Programm starten? = “Skal jeg starte programmet?” Hele strukturen er Soll ich + genstanden den Waschgang + tidsleddet danach + neu starten. Den betyder derfor: “Skal jeg starte vaskeprogrammet igen bagefter?” Spørgsmålet beder om afklaring af, hvorvidt taleren skal udføre denne handling efter det tidligere trin.

8. Starte den Waschgang einmal neu, aber wende dich an den Kundendienst, wenn die Warnung wieder erscheint.

   Start programmet igen én gang, men kontakt serviceafdelingen, hvis advarslen kommer igen.

   Starte

   start!

   den Waschgang

   vaskeprogrammet

   einmal

   én gang

   neu

   igen; på ny

   wende dich an

   kontakt

   den Kundendienst

   kundeserviceafdelingen

   wenn

   hvis

   die Warnung

   advarslen

   wieder

   igen

   erscheint

   kommer frem

   Uddybende forklaring

   Starte er imperativ af starten (at starte) til én person: "Start!" I den faste sætning er det en opfordring, ikke en konstatering. I nutid hedder formerne ich starte og du startest; imperativen til én person er Starte!. den Waschgang betyder vaskeprogrammet eller vaskecyklussen. Waschgang er et hankønsord, og den viser her akkusativ efter starten: den Waschgang starten = starte vaskeprogrammet. Det er ikke selve apparatet, der nævnes, men programmet/cyklussen. einmal betyder her "én gang" og begrænser opfordringen til en enkelt gentagelse. Det er ikke det samme som wieder, som betyder "igen" og beskriver, at noget kommer tilbage eller sker på ny. neu betyder her "på ny". Sammen med starten danner det det genbrugelige mønster etwas neu starten = starte noget forfra eller på ny. neu beskriver måden, starten foretages på; det er ikke en bøjning af Waschgang. wende dich an kommer af sich an jemanden wenden og betyder at henvende sig til eller kontakte nogen. dich er den refleksive form for én person i du-form, og an hører til dette mønster. I en høflig tiltale ville man bruge Wenden Sie sich an ..., ikke wende dich an .... den Kundendienst betyder kundeserviceafdelingen eller serviceafdelingen. Ligesom den Waschgang står den Kundendienst i akkusativ, fordi sich an ... wenden retter henvendelsen mod denne instans. Kundendienst er et hankønsord; den er derfor både bestemt artikel og akkusativform i denne konstruktion. wenn indleder en betingelsesledsætning: "hvis". I tysk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Mønstret er wenn + betingelse, hovedsætning eller Hovedsætning, wenn + betingelse. die Warnung betyder advarslen. Warnung er hunkøn, så den bestemte nominativform er die; her er advarslen subjekt i ledsætningen, ikke den person eller instans, der handler. wieder betyder "igen" eller "på ny". Her angiver det, at advarslen kommer frem igen. Det har en anden funktion end einmal: einmal begrænser genstarten til én gang, mens wieder beskriver gentagelsen af advarslens fremkomst. erscheint er tredje person ental af erscheinen (at komme frem, vise sig eller dukke op). Subjektet er die Warnung, og derfor står verbet i tredje person ental. I ledsætningen placeres den bøjede verbform til sidst: wenn die Warnung wieder erscheint. Samlet betyder Starte den Waschgang einmal neu "Start vaskeprogrammet på ny én gang". aber forbinder dette med en begrænsning eller alternativ handling: wende dich an den Kundendienst = "kontakt serviceafdelingen". Betingelsen wenn die Warnung wieder erscheint betyder "hvis advarslen kommer igen". Hele ytringen bliver derfor: "Start programmet igen én gang, men kontakt serviceafdelingen, hvis advarslen kommer igen."

9. Ich befolge zuerst die sicheren Schritte.

   Jeg følger først de sikre trin.

   befolge

   følger

   zuerst

   først

   sicheren

   sikre

   Schritte

   trin

   Uddybende forklaring

   befolge kommer af befolgen, “at følge” i betydningen at følge en instruktion, regel eller fremgangsmåde. Formen befolge er nutid, 1. person ental, sammen med Ich: Ich befolge = “jeg følger”. Sammenlign med befolgst = “du følger” og befolgt = “han/hun følger”. zuerst er et adverbium, der betyder “først” eller “til at begynde med”. Det angiver rækkefølge. Eksempel: Lies zuerst die Anleitung. – “Læs først vejledningen.” sicheren er en bøjet form af adjektivet sicher, “sikker”. Her beskriver det Schritte, så betydningen er “sikre trin”. Formen har endelsen -en, fordi adjektivet står foran et substantiv i flertal efter den bestemte artikel die; i die sicheren Schritte er hele nominalgruppen objekt for befolge. Schritte er flertal af Schritt, “trin” eller, i denne sammenhæng, “fremgangsmåde-trin”. Entalsformen er der Schritt, og flertalsformen er die Schritte. Eksempel: Dieser Schritt ist wichtig. – “Dette trin er vigtigt.” Hele sætningen kan opdeles sådan: Ich er “jeg”, befolge er “følger”, zuerst placerer handlingen først i rækkefølgen, og die sicheren Schritte er “de sikre trin”. Tilsammen betyder Ich befolge zuerst die sicheren Schritte: “Jeg følger først de sikre trin.”

10. Einfache Fehlersuche ist nützlich, aber riskiere nicht, die Maschine zu beschädigen.

    Enkel fejlfinding er nyttig, men risiker ikke at beskadige maskinen.

    Einfache

    enkel

    Fehlersuche

    fejlfinding

    nützlich

    nyttig

    riskiere nicht

    risiker ikke

    Maschine

    maskine

    zu beschädigen

    at beskadige

    Uddybende forklaring

    Einfache beskriver her Fehlersuche og betyder „enkel“. Grundformen er einfach; sammenligning kan være einfacher („enklere“) og am einfachsten („enklest“). Endelsen -e viser her, at adjektivet står foran et hunkønsord i ental i grundleddet: die einfache Fehlersuche. Det er altså adjektivet Einfache, ikke substantivet, der har denne endelse. Fehlersuche betyder „fejlfinding“ eller „at finde fejl“. Det er et sammensat tysk substantiv, og sidste led Suche bestemmer kønnet: die Fehlersuche. Et nyttigt beslægtet ord er Fehler („fejl“), men Fehlersuche betyder selve processen med at finde fejl. nützlich betyder „nyttig“. Her står det som prædikativ efter ist, så det får ingen adjektivendelse: Die Fehlersuche ist nützlich („Fejlfindingen er nyttig“). Grundformen er også nützlich; en mulig sammenligning er nützlicher („mere nyttig“). riskiere nicht er en opfordring til én person: riskiere er imperativ af riskieren („risikere“), og nicht nægter handlingen. Mønstret kan genbruges som Mach das nicht („Gør ikke det“) eller Riskiere nicht, ... zu .... Imperativen riskiere henvender sig til én person; den er ikke en beskrivelse af, hvad taleren selv gør. Maschine betyder „maskine“. Formen her er die Maschine i akkusativ efter beschädigen, fordi maskinen er det, der bliver beskadiget. Substantivet er hunkøn: die Maschine, flertal die Maschinen. zu beschädigen betyder „at beskadige“. beschädigen er grundformen, og zu markerer infinitiven i konstruktionen riskieren, etwas zu beschädigen („risikere at beskadige noget“). Eksempel: Ich riskiere nicht, den Computer zu beschädigen. — „Jeg risikerer ikke at beskadige computeren.“ Samlet består udsagnet af den positive påstand Einfache Fehlersuche ist nützlich („Enkel fejlfinding er nyttig“) og den efterfølgende begrænsning aber riskiere nicht, die Maschine zu beschädigen („men risiker ikke at beskadige maskinen“). Kommaet efter riskiere nicht indleder infinitivkonstruktionen med zu; die Maschine er genstanden for zu beschädigen.