Forberedelse til en stormfuld tur til arbejde | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Während meines Arbeitswegs kann ein Sturm aufkommen.

   En storm kan ramme, mens jeg er på vej til arbejde.

   Während

   mens

   Arbeitswegs

   arbejdsvej; vej til arbejde

   kann

   kan

   Sturm

   storm

   aufkommen

   opstå

   Uddybende forklaring

   Während betyder her “mens” eller “under”, og det indleder en tidsangivelse. I denne sætning står det som præposition foran genitivleddet meines Arbeitswegs: während + genitiv = “under …”. Während kan også indlede en ledsætning, men så står der et bøjet verbum i ledsætningen, fx Während ich arbeite, regnet es. = “Mens jeg arbejder, regner det.” Arbeitswegs er genitiv singularis af substantivet der Arbeitsweg (“arbejdsvej”, altså vejen eller turen til arbejde). Endelsen -s viser her genitiv: meines Arbeitswegs = “min arbejdsvej/min tur til arbejde”. Det er Arbeitsweg, ikke mein, der er substantivet; meines er det possessive ord, som passer til genitiv singularis i dette led. kann er 3. person singularis nutid af modalverbet können (“at kunne”). Det står sammen med infinitiven aufkommen, så betydningen er, at noget er muligt: kann aufkommen = “kan opstå/kan komme”. Med et andet subjekt får man fx Stürme können aufkommen. = “Storme kan opstå.” Modalverbet er bøjet, mens det andet verbum står i infinitiv. Sturm betyder “storm”. Her er det ental og fungerer som subjekt for kann: ein Sturm = “en storm”. Den ubestemte artikel ein markerer ikke i sig selv et bestemt antal som en særskilt oplysning; den præsenterer et ikke nærmere identificeret substantiv i ental. Flertal er Stürme, fx Stürme können plötzlich aufkommen. = “Storme kan pludselig opstå.” aufkommen betyder her “opstå” eller “komme pludseligt”. Det er infinitiven, som følger modalverbet kann, og derfor står den til sidst. I en hovedsætning uden modalverbum kan det bøjede verbum stå tidligere, fx Ein Sturm kommt auf. = “En storm er ved at opstå.” Verbet er separabelt i denne bøjede form (kommt ... auf), men som infinitiv skrives det samlet: aufkommen. Sætningen bygges altså sådan op: Während meines Arbeitswegs angiver tidspunktet eller perioden “mens jeg er på vej til arbejde”, kann udtrykker mulighed, og ein Sturm aufkommen siger, hvad der kan ske. Samlet betyder den: “En storm kan ramme, mens jeg er på vej til arbejde.” Den tyske ordlyd beskriver mere direkte, at en storm kan opstå i denne periode; den faste danske oversættelse gengiver den tilsigtede virkning som, at stormen kan ramme.

2. Wenn du losmusst, geh früher los und bleib bei deiner Route flexibel.

   Hvis du skal af sted, så tag tidligere af sted, og hold din rute fleksibel.

   Wenn

   hvis

   losmusst

   skal af sted

   geh … los

   tag af sted

   früher

   tidligere

   bleib

   bliv

   bei

   ved eller i forbindelse med

   Route

   rute

   flexibel

   fleksibel

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder her en betingelsesledsætning: “hvis/når”. I tysk står det finitte verbum til sidst i sådan en ledsætning, derfor du losmusst og ikke en ordstilling som i en hovedsætning. Mønstret kan genbruges: Wenn + subjekt + ... + verbum. losmusst betyder her “skal af sted”. Det er 2. person ental af losmüssen; den tilsvarende grundform er losmüssen, mens formen med du er du musst. I en ledsætning står den samlede verbalform sidst. Det er en anden anvendelse end det almindelige müssen uden betydningen “af sted”. Eksempel: Wenn du gehen musst, ruf mich an. — “Hvis du er nødt til at gå, så ring til mig.” geh los er en opfordring til én person i du-form: “tag af sted”. Det består af imperativformen geh af gehen og den adskillelige del los; i denne imperativ står los efter verbet. Sammenlign den almindelige sætning Du gehst los. — “Du tager af sted.” früher er komparativ af früh og betyder her “tidligere”. Formen sammenligner med et senere eller normalt tidspunkt uden at angive præcis hvor meget tidligere. En nyttig kæde er früh — früher — am frühesten (“tidligt” — “tidligere” — “tidligst”). bleib er imperativformen i du-form af bleiben, “blive”. Den bruges her som “hold dig ...” sammen med den efterfølgende beskrivelse. Eksempel: Bleib ruhig. — “Forbliv rolig.” bei er en præposition, som her forbinder bleib med den rute, som man skal holde sig til eller tage hensyn til. bei styrer dativ i denne anvendelse. Den konkrete betydning afhænger af forbindelsen; i bei deiner Route handler den om forholdet til ruten, ikke om et sted alene. Route er et feminint substantiv og betyder “rute”. Efter bei står det i dativ: die Route bliver der Route. Derfor har det tilhørende possessive ord formen deiner: bei deiner Route betyder “ved/i forbindelse med din rute”. deiner viser både tilhørsforholdet til du og den feminine entals-dativ, mens Route selv er det ord, der bærer substantivets køn. flexibel beskriver ruten som noget, der kan tilpasses eller ændres. Efter bleiben står adjektivet prædikativt og får derfor ingen endelse: Die Route bleibt flexibel. — “Ruten forbliver fleksibel.” Det er ikke Route, der er grundform for adjektivet; adjektivets egen grundform er flexibel. Hele konstruktionen består af betingelsen Wenn du losmusst (“hvis du skal af sted”) efterfulgt af to du-imperativer: geh früher los (“tag tidligere af sted”) og bleib bei deiner Route flexibel (“hold din rute fleksibel”). Samlet betyder den: “Hvis du skal af sted, så tag tidligere af sted, og hold din rute fleksibel.”

3. Ich muss ins Büro.

   Jeg er nødt til at tage på kontoret.

   Ich muss

   jeg er nødt til

   ins

   til ind i

   Büro

   kontor

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her, at taleren er nødt til at tage af sted til kontoret. muss er nutidsformen af müssen i 1. person ental: ich muss, du musst, er/sie/es muss. Konstruktionen müssen + infinitiv bruges til nødvendighed; i denne korte sætning er destinationshandlingen underforstået i ins Büro. Eksempel: Ich muss arbeiten. — Jeg er nødt til at arbejde. ins er sammentrækningen af in das. Her angiver in bevægelse ind i eller hen til et sted, så ins Büro betyder at tage ind på eller til kontoret. Ved en placering uden bevægelse bruges normalt im (= in dem), for eksempel: Ich bin im Büro. — Jeg er på kontoret. Büro er substantivet for et kontor. Det er intetkøn: das Büro; derfor bliver in das Büro forkortet til ins Büro. Flertallet er die Büros. Samlet består ytringen af nødvendighed (Ich muss) og destination (ins Büro): Ich muss ins Büro. betyder derfor: »Jeg er nødt til at tage på kontoret.«

4. Aber ich kann zurückkommen, bevor er stärker wird.

   Men jeg kan komme tilbage, før den bliver kraftigere.

   Aber

   men

   ich kann

   jeg kan

   zurückkommen

   komme tilbage

   bevor

   før

   er

   han

   stärker

   kraftigere

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Aber betyder her “men” og markerer en kontrast til det foregående udsagn. Det er en bindeform, som står først i denne sætning. ich kann består af pronomenet ich (“jeg”) og modalverbet können (“kunne”). kann er nutidsformen i første person ental: ich kann. Et modalverbum står sammen med et andet verbum i infinitiv: Ich kann warten. – “Jeg kan vente.” zurückkommen betyder “komme tilbage”. Det er infinitiven af det adskillelige verbum zurückkommen; i denne konstruktion står hele infinitiven sidst i hovedsætningen efter modalverbet: Ich kann zurückkommen. – “Jeg kan komme tilbage.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om, at én begivenhed sker tidligere end en anden. I en tysk bevor-ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst: bevor er ankommt – “før han/den kommer”. er er et personligt pronomen i tredje person ental med maskulin grammatisk form. Den konkrete referent er ikke identificeret entydigt i det givne materiale; her svarer oversættelsen til “den”. Formen er angiver altså ikke i sig selv, at referenten må være en mandlig person. stärker betyder her “kraftigere” eller “stærkere”. Det er komparativ af adjektivet stark: stark – “stærk”, stärker – “stærkere”, am stärksten – “stærkest”. Komparativen beskriver en ændring til en højere grad; den beskriver ikke nødvendigvis en sammenligning mellem to navngivne ting. wird er tredje person ental i nutid af werden (“blive”) og står her sammen med stärker: er wird stärker – “den bliver kraftigere”. Her udtrykker werden en forandring, ikke fremtidshjælpeverbet i en konstruktion som er wird kommen (“han/den vil komme”). Samlet er strukturen Aber ich kann zurückkommen, bevor er stärker wird: “Men jeg kan komme tilbage, før den bliver kraftigere.” Hovedsætningen siger, at taleren har mulighed for at komme tilbage; bevor-ledsætningen angiver tidsgrænsen for denne mulighed.

5. Trag wasserdichte Schuhe und meide alle Straßen, die normalerweise überflutet werden.

   Tag vandtætte sko på, og undgå alle gader, der normalt bliver oversvømmet.

   Trag

   tag på / bær

   wasserdichte

   vandtætte

   Schuhe

   sko

   meide

   undgå

   alle

   alle

   Straßen

   gader

   normalerweise

   normalt

   überflutet werden

   bliver oversvømmet

   Uddybende forklaring

   Trag er imperativ ental af tragen (at bære eller tage på). Det underforståede subjekt er du, så formen bruges til én person i en direkte opfordring. Eksempel: Trag eine Jacke! – Tag en jakke på! wasserdichte er adjektivet wasserdicht (vandtæt). Her beskriver det Schuhe i flertal, og endelsen -e viser adjektivets bøjning i denne gruppe: wasserdichte Schuhe. Eksempel: wasserdichte Kleidung – vandtæt tøj. Schuhe er flertal af der Schuh (sko). I denne sætning er det det, der skal tages på. Eksempel: Die Schuhe sind nass. – Skoene er våde. meide er imperativ ental af meiden (at undgå). Ligesom Trag henvender den sig til én person med et underforstået du. Eksempel: Meide den Weg. – Undgå vejen. Meiden tager her et direkte objekt: det, man skal holde sig fra. alle betyder her “alle” og står foran substantivet i flertal. alle Straßen betyder derfor alle gaderne som samlet gruppe; formen alle er ens i nominativ og akkusativ i denne brug. Eksempel: Alle Züge sind pünktlich. – Alle tog er punktlige. Straßen er flertal af die Straße (gade). Her er det objekt til meide, altså de gader, som personen skal undgå. Eksempel: Diese Straßen sind breit. – Disse gader er brede. normalerweise er et adverbium, der betyder “normalt” eller “sædvanligvis”. Det beskriver, hvor ofte eller under hvilke sædvanlige omstændigheder noget sker, ikke selve oversvømmelsens grad. Eksempel: Der Bus kommt normalerweise um acht. – Bussen kommer normalt klokken otte. überflutet werden er en passiv konstruktion i nutid: überflutet er perfektum participium af überfluten, og werden fungerer som hjælpeverbum i passiven. Her er Straßen det, der bliver oversvømmet, og die i relativsætningen viser tilbage til dette flertalsord. werden står i flertal, fordi subjektet er die (= gaderne). Eksempel: Die Straßen werden überflutet. – Gaderne bliver oversvømmet. Samlet består udsagnet af to imperativer: Trag wasserdichte Schuhe (“tag vandtætte sko på”) og meide alle Straßen (“undgå alle gader”). Relativsætningen die normalerweise überflutet werden præciserer, hvilke gader der menes: dem, der normalt bliver oversvømmet. Hele betydningen er derfor: Tag vandtætte sko på, og undgå alle gader, der normalt bliver oversvømmet.

6. Die Unterführung in der Nähe des Bahnhofs wird bei starkem Regen oft überflutet.

   Underføringen nær stationen bliver ofte oversvømmet i kraftig regn.

   Unterführung

   underføring

   in der Nähe

   i nærheden

   Bahnhofs

   station

   wird

   bliver

   starkem

   kraftig

   Regen

   regn

   oft

   ofte

   überflutet

   oversvømmet

   Uddybende forklaring

   Unterführung betyder her en underføring. Ordet er feminint: die Unterführung; i sætningen står det som subjekt, derfor die i nominativ. Eksempel: Die Unterführung ist dunkel. — Underføringen er mørk. in der Nähe er et fast, genanvendeligt udtryk for “i nærheden”. in kombineres her med dativ, fordi der beskrives en placering og ikke en bevægelse ind i et område. Den følgende del, des Bahnhofs, præciserer hvad underføringen er i nærheden af. Bahnhof betyder station, og Bahnhofs er genitiv ental: “stationens”. Eksempel: Das Café ist in der Nähe des Bahnhofs. — Caféen ligger i nærheden af stationen. wird er 3. person ental nutid af werden. Sammen med perfektum participium danner det passiv: noget bliver udsat for en handling. Det er Unterführung, der styrer entalsformen wird. Eksempel: Die Straße wird gesperrt. — Vejen bliver spærret. starkem er en bøjet form af adjektivet stark (“kraftig”). Her står det foran Regen i dativ efter bei: bei starkem Regen — “i kraftig regn”. Adjektivets endelse viser blandt andet denne dativforbindelse; Regen er maskulint, hvilket også ses i formen starkem. Regen betyder regn. Eksempel: Bei starkem Wind fahre ich nicht. — I kraftig vind cykler/kører jeg ikke. oft er et ubøjet biord og betyder “ofte”. Det angiver, hvor hyppigt oversvømmelsen sker, men ændrer ikke form efter subjektet. überflutet er perfektum participium af verbet überfluten (“oversvømme”). I passivkonstruktionen wird überflutet får det betydningen “bliver oversvømmet”. Her beskrives ikke, hvem der oversvømmer underføringen; fokus er på det, der rammes. Eksempel: Der Keller wird überflutet. — Kælderen bliver oversvømmet. Hele strukturen er: Die Unterführung + in der Nähe des Bahnhofs + wird + bei starkem Regen + oft + überflutet. Den betyder derfor: “Underføringen nær stationen bliver ofte oversvømmet i kraftig regn.”

7. Nimm stattdessen die Hauptstraße, auch wenn das etwas länger dauert.

   Tag i stedet hovedvejen, også selvom det tager lidt længere tid.

   Nimm

   tag

   stattdessen

   i stedet

   Hauptstraße

   hovedvej

   auch wenn

   selv om

   das

   det

   etwas

   lidt

   länger

   længere

   dauert

   tager tid

   Uddybende forklaring

   Nimm er imperativ af nehmen for du: nehmen – du nimmst – nimm!. Her er det en opfordring til at vælge eller tage hovedvejen. Eksempel: Nimm den Bus. – Tag bussen. stattdessen betyder "i stedet" og viser, at man vælger denne mulighed frem for en anden mulighed, som allerede er relevant i situationen. Det er et selvstændigt adverbium og bøjes ikke. Hauptstraße betyder hovedvej eller primær vej. Ordet er en sammensætning af Haupt- og Straße; som tysk substantiv skrives det med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Die Hauptstraße ist gesperrt. – Hovedvejen er spærret. auch wenn indleder en indrømmende ledsætning med betydningen "selv om". I denne type tyske ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Eksempel: Ich gehe, auch wenn es regnet. – Jeg går, selv om det regner. das er her et neutralt pronomen, der fungerer som subjekt i ledsætningen og betyder "det". Det peger tilbage på den relevante mulighed eller situation, der omtales, uden at sætningen navngiver en selvstændig ting som referent. Det er altså ikke bedst beskrevet som et rent upersonligt det. Formen das kan også være artikel eller henførende pronomen i andre sammenhænge, men her står den selvstændigt som pronomen. etwas betyder her "lidt" eller "en smule". Det angiver en lille grad eller mængde uden at angive et bestemt tal. Eksempel: Warte etwas. – Vent lidt. länger er komparativ af adjektivet lang: lang – länger – am längsten. Her viser komparativen, at varigheden er større end ved den anden mulighed, som stattdessen sætter op som sammenligning. Den indeholder ikke selv betydningen "lidt"; det er etwas, der gør graden mindre. Eksempel: Der Weg ist länger. – Vejen er længere. dauert er 3. person ental i præsens af dauern og betyder her "tager tid". Grundformen er dauern; formen dauert passer til subjektet das. Eksempel: Die Fahrt dauert zehn Minuten. – Turen tager ti minutter. Samlet er Nimm ... en direkte opfordring: vælg hovedvejen i stedet. auch wenn das etwas länger dauert tilføjer indrømmelsen, at denne løsning tager lidt længere tid. Hele sætningen betyder derfor: "Tag i stedet hovedvejen, også selv om det tager lidt længere tid."

8. Würde eine wasserdichte Hülle helfen, meinen Laptop zu schützen?

   Ville et vandtæt etui hjælpe med at beskytte min bærbare computer?

   Würde

   ville

   eine

   en

   wasserdichte

   vandtæt

   Hülle

   etui

   helfen

   hjælpe

   meinen

   min

   Laptop

   bærbar computer

   zu schützen

   at beskytte

   Uddybende forklaring

   Würde er en bøjet form af werden. Her bruges den som hjælpeverbum i Konjunktiv II til en høflig eller hypotetisk mulighed: “ville”. Mønstret würde + infinitiv kan genbruges: Würde das helfen? = “Ville det hjælpe?” Det er ikke selve verbet “hjælpe”, der står i denne form; infinitiven kommer senere som helfen. eine er en ubestemt artikel foran Hülle. Den viser her et feminint substantiv i nominativ, fordi Hülle er det, der eventuelt ville hjælpe. Artiklen udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. wasserdichte beskriver Hülle som “vandtæt”. Grundformen er wasserdicht; den attributive form får endelsen -e her, fordi den står foran det feminine substantiv Hülle med eine: eine wasserdichte Hülle. Et eksempel: eine wasserdichte Tasche = “en vandtæt taske”. Hülle er et hylster, etui eller en beskyttende indpakning. Det er et feminint substantiv: die Hülle, og i denne sætning er det den mulige hjælper eller løsning. Den følgende formulering zu schützen forklarer, hvad etuiet skulle hjælpe med. helfen betyder “hjælpe”. Her står det i infinitiv efter würde, så person og tal ikke markeres på selve helfen. Verbet kan også bruges i mønstret jemandem helfen med en modtager i dativ, men her er hjælpen rettet mod formålet meinen Laptop zu schützen. meinen er den maskuline akkusativform af det possessive ord mein foran Laptop: meinen Laptop = “min bærbare computer”. Formen viser både ejerskab og den grammatiske rolle som direkte objekt for schützen. Sammenlign mein Laptop i nominativ med Ich schütze meinen Laptop i akkusativ. Laptop er et maskulint substantiv på tysk: der Laptop. Her står det i akkusativ, fordi det er det, der beskyttes. Den faste betydning i sætningen er den bærbare computer, som tilhører taleren. zu schützen består af infinitivpartiklen zu og infinitiven schützen, “at beskytte”. schützen tager her et direkte objekt, nemlig meinen Laptop. Mønstret helfen, etwas zu schützen betyder “hjælpe med at beskytte noget”. Et eksempel: Die Hülle hilft, das Buch zu schützen. = “Etuiet hjælper med at beskytte bogen.” Samlet er strukturen Würde + subjektet eine wasserdichte Hülle + helfen + formålet meinen Laptop zu schützen. Derfor spørger hele sætningen: “Ville et vandtæt etui hjælpe med at beskytte min bærbare computer?” Spørgsmålet er formuleret som en hypotetisk mulighed, ikke som en påstand om, at etuiet faktisk hjælper.

9. Benutz eine, denn Verspätungen sind frustrierend, aber beschädigte Ausrüstung ist schlimmer.

   Brug et, for forsinkelser er frustrerende, men beskadiget udstyr er værre.

   Benutz

   brug

   eine

   en sådan

   denn

   for

   Verspätungen

   forsinkelser

   frustrierend

   frustrerende

   aber

   men

   beschädigte

   beskadiget

   Ausrüstung

   udstyr

   schlimmer

   værre

   Uddybende forklaring

   Benutz er imperativ af benutzen (“at bruge”) til én person i du-form. Imperativformen har ikke subjektet du stående: Benutz eine ... betyder “Brug ...”. I standardsproget ses også formen Benutze; Benutz er den korte imperativform. eine står her alene som stedfortrædende form for en underforstået ting, nemlig den type etui eller hylster, som omtales i den foregående sætning. Formen er femininum akkusativ singularis og passer derfor til et underforstået feminint substantiv som Hülle. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal; den betyder her omtrent “en sådan”. Sammenlign: Benutz einen med et maskulint substantiv og Benutz ein med et neutralt substantiv. denn forbinder forklaringen med opfordringen og betyder “for”. Det er en sideordnende konjunktion, så ordstillingen efter den er som i en almindelig hovedsætning: Verspätungen sind .... Verspätungen er flertal af die Verspätung, “forsinkelse”. Flertalsformen bruges her generelt om forsinkelser, ikke om én bestemt forsinkelse. Eksempel: Verspätungen sind ärgerlich. — “Forsinkelser er irriterende.” frustrierend beskriver noget, der fremkalder frustration, her forsinkelser. Det er et adjektiv dannet af verbet frustrieren, men formen ændres ikke her efter Verspätungen, fordi den står som prædikativ efter sind: Die Wartezeit ist frustrierend. — “Ventetiden er frustrerende.” aber betyder “men” og markerer kontrast mellem den første vurdering og den næste. Det ændrer ikke ordstillingen til en ledsætning; efter aber kommer igen en hovedsætning. beschädigte betyder “beskadiget” og står foran Ausrüstung. Det er adjektivet beschädigt med en bøjningsendelse. Her er Ausrüstung femininum singularis og står som subjekt uden artikel, så adjektivet får den stærke endelse -e: beschädigte Ausrüstung. Med en bestemt artikel ville man sige die beschädigte Ausrüstung. Ausrüstung betyder “udstyr”. Det er et feminint substantiv: die Ausrüstung. Ordet bruges normalt som et masseord, så singularis kan betegne udstyr som helhed; det behøver ikke betyde ét enkelt stykke udstyr. Eksempel: Die Ausrüstung ist teuer. — “Udstyret er dyrt.” schlimmer er komparativ af schlimm (“slem”): schlimm – schlimmer – am schlimmsten. Her står komparativen som prædikativ efter ist, så den får ingen ekstra endelse. Den sammenligner den beskadigede udrustning med de tidligere nævnte forsinkelser og siger, at den er værre. Samlet består udsagnet af opfordringen Benutz eine — “Brug en sådan” — efterfulgt af begrundelsen denn Verspätungen sind frustrierend, “for forsinkelser er frustrerende”. aber indleder kontrasten beschädigte Ausrüstung ist schlimmer, “men beskadiget udstyr er værre”. Hele meningen er derfor: “Brug et, for forsinkelser er frustrerende, men beskadiget udstyr er værre.”

10. Bevor ich losgehe, werde ich sicherstellen, dass der Akku meines Handys voll ist.

    Før jeg tager af sted, vil jeg sørge for, at batteriet i min telefon er fuldt opladet.

    Bevor

    før

    ich

    jeg

    losgehe

    tager af sted

    werde ich

    vil jeg

    sicherstellen

    sørge for

    dass

    at

    Akku

    batteri

    Handys

    telefons

    Uddybende forklaring

    Bevor indleder en underordnet tidsledsætning og betyder “før”. I en sådan tysk ledsætning står det bøjede verbum til sidst. Eksempel: Bevor ich schlafe, lese ich. – “Før jeg sover, læser jeg.” ich er første person ental: “jeg”. Det er subjektet både i ledsætningen og senere i hovedsætningen. losgehe er formen af losgehen i første person ental, nutid: ich gehe los (“jeg tager af sted”). Fordi verbet står i Bevor-ledsætningen, samles den normalt adskilte del i slutningen: bevor ich losgehe. losgehen beskriver selve det at begynde at tage af sted. werde ich består af werden og subjektet ich. Her bruges werden som hjælpeverbum til fremtid: ich werde ... = “jeg vil ...”. I hovedsætningen står det bøjede hjælpeverbum på anden plads, så rækkefølgen efter den indledende ledsætning bliver werde ich. sicherstellen betyder “sørge for” eller “sikre”. Her står det som infinitiv efter werde: Ich werde sicherstellen, dass ... = “Jeg vil sørge for, at ...”. Det er sicherstellen, ikke ich, der er den handling, som fremtidsformen omfatter. dass indleder en indholdsledsætning, der forklarer, hvad taleren vil sikre. I en dass-sætning står det bøjede verbum til sidst. Akku betyder “batteri”. Det er et hankønsord: der Akku. I der Akku meines Handys er der Akku den ting, der beskrives som fuldt opladet. Handys er genitiv ental af Handy, som betyder “mobiltelefon”. meines Handys betyder “min telefons” eller mere naturligt på dansk “i min telefon”. Genitivleddet angiver, hvilket batteri der menes; Handys får her endelsen -s, mens ejestedordet er meines, fordi Handy er intetkøn i ental. voll ist betyder her “er fuldt opladet”. voll er et beskrivende adjektiv, og ist er tredje person ental af sein, fordi subjektet er der Akku. I dass-sætningen står ist til sidst: dass der Akku ... voll ist. Samlet bygges sætningen sådan op: Bevor ich losgehe = “Før jeg tager af sted”; werde ich sicherstellen = “vil jeg sørge for”; og dass der Akku meines Handys voll ist = “at batteriet i min telefon er fuldt opladet”. Hele betydningen er derfor: “Før jeg tager af sted, vil jeg sørge for, at batteriet i min telefon er fuldt opladet.”

11. Dann kannst du nach Updates schauen, wenn sich die Route ändert.

    Så kan du tjekke opdateringer, hvis ruten ændrer sig.

    Dann

    så

    kannst du

    kan du

    nach

    efter, i udtrykket “se efter”

    Updates

    opdateringer

    schauen

    se efter; tjekke

    Route

    rute

    sich … ändert

    ændrer sig

    Uddybende forklaring

    Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter dette trin til noget, der sker først. Det er et tidsadverbium; i en anden sammenhæng kan det også markere en følge: Dann gehen wir los. – “Så tager vi af sted.” kannst du består af können i 2. person ental, kannst, og pronomenet du. können betyder her, at personen har mulighed for eller evne til at udføre noget. Formen er: ich kann, du kannst, er/sie/es kann. Det er modalverbet, der står bøjet, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst: Du kannst warten. – “Du kan vente.” nach hører her sammen med schauen i mønstret nach etwas schauen, som betyder “at se efter eller tjekke noget”. I denne betydning styrer nach dativ, selv om dativformen ikke kan ses på Updates, fordi dette flertalsord ikke får en synlig dativendelse. Her betyder nach altså ikke den tidslige præposition “efter” alene. Eksempel: nach dem Weg schauen – “at se efter vejen”. Updates er flertal af Update, et lånord for en opdatering. I den faste sætning er det det, man tjekker. Flertalsformen ser ens ud i nominativ og dativ her. Med et hankønsord kan dativen ses tydeligere: nach dem neuen Fahrplan schauen – “at tjekke den nye køreplan”. schauen er infinitiven “se” eller “kigge”; her får det sammen med nach betydningen “se efter” eller “tjekke”. Efter modalverbet kannst står det i infinitiv og placeres sidst i hovedsætningen: Ich schaue nach dem Termin. – “Jeg tjekker tidspunktet.” Route betyder “rute”. I den efterfølgende ledsætning er die Route subjekt for ändert, så verbet står i 3. person ental. Substantivet er hunkøn: die Route. Artiklen viser dog ikke alene den grammatiske rolle i alle sammenhænge. sich ändert består af det refleksive pronomen sich og ändern i 3. person ental, ändert. Her betyder det, at ruten ændrer sig. ändern uden refleksivt pronomen kan have et objekt: Jemand ändert die Route. – “Nogen ændrer ruten.” Med sich er ruten selv den enhed, der gennemgår ændringen: Die Route ändert sich. – “Ruten ændrer sig.” Hele mønstret er Dann kannst du nach Updates schauen, wenn sich die Route ändert. Først markerer Dann næste trin; kannst du ... schauen siger, at du kan udføre det; nach Updates schauen betyder “tjekke opdateringer”; og wenn sich die Route ändert angiver her betingelsen “hvis ruten ændrer sig”. Samlet: “Så kan du tjekke opdateringer, hvis ruten ændrer sig.”