Planer i en varmebølge | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Hitzewelle wird voraussichtlich anhalten.

   Varmbølgen forventes at fortsætte.

   Die

   den

   Hitzewelle

   varmebølge

   wird

   vil

   voraussichtlich

   formentlig

   anhalten

   fortsætte

   Uddybende forklaring

   Die står foran Hitzewelle og er den bestemte artikel i nominativ ental, femininum. Artiklen viser her, at substantivet fungerer som sætningens subjekt. Formen skal vælges ud fra substantivets køn, tal og kasus; den er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal. Hitzewelle betyder her en varmebølge. Det er et feminint substantiv: die Hitzewelle. Sammensætningen består af Hitze (varme) og Welle (bølge), men det er hele sammensætningen, der betegner vejrfænomenet. Et genanvendeligt eksempel er Die Hitzewelle kommt morgen. – “Varmebølgen kommer i morgen.” wird er 3. person ental i nutid af werden. Sammen med infinitiven anhalten senere i sætningen danner det tysk futurum: wird ... anhalten. Her udtrykker konstruktionen en forventning om, at noget vil fortsætte, svarende til den faste oversættelses betydning “forventes at fortsætte”. I andre sammenhænge kan werden også bruges med betydningen “blive”, men den betydning er ikke den relevante her. voraussichtlich er et adverbium, der betyder “formentlig” eller “efter forventningen”. Det gør udsagnet forventningspræget snarere end helt sikkert. Det ændrer ikke selve handlingen; det angiver talerens vurdering af, hvor sandsynligt udsagnet er. anhalten er infinitiven af verbet anhalten og betyder her “fortsætte” eller “vare ved”. I denne betydning kan verbet bruges om noget, der bliver ved med at eksistere eller foregå. I en nutidsform med et subjekt som die Hitzewelle får det den adskilte form Die Hitzewelle hält an; infinitiven anhalten forbliver samlet efter wird. Samlet er strukturen Die Hitzewelle + wird + voraussichtlich + anhalten: “Varmebølgen forventes at fortsætte.” Subjektet er varmebølgen, wird ... anhalten markerer den fremadrettede forventning, og voraussichtlich nuancerer udsagnet som sandsynligt snarere end sikkert.

2. Dann sollten wir alles, was wir draußen machen, für die kühlere Tageszeit planen.

   Så bør vi lægge alle udendørs planer til den køligere del af dagen.

   Dann

   så

   sollten wir

   bør vi

   alles

   alt

   draußen

   udendørs

   machen

   gøre; lave

   kühlere

   køligere

   Tageszeit

   tidspunkt på dagen

   planen

   planlægge

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her »så« og knytter forslaget til den foregående situation. Det kan også stå først i andre sætninger: Dann gehen wir nach Hause. – »Så går vi hjem.« sollten wir er en kombination af modalverbet sollen og subjektet wir. sollten er her konjunktiv II-formen og udtrykker et forslag eller en anbefaling: »vi bør«. Den må ikke forveksles med nutidsformen sollen, som blandt andet kan udtrykke pligt eller gengive en besked. I denne hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens det andet verbum kommer til sidst. alles betyder her »alt« eller »alle de ting«. Det er et selvstændigt stedord; det angiver ikke en bestemt person eller et bestemt antal. I alles, was ... efterfølges det af en relativsætning, der præciserer, hvad »alt« omfatter. draußen betyder »udenfor« eller »udendørs«. Det er et adverbium, så det bøjes ikke efter et substantiv. Her beskriver det, at handlingen foregår udendørs. machen betyder her »gøre« eller »foretage«. Formen er ikke en infinitiv i denne sætning, men nutidsformen for wir i relativsætningen; den ser blot ud som infinitiven machen. I was wir draußen machen er wir den, der gør noget, og det finitte verbum står til sidst, fordi det er en ledsætning. Eksempel: Was machen wir draußen? – »Hvad laver vi udenfor?« Her er machen også en finit nutidsform. kühlere er komparativformen af adjektivet kühl (»kølig«): kühl – kühler – am kühlsten (»kølig – køligere – mest kølig«). I die kühlere Tageszeit beskriver den en køligere periode sammenlignet med en anden relevant periode. Endelsen -e på kühlere er adjektivets svage bøjning efter den bestemte artikel i akkusativ femininum; akkusativ følger her af præpositionen für. Det er adjektivet, ikke Tageszeit, der bærer denne form. Tageszeit er et substantiv, der betyder »tidspunkt på dagen« eller »del af dagen«. Det er feminint, hvilket ses i die Tageszeit. Sammensætningen består af Tag (dag) og Zeit (tid), men den bruges som ét substantiv. I flertal hedder det Tageszeiten. planen er infinitiven af planen og betyder »planlægge«. Her er det den handling, som sollten anbefaler. Et eksempel er: Wir planen den Ausflug für morgen. – »Vi planlægger udflugten til i morgen.« Samlet er strukturen Dann sollten wir ... planen – »Så bør vi planlægge ...«. Indholdet, der skal planlægges, er alles, was wir draußen machen, altså alt det, vi foretager os udendørs. für die kühlere Tageszeit angiver, at dette lægges til den køligere del af dagen. Hele ytringen betyder derfor: »Så bør vi lægge alle udendørs planer til den køligere del af dagen.«

3. Ich wollte den Markt besuchen, aber die Menschenmengen könnten es schwieriger machen.

   Jeg ville gerne besøge markedet, men menneskemængderne kan gøre det sværere.

   Ich wollte

   jeg ville gerne

   besuchen

   besøge

   Markt

   marked

   Menschenmengen

   menneskemængder

   könnten

   kunne

   es

   det

   schwieriger

   sværere

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Ich wollte indeholder wollte, Präteritum af wollen (at ville). Her udtrykker det et ønske eller en intention: “jeg ville gerne”; det siger ikke i sig selv, at besøget faktisk fandt sted. En almindelig nutidsvariant er Ich will ... = “jeg vil ...”, mens Ich würde gern ... også kan bruges om “jeg ville gerne ...” med en mere høflig eller forsigtig formulering. besuchen er infinitiv og betyder “besøge”. Verbet tager normalt et direkte objekt uden præposition: Ich besuche den Markt = “Jeg besøger markedet”. Efter wollte står infinitiven til sidst i denne verbforbindelse: Ich wollte den Markt besuchen. Markt er substantivet “marked”. I den faste sætning står det som den Markt: Markt er hankøn, og den bestemte artikel får formen den i akkusativ ental, fordi markedet er objekt for besuchen. Flertallet er Märkte, for eksempel mehrere Märkte = “flere markeder”. Menschenmengen betyder “menneskemængderne”. Formen er flertal af Menschenmenge, og den bestemte artikel er her die: die Menschenmengen. Flertallet gør det klart, at der er tale om menneskemængder som subjekt i den anden del af sætningen; formen er ikke et ental. könnten er Konjunktiv II af können og betyder her “kunne” i betydningen en mulig følge: menneskemængderne kan muligvis gøre noget vanskeligere. Sammenlign Sie können helfen = “De kan hjælpe” med Sie könnten helfen = “De kunne måske hjælpe”. könnten er samme form for sie i betydningen “de” og for Sie i høflig tiltale; her er den knyttet til flertalssubjektet die Menschenmengen. es er et kort stedfortrædende objekt i udtrykket es schwieriger machen, omtrent “gøre det vanskeligere”. Det identificerer ikke en bestemt ting ved sig selv; her gælder vurderingen den planlagte handling at besøge markedet. Det er es, ikke Markt, der står som objekt i denne konstruktion. schwieriger er komparativ af adjektivet schwierig = “svær/vanskelig”. Kæden er schwierig → schwieriger → am schwierigsten: “svær” → “sværere” → “sværest”. Komparativen sammenligner den planlagte situation med en mindre vanskelig mulighed: noget kan gøre besøget “sværere”. machen betyder “gøre” eller “få til at blive”. I etwas schwieriger machen beskriver det, at noget medfører en ændring i sværhedsgrad: Der Lärm macht das Lernen schwieriger = “Støjen gør det sværere at lære.” Efter modalverbet könnten står machen som infinitiv. Samlet er opbygningen Ich wollte [objekt] besuchen, aber [subjekt] könnten es [komparativ] machen: “Jeg ville gerne besøge markedet, men menneskemængderne kan gøre det sværere.” aber forbinder ønsket om besøget med den mulige hindring, som menneskemængderne udgør.

4. Bei dieser Hitze sollten wir eine ruhigere Zeit wählen und vermeiden, herumzustehen.

   I den varme bør vi vælge et mere roligt tidspunkt og undgå at blive stående.

   Bei dieser Hitze

   i denne varme

   sollten wir

   bør vi

   ruhigere

   mere rolig

   Zeit

   tidspunkt

   wählen

   vælge

   vermeiden

   undgå

   herumzustehen

   at blive stående

   Uddybende forklaring

   Bei dieser Hitze betyder her “i denne varme”. bei står her med dativ, og dieser er dativformen af det feminine demonstrativ diese; Hitze er et feminint substantiv. Mønstret bei + dativ kan også bruges om forhold eller omstændigheder, for eksempel bei Regen — “i regnvejr/ved regn”. sollten wir betyder “bør vi” og udtrykker et råd. sollten er en bøjet form af modalverbet sollen, og wir er første person flertal. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Wir sollten warten — “Vi bør vente”. Her kommer infinitiverne wählen og vermeiden senere i samme forbindelse. ruhigere beskriver Zeit som mere rolig. Det er komparativformen af adjektivet ruhig: ruhig — “rolig”, ruhiger — “roligere”. I denne nominalgruppe får formen endelsen -e, fordi den står foran det feminine substantiv Zeit efter den ubestemte artikel eine: eine ruhigere Zeit. Komparationen sammenligner med et mindre roligt tidspunkt, men siger ikke præcist, hvilket tidspunkt der vælges. Zeit betyder her “tidspunkt” eller “tid”, altså et tidspunkt, man kan vælge. Substantivet er feminint: die Zeit, og i udtrykket her står det i akkusativ efter wählen: eine ruhigere Zeit. Et naturligt eksempel er Wir brauchen mehr Zeit — “Vi har brug for mere tid”. wählen betyder “vælge”. Det er infinitiven, som står efter modalverbet sollten: wir sollten ... wählen. Dens grundform er allerede infinitiv; en nutidsform er for eksempel wir wählen — “vi vælger”. vermeiden betyder “undgå”. Det er også en infinitiv, der koordineres med wählen: wählen und vermeiden. Verbet bruges ofte med noget, man forsøger ikke at gøre, for eksempel Sie vermeidet Lärm — “Hun undgår støj”. herumzustehen betyder “at blive stående” eller mere bogstaveligt “at stå og hænge/vente omkring”. Det er en zu-infinitiv af det sammensatte verbum herumstehen: herumstehen bliver til herumzustehen, fordi zu indsættes mellem forstavelsen og verbet. Konstruktionen vermeiden, ... zu + infinitiv angiver den handling, man vil undgå: Er vermeidet, lange herumzustehen — “Han undgår at blive stående længe”. Samlet består udsagnet af omstændigheden Bei dieser Hitze, rådet sollten wir, målet eine ruhigere Zeit wählen og den handling, der skal undgås, herumzustehen. Den samlede betydning er derfor: “I denne varme bør vi vælge et mere roligt tidspunkt og undgå at blive stående.”

5. Wir können durch schattige Straßen gehen und uns bei Bedarf drinnen ausruhen.

   Vi kan gå ad skyggefulde gader og hvile indenfor, når det er nødvendigt.

   Wir können

   vi kan

   schattige

   skyggefulde

   Straßen

   gader

   gehen

   gå

   uns … ausruhen

   hvile os

   bei Bedarf

   efter behov

   drinnen

   indenfor

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan” og er en nyttig måde at udtrykke mulighed eller evne på. können er modalverbet i nutid med subjektet wir; efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i sin del af sætningen. Eksempel: Wir können warten. — “Vi kan vente.” schattige beskriver her gader, der giver skygge. Grundformen er adjektivet schattig. Endelsen -e bruges her, fordi adjektivet står foran flertalsnavneordet Straßen i akkusativ efter durch, uden en artikel foran navneordet. Eksempel: schattige Plätze — “skyggefulde pladser.” Straßen betyder “gader”. Det er flertal af Straße — “gade”; ental og flertal er altså Straße / Straßen. Eksempel: Die Straßen sind leer. — “Gaderne er tomme.” gehen betyder “gå”. Her er det infinitiven, som afhænger af können: Wir können ... gehen — “Vi kan gå ...”. Eksempel: Wir gehen langsam. — “Vi går langsomt.” uns ... ausruhen er den refleksive konstruktion “hvile os”. ausruhen er grundformen, mens uns er det refleksive pronomen, der passer til subjektet wir. I infinitivkonstruktionen står det sammensatte verbum ausruhen samlet efter modalverbet: Wir können uns ausruhen. I en finit hovedsætning deles det separable verbum: Wir ruhen uns aus. — “Vi hviler os.” bei Bedarf betyder “efter behov” og kan her gengives som “når det er nødvendigt”. Det er en kort formulering for, at noget sker, når situationen kræver det. Eksempel: Bei Bedarf können wir eine Pause machen. — “Efter behov kan vi holde en pause.” drinnen betyder “indenfor” og angiver et sted. Det står som et selvstændigt stedadverbium: uns drinnen ausruhen — “hvile os indenfor”. Eksempel: Die Kinder spielen drinnen. — “Børnene leger indenfor.” Samlet angiver Wir können muligheden. durch schattige Straßen gehen betyder “gå gennem skyggefulde gader”, og uns bei Bedarf drinnen ausruhen betyder “hvile os indenfor efter behov”. und forbinder de to handlinger. Hele udsagnet betyder derfor: “Vi kan gå ad skyggefulde gader og hvile indenfor, når det er nødvendigt.”

6. Das gibt uns mehr Flexibilität, falls die Hitze schlimmer wird.

   Det giver os større fleksibilitet, hvis varmen bliver værre.

   Das

   det

   gibt

   giver

   uns

   os

   mehr

   mere; større

   Flexibilität

   fleksibilitet

   falls

   hvis

   Hitze

   varme

   schlimmer

   værre

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som subjekt: det peger på den netop omtalte mulighed eller plan. Formen das er den neutrale entalsform af det demonstrative pronomen. Eksempel: Das hilft. – “Det hjælper.” gibt er 3. person ental i nutid af geben (“at give”). I mønstret jemandem etwas geben står modtageren i dativ: Das gibt uns mehr Zeit betyder “Det giver os mere tid”. Nutidsformen beskriver her den aktuelle konsekvens, ikke nødvendigvis et øjeblikkeligt fysisk givende. uns betyder “os”. Formen er 1. person flertal og bruges både som akkusativ og dativ; i denne sætning er den dativ, fordi geben har “os” som modtager eller begunstiget part. mehr betyder “mere” og bliver i denne sammenhæng naturligt oversat med “større”, fordi det lægger en større grad eller mængde af noget til. Det er sammenligningsformen af viel: viel – mehr – am meisten (“meget – mere – mest”). Eksempel: Wir brauchen mehr Wasser. – “Vi har brug for mere vand.” Flexibilität er et feminint substantiv og betyder “fleksibilitet”, altså mulighed for at tilpasse sig eller vælge mellem forskellige løsninger. Her er det det, der bliver større; mehr Flexibilität er derfor “større fleksibilitet”. falls indleder en betingelsesbisætning og betyder “hvis” eller “i tilfælde af at”. Det fremstiller betingelsen som en mulig situation. I en tysk bisætning med falls står det bøjede verbum normalt sidst. Hitze betyder “varme” eller “heden”. Her står die Hitze som subjekt i bisætningen, og den bestemte artikel viser, at der menes den relevante varme/hed, ikke en ubestemt mængde varme. Substantivet er feminint: die Hitze. schlimmer betyder “værre”. Det er sammenligningsformen af adjektivet schlimm (“slem”): schlimm – schlimmer – am schlimmsten. Her beskriver det, at heden bliver mere ubehagelig eller alvorlig end før. Eksempel: Das Wetter wird schlimmer. – “Vejret bliver værre.” wird er 3. person ental i nutid af werden (“at blive” i denne brug). Sammen med adjektivet schlimmer udtrykker det en forandring: schlimmer werden = “blive værre”. Fordi verbet står i slutningen af falls-bisætningen, får man rækkefølgen falls die Hitze schlimmer wird. Hele sætningen bygges således: Das gibt uns mehr Flexibilität = “Det giver os større fleksibilitet”, og falls die Hitze schlimmer wird = “hvis varmen bliver værre”. Samlet betyder den: “Det giver os større fleksibilitet, hvis varmen bliver værre.”

7. Würden ein Hut und zusätzliches Wasser helfen?

   Ville en hat og ekstra vand hjælpe?

   Würden

   ville

   Hut

   hat

   zusätzliches

   ekstra

   Wasser

   vand

   helfen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Würden står først og er Konjunktiv II-formen af werden. Her udtrykker den et forsigtigt eller hypotetisk "ville" i et spørgsmål. Formen er flertal, fordi subjektet består af to led: ein Hut og zusätzliches Wasser. Det er altså ikke hatten alene, der bestemmer verbets tal. Sammenlign: Ein Hut würde helfen = "En hat ville hjælpe"; Ein Hut und Wasser würden helfen = "En hat og vand ville hjælpe". Hut betyder "hat" og er et maskulint navneord: der Hut. I denne sætning står det efter ein som en del af subjektet: ein Hut. Artiklen ein markerer her den ubestemte form, men siger ikke i sig selv, at der nødvendigvis er tale om et bestemt antal i betydningen "én". zusätzliches betyder her "ekstra" eller "yderligere". Det er den bøjede form af adjektivet zusätzlich, som beskriver Wasser. Wasser er intetkøn, og i denne nominativiske form får adjektivet endelsen -es: zusätzliches Wasser. Sammenlign den samme grundform med andre navneord: zusätzliche Kleidung = "ekstra tøj"; zusätzlicher Schutz = "ekstra beskyttelse". Disse eksempler er nye eksempler på mønstret, ikke oplysninger om den faste samtale. Wasser betyder "vand". Det bruges typisk som et masseord og har her ingen flertalsmarkering; zusätzliches viser i stedet, at adjektivet står sammen med et intetkønsord i denne form. Et genanvendeligt eksempel er Zusätzliches Wasser würde helfen. = "Ekstra vand ville hjælpe." Her er subjektet ental, så würde bruges i stedet for würden. helfen betyder "hjælpe". Det er infinitiven, som står til sidst efter det finitte Würden; i konstruktionen würden ... helfen bøjes werden i Konjunktiv II, mens det andet verbum står i infinitiv. Et eksempel er Würde ein Hut helfen? = "Ville en hat hjælpe?" Samlet er opbygningen Würden + subjektet ein Hut und zusätzliches Wasser + infinitiven helfen. Den giver spørgsmålet: "Ville en hat og ekstra vand hjælpe?"

8. Ein Hut wird helfen, und leichte Kleidung würde den Spaziergang leichter machen.

   En hat vil hjælpe, og let tøj ville gøre gåturen nemmere.

   Hut

   hat

   helfen

   hjælpe

   leichte

   let

   Kleidung

   tøj

   Spaziergang

   gåtur

   leichter

   nemmere

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Hut betyder her “hat”. Substantivet er maskulint: der Hut i bestemt form og ein Hut i ubestemt nominativ. I den faste sætning er ein Hut subjektet. Eksempel: Der Hut ist neu. – “Hatten er ny.” helfen betyder “hjælpe”. Det er infinitiven efter wird; wird er 3. person ental af werden og danner her en fremtidsbetydning: wird helfen – “vil hjælpe”. Verbet helfen har dativ ved en person eller modtager, for eksempel Ich helfe meiner Schwester. – “Jeg hjælper min søster.” leichte betyder her “let” om Kleidung. Adjektivets grundform er leicht. I leichte Kleidung står adjektivet foran et feminint substantiv i nominativ uden artikel, så den stærke endelse -e markerer blandt andet denne form. Med en ubestemt artikel ses samme kombination som eine leichte Kleidung, men artiklen eine står ikke i den faste sætning. Eksempel: eine leichte Tasche – “en let taske”. Kleidung betyder “tøj”. Det er et feminint substantiv: die Kleidung. Ordet bruges normalt som en samlet eller ikke-tællelig betegnelse; enkelte dele kan i stedet være ein Kleidungsstück – “et stykke tøj”. I sætningen er leichte Kleidung subjektet i den anden del. Spaziergang betyder “gåtur”. Det er maskulint: der Spaziergang. Formen den Spaziergang er akkusativ, fordi gåturen er det, der bliver gjort lettere: Wir machen den Spaziergang leichter. – “Vi gør gåturen nemmere.” leichter er komparativformen af adjektivet leicht: leicht – “let”, leichter – “lettere/nemmere”, am leichtesten – “lettest/nemmest”. Her beskriver leichter resultatet af at gøre gåturen lettere; det betyder ikke, at selve gåturen sammenlignes direkte med en anden gåtur i en særskilt sammenligning. Eksempel: Diese Aufgabe ist leichter. – “Denne opgave er nemmere.” machen betyder “gøre” eller “lave”. Her indgår det i mønsteret etwas leichter machen – “gøre noget nemmere”. Det står som infinitiv efter würde, som er 3. person ental af werden i Konjunktiv II og her giver en betinget eller tænkt betydning: würde ... machen – “ville gøre”. Første del samles som Ein Hut wird helfen: “En hat vil hjælpe.” und forbinder den med anden del. I leichte Kleidung würde den Spaziergang leichter machen er leichte Kleidung den handlende enhed, den Spaziergang det direkte objekt, og leichter machen betyder “gøre gåturen nemmere”. Hele ytringen betyder derfor: “En hat vil hjælpe, og let tøj ville gøre gåturen nemmere.”

9. Dann können wir den Plan ändern, wenn es sich zu heiß anfühlt.

   Så kan vi ændre planen, hvis det føles for varmt.

   können wir

   kan vi

   Plan

   plan

   ändern

   ændre

   heiß

   varm

   zu heiß

   for varm

   sich … anfühlt

   føles

   Uddybende forklaring

   können wir: können er modalverbum i 1. person flertal, og wir er subjektet “vi”. Sammen betyder de her “kan vi”. Med et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i hovedsætningen: Wir können den Plan ändern = “Vi kan ændre planen”. Plan: Navneordet betyder “plan”. Det har grammatisk køn maskulinum: der Plan. Her står det som direkte objekt efter ändern, derfor får artiklen akkusativformen den: der Plan → den Plan. Flertallet er die Pläne. ändern: Infinitiven betyder “ændre”. Efter können bruges infinitiven uden zu: Wir können den Plan ändern. Uden modalverbum kan zu derimod være nødvendigt i en infinitivkonstruktion, for eksempel Es ist gut, den Plan zu ändern = “Det er godt at ændre planen.” heiß: Adjektivet betyder “varm” i betydningen med høj temperatur. Grundformen er heiß; sammenligningen er heißer = “varmere”, og superlativformen er am heißesten = “varmest”. I denne sætning beskriver det, hvor varmt noget føles. zu heiß: zu foran et adjektiv betyder her “for” i betydningen mere end ønsket eller passende: zu heiß = “for varm(t)”. Det er ikke den almindelige komparativmarkør; “varmere” er heißer. Eksempel: Der Tee ist zu heiß. = “Teen er for varm.” sich anfühlt: Dette er den bøjede del af det refleksive, separable verbum sich anfühlen, “føles”. I ledsætningen står den finitte del anfühlt sidst, mens sich står tidligere: wenn es sich zu heiß anfühlt. sich hører til verbet og betyder ikke her en separat person. es er det upersonlige subjekt, svarende til “det” i oversættelsen. I en hovedsætning skilles verbet normalt: Es fühlt sich zu heiß an = “Det føles for varmt.” Hele utterancen bygges sådan op: Dann betyder “så” eller “derefter”; können wir giver modaliteten “kan vi”; den Plan ändern betyder “ændre planen”; og wenn es sich zu heiß anfühlt betyder “hvis det føles for varmt”. Samlet bliver betydningen: “Så kan vi ændre planen, hvis det føles for varmt.” Wenn indleder en betingende ledsætning, hvilket forklarer den tyske verbplacering med anfühlt til sidst.

10. Das klingt flexibel genug für einen heißen Tag.

    Det lyder fleksibelt nok til en varm dag.

    Das

    det

    klingt

    lyder

    flexibel

    fleksibel

    genug

    nok

    für

    til; for

    einen

    en (ubestemt artikel)

    heißen

    varm

    Tag

    dag

    Uddybende forklaring

    Das står her som et selvstændigt demonstrativt pronomen med betydningen »det«. Formen er neutrum singularis i denne brug; den præcise ting, som Das henviser til, er ikke identificeret entydigt af den faste sætning. Som genbrugeligt mønster kan tysk bruge Das ... som subjekt, når man allerede taler om noget bestemt. klingt er nutidsformen af klingen for 3. person singularis. Her betyder verbet, at noget lyder på en bestemt måde, ikke at nogen fysisk ringer eller klinger. Eksempel: Das klingt gut. — »Det lyder godt.« flexibel er et beskrivende adjektiv og betyder her »fleksibel«, altså i stand til at tilpasses. Formen er ikke bøjet her, fordi den står efter klingt som prædikativ: Der Plan ist flexibel. — »Planen er fleksibel.« genug betyder »nok« og står efter adjektivet i flexibel genug, »fleksibel nok«. Mønstret Adjektiv + genug kan bruges til at angive, at en egenskab har en tilstrækkelig grad: warm genug — »varm nok«. für er en præposition, der i denne betydning tager akkusativ og betyder »til« eller »for« i betydningen egnet til en situation. Den indleder her den del, der angiver, hvilken situation noget er tilstrækkeligt fleksibelt til. einen er den ubestemte artikel i maskulinum singularis akkusativ. Den markerer ikke i sig selv et bestemt antal som en grammatisk forklaring; her indgår den i nominalgruppen einen heißen Tag. Sammenlign nominativ ein heißer Tag med akkusativ einen heißen Tag. heißen er den bøjede form af adjektivet heiß, »varm«, og beskriver Tag. Efter den maskuline akkusativiske artikel einen får adjektivet denne endelse: einen heißen Tag. I nominativ hedder det ein heißer Tag. Tag er et maskulint substantiv, der betyder »dag«. Dets grundform er Tag; i denne nominalgruppe står det i singularis og akkusativ efter für. Eksempel: für einen langen Tag — »til en lang dag«. Samlet er strukturen Das klingt + Adjektiv + genug + für + Akkusativgruppe. Das er subjektet, klingt siger, hvordan det fremstår lydmæssigt, flexibel genug angiver en tilstrækkelig grad af fleksibilitet, og für einen heißen Tag angiver situationen. Hele ytringen betyder derfor: »Det lyder fleksibelt nok til en varm dag.«