Sikrere møde på grund af glatte veje | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Straßen sind vereist, und die Sicht ist heute Morgen schlecht.

   Veje er isglatte, og sigtbarheden er dårlig i morges.

   Straßen

   veje

   vereist

   isglat; dækket af is

   Sicht

   sigtbarhed; udsyn

   heute Morgen

   i morges

   schlecht

   dårlig

   Uddybende forklaring

   Straßen er flertal af Straße (“gade”). Her betyder det “veje” i sætningens sammenhæng. Flertalsformen har ikke samme endelse som entalsformen: die Straße → die Straßen. Eksempel: Die Straßen sind leer. — “Veje/gader er tomme.” vereist beskriver her, at noget er dækket af is eller har is på overfladen: “isglat”. Det hænger sammen med verbet vereisen; den observerede form fungerer her som et prædikativt tillægsord efter sind, så den får ingen særlig endelse. Sammenlign Die Straße ist vereist. — “Vejen er isglat.” og Die Straßen sind vereist. — “Veje er isglatte.” Formen vereist ændres ikke her efter ental/flertal, fordi den står prædikativt. Sicht er et feminint substantiv og betyder “sigtbarhed” eller “udsyn”. I denne sætning er den bestemte form die Sicht: die Sicht → der Sicht i dativ eller genitiv i andre konstruktioner, men her står den som grundled i nominativ. Eksempel: Die Sicht ist gut. — “Sigtbarheden er god.” heute Morgen betyder “i morges” i denne sætning. heute betyder “i dag”, mens Morgen betyder “morgen”; sammen angiver de tidspunktet i den aktuelle dag. Eksempel: Heute Morgen war die Straße leer. — “I morges var vejen tom.” schlecht betyder her “dårlig” og beskriver die Sicht. Det er grundformen af tillægsordet; den modsatte beskrivelse er gut (“god”). Efter ist står tillægsordet prædikativt og får ingen endelse: Die Sicht ist schlecht. — “Sigtbarheden er dårlig.” Samlet består udsagnet af to sideordnede sætninger, forbundet med und: Die Straßen sind vereist — “Veje er isglatte” — og die Sicht ist heute Morgen schlecht — “sigtbarheden er dårlig i morges”. sind er flertalsformen af sein og passer til die Straßen, mens ist er entalsformen og passer til die Sicht. Hele betydningen er derfor: “Veje er isglatte, og sigtbarheden er dårlig i morges.”

2. Es klingt riskant, zum Treffen zu fahren.

   Det lyder risikabelt at køre til mødet.

   Es klingt

   det lyder

   riskant

   risikabelt

   Treffen

   møde

   zu fahren

   at køre

   Uddybende forklaring

   Es klingt betyder her «det lyder». klingt er nutidsformen af klingen i tredje person ental. Det upersonlige es fungerer som formelt subjekt i vurderingen; det peger ikke i sig selv på et bestemt navneord. Mønstret Es klingt + adjektiv bruges til at beskrive, hvordan noget virker eller lyder: Es klingt gut. – «Det lyder godt.» riskant betyder «risikabelt» i denne sætning. Det er et prædikativt adjektiv efter klingt, så det får ingen særlig endelse her. Sammenlign riskant med sicher («sikkert»): Das klingt sicher. – «Det lyder sikkert.» Treffen betyder «møde» her. Det er et substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk; det tilhører intetkøn: das Treffen. Flertalsformen er også Treffen, så artiklen eller sammenhængen viser forskellen: ein Treffen – «et møde», zwei Treffen – «to møder». I den faste sætning står det i sammentrækningen zum, som er zu dem; zum Treffen betyder «til mødet». zu fahren betyder her «at køre». fahren er infinitiven, og zu markerer infinitiven i denne konstruktion. I andre sammenhænge kan fahren også betyde at tage eller rejse med et køretøj; den danske oversættelse «køre» fastlægger den relevante betydning her. Eksempel: Es ist schwierig, bei Eis zu fahren. – «Det er svært at køre på is.» Hele konstruktionen er Es klingt + adjektiv + , + zu-infinitiv: Es klingt riskant, zum Treffen zu fahren. Først gives vurderingen «det lyder risikabelt», og derefter forklares det, hvad vurderingen gælder: «at køre til mødet». Hele sætningen betyder derfor «Det lyder risikabelt at køre til mødet.»

3. Ich verschiebe das Treffen nur ungern, aber Sicherheit sollte an erster Stelle stehen.

   Jeg har ikke lyst til at flytte mødet, men sikkerheden bør komme først.

   verschiebe

   flytter

   Treffen

   møde

   nur ungern

   kun nødig

   Sicherheit

   sikkerhed

   sollte

   bør

   erster

   første

   Stelle

   plads; position

   stehen

   stå

   Uddybende forklaring

   verschiebe er 1. person ental i nutid af verschieben og betyder her “flytter” eller “udskyder”. Subjektet Ich viser, at taleren selv gør det. Eksempel: Ich verschiebe den Termin. – “Jeg flytter aftalen.” Treffen betyder “møde” i denne sammenhæng. Det er et intetkønsord: das Treffen; efter verschieben står det som direkte objekt i akkusativ, men formen das Treffen er den samme i nominativ og akkusativ. Eksempel: Das Treffen beginnt um acht. – “Mødet begynder klokken otte.” nur ungern er en nyttig måde at sige, at man kun gør noget nødig eller modvilligt. gern betyder “gerne”, mens ungern betyder “nødigt” eller “modvilligt”. nur begrænser udtrykket: her flytter taleren altså mødet, men gør det kun nødig. Sicherheit betyder “sikkerhed”. Det er et feminint substantiv: die Sicherheit. I denne sætning er det subjekt for sollte ... stehen, altså det, som bør have førsteprioritet. Eksempel: Sicherheit ist wichtig. – “Sikkerhed er vigtig.” sollte er 3. person ental af modalverbet sollen. Her udtrykker formen en anbefaling eller det, der bør være tilfældet: “bør”. Modalverbet står sammen med infinitiven stehen, som står sidst i hovedsætningen. Eksempel: Die Sicherheit sollte an erster Stelle stehen. – “Sikkerheden bør komme først.” erster er den bøjede form af erst, “første”. I an erster Stelle står den sammen med det feminine substantiv Stelle i dativ ental uden artikel; derfor har adjektivet endelsen -er. Sammenlign der erste Schritt – “det første skridt” og die erste Hilfe – “førstehjælpen”. Stelle betyder her “plads” eller “position”. Udtrykket an erster Stelle betyder “på førstepladsen” eller “som førsteprioritet”. Stelle er feminint: die Stelle. Eksempel: Die Qualität steht an erster Stelle. – “Kvalitet kommer først.” stehen betyder grundlæggende “stå”. I konstruktionen an erster Stelle stehen betyder det at være placeret øverst i en prioritering eller at komme først. Fordi sollte er et modalverbum, står stehen i infinitiv. an styrer her dativ, fordi udtrykket beskriver en fast position: an erster Stelle. Hele sætningen bygges sådan op: Ich verschiebe das Treffen betyder “Jeg flytter mødet”, og nur ungern tilføjer, at taleren kun gør det nødig. aber betyder “men” og forbinder dette med den anden hovedsætning. Sicherheit sollte an erster Stelle stehen betyder, at sikkerhed bør have førsteprioritet. Den samlede betydning er derfor: “Jeg har ikke lyst til at flytte mødet, men sikkerheden bør komme først.”

4. Schreib ihnen jetzt und erkläre klar, wie die Straßenverhältnisse sind.

   Send dem en besked nu, og forklar tydeligt, hvordan vejforholdene er.

   Schreib

   skriv

   ihnen

   dem

   jetzt

   nu

   erkläre

   forklar

   klar

   tydeligt

   wie

   hvordan

   Straßenverhältnisse

   vejforhold

   sind

   er

   Uddybende forklaring

   Schreib betyder her “skriv” og er imperativ af schreiben (“at skrive”) til én person i du-form. Imperativen beder modtageren udføre handlingen: Schreib eine Nachricht. — “Skriv en besked.” ihnen er dativformen af sie i betydningen “dem”; den faste oversættelse identificerer modtagerne som flere personer. Den må ikke forveksles med Ihnen med stort begyndelsesbogstav, som er den høflige tiltaleform “Dem” til én eller flere personer. jetzt betyder “nu” og placerer skrivehandlingen på det aktuelle tidspunkt. erkläre er også en imperativ til én person i du-form, af erklären (“at forklare”). Her gives der en anden opfordring: Erkläre die Situation. — “Forklar situationen.” klar betyder her “tydeligt” og beskriver måden, forklaringen skal gives på. Ordet kan også være adjektivet “klar” i andre sammenhænge; her fungerer det som et adverbium. wie indleder et indirekte spørgsmål eller en underordnet beskrivende sætning med betydningen “hvordan”. Mønstret wie ... sind svarer her til “hvordan ... er”. Straßenverhältnisse betyder “vejforhold”. Det er et sammensat substantiv: Straße (“vej” eller “gade”) + Verhältnisse (“forhold”). Den observerede form er flertal; entalsformen er Straßenverhältnis. Her handler ordet om vejforholdene som samlet situation, ikke om et bestemt antal veje. sind er nutidsformen af sein (“at være”) for flertal i 3. person. Den passer til Straßenverhältnisse, som er flertal. Sammenlign Die Straße ist sicher. — “Vejen er sikker.” og Die Straßenverhältnisse sind schwierig. — “Vejforholdene er vanskelige.” Sætningen består først af opfordringen Schreib ihnen jetzt — “Skriv til dem nu”. Derefter kommer den anden opfordring und erkläre klar — “og forklar tydeligt”. wie die Straßenverhältnisse sind specificerer, hvad forklaringen skal handle om: hvordan vejforholdene er. Hele betydningen er derfor: “Send dem en besked nu, og forklar tydeligt, hvordan vejforholdene er.”

5. Soll ich vorschlagen, dass wir uns online treffen, statt ganz abzusagen?

   Skal jeg foreslå, at vi mødes online i stedet for helt at aflyse?

   Soll ich

   skal jeg

   vorschlagen

   foreslå

   online

   online

   uns … treffen

   mødes

   statt

   i stedet for

   ganz

   helt

   abzusagen

   aflyse

   Uddybende forklaring

   Soll ich er et spørgsmål med modalverbet sollen i 1. person ental: "skal jeg …?". soll er den bøjede form, mens infinitiven er sollen; subjektet ich står efter det bøjede modalverbum, fordi spørgsmålet begynder med verbet. Eksempel: Soll ich warten? — "Skal jeg vente?" vorschlagen betyder her at foreslå noget. Det står i infinitiv efter soll, så modalverbet bærer bøjningen, mens hovedverbet bliver stående i infinitiv. Det adskiller sig fra vorstellen, som blandt andet kan betyde "at præsentere" eller "at forestille sig". Eksempel: Ich schlage einen Plan vor. — "Jeg foreslår en plan." Her står det adskillelige verbum i en hovedsætning som schlage … vor; efter et modalverbum bruges infinitiven vorschlagen samlet. online er et adverbium, der angiver, at mødet foregår via internettet. Det ændrer ikke form efter person eller tal. Eksempel: Wir arbeiten online. — "Vi arbejder online." uns treffen betyder her, at de omtalte personer mødes. treffen er grundformen, og uns er den bøjede form af det refleksive pronomen for 1. person flertal; sammenhængen med wir giver den gensidige betydning "mødes". Eksempel: Wir treffen uns morgen. — "Vi mødes i morgen." I den faste sætning står uns før online treffen inde i den underordnede del. statt indleder her et alternativ: noget sker i stedet for noget andet. Konstruktionen statt + zu-infinitiv bruges til at angive, hvad man vælger ikke at gøre i stedet. Eksempel: Sie geht zu Fuß, statt den Bus zu nehmen. — "Hun går til fods i stedet for at tage bussen." ganz betyder her "helt" og forstærker abzusagen: det er ikke blot en delvis ændring, men en fuldstændig aflysning. Eksempel: Der Kurs fällt ganz aus. — "Kurset bliver helt aflyst." abzusagen er absagen i en zu-infinitiv og betyder "at aflyse". absagen er et adskilleligt verbum; i den almindelige hovedsætning Wir sagen den Termin ab deles det, mens abzusagen skrives samlet. Her står det efter statt, fordi det beskriver alternativet til at mødes. Samlet spørger taleren: Soll ich vorschlagen, altså "skal jeg foreslå", at wir uns online treffen, "vi mødes online", statt ganz abzusagen, "i stedet for helt at aflyse?" Spørgsmålet foreslår derfor et online-møde som alternativ til en fuldstændig aflysning.

6. So würde die Arbeit weitergehen, ohne dass jemand reisen muss.

   Det vil holde arbejdet i gang, uden at nogen behøver at tage af sted.

   So

   således

   würde

   ville

   Arbeit

   arbejde

   weitergehen

   fortsætte

   ohne dass

   uden at

   jemand

   nogen

   reisen

   rejse

   muss

   skal; er nødt til

   Uddybende forklaring

   So betyder her “på den måde” eller “således” og peger på den foreslåede løsning: arbejdet kan fortsætte ved at mødes online i stedet for at aflyse. Det er ikke det samme som tidsbetydningen “derefter”. würde er konjunktiv II-formen af werden. Sammen med infinitiven weitergehen danner den et betinget eller forestillet udsagn: “ville fortsætte”. Mønstret würde + infinitiv kan genbruges, for eksempel: Das würde helfen. — “Det ville hjælpe.” Arbeit er et feminint navneord og betyder “arbejde”. I den faste sætning står det med den bestemte artikel die: die Arbeit. Det kan betegne arbejdet som aktivitet eller samlet opgave, ikke nødvendigvis en bestemt enkeltopgave. weitergehen betyder “fortsætte” eller bogstaveligt “gå videre”. Det er et sammensat, adskilleligt verbum: i en almindelig hovedsætning står den bøjede del af gehen først, mens weiter står sidst, for eksempel Die Arbeit geht weiter. — “Arbejdet fortsætter.” Her står infinitiven samlet efter würde. ohne dass indleder en ledsætning med betydningen “uden at”. Den bruges, når man beskriver en situation, der ikke finder sted, samtidig med hovedsætningens handling. I denne konstruktion står det bøjede verbum til sidst: ohne dass jemand reisen muss. jemand er det ubestemte pronomen “nogen” eller “en eller anden person”. Det er grammatisk ental, selv om den konkrete person ikke identificeres. Derfor står verbet senere som ental: jemand muss, ikke en flertalsform. reisen er infinitiven “at rejse”. Det kan bruges om at tage fra ét sted til et andet, ofte med fokus på selve rejsen. Eksempel: Sie reisen morgen. — “De rejser i morgen.” muss er 3. person ental nutid af müssen, “skal” eller “være nødt til”. Her passer formen til det entallige jemand: jemand muss. I ledsætningen står modalverbet til sidst, og infinitiven reisen står lige før det: jemand reisen muss. Samlet er strukturen So würde die Arbeit weitergehen = “Således ville arbejdet fortsætte”. Derefter tilføjer ohne dass jemand reisen muss, at dette ville ske uden, at nogen behøvede at rejse. Hele udsagnet betyder derfor: “Det vil holde arbejdet i gang, uden at nogen behøver at tage af sted.” Formen med würde fremstiller fortsættelsen som en mulig eller forestillet løsning, ikke som en allerede konstateret kendsgerning.

7. Ich kann fragen, ob es für sie funktionieren würde, per Video teilzunehmen.

   Jeg kan spørge, om det vil fungere for dem at deltage via video.

   Ich kann

   jeg kan

   fragen

   spørge

   ob

   om

   für sie

   for dem

   funktionieren

   fungere

   würde

   ville

   per Video

   via video

   teilzunehmen

   at deltage

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og danner en ramme med et modalverbum. kann er 1. person ental af können; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ich kann fragen = “Jeg kan spørge”. können kan også bruges om evne eller mulighed, men her handler det om muligheden for at spørge. fragen betyder “at spørge” og er infinitiven, som står efter kann. I en hovedsætning kan den samme handling bøjes som ich frage (“jeg spørger”) eller ich fragte (“jeg spurgte”). Eksempel: Ich kann ihn fragen. — “Jeg kan spørge ham.” ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål og svarer her til “om”. Det indleder altså indholdet af spørgsmålet, ikke et spørgsmål med et bestemt spørgeord. I en tysk ledsætning med ob står det finitte verbum til sidst, som i ob es funktioniert — “om det fungerer”. für sie betyder her “for dem”. für styrer akkusativ, og sie er her den form, der bruges for “dem” i denne præpositionsforbindelse. Formen sie kan have flere grammatiske funktioner i tysk; den faste oversættelse identificerer i denne sætning læsningen “dem”. Eksempel: Das ist für sie. — “Det er til dem.” funktionieren betyder “at fungere” eller “at virke”. Det er infinitiven af funktionieren, og i den valgte ledsætning indgår den sammen med würde: es würde funktionieren = “det ville fungere”. es er det grammatiske subjekt for “fungere” her; für sie angiver, hvem løsningen skal fungere for. Eksempel: Der Plan funktioniert. — “Planen fungerer.” würde er 3. person ental af werden i konjunktiv II og bruges her sammen med infinitiven funktionieren til at udtrykke “ville fungere”. I en hovedsætning står mønstret normalt som würde + infinitiv: Sie würde kommen. — “Hun ville komme.” I den aktuelle ledsætning står infinitiven først blandt verbets to dele, mens det finitte würde står til sidst: ob es ... funktionieren würde. per Video betyder “via video”. per angiver et middel eller en kanal, og Video er substantivet i denne korte forbindelse. Eksempel: Wir sprechen per Video. — “Vi taler via video.” teilzunehmen betyder “at deltage”. Grundverbet er det delbare verbum teilnehmen; i en zu-infinitiv placeres zu inde i verbet: teilzunehmen. Eksempel: Sie versucht, teilzunehmen. — “Hun prøver at deltage.” Her står denne infinitiv efter für sie funktionieren würde og forklarer, hvad det ville fungere for dem at gøre. Samlet består sætningen af hovedsætningen Ich kann fragen og det indirekte spørgsmål ob es für sie funktionieren würde, per Video teilzunehmen. Den samlede betydning er: “Jeg kan spørge, om det vil fungere for dem at deltage via video.”

8. Biete auch an, sich persönlich zu treffen, sobald die Straßen sicherer sind.

   Tilbyd også at mødes fysisk, når vejene er mere sikre.

   Biete … an

   tilbyd

   auch

   også

   sich

   sig

   persönlich

   personligt/fysisk

   zu treffen

   at mødes

   sobald

   så snart/når

   Straßen

   veje

   sicherer

   sikrere

   Uddybende forklaring

   Biete … an er bydeformen af det tyske udsagnsord anbieten (at tilbyde). Det er et deleligt udsagnsord: i denne bydeform står Biete først, mens an står til sidst i hovedsætningen. Formen er rettet til én person i du-form. Eksempel: Biete ihr deine Hilfe an. — Tilbyd hende din hjælp. auch betyder her, at denne mulighed føjes til en anden mulighed, der allerede er nævnt. Det svarer til dansk også. sich står sammen med treffen i konstruktionen sich treffen. I denne sammenhæng udtrykker konstruktionen, at personer mødes med hinanden; pronomenet angiver ikke i sig selv et bestemt antal eller bestemte personer. Eksempel: Wir treffen uns morgen. — Vi mødes i morgen. persönlich præciserer her, at mødet skal foregå fysisk eller ansigt til ansigt. Det bruges her adverbielt til at beskrive måden, mødet foregår på. Eksempel: Sie sprechen persönlich. — De taler ansigt til ansigt. zu treffen er treffen (at møde) i infinitiv med zu. Sammen med sich bliver det her sich zu treffen, altså at mødes. Efter anbieten kan et tilbud følges af en sådan zu-infinitiv. Eksempel: Er bietet an, uns zu treffen. — Han tilbyder at mødes med os. sobald indleder en tidsledsætning og betyder så snart eller her naturligt når, med betydningen at tidspunktet indtræffer, efter at den nævnte situation er opfyldt. I en tysk ledsætning står det bøjede udsagnsord normalt sidst. Eksempel: Ich komme, sobald ich Zeit habe. — Jeg kommer, så snart jeg har tid. Straßen er flertal af Straße (gade eller vej); her er den tilsigtede betydning vejene, som vist i oversættelsen. die foran ordet er den bestemte artikel i flertal. Eksempel: Die Straßen sind leer. — Vejene er tomme. sicherer er komparativ af adjektivet sicher (sikker): sicher → sicherer (sikrere). Her står adjektivet efter sein og beskriver vejenes tilstand, så det får ikke en attributiv endelse; komparativmarkeringen ligger i -er. Eksempel: Diese Strecke ist sicherer. — Denne rute er sikrere. Komparativen sammenligner med en anden, ikke nærmere angivet sikkerhedsgrad. Samlet betyder Biete auch an, sich persönlich zu treffen “tilbyd også at mødes personligt”. Tidsledsætningen sobald die Straßen sicherer sind angiver, hvornår tilbuddet kan gennemføres: “så snart vejene er sikrere”. Hele ytringen bliver derfor: “Tilbyd også at mødes fysisk, når vejene er mere sikre.”

9. Wenn sie lieber warten möchten, passt morgen für mich auch.

   Hvis de hellere vil vente, passer i morgen også godt for mig.

   Wenn sie

   hvis de

   lieber

   hellere

   warten

   vente

   möchten

   vil gerne

   passt

   passer

   morgen

   i morgen

   für mich

   for mig

   auch

   også

   Uddybende forklaring

   Wenn sie: Her betyder sie “de”, som den faste oversættelse viser. Formen er lille sie, fordi den står som pronomen; i denne sætning er den flertalspronomen. Wenn indleder en betingelsesledsætning: “hvis …”. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst, som i Wenn sie lieber warten möchten. lieber: Betyder “hellere” og bruges til at udtrykke en foretrukken mulighed. Det er komparativformen af gern; den almindelige kæde er gern “gerne” → lieber “hellere” → am liebsten “helst”. Eksempel: Ich bleibe lieber hier. — “Jeg bliver hellere her.” warten: Her betyder verbet “vente”. Grundformen er warten; efter möchten står det som infinitiv uden ekstra bøjning. Eksempel: Wir warten draußen. — “Vi venter udenfor.” möchten: Sammen med warten udtrykker formen et ønske: “gerne vil vente”. Möchten er den form, der passer til flertals-subjektet sie her. Formen bruges ofte til et høfligt eller afdæmpet ønske; den må ikke forveksles med den mere direkte wollen. Eksempel: Sie möchten später beginnen. — “De vil gerne begynde senere.” passt: Her betyder passen “passe” i betydningen “være passende eller fungere”. Passt er nutidsformen i 3. person ental. I denne sætning er det tidspunktet morgen, der fremstilles som en mulighed, der fungerer for taleren. Eksempel: Der Termin passt gut. — “Tidspunktet passer godt.” morgen: Betyder “i morgen” og fungerer her som tidsangivelse. Det er ikke et navneord, der skal have artikel; som tidsadverbium står det normalt uden artikel. Eksempel: Morgen habe ich Zeit. — “I morgen har jeg tid.” für mich: Für styrer her akkusativ, og mich er akkusativformen af 1. person ental-pronomenet ich. Udtrykket betyder “for mig” og angiver, hvem tidspunktet fungerer for. Sammenlign ich som subjekt med mich efter für: Ich komme morgen. — “Jeg kommer i morgen.” / Morgen passt für mich. — “I morgen passer for mig.” auch: Betyder “også”. Her føjer det den nævnte mulighed til noget, der allerede er relevant i samtalen: i morgen fungerer også for taleren. Dets præcise fokus følger sammenhængen, men det ændrer ikke den grundlæggende betydning “også”. Hele strukturen er Wenn ... , ...: Først kommer betingelsen Wenn sie lieber warten möchten — “Hvis de hellere vil vente”. Derefter kommer hovedsætningen passt morgen für mich auch — “passer i morgen også for mig”. Samlet betyder sætningen: “Hvis de hellere vil vente, passer i morgen også godt for mig.”

10. Klare Möglichkeiten sollten es leichter machen, die Änderung zu akzeptieren.

    Tydelige muligheder burde gøre det lettere at acceptere ændringen.

    Klare

    tydelige

    Möglichkeiten

    muligheder

    sollten es

    burde det

    leichter

    lettere

    machen

    gøre

    Änderung

    ændring

    zu akzeptieren

    at acceptere

    Uddybende forklaring

    Klare betyder her “tydelige” og beskriver Möglichkeiten. Formen står i nominativ flertal uden en artikel eller et andet bestemmelsesord foran, så adjektivet får den stærke flertalsendelse -e: klar → klare. Ental kan fx være eine klare Möglichkeit — “en tydelig mulighed”. Möglichkeiten er flertalsformen af Möglichkeit (“mulighed”). Den står som subjekt for sollten: Det er mulighederne, der burde have den beskrevne virkning. Ental og flertal kan sammenlignes sådan: eine Möglichkeit → Möglichkeiten. sollten es er en del af mønstret etwas sollte es leichter machen, ...: “noget burde gøre det lettere at …”. sollten har samme form som 3. persons flertal af sollen i præteritum, men kan også være formen for Konjunktiv II med betydningen “burde”. I denne sætning udtrykker det en forventet eller tilsigtet virkning snarere end en sikker konstatering. es er et foreløbigt objekt i konstruktionen; den efterfølgende infinitivgruppe angiver, hvad der gøres lettere. Sammenlign: Das sollte es einfacher machen. — “Det burde gøre det enklere.” leichter betyder “lettere”. Det er komparativ af leicht (“let”): leicht → leichter → am leichtesten. Her beskriver det, at accepten bliver mindre vanskelig; det er ikke Änderung, der er komparativformen. machen betyder “gøre” og står efter sollten i infinitiv. I mønstret etwas macht es leichter, ... betyder det, at noget skaber en lettere betingelse for den efterfølgende handling. Eksempel: Übung macht das Sprechen leichter. — “Øvelse gør det lettere at tale.” Änderung betyder “ændring”. Formen er ental; med bestemt artikel hedder det die Änderung. I denne sætning er det den ændring, som skal accepteres, og substantivet er objekt for akzeptieren: die Änderung. zu akzeptieren betyder “at acceptere”. akzeptieren er infinitiven, og zu markerer her en infinitivkonstruktion. Mønstret es leichter machen, etwas zu akzeptieren betyder “at gøre det lettere at acceptere noget”. Eksempel: Zeit kann es leichter machen, eine Entscheidung zu akzeptieren. — “Tid kan gøre det lettere at acceptere en beslutning.” Samlet er strukturen: Klare Möglichkeiten (subjekt) + sollten es leichter machen (burde gøre det lettere) + die Änderung zu akzeptieren (at acceptere ændringen). Hele udsagnet betyder derfor: “Tydelige muligheder burde gøre det lettere at acceptere ændringen.”