Forberedelse til skiftende vejr på en vandretur | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Wettervorhersage für die Wanderung ändert sich ständig: Es soll sonnig werden, aber es sind auch Schauer möglich.

   Vejrudsigten for vandreturen ændrer sig hele tiden: Der bliver sol, men der er også mulighed for byger.

   Die Wettervorhersage

   vejrudsigten

   Wanderung

   vandretur

   ändert sich

   ændrer sig

   ständig

   hele tiden

   Es soll

   der forventes

   sonnig

   solrig

   werden

   blive

   Schauer

   byger

   möglich

   mulig

   Uddybende forklaring

   Die Wettervorhersage betyder her vejrudsigten. Grundordet er die Wettervorhersage, et feminint substantiv; den bestemte artikel die viser her nominativ ental, fordi substantivet er sætningens emne. Eksempel: Die Wettervorhersage ist zuverlässig. — Vejrudsigten er pålidelig. für die Wanderung angiver, hvad vejrudsigten gælder: en vandretur. Wanderung er et feminint substantiv, og efter præpositionen für står det i akkusativ; derfor hedder det die Wanderung. Eksempel: Wir planen eine Wanderung. — Vi planlægger en vandretur. Artiklen eine betyder her ikke nødvendigvis, at der er tale om tallet én; den markerer ubestemt ental. ändert sich betyder ændrer sig i denne sætning. Verbet er sich ändern, og ändert er nutidsformen for tredje person ental; sich er den refleksive del. I tysk står den refleksive form sammen med subjektet, når noget beskrives som forandring af sin egen tilstand. Eksempel: Der Plan ändert sich. — Planen ændrer sig. ständig er et adverbium, der her betyder hele tiden eller konstant. Det beskriver, hvor ofte ændringen sker, og ændrer ikke form efter et substantiv. Es soll indleder her en upersonlig prognose: der forventes noget, eller vejrudsigten siger, at noget vil ske. soll er nutidsformen af sollen for tredje person ental. I andre sammenhænge kan sollen udtrykke en pligt eller en besked fra en anden, men den betydning passer ikke til denne vejrprognose. sonnig betyder solrig eller med sol. Det er et beskrivende adjektiv, der her står som prædikativ efter werden, så det beskriver den tilstand, som vejret forventes at få. Det er beslægtet med substantivet die Sonne, men sonnig er ikke en bøjet form af det substantiv. werden betyder blive. Her er det infinitiven af werden efter modalverbet sollen: soll ... werden betyder, at noget forventes at blive sådan. Eksempel: Es soll wärmer werden. — Det forventes at blive varmere. Infinitiven står til sidst i denne verbalkonstruktion. Schauer betyder byger. Formen kan være flertal af der Schauer; i den faste sætning viser sind og betydningen, at der tales om flere mulige byger. Eksempel: Heute kommen Schauer. — I dag kommer der byger. möglich betyder mulig. Her står adjektivet som prædikativ i konstruktionen Schauer ... möglich: byger er en mulighed. Adjektivet bøjes ikke her, fordi det står efter verbet i stedet for foran et substantiv. Eksempel: Eine Verspätung ist möglich. — En forsinkelse er mulig. Hele sætningen kan samles sådan: Die Wettervorhersage für die Wanderung er emnet, og ändert sich ständig siger, at den hele tiden forandrer sig. Efter kolon kommer de to vejrmuligheder: Es soll sonnig werden — der forventes sol — men es sind auch Schauer möglich — der er også mulighed for byger. aber markerer kontrasten mellem den forventede sol og den alternative mulighed for byger.

2. Zieh mehrere Schichten an und bring eine wasserdichte Jacke mit.

   Tag flere lag tøj på, og tag en vandtæt jakke med.

   Zieh … an

   tag på

   mehrere

   flere

   Schichten

   lag

   bring … mit

   tag med

   wasserdichte

   vandtæt

   Jacke

   jakke

   Uddybende forklaring

   Zieh ... an er en opfordring: tag noget på. Den fulde infinitiv er anziehen, et deleligt verbum; i imperativ står Zieh først, mens præfikset an står sidst. Eksempel: Zieh deine Schuhe an. — Tag dine sko på. mehrere betyder her et antal, der er større end én, uden at angive det præcise antal. Det står foran flertalsformen Schichten. Sammenlign mehrere Schichten — flere lag — med einige Schichten — nogle lag; mehrere fremhæver især, at der er mere end ét lag. Schichten er flertal af die Schicht, et lag. Formen Schichten bruges altså om flere lag; ental er eine Schicht. Eksempel: Die erste Schicht ist warm. — Det første lag er varmt. bring ... mit er en opfordring til at tage noget med. Den fulde infinitiv er mitbringen, også et deleligt verbum: bring er imperativformen her, og mit flyttes til slutningen. Eksempel: Bring einen Regenschirm mit. — Tag en paraply med. wasserdichte beskriver, at jakken ikke lader vand trænge igennem. Adjektivets grundform er wasserdicht; i wasserdichte Jacke får det endelsen -e, fordi det står foran det feminine navneord die Jacke i ental med den ubestemte artikel eine. Eksempel: Das ist eine wasserdichte Tasche. — Det er en vandtæt taske. Jacke betyder jakke. Det er et feminint navneord: die Jacke i bestemt form og eine Jacke i ubestemt form. Flertal er Jacken. Samlet består sætningen af to imperativer, der er forbundet med und: Zieh mehrere Schichten an betyder “tag flere lag tøj på”, og bring eine wasserdichte Jacke mit betyder “tag en vandtæt jakke med”. Hele opfordringen er derfor: “Tag flere lag tøj på, og tag en vandtæt jakke med.”

3. Der Weg ist offen, aber der höher gelegene Abschnitt kann schlammig sein.

   Stien er åben, men den højere del kan være mudret.

   Weg

   sti

   offen

   åben

   höher gelegene

   højere beliggende

   Abschnitt

   strækning

   kann

   kan

   schlammig

   mudret

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Weg betyder her “sti”. Substantivet er maskulint: der Weg i ental, nominativ. Flertalsformen er Wege. I andre sammenhænge kan Weg også betyde “vej” eller “måde”, men her fastlægger oversættelsen betydningen som en sti. offen beskriver her stiens tilstand: den er åben. Det er et ubøjet prædikativt adjektiv efter ist, så det får ikke en endelse i denne placering. Som attribut står det med bøjning, for eksempel ein offener Weg — “en åben sti”. höher gelegene er et sammensat beskrivende udtryk for noget, der ligger højere. höher er komparativ af hoch: hoch — “høj”, höher — “højere”, am höchsten — “højest”. gelegene er den adjektiviske form af gelegen, som hænger sammen med liegen — “ligge”. I der höher gelegene Abschnitt står udtrykket foran et maskulint substantiv i ental efter den bestemte artikel der; endelsen -e ses på gelegene. Det er ikke Abschnitt, der er grundformen for et af adjektiverne. Abschnitt betyder “strækning” eller “afsnit”. Her er det den højere del af stien, ikke hele stien. Entalsformen er der Abschnitt, og flertalsformen er die Abschnitte. kann betyder her “kan” og udtrykker mulighed. Det er nutidsformen i tredje person ental af können: er/sie/es kann. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv, som i kann schlammig sein. schlammig betyder “mudret”. Det beskriver en mulig egenskab ved strækningen. Det er dannet med endelsen -ig, som i flere tyske adjektiver angiver en egenskab; her er det bedst at lære den konkrete form som “mudret”. sein betyder “være”. Det er infinitiven, der følger efter kann; derfor siger man kann ... sein, ikke en bøjet form som ist efter modalverbet. Eksempel: Der Weg kann nass sein. — “Stien kan være våd.” I hele sætningen er Der Weg ist offen “Stien er åben”. aber betyder “men” og forbinder denne oplysning med den følgende begrænsning. der höher gelegene Abschnitt er “den højere del”, og kann schlammig sein er “kan være mudret”. Samlet betyder sætningen: “Stien er åben, men den højere del kan være mudret.”

4. Wir sollten langsam gehen, besonders auf den bergab führenden Abschnitten.

   Vi bør tage det roligt, især på de nedadgående strækninger.

   Wir sollten

   vi bør

   langsam

   langsomt

   gehen

   gå

   besonders

   især

   auf den

   på de

   bergab führenden

   nedadgående

   Abschnitten

   strækninger

   Uddybende forklaring

   Wir sollten betyder her “vi bør”. sollten er formen af sollen i Konjunktiv II og bruges i denne sætning til et råd eller en anbefaling; det er ikke en nødvendighedsform som “skal”. Mønsteret Wir sollten + infinitiv kan genbruges: Wir sollten warten. — “Vi bør vente.” langsam beskriver her måden at gå på: langsomt eller roligt. Ordet har samme form som adjektivet, men fungerer her adverbielt og ændrer ikke form. Det står ikke for en langsom person eller genstand, men for en langsom måde at gå på. gehen er infinitivformen “at gå”. Efter sollten står verbet i infinitiv: Wir sollten langsam gehen. — “Vi bør gå langsomt.” besonders betyder “især” og fremhæver det følgende område. Det ændrer ikke form. Mønsteret besonders + område eller situation kan bruges til at pege på noget, der kræver særlig opmærksomhed. auf den er her præpositionen auf med en bestemt artikel i dativ flertal. I denne betydning handler auf om at befinde sig eller bevæge sig på et område, ikke om retning ind på et område. den markerer dativ flertal i denne nominalgruppe; det er ikke i sig selv et talord. bergab führenden betyder “nedadgående” eller mere bogstaveligt “som fører nedad”. bergab angiver retningen nedad, mens führenden er en adjektivisk form af verbet führen (“føre”). Formen führenden har endelsen -en, fordi den står foran et substantiv i dativ flertal efter den bestemte artikel den. Konstruktionen die bergab führenden Wege betyder for eksempel “de veje, der fører nedad”. Abschnitten betyder her “strækninger” eller “afsnit”. Grundformen er der Abschnitt; flertallet er die Abschnitte, og dativ flertal er den Abschnitten, med -n på substantivet. Det er dette substantiv, der står i flertal og dativ, ikke adjektivleddet alene. Hele sætningen samles sådan: Wir sollten giver anbefalingen, langsam gehen angiver, at man bør gå roligt, og besonders auf den bergab führenden Abschnitten begrænser anbefalingen til især de strækninger, der fører nedad. Den samlede betydning er: “Vi bør tage det roligt, især på de nedadgående strækninger.”

5. Wenn das Wetter schlecht wird, können wir am Aussichtspunkt umkehren.

   Hvis vejret bliver dårligt, kan vi vende om ved udsigtspunktet.

   Wenn

   hvis

   Wetter

   vejr

   schlecht

   dårligt

   wird

   bliver

   können wir

   vi kan

   Aussichtspunkt

   udsigtspunkt

   umkehren

   vende om

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder her en betingelse og betyder "hvis". Mønstret Wenn + betingelse, ... kan bruges til at sige, hvad der kan ske under en bestemt forudsætning. Eksempel: Wenn es regnet, bleiben wir hier. – "Hvis det regner, bliver vi her." I et wenn-led står det finitte verbum normalt sidst. Wetter betyder "vejr" og er et intetkønsord: das Wetter. Det bruges ofte uden flertal, når man taler om vejret som en samlet situation. Her er det vejret, der beskrives som dårligt. schlecht betyder her "dårligt" og beskriver das Wetter. Adjektivet får endelsen -e i das schlechte Wetter, men efter wird står det prædikativt uden denne endelse: Das Wetter wird schlecht. – "Vejret bliver dårligt." Det er schlecht, ikke Wetter, der er det beskrivende ord. wird er tredje person ental af werden, "blive". Her beskriver werden en overgang: vejret bliver dårligt. Sammenlign Das Wetter ist schlecht. – "Vejret er dårligt" – med Das Wetter wird schlecht. – "Vejret bliver dårligt." können wir består af modalverbet können, "kunne/kan", og subjektet wir, "vi". Her udtrykker können mulighed, ikke en sikker handling. Med et modalverb står det andet verb i infinitiv sidst i hovedsætningen: Wir können umkehren. – "Vi kan vende om." können bøjes efter subjektet: ich kann, men wir können. Aussichtspunkt betyder "udsigtspunkt" og er et hankønsord: der Aussichtspunkt. I am Aussichtspunkt er am en sammentrækning af an dem; udtrykket angiver stedet for handlingen. Flertallet er Aussichtspunkte. umkehren betyder "vende om" eller "gå tilbage i den modsatte retning". Det er et adskilleligt verb i en almindelig hovedsætning: Wir kehren um. – "Vi vender om." Efter können står infinitiven samlet: Wir können umkehren. Samlet betyder Wenn das Wetter schlecht wird "hvis vejret bliver dårligt". Derefter angiver können wir muligheden for handlingen, am Aussichtspunkt stedet, og umkehren selve handlingen. Hele ytringen betyder derfor: "Hvis vejret bliver dårligt, kan vi vende om ved udsigtspunktet."

6. Lass uns das sagen, bevor wir losgehen, damit sich niemand unter Druck gesetzt fühlt weiterzugehen.

   Lad os sige det, før vi starter, så ingen føler sig presset til at fortsætte.

   Lass uns

   lad os

   das

   det

   sagen

   sige

   bevor

   før

   wir

   vi

   losgehen

   tage af sted

   damit

   så

   sich … fühlt

   føler sig

   niemand

   ingen

   unter Druck gesetzt

   presset

   weiterzugehen

   fortsætte

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast måde at foreslå noget på: imperativformen lass af verbet lassen står sammen med uns og en infinitiv. Mønsteret Lass uns + infinitiv betyder “lad os + handling”. Her er det et forslag om at gøre noget sammen. das er her et henvisende stedord i akkusativ, “det”. Det fungerer som objekt for sagen og henviser til det, der skal siges, uden at den præcise referent er angivet. Formen das kan også have andre grammatiske funktioner, så dens rolle må bestemmes af sammenhængen. sagen er infinitiven af verbet sagen, “at sige”. Efter Lass uns bruges infinitiven uden zu: Lass uns sagen — “lad os sige”. En enkel anden brug er Wir sagen es morgen — “Vi siger det i morgen.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om, hvornår noget sker. I en tysk bevor-sætning står det finitte verbum normalt sidst i den finitte del af ledsætningen: bevor wir losgehen — “før vi tager af sted”. Det udtrykker her en tidsrelation. wir betyder “vi” og er et personligt stedord i 1. person flertal. Det er subjektet for losgehen, så de personer, der omtales med wir, er dem, der tager af sted. Til sammenligning er ich “jeg”, når taleren kun henviser til sig selv. losgehen er infinitiven af det adskillelige verbum losgehen, “at tage af sted” eller “at gå i gang”; her betyder det “at tage af sted”. I en hovedsætning kan præfikset skilles fra: Wir gehen jetzt los — “Vi tager af sted nu.” I den infinitiviske ledsætning står hele formen samlet: bevor wir losgehen. damit indleder her en sætning om et ønsket resultat og kan oversættes med “så”. Den efterfølgende sætning angiver, hvilket resultat man ønsker af at sige det: ingen skal føle sig presset. I en damit-sætning står det finitte verbum normalt sidst i den finitte del, men en efterfølgende infinitiv kan stå endnu længere til højre, som fühlt weiterzugehen her. sich ... fühlt er en refleksiv konstruktion: fühlt er 3. person singularis af fühlen, “at føle”, og sich betyder her “sig”. niemand er subjektet for fühlt, mens sich viser, at følelsen vedrører den samme person. Eksempel: Sie fühlt sich sicher — “Hun føler sig tryg.” niemand betyder “ingen” og fungerer her som subjekt i ental. Derfor hedder det fühlt, ikke en flertalsform. Ordet udtrykker “ikke en eneste person”, selv om der ikke står et særskilt nicht. unter Druck gesetzt betyder her “presset” i konstruktionen sich unter Druck gesetzt fühlen, “at føle sig presset”. gesetzt er perfektum participium af setzen, “at sætte”, men hele udtrykket beskriver oplevet pres og skal ikke forstås som en fysisk placering under noget. Eksempel: Er fühlt sich unter Druck gesetzt — “Han føler sig presset.” weiterzugehen er infinitiven med zu af det adskillelige verbum weitergehen, “at fortsætte”. weiter- tilføjer idéen om at fortsætte en allerede påbegyndt bevægelse eller aktivitet. Her føler en person sig presset til at fortsætte. I en hovedsætning kan man sige Wir gehen weiter — “Vi fortsætter.” Hele ytringen bygges sådan op: Lass uns das sagen betyder “Lad os sige det”. Tidsledsætningen bevor wir losgehen placerer denne handling før afrejsen. damit sich niemand unter Druck gesetzt fühlt weiterzugehen angiver det ønskede resultat: ingen skal føle sig presset til at fortsætte. Samlet betyder sætningen derfor: “Lad os sige det, før vi tager af sted, så ingen føler sig presset til at fortsætte.”

7. Sollen wir die Gruppe daran erinnern, keine Freizeitschuhe zu tragen?

   Skal vi minde gruppen om, at de ikke skal have fritidssko på?

   Sollen wir

   skal vi …?

   Gruppe

   gruppe

   daran erinnern

   minde om det

   keine

   ingen

   Freizeitschuhe

   fritidssko

   zu tragen

   at have på

   Uddybende forklaring

   Sollen wir åbner et spørgsmål med modalverbet sollen. Formen sollen er infinitiv og også nutidsformen for wir; her bruges den til at foreslå en handling: “skal vi …?”. Det er ikke i sig selv en påstand om, at gruppen allerede har en pligt. Eksempel: Sollen wir warten? — “Skal vi vente?” Gruppe er substantivet “gruppe”. I den fulde sammenhæng står det som die Gruppe, altså den gruppe, der skal mindes om noget. Det er et hunkønsord på tysk, hvilket blandt andet ses på artiklen die i denne funktion. Flertalsformen er også Gruppen, men den observerede form her er ental. daran erinnern er den genbrugelige konstruktion “minde nogen om det / minde nogen om at gøre noget”. erinnern er grundformen; i mønstret jemanden daran erinnern, etwas zu tun er jemanden den person eller gruppe, man minder, daran peger frem mod indholdet, og infinitivgruppen efter kommaet angiver, hvad der skal gøres. Her er die Gruppe den, der skal mindes, mens det efterfølgende indhold er ikke at have fritidssko på. Eksempel: Ich erinnere ihn daran, die Tür zu schließen. — “Jeg minder ham om at lukke døren.” keine er den negative bestemmer, der gør den følgende nominalgruppe negativ. Den står her foran flertalsordet Freizeitschuhe; i flertal har den samme form i nominativ og akkusativ. Den betyder derfor her “ingen/ikke nogen” i betydningen “ingen sådanne sko”, ikke en selvstændig angivelse af et bestemt antal. Sammenlign keine Schuhe — “ingen sko” — med keine Zeit — “ingen tid”; formen tilpasses den efterfølgende nominalgruppes grammatiske egenskaber. Freizeitschuhe er et sammensat substantiv: Freizeit betyder fritid, og Schuhe er flertal af Schuh, “sko”. I denne sætning betegner det fritids- eller casualsko som den type fodtøj, der ikke skal bæres. Eksempel: Die Schuhe sind bequem. — “Skoene er behagelige.” zu tragen er en infinitivgruppe. Grundformen er tragen, og zu tragen markerer infinitiven i konstruktionen efter daran erinnern. tragen kan blandt andet betyde “bære” eller “have på”; med Schuhe er betydningen her “have sko på / bære sko”. Eksempel: Sie trägt schwarze Schuhe. — “Hun har sorte sko på.” Samlet følger sætningen mønstret Sollen wir [jemanden] daran erinnern, [etwas zu tun]?: “Skal vi minde [nogen] om at [gøre noget]?” Her er handlingen nægtet inde i infinitivgruppen: die Gruppe daran erinnern, keine Freizeitschuhe zu tragen betyder at minde gruppen om ikke at have fritidssko på. Hele utterancen betyder derfor: “Skal vi minde gruppen om, at de ikke skal have fritidssko på?”

8. Bitte sie, geeignete Schuhe zu tragen; matschige Wege können rutschig sein.

   Bed dem om at tage ordentlige sko på; mudrede stier kan være glatte.

   Bitte sie

   bed dem

   geeignete

   egnede

   Schuhe

   sko

   zu tragen

   at have på

   matschige

   mudrede

   Wege

   stier

   können

   kan

   rutschig

   glatte

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Bitte sie betyder her “bed dem”. Bitte er imperativ af bitten (“at bede”) til én tiltalt person; sie er objektsformen “dem” og er ikke den høflige tiltaleform Sie. Mønsteret Bitte + person + ... kan bruges til at bede nogen om noget. Eksempel: Bitte ihn zu warten. — “Bed ham om at vente.” geeignete beskriver Schuhe og betyder “egnede” eller “passende” i denne sammenhæng. Grundformen er geeignet; endelsen -e viser her bøjningen foran flertalsformen Schuhe i akkusativ. Eksempel: geeignete Kleidung — “passende tøj.” Schuhe betyder “sko”. Det er flertal af der Schuh (“sko”); flertalsformen bruges, fordi der henvises til sko som et par eller til sko generelt. Eksempel: Die Schuhe sind neu. — “Skoene er nye.” zu tragen betyder “at have på” her. tragen er grundformen “at bære/ have på”, og zu tragen er en infinitivkonstruktion efter det, som der bedes om: “at have på”. I den faste sætning er det skoene, der skal bæres. Eksempel: Sie versucht, geeignete Schuhe zu tragen. — “Hun prøver at have passende sko på.” matschige betyder “mudrede”. Grundformen er adjektivet matschig; -e er den form, der står foran flertalsordet Wege i nominativ. Det beskriver vejene som dækket af eller præget af mudder. Wege betyder “stier” eller “veje” i denne sammenhæng. Det er flertal af der Weg (“sti/vej”). Her er Wege grundleddet til können; derfor er det flertal, selv om den konkrete type vej bestemmes af sammenhængen. Eksempel: Die Wege sind lang. — “Stierne er lange.” können betyder “kan” og udtrykker her mulighed eller en mulig egenskab. Det er nutidsformen af modalverbet können med et flertalsgrundled som matschige Wege; modalverbet står på anden plads i hovedsætningen, mens infinitiven kommer til sidst. Eksempel: Die Wege können nass sein. — “Stierne kan være våde.” rutschig betyder “glat” i betydningen, at man let kan glide. Det er et adjektiv, der beskriver vejenes egenskab; det står uden en særlig flertalsendelse efter sein. Eksempel: Der Boden ist rutschig. — “Gulvet er glat.” sein betyder “at være”. Det er infinitiven af sein og står efter modalverbet können: können ... sein svarer her til “kan være”. Samlet er Bitte sie, geeignete Schuhe zu tragen en opfordring til den tiltalte om at bede dem om at have passende sko på. Derefter siger matschige Wege können rutschig sein, at mudrede stier kan være glatte. Hele ytringen betyder derfor: “Bed dem om at tage ordentlige sko på; mudrede stier kan være glatte.”

9. Eine Erinnerung zum Packen heute Abend wäre hilfreich.

   En påmindelse om at pakke i aften ville være en hjælp.

   Erinnerung

   påmindelse

   zum Packen

   om at pakke

   heute Abend

   i aften

   wäre

   ville være

   hilfreich

   hjælpsom

   Uddybende forklaring

   Erinnerung betyder her en påmindelse. Grundformen er die Erinnerung, og flertallet er die Erinnerungen. Det er et feminint substantiv; i denne sætning viser den feminine, ental nominativ-form sig blandt andet i artiklen Eine. Eksempel: Ich brauche eine Erinnerung. – Jeg har brug for en påmindelse. zum Packen består af zu + dem, sammentrukket til zum, og det substantiverede verbum Packen. packen betyder “at pakke”; med stort begyndelsesbogstav fungerer Packen som et substantiv. Det substantiverede infinitiv Packen er neutralt, og zum er dativformen af zu dem. Konstruktionen kan bruges om formålet eller indholdet af noget: ein Plan zum Lernen – en plan for at læse. heute Abend betyder “i aften” og angiver tidspunktet for pakningen. heute betyder “i dag”, mens Abend betyder “aften”. Sammen bruges de som en tidsangivelse: Wir packen heute Abend. – Vi pakker i aften. wäre er Konjunktiv II af sein. Grundformen er sein, og den tilsvarende 3. person ental i nutid er ist; wäre fremstiller her situationen som tænkt eller ønsket: en påmindelse ville være nyttig. Sammenlign den direkte form ist (“er”) med den hypotetiske eller høfligt formulerede wäre (“ville være”). Eksempel: Das wäre gut. – Det ville være godt. hilfreich er et adjektiv, der betyder “hjælpsom” eller “nyttig”. Det beskriver, hvilken virkning påmindelsen ville have. Adjektivet får ingen bøjningsendelse her, fordi det står prædikativt efter sein-formen wäre; i en attributiv placering ville endelsen afhænge af konstruktionen: eine hilfreiche Erinnerung – en hjælpsom påmindelse. Samlet har sætningen mønstret Eine [ting] wäre [adjektiv]: Eine Erinnerung zum Packen heute Abend er den ting, der omtales, og wäre hilfreich siger, at den ville være nyttig. Hele betydningen er derfor: “En påmindelse om at pakke i aften ville være en hjælp.”

10. Schick sie früh genug, damit sich alle vorbereiten können.

    Send den tidligt nok til, at alle kan forberede sig.

    Schick

    send

    sie

    den

    früh genug

    tidligt nok

    damit

    så at

    alle

    alle

    vorbereiten

    forberede

    können

    kunne

    Uddybende forklaring

    Schick er imperativformen af schicken (“at sende”) til én person, altså en underforstået du. Infinitiven er schicken; i imperativ ental bruges her formen Schick. Eksempel: Schick mir die Datei. — “Send mig filen.” sie er her akkusativformen af det personlige pronomen med betydningen “den” i den faste oversættelse. Den henviser i denne sammenhæng til eine Erinnerung fra den foregående sætning: den tyske betegnelse er femininum, og derfor bruges sie. Som objekt står pronomenet efter imperativen: Schick sie — “Send den.” früh genug betyder “tidligt nok”. früh angiver et tidligt tidspunkt, og genug gør betydningen til en tilstrækkelig grad. Sammen kan mønstret genbruges i Komm früh genug. — “Kom tidligt nok.” damit indleder en underordnet formålssætning: “så at” eller “for at”. Det forklarer formålet med at sende påmindelsen. I en sådan tysk ledsætning står de bøjede verballed til sidst. alle betyder “alle” og fungerer her som subjekt for det, der skal ske i ledsætningen. Det er dette ord, der udfører handlingen i sich vorbereiten; alle kan altså følges af et verbum i flertal. Eksempel: Alle kommen. — “Alle kommer.” vorbereiten betyder “at forberede”. I den faste sætning bruges det refleksivt som sich vorbereiten, “at forberede sig”. vorbereiten er infinitiven; den personbøjede form i nutid er for eksempel alle bereiten sich vor, men efter können bliver infinitiven stående som vorbereiten. Eksempel: Wir bereiten uns vor. — “Vi forbereder os.” können er infinitiven af können, “at kunne”, og udtrykker mulighed eller evne. Her står den til sidst, fordi den hører sammen med infinitiven vorbereiten i en ledsætning: damit ... vorbereiten können. I en hovedsætning ville rækkefølgen typisk være Alle können sich vorbereiten. — “Alle kan forberede sig.” Hele strukturen er Schick sie früh genug + damit sich alle vorbereiten können: “Send den tidligt nok, så alle kan forberede sig.” Første del er en opfordring; damit-sætningen angiver formålet, og sich viser, at alle forbereder sig selv.