Tilpasning af joggingrutinen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe mit dem Joggen angefangen, aber meine Knie tun nach jedem Lauf weh.

   Jeg begyndte at jogge, men mine knæ føles ømme efter hver løbetur.

   Ich habe

   jeg har

   Joggen

   jogging

   angefangen

   begyndt

   Knie

   knæ

   tun … weh

   gøre ondt

   Lauf

   løbetur

   Uddybende forklaring

   Ich habe er hjælpeverbet i perfektum: haben står i 1. person ental og passer til ich. Alene betyder det normalt “jeg har”, men her hjælper det med at danne datid sammen med angefangen. Joggen er et substantiveret infinitiv og skrives derfor med stort begyndelsesbogstav. Det betyder aktiviteten “at jogge”. Efter mit står det som mit dem Joggen; dem viser den dativform, som denne præposition kræver for dette neutrumsubstantiv. Mønstret mit dem ... anfangen kan genbruges, for eksempel: Ich habe mit dem Lesen angefangen. — “Jeg begyndte at læse.” angefangen er perfektum participium af anfangen (“begynde”). I perfektum bruges haben sammen med participiet: ich habe angefangen. Verbet er separabelt i nutid, men participiet har formen angefangen, ikke en mekanisk form som *angefangt*. I den faste vending mit etwas anfangen angiver mit det, man begynder på. Knie betyder “knæ”. Formen er både ental og flertal: das Knie — “knæet”, die Knie — “knæene”. Her viser meine og verbets flertalsform tun, at der er tale om flertal. meine Knie betyder i denne sætning “mine knæ”. tun ... weh er en fast konstruktion for, at en kropsdel gør ondt. tun er flertalsformen af tun (“gøre”), fordi subjektet meine Knie er flertal; ved ental hedder det for eksempel Mein Knie tut weh. — “Mit knæ gør ondt.” weh betyder her “øm/ondt” og står sammen med tun i konstruktionen jemandem oder einem Körperteil wehtun. Lauf er et substantiv for en løbetur eller et løb. I nach jedem Lauf står Lauf efter nach i dativ: jedem er dativ ental af jeder foran det maskuline Lauf. Mønstret nach jedem ... betyder “efter hver ...”; for eksempel Nach jedem Training trinke ich Wasser. — “Efter hver træning drikker jeg vand.” Samlet betyder Ich habe mit dem Joggen angefangen “Jeg begyndte at jogge”. aber forbinder derefter kontrasten, og meine Knie tun nach jedem Lauf weh betyder, at talerens knæ gør ondt efter hver løbetur. Hele ytringen er derfor: “Jeg begyndte at jogge, men mine knæ føles ømme efter hver løbetur.”

2. Vielleicht steigerst du dein Tempo oder deine Strecke zu schnell.

   Du øger måske tempoet eller distancen for hurtigt.

   Vielleicht

   måske

   steigerst

   øger

   Tempo

   tempo

   oder

   eller

   Strecke

   distance

   schnell

   hurtigt

   Uddybende forklaring

   Vielleicht betyder her “måske” og gør udsagnet usikkert: taleren fremsætter en mulig forklaring, ikke en sikker påstand. steigerst kommer fra steigern, “at øge” eller “at skrue op for”. Formen er nutid, 2. person ental sammen med du: du steigerst. Verbet bruges her transitivt, så det får et objekt: man øger noget. Eksempel: Du steigerst das Tempo. – “Du øger tempoet.” Tempo betyder her tempo eller fart. Det er et intetkønssubstantiv: das Tempo. I sætningen står det med ejestedordet dein: dein Tempo. For intetkøn ental har dein samme form i nominativ og akkusativ; her identificerer den omgivende struktur Tempo som objekt for steigerst, ikke selve verbets form. oder forbinder to alternativer. Her forbinder det dein Tempo og deine Strecke: taleren peger på tempoet eller distancen som mulige ting, der øges for hurtigt. Konstruktionen udelukker ikke nødvendigvis, at begge kan være relevante, men den siger ikke specifikt, at begge øges. Strecke betyder her distance eller strækning. Det er et hunkønssubstantiv: die Strecke. Derfor hedder det deine Strecke med ejestedordet deine; forskellen fra dein Tempo skyldes især substantivernes grammatiske køn. Begge nominalgrupper fungerer her som akkusativobjekter, men dein har ingen endelse i intetkøn ental, mens deine har endelsen -e i hunkøn ental. zu schnell betyder “for hurtigt”. schnell betyder “hurtig” som adjektiv og “hurtigt” som adverbium; her beskriver det måden, øgningen sker på. zu betyder i denne kombination “for” og viser, at hastigheden vurderes som overdreven. Eksempel: Du läufst zu schnell. – “Du løber for hurtigt.” Samlet er strukturen Vielleicht + steigerst du + dein Tempo oder deine Strecke + zu schnell: “Du øger måske tempoet eller distancen for hurtigt.” I den givne løbekontekst peger sætningen på, at en for hurtig øgning af tempoet eller distancen kan være problemet.

3. Ich wollte schnell besser werden und habe mich deshalb zu sehr angestrengt.

   Jeg ville gerne hurtigt blive bedre, så jeg pressede mig selv for hårdt.

   wollte

   ville gerne

   schnell

   hurtigt

   besser

   bedre

   werden

   blive

   deshalb

   derfor

   zu sehr

   for meget; i for høj grad

   mich … angestrengt

   anstrenge mig selv

   Uddybende forklaring

   wollte er datidsformen (Präteritum) af wollen med ich: “jeg ville”. Her udtrykker den personens ønske eller hensigt i fortiden. I nutid hedder det ich will; ich wollte kan også bruges høfligt om et ønske, men i denne sætning handler det om en tidligere hensigt. schnell betyder her “hurtigt” og beskriver, hvor hurtigt udviklingen skulle ske. Det er samme form, som også kan bruges som adjektiv: ein schneller Lauf — “et hurtigt løb”. besser er komparativformen af gut: gut – besser – am besten (“god – bedre – bedst”). I besser werden beskriver den en forbedring: at blive bedre. besser kan ikke her forstås som en egenskab ved et bestemt navneord; det indgår i udtrykket for at forbedre sig eller udvikle sig. werden betyder her “blive” og står i infinitiv efter wollte: Ich wollte besser werden — “Jeg ville blive bedre.” Verbet kan også bruges i andre betydninger, blandt andet som hjælpeverbum, men her betegner det en overgang til en ny tilstand. deshalb betyder “derfor” og forbinder en forudgående grund eller hensigt med en følge. Her peger det tilbage på ønsket om hurtigt at blive bedre og viser, at den efterfølgende handling skete som følge heraf. Et genanvendeligt mønster er ..., deshalb ... — “..., derfor ...”. zu sehr betyder “for meget” eller “i for høj grad”. zu markerer, at graden overskrider det passende niveau; det er ikke det samme som gradsordet sehr (“meget”). Når zu sehr står sammen med sich anstrengen, bliver den naturlige betydning her “for hårdt”. Eksempel: Ich habe mich zu sehr angestrengt. — “Jeg anstrengte mig for meget.” mich ... angestrengt hører sammen med verbet sich anstrengen, “at anstrenge sig”. mich er den refleksive akkusativform, der passer til ich; andre personer får andre former, for eksempel du strengst dich an. Den adskilte placering skyldes, at verbet står i perfektum: habe mich angestrengt. angestrengt er perfektum participium af sich anstrengen, og habe er hjælpeverbet. Det betyder her, at taleren pressede sig selv for hårdt, ikke blot at en anden person anstrengte taleren. Samlet er opbygningen: Ich wollte + schnell besser werden — “Jeg ville hurtigt blive bedre” — og habe mich deshalb zu sehr angestrengt — “så pressede jeg mig selv for hårdt”. Hele betydningen er: “Jeg ville gerne hurtigt blive bedre, så jeg pressede mig selv for hårdt.”

4. Das kann zu einer Verletzung führen, wenn sich dein Körper noch nicht daran gewöhnt hat.

   Det kan føre til en skade, hvis din krop ikke har vænnet sig til det.

   Das

   det

   kann

   kan

   Verletzung

   skade

   führen

   føre

   wenn

   hvis

   sich … daran … gewöhnt hat

   have vænnet sig til det

   dein Körper

   din krop

   noch nicht

   endnu ikke

   Uddybende forklaring

   Das bruges her som et demonstrativt pronomen i neutrum ental og betyder «det». Det fungerer som subjekt. Den givne sætning fastlægger ikke mere præcist, hvad Das henviser til. kann er 3. person ental i nutid af können og udtrykker mulighed: «kan». I denne hovedsætning står det finitte modalverbum som kann, mens det tilhørende infinitiv führen står sidst. Eksempel: Das kann helfen. — «Det kan hjælpe.» Verletzung er et feminint substantiv og betyder «skade». I zu einer Verletzung står det i dativ, fordi zu styrer dativ. eine Verletzung kan være nominativ eller akkusativ, mens einer Verletzung her er dativ. Substantivet betegner selve skaden. führen betyder her «føre». Den genanvendelige konstruktion zu etwas führen betyder «føre til noget»: Das kann zu Problemen führen. — «Det kan føre til problemer.» wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder her «hvis». I en tysk wenn-ledsætning står det finitte verbum normalt sidst. Her er det hat, som står efter perfektum participiet gewöhnt. sich daran gewöhnt hat er en del af konstruktionen sich an etwas gewöhnen, «at vænne sig til noget». sich er det refleksive pronomen, og daran betyder «til det» i denne brug. gewöhnt er perfektum participium af gewöhnen, og hat er 3. person ental nutid af hjælpeverbet haben. Sammen danner de perfektum: «har vænnet sig til det». De tre tekststykker er adskilt i sætningen af dein Körper og noch nicht. dein Körper betyder «din krop». Körper er et maskulint substantiv i ental, og dein er den possessive bestemmer i nominativ maskulinum ental. Her er hele dein Körper subjekt i wenn-ledsætningen. Eksempel: Dein Körper braucht Ruhe. — «Din krop har brug for hvile.» noch nicht betyder «endnu ikke». noch viser, at tilstanden ikke er indtrådt på det relevante tidspunkt, mens nicht benægter den. Eksempel: Ich bin noch nicht bereit. — «Jeg er ikke klar endnu.» Samlet bygges udsagnet sådan op: Das kann betyder «det kan», og zu einer Verletzung führen betyder «føre til en skade». Betingelsen wenn sich dein Körper noch nicht daran gewöhnt hat betyder «hvis din krop endnu ikke har vænnet sig til det». Hele betydningen er derfor: «Det kan føre til en skade, hvis din krop ikke har vænnet sig til det.»

5. Soll ich mein Training leichter machen und Dehnübungen hinzufügen?

   Skal jeg gøre træningen lettere og tilføje udstrækning?

   Soll ich

   skal jeg …?

   Training

   træning

   leichter

   lettere

   machen

   gøre

   Dehnübungen

   udstrækningsøvelser

   hinzufügen

   tilføje

   Uddybende forklaring

   Soll ich er et spørgsmålsmønster med sollen i 1. person ental: Soll ich …? betyder her “skal jeg …?” og spørger, om det vil være hensigtsmæssigt, at taleren gør noget. Efter sollen står det andet udsagnsord normalt i infinitiv til sidst i den pågældende del. Eksempel: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” Training betyder her “træning”. Det er et tysk substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav. Det bruges ofte uden artikel, når man taler om træning som aktivitet: Ich mache heute Training. — “Jeg træner i dag.” leichter er komparativformen af adjektivet leicht (“let”). Her beskriver leichter træningen som mindre krævende: Das Training ist heute leichter. — “Træningen er lettere i dag.” Komparativformen er altså knyttet til leicht, ikke til substantivet Training. Den almindelige kæde er leicht – leichter – am leichtesten (“let – lettere – lettest”), men den højeste grad er ikke nødvendig i denne sætning. machen betyder “gøre” eller, i forbindelsen med træning, “gøre træningen på en bestemt måde”. I Training leichter machen betyder det derfor “gøre træningen lettere”. Efter Soll ich står machen i infinitiv. Eksempel: Ich mache die Aufgabe leichter. — “Jeg gør opgaven lettere.” Dehnübungen betyder “udstrækningsøvelser”. Det er flertal af Dehnübung; substantivet er sammensat af Dehn- og Übung (“øvelse”), så ordet betegner øvelser med udstrækning. Her står flertalsformen uden en særskilt talangivelse ud over, at ordformen selv er pluralis. Eksempel: Ich mache Dehnübungen. — “Jeg laver udstrækningsøvelser.” hinzufügen betyder “tilføje”. Det er et deleligt udsagnsord: i en hovedsætning kan den finitte del og hinzu skilles, som i Ich füge Dehnübungen hinzu. — “Jeg tilføjer udstrækningsøvelser.” Efter Soll ich bliver infinitiven stående samlet som hinzufügen. Samlet spørger Soll ich mein Training leichter machen und Dehnübungen hinzufügen?, om taleren skal gøre sin træning lettere og tilføje udstrækningsøvelser. mein viser, at Training er talerens træning, mens und forbinder de to handlinger: Training leichter machen og Dehnübungen hinzufügen. Konstruktionen kan genbruges som Soll ich [noget] [infinitiv] und [noget] [infinitiv]?.

6. Ruhetage und kürzere Läufe würden deinem Körper Zeit geben, sich zu erholen.

   Hviledage og kortere løbeture ville give din krop tid til at komme sig.

   Ruhetage

   hviledage

   kürzere

   kortere

   Läufe

   løbeture

   würden

   ville

   Körper

   krop

   Zeit

   tid

   geben

   give

   sich zu erholen

   at komme sig

   Uddybende forklaring

   Ruhetage betyder her hviledage. Det er flertal af Ruhetag (Ruhetage = Ruhe + Tage), og formen står som en del af sætningens subjekt. Et nyttigt entals-/flertalpar er der Ruhetag – die Ruhetage. kürzere betyder kortere og beskriver Läufe. Det er komparativ af kurz: kurz – kürzer – am kürzesten. Endelsen -e viser her den stærke flertalsform uden artikel; det er adjektivet kürzere, ikke substantivet, der bærer denne bøjningsendelse. Läufe betyder løbeture her. Det er flertal af der Lauf; vokalskiftet au → äu hører til denne flertalsform. I kombinationen kürzere Läufe fungerer ordgruppen som den anden del af subjektet. würden er 3. person flertal af Konjunktiv II af werden og betyder her “ville”. Sammen med infinitiven geben danner det en hypotetisk eller foreslået mulighed: Ruhetage ... würden ... geben = “hviledage ... ville ... give”. Det er ikke würden, der betyder “give”; selve handlingen står i geben. deinem Körper betyder din krop. Körper er hankøn og står her i dativ ental, fordi geben kan have en modtager eller den, noget gives til: “give din krop noget”. Derfor har det possessive ord formen deinem; dein ændres efter kasus og substantivets køn og tal i denne konstruktion. Zeit betyder tid og er det, der gives. Her er det et ubestemt stof- eller abstrakt substantiv i ental: Zeit geben er et genbrugeligt mønster for “give tid”. Det hævder ikke i sig selv et bestemt antal tidsenheder. geben er infinitiven af geben, “at give”. Efter würden står infinitiven uden zu og placeres normalt sidst i den tyske hovedsætning. Sammenlign: Sie würden mir Zeit geben. – “De ville give mig tid.” sich zu erholen betyder at komme sig eller at restituere. Det er den refleksive infinitiv af sich erholen; zu markerer infinitiven i denne afhængige konstruktion. Her knytter den refleksive betydning sig til deinem Körper: kroppen får tid til at komme sig. I andre personer ændres det refleksive pronomen, for eksempel um mich zu erholen = “for at komme mig”. Samlet er Ruhetage und kürzere Läufe subjektet: hviledage og kortere løbeture. würden ... geben udtrykker, hvad disse tiltag ville gøre, mens deinem Körper angiver modtageren, Zeit det givne, og sich zu erholen formålet eller den handling, tiden muliggør. Hele sætningen betyder derfor: “Hviledage og kortere løbeture ville give din krop tid til at komme sig.”

7. Vielleicht sollte mein Ziel Regelmäßigkeit sein und nicht Geschwindigkeit.

   Måske bør mit mål være regelmæssighed i stedet for fart.

   Vielleicht

   måske

   sollte

   burde

   mein

   mit

   Ziel

   mål

   Regelmäßigkeit

   regelmæssighed

   sein

   være

   nicht

   ikke

   Geschwindigkeit

   fart

   Uddybende forklaring

   Vielleicht betyder her “måske” og gør udsagnet mindre kategorisk. Det introducerer en mulighed eller overvejelse, ikke en sikker påstand. sollte er formen af sollen i 3. person ental og bruges her som en anbefaling: “bør”. I denne betydning er det Konjunktiv II og virker mere afdæmpet end en direkte befaling. Eksempel: Du solltest langsamer laufen. — “Du bør løbe langsommere.” mein betyder “min”. Det er et possessivt bestemmerord, som bøjes efter det følgende navneords grammatiske køn, tal og kasus. Her står Ziel i ental, intetkøn og nominativ, og derfor er formen mein. Ziel er et intetkønsnavneord: das Ziel — “målet”. Her er det subjektet i konstruktionen mein Ziel sollte ... sein. Eksempel: Mein Ziel ist ein ruhiger Lauf. — “Mit mål er en rolig løbetur.” Regelmäßigkeit er et hunkønsnavneord: die Regelmäßigkeit, “regelmæssighed” eller “stabil kontinuitet”. Det betegner her den kvalitet, som målet foreslås at være. Det hænger sammen med adjektivet regelmäßig — “regelmæssig”. sein er infinitiven af sein, “at være”. Efter modalverbet sollte står det andet verbum i infinitiv: sollte ... sein. Eksempel: Das sollte einfach sein. — “Det bør være enkelt.” nicht er nægtelsen “ikke”. Her står den i kontrasten und nicht Geschwindigkeit: den afviser Geschwindigkeit som det, målet skal være, mens Regelmäßigkeit fremhæves som alternativet. Geschwindigkeit er et hunkønsnavneord: die Geschwindigkeit, “fart” eller “hastighed”. Det betegner tempo, ikke hvor regelmæssigt noget sker. Eksempel: Geschwindigkeit ist nicht alles. — “Fart er ikke alt.” Samlet består udsagnet af en forsigtig anbefaling med Vielleicht sollte ... sein: “Måske bør ... være ...”. mein Ziel er det, anbefalingen handler om; Regelmäßigkeit sein angiver den ønskede egenskab, og und nicht Geschwindigkeit opstiller fart som den fravalgte kontrast. Derfor bliver den samlede betydning: “Måske bør mit mål være regelmæssighed i stedet for fart.”

8. Das ist für jemanden, der gerade mit dem Laufen beginnt, realistischer.

   Det er mere realistisk for en ny løber.

   Das ist

   det er

   für jemanden

   for nogen

   gerade

   lige nu; netop

   Laufen

   løb

   beginnt

   begynder

   realistischer

   mere realistisk

   Uddybende forklaring

   Das ist betyder her “det er”. Das er et demonstrativt pronomen, men denne korte form identificerer ikke i sig selv et bestemt substantiv; her peger den på den vurdering eller situation, som udsagnet handler om. ist er nutidsformen af sein for tredje person ental. Eksempel: Das ist schwierig. — “Det er vanskeligt.” für jemanden betyder “for en person / for nogen”. für styrer akkusativ, derfor står det ubestemte pronomen som jemanden; grundformen er jemand. Det er ikke i sig selv et udsagn om et bestemt antal personer. Eksempel: Das ist für mich wichtig. — “Det er vigtigt for mig.” gerade knytter sig her til beginnt og angiver, at begyndelsen sker nu eller netop er aktuel: “lige nu” eller “netop”. Eksempel: Sie beginnt gerade mit dem Training. — “Hun begynder netop på træningen.” Laufen er det nominaliserede verbum laufen, “at løbe”. På tysk skrives et nominaliseret infinitiv med stort begyndelsesbogstav. I mit dem Laufen står det efter præpositionen mit, som kræver dativ; dem er derfor den tilhørende dativartikel. Konstruktionen mit dem Laufen beginnen betyder “begynde at løbe”. Eksempel: Sie beginnt mit dem Lernen. — “Hun begynder at lære.” beginnt er nutidsformen af beginnen for tredje person ental: beginnen → beginnt. Verbet bruges her med mit for at angive, hvad en person begynder på: mit etwas beginnen. Eksempel: Er beginnt mit dem Training. — “Han begynder med træningen.” realistischer er komparativformen af adjektivet realistisch: realistisch — realistischer — am realistischsten. Her betyder den “mere realistisk” og sammenligner vurderingen med en anden, underforstået mulighed. Det er adjektivet realistisch, ikke et nabosubstantiv, der får komparativendelsen -er. Eksempel: Dieser Plan ist realistischer. — “Denne plan er mere realistisk.” Samlet er strukturen: Das ist für jemanden, der gerade mit dem Laufen beginnt, realistischer. Relativsætningen der gerade mit dem Laufen beginnt beskriver en person, som netop er ved at begynde at løbe; der svarer grammatisk til jemanden i ental, og verbet beginnt står i tredje person ental. Hele udsagnet betyder derfor: “Det er mere realistisk for en person, der lige nu begynder at løbe.” I den givne sammenhæng knytter vurderingen sig til målet om regelmæssighed frem for fart.

9. Ein langsameres Tempo mit Gehpausen wäre ein besserer Plan.

   Et roligere tempo med gåpauser ville være en bedre plan.

   langsameres

   langsommere

   Tempo

   tempo

   Gehpausen

   gåpauser

   wäre

   ville være

   besserer

   bedre

   Plan

   plan

   Uddybende forklaring

   langsameres beskriver her Tempo og betyder “langsommere”. Det er komparativ af langsam (“langsom”): langsam → langsamer → am langsamsten. Endelsen -es hører til adjektivet langsamer og viser her, at det står foran det intetkønnede navneord Tempo i ental i nominativ efter ein. Eksempel: Ein langsameres Auto wäre sicherer. — “En langsommere bil ville være sikrere.” Tempo betyder her “tempo” eller “hastighed” i betydningen bevægelsestempo. Det er et intetkønnet navneord: das Tempo. Eksempel: Das Tempo ist zu hoch. — “Tempoet er for højt.” Gehpausen betyder “gåpauser”. Det er flertal af die Gehpause og betegner pauser under gang eller løb, hvor man går. Sammensætningen har Geh- (“gå-”) foran Pausen, som er flertalsformen af die Pause. Efter mit står flertal i dativ uden en synlig kasusendelse på navneordet: mit Gehpausen betyder “med gåpauser”. Eksempel: Wir machen kurze Gehpausen. — “Vi holder korte gåpauser.” wäre betyder her “ville være”. Det er konjunktiv II-formen af sein (“at være”), som her formulerer et muligt eller foreslået resultat. Eksempel: Das wäre eine gute Idee. — “Det ville være en god idé.” besserer betyder “bedre”. Det er komparativ af gut (“god”): gut → besser → am besten. Endelsen -er hører til adjektivet besser og viser her, at det står foran det hankønnede navneord Plan i ental i nominativ efter ein. Eksempel: Das ist ein besserer Weg. — “Det er en bedre vej.” Plan betyder “plan”. Det er et hankønnet navneord: der Plan. I ein besserer Plan er det den plan, der vurderes som bedre. Eksempel: Der Plan ist einfach. — “Planen er enkel.” Samlet består sætningen af Ein langsameres Tempo (“et langsommere tempo”), mit Gehpausen (“med gåpauser”), wäre (“ville være”) og ein besserer Plan (“en bedre plan”). Hele udsagnet betyder derfor: “Et roligere tempo med gåpauser ville være en bedre plan.” Her fremsættes dette som et forslag eller en vurdering af, hvad der ville være bedre, ikke som en konstatering af, at planen allerede er gennemført.

10. Ein Hobby sollte deiner Gesundheit guttun und ihr nicht schaden.

    En hobby bør gavne dit helbred og ikke skade det.

    Hobby

    hobby

    sollte

    bør

    deiner

    din

    Gesundheit

    helbred

    guttun

    gavne

    ihr

    det

    nicht schaden

    ikke skade

    Uddybende forklaring

    Hobby betyder her en fritidsaktivitet. Det er et intetkønsord på tysk: das Hobby; flertallet er die Hobbys. Med Ein introduceres en uspecificeret hobby som sætningens subjekt. sollte er en bøjet form af modalverbet sollen, her 3. person ental. Sammen med infinitiven guttun udtrykker det en anbefaling eller forventning: noget bør være gavnligt. I denne konstruktion står infinitiven til sidst. Eksempel: Ein Hobby sollte helfen — «En hobby bør hjælpe». deiner er formen af ejestedordet dein foran et hunkønsord i dativ ental. Det er ikke Hobby, der bestemmer formen; deiner hører sammen med Gesundheit i udtrykket deiner Gesundheit. Ejestedordet angiver, at helbredet tilhører den person, der tiltales. Gesundheit betyder helbred eller sundhed. Det er hunkøn: die Gesundheit. Efter guttun står den person eller ting, der får gavn, i dativ, derfor deiner Gesundheit og ikke en nominativform. Eksempel: Das tut meiner Gesundheit gut. — «Det er godt for mit helbred.» guttun er infinitiven af verbet guttun, som betyder «at være godt for» eller «at gavne». I andre former kan det optræde delt: Das tut mir gut. — «Det er godt for mig.» Her er gut ikke et selvstændigt adjektiv, der beskriver hobbyen; hele verbet udtrykker, at hobbyen gavner helbredet. ihr er et personligt pronomen i dativ ental, hunkøn. I denne sætning henviser det til Gesundheit, hvilket også fremgår af den faste oversættelse «det»; pronomenets tyske form følger det tyske ords grammatiske køn, selv om dansk bruger «det». ihr betyder derfor her «det» i betydningen «helbredet» og ikke «hende». nicht schaden består af nægtelsen nicht og infinitiven schaden, «at skade». Verbet schaden tager ligesom guttun en dativforbindelse: Das schadet meiner Gesundheit. — «Det skader mit helbred.» Nægtelsen gør udsagnet til, at hobbyen ikke må skade helbredet. Samlet er strukturen Ein Hobby sollte [deiner Gesundheit guttun] und [ihr nicht schaden]: «En hobby bør gavne dit helbred og ikke skade det.» Ein Hobby er subjektet, sollte er modalverbet, og de to infinitivforbindelser er parallelle. deiner Gesundheit er dativforbindelsen efter guttun, mens ihr gentager det samme dativled i den anden del.