Ich
«Ich» betyder «jeg» og viser, hvem der taler om sin egen erfaring. Formen bruges som subjekt, for eksempel i «Ich habe mit dem Joggen angefangen».
habe
«habe» er hjælpeverbet i udsagnet «Ich habe mit dem Joggen angefangen» og indgår i perfektum om noget, taleren er begyndt på. Formen hører sammen med subjektet «Ich»; mønsteret «Ich habe ... angefangen» kan bruges om noget, man er begyndt på.
mit
«mit» betyder «med» og indleder her aktiviteten «mit dem Joggen». Efter «mit» står den tilknyttede nominale form i dativ, som i «mit dem Joggen anfangen».
dem
«dem» er artikelformen i «mit dem Joggen» og henviser her til den nominaliserede aktivitet jogging. Sammen med «mit» bruges det i mønsteret «mit dem ... anfangen».
Joggen
«Joggen» betyder «jogging» og er aktiviteten, som personen er begyndt på. Det er skrevet med stort begyndelsesbogstav, fordi det bruges som et substantiv i «mit dem Joggen».
angefangen
«angefangen» betyder «begyndt» og fuldender udsagnet «Ich habe mit dem Joggen angefangen». Det er den form, der bruges sammen med «habe» i perfektum; mønsteret «mit etwas angefangen haben» bruges om en ny aktivitet.
aber
«aber» betyder «men» og markerer kontrasten mellem at være begyndt at jogge og at have ondt i knæene. Det forbinder de to dele af «Ich habe mit dem Joggen angefangen, aber meine Knie tun ... weh».
meine
«meine» betyder «mine» og knytter knæene til den talende i «meine Knie». Formen bruges foran flertalsordet «Knie» i en beskrivelse af noget, der hører til taleren.
Knie
«Knie» betyder «knæ» og er det kropsområde, der gør ondt efter løbeturene. I «meine Knie» bruges ordet om begge knæ, og mønsteret kan bruges til at beskrive smerter i en kropsdel.
tun
«tun» indgår sammen med «weh» i «meine Knie tun ... weh», som betyder, at knæene gør ondt. Her skal «tun» ikke forstås alene som «gøre»; hele udtrykket «tun weh» bruges til at beskrive smerte.
nach
«nach» betyder «efter» og angiver tidspunktet «nach jedem Lauf» — efter hver løbetur. Det kan bruges foran en aktivitet eller hændelse for at placere noget tidsmæssigt bagefter.
jedem
«jedem» betyder «hver» i «nach jedem Lauf» og viser, at knæene gør ondt efter hver enkelt løbetur. Mønsteret «nach jedem ...» bruges til gentagne tidspunkter.
Lauf
«Lauf» betyder her «løbetur» eller «løb» i «nach jedem Lauf». Sammen med «nach jedem» beskriver det den aktivitet, som smerterne følger efter.
weh
«weh» betyder «ondt» i udtrykket «meine Knie tun ... weh». Den naturlige brug her er hele mønsteret «etwas tut weh», som bruges, når en kropsdel gør ondt.
Vielleicht
«Vielleicht» betyder «måske» og gør udsagnet «Vielleicht steigerst du dein Tempo ...» forsigtigt og mindre sikkert. Det bruges, når man foreslår en mulig forklaring eller årsag.
steigerst
«steigerst» betyder «øger» i «steigerst du dein Tempo oder deine Strecke». Formen bruges om, at man gør tempoet eller distancen større, og mønsteret «etwas steigern» kan bruges om en gradvis øgning.
du
«du» betyder «du» og er den person, som rådet henvender sig til i «Vielleicht steigerst du ...». Det bruges som subjekt, når man taler direkte til én person.
dein
«dein» betyder «dit» i «dein Tempo» og viser, at tempoet tilhører eller gælder den person, der tales til. Mønsteret «dein» plus en aktivitet eller egenskab bruges til at tale om modtagerens forhold.
Tempo
«Tempo» betyder «tempo» og er den fart, personen måske øger for hurtigt. I «dein Tempo steigern» bruges det som det, der bliver sat op.
oder
«oder» betyder «eller» og forbinder de to mulige ting, der kan være øget: «dein Tempo oder deine Strecke». Det bruges til at præsentere alternativer.
deine
«deine» betyder «din» i «deine Strecke» og viser, at strækningen gælder den person, der tales til. Formen står foran «Strecke» i mønsteret «deine Strecke steigern».
Strecke
«Strecke» betyder «distance» eller «strækning» og er den tilbagelagte løberute i «deine Strecke». Sammen med «steigern» bruges det om at øge, hvor langt man løber.
zu
«zu» betyder her «for» og indgår i graden «zu schnell», altså hurtigere end det er passende. Mønsteret «zu» plus et tillægsord eller biord bruges til at sige, at noget er over en passende grad.
schnell
«schnell» betyder «hurtigt» i «zu schnell» og beskriver, hvor hurtigt tempoet eller distancen øges. Hele udtrykket «zu schnell» bruges til at vurdere tempoet som for højt.
wollte
«wollte» betyder «ville» i «Ich wollte schnell besser werden» og udtrykker talerens ønske eller hensigt. Mønsteret «Ich wollte ...» bruges til at forklare, hvad man ønskede at opnå.
besser
«besser» betyder «bedre» i «schnell besser werden» og beskriver den ønskede forbedring. Sammen med «werden» bruges det om at komme til at være bedre til noget.
werden
«werden» betyder «blive» i «besser werden» og viser en ændring til en bedre tilstand. Mønsteret «besser werden» bruges om at forbedre sig eller få bedre resultater.
und
«und» betyder «og» og forbinder ønsket «schnell besser werden» med handlingen «habe mich ... angestrengt». Det viser, at den næste handling hænger sammen med det foregående ønske.
mich
«mich» betyder «mig» i «habe mich ... angestrengt» og viser, at taleren selv blev anstrengt gennem handlingen. Sammen med «sich anstrengen» bruges det om at anstrenge sig selv.
deshalb
«deshalb» betyder «derfor» og forbinder ønsket om hurtigt at blive bedre med den efterfølgende overanstrengelse. Det bruges til at vise en følge af det, der netop er blevet sagt.
sehr
«sehr» betyder «meget» og forstærker «angestrengt» i udtrykket «zu sehr angestrengt». Sammen med «zu» bliver betydningen «for meget»; mønsteret «zu sehr» bruges om en overdrevet grad.
angestrengt
«angestrengt» betyder her «anstrengt sig» i «habe mich deshalb zu sehr angestrengt». Det bruges sammen med det refleksive «mich» og «habe» til at beskrive, at taleren har presset sig selv for hårdt.
Das
«Das» betyder «det» og henviser her til den foregående overanstrengelse. I «Das kann zu einer Verletzung führen» bruges det som subjekt for en mulig konsekvens.
kann
«kann» betyder «kan» og udtrykker muligheden for, at overanstrengelsen fører til en skade. Mønsteret «Das kann ... führen» bruges til at beskrive en mulig følge.
führen
«führen» betyder «føre til» i «zu einer Verletzung führen». Det bruges sammen med «zu» for at angive det resultat, som en handling kan skabe.
einer
«einer» svarer her til «en» i «zu einer Verletzung» og står foran det feminine substantiv «Verletzung». Sammen med «zu» indgår det i mønsteret «zu einer ... führen».
Verletzung
«Verletzung» betyder «skade» og er den mulige konsekvens af for hård træning. I «zu einer Verletzung führen» bruges ordet om et fysisk problem, som noget kan føre til.
wenn
«wenn» betyder «hvis» og indleder betingelsen «wenn sich dein Körper noch nicht daran gewöhnt hat». Det bruges til at angive, hvornår den mulige skade kan opstå.
sich
«sich» betyder «sig» i «sich ... daran gewöhnt hat» og viser, at kroppen selv tilpasser sig. Sammen med «sich an etwas gewöhnen» bruges det om at vænne sig til en belastning eller situation.
Körper
«Körper» betyder «krop» og er subjektet, der endnu ikke har vænnet sig til belastningen. Mønsteret «der Körper gewöhnt sich an etwas» bruges om kroppens tilpasning.
noch
«noch» betyder «endnu» i «noch nicht daran gewöhnt» og viser, at tilpasningen ikke er sket på det tidspunkt, der tales om. Det bruges ofte sammen med «nicht» i betydningen «endnu ikke».
nicht
«nicht» betyder «ikke» og afviser i «noch nicht daran gewöhnt», at kroppen allerede er blevet vant til belastningen. Sammen med «noch» danner det betydningen «endnu ikke».
daran
«daran» betyder her «til det» eller «til den belastning» og henviser til det, kroppen skal vænne sig til. I «sich daran gewöhnen» erstatter det en allerede kendt ting eller situation efter «an».
gewöhnt
«gewöhnt» betyder «vænnet» i «sich daran gewöhnt hat». Sammen med «sich», «daran» og «hat» beskriver det, at kroppen er blevet vant til noget.
hat
«hat» er hjælpeverbet i «sich ... gewöhnt hat» og fuldender udsagnet om, hvad kroppen endnu ikke har gjort. Formen bruges sammen med «gewöhnt» i perfektum.
Soll
«Soll» betyder «skal» i spørgsmålet «Soll ich mein Training leichter machen ...?». Det bruges her til at spørge, om en foreslået handling er en god idé.
mein
«mein» betyder «mit» i «mein Training» og viser, at træningen tilhører eller gælder taleren. Mønsteret «mein Training» bruges til at tale om ens egen træning.
Training
«Training» betyder «træning» og er det, taleren overvejer at gøre lettere. I «mein Training leichter machen» er det den aktivitet, hvis belastning skal reduceres.
leichter
«leichter» betyder «lettere» i «mein Training leichter machen» og beskriver en lavere belastning. Mønsteret «etwas leichter machen» bruges til at gøre en aktivitet mindre krævende.
machen
«machen» betyder «gøre» i konstruktionen «mein Training leichter machen». Her forbindes verbet med et objekt og en beskrivelse af resultatet: træningen gøres lettere.
Dehnübungen
«Dehnübungen» betyder «strækøvelser» og er det, taleren vil føje til træningen. I «Dehnübungen hinzufügen» bruges ordet som den aktivitet, der skal tilføjes.
hinzufügen
«hinzufügen» betyder «tilføje» i «Dehnübungen hinzufügen». Det bruges om at føje et ekstra element til noget eksisterende, her strækøvelser til træningen.
Ruhetage
«Ruhetage» betyder «hviledage» og nævnes som en måde at give kroppen pause på. Mønsteret med «Ruhetage» bruges, når man taler om planlagte dage uden den samme belastning.
kürzere
«kürzere» betyder «kortere» i «kürzere Läufe» og beskriver løbeture med mindre distance eller varighed. Mønsteret «kürzere Läufe» bruges som et forslag til at reducere belastningen.
Läufe
«Läufe» betyder «løbeture» i «kürzere Läufe». Flertalsformen bruges om flere løbesessioner, og mønsteret «kürzere Läufe» kan bruges til at beskrive en mildere løberutine.
würden
«würden» betyder «ville» i «Ruhetage und kürzere Läufe würden ... geben» og præsenterer den foreslåede virkning som hypotetisk. Mønsteret «würden ... geben» bruges til at beskrive, hvad en ændring kunne føre til.
deinem
«deinem» betyder «din» i «deinem Körper» og viser, hvem kroppen tilhører. Sammen med «Zeit geben» bruges det i mønsteret «jemandem Zeit geben», altså at give nogen tid.
Zeit
«Zeit» betyder «tid» i «deinem Körper Zeit geben». Mønsteret «jemandem Zeit geben, sich zu erholen» bruges til at sige, at nogen får mulighed for at komme sig.
geben
«geben» betyder «give» i «deinem Körper Zeit geben» og beskriver, at hviledage giver kroppen den nødvendige tid. Mønsteret «jemandem Zeit geben, etwas zu tun» kan bruges om at give nogen mulighed eller tid.
erholen
«erholen» betyder «komme sig» eller «restituere» i «sich zu erholen». Det bruges refleksivt i mønsteret «sich erholen» om at få kræfterne tilbage efter belastning.
Ziel
«Ziel» betyder «mål» i «mein Ziel Regelmäßigkeit sein». Det bruges om det resultat eller fokus, man vælger for sin løberutine.
Regelmäßigkeit
«Regelmäßigkeit» betyder «regelmæssighed» og er det mål, taleren vil prioritere frem for hastighed. I «mein Ziel Regelmäßigkeit sein» bruges det om at træne stabilt og kontinuerligt.
sein
«sein» betyder «være» i «mein Ziel Regelmäßigkeit sein» og forbinder målet med det, målet skal bestå i. Mønsteret «Mein Ziel soll ... sein» bruges til at formulere et personligt mål.
Geschwindigkeit
«Geschwindigkeit» betyder «hastighed» og står som det, taleren ikke vil prioritere som mål. I «und nicht Geschwindigkeit» indgår ordet i en kontrast til «Regelmäßigkeit».
ist
«ist» betyder «er» og bruges i «Das ist ... realistischer» til at vurdere det nye mål. Det forbinder «Das» med beskrivelsen «realistischer».
für
«für» betyder «for» og angiver, hvem vurderingen «realistischer» gælder for. Her indleder det gruppen «für jemanden, der gerade mit dem Laufen beginnt».
jemanden
«jemanden» betyder «nogen» i «für jemanden, der ... beginnt». Efter «für» bruges denne form til at tale om den person, som vurderingen gælder.
der
«der» betyder her «som» eller «der» og indleder den nærmere beskrivelse af «jemanden». Mønsteret «jemanden, der ...» bruges til at tilføje oplysninger om en person.
gerade
«gerade» betyder her «lige nu» eller «netop» i «gerade mit dem Laufen beginnt». Det viser, at personen befinder sig helt i begyndelsen af løb.
Laufen
«Laufen» betyder «løb» som aktivitet i «mit dem Laufen beginnt». Det er skrevet med stort begyndelsesbogstav, fordi aktiviteten bruges som et substantiv efter «mit dem».
beginnt
«beginnt» betyder «begynder» i «der gerade mit dem Laufen beginnt». Formen bruges om en person, der er ved at starte på en aktivitet.
realistischer
«realistischer» betyder «mere realistisk» og vurderer målet om regelmæssighed som bedre muligt for en ny løber. Formen bruges til at sammenligne dette mål med den tidligere fokus på hastighed.
Ein
«Ein» betyder «en» i «Ein Hobby» og introducerer hobbyen som sætningens subjekt. Formen står foran det neutrale substantiv «Hobby» i denne udsagnstype.
langsameres
«langsameres» betyder «langsommere» i «Ein langsameres Tempo». Det beskriver et tempo med lavere fart, og mønsteret kan bruges til at foreslå en mere skånsom måde at træne på.
Gehpausen
«Gehpausen» betyder «gåpauser» og er pauser, hvor man går i stedet for at løbe. I «mit Gehpausen» beskriver ordet, hvad det langsommere tempo kombineres med.
wäre
«wäre» betyder «ville være» i «wäre ein besserer Plan» og præsenterer planen som et forslag eller en hypotetisk vurdering. Mønsteret «Das wäre ein besserer Plan» bruges til at anbefale en mulighed.
Plan
«Plan» betyder «plan» og er den foreslåede løberutine med langsommere tempo og gåpauser. I «ein besserer Plan» vurderes denne løsning som bedre end den tidligere rutine.
Hobby
«Hobby» betyder «hobby» og er her en aktivitet, der bør være god for helbredet. I «Ein Hobby sollte ...» bruges ordet som subjekt for en generel vurdering.
deiner
«deiner» betyder «din» i «deiner Gesundheit» og viser, at sundheden tilhører den person, der tales til. Formen bruges her i forbindelse med «guttun» og «schaden», som begge knytter sig til sundheden.
Gesundheit
«Gesundheit» betyder «sundhed» og er det, hobbyen bør støtte i «deiner Gesundheit guttun». Ordet bruges også som det, der ikke bør skades i den efterfølgende del af udsagnet.
guttut
Arbejdsenheden «guttut» peger her på udtrykket «deiner Gesundheit guttun», som betyder at være godt for ens sundhed. I kildedialogen står infinitiven «guttun» efter «sollte», så det er den form, der skal genbruges i denne sætning.
ihr
«ihr» betyder her «den» eller «denne», altså sundheden, i «ihr nicht schaden». Det henviser tilbage til «deiner Gesundheit» og bruges som det, der ikke bør tage skade.
schaden
«schaden» betyder «skade» i «ihr nicht schaden» og beskriver den negative virkning, hobbyen ikke bør have på sundheden. Mønsteret «jemandem oder etwas schaden» bruges, når noget skader en person eller en ting.