Løs et problem med plantepleje | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Meine Pflanze welkt, obwohl ich sie oft gieße.

   Min plante visner, selv om jeg vander den ofte.

   Meine

   min

   Pflanze

   plante

   welkt

   visner

   obwohl

   selv om

   ich

   jeg

   sie

   den

   oft

   ofte

   gieße

   vander

   Uddybende forklaring

   Meine står foran Pflanze og betyder "min" her. Det er den possessive form, der passer til et feminint navneord i ental i denne konstruktion: meine Pflanze. Sammenlign fx mein Buch (intetkøn) og meine Bücher (flertal). Pflanze er navneordet "plante". Grundformen er die Pflanze, og flertallet er die Pflanzen. I den faste sætning er planten den, der visner, og også den, som sie henviser til. welkt kommer fra verbet welken, "at visne". Formen er nutid, 3. person ental: die Pflanze welkt. Sammenlign ich welke og sie welken; endelsen viser her, at subjektet er ental i 3. person. obwohl betyder "selv om" og indleder en underordnet ledsætning. I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Mønstret er derfor obwohl + subjekt + øvrige led + verbum: obwohl ich sie oft gieße. ich betyder "jeg" og er subjektet i ledsætningen. Det er den talende, der udfører handlingen gieße. sie betyder her "den" og er objekt for gieße; den henviser til planten. Formen er et personligt pronomen i akkusativ, femininum ental. Et pronomen skal passe til sit referentord i grammatisk køn og tal, men dets konkrete referent skal findes i sammenhængen. oft betyder "ofte" og angiver, at vandingen sker hyppigt. Det beskriver handlingen gieße, ikke planten. gieße kommer fra gießen, "at vande" eller mere bogstaveligt "at hælde". Det er nutid, 1. person ental: ich gieße. Udtalen og stavningen har ie og ß; formen må ikke blandes sammen med gießt, som bruges med er, sie eller es. Hele sætningen bygges sådan: Meine Pflanze welkt = "Min plante visner". obwohl ich sie oft gieße tilføjer en indrømmende modsætning: "selv om jeg vander den ofte". Den samlede betydning er derfor: "Min plante visner, selv om jeg vander den ofte."

2. Sie könnte eher zu viel als zu wenig Wasser haben.

   Den har måske for meget vand i stedet for for lidt.

   Sie könnte

   den kan måske

   eher … als

   snarere ... end

   zu viel

   for meget

   zu wenig

   for lidt

   Wasser

   vand

   haben

   have

   Uddybende forklaring

   Sie könnte betyder her, at planten muligvis har en bestemt egenskab eller tilstand. Sie er et pronomen i 3. person ental; i den givne sammenhæng viser den faste danske oversættelse, at det henviser til planten. könnte er konjunktiv II-formen af können og udtrykker mulighed eller en forsigtig antagelse. Sammen med et infinitiv efter modalverbet bruges mønsteret könnte + infinitiv, for eksempel: Er könnte recht haben. – "Han kan måske have ret." eher ... als ... sammenligner to muligheder og betyder her "snarere ... end ...". Konstruktionen markerer, at den første mulighed vurderes som mere sandsynlig end den anden; den siger ikke nødvendigvis, at den første mulighed er sikker. zu viel betyder "for meget". zu foran en mængde angiver, at mængden overskrider det passende eller nødvendige niveau. Her beskriver det mængden af vand. Til sammenligning betyder viel alene "meget", mens zu viel betyder "for meget": Das ist zu viel. – "Det er for meget." zu wenig betyder "for lidt" og er modsætningen til zu viel i denne mængdesammenligning. wenig betyder "lidt/få" afhængigt af det, der beskrives, mens zu wenig angiver en utilstrækkelig mængde. Her står det som den anden del af eher ... als .... Wasser er substantivet "vand". Det er normalt et stofnavn og bruges derfor typisk uden flertalsform, når man taler om vand som stof. I denne ytring er det den ting, som mængderne zu viel og zu wenig gælder. haben er infinitiven "have". Efter modalverbet könnte står infinitiven normalt sidst i den tyske hovedsætning: Sie könnte Wasser haben. Det er haben, der udtrykker selve det at have vand; könnte tilføjer muligheden. Samlet sættes delene sammen sådan: subjektet Sie efterfølges af muligheden könnte, sammenligningen eher ... als ... kontrasterer zu viel med zu wenig, Wasser angiver, hvad mængden gælder, og haben afslutter modalverbets infinitivkonstruktion. Den samlede betydning er, at planten måske har for meget vand snarere end for lidt.

3. Ich dachte, mehr Wasser würde ihr helfen, sich zu erholen.

   Jeg troede, at mere vand ville hjælpe den med at komme sig.

   dachte

   troede

   mehr

   mere

   Wasser

   vand

   würde

   ville

   ihr

   den

   helfen

   hjælpe

   sich zu erholen

   at komme sig

   Uddybende forklaring

   dachte er datidsformen af denken (at tænke). Her står præteritumformen dachte, så betydningen er “troede” om en tanke i fortiden. Eksempel: Ich dachte, er ist zu Hause. — “Jeg troede, han var hjemme.” mehr betyder “mere” og angiver en større mængde. Det ændrer ikke form efter køn eller kasus. Her beskriver det mængden af Wasser; det betyder ikke nødvendigvis en bestemt måleenhed eller et bestemt antal. Eksempel: Wir brauchen mehr Zeit. — “Vi har brug for mere tid.” Wasser er et intetkønssubstantiv: das Wasser. Her er det subjekt i den indskudte ledsætning og betegner det, som ifølge tanken skulle hjælpe. Mængdeordet mehr står foran substantivet: mehr Wasser — “mere vand”. würde er præteritumkonjunktiv af werden. Sammen med infinitiven helfen danner det her konstruktionen würde helfen, som i den fortidige tanke udtrykker, hvad der forventedes at ville hjælpe. Den kan også bruges i betingede eller hypotetiske udsagn, men her er betydningen ikke en udtrykt betingelse: “ville hjælpe”. Eksempel: Ich dachte, die Sonne würde helfen. — “Jeg troede, at solen ville hjælpe.” ihr er et personligt pronomen i dativ, ental, femininum. helfen styrer dativ, så den, der skulle modtage hjælpen, står som ihr. Den faste oversættelse identificerer denne modtager som “den” på dansk; den tyske form viser samtidig den grammatiske feminine form. Formen ihr kan også have andre funktioner i tysk, men her er den dativled til helfen. helfen er infinitiven af helfen (at hjælpe). Verbet tager normalt et dativled for den, der hjælpes: jemandem helfen — “hjælpe nogen”. Her er ihr dette dativled, mens mehr Wasser er det, der tænkes at være hjælpen. Eksempel: Die Ruhe hilft ihr. — “Roen hjælper hende.” sich zu erholen består af det refleksive pronomen sich og infinitiven med zu, zu erholen, fra sich erholen (at komme sig). Det beskriver det mål, som hjælpen skal gøre muligt: at komme sig. sich knytter sig her til den, der modtager hjælpen, altså samme referent som ihr; det er ikke et nyt objekt. Eksempel: Sie braucht Zeit, sich zu erholen. — “Hun har brug for tid til at komme sig.” Hele strukturen er Ich dachte, [mehr Wasser würde ihr helfen, sich zu erholen]: “Jeg troede, at mere vand ville hjælpe den med at komme sig.” Ich dachte angiver den tidligere tanke. I ledsætningen er mehr Wasser det forventede middel eller den forventede hjælp, ihr modtageren af hjælpen, og sich zu erholen det resultat, som hjælpen skulle føre til. Kommaet markerer grænsen mellem hovedsætningen og ledsætningen samt infinitivgruppen.

4. Überprüfe die Drainage und lass die Erde etwas trocknen.

   Tjek dræningen, og lad jorden tørre lidt.

   Überprüfe

   kontrollér

   Drainage

   dræning

   lass

   lad

   Erde

   jord

   etwas

   lidt

   trocknen

   tørre

   Uddybende forklaring

   Überprüfe er imperativ af überprüfen for du-formen. Det gør udsagnet til en direkte opfordring: “kontrollér”. En høflig Sie-form ville være Überprüfen Sie, men det er ikke den form, der står her. Drainage er et feminint navneord: die Drainage. Her er det det, der skal kontrolleres. Efter et verbum som überprüfen står genstanden i akkusativ; for dette navneord ses forskellen ikke i selve formen, fordi die er ens i nominativ og akkusativ. lass er imperativ af lassen for du-formen. I mønstret lass + genstand + infinitiv betyder det her “lad genstanden gøre noget” eller “få genstanden til at gøre noget”. Det følgende verbum står derfor i infinitiv uden zu. Erde er navneordet die Erde, “jord”. I lass die Erde ... trocknen er jorden den ting, som skal tørre; den står som genstand til lassen. Den faste oversættelse identificerer den relevante betydning som jord, ikke for eksempel “verden”. etwas betyder her “lidt” og angiver en lille grad. Det modificerer trocknen, så virkningen ikke er, at jorden nødvendigvis bliver helt tør, men at den tørrer noget. trocknen er infinitiven af trocknen, “tørre”. I denne konstruktion beskriver det den handling, som jorden skal udføre efter lass: lass die Erde trocknen = “lad jorden tørre”. Samlet består sætningen af imperativet Überprüfe die Drainage (“Tjek dræningen”) og opfordringen lass die Erde etwas trocknen (“lad jorden tørre lidt”). Hele betydningen er derfor: “Tjek dræningen, og lad jorden tørre lidt.”

5. Der Topf hat unten kein Loch, und das könnte das Problem sein.

   Potten har ikke noget hul i bunden, og det kan være problemet.

   Topf

   potte

   hat

   har

   unten

   i bunden

   kein

   intet / ingen

   Loch

   hul

   das

   det

   Problem

   problem

   könnte … sein

   kan være

   Uddybende forklaring

   Topf betyder her en potte. Grundformen er der Topf; flertal er die Töpfe. Det er et hankønsord, hvilket blandt andet ses i der og i formen kein i denne sætning. hat er 3. person ental af haben og betyder her, at potten har eller mangler en bestemt egenskab. Eksempel: Der Topf hat Wasser. — Potten har vand. unten er et stedsadverbium og angiver placeringen nederst eller i bunden. Her præciserer det, hvor hullet ikke findes. Det ændrer sig ikke efter køn eller tal. kein benægter et substantiv: der er ikke noget hul. Formen hører sammen med det neutrale substantiv Loch: kein Loch. Det er ikke det samme som nicht, som typisk benægter et verbum, et adjektiv eller hele udsagnet. Eksempel: Das ist kein Loch. — Det er ikke et hul. Loch betyder hul. Grundformen er das Loch, og flertallet er die Löcher. I kein Loch står substantivet i ental efter den ubestemte benægtelse. das betyder her det og peger på den netop nævnte situation — at potten ikke har et hul i bunden. Det er altså ikke nødvendigvis et bestemt substantiv, der fungerer som referent; her samler det den foregående information op som et udsagn. Problem betyder problem. Grundformen er das Problem, og flertallet er die Probleme. I denne sætning er det det mulige problem, som den foregående situation kan forklare. könnte sein er en konstruktion med könnte, en mulighedsform af können, og infinitiven sein (at være). Sammen betyder den her kan være og udtrykker en mulighed, ikke en sikker konstatering. Eksempel: Das könnte die Ursache sein. — Det kan være årsagen. Könnte ændrer sig efter subjektet, mens sein står i infinitiv efter denne konstruktion. Samlet består udsagnet af Der Topf hat unten kein Loch — potten har ikke noget hul i bunden — efterfulgt af und das könnte das Problem sein — og det kan være problemet. Den anden del fremstiller manglen på et hul som en mulig forklaring på problemet.

6. Die Wurzeln können leiden, wenn das Wasser nirgendwo abfließen kann.

   Rødderne kan tage skade, når vandet ikke har noget sted at løbe ud.

   Die Wurzeln

   rødderne

   können

   kan

   leiden

   tage skade

   wenn

   når

   das Wasser

   vandet

   nirgendwo

   ingen steder

   abfließen

   løbe ud

   kann

   kan

   Uddybende forklaring

   Die Wurzeln betyder her “rødderne”. Wurzeln er flertal af Wurzel (“rod”), og die er den bestemte artikel, der bruges i flertal. Eksempel: Die Wurzeln sind trocken. – “Rødderne er tørre.” können er flertalsformen af modalverbet können (“kunne”) med subjektet Die Wurzeln: sie können. Et modalverbum står sammen med et andet verbum i infinitiv: Die Wurzeln können leiden – “Rødderne kan tage skade.” leiden betyder grundlæggende “lide”. Med noget levende eller en plante som subjekt kan det i denne sammenhæng beskrive, at den tager skade eller mistrives. Infinitiven står efter modalverbet her. Eksempel: Die Pflanzen leiden unter der Hitze. – “Planterne lider under varmen.” wenn indleder en underordning, der her angiver situationen eller tidspunktet, og kan oversættes med “når”. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst. das Wasser betyder “vandet”. Wasser er et intetkønsord; das er den bestemte artikel i ental. I denne sætning er vandet det, der ikke kan løbe væk. Eksempel: Das Wasser fließt ab. – “Vandet løber væk.” nirgendwo betyder “ingen steder”. Her udtrykker ordet selv, at der ikke findes noget sted, hvor vandet kan løbe hen; der står ikke et separat nicht i den tyske sætning. abfließen betyder “løbe væk” eller, om vand, “løbe ud”. Det er infinitiven af abfließen; præfikset ab- giver her betydningen væk fra stedet. I en hovedsætning kan verbet stå delt: Das Wasser fließt ab. I en ledsætning eller efter et modalverbum står infinitiven samlet: wenn das Wasser nirgendwo abfließen kann. kann er entalsformen af können med das Wasser som subjekt: das Wasser kann. Efter denne form står det andet verbum som infinitiv, og i ledsætningen står kann til sidst. Forskellen mellem können og kann skyldes subjektets tal: Die Wurzeln können, men das Wasser kann. Hele opbygningen er Die Wurzeln können leiden, wenn das Wasser nirgendwo abfließen kann. Hovedsætningen siger, at rødderne kan tage skade; wenn-ledsætningen angiver situationen: vandet kan ikke løbe ud nogen steder. Derfor bliver den samlede betydning: “Rødderne kan tage skade, når vandet ikke har noget sted at løbe ud.”

7. Soll ich sie auch näher ans Fenster stellen?

   Skal jeg også flytte den tættere på vinduet?

   Soll ich

   skal jeg?

   sie

   den

   auch

   også

   näher

   tættere

   ans

   hen til

   Fenster

   vindue

   stellen

   stille/flytte

   Uddybende forklaring

   Soll ich er et spørgsmålsmønster med modalverbet sollen i 1. person ental: Soll ich ...? betyder her “skal jeg ...?”. sollen bøjes efter subjektet: ich soll, du sollst, er/sie soll. I et spørgsmål står Soll først, mens subjektet ich kommer lige efter. Eksempel: Soll ich warten? – “Skal jeg vente?” sie er her genstandsleddet for stellen og betyder “den” i den faste oversættelse. I denne sætning er det akkusativ ental femininum. Formen angiver den grammatiske form, men den faste tekst identificerer ikke, hvilken konkret genstand pronomenet henviser til. auch betyder “også” og føjer dette forslag til noget andet, der allerede er eller kan blive gjort. Det ændrer ikke selve handlingen stellen. näher er komparativformen af nah (“nær”). Kæden er nah – näher – am nächsten: nær – nærmere/tættere – nærmest. Her beskriver näher, at genstanden skal placeres tættere på et bestemt sted end før. Eksempel: Stell den Stuhl näher. – “Stil stolen tættere på.” ans er en sammentrækning af an das: an + den bestemte artikel das. Ved bevægelse hen til eller placering af noget ved et sted står an typisk med akkusativ; derfor ans Fenster i denne retningsbetydning. Sammen med stellen udtrykker det placering hen til vinduet, ikke blot en allerede eksisterende placering ved vinduet. Fenster er substantivet “vindue”. Det er intetkøn: das Fenster; efter an i denne bevægelsesbetydning bliver det an das Fenster, forkortet til ans Fenster. Eksempel: Ich stelle die Pflanze ans Fenster. – “Jeg stiller planten hen til vinduet.” stellen betyder her “stille” eller “placere” noget et bestemt sted. Det er et svagt verbum med grundformen stellen; i nutid hedder det for eksempel ich stelle, og i infinitiv står det som stellen efter modalverbet soll. Det adskiller sig fra stehen, som beskriver, at noget står, uden at nogen nødvendigvis placerer det: Die Pflanze steht am Fenster. – “Planten står ved vinduet.” Samlet er strukturen Soll ich + genstandsleddet sie + auch + komparativen näher + retningsleddet ans Fenster + infinitiven stellen. Den betyder: “Skal jeg også flytte den tættere på vinduet?” Modalverbet gør det til et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal udføre handlingen; näher ans Fenster stellen beskriver, at genstanden placeres tættere på vinduet.

8. Versuche, eine Sache nach der anderen zu ändern, damit du herausfinden kannst, was hilft.

   Prøv at ændre én ting ad gangen, så du kan finde ud af, hvad der hjælper.

   Versuche

   prøv

   eine Sache

   en ting

   nach der anderen

   én ad gangen

   zu ändern

   at ændre

   damit du

   så du

   herausfinden

   finde ud af

   kannst

   kan

   was hilft

   hvad der hjælper

   Uddybende forklaring

   Versuche er imperativ af versuchen (at prøve/forsøge) til du: "Prøv ...". Imperativen bruges her til en direkte, uformel opfordring. En høflig opfordring kan i andre sammenhænge formuleres anderledes; denne form er rettet til én person, der tiltales med du. eine Sache betyder her én ting. Sache er et feminint substantiv; den ubestemte artikel er eine. Artiklen alene angiver ikke nødvendigvis et tal, men i denne faste sammenhæng med nach der anderen bliver betydningen, som i oversættelsen, én ting ad gangen. Eksempel: Ich ändere eine Sache. — "Jeg ændrer én ting." nach der anderen er mønstret "én efter den anden" eller "én ad gangen". nach styrer her dativ, og fordi Sache er femininum, står artiklen som der: die Sache → der Sache. Sammen med eine Sache beskriver udtrykket en rækkefølge: ændringerne skal foretages enkeltvis, ikke samlet. zu ändern er infinitiven af ändern med zu, altså "at ændre". Den står efter Versuche: Versuche, ... zu ändern = "Prøv at ændre ...". Eksempel: Versuche, den Plan zu ändern. — "Prøv at ændre planen." Her er det den nævnte ting, der skal ændres; sætningen siger ikke, hvad ændringen konkret består i. damit du indleder en ledsætning med formålet "så du" eller "for at du". du er subjektet i denne del og henviser til den person, der får opfordringen. I en tysk damit-sætning står det finitte verbum normalt sidst; her kommer kannst derfor efter den øvrige verbale del. herausfinden betyder "finde ud af" eller "opdage". Det er et separabelt sammensat verbum: præfikset heraus- hører sammen med finden, men infinitiven skrives samlet som herausfinden. Efter modalverbet kannst står infinitiven uden zu. Eksempel: Du kannst die Ursache herausfinden. — "Du kan finde årsagen." kannst er anden person ental af modalverbet können; grundformen er können, og betydningen her er "kan" i betydningen mulighed eller evne. Mønstret er du kannst + infinitiv: Du kannst helfen. — "Du kan hjælpe." Det er kannst, ikke herausfinden, der viser person og tal i denne ledsætning. was hilft er en indlejret spørgende del: "hvad der hjælper". was fungerer her som det, der hjælper, uden at et bestemt substantiv er navngivet. hilft er tredje person ental af helfen (at hjælpe); vokalskiftet er helfen → hilft. Eksempel: Ich weiß, was hilft. — "Jeg ved, hvad der hjælper." Hele mønstret er Versuche, [én ting ad gangen] zu ändern, damit du herausfinden kannst, was hilft. Først gives opfordringen til at ændre én ting ad gangen. damit angiver formålet med denne fremgangsmåde: På den måde kan du finde ud af, hvad der hjælper. Den samlede betydning er derfor: "Prøv at ændre én ting ad gangen, så du kan finde ud af, hvad der hjælper."

9. Dann topfe ich sie um und gieße sie diese Woche weniger.

   Så planter jeg den om og vander den mindre i denne uge.

   Dann

   så

   topfe … um

   planter om

   sie

   den

   gieße

   vander

   diese

   denne

   Woche

   uge

   weniger

   mindre

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og viser, at handlingen følger efter noget tidligere. Eksempel: Dann gehe ich nach Hause. — “Så går jeg hjem.” topfe ... um er den adskilte form af verbet umtopfen, “at plante om”. I en hovedsætning står den bøjede del topfe på anden plads, mens præfikset um står til sidst: Ich topfe die Pflanze um. — “Jeg planter planten om.” Formen topfe er 1. person ental i nutid med subjektet ich. sie betyder her “den” og er genstanden for både topfe ... um og gieße. I denne brug er det et personligt pronomen i akkusativ, 3. person ental, femininum. Den konkrete reference er ikke navngivet entydigt i den givne tekst; den danske oversættelse fastlægger dog betydningen som “den”. Formen sie kan også have andre grammatiske funktioner i tysk, så køn og kasus følger her af sammenhængen og syntaksen, ikke af formen alene. gieße er 1. person ental i nutid af gießen, “at hælde” eller, i denne plantesammenhæng, “at vande”. I ich gieße sie er ich den handlende, og sie er genstanden. Eksempel: Ich gieße die Blumen. — “Jeg vander blomsterne.” diese Woche betyder “denne uge”. diese står sammen med substantivet Woche og bøjes her som femininum, ental, akkusativ. Hele udtrykket er en tidsangivelse; det angiver, hvornår vandingen foregår. Woche betyder “uge”. Eksempel: Diese Woche arbeite ich viel. — “Denne uge arbejder jeg meget.” weniger betyder “mindre” og sammenligner her vandingen med en større mængde eller grad. Det er komparativformen af wenig (“lidt”): wenig – weniger – am wenigsten. I denne sætning beskriver weniger, hvordan der vandes, ikke den genstand, der vandes. Hele sætningen er bygget sådan: Dann markerer det næste trin; ich topfe sie um betyder “jeg planter den om”; og ich gieße sie diese Woche weniger betyder “jeg vander den mindre denne uge”. Samlet: “Så planter jeg den om og vander den mindre i denne uge.”

10. Bei der Pflanzenpflege geht es vor allem um Beobachtung und kleine Anpassungen.

    Plantepleje handler mest om observation og små justeringer.

    Pflanzenpflege

    plantepleje

    geht es … um

    handler om

    vor allem

    mest; især

    Beobachtung

    observation

    kleine

    små

    Anpassungen

    justeringer

    Uddybende forklaring

    Pflanzenpflege betyder her plantepleje. Det er et sammensat substantiv: Pflanze betyder plante, og Pflege betyder pleje eller pasning. I begyndelsen står bei der Pflanzenpflege: bei styrer dativ, og der er her dativformen af den feminine artikel die. geht es ... um er en fast konstruktion med betydningen “det handler om” eller “det drejer sig om”. geht er 3. person ental af gehen (at gå), men i denne konstruktion skal det ikke forstås bogstaveligt som fysisk bevægelse. Mønstret kan genbruges som Es geht um + substantiv: Es geht um die Planung. — “Det handler om planlægningen.” vor allem betyder “især” eller “frem for alt”. Her begrænser det udsagnet: plantepleje handler primært om de nævnte ting, uden at sætningen siger, at der ikke findes andre aspekter. Beobachtung betyder observation eller iagttagelse. Det er et substantiv, der hænger sammen med verbet beobachten (at observere). Efter um står det som første led i det, der er genstand for geht es um. kleine betyder små her. Adjektivet beskriver Anpassungen, som står i flertal. Formen kleine har derfor flertalsendelsen -e i denne position; det er ikke substantivet Anpassungen, der bærer adjektivets bøjning. Sammenlign klein (lille), kleiner (mindre) og am kleinsten (mindst). Anpassungen betyder justeringer eller tilpasninger. Entalsformen er Anpassung, og flertalsformen er Anpassungen. Ordet står efter um; konstruktionen um kleine Anpassungen betyder “om små justeringer”. Samlet er strukturen Bei der Pflanzenpflege geht es vor allem um A und B: “Ved plantepleje handler det især om A og B.” Her er A Beobachtung og B kleine Anpassungen, så hele sætningen betyder: “Plantepleje handler mest om observation og små justeringer.”