Beslutte, om man vil fortsætte en hobby | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich bin mir nicht sicher, ob ich mit dem Malkurs weitermachen möchte.

   Jeg er ikke sikker på, om jeg vil fortsætte på malekurset.

   Ich bin

   jeg er

   mir

   mig

   nicht

   ikke

   sicher

   sikker

   ob

   om

   mit

   med

   dem

   den

   Malkurs

   malekursus

   weitermachen

   fortsætte

   möchte

   vil gerne

   Uddybende forklaring

   Ich bin betyder her “jeg er”. bin er 1. person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, sie ist. Sammen med mir nicht sicher danner det udtrykket “jeg er ikke sikker”, ikke blot en beskrivelse af at befinde sig et sted. mir betyder “mig” i dativ. I udtrykket sich sicher sein står den person, der er sikker eller usikker, i dativ: Ich bin mir sicher (“jeg er sikker”), Ich bin mir nicht sicher (“jeg er ikke sikker”). Formen mir hører til 1. person ental; andre former er for eksempel dir (“dig”) og sich (“sig”) i tilsvarende konstruktioner. nicht nægter det følgende udsagn om sikkerhed, så nicht sicher betyder “ikke sikker”. Placeringen kan ændre, hvad der nægtes; her gælder nægtelsen sikkerheden som helhed. sicher betyder her “sikker” i betydningen overbevist eller uden tvivl. Det kan også beskrive noget, der er sikkert eller uden fare, men den betydning passer ikke til denne konstruktion. Eksempel: Ich bin sicher. — “Jeg er sikker.” ob betyder “om” i et indirekte ja/nej-spørgsmål. Det indleder ledsætningen, der udtrykker det, som personen ikke er sikker på. I en sådan ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst: Ich weiß nicht, ob er kommt. — “Jeg ved ikke, om han kommer.” mit betyder “med” og styrer dativ. Her markerer det, at fortsættelsen knytter sig til malekurset: mit dem Malkurs. dem betyder her “den” foran det maskuline substantiv Malkurs i dativ ental. Den bestemte artikel ændres efter køn, tal og kasus: nominativ der Malkurs, dativ dem Malkurs. Det er kasus efter præpositionen mit, ikke en selvstændig betydning af “dem” som antal. Malkurs betyder “malekursus”. Det er et maskulint sammensat substantiv. Første led Mal- er en sammenføjningsform knyttet til verbet malen (“male”), og Kurs betyder “kursus”. I den observerede form er substantivet ental; dativformen ses her gennem artiklen dem, mens substantivet selv ikke får en synlig endelse. weitermachen betyder “fortsætte” eller “blive ved”. Det er infinitiven af det adskillelige verbum weitermachen; i en hovedsætning kan den deles, for eksempel Ich mache weiter. — “Jeg fortsætter.” Her står infinitiven samlet, fordi den kommer sammen med möchte i slutningen af ledsætningen. möchte betyder her “vil gerne” eller “ønsker at”. Det er 1. person ental af Konjunktiv II-formen af mögen (“at kunne lide” eller “at synes om”); möchte bruges ofte til at udtrykke et ønske. Det adskiller sig her fra will, som normalt udtrykker en mere direkte vilje eller intention. I mønstret ich möchte + infinitiv står den ønskede handling i infinitiv: Ich möchte lernen. — “Jeg vil gerne lære.” Hele opbygningen er Ich bin mir nicht sicher, ob ich mit dem Malkurs weitermachen möchte. Første del siger “Jeg er ikke sikker”. ob indleder spørgsmålet om, hvorvidt noget er tilfældet; inde i denne ledsætning står ich som subjekt, mit dem Malkurs som forbindelsen til kurset, weitermachen som handlingen og möchte sidst som ønsket om at udføre handlingen. Tilsammen betyder sætningen: “Jeg er ikke sikker på, om jeg vil fortsætte på malekurset.”

2. Verlierst du das Interesse, oder ist die feste Verpflichtung zu viel?

   Er du ved at miste interessen, eller er det for meget med den faste forpligtelse?

   Verlierst

   mister

   das Interesse

   interessen

   feste

   fast

   Verpflichtung

   forpligtelse

   zu viel

   for meget

   Uddybende forklaring

   Verlierst er nutidsformen af verlieren for du: du verlierst = «du mister». I denne sætning står verbet først, fordi det er et ja/nej-spørgsmål. Sammen med das Interesse danner det det genbrugelige mønster das Interesse verlieren = at miste interessen. Eksempel: Ich verliere das Interesse. — «Jeg mister interessen.» das Interesse er et intetkønsord. Her er det genstanden for verlieren, derfor står artiklen i akkusativ; for intetkøn er formen stadig das. Mønstret kan bruges med andre verber: Ich habe Interesse an dem Kurs. — «Jeg er interesseret i kurset.» feste er en bøjet form af adjektivet fest = fast eller bindende. Det beskriver Verpflichtung og står foran substantivet. Formen feste skyldes den bestemte artikel die sammen med femininum, ental og nominativ i die feste Verpflichtung; det er adjektivet fest, ikke substantivet, der har denne endelse. Sammen betyder die feste Verpflichtung «den faste forpligtelse». Verpflichtung er et feminint substantiv: die Verpflichtung, flertal die Verpflichtungen. Det betyder en forpligtelse eller bindende opgave/aftale. I den faste sætning handler det om en forpligtelse, der beskrives som fast eller bindende. Eksempel: Die Verpflichtung ist groß. — «Forpligtelsen er stor.» zu viel betyder «for meget». viel betyder «meget», mens zu viel angiver, at mængden eller graden overstiger det passende eller håndterbare. Her står zu viel som prædikativ efter ist: den faste forpligtelse er «for meget». Eksempel: Das ist zu viel für mich. — «Det er for meget for mig.» I den første del spørger Verlierst du das Interesse direkte, om personen er ved at miste interessen. oder forbinder dette med det alternative spørgsmål ist die feste Verpflichtung zu viel?, hvor ist står først, fordi også denne del er et ja/nej-spørgsmål. Hele sætningen betyder derfor: «Er du ved at miste interessen, eller er det for meget med den faste forpligtelse?»

3. Ein bisschen von beidem. Ich male gern, aber der Kurs fühlt sich stressig an.

   Lidt af begge dele. Jeg kan godt lide at male, men kurset føles stressende.

   Ein bisschen von beidem

   lidt af begge dele

   male

   male

   gern

   gerne

   der Kurs

   kurset

   fühlt sich … an

   føles

   stressig

   stressende

   Uddybende forklaring

   Ein bisschen von beidem betyder her “lidt af begge dele”. Ein bisschen er en fast måde at angive en lille mængde eller grad på. von står her sammen med dativ, og beidem er dativformen af det selvstændige neutrum beides (“begge dele”). Flertalsformen i dativ er derimod beiden. Mønstret ein bisschen von + dativ kan genbruges, når man mener lidt af noget. male er formen af verbet malen (“male”) i 1. person ental i nutid: ich male. Infinitiven er malen; endelsen -e markerer her ich-formen. Eksempel: Ich male heute. — “Jeg maler i dag.” gern er et adverbium, der viser, at man gerne gør noget eller synes om at gøre det. Sammen med et verbum står det ofte i mønstret Ich + verbum + gern: Ich lese gern. — “Jeg kan godt lide at læse.” Det er ikke selve verbet male, der betyder “kunne lide”; gern tilfører denne betydning. der Kurs betyder “kurset” i denne sætning. Kurs er et maskulint substantiv, og der er den bestemte artikel i nominativ ental, fordi udtrykket er subjekt i den følgende del. Flertallet er die Kurse (“kurserne”). fühlt sich og an hører sammen som det adskillelige verbum sich anfühlen, “føles”. I der Kurs fühlt sich ... an står den bøjede del fühlt på verbets normale plads, mens præfikset an står til sidst. fühlt er 3. person ental i nutid, fordi subjektet er der Kurs. sich er det refleksive pronomen, der hører til dette verbum. Eksempel: Das fühlt sich gut an. — “Det føles godt.” stressig betyder “stressende” eller “stressfyldt” her. Det er et prædikativt adjektiv efter fühlt sich ... an, så det får ingen særlig endelse: Der Kurs fühlt sich stressig an. Som attribut foran et substantiv bøjes adjektivet, for eksempel ein stressiger Kurs — “et stressende kursus”. Samlet bygges udsagnet sådan op: Ein bisschen von beidem giver svaret “lidt af begge dele”. Derefter siger Ich male gern, at taleren godt kan lide at male. Aber markerer kontrasten, og der Kurs fühlt sich stressig an siger, at kurset opleves som stressende. Hele betydningen er derfor: “Lidt af begge dele. Jeg kan godt lide at male, men kurset føles stressende.”

4. Vielleicht wurde aus dem entspannenden Hobby eine weitere Verpflichtung.

   Måske gik hobbyen fra at være afslappende til at være endnu en forpligtelse.

   Vielleicht

   måske

   wurde aus

   blev til

   entspannenden

   afslappende

   Hobby

   hobby

   weitere

   yderligere

   Verpflichtung

   forpligtelse

   Uddybende forklaring

   Vielleicht betyder her “måske” og markerer, at taleren ikke fremsætter udviklingen som sikker. Det står først i sætningen og kan også bruges i andre usikre udsagn, for eksempel: Vielleicht kommt er morgen. — “Måske kommer han i morgen.” wurde aus er en vigtig konstruktion med werden: wurde er datidsformen af werden for tredje person ental. Sammen med aus ... betyder konstruktionen her “blev til” eller “udviklede sig fra ... til ...”. Den er ikke passiv i denne sætning. Mønstret kan genbruges sådan: Aus X wurde Y — “X blev til Y.” entspannenden betyder her “afslappende”. Det er en bøjet form af entspannend, som beskriver Hobby. Endelsen -en skyldes den bestemte artikel dem og den dativiske form i aus dem .... Det er altså adjektivet entspannend, ikke substantivet, der har denne bøjning. Et eksempel er: ein entspannendes Hobby — “en afslappende hobby”. Hobby betyder “hobby” eller en fritidsaktivitet. Her står det i dativ efter præpositionen aus: aus dem Hobby. Det bestemte dem viser også, at substantivet er intetkøn i ental; Hobby har grundformen das Hobby. weitere betyder her “endnu en” eller “yderligere”. Det beskriver Verpflichtung og viser, at forpligtelsen føjes til noget, der allerede findes; det er ikke i sig selv en præcis talangivelse. Formen er adjektivet weiter med endelsen -e efter eine foran et feminint substantiv i ental. Sammenlign: eine weitere Aufgabe — “endnu en opgave”. Verpflichtung betyder “forpligtelse” eller “pligt”. Det er et feminint substantiv: die Verpflichtung; i denne sætning står det som det, som hobbyen bliver til. Det kan bruges i samme mønster som eine weitere Verpflichtung — “endnu en forpligtelse”. Samlet bygges sætningen sådan op: Vielleicht gør udsagnet usikkert. wurde aus dem entspannenden Hobby beskriver en ændring fra den afslappende hobby, og eine weitere Verpflichtung angiver resultatet af ændringen. Hele sætningen betyder derfor: “Måske gik hobbyen fra at være afslappende til at være endnu en forpligtelse.”

5. Ja, es fühlt sich weniger nach Spaß und mehr nach einer weiteren Aufgabe an.

   Ja, det føles mindre som sjov og mere som endnu en opgave.

   Ja

   ja

   fühlt … sich … an

   føles

   weniger

   mindre

   Spaß

   sjov

   mehr

   mere

   weiteren

   endnu en / yderligere

   Aufgabe

   opgave

   Uddybende forklaring

   Ja betyder “ja” og bekræfter her udsagnet. fühlt sich an er den adskilte nutidsform af det refleksive verbum sich anfühlen – “at føles”. I hovedsætningen står den bøjede del fühlt på anden plads, mens sich og præfikset an står senere. fühlt er 3. person ental i nutid; grundformen er sich anfühlen. Eksempel: Das fühlt sich gut an. – “Det føles godt.” weniger betyder “mindre”. Det er sammenligningsformen af wenig: wenig – weniger – am wenigsten (“lidt” – “mindre” – “mindst”). Her sammenlignes graden af oplevet sjov med graden af noget andet. Spaß er et maskulint substantiv og betyder “sjov” eller “fornøjelse”. I dette udsagn står det efter nach: nach Spaß betyder “som sjov/fornøjelse” i den faste sammenligning weniger nach .... mehr betyder “mere” og er sammenligningsformen af viel: viel – mehr – am meisten (“meget” – “mere” – “mest”). Sammen med weniger danner det kontrasten weniger ..., mehr ... – “mindre ..., mere ...”. Eksempel: Das fühlt sich weniger wie Arbeit und mehr wie ein Spiel an. – “Det føles mindre som arbejde og mere som en leg.” weiteren betyder her “endnu en” eller “yderligere”. Det er formen af adjektivet weiter foran det feminine substantiv Aufgabe; efter den ubestemte artikel einer får adjektivet endelsen -en: einer weiteren Aufgabe. I denne sammenhæng beskriver udtrykket en ekstra opgave, ikke en opgave, der nødvendigvis ligger længere væk. Eksempel: Sie hat eine weitere Aufgabe bekommen. – “Hun har fået endnu en opgave.” Aufgabe er et feminint substantiv og betyder “opgave”. Formen Aufgabe er ental; flertallet er Aufgaben. I einer weiteren Aufgabe står substantivet i dativ efter præpositionen nach, og den ubestemte artikel einer viser her den grammatiske form, ikke i sig selv et bestemt antal. Hele konstruktionen er sich weniger nach X und mehr nach Y anfühlen: noget opleves mindre som X og mere som Y. Her er X Spaß, og Y er einer weiteren Aufgabe. Derfor betyder hele sætningen: “Ja, det føles mindre som sjov og mere som endnu en opgave.”

6. Du könntest stattdessen einfach zu Hause üben.

   Du kunne i stedet bare øve dig derhjemme.

   Du könntest

   du kunne

   stattdessen

   i stedet

   einfach

   bare

   zu Hause

   derhjemme

   üben

   øve dig

   Uddybende forklaring

   Du könntest består af du og könntest, 2. person ental af Konjunktiv II til können. Her udtrykker formen en mulig eller foreslået handling: “du kunne”. I nutid hedder formen du kannst; den almindelige datidsform er du konntest, mens du könntest bruges til mulighed eller et forsigtigt forslag. Eksempel: Du könntest morgen kommen. — “Du kunne komme i morgen.” stattdessen betyder “i stedet” og peger på et alternativ til noget, der allerede er aktuelt i sammenhængen. Det skrives som ét adverbium. Eksempel: Wir fahren nicht mit dem Bus; stattdessen gehen wir. — “Vi tager ikke bussen; i stedet går vi.” einfach betyder her “bare” eller “simpelthen” og gør forslaget enkelt eller ukompliceret. Det er ikke her en del af verbet üben; det beskriver måden eller den foreslåede enkelhed. Eksempel: Du kannst einfach fragen. — “Du kan bare spørge.” zu Hause er den faste tyske vending for “hjemme” eller “derhjemme”. zu står her sammen med Hause i denne faste vending; den beskriver opholdssted, ikke bevægelse hjem. Sammenlign nach Hause, som bruges om bevægelse hjem: Ich bin zu Hause. — “Jeg er hjemme.” üben er infinitiven “øve” eller “træne”. Efter modalverbet könntest står det andet verbum i infinitiv uden zu: Du könntest üben. I denne sætning er üben ikke selv bøjet og har ikke et udtrykt refleksivt pronomen; den danske oversættelse “øve dig” gengiver den naturlige betydning på dansk. Eksempel: Sie übt jeden Tag Deutsch. — “Hun øver tysk hver dag.” Hele sætningen samles sådan: Du er den, der foreslås at handle, könntest markerer muligheden eller det forsigtige forslag, stattdessen angiver alternativet, einfach fremstiller handlingen som enkel, zu Hause angiver stedet, og üben er selve handlingen. Den samlede betydning er derfor: “Du kunne i stedet bare øve dig derhjemme.”

7. Dann kann ich den Nutzen behalten, ohne einen festen Zeitplan zu haben.

   Så kan jeg beholde fordelen uden en fast tidsplan.

   Dann

   så

   kann ich

   kan jeg

   Nutzen

   fordelen

   behalten

   beholde

   ohne

   uden

   festen

   fast

   Zeitplan

   tidsplan

   haben

   have

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til det foregående forslag. Som genbrugeligt mønster kan Dann ... introducere en følge: Dann bleibe ich zu Hause. — “Så bliver jeg hjemme.” kann ich består af kann, første person ental i nutid af modalverbet können, og pronomenet ich (“jeg”). können udtrykker her mulighed eller evne: “jeg kan”. I et hovedspørgsmål står verbet ofte først, men i denne hovedsætning står kann før subjektet, fordi Dann optager første plads: Dann kann ich .... Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst: Ich kann bleiben. — “Jeg kan blive.” Nutzen betyder her “fordelen” eller “udbyttet”. Formen er et maskulint substantiv i akkusativ ental, hvilket ses sammen med den: den Nutzen. Grundformen er også Nutzen; ordet kan derfor genkendes uden en særlig bøjningsendelse i denne form. Vorteil er et nært beslægtet ord, men ikke nødvendigvis identisk i alle sammenhænge. behalten betyder “beholde” — altså fortsat have noget. Det er infinitiven, som står efter kann; modalverbet bærer person- og talbøjningen, mens behalten ikke bøjes her. I en hovedsætning uden modalverbum får man for eksempel Ich behalte den Nutzen. — “Jeg beholder fordelen.” ohne betyder “uden” og indleder her en infinitivkonstruktion. Mønstret er ohne ... zu + infinitiv: ohne zu warten — “uden at vente”. I den faste sætning står zu lige før haben, så ohne einen festen Zeitplan zu haben betyder “uden at have en fast tidsplan”. festen er den bøjede form af adjektivet fest, “fast”. Det beskriver Zeitplan og står i maskulinum akkusativ ental efter den ubestemte artikel einen; derfor får adjektivet endelsen -en: einen festen Zeitplan. Formen fest kan også stå uden denne bøjning, for eksempel efter sein: Der Zeitplan ist fest. — “Tidsplanen er fast.” Zeitplan betyder “tidsplan”. Det er et maskulint substantiv: der Zeitplan; efter einen står det her i akkusativ: einen Zeitplan. I sammensætningen er Plan den sidste del og angiver den overordnede substantivtype, mens Zeit præciserer, hvad planen handler om. haben betyder “have” og står her som infinitiv efter zu: zu haben. Sammen med ohne beskriver det noget, der ikke er til stede eller ikke kræves: ohne einen Termin zu haben — “uden at have en aftale”. Samlet bliver strukturen Dann kann ich ..., “Så kan jeg ...”, efterfulgt af handlingen den Nutzen behalten, “beholde fordelen”. Til sidst begrænser ohne einen festen Zeitplan zu haben betingelsen: dette kan ske uden at have en fast tidsplan. Hele udsagnet betyder derfor: “Så kan jeg beholde fordelen uden en fast tidsplan.”

8. Hobbys sollten zu deinem Leben passen, nicht nur zu deinem Idealbild von dir selbst.

   Hobbyer bør passe ind i dit liv, ikke kun i dit idealiserede billede af dig selv.

   Hobbys

   hobbyer

   sollten

   bør

   passen

   passe

   Leben

   liv

   nicht nur

   ikke kun

   Idealbild

   idealbillede

   dir selbst

   dig selv

   Uddybende forklaring

   Hobbys betyder her “hobbyer” og står i flertal. Entalsformen er das Hobby; flertalsformen er die Hobbys. Formen er subjektet i sætningen, altså det, der skal passe. sollten er en bøjet form af modalverbet sollen. Her udtrykker det en anbefaling eller norm: hobbyer bør passe. sollen bruges sammen med et andet verbum i infinitiv; derfor står passen senere i sætningen. Sammenlign: Du sollst warten. = “Du skal/bør vente.” passen betyder her “passe” eller “være egnet”. Med zu angiver man det, noget passer til: zu deinem Leben passen = “passe til dit liv”. Verbet ændrer ikke form efter det, det passer til; i denne konstruktion er passen infinitiv, fordi det følger efter sollten. Leben betyder “liv”. Det er et intetkønsord: das Leben. I zu deinem Leben står det efter præpositionen zu, som her styrer dativ; derfor er ejestedordet deinem, ikke grundformen dein. Eksempel: Das passt zu meinem Leben. = “Det passer til mit liv.” nicht nur betyder “ikke kun” og indleder en begrænsende kontrast. Her siges det, at hobbyer ikke kun bør passe til én ting; den anden del af sammenligningen kommer efter kommaet. En almindelig udbygning er nicht nur ..., sondern auch ... (“ikke kun ..., men også ...”), men sondern auch står ikke i denne sætning. Idealbild betyder “idealbillede”, altså et forestillet billede af, hvordan man ideelt ser sig selv. Det er et sammensat intetkønsord: das Idealbild. I zu deinem Idealbild står Idealbild igen efter zu, og deinem viser dativ. Idealbild er ikke det samme som Bild i almindelig betydning; sammensætningen gør betydningen mere specifik. dir selbst betyder her “dig selv”. dir er dativformen af det personlige pronomen du; selbst fremhæver den samme person. Det betyder ikke, at dir skifter til en særlig køns- eller flertalsform. Eksempel: Du hilfst dir selbst. = “Du hjælper dig selv.” Den konkrete person, som dir henviser til, er adressaten; sætningen identificerer ikke andre deltagere. Samlet er strukturen: Hobbys sollten zu deinem Leben passen = “Hobbyer bør passe til dit liv”, efterfulgt af kontrasten nicht nur zu deinem Idealbild von dir selbst = “ikke kun til dit idealiserede billede af dig selv”. Hele udsagnet betyder derfor: “Hobbyer bør passe ind i dit liv, ikke kun i dit idealiserede billede af dig selv.”

9. Vielleicht würde eine Pause vom Kurs zeigen, ob er mir fehlt.

   Måske vil en pause fra kurset vise, om jeg savner det.

   Vielleicht

   måske

   würde

   ville

   Pause

   pause

   Kurs

   kursus

   zeigen

   vise

   ob

   om

   mir

   mig

   fehlt

   mangler

   Uddybende forklaring

   Vielleicht betyder her, at taleren kun fremsætter en mulighed: “måske”. Det er et adverbium og står ofte først i sætningen, men kan også placeres andre steder. würde er Konjunktiv II af werden og bruges her sammen med infinitiven zeigen til en tænkt eller forsigtigt fremsat mulighed: “ville vise”. Det er altså werden, der har formen würde; zeigen forbliver infinitiv. Sammenlign det direkte fremtidige wird zeigen (“vil vise”) med det mere hypotetiske eller mindre direkte würde zeigen (“ville vise”). eine Pause betyder “en pause”. Pause er et feminint substantiv: die Pause; med ubestemt artikel bliver det eine Pause. Den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men introducerer en ikke nærmere bestemt pause. Et nyttigt mønster er eine Pause machen — “holde en pause”. vom Kurs betyder “fra kurset”. vom er en sammentrækning af von dem, og Kurs er et maskulint substantiv: der Kurs. Her står Kurs efter præpositionen von i dativ, men den maskuline dativform af den bestemte artikel er skjult i sammentrækningen vom. zeigen betyder “vise”. Her er det infinitiven efter würde: würde zeigen — “ville vise”. Et enkelt eksempel er: Das Ergebnis würde den Unterschied zeigen. — “Resultatet ville vise forskellen.” ob indleder en indirekte ja/nej-sætning og betyder her “om”. I zeigen, ob ... er spørgsmålet ikke formuleret direkte, men indlejret i sætningen. Efter ob står det finitte verbum normalt sidst i den tyske ledsætning. mir er dativformen af første persons entalspronomen ich: ich — “jeg”, mir — “mig” i dativ. I denne konstruktion markerer mir den person, som noget mangler for eller føles savnet af; det er ikke et almindeligt akkusativobjekt. fehlt er tredje person ental i nutid af fehlen, “mangle”. I mønstret jemandem fehlt etwas er jemandem dativ, mens det, der mangler, er subjektet. I den faste oversættelse identificeres er som kurset, så er mir fehlt betyder her, at jeg savner kurset; mere ordret er “kurset mangler for mig”. Formen fehlt passer til det entallige subjekt er. Sammenlign Der Kurs fehlt mir — “Jeg savner kurset” — med Die Kurse fehlen mir — “Jeg savner kurserne”; verbet ændres efter subjektets tal. Samlet følger sætningen mønstret Vielleicht würde X zeigen, ob ...: Måske ville en pause fra kurset vise, om jeg savner kurset. eine Pause vom Kurs er det, der tænkes som en mulig måde at finde det ud af på, og ob er mir fehlt er den indlejrede om-sætning, der beskriver det, som pausen skulle vise.

10. Das ist besser, als plötzlich aufzuhören oder dich zu zwingen.

    Det er bedre end at stoppe pludseligt eller tvinge dig selv.

    Das ist

    det er

    besser

    bedre

    plötzlich

    pludselig

    aufzuhören

    at stoppe

    dich

    dig

    zwingen

    tvinge

    Uddybende forklaring

    Das ist betyder her “det er”. Das er et tysk pronomen, og ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): sein – ist. Den korte konstruktion kan genbruges, når man identificerer eller vurderer noget, for eksempel: Das ist gut. — “Det er godt.” besser betyder her “bedre” og er komparativformen af gut (“god”): gut – besser – am besten (“god – bedre – bedst”). Her sammenlignes den foreliggende mulighed med de to handlinger, der kommer efter als. besser als svarer til “bedre end”. plötzlich er et biord og betyder “pludselig”. Det beskriver, at en handling sker brat eller uventet. Det ændrer ikke form efter personen i sætningen. For eksempel: Er ging plötzlich. — “Han gik pludselig.” aufzuhören betyder her “at stoppe”. Grundformen er det adskillelige verbum aufhören. I en infinitiv med zu indsættes zu mellem forstavelsen auf og verbet: aufhören → aufzuhören. For eksempel: Sie versucht aufzuhören. — “Hun prøver at stoppe.” dich betyder her “dig” og er 2. person ental i akkusativ. Den faste oversættelse viser, at personen forstås som sig selv i forbindelsen “at tvinge dig selv”; dich er altså objektet for zwingen. Formen hører sammen med tiltaleformen du: du som subjekt, dich som akkusativobjekt. For eksempel: Ich sehe dich. — “Jeg ser dig.” zwingen betyder “at tvinge”. Det er infinitivens grundform. Med zu bliver formen zu zwingen, og med objektet dich får man dich zu zwingen — “at tvinge dig”. Verbet kan også bruges med et andet objekt, for eksempel Sie zwingt ihn zu warten. — “Hun tvinger ham til at vente.” Samlet er strukturen Das ist besser, als [handling 1] oder [handling 2]: “Det er bedre end at stoppe pludseligt eller at tvinge dig selv.” als indleder sammenligningsleddet, mens oder forbinder de to infinitiviske handlinger. I den første står aufzuhören med det adverbielle plötzlich; i den anden står dich som objekt til zwingen. Hele udsagnet vurderer derfor den foreliggende mulighed som bedre end enten at stoppe brat eller at tvinge sig selv.