At finde den rigtige kø | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Entschuldigung, ist das hier die Schlange für Hilfe bei einer komplizierten Anfrage?

   Undskyld, er det her køen til hjælp med en kompliceret forespørgsel?

   Entschuldigung

   undskyld

   ist das hier

   er det her?

   Schlange

   kø

   für

   til

   Hilfe

   hjælp

   bei

   med hensyn til

   komplizierten

   kompliceret

   Anfrage

   forespørgsel

   Uddybende forklaring

   Entschuldigung betyder her “undskyld” og bruges til høfligt at indlede et spørgsmål eller få kontakt. Det er et selvstændigt substantiv, men fungerer ofte som en fast høflig ytring. ist das hier spørger “er det her?”. ist er nutidsformen af sein for tredje person ental. das hier peger på noget i den aktuelle situation; den præcise genstand eller kø identificeres af sammenhængen, ikke af formen alene. Et genbrugeligt mønster er Ist das hier ...? = “Er det her ...?” Schlange betyder her “kø”, altså en række mennesker, der venter. Ordet er grammatisk hunkøn, hvilket ses i die Schlange. Det kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, blandt andet “slange” som dyr, men her fastlægger oversættelsen betydningen “kø”. Eksempel: Die Schlange ist lang. — “Køen er lang.” für betyder “til” i betydningen “beregnet til” eller “for”. Det styrer normalt akkusativ på det følgende nominale led. Her indleder det formålet med køen: den er til noget bestemt. Hilfe betyder “hjælp”. Det er et hunkønsord: die Hilfe; i denne formulering står det uden artikel efter für. Eksempel: Ich brauche Hilfe. — “Jeg har brug for hjælp.” bei betyder her “med hensyn til” eller “i forbindelse med”, ikke den mere konkrete betydning “hos”. Det styrer dativ. Mønstret Hilfe bei ... kan bruges om hjælp i forbindelse med en opgave, et problem eller en henvendelse. komplizierten betyder “kompliceret” og beskriver Anfrage. Grundformen er adjektivet kompliziert. Endelsen -en skyldes den grammatiske sammenhæng: bei styrer dativ, og einer markerer her et hunkønsord i dativ, så adjektivet får formen komplizierten. Eksempel: bei einer wichtigen Frage — “ved et vigtigt spørgsmål”. Anfrage betyder “forespørgsel” eller “henvendelse”. Det er et hunkønsord: die Anfrage. Her står det som einer Anfrage, fordi bei styrer dativ, og einer er den ubestemte artikel i dativ for hunkøn. Anfrage er ikke det samme som det mere generelle Frage (“spørgsmål”); det betegner typisk en formel eller konkret forespørgsel. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Entschuldigung indleder høfligt; ist das hier spørger, om det viste eller aktuelle sted er noget bestemt; die Schlange er køen; für Hilfe bei einer komplizierten Anfrage angiver, at køen er beregnet til hjælp i forbindelse med en kompliceret forespørgsel. Derfor betyder hele ytringen: “Undskyld, er det her køen til hjælp med en kompliceret forespørgsel?”

2. Diese Schlange ist für einfache Fragen, nicht für ausführliche Anfragen.

   Denne kø er til enkle spørgsmål, ikke til detaljerede henvendelser.

   Diese

   denne

   Schlange

   kø

   ist für

   er til

   einfache

   enkle

   Fragen

   spørgsmål

   nicht für

   ikke til

   ausführliche

   detaljerede

   Anfragen

   henvendelser

   Uddybende forklaring

   Diese står foran Schlange og betyder “denne” i den konkrete sætning. Formen er feminin ental nominativ, fordi den bestemmer det feminine entalsord Schlange; den peger her på køen, som også fremgår af den faste oversættelse. Et nyttigt mønster er dieser/diese/dieses med et navneord: Diese Frage ist einfach. = “Dette spørgsmål er enkelt.” Schlange betyder her “kø”, ikke en slange som dyr. Det er et feminint navneord i ental; flertallet er Schlangen. Den konkrete betydning “kø” er fastlagt af oversættelsen og konteksten. ist für bygger på sein “at være” og præpositionen für “til/for”. ist er nutidsformen af sein for tredje person ental og passer til Schlange. Efter für står den gruppe, som køen er beregnet til: für einfache Fragen. Samme mønster kan bruges i Der Raum ist für Gäste. = “Rummet er til gæster.” einfache er adjektivet einfach “enkel”. Her beskriver det Fragen; endelsen -e viser den relevante adjektivbøjning foran dette flertalsnavneord efter für. Sammenlign eine einfache Frage = “et enkelt spørgsmål” og einfache Fragen = “enkle spørgsmål”. Fragen er flertal af Frage “spørgsmål”. Formen Fragen er derfor ikke ental; ental er Frage. I denne sætning betegner ordet de spørgsmål, som køen er beregnet til. nicht für afviser den efterfølgende anvendelse: køen er ikke beregnet til den nævnte type. nicht betyder “ikke”, mens für stadig betyder “til/for”. Konstruktionen kan genbruges i Das ist nicht für Kinder. = “Det er ikke til børn.” ausführliche er den bøjede form af adjektivet ausführlich, “detaljeret” eller “udførligt”. Det beskriver Anfragen, og -e er igen den relevante flertalsbøjning i denne konstruktion. ein ausführlicher Bericht betyder “en detaljeret rapport”, mens ausführliche Berichte betyder “detaljerede rapporter”. Anfragen er flertal af Anfrage, “henvendelse” eller “forespørgsel”. Her er betydningen “henvendelser”, som i den faste oversættelse. Entalsformen er Anfrage. Hele udsagnet samles sådan: Diese Schlange ist für einfache Fragen siger, at denne kø er beregnet til enkle spørgsmål. I nicht für ausführliche Anfragen gentages ist underforstået: “ikke [er den beregnet] til detaljerede henvendelser.” Derfor bliver den samlede betydning: “Denne kø er til enkle spørgsmål, ikke til detaljerede henvendelser.”

3. Das Schild ist verwirrend, deshalb war ich mir nicht sicher, wo ich warten sollte.

   Skiltet er forvirrende, så jeg var ikke sikker på, hvor jeg skulle vente.

   Das

   det

   Schild

   skilt

   ist

   er

   verwirrend

   forvirrende

   deshalb

   derfor

   war

   var

   ich

   jeg

   mir

   mig

   sicher

   sikker

   wo

   hvor

   warten

   vente

   sollte

   skulle

   Uddybende forklaring

   Das er den bestemte artikel i neutrum ental i nominativ. Det passer her til Schild, som er et intetkønsord: das Schild. Et nyttigt mønster er das + substantiv, når man omtaler et bestemt intetkønsord. Schild betyder her et skilt. Grundformen er das Schild; flertallet er die Schilder. Eksempel: Das Schild ist klar. — Skiltet er tydeligt. ist er 3. person ental nutid af sein — at være. Her forbinder det subjektet med beskrivelsen verwirrend: Das Schild ist verwirrend. Formen ist bruges med er, sie og es i nutid. verwirrend beskriver noget, der skaber forvirring, her skiltets virkning på læseren. Det er dannet af verbet verwirren og fungerer her som et adjektiv. Det må ikke forveksles med verwirrt, som normalt beskriver den person, der selv er forvirret. Eksempel: Die Anweisung ist verwirrend. — Instruktionen er forvirrende. deshalb er et adverbium med betydningen »derfor«. Det knytter en følge til det, der allerede er sagt: Det forvirrende skilt er årsagen til den efterfølgende usikkerhed. Eksempel: Der Weg ist gesperrt, deshalb warten wir. — Vejen er spærret, derfor venter vi. war er 1. person ental datid, præteritum, af sein: ich war — jeg var. Her står det i hovedsætningens fortid, mens ist i første del beskriver skiltet i nutid. Eksempel: Ich war müde. — Jeg var træt. ich betyder »jeg« og er subjektet for war, altså den person, der var usikker. I tysk har 1. person ental formen ich; den skal ikke erstattes af mich, når pronomenet er subjekt. mir er dativformen af 1. persons entalspronomen i konstruktionen sich sicher sein. Sammen med ich bliver det ich bin mir sicher eller i datid ich war mir sicher; her gør nicht konstruktionen negativ: ich war mir nicht sicher. mir betyder derfor ikke alene »mig« i denne sætning, men indgår i udtrykket for at være sikker på noget. sicher er et adjektiv, »sikker«. I sich sicher sein beskriver det talerens vished om en vurdering eller et svar. Den faste kombination kan bøjes i verbet sein: Ich bin mir sicher. — Jeg er sikker. Ich war mir nicht sicher. — Jeg var ikke sikker. wo er et spørgende adverbium, »hvor«. Her indleder det et indirekte spørgsmål om stedet: wo ich warten sollte. I et direkte spørgsmål står det fx sådan: Wo soll ich warten? — Hvor skal jeg vente? I det indirekte spørgsmål står det finitte verbum længere til højre, som det ses med sollte. warten er infinitiven »at vente«. Den står efter modalverbet sollte, og derfor bruges infinitivformen uden zu: Ich soll warten. — Jeg skal vente. Eksempel: Wir warten hier. — Vi venter her. sollte er præteritum af modalverbet sollen med subjektet ich. I denne indirekte gengivelse svarer det her til »skulle«: den handling, som jeg forventedes eller skulle udføre. Modalverbet bøjes, mens det andet verbet warten står i infinitiv: ich sollte warten. Det er ikke warten, der bærer datidsformen. Hele sætningen bygges sådan op: Das Schild ist verwirrend — skiltet er forvirrende. deshalb markerer følgen. I war ich mir nicht sicher fortæller taleren, at vedkommende ikke var sikker, og wo ich warten sollte præciserer, hvad usikkerheden gjaldt: hvor vedkommende skulle vente. Samlet betyder sætningen: »Skiltet er forvirrende, så jeg var ikke sikker på, hvor jeg skulle vente.«

4. Für ausführliche Hilfe stellen Sie sich in die Schlange nahe dem Hauptschalter.

   Hvis du har brug for detaljeret hjælp, så stil dig i køen tæt på hovedskranken.

   Für

   for

   ausführliche

   detaljeret

   Hilfe

   hjælp

   stellen Sie sich

   stil dig

   Schlange

   kø

   nahe

   tæt på

   Hauptschalter

   hovedskranke

   Uddybende forklaring

   Für står her foran ausführliche Hilfe og betyder “for” i betydningen beregnet til eller med henblik på. für styrer normalt akkusativ. I netop denne faste sætning bliver udtrykket i den danske oversættelse naturligt forstået som “hvis du har brug for detaljeret hjælp”; den betingelige betydning kommer fra sammenhængen med opfordringen, ikke fra für alene. Eksempel: Das ist für meinen Bruder. — Det er til min bror. ausführliche betyder her “detaljeret” og beskriver Hilfe. Grundformen er adjektivet ausführlich. Endelsen -e viser her stærk bøjning foran det feminine substantiv Hilfe i akkusativ uden artikel. Eksempel: eine ausführliche Erklärung — en detaljeret forklaring. Hilfe er et feminint substantiv og betyder “hjælp”. Det står i ental; die Hilfe i nominativ og die Hilfe i akkusativ har samme form. Eksempel: Ich brauche Hilfe. — Jeg har brug for hjælp. stellen Sie sich er her den høflige opfordring “stil dig”. stellen er grundformen, og sich stellen er den refleksive vending “stille sig”. I en selvstændig imperativsætning står den høflige form som Stellen Sie sich ...; her står stellen med lille begyndelsesbogstav, fordi det kommer efter indledningen Für ausführliche Hilfe. Sie kan grammatisk henvende sig til én eller flere personer, men den faste danske oversættelse identificerer her én person. Eksempel: Stell dich hierhin. — Stil dig her. Schlange betyder her “kø”, ikke “slange”. Grundformen er det feminine substantiv die Schlange. I in die Schlange står det i akkusativ, fordi in her beskriver bevægelse ind i køen. Et genbrugeligt mønster er sich in die Schlange stellen — stille sig i kø. nahe betyder “tæt på” og angiver den ønskede placering. Her forbindes det med dativ i nahe dem Hauptschalter. Eksempel: Das Hotel liegt nahe dem Bahnhof. — Hotellet ligger tæt på stationen. Hauptschalter betyder her “hovedskranke”. Det er et maskulint sammensat substantiv af Haupt og Schalter; sidste led bestemmer substantivets køn, så grundformen er der Hauptschalter. Efter nahe står det i dativ ental som dem Hauptschalter. Det fungerer her som det bestemte sted, som personen skal stille sig tæt på. Samlet består sætningen af Für ausführliche Hilfe, opfordringen stellen Sie sich in die Schlange og stedangivelsen nahe dem Hauptschalter. Med den faste danske oversættelse betyder den: “Hvis du har brug for detaljeret hjælp, så stil dig i køen tæt på hovedskranken.” Det er en direkte, høflig instruktion.

5. Soll ich an der Rezeption fragen, bevor ich die Schlange wechsle?

   Skal jeg spørge i receptionen, før jeg skifter kø?

   Soll ich

   skal jeg …?

   Rezeption

   reception

   fragen

   spørge

   bevor

   før

   Schlange

   kø

   wechsle

   skifter

   Uddybende forklaring

   Soll ich består af soll, 1. person ental i nutid af sollen, og subjektet ich. Sammen danner de et spørgsmål om, hvorvidt taleren bør eller skal gøre noget: Soll ich fragen? = »Skal jeg spørge?« I et ja-nej-spørgsmål står det bøjede verbum først, mens infinitiven kommer sidst i hovedsætningen. sollen kan også bruges i andre personer, for eksempel Du sollst warten = »Du skal vente.« Rezeption er et feminint substantiv og betyder her receptionen eller receptionsskranken. Den bestemte form er die Rezeption; efter an i betydningen »ved/på et sted« står den her i dativ: an der Rezeption = »i/ved receptionen«. Det er Rezeption, ikke an, der er substantivet. fragen er infinitiven »at spørge«. En nyttig konstruktion er jemanden fragen = »spørge nogen«, mens nach etwas fragen betyder »spørge efter eller om noget«. I den faste sætning er fragen infinitiven, fordi den afhænger af soll: Soll ich fragen? bevor betyder »før« og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning med bevor står det bøjede verbum normalt sidst: bevor ich gehe = »før jeg går«. Her markerer bevor, at spørgsmålet om at spørge ligger tidsmæssigt før køskiftet; ledsætningen beskriver altså den senere handling, ikke den handling der sker først. Schlange betyder her en kø, ikke et dyr. Det er et feminint substantiv: die Schlange; i die Schlange er formen både bestemt artikel og akkusativ, fordi udtrykket er genstand for wechsle. I en anden betydning kan Schlange også betegne en slange, men den faste oversættelse viser, at betydningen her er »kø«. wechsle er 1. person ental i nutid af wechseln, »at skifte«. Her betyder die Schlange wechseln »skifte kø«: taleren spørger altså, om vedkommende skal gå over til en anden kø. Sammenlign ich wechsle = »jeg skifter« og wir wechseln = »vi skifter«; det er verbet wechseln, der bærer person- og talbøjningen. Hele strukturen er Soll ich [an der Rezeption fragen], bevor ich [die Schlange wechsle]? Første del spørger, om taleren skal spørge ved receptionen. bevor-ledsætningen angiver, at dette spørgsmål skal komme før køskiftet, og den har wechsle til sidst. Derfor bliver den samlede betydning: »Skal jeg spørge i receptionen, før jeg skifter kø?«

6. Sagen Sie ihnen, was Sie brauchen.

   Fortæl dem, hvad du har brug for.

   Sagen Sie

   fortæl

   ihnen

   dem

   was

   hvad

   Sie

   du

   brauchen

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Sagen Sie betyder her en høflig opfordring: “fortæl”. sagen er grundformen “at sige/fortælle”; i imperativ med høfligt Sie står verbet først: Sagen Sie .... Det er ikke det uformelle du-imperativ. ihnen betyder “dem”. Formen er dativ af sie i flertal og viser modtageren for det, der bliver fortalt. Den skal ikke forveksles med Ihnen med stort begyndelsesbogstav, som er høfligt “Dem” i ental eller flertal. was betyder “hvad” og indleder her en indlejret spørgende ledsætning: was Sie brauchen = “hvad du har brug for”. I denne anvendelse står verbet til sidst i ledsætningen. Det andet Sie er det høflige “du” som subjekt. Det skrives med stort begyndelsesbogstav og har samme form som det høflige imperativs subjekt i Sagen Sie; betydningen fremgår af funktionen i sætningen. brauchen betyder her “have brug for”. Grundformen er også brauchen, og med høfligt Sie i nutid er formen Sie brauchen. Formen er derfor identisk med infinitiven. Eksempel: Sie brauchen Hilfe. — “Du har brug for hjælp.” Samlet bygges sætningen sådan: Sagen Sie ihnen = “Fortæl dem”, og was Sie brauchen = “hvad du har brug for”. Hele betydningen er: “Fortæl dem, hvad du har brug for.”

7. Sie können Ihnen den richtigen Ort zeigen.

   De kan vise dig det rigtige sted.

   Sie können

   De kan

   Ihnen

   dig

   richtigen

   rigtige

   Ort

   sted

   zeigen

   vise

   Uddybende forklaring

   Sie können: Her betyder det “De kan”. können er infinitiven og har samme form som nutidsformen med Sie; her er det den bøjede form. Som modalverbum står können på andenpladsen i hovedsætningen, mens det andet verbum står til sidst i infinitiv. Sie står som subjekt, men denne form kan i tysk både være formel “De” og “de”; den faste danske oversættelse, hvor De står først i sætningen, afgør ikke alene denne forskel. Eksempel: Sie können kommen. — “De kan komme.” Ihnen: Her betyder det “dig”. Formen Ihnen er dativformen af det formelle pronomen Sie; dativ viser her den person, som noget bliver vist. Eksempel: Ich helfe Ihnen. — “Jeg hjælper Dem.” richtigen: Her betyder det “rigtige” og beskriver Ort. Grundformen er adjektivet richtig — “rigtig”; richtigen er den bøjede form foran det maskuline akkusativiske navneord Ort efter den. Eksempel: Ich suche den richtigen Weg. — “Jeg leder efter den rigtige vej.” Ort: Her betyder det “sted”. Navneordet har formen der Ort i ental og die Orte i flertal. I den richtigen Ort står det i akkusativ, fordi det er det, der bliver vist. Eksempel: Das ist ein guter Ort. — “Det er et godt sted.” zeigen: Her betyder det “vise”. zeigen er infinitiven efter modalverbet können; derfor er det können, der bærer bøjningen, mens zeigen forbliver i infinitiv. Eksempel: Sie zeigen mir den Weg. — “De viser mig vejen.” Samlet betyder Sie können Ihnen den richtigen Ort zeigen: “De kan vise dig det rigtige sted.” Mønstret er subjekt + modalverbum + dativperson + akkusativgenstand + infinitiv: Sie können Ihnen ... zeigen. Dativleddet angiver, hvem der får noget vist, og den richtigen Ort er det, der bliver vist. Konstruktionen kan genbruges med andre navneord, for eksempel Sie können Ihnen den Weg zeigen. — “De kan vise dig vejen.”

8. Ich möchte nicht in der falschen Schlange warten.

   Jeg vil ikke vente i den forkerte kø.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   nicht

   ikke

   in der

   i

   falschen

   forkerte

   Schlange

   kø

   warten

   vente

   Uddybende forklaring

   Ich möchte udtrykker et ønske på en høflig eller afdæmpet måde: “jeg vil gerne”. möchte er den form, der bruges med ich; den følges her af infinitiven warten. Eksempel: Ich möchte gehen. — “Jeg vil gerne gå.” nicht nægter den handling eller situation, der følger i udsagnet. Her er det altså ønsket om at vente, der nægtes: “ikke vil vente”. Placeringen gør ikke nicht til en del af betydningen af det enkelte ord warten; de kombineres i hele sætningen. in der betyder her “i” med en placering. in står med dativ, fordi der er tale om at befinde sig et sted, ikke om bevægelse ind i et sted. der er dativformen af den bestemte artikel for et feminint entalssubstantiv. Ved bevægelse ind i noget bruges derimod ofte akkusativ, for eksempel in die Schlange — “ind i køen”. falschen beskriver Schlange som forkert. Adjektivets grundform er falsch; falschen er den bøjede form i denne frase. Det er dativ ental efter in der, og den bestemte artikel medfører denne adjektivendelse: in der falschen .... Den nyttige modsætning er richtig — “rigtig”, som i in der richtigen Schlange — “i den rigtige kø”. Schlange er her substantivet die Schlange i betydningen “kø”. Den bestemte form der Schlange viser dativ ental efter in. Eksempel: Die Schlange ist lang. — “Køen er lang.” warten betyder “vente” og står i infinitiv efter möchte. Eksempel: Wir möchten hier warten. — “Vi vil gerne vente her.” Samlet består udsagnet af ønsket Ich möchte, nægtelsen nicht, stedleddet in der falschen Schlange og infinitiven warten: “Jeg vil ikke vente i den forkerte kø.”

9. Das passiert oft, weil das Schild nicht besonders klar ist.

   Det sker ofte, fordi skiltet ikke er særlig tydeligt.

   Das

   det

   passiert

   sker

   oft

   ofte

   weil

   fordi

   das

   det

   Schild

   skilt

   nicht

   ikke

   besonders

   særlig

   klar

   tydelig

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Das er her et stedfortrædende, intetkønnet subjekt med betydningen “det” eller “det her”; den præcise reference er ikke fastslået af sætningen alene. Formen er den samme som det bestemte kendeord i das Schild, men her står den selvstændigt. passiert kommer af passieren og er nutid, 3. person ental: “sker”. Eksempel: Das passiert manchmal. — “Det sker nogle gange.” oft betyder “ofte” og beskriver, hvor hyppigt noget sker. Det kan bruges med forskellige tider: Das passiert oft. — “Det sker ofte.” weil indleder en ledsætning med årsag: “fordi”. I tysk står det bøjede udsagnsord normalt sidst i en weil-ledsætning. Her står ist derfor efter de andre dele af ledsætningen. Det andet das er det bestemte kendeord til Schild. Schild er et intetkønsord: das Schild — “skiltet”. Flertal er die Schilder — “skiltene”. Kendeordet viser her bestemthed, ikke et antal. nicht er nægtelsen “ikke”. Sammen med besonders klar nægter det graden: nicht besonders klar betyder “ikke særlig tydeligt”, ikke nødvendigvis “slet ikke tydeligt”. besonders betyder her “særlig” eller “især” som gradsforstærker. I forbindelsen nicht besonders dæmpes den positive egenskab: noget er ikke særlig tydeligt. klar er et beskrivende adjektiv med betydningen “tydelig” her. Det kan også betyde “klar” i andre sammenhænge, men i denne sætning beskriver det, hvor let skiltet er at forstå. ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental. Eksempel: Das Schild ist klar. — “Skiltet er tydeligt.” Sætningen samles sådan: Das passiert oft betyder “Det sker ofte”. weil indleder årsagen, og das Schild nicht besonders klar ist betyder “fordi skiltet ikke er særlig tydeligt”. Hele betydningen er derfor: “Det sker ofte, fordi skiltet ikke er særlig tydeligt.”

10. Lassen Sie mich zuerst fragen, dann stelle ich mich in die richtige Schlange.

    Lad mig spørge først, og så stiller jeg mig i den rigtige kø.

    Lassen Sie

    lad/tillad

    mich

    mig

    zuerst

    først

    fragen

    spørge

    dann

    så

    stelle ich mich

    stiller jeg mig

    in die

    i den

    richtige

    rigtige

    Schlange

    kø

    Uddybende forklaring

    Lassen Sie er den høflige imperativ af lassen med Sie som høfligt subjekt: “lad” eller “tillad”. I denne konstruktion betyder lassen “lade nogen gøre noget”. Mønstret er Lassen Sie + person + infinitiv, for eksempel: Lassen Sie ihn sprechen. — “Lad ham tale.” Sie skrives med stort begyndelsesbogstav, når det er det høflige “De”. mich er akkusativformen af det personlige pronomen ich (“jeg”): ich → mich. Her er personen, som får lov til at udføre handlingen i fragen; derfor bliver betydningen “lad mig spørge”. Det er ikke selve verbet fragen, der bøjes i denne konstruktion: det står i infinitiv. zuerst betyder “først” og angiver rækkefølgen. Det kan genbruges i en enkel tidsfølge, for eksempel: Zuerst lesen wir, dann schreiben wir. — “Først læser vi, så skriver vi.” fragen er infinitiven “at spørge”. Den bruges her efter lassen, mens den person, der skal spørge, står som mich. I en almindelig hovedsætning bøjes verbet efter subjektet, for eksempel: Ich frage. — “Jeg spørger.” dann betyder “så” i betydningen “derefter”. Sammen med zuerst danner det en tydelig rækkefølge: først spørger taleren, og derefter sker den næste handling. stelle ich mich kommer fra det refleksive verbum sich stellen, her i 1. person ental: ich stelle mich. Efter det indledende dann står det bøjede verbum før subjektet: Dann stelle ich mich ... Det refleksive mich viser, at jeg selv placerer mig. stellen betyder her at stille eller placere nogen/noget; sich stellen betyder at stille sig. Eksempel: Ich stelle mich vor die Tür. — “Jeg stiller mig foran døren.” in die er præpositionen in med den bestemte artikel die. Her angiver in bevægelse ind i eller hen til et område, så akkusativ bruges. Ved et feminint navneord har den bestemte artikel formen die i både nominativ og akkusativ; kasus ses derfor ikke på selve artiklen her. richtige er adjektivet richtig (“rigtig”) i en bøjet form. Det beskriver Schlange og står efter den bestemte artikel die; derfor får adjektivet endelsen -e: die richtige .... Formen richtig kan også bruges uden denne bøjning, for eksempel: Das ist richtig. — “Det er rigtigt.” Schlange betyder her “kø” eller “række”, ikke et dyr. Det er et feminint navneord: die Schlange. I denne sætning står det efter bevægelsespræpositionen in, så hele forbindelsen in die richtige Schlange betyder “i den rigtige kø” med retning mod køen. Et andet eksempel er: Die Schlange ist lang. — “Køen er lang.” Hele strukturen er Lassen Sie mich zuerst fragen, dann stelle ich mich in die richtige Schlange. Første del betyder “Lad mig spørge først”: Lassen Sie indleder den høflige anmodning, mich angiver den person, der skal udføre handlingen, og fragen er handlingen i infinitiv. dann markerer næste trin. I anden del stiller taleren sig selv i den kø, der beskrives som den rigtige: stelle ich mich in die richtige Schlange. Den samlede betydning er derfor: “Lad mig spørge først, og så stiller jeg mig i den rigtige kø.”

11. Das sollte Ihnen helfen, zusätzliche Wartezeit zu vermeiden.

    Det burde hjælpe dig med at undgå ekstra ventetid.

    Das

    det

    sollte

    burde

    Ihnen

    dig

    helfen

    hjælpe

    zusätzliche

    ekstra

    Wartezeit

    ventetid

    zu vermeiden

    at undgå

    Uddybende forklaring

    Das betyder her “det” og fungerer som et stedord for det, der allerede er nævnt eller underforstået i situationen. Formen das kan også være kendeord eller henførende stedord i andre sammenhænge, men her står den alene som sætningens subjekt. sollte er en form af sollen. Her udtrykker den en forsigtig forventning eller anbefaling: “burde”. Den er datidskonjunktiv II-formen, men i denne brug behøver den ikke betyde fortid. Sammenlign Das hilft Ihnen — “Det hjælper Dem” — med Das sollte Ihnen helfen — “Det burde hjælpe Dem”. Ihnen er dativformen af det høflige personlige stedord Sie og betyder her “Dem” eller, som i den faste oversættelse, “dig”. Stor begyndelsesbogstav markerer den høflige tiltale. Verbet helfen styrer dativ: jemandem helfen betyder “at hjælpe nogen”. Eksempel: Ich helfe Ihnen. — “Jeg hjælper Dem.” helfen er infinitiven “at hjælpe”. I konstruktionen sollte ... helfen står det fulde verbum i infinitiv efter modalverbet sollen; modalverbet bærer den bøjede form, mens helfen står sidst i den del af sætningen. zusätzliche betyder “ekstra” eller “yderligere”. Det er adjektivet zusätzlich med en endelse foran substantivet Wartezeit. Her viser endelsen blandt andet, at adjektivet står foran et feminint substantiv i akkusativ efter vermeiden: zusätzliche Wartezeit. Eksempel: Wir brauchen zusätzliche Zeit. — “Vi har brug for ekstra tid.” Wartezeit betyder “ventetid”. Det er et sammensat substantiv af Warte- (“vente-”) og Zeit (“tid”); hele ordet betegner den tid, man venter. Som alle tyske substantiver skrives det med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Die Wartezeit ist kurz. — “Ventetiden er kort.” zu vermeiden betyder “at undgå”. Grundformen er vermeiden; zu markerer her infinitiven. vermeiden tager normalt et direkte objekt i akkusativ: Zeit vermeiden betyder ikke at fjerne tiden, men at undgå at få eller bruge ekstra ventetid i den relevante situation. Eksempel: Sie versucht, Fehler zu vermeiden. — “Hun prøver at undgå fejl.” Samlet er strukturen Das sollte Ihnen helfen, ... zu vermeiden: “Det burde hjælpe Dem med at undgå ...”. Das er det, der forventes at være nyttigt; sollte ... helfen angiver en forsigtig forventning; Ihnen er den person, der får hjælp; og infinitivkonstruktionen zusätzliche Wartezeit zu vermeiden angiver, hvad hjælpen skal gøre muligt: at undgå ekstra ventetid.