At sige fra, når nogen springer over i køen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Entschuldigung, ich glaube, die Schlange beginnt hinter dieser Frau.

   Undskyld, jeg tror, køen starter bag den kvinde.

   Entschuldigung

   Undskyld

   glaube

   tror

   Schlange

   kø

   beginnt

   begynder

   hinter

   bag

   dieser

   denne

   Frau

   kvinde

   Uddybende forklaring

   Entschuldigung betyder her “undskyld” og bruges som en høflig måde at få en fremmeds opmærksomhed på. Det hænger sammen med sich entschuldigen (“at undskylde”), men fungerer her som en selvstændig høflig henvendelse. glaube er nutidsformen af glauben (“at tro”) med ich: ich glaube = “jeg tror”. Formen viser talerens vurdering snarere end en sikker konstatering. Eksempel: Ich glaube, er kommt später. — “Jeg tror, han kommer senere.” Schlange betyder her “kø”, altså en række mennesker, der venter. I andre sammenhænge kan ordet også betyde “slange”; her angiver den faste oversættelse og sammenhængen kø-betydningen. Som tysk navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. beginnt er nutidsformen af beginnen (“at begynde”) med die Schlange i ental: die Schlange beginnt. Eksempel: Der Film beginnt um acht. — “Filmen begynder klokken otte.” hinter betyder “bag”. Ved en placering som i denne sætning bruges dativ. Ved bevægelse til et sted kan hinter i stedet bruges med akkusativ: Er geht hinter das Haus. — “Han går om bag huset.” dieser betyder her “denne/den” og er dativformen af det pegende bestemmelsesord diese i femininum: diese Frau i nominativ, men dieser Frau i dativ. Formen dieser hører altså til bestemmelsesordet, ikke til navneordet Frau. Frau betyder “kvinde” og er et feminint navneord: die Frau. I dieser Frau står navneordsgruppen efter hinter i dativ; Frau selv får dog ingen synlig endelse, så dativen markeres her af dieser. Eksempel: Ich stehe hinter der Frau. — “Jeg står bag kvinden.” Sætningen bygges således op: Entschuldigung får opmærksomhed, ich glaube markerer talerens vurdering, og die Schlange beginnt siger, at køen begynder et bestemt sted. hinter dieser Frau angiver placeringen bag kvinden. Samlet betyder ytringen: “Undskyld, jeg tror, køen starter bag den kvinde.”

2. Ich hatte nicht bemerkt, dass alle anstehen.

   Jeg var ikke klar over, at alle stod i kø.

   Ich hatte

   jeg havde

   nicht

   ikke

   bemerkt

   bemærket

   dass

   at

   alle

   alle

   anstehen

   stå i kø

   Uddybende forklaring

   Ich hatte består af stedordet Ich = “jeg” og hjælpeverbet hatte, datid af haben = “at have”. Sammen med perfektum participiet bemerkt danner det Plusquamperfekt: ich hatte ... bemerkt = “jeg havde ... bemærket”. Formen markerer, at denne manglende registrering allerede lå forud for et andet fortidigt tidspunkt. nicht nægter den relevante handling eller tilstand. Her betyder kombinationen hatte nicht bemerkt derfor, at taleren ikke havde bemærket noget. Eksempel: Ich hatte das Schild nicht bemerkt. — “Jeg havde ikke bemærket skiltet.” bemerkt er perfektum participium af verbet bemerken = “at bemærke, opdage”. Det er dette verbum, ikke Ich, der står i perfektum participium; hatte fungerer som hjælpeverbum. Til sammenligning betyder Ich bemerke es — “Jeg bemærker det”, mens Ich habe es bemerkt betyder “Jeg har bemærket det”. dass indleder en ledsætning, der her angiver, hvad taleren ikke havde bemærket. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum typisk til sidst. Derfor står anstehen efter alle i ledsætningen. alle betyder her “alle” eller “alle sammen” og fungerer som subjekt i ledsætningen. Det præcise antal personer er ikke angivet. Ordet kan også stå foran et navneord, for eksempel alle Leute — “alle mennesker”, men i den faste sætning står det selvstændigt. anstehen betyder i denne sammenhæng “at stå i kø”. Det er et tysk verbum med den adskillelige forstavelse an-: i en hovedsætning kan man sige Alle stehen an. — “Alle står i kø.” I den givne ledsætning er anstehen ikke en infinitiv, men den finitte nutidsform for subjektet alle; den ser blot ud som infinitiven, fordi flertal i nutid har formen anstehen. Købetydningen kommer fra verbet anstehen som helhed, ikke blot fra “at stå”. Samlet er strukturen Ich hatte nicht bemerkt, dass ...: “Jeg havde ikke bemærket, at ...”. Ledsætningen alle anstehen angiver, at alle står i kø; i den faste danske oversættelse gengives dette som, at alle stod i kø. Hele udsagnet bliver derfor: “Jeg var ikke klar over, at alle stod i kø.”

3. Es ist etwas unklar, weil die Leute mit Abstand stehen.

   Det er lidt uklart, fordi folk står med afstand.

   Es ist

   det er

   etwas

   lidt

   unklar

   uklart

   weil

   fordi

   die Leute

   folk

   mit Abstand

   med afstand

   stehen

   står

   Uddybende forklaring

   Es ist er en almindelig måde at sige “det er” på. Es fungerer her som et formelt subjekt, og ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental. Eksempel: Es ist klar. — “Det er klart.” etwas betyder her “lidt” og dæmper udsagnet: noget er i en vis grad uklart, ikke nødvendigvis helt uforståeligt. Ordet kan også betyde “noget” i andre sammenhænge, men i denne sætning er gradbetydningen den relevante. unklar betyder “uklar” og står efter ist som beskrivelsen af situationen. Det er et adjektiv i prædikativ brug, så det får ikke en særlig endelse efter sein. Sammenlign: Die Erklärung ist unklar. — “Forklaringen er uklar.” weil indleder en begrundelse og betyder “fordi”. I en tysk ledsætning med weil står det bøjede verbum normalt til sidst. Her kommer derfor stehen sidst i ledsætningen: weil die Leute mit Abstand stehen — “fordi folk står med afstand”. die Leute betyder “folk” eller “menneskene”. Leute er et flertalsord, og die er her den bestemte artikel, der hører til dette flertal. Udsagnet angiver en gruppe mennesker, men identificerer ikke bestemte enkeltpersoner. mit Abstand betyder her “med afstand” og beskriver, at personer står adskilt fra hinanden. mit styrer dativ. I mit Abstand står Abstand i ental, og selve substantivet har samme form i dativ som i nominativ; der står ingen artikel foran det. Eksempel: Die Stühle stehen mit Abstand. — “Stolene står med afstand.” stehen betyder “at stå”. Formen er både infinitiv og nutidsform i 3. person flertal; her er den den bøjede nutidsform, fordi subjektet er die Leute. Den står til sidst i ledsætningen på grund af weil: die Leute stehen. Eksempel: Die Leute stehen draußen. — “Folk står udenfor.” Hele strukturen er Es ist + [beskrivelse], weil + [subjekt] + [øvrige led] + [bøjet verbum]: Es ist etwas unklar siger, at situationen er lidt uklar, og weil die Leute mit Abstand stehen giver grunden — folk står med afstand. Samlet betyder sætningen: “Det er lidt uklart, fordi folk står med afstand.”

4. Soll ich dann ans Ende der Schlange gehen?

   Skal jeg så gå om bag i køen?

   Soll ich

   skal jeg …?

   dann

   så

   ans Ende

   til enden

   der Schlange

   køen

   gehen

   gå

   Uddybende forklaring

   Soll ich: Her er soll første person ental af sollen. Sammen med ich danner det et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal gøre noget: Soll ich warten? = “Skal jeg vente?” Ved et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv længere henne i sætningen. dann: betyder her “så” i betydningen “i så fald” eller “derefter”. Det forbinder spørgsmålet med den situation, der allerede er nævnt: “Skal jeg så …?” ans Ende: ans er den sammentrukne form af an das. Her angiver præpositionsleddet målet for bevægelsen: “til enden”. Ende er et intetkønsord: das Ende; efter an med bevægelse mod et mål bruges her akkusativ, derfor an das → ans. Et nyttigt mønster er an das Ende gehen = “gå til enden”. der Schlange: Schlange betyder her “kø” og er et feminint substantiv: die Schlange. Formen der er genitiv ental, fordi den forklarer, hvis ende der er tale om: das Ende der Schlange = “køens ende”. Schlange kan også betyde “slange” i andre sammenhænge, men her fastlægger oversættelsen betydningen “kø”. gehen: betyder “gå”. Formen er infinitiv, og den står til sidst, fordi sollen er modalverbum: Soll ich ... gehen? = “Skal jeg ... gå?” Samlet bliver strukturen Soll ich + dann + ans Ende der Schlange + gehen?: “Skal jeg så gå til enden af køen?” Den faste danske oversættelse “Skal jeg så gå om bag i køen?” udtrykker samme handling og placering i denne situation.

5. Bitte. Alle warten schon, bis sie an der Reihe sind.

   Det må du gerne. Alle har ventet på deres tur.

   Bitte

   Det må du gerne.

   Alle

   alle

   warten

   vente

   schon

   allerede

   an der Reihe sind

   er deres tur

   Uddybende forklaring

   Bitte står her som et selvstændigt høfligt svar på et spørgsmål eller en anmodning. I denne situation betyder det, at den anden person får tilladelse: “Det må du gerne.” Det er ikke her en del af en længere grammatisk konstruktion. Alle betyder “alle” og fungerer som subjekt i flertal. Det er dette ord, der gør, at verbet står i flertal. Sammenlign det nyttige mønster Alle warten = “Alle venter”. warten betyder her “venter”. Formen ser ud som infinitiven, men i sætningen er den også nutidsformen for 3. person flertal: sie warten, alle warten. Grundformen er warten; i nutid hedder det for eksempel ich warte, men sie warten. Et kort eksempel er Wir warten hier. – “Vi venter her.” schon betyder her “allerede” og viser, at ventningen er begyndt på det tidspunkt, der tales om. Det står efter verbet i hovedsætningen: Alle warten schon = “Alle venter allerede”. Det er ikke det samme som noch (“stadig/ endnu”), selv om begge ord kan beskrive en situation over tid. an der Reihe sind er en fast vending, der betyder “er deres tur”. Den kan genbruges med forskellige personer: Ich bin an der Reihe – “Det er min tur”; Wir sind an der Reihe – “Det er vores tur”. I den givne vending er sind den bøjede form af sein for flertal, mens Reihe er et feminint substantiv efter præpositionen an i denne faste forbindelse. Den konkrete betydning er altså ikke bare at være i en række, men at have tur. Mellem de udvalgte dele forbinder bis hovedsætningen med en tidsgrænse: bis sie an der Reihe sind betyder “indtil det er deres tur”. sie er her flertalsformen “de” og er subjekt i ledsætningen; den henviser i denne sammenhæng til Alle. Fordi ledsætningen står efter bis, kommer det bøjede verbum sind til sidst. Mønstret kan genbruges som Ich warte, bis du fertig bist. – “Jeg venter, til du er færdig.” Hele udsagnet bygges således op som Alle warten schon (“Alle venter allerede”) + bis sie an der Reihe sind (“indtil det er deres tur”). I køsituationen bliver den samlede mening: “Det må du gerne. Alle har ventet på deres tur.” Den tyske hovedsætning bruger nutid, mens den danske oversættelse gengiver situationen som allerede påbegyndt venten.

6. Ich gehe nach hinten. Ich habe nur nicht gesehen, wo die Schlange anfing.

   Jeg går om bag i køen. Jeg så bare ikke, hvor køen begyndte.

   gehe

   går

   nach hinten

   bagud; om bag

   Ich habe

   jeg har

   nur

   bare

   nicht

   ikke

   gesehen

   set

   wo

   hvor

   die Schlange

   køen

   anfing

   begyndte

   Uddybende forklaring

   gehe er nutidsformen af gehen i 1. person ental: ich gehe = "jeg går". Den beskriver her talerens bevægelse, ikke nødvendigvis en vane. En genanvendelig bøjning er gehen – geht – ging – ist gegangen. nach hinten betyder bevægelse mod et sted længere bagud. Sammen med gehen bliver mønstret nach hinten gehen = "gå om bagud/om bag". I denne samtale, hvor folk står i kø, identificerer oversættelsen den relevante retning som at gå om bag i køen. nach hinten er ikke selve ordet for kø. Ich habe består af pronomenet ich og hjælpeverbet haben i nutid, 1. person ental. Her indleder det perfektum sammen med gesehen: ich habe gesehen svarer til "jeg har set" eller i denne danske oversættelse "jeg så". Perfektum bruger altså haben som hjælpeverb for dette verbum; habe betyder ikke alene "så". nur betyder her "bare" og begrænser udsagnet: taleren tilføjer en begrænsning til det, der blev sagt. Det ændrer ikke selve handlingen gesehen til en anden handling. nicht er nægtelsen "ikke". Sammen med gesehen bliver nicht gesehen = "ikke set". I den samlede sætning nægtes det, at taleren så, hvor køen begyndte; nicht bør derfor ikke indgå i glossen for nur eller gesehen alene. gesehen er perfektum participium af sehen = "se". Formen bruges sammen med habe i habe gesehen. En nyttig kæde er sehen – sah – hat gesehen: infinitiven er sehen, datidsformen er sah, og perfektumformen er hat gesehen eller med dette subjekt habe gesehen. wo betyder "hvor" og indleder her en indirekte spørgsmålssætning. Det spørges ikke direkte Wo fing die Schlange an?, men indholdet af det, taleren ikke så, er wo die Schlange anfing. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum til sidst. die Schlange betyder her "køen", sådan som den faste oversættelse og konteksten viser. Schlange kan i andre sammenhænge betyde "slange", men denne betydning er ikke den relevante her. die er den bestemte artikel, og Schlange er et navneord; artiklen og navneordets form hører sammen i denne navneordsforbindelse. anfing er præteritum af det adskillelige verbum anfangen = "begynde". I en hovedsætning skilles det ofte: Die Schlange fing an = "Køen begyndte". I den ledsætning, der begynder med wo, står den bøjede form samlet til sidst: wo die Schlange anfing. Formen anfing passer til die Schlange, som her er 3. person ental. Sætningen samles sådan: Ich gehe nach hinten betyder "Jeg går om bag i køen" i denne situation. Derefter siger Ich habe nur nicht gesehen, at taleren bare ikke så noget, og wo die Schlange anfing angiver præcist, hvad der ikke blev set: hvor køen begyndte. Hele betydningen er derfor: "Jeg går om bag i køen. Jeg så bare ikke, hvor køen begyndte."

7. Das Ende der Schlange ist gleich hinter diesen Leuten.

   Køens ende er lige efter de mennesker derovre.

   Ende

   ende

   Schlange

   kø

   gleich hinter

   lige efter

   diesen

   disse

   Leuten

   mennesker

   Uddybende forklaring

   Ende betyder her “ende” eller slutpunkt. Formen er substantivet Ende i ental med intetkønsartiklen das: das Ende. I forbindelsen das Ende der Schlange står der Schlange i genitiv og angiver, hvad enden hører til: “køens ende”. Her viser konteksten og den faste oversættelse, at Schlange betyder “kø”, ikke “slange”. Et genitivmønster kan fx være das Ende des Films – “filmens slutning”. Schlange er et feminint substantiv; dets grundform er Schlange. I den faste vending der Schlange er det stadig ental, men artiklen der markerer her genitiv. Den samme form der Schlange kan få andre grammatiske funktioner i andre sætninger, så funktionen skal udledes af konstruktionen. gleich hinter betyder her “lige efter” eller mere rumligt “lige bagved”. gleich forstærker nærheden: placeringen er umiddelbart bag de omtalte mennesker. I hinter diesen Leuten bruges hinter med dativ, fordi der beskrives en fast placering og ikke en bevægelse hen bag noget. Et genbrugeligt eksempel er Die Tasche ist gleich hinter dem Stuhl. – “Tasken er lige bag stolen.” diesen er demonstrativformen af dies- (“denne/disse”) i dativ pluralis. Formen passer altså til flertalsleddet efter hinter; den angiver “disse” uden i sig selv at fastslå et bestemt antal ud over flertallet. Demonstrativer bøjes efter blandt andet tal og kasus, så entalsformen i en anden konstruktion kan være anderledes. Leuten betyder “mennesker” eller “folk” og er dativ pluralis af Leute. Dativ pluralis får her endelsen -n: Leute → Leuten. Sammen med diesen danner det diesen Leuten, “disse mennesker”. Samlet bygges sætningen op som das Ende der Schlange (“køens ende”) + ist (“er”) + gleich hinter diesen Leuten (“lige efter disse mennesker”). Den beskriver derfor, at køens ende befinder sig umiddelbart efter de mennesker, der peges på. Konstruktionen er neutral og kan genbruges med andre placeringer, fx Das Auto ist gleich hinter dem Haus. – “Bilen er lige bag huset.”

8. Jetzt sehe ich sie. Ich werde dort warten.

   Nu kan jeg se den. Jeg venter der.

   Jetzt

   nu

   sehe

   ser

   sie

   den

   Ich werde

   jeg vil

   dort

   der

   warten

   vente

   Uddybende forklaring

   Jetzt betyder “nu” og placerer udsagnet i det aktuelle øjeblik. Det kan stå først for at fremhæve tidspunktet. Et nært modsætningspar er jetzt “nu” og später “senere”. sehe er 1. persons ental af sehen “at se”: ich sehe = “jeg ser”. Formen er nutid og har subjektet ich; den må ikke forveksles med sieht, som bruges med 3. person ental, for eksempel: Er sieht den Bus. — “Han ser bussen.” sie er her et personligt pronomen som direkte objekt. Ifølge den faste oversættelse betyder det “den”; den konkrete genstand identificeres ikke yderligere i selve sætningen. Formen sie kan i andre sammenhænge også være 3. person flertal eller 3. person ental femininum, så betydningen må bestemmes af sammenhængen. Her er den understøttede læsning det entalobjekt, der gengives som “den”. Ich werde består af subjektet ich “jeg” og 1. persons ental af werden. Sammen med et infinitiv danner werden en fremtidskonstruktion: Ich werde warten = “Jeg kommer til at vente” eller “Jeg vil vente”. Her er werde hjælpeverbet; det efterfølgende warten bærer den konkrete handling. werden kan også bruges som selvstændigt verbum i betydningen “blive”, men det er ikke betydningen i denne sætning. dort betyder “der” og peger på et sted, som er bestemt af sammenhængen. Det beskriver placeringen af ventningen og siger ikke i sig selv, hvilket sted der er tale om. Til sammenligning betyder hier “her”. warten er infinitiven “at vente”. Efter hjælpeverbet werden står infinitiven sidst i denne sætning. Verbet tager ofte en stedangivelse, for eksempel: Ich warte dort. — “Jeg venter der.” Først siger Jetzt sehe ich sie: “Nu ser jeg den.” Derefter siger Ich werde dort warten: “Jeg venter der” eller mere eksplicit “Jeg kommer til at vente der.” Den første sætning beskriver, hvad taleren ser nu; den anden angiver talerens fremtidige handling og stedet for den. Hele udsagnet bliver derfor: “Nu kan jeg se den. Jeg venter der.”

9. So sollte die Reihenfolge klar bleiben.

   Så burde rækkefølgen være tydelig.

   So

   således

   sollte

   burde

   Reihenfolge

   rækkefølge

   klar

   tydelig

   bleiben

   forblive

   Uddybende forklaring

   So betyder her “således” eller “på den måde” og peger på den måde, som noget kan forblive tydeligt på. Som genbrugeligt mønster kan tysk So + verballed ... indlede en forklaring af resultat eller fremgangsmåde. sollte er her 3. person ental af sollen i Konjunktiv II. I denne sætning udtrykker det en forventning eller en forsigtig vurdering: “burde”. Den samme form kan også være præteritum af sollen, men den konkrete betydning her støttes af den danske oversættelse. Sammenlign Die Reihenfolge soll klar bleiben = “Rækkefølgen skal forblive tydelig” med Die Reihenfolge sollte klar bleiben = “Rækkefølgen burde forblive tydelig”. die Reihenfolge betyder “rækkefølgen”. Substantivet har femininum, hvilket ses i artiklen die; Reihenfolge er ikke en form af et udsagnsord. Et nyttigt eksempel er Die Reihenfolge ist wichtig. = “Rækkefølgen er vigtig.” klar betyder her “tydelig” eller “klar”. Det står prædikativt efter verbet og bøjes derfor ikke efter Reihenfolge: Die Reihenfolge bleibt klar. Det er ikke det samme som klarer, som er komparativformen “klarere”. bleiben betyder “forblive” eller “blive ved med at være”. Det er infinitiven af bleiben. Efter et modalverbum som sollte står infinitiven normalt sidst i den tyske hovedsætning: Die Reihenfolge sollte klar bleiben. Et andet eksempel er Er sollte ruhig bleiben. = “Han burde forholde sig rolig.” Hele sætningen kan derfor samles sådan: So angiver måden eller resultatet, sollte udtrykker en forventning, die Reihenfolge er det, der omtales, og klar bleiben betyder, at den fortsat skal være tydelig. Den samlede betydning er: “Så burde rækkefølgen være tydelig.”

10. Ich habe die Situation missverstanden, aber ich kann es in Ordnung bringen.

    Jeg misforstod situationen, men jeg kan rette op på det.

    Ich habe

    jeg har

    missverstanden

    misforstået

    Situation

    situation

    aber

    men

    ich kann

    jeg kan

    es

    det

    in Ordnung bringen

    rette op på

    Uddybende forklaring

    Ich habe: Sammen med det følgende perfektumsparticipium danner dette en fortidsform med hjælpeverbet haben. Ich er 1. person ental, og habe er den tilsvarende form af haben. I denne sætning betyder konstruktionen derfor, at taleren tidligere har misforstået noget. missverstanden: Dette er perfektumsparticipiet af missverstehen (“misforstå”). Kæden er missverstehen – missverstanden; formen bruges her sammen med habe i perfektum. Det er selve verbet missverstehen, ikke Situation, der udtrykker handlingen. Situation: Substantivet betyder “situation”. die Situation er bestemt form; Situation er et feminint substantiv, og den bestemte artikel er derfor die. Et nyttigt mønster er eine Situation (“en situation”) over for die Situation (“situationen”), når en bestemt situation omtales. aber: Dette bindeord betyder “men” og forbinder her den første udsagnsdel med en kontrasterende mulighed i den næste del. ich kann: kann er 1. person ental af modalverbet können (“kunne”). Efter kann står et andet verbum normalt i infinitiv sidst i ledsætningen eller sætningen: Ich kann helfen betyder “Jeg kan hjælpe”. Her viser kann, at taleren har mulighed for eller evne til at gøre det, der kommer til sidst. es: Dette er et pronomen, der fungerer som objekt for bringen. Det betyder her “det”, som i den faste danske oversættelse; den konkrete reference er ikke entydigt angivet i det givne materiale. Formen es er 3. person ental neutrum i denne objektfunktion. in Ordnung bringen: Dette er en genbrugelig fast konstruktion med betydningen “rette op på” eller “bringe i orden”. Den mere bogstavelige idé er at bringe noget ind i en ordnet tilstand. Mønstret er etwas in Ordnung bringen, for eksempel Wir bringen den Plan in Ordnung — “Vi får styr på planen”. bringen er infinitiven, som står efter modalverbet kann. Hele sætningen samler delene sådan: Ich habe die Situation missverstanden betyder “Jeg misforstod situationen” eller mere ordret “Jeg har misforstået situationen”. aber markerer kontrasten, og ich kann es in Ordnung bringen betyder “men jeg kan rette op på det”. Samlet udtrykker taleren altså en tidligere misforståelse og muligheden for efterfølgende at rette op på det.