At håndtere ventetid i køen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Es scheint noch lange zu dauern, bis ich an der Reihe bin.

   Der er vist stadig lang tid, til det bliver min tur.

   Es scheint

   det ser ud til

   noch lange

   stadig længe

   zu dauern

   at vare

   bis

   indtil; til

   ich

   jeg

   an der Reihe … bin

   være på tur

   Uddybende forklaring

   Es scheint betyder her “det ser ud til”. scheinen er grundformen og bruges ofte med zu + infinitiv: Es scheint zu regnen = “Det ser ud til at regne”. I denne sætning er es et formelt subjekt; den egentlige information kommer i infinitivforbindelsen zu dauern. noch lange betyder “stadig længe” eller “endnu lang tid”. noch betyder her, at situationen fortsætter, mens lange er et adverbium, der angiver varighed. Sammenlign Es dauert lange = “Det varer længe” og Es dauert nicht mehr lange = “Det varer ikke meget længere”. zu dauern kommer fra grundformen dauern = “vare”. zu markerer infinitiven i konstruktionen efter scheinen; det er ikke en del af selve grundformen. Eksempel: Es scheint lange zu dauern. = “Det ser ud til at vare længe.” bis betyder her “til” eller “indtil” og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst: bis ich an der Reihe bin. ich betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet i ledsætningen. Formen ændres ikke efter, om personen er mand eller kvinde. an der Reihe er en fast vending med betydningen “på tur”. Reihe betyder i andre sammenhænge blandt andet “række”, men i denne vending handler det om rækkefølge eller tur. der står her i dativ ental efter an, og Reihe er et feminint substantiv. Eksempel: Jetzt bist du an der Reihe. = “Nu er det din tur.” bin er første person ental af sein, “at være”. Grundformskæden er sein – ich bin – du bist. I an der Reihe sein udtrykker bin derfor, at talerens tur indtræffer; det er ikke Reihe, der bøjes. Hele sætningen bygges sådan: Es scheint + noch lange zu dauern = “Det ser ud til stadig at vare længe”, og bis ich an der Reihe bin angiver grænsen for denne varighed: “til det bliver min tur”. Den samlede betydning er derfor: “Der er vist stadig lang tid, til det bliver min tur.”

2. Ich muss bald woanders sein.

   Jeg skal snart være et andet sted.

   Ich muss

   jeg skal

   bald

   snart

   woanders

   et andet sted

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her “jeg skal” i betydningen, at taleren har et nødvendigt krav eller behov. muss er 1. person ental i nutid af müssen. Bøjningen viser, at subjektet er ich; grundformen er müssen. Sammenlign: Du musst gehen. – “Du skal gå.” bald betyder “snart” og angiver, at det næste forhold forventes inden længe. Det er et tidsadverbium og bøjes ikke. woanders betyder “et andet sted” eller “et andet sted henne”. Det er et adverbium for sted og står her uden en efterfølgende præposition. Det beskriver stedet, hvor taleren skal være, men specificerer ikke hvilket sted. sein betyder “være”. Det er infinitiven af sein. Efter et modalverbum som müssen står det andet verbum normalt i infinitiv; derfor står sein sidst i denne hovedsætning. Eksempel: Ich muss zu Hause sein. – “Jeg skal være hjemme.” Sætningen samles sådan: Ich muss angiver talerens nødvendighed, bald placerer den i nær fremtid, og woanders sein angiver, at taleren skal befinde sig et andet sted. Hele betydningen er derfor: “Jeg skal snart være et andet sted.”

3. Lass mich dir erklären, wie es mit der Schlange vorangeht, bevor du entscheidest, ob du bleiben willst.

   Lad mig forklare, hvordan det går med køen, før du beslutter, om du vil blive.

   Lass mich

   lad mig

   dir

   dig

   erklären

   forklare

   wie

   hvordan

   der Schlange

   køen

   vorangeht

   går fremad

   bevor

   før

   entscheidest

   beslutter

   ob

   om

   bleiben

   blive

   willst

   vil

   Uddybende forklaring

   Lass mich er en imperativ af lassen med mich som den person, der får lov til eller bliver bedt om at gøre noget. Sammen med et infinitiv bruges mønstret Lass mich + infinitiv som “lad mig …”. Her er infinitiven erklären; Lass er formen til du, mens lassen er grundformen. Eksempel: Lass mich helfen. = “Lad mig hjælpe.” dir er dativformen af du og angiver den person, som forklaringen gives til. Rækken er du (grundform), dir (dativ) og dich (akkusativ); de kan ikke byttes frit. Her betyder kombinationen mich erklären ikke “forklare mig”, fordi mich hører til mønstret “lad mig gøre noget”, mens dir er modtageren: “lad mig forklare dig”. erklären er infinitiven “forklare”. Verbet kan bruges med en person som modtager: Ich erkläre dir den Plan. = “Jeg forklarer dig planen.” I den faste sætning står infinitiven efter Lass mich. wie indleder her et indirekte spørgsmål om, hvordan noget forløber. I en ledsætning med wie står det finitte verbum til sidst: wie es weitergeht = “hvordan det går videre”. Det er ikke her et spørgsmål om måde i betydningen “på hvilken måde” alene, men om forløbet. der Schlange består af den bestemte artikel der og substantivet Schlange, her i dativ efter mit: mit der Schlange. Schlange betyder i denne sammenhæng “kø”, som i en række mennesker eller køretøjer; ordet kan i andre sammenhænge også betyde “slange” som dyr. Den faste oversættelse fastlægger kø-betydningen her. Artiklen der viser sammen med konstruktionen mit, at substantivgruppen står i dativ; det er ikke Schlange, der ændrer form i dette udtryk. vorangeht er 3. person ental præsens af det separable verbum vorangehen (“gå fremad”, “skride frem”). I hovedsætninger kan det skilles: Die Schlange geht voran. = “Køen bevæger sig fremad.” I ledsætningen efter wie står den samlede verbform til sidst: wie es mit der Schlange vorangeht. Her handler es om, hvordan situationen med køen udvikler sig; den danske oversættelse gengiver det som “hvordan det går med køen”. bevor indleder en tidsledsætning og betyder “før”. Den finitte verbform står til sidst i denne ledsætning: bevor du entscheidest. Eksempel: Bevor du gehst, ruf mich an. = “Ring til mig, før du går.” entscheidest er 2. person ental præsens af entscheiden, “beslutte”. Grundformen er entscheiden, og du-formen er du entscheidest. Her er det du, der skal træffe beslutningen; verbet står sidst i bevor-ledsætningen. ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål og betyder “om”. Mønstret er entscheiden, ob ... = “beslutte, om …”. Det adskiller sig fra wie, som spørger til måde eller forløb: wie es vorangeht spørger, hvordan det går, mens ob du bleiben willst angiver det valg, der skal afgøres. bleiben er infinitiven “blive”, her i betydningen ikke at tage af sted. Efter modalverbet willst står infinitiven til sidst: du willst bleiben = “du vil blive”. willst er 2. person ental præsens af wollen, “ville” eller “ønske”. I du willst bleiben udtrykker det, hvad du ønsker at gøre; det er ikke i sig selv en neutral fremtidsform. Grundformen er wollen, og willst er den særlige du-form. Eksempel: Willst du warten? = “Vil du vente?” Samlet bygges sætningen sådan op: Lass mich dir erklären betyder “lad mig forklare dig”; wie es mit der Schlange vorangeht er indholdet af forklaringen, nemlig “hvordan det går med køen”. Derefter angiver bevor du entscheidest, at dette sker før din beslutning, og ob du bleiben willst præciserer, at beslutningen gælder, om du vil blive. Hele betydningen er derfor: “Lad mig forklare dig, hvordan det går med køen, før du beslutter, om du vil blive.”

4. Geht die Schlange gleichmäßig voran?

   Bevæger køen sig i et jævnt tempo?

   Geht … voran

   bevæger sig fremad

   die Schlange

   køen

   gleichmäßig

   jævnt

   Uddybende forklaring

   Geht ... voran er den adskilte konstruktion fra verbet vorangehen og betyder her, at noget skrider fremad. Formen geht er nutidsformen til 3. person ental, fordi subjektet die Schlange er ental. Ved et adskilleligt verbum står voran her sidst i spørgsmålet. Eksempel: Der Plan geht voran. — Planen skrider fremad. die Schlange betyder her køen, altså rækken af personer eller sager, der venter. die er den bestemte artikel, og Schlange er et feminint substantiv; artiklen viser bestemthed og grammatisk køn, ikke i sig selv et antal. I andre sammenhænge kan Schlange også betyde en slange, men den faste oversættelse og konteksten med tempo og henvendelser støtter betydningen “kø”. gleichmäßig beskriver måden, noget bevæger sig eller udvikler sig på: uden større variationer, i et jævnt tempo. Det er et ubøjeligt adverbial i denne brug. Det står i kontrast til ungleichmäßig, som betyder ujævnt eller uregelmæssigt; denne modsætning bruges også i den følgende tekst. Hele spørgsmålet er dannet som et ja/nej-spørgsmål med verbet først: Geht + subjektet die Schlange + adverbiet gleichmäßig + den adskilte del voran. Det spørger derfor, om køen bevæger sig fremad i et jævnt tempo: “Bevæger køen sig i et jævnt tempo?”

5. Das Tempo ist heute ungleichmäßig. Manche Anliegen dauern länger als erwartet.

   Tempoet er ujævnt i dag. Nogle henvendelser tager længere tid end forventet.

   Tempo

   tempo

   ist

   er

   heute

   i dag

   ungleichmäßig

   ujævnt

   Manche

   nogle

   Anliegen

   henvendelser

   dauern

   tage tid

   länger

   længere

   als erwartet

   end forventet

   Uddybende forklaring

   Tempo er et intetkønsord: das Tempo. Det betyder hastighed eller tempo. Flertal er Tempi eller ofte Tempos, men her står ental, fordi udsagnet handler om tempoet som én samlet størrelse. ist er nutidsformen af sein for tredje person ental. Her forbinder den das Tempo med beskrivelsen ungleichmäßig: “tempoet er …”. En nyttig række er sein – ist – sind; ist bruges med ental, mens sind blandt andet bruges med flertal. heute er tidsadverbiet “i dag”. Det ændrer ikke form efter person eller tal. Eksempel: Heute ist die Schlange ruhig. — “I dag er køen rolig.” ungleichmäßig beskriver noget, der ikke forløber jævnt eller med samme regelmæssighed. Det er dannet med un-, som her giver en modsætning til gleichmäßig (“jævn”, “regelmæssig”). Adjektivet står her efter ist, så det har ingen bøjningsendelse. Efter et navneord kan endelsen afhænge af konstruktionen, for eksempel ein ungleichmäßiges Tempo. Manche betyder “nogle” i betydningen “nogle, men ikke alle”. Formen står her foran flertalsordet Anliegen. Den må ikke forveksles med einige, som også kan betyde “nogle”, men ofte fremhæver et bestemt antal eller en afgrænset mængde lidt mere. Anliegen betyder her henvendelser eller sager, som nogen ønsker at få behandlet. Det er samme form i ental og flertal: das Anliegen og die Anliegen; artiklen eller sammenhængen viser tallet. Eksempel: Ich habe ein Anliegen. — “Jeg har en henvendelse.” dauern er verbet dauern, “at vare” eller “at tage tid”. Formen er nutid, tredje person flertal, fordi subjektet er manche Anliegen: Die Anliegen dauern lange. — “Henvendelserne tager lang tid.” Den må ikke forveksles med brauchen, som bruges om, hvad en person eller ting har brug for: Wir brauchen mehr Zeit. — “Vi har brug for mere tid.” länger er komparativ af lang: lang – länger – am längsten. Her sammenlignes varigheden med det forventede tidsforløb; derfor betyder det “i længere tid” eller “længere”. länger bøjes ikke her som et attributivt adjektiv, fordi det står adverbielt til dauern. als erwartet er sammenligningsmønstret “end forventet”. als bruges efter en komparativ. erwartet er perfektum participium af erwarten (“forvente”); i denne korte sammenligning er det den underforståede forventede varighed, der sammenlignes med den faktiske. Eksempel: Der Weg ist länger als erwartet. — “Vejen er længere end forventet.” Samlet består udsagnet af Das Tempo ist heute ungleichmäßig (“Tempoet er ujævnt i dag”) og Manche Anliegen dauern länger als erwartet (“Nogle henvendelser tager længere tid end forventet”). Første sætning beskriver, hvordan tempoet forløber i dag; anden sætning siger, at nogle henvendelser varer længere end den forventede varighed. Sammenligningen med als gør ikke den forventede varighed til et bestemt tal.

6. Wenn ich kurz weggehe, kann ich dann an meinen bisherigen Platz in der Schlange zurückkommen?

   Hvis jeg går væk et øjeblik, kan jeg så komme tilbage til den samme plads i køen?

   Wenn

   hvis

   weggehe

   går væk

   kann ich dann

   kan jeg så

   bisherigen

   hidtidige

   Platz

   plads

   Schlange

   kø

   zurückkommen

   komme tilbage

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder en betingelsesledsætning: “hvis/når”. I denne sætning er betydningen “hvis”. I tysk står det bøjede verbum til sidst i sådan en ledsætning: Wenn ich kurz weggehe = “hvis jeg går væk et øjeblik”. weggehe kommer fra weggehen (“gå væk”). Det er et deleligt verbum: i en hovedsætning hedder det Ich gehe kurz weg, mens præfikset står samlet i ledsætningen: wenn ich ... weggehe. Endelsen -e viser første person ental her, fordi subjektet er ich. kann ich dann betyder her “kan jeg så”. kann er nutidsformen af können for ich; den udtrykker mulighed eller tilladelse i dette spørgsmål. dann betyder her “så” i betydningen “i så fald”. Efter den indledende ledsætning kommer hovedsætningen, og det bøjede verbum står på anden plads: kann ich .... bisherigen er en bøjet form af adjektivet bisherig, “hidtidig/tidligere”. Her beskriver det Platz og betyder den plads, som personen hidtil har haft. Endelsen følger den maskuline entalform i meinen bisherigen Platz; den er ikke en form af substantivet Platz. Platz betyder “plads” eller “sted”. Det er et hankønsord: der Platz; en nyttig flertalsform er die Plätze. I dette udtryk står det i ental og betegner personens plads i køen. Schlange betyder her “kø”. Det er et hunkønsord: die Schlange. I in der Schlange står det efter in i dativ, fordi udtrykket beskriver placering i køen. Ved bevægelse ind i køen bruges typisk in die Schlange. zurückkommen betyder “komme tilbage”. Det er et deleligt verbum: Ich komme zurück, men efter modalverbet kann står infinitiven samlet sidst: kann ich ... zurückkommen. Det er altså zurückkommen, der beskriver den ønskede tilbagevenden; kann angiver muligheden eller tilladelsen. Samlet består spørgsmålet af betingelsen Wenn ich kurz weggehe (“hvis jeg går væk et øjeblik”) og hovedsætningen kann ich dann an meinen bisherigen Platz in der Schlange zurückkommen? (“kan jeg så komme tilbage til min hidtidige plads i køen?”). Det spørger dermed, om personen kan vende tilbage til den plads i køen, som vedkommende hidtil har haft, efter kort at være gået væk.

7. Du kannst deinen Platz nur behalten, wenn du in der Nähe der Schlange bleibst.

   Du kan kun beholde din plads, hvis du bliver tæt på køen.

   Du kannst

   du kan

   deinen

   din

   Platz

   plads

   nur … wenn

   kun ... hvis

   behalten

   beholde

   in der Nähe

   i nærheden

   der Schlange

   køen

   bleibst

   bliver

   Uddybende forklaring

   Du kannst betyder her “du kan” i betydningen “du er i stand til / har mulighed for”. können er grundformen; kannst er nutidsformen for du. Et eksempel er: Du kannst warten. — “Du kan vente.” deinen betyder “din” foran det maskuline entalssubstantiv Platz. Formen viser her akkusativ maskulinum: dein bliver til deinen i denne kombination. Formen ændrer sig efter det, der ejes, og den grammatiske funktion; den er ikke i sig selv et selvstændigt udsagn om antal. Platz betyder her “plads”, altså stedet i køen, som personen vil beholde. Substantivet er maskulint: der Platz. I akkusativ efter behalten står det som deinen Platz. nur ... wenn er en genanvendelig betingelseskonstruktion med betydningen “kun ... hvis”. nur begrænser betingelsen, og wenn indleder betingelsesleddet. Eksempel: Du kommst nur hinein, wenn du ein Ticket hast. — “Du kommer kun ind, hvis du har en billet.” behalten er infinitiven “beholde”. Efter modalverbet kannst står det fulde modaludtryk med infinitiven: Du kannst deinen Platz behalten — “Du kan beholde din plads”. behalten har her betydningen at fortsætte med at have pladsen, ikke blot at få den. in der Nähe er en fast præpositionsforbindelse, “i nærheden”. in står her med dativ, fordi der beskrives en placering og ikke en bevægelse ind i et område. Nähe er hunkøn; derfor er formen der Nähe i dativ ental. Et eksempel er: Das Hotel ist in der Nähe. — “Hotellet ligger i nærheden.” der Schlange betyder her “køen”. Schlange er hunkøn, og der er genitivformen i forbindelsen die Nähe der Schlange: “køens nærhed” eller mere naturligt “i nærheden af køen”. Her er der Schlange altså det, som nærheden relaterer sig til; det er ikke selve personen, der står som subjekt i dette led. bleibst betyder “bliver” i betydningen “forbliver”. Grundformen er bleiben, og bleibst er nutid, 2. person ental, som passer til det eksplicitte du. I et tysk ledsætningsled står det bøjede verbum til sidst: wenn du ... bleibst. Eksempel: Wenn du hier bleibst, helfe ich dir. — “Hvis du bliver her, hjælper jeg dig.” Hele sætningen bygges sådan op: Du kannst deinen Platz behalten siger, at du har mulighed for at beholde pladsen. nur wenn du in der Nähe der Schlange bleibst begrænser denne mulighed til betingelsen, at du forbliver i nærheden af køen. Den samlede betydning er derfor: “Du kan kun beholde din plads, hvis du bliver tæt på køen.”

8. Dann muss ich entscheiden, ob das hier warten kann.

   Så skal jeg beslutte, om det her kan vente.

   Dann

   så

   muss ich

   skal jeg

   entscheiden

   beslutte

   ob

   om

   das hier

   det her

   warten

   vente

   kann

   kan

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her "så" eller "derefter" og knytter beslutningen til det, der allerede er sagt. Det er et tids-/forbindelsesadverbium og står i begyndelsen af sætningen. muss ich: müssen er grundformen for "at skulle/være nødt til". muss er nutidsformen for ich; modalverbet står på anden plads i den fremsættende hovedsætning, mens ich kommer lige efter. Sammenlign: Ich muss warten. — "Jeg skal vente." Modalverbet udtrykker her nødvendighed, ikke blot en fremtidig handling. entscheiden betyder "at beslutte". Efter modalverbet står det andet verbum i infinitiv: ich muss entscheiden — "jeg skal beslutte". En nyttig konstruktion er entscheiden, ob ... — "beslutte, om ...". ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål, altså noget i retning af "om hvorvidt". I en ledsætning med ob står det bøjede verbum normalt til sidst: ob das hier warten kann. Det adskiller sig fra wenn, som typisk betyder "hvis" eller "når" og indleder en betingelse eller tidsangivelse. das hier betyder "det her". das er her et demonstrativt pronomen, og hier gør henpegningen lokal eller aktuel. Udtrykket identificerer ikke i sig selv et bestemt substantiv; i den faste oversættelse er meningen netop "det her". warten betyder "at vente". Her står det i infinitiv efter modalverbet kann: kann ... warten — "kan ... vente". Som almindeligt verbum kan det også bruges sådan: Ich warte. — "Jeg venter." kann er nutidsformen af können for ich, er, sie og es; her passer den til das, så betydningen er "kan". können udtrykker mulighed eller evne, og i denne sætning handler det om, hvorvidt det omtalte kan vente. Efter kann står infinitiven warten sidst i ledsætningen. Hele strukturen er: Dann + muss ich entscheiden + ob + das hier warten kann. På dansk bliver det: "Så skal jeg beslutte, om det her kan vente." muss viser nødvendigheden af beslutningen, mens ob indleder det spørgsmål, som beslutningen gælder. I ledsætningen placeres kann efter infinitiven warten, fordi det bøjede verbum står sidst i den tyske ledsætning.

9. Wenn dieser Service heute wichtig ist, ist es die sicherere Wahl, in der Nähe der Schlange zu bleiben.

   Hvis denne service er vigtig i dag, er det et sikrere valg at blive tæt på køen.

   Wenn

   hvis

   dieser

   denne

   Service

   service

   heute

   i dag

   wichtig

   vigtig

   ist es

   er det

   sicherere

   sikrere

   Wahl

   valg

   in der Nähe

   i nærheden

   Schlange

   kø

   zu bleiben

   at blive

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis” her. I tysk står det finitte verbum til sidst i sådan en ledsætning: Wenn dieser Service heute wichtig ist. dieser betyder “denne” og står her foran Service. Formen er maskulin nominativ singularis, fordi Service er subjekt: dieser Service. Demonstrativer bøjes efter det navneord, de bestemmer; formen ville derfor være anderledes med et andet køn eller tal. Service betyder her “service” eller “betjening”. Det er et maskulint substantiv på tysk: der Service, dieser Service. heute betyder “i dag” og angiver tidspunktet, hvor servicen er vigtig. Eksempel: Heute arbeite ich. — “I dag arbejder jeg.” wichtig betyder “vigtig”. Her står det som prædikativ efter ist, så det bøjes ikke efter Service: Der Service ist wichtig. Det er ikke det samme som attributiv brug, hvor et adjektiv står foran et substantiv og normalt får en endelse. ist es betyder her “er det”. Efter den indledende Wenn-sætning kommer hovedsætningens finitte verbum først: ist es .... es fungerer som et foreløbigt subjekt i konstruktionen “det er ... at blive ...”; den vurderede handling kommer i infinitivleddet zu bleiben. sicherere er komparativ af adjektivet sicher (“sikker”): sicher → sicherer → am sichersten eller der sicherste. I die sicherere Wahl består formen af komparativstammen sicherer- og den attributive endelse -e; -e er altså ikke selve komparativmarkøren. Komparativen betyder her, at valget vurderes som mere sikkert end et andet relevant valg, uden at dette andet valg specificeres. Wahl betyder “valg”. Det er et feminint substantiv: die Wahl. I die sicherere Wahl er det substantivet i den nominative nominale prædikativgruppe efter ist; den samme form kan dog også forekomme i feminin akkusativ, så artiklen og endelsen alene identificerer ikke kasus. in der Nähe betyder “i nærheden”. Nähe er et feminint substantiv, og den statiske betydning “i nærheden” bruger her in med dativ: in der Nähe. Eksempel: Das Hotel ist in der Nähe. — “Hotellet ligger i nærheden.” Schlange betyder her “kø”, altså en række personer, der venter. I der Schlange står substantivet i genitiv efter Nähe: die Nähe der Schlange betyder “køens nærhed” eller mere naturligt “nærheden af køen”. Formen der viser her den feminine genitiv singularis. zu bleiben betyder “at blive” eller “at forblive”. bleiben er grundformen, og zu bleiben er infinitiv med zu. Sammen med in der Nähe beskriver det handlingen “at blive i nærheden”. Eksempel: Es ist besser, hier zu bleiben. — “Det er bedre at blive her.” Samlet er strukturen: Wenn + betingelsesleddet dieser Service heute wichtig ist, efterfulgt af hovedsætningen ist es die sicherere Wahl, og til sidst handlingen in der Nähe der Schlange zu bleiben. Hele ytringen betyder: “Hvis denne service er vigtig i dag, er det et sikrere valg at blive tæt på køen.”

10. Ich kann der anderen Person eine Nachricht schicken und die Verspätung erklären.

    Jeg kan sende en besked til den anden person og forklare forsinkelsen.

    Ich kann

    jeg kan

    anderen

    anden

    Person

    person

    Nachricht

    besked

    schicken

    sende

    Verspätung

    forsinkelse

    erklären

    forklare

    Uddybende forklaring

    Ich kann er første person ental af können: “jeg kan”. Her udtrykker konstruktionen, at taleren har mulighed for eller evne til det, der følger. Efter modalverbet står det andet verbum i infinitiv. Nyttig bøjning er ich kann, du kannst, er/sie kann. Eksempel: Ich kann warten. — “Jeg kan vente.” anderen er den bøjede form af adjektivet andere og betyder her “anden”. I forbindelsen der anderen Person står adjektivet med endelsen -en, fordi hele nominalgruppen står i dativ ental efter der; dativformen skyldes gruppens rolle som modtager, ikke blot at Person er hunkøn. Eksempel: Ich helfe der anderen Person. — “Jeg hjælper den anden person.” Person betyder “person” og er et hunkønsord: die Person. I der anderen Person står det i dativ ental, fordi personen er modtageren for det, der sendes. Eksempel: Ich helfe der Person. — “Jeg hjælper personen.” Nachricht betyder “besked” og er et hunkønsord: die Nachricht. I eine Nachricht står det i akkusativ som det, der sendes. eine er her en ubestemt artikel og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Sie schreibt eine Nachricht. — “Hun skriver en besked.” schicken betyder “sende”. Det er infinitiven, som kann styrer, og den står efter objektet eine Nachricht. Eksempel: Ich kann dir eine E-Mail schicken. — “Jeg kan sende dig en e-mail.” Verspätung betyder “forsinkelse” og er et hunkønsord: die Verspätung. I die Verspätung står substantivet i akkusativ som det, der forklares. Eksempel: Wir erklären die Verspätung. — “Vi forklarer forsinkelsen.” erklären betyder “forklare”. Det er også en infinitiv under kann. Sammen med schicken danner det et sideordnet par: Ich kann ... schicken und ... erklären, så det samme subjekt og modalverbum gælder for begge handlinger. Eksempel: Ich kann das Problem erklären. — “Jeg kan forklare problemet.” Samlet er der anderen Person modtageren, eine Nachricht det, der sendes, og die Verspätung det, der forklares. Ich kann gælder for begge sideordnede infinitiver: schicken og erklären. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg kan sende den anden person en besked og forklare forsinkelsen.”

11. Das sollte der anderen Person helfen zu verstehen, warum du zu spät kommst.

    Det burde hjælpe den anden person med at forstå, hvorfor du kommer for sent.

    Das

    det

    sollte

    burde

    anderen

    anden

    Person

    person

    helfen

    hjælpe

    zu verstehen

    at forstå

    warum

    hvorfor

    du

    du

    zu spät

    for sent

    kommst

    kommer

    Uddybende forklaring

    Das betyder her "det" og står som et selvstændigt demonstrativt pronomen, ikke som en artikel foran et navneord. Det peger på noget, der allerede er forstået i situationen; den faste oversættelse gengiver det som "det". sollte er formen, der her giver betydningen "burde". Den kan også være datidsformen af sollen, men i denne sætning er betydningen den forventning eller vurdering, som den faste oversættelse viser. Et nyttigt mønster er Das sollte helfen = "Det burde hjælpe". anderen er en bøjet form af andere ("anden/andet"). Her står den i dativ ental med svag adjektivbøjning efter der: der anderen Person. Endelsen -en hører altså til adjektivet anderen, ikke til navneordet. Person betyder "person". helfen styrer dativ for den person, der får hjælp, derfor der anderen Person og ikke en akkusativform. Eksempel: Ich helfe dem Kind. — "Jeg hjælper barnet." helfen er infinitiven; efter modalverbet sollte står den uden zu. zu verstehen betyder "at forstå". Det er verstehen med infinitivmarkøren zu. Konstruktionen jemandem helfen, etwas zu verstehen betyder "at hjælpe nogen med at forstå noget": Sie hilft mir, die Regel zu verstehen. — "Hun hjælper mig med at forstå reglen." warum betyder "hvorfor" og indleder her et indirekte spørgsmål. I en sådan ledsætning står det finitte verbum til sidst, som i warum du zu spät kommst. du er pronomenet for den person, der tiltales: "du". Det er subjektet for kommst, ikke for sollte; den overordnede formulering har Das som subjekt. zu spät betyder "for sent". spät beskriver tidspunktet, og zu gør udtrykket til "for" i betydningen mere sent end passende eller forventet. Det er et fast, meget almindeligt tidsudtryk. kommst er anden person ental i nutid af kommen ("komme"): du kommst. Eksempel: Du kommst heute spät. — "Du kommer sent i dag." I ledsætningen står denne bøjede verbform til sidst. Samlet bygges sætningen sådan op: Das (det) + sollte (burde) + der anderen Person helfen (hjælpe den anden person) + zu verstehen (med at forstå) + warum du zu spät kommst (hvorfor du kommer for sent). Hele betydningen er derfor: "Det burde hjælpe den anden person med at forstå, hvorfor du kommer for sent."