Valg ved en langsom kø | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Entschuldigung, diese Schlange bewegt sich langsam.

   Undskyld, denne kø bevæger sig langsomt.

   Entschuldigung

   undskyld

   diese

   denne

   Schlange

   kø

   bewegt sich

   bevæger sig

   langsam

   langsomt

   Uddybende forklaring

   Entschuldigung betyder her »undskyld« og bruges som en høflig indledning, for eksempel når man vil henvende sig til en anden. Ordet kan også være substantivet »undskyldning«, men i denne ytring fungerer det som en selvstændig høflig henvendelse. diese betyder »denne« her. Formen er femininum ental i nominativ og passer til Schlange, som er sætningens subjekt. Den tilsvarende form foran et maskulint substantiv er for eksempel dieser; formen vælges altså efter substantivets grammatiske køn, tal og kasus, ikke blot efter om der er én genstand. Schlange betyder her »kø«. Det tyske ord kan i andre sammenhænge også betyde »slange«, men den faste oversættelse og den aktuelle situation fastlægger betydningen »kø« her. Substantivet skrives med stort begyndelsesbogstav. Flertalsformen er Schlangen, som kan betyde »køer« eller »slanger« afhængigt af sammenhængen. bewegt sich kommer fra sich bewegen, »at bevæge sig«. bewegt er præsensformen i tredje person ental af bewegen, og sich er det refleksive pronomen, der hører til konstruktionen. I denne sætning er subjektet diese Schlange, så verbet står i tredje person ental. Sammenlign Die Schlange bewegt sich schnell. — »Køen bevæger sig hurtigt.« langsam betyder »langsomt« her og beskriver måden, bevægelsen foregår på. Formen er her et adverbium; den står ikke foran et substantiv som et bøjet adjektiv. Som adjektiv kan samme grundform for eksempel stå i ein langsamer Zug — »et langsomt tog«; dér bøjes adjektivet efter sin placering og grammatiske sammenhæng. Samlet består ytringen af den høflige henvendelse Entschuldigung og udsagnet diese Schlange bewegt sich langsam: »Undskyld, denne kø bevæger sig langsomt.« diese Schlange er subjektet, bewegt sich udtrykker selve bevægelsen, og langsam angiver, hvordan den foregår.

2. Versuchst du zu entscheiden, ob es sich lohnt zu bleiben?

   Prøver du at beslutte, om det kan betale sig at blive?

   Versuchst du

   prøver du

   zu entscheiden

   at beslutte

   ob

   om

   es sich lohnt

   det kan betale sig

   zu bleiben

   at blive

   Uddybende forklaring

   Versuchst du er en ja/nej-spørgsmålsstruktur med verbet versuchen i 2. person ental: du versuchst bliver til Versuchst du ...?, når verbet står først i spørgsmålet. versuchen betyder her at prøve at gøre noget. Et nyttigt mønster er jemand versucht, etwas zu tun — “nogen prøver at gøre noget”. zu entscheiden er infinitiven af entscheiden med zu: “at beslutte”. Den bruges her som det, personen prøver at gøre. entscheiden kan også stå i en hovedsætning, for eksempel: Ich entscheide heute. — “Jeg beslutter det i dag.” ob indleder en indirekte ja/nej-sætning og svarer her til “om”. I en ob-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Sammenlign: Ich weiß, ob er bleibt. — “Jeg ved, om han bliver.” es sich lohnt kommer af sich lohnen, “at kunne betale sig” eller “at være umagen værd”. I den faste formulering es lohnt sich er sich et refleksivt pronomen, og es er den formelle konstruktionens subjekt; det er ikke nødvendigvis en bestemt ting, som es henviser til. Her står verbet som lohnt, 3. person ental, fordi konstruktionen bruger es: Es lohnt sich. — “Det kan betale sig.” I ledsætningen står den bøjede form til sidst: ob es sich lohnt. zu bleiben er infinitiven af bleiben, “at blive” eller “at forblive”. Her betyder den at blive på det nuværende sted eller i den nuværende situation, uden at den præcise reference behøver at blive angivet. Mønstret bleiben kan også bruges sådan: Wir bleiben hier. — “Vi bliver her.” Hele strukturen er Versuchst du, zu entscheiden, ob es sich lohnt zu bleiben? Først spørges der, om du prøver; det, du prøver, er zu entscheiden; og beslutningen gælder, ob es sich lohnt zu bleiben — om det kan betale sig at blive. Den danske oversættelse gengiver denne samlede betydning som “Prøver du at beslutte, om det kan betale sig at blive?”

3. Das tue ich. Weißt du, ob es am Serviceschalter Verzögerungen gibt?

   Det gør jeg. Ved du, om der er forsinkelser ved skranken?

   Das

   det

   tue

   gør

   Weißt du

   ved du

   Serviceschalter

   serviceskranke

   Verzögerungen

   forsinkelser

   es … gibt

   der er

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og henviser, med støtte fra den faste oversættelse og den foregående ytring, til den handling eller beslutning, der netop omtales. Det er et demonstrativt pronomen; formen das er ikke her et navneord med betydningen “ting”. tue er 1. person ental i nutid af tun (“at gøre”): ich tue = “jeg gør”. Formen står sammen med ich, selv om Das står først. En nyttig formrække er tun – tut – tat – getan (“gøre – gør – gjorde – gjort”). I Das tue ich står Das først som det fremhævede led, verbet kommer på anden plads, og subjektet ich kommer bagefter. Weißt du er et genbrugeligt spørgsmålsmønster: “ved du …?” weißt er 2. person ental af wissen (“at vide”), og du er subjektet. Sammenlign Ich weiß es (“Jeg ved det”) med Weißt du es? (“Ved du det?”). Her indleder mønstret et spørgsmål, hvis indhold kommer efterfølgende. Serviceschalter er et sammensat navneord: Service + Schalter, altså en skranke eller ekspeditionsdisk, hvor man får service. Det er et hankønsord: der Serviceschalter; i ytringen står det efter præpositionen am, som er sammentrækningen af an dem. Verzögerungen betyder “forsinkelser” i denne ytring. Det er flertal af Verzögerung (“forsinkelse”); flertalsendelsen -en viser den observerede flertalsform: die Verzögerung → die Verzögerungen. Der sker ikke en vokalændring i stammen her. Et eksempel: Es gibt Verzögerungen. – “Der er forsinkelser.” es gibt er den faste tyske konstruktion for “der er” eller “der findes”. gibt er 3. person ental af geben (“at give”), men i denne konstruktion oversættes det ikke som et almindeligt “giver”. es er det formelle subjekt i konstruktionen; antallet af det, der findes, ændrer ikke formen gibt. For eksempel betyder Es gibt eine Frage “Der er et spørgsmål”, mens Es gibt mehrere Fragen betyder “Der er flere spørgsmål”. I den anden sætning danner Weißt du, ob …? et spørgsmål om, hvorvidt noget er tilfældet. ob betyder “om/hvorvidt” og indleder en ledsætning. I ob es am Serviceschalter Verzögerungen gibt står am Serviceschalter som stedled, Verzögerungen som det, der findes, og gibt til sidst, sådan som verbet normalt gør i en tysk ledsætning. Hele ytringen bliver derfor: “Det gør jeg. Ved du, om der er forsinkelser ved serviceskranken?”

4. Mehrere Anfragen brauchen zusätzliche Aufmerksamkeit, deshalb geht die Schlange langsam voran.

   Flere henvendelser kræver ekstra opmærksomhed, så køen bevæger sig langsomt.

   Mehrere

   flere

   Anfragen

   henvendelser

   brauchen

   har brug for; kræver

   zusätzliche

   ekstra

   Aufmerksamkeit

   opmærksomhed

   deshalb

   derfor; så

   Schlange

   kø

   langsam

   langsomt

   geht … voran

   bevæger sig fremad

   Uddybende forklaring

   Mehrere betyder her, at der er flere henvendelser, uden at angive et bestemt antal. Det er en flertalsform; sammenlign mehrere Anfragen med eine Anfrage (flere henvendelser over for én henvendelse). Eksempel: Mehrere Gäste warten. — Flere gæster venter. Anfragen er flertal af die Anfrage, en henvendelse eller forespørgsel. Endelsen -en viser her flertal i denne form. Eksempel: Die Anfragen sind wichtig. — Henvendelserne er vigtige. brauchen er grundformen og den form, der passer til et flertalsgrundled som Mehrere Anfragen. Her betyder verbet, at henvendelserne kræver eller har brug for noget. I ental hedder det braucht: Die Anfrage braucht Zeit. — Henvendelsen kræver tid. zusätzliche beskriver Aufmerksamkeit som noget ekstra eller yderligere. Adjektivet er bøjet efter det feminine navneord Aufmerksamkeit i denne bestemte syntaktiske sammenhæng; det er altså adjektivet zusätzliche, ikke navneordet, der bærer denne form. Grundformen er zusätzlich. Eksempel: Wir brauchen zusätzliche Zeit. — Vi har brug for ekstra tid. Aufmerksamkeit er et feminint navneord, die Aufmerksamkeit, og betyder opmærksomhed. Det står her som det, der er behov for efter brauchen: Sie braucht Aufmerksamkeit. — Hun har brug for opmærksomhed. deshalb betyder derfor eller så og knytter anden del til årsagen i første del. Det ændrer også ordstillingen: efter deshalb står det finitte verbum geht før grundleddet die Schlange. Eksempel: Es regnet; deshalb bleibe ich hier. — Det regner; derfor bliver jeg her. Schlange er et feminint navneord, die Schlange, og betyder her en kø. Den konkrete reference er køen, som omtales i denne sætning; ordet kan i andre sammenhænge også betegne et dyr, men den betydning passer ikke til den faste oversættelse her. langsam er et ubøjet adverbium her og beskriver, hvordan køen bevæger sig: langsomt. Det er ikke en bøjet form af Schlange; det beskriver verbhandlingen geht ... voran. Den tilsvarende adjektiviske brug kan ses i eine langsame Schlange — en langsom kø. geht og voran hører sammen som den delbare verbforbindelse vorangehen, der betyder at bevæge sig fremad eller gøre fremskridt. I en hovedsætning står den finitte del geht på verbets plads, mens partiklen voran står sidst: Die Arbeit geht voran. — Arbejdet skrider frem. Formen geht er her 3. person ental, fordi grundleddet er die Schlange. Samlet betyder Mehrere Anfragen brauchen zusätzliche Aufmerksamkeit, at flere henvendelser kræver ekstra opmærksomhed. deshalb indleder følgen, og geht die Schlange langsam voran siger, at køen derfor bevæger sig langsomt fremad. Hele ytringen er: Flere henvendelser kræver ekstra opmærksomhed, så køen bevæger sig langsomt.

5. Ich kann hier nicht mehr lange bleiben.

   Jeg kan ikke blive her ret meget længere.

   Ich kann

   jeg kan

   hier

   her

   nicht mehr

   ikke længere

   lange

   længe

   bleiben

   blive

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her, at taleren har mulighed for eller er i stand til at gøre noget. kann er nutidsformen af können for ich; i en hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens det andet verbum står til sidst: Ich kann warten = »Jeg kan vente«. Sammenlign Du kannst warten = »Du kan vente«: kannst passer til du, ikke til ich. hier betyder »her« og angiver stedet. Det er et stedadverbium og bøjes ikke. Eksempel: Ich warte hier. = »Jeg venter her.« nicht mehr betyder i denne sætning »ikke længere«. nicht nægter udsagnet, og mehr tilføjer, at noget ikke fortsætter som før. Det er derfor ikke det samme som blot nicht lange, som betyder »ikke længe«. Eksempel: Ich kann nicht mehr warten. = »Jeg kan ikke vente længere.« lange betyder »længe« og angiver varighed. Her står det som et adverbium, der beskriver, hvor længe det er muligt at blive. Det skal ikke forveksles med lang i en beskrivelse af længde, for eksempel ein langer Weg = »en lang vej«; i den form bøjes adjektivet efter sin grammatiske sammenhæng. bleiben betyder »blive« i betydningen fortsætte med at være eller opholde sig et sted. Det er grundformen, som står efter modalverbet kann: Ich kann bleiben = »Jeg kan blive«. I en hovedsætning med et modalverbum står bleiben derfor ikke bøjet på anden plads; kann bærer person- og talbøjningen. Som selvstændigt verbum har det for eksempel Ich bleibe hier = »Jeg bliver her«. Samlet bygges sætningen sådan op: Ich kann angiver talerens mulighed, hier angiver stedet, nicht mehr siger, at muligheden ikke fortsætter, lange angiver varigheden, og bleiben navngiver handlingen. Hele betydningen er derfor: »Jeg kan ikke blive her ret meget længere.«

6. Du kannst weiter warten oder deine Anfrage am Schalter abgeben.

   Du kan blive ved med at vente eller aflevere din henvendelse ved skranken.

   Du kannst

   du kan

   weiter

   videre; fortsat

   warten

   vente

   Anfrage

   henvendelse

   am Schalter

   ved skranken

   abgeben

   aflevere

   Uddybende forklaring

   Du kannst: können er her bøjet i nutid, 2. person ental: du kannst. Det udtrykker her en mulighed eller valgmulighed for den tiltalte. I en hovedsætning står modalverbet på anden plads, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst: Du kannst warten. = »Du kan vente.« Formen kannst bruges med du; med ich hedder det kann, og med wir hedder det können. weiter: betyder her, at en handling fortsætter. Det står sammen med warten i betydningen »blive ved med at vente« eller »vente videre«. Det kan også stå med andre verber, for eksempel Sie arbeitet weiter. = »Hun arbejder videre.« warten: infinitiven er warten, og her står den efter modalverbet kannst. Som selvstændigt verbum bruges den ofte med auf om det, man venter på: Ich warte auf den Bus. = »Jeg venter på bussen.« I den faste sætning angiver weiter warten fortsat venten uden at nævne et bestemt ventemål. Anfrage: er et feminint navneord, die Anfrage, der betyder en henvendelse eller forespørgsel. Flertal er die Anfragen. I deine Anfrage er navneordet ental og står som det, der afleveres; deine er den tilhørende ejendomsform. Et eksempel er Wir bearbeiten Ihre Anfrage. = »Vi behandler Deres henvendelse.« am Schalter: am er den sammentrukne form af an dem. Her betegner hele udtrykket stedet »ved skranken«. Schalter er et maskulint navneord: der Schalter; i denne stedangivelse står det efter an dem i dativ. Det samme mønster ses i am Eingang = »ved indgangen«. Schalter kan i andre sammenhænge have andre betydninger, men her er det en betjeningsskranke. abgeben: betyder her »aflevere« eller »indsende«. Det er et separabelt verbum: i nutid deles abgeben normalt, for eksempel Ich gebe die Anfrage ab. = »Jeg afleverer henvendelsen.« Efter modalverbet bliver infinitiven samlet og står sidst: Du kannst die Anfrage abgeben. Samlet forbinder oder de to muligheder. Du kannst weiter warten betyder »Du kan blive ved med at vente«, mens deine Anfrage am Schalter abgeben betyder »aflevere din henvendelse ved skranken«. Hele ytringen siger derfor, at den tiltalte kan vælge mellem fortsat venten og at aflevere sin henvendelse ved skranken.

7. Es wäre hilfreich, die Anfrage abzugeben, wenn jemand sie später prüfen kann.

   Det ville være en hjælp at aflevere henvendelsen, hvis nogen kan gennemgå den senere.

   Es wäre

   det ville være

   hilfreich

   en hjælp; nyttigt

   die Anfrage

   henvendelsen

   abzugeben

   at aflevere

   jemand

   nogen

   sie

   den

   später

   senere

   prüfen

   gennemgå; kontrollere

   kann

   kan

   Uddybende forklaring

   Es wäre betyder her “det ville være”. wäre er Konjunktiv II af sein og bruges til en tænkt eller høfligt formuleret situation. Kæden er: sein – ist (er) – wäre (ville være). Es fungerer her som et formelt subjekt; det er ikke en person eller ting, der skal identificeres. hilfreich beskriver noget, der er nyttigt eller en hjælp. Det er et adjektiv og ændrer ikke form efter die Anfrage i denne konstruktion, fordi det står som prædikativ efter wäre. Eksempel: Das ist hilfreich. – “Det er nyttigt.” die Anfrage betyder “henvendelsen” i denne sætning. Anfrage er et feminint substantiv; die er her bestemt artikel i ental og akkusativ. I en anden kasus ses for eksempel mit der Anfrage – “med henvendelsen”. abzugeben betyder “at aflevere”. Det er zu-infinitiven af det adskillelige verbum abgeben: abgeben – “aflevere”, gibt ab – “afleverer”, abzugeben – “at aflevere”. I denne form står zu inde i verbet. Sammen med die Anfrage danner det infinitivgruppen “at aflevere henvendelsen”. jemand betyder “nogen” og er subjektet for den efterfølgende handling. Det er et ubestemt pronomen; formen står her i ental som den, der kan gennemgå noget. Eksempel: Jemand wartet draußen. – “Nogen venter udenfor.” sie betyder her “den” og henviser til die Anfrage. Pronomenet er feminint ental og står som objekt for prüfen; dets form passer derfor til henvendelsen, ikke til subjektet jemand. später betyder “senere” og angiver, at gennemgangen sker på et senere tidspunkt. Eksempel: Wir sprechen später. – “Vi taler sammen senere.” prüfen betyder her “gennemgå” eller “kontrollere”. Det er infinitivformen af prüfen, og den bruges som den anden del af modalverbskonstruktionen kann ... prüfen. Eksempel: Sie prüft den Antrag. – “Hun gennemgår ansøgningen.” kann betyder “kan” og er 3. person ental af modalverbet können. I en ledsætning står det bøjede modalverbum til sidst, mens hovedverbet står som infinitiv før det: jemand kann sie später prüfen bliver i ledsætningen wenn jemand sie später prüfen kann. Hele opbygningen er Es wäre hilfreich, [die Anfrage abzugeben], [wenn jemand sie später prüfen kann]: “Det ville være en hjælp at aflevere henvendelsen, hvis nogen kan gennemgå den senere.” Første infinitivgruppe angiver, hvad der ville være en hjælp. wenn indleder betingelsen, og jemand er den ubestemte person, der senere kan gennemgå henvendelsen. Konstruktionen kan genbruges med andre verballed, for eksempel Es wäre hilfreich, das Formular abzugeben, wenn jemand es später prüfen kann. – “Det ville være en hjælp at aflevere formularen, hvis nogen kan gennemgå den senere.”

8. Der Serviceschalter kann dich kontaktieren, wenn es Neuigkeiten gibt.

   Skranken kan kontakte dig, når der er en opdatering.

   Serviceschalter

   serviceskranke

   kann

   kan

   dich

   dig

   kontaktieren

   kontakte

   wenn

   når

   Neuigkeiten

   nyheder eller opdateringer

   gibt

   er i denne konstruktion

   Uddybende forklaring

   Serviceschalter betyder her en serviceskranke eller et servicested. Det er et sammensat tysk substantiv: Service + Schalter. Det står som sætningens subjekt, og der viser, at substantivet er hankøn og ental. Et andet eksempel er: Der Informationsschalter ist geöffnet. — Informationsskranken er åben. kann er 3. person ental af modalverbet können og betyder her, at serviceskranken har mulighed for at kontakte dig. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Sie kann helfen. — Hun kan hjælpe. können kan også bøjes efter subjektet: ich kann, du kannst, er/sie/es kann, wir können. dich er akkusativformen af 2. persons pronomen du. Den bruges her som den person, der modtager kontakten: serviceskranken kan kontakte dig. Sammenlign subjektformen og objektsformen: Du kontaktierst mich. — Du kontakter mig; Der Schalter kontaktiert dich. — Skranken kontakter dig. Pronomenets grammatiske form viser rollen som direkte objekt; den ændrer ikke selve betydningen af den tiltale person. kontaktieren er infinitiven efter kann og betyder at kontakte. Det er et regelmæssigt verbum, og det står her i grundformen, fordi modalverbet allerede er bøjet: Der Dienst kann dich kontaktieren. — Tjenesten kan kontakte dig. I nutid uden modalverbum bøjes det fx sådan: Der Dienst kontaktiert dich. — Tjenesten kontakter dig. wenn indleder her en betingelses- eller tidsrelateret ledsætning, som på dansk naturligt gengives med “når”. I den efterfølgende tyske ledsætning står det bøjede verbum sidst. Sammenlign: Ich rufe an, wenn ich Zeit habe. — Jeg ringer, når jeg har tid. Her kommer gibt derfor til sidst i ledsætningen. Neuigkeiten er flertal af Neuigkeit og betyder nyheder eller nye oplysninger; i denne sammenhæng passer “opdateringer” til den faste oversættelse. Flertalsformen kan bruges om nye informationer uden at angive et bestemt antal: Es gibt Neuigkeiten. — Der er nyt / Der er nye oplysninger. Entalsformen er eine Neuigkeit, når man taler om én enkelt ny oplysning. gibt indgår sammen med es i den faste konstruktion es gibt, som betyder “der er” eller “der findes”. I wenn es Neuigkeiten gibt står gibt sidst, fordi hele delen er en ledsætning. Konstruktionen angiver her, at der er nye oplysninger; den siger ikke, hvem der har frembragt dem. Hele sætningen bygges sådan: Der Serviceschalter er subjektet, kann udtrykker mulighed, dich kontaktieren er handlingen med dig som direkte objekt, og wenn es Neuigkeiten gibt angiver, hvornår eller under hvilken betingelse handlingen kan ske. Den samlede betydning er: “Serviceskranken kan kontakte dig, når der er opdateringer.”

9. Damit habe ich eine klare Wahl.

   Så har jeg et klart valg.

   Damit

   dermed; så

   habe

   har

   klare

   klar; tydelig

   Wahl

   valg

   Uddybende forklaring

   Damit betyder her “dermed” eller “så” og knytter udsagnet til det, der allerede er nævnt eller følger af situationen. Et nyttigt mønster er Damit ... = “Dermed ...”. Den præcise henvisning er ikke fastlagt af denne sætning alene. habe er nutidsformen af haben i 1. person ental sammen med ich: ich habe = “jeg har”. Eksempel: Ich habe Zeit. – “Jeg har tid.” klare er adjektivet klar i bøjet form. I eine klare Wahl står adjektivet foran et feminint navneord i ental, og hele navneordsleddet er direkte objekt til habe, altså i akkusativ. Derfor har adjektivet den svage endelse -e efter den ubestemte artikel eine. Eksempel: eine klare Antwort – “et klart svar”. Wahl er et feminint navneord og betyder her “valg”, altså en beslutning mellem muligheder. Ordet kan også betyde et politisk valg, men det er ikke betydningen i denne sætning. Samlet består sætningen af Damit (“dermed/så”), habe ich (“har jeg”) og eine klare Wahl (“et klart valg”). Den betyder derfor: “Så har jeg et klart valg.”

10. Dann ist es vielleicht besser, sie abzugeben, wenn deine nächste Verpflichtung nicht warten kann.

    Så er det måske bedre at aflevere den, hvis din næste aftale ikke kan vente.

    Dann

    så

    ist es

    er det

    vielleicht

    måske

    besser

    bedre

    sie

    den

    abzugeben

    at aflevere

    wenn

    hvis

    deine

    din

    nächste

    næste

    Verpflichtung

    aftale eller forpligtelse

    nicht

    ikke

    warten

    vente

    kann

    kan

    Uddybende forklaring

    Dann betyder her "så" eller "derefter" og viser en følge ud fra det foregående. Når Dann står først i hovedsætningen, kommer det bøjede verbum på anden plads: Dann ist .... ist es er formen af sein ("være") sammen med es. Her fungerer es som et foreløbigt subjekt for den efterfølgende infinitivkonstruktion; det peger ikke nødvendigvis på en bestemt ting. Mønstret er Es ist besser, ... = "Det er bedre at ...". vielleicht betyder "måske" og gør vurderingen mindre kategorisk. Det ændrer ikke selve sammenligningen besser, men viser, at taleren fremsætter den som en mulighed. besser er komparativ af gut: gut – besser – am besten (god – bedre – bedst). Her vurderes det som en bedre mulighed, uden at sætningen siger, hvad den sammenlignes med. Et genbrugeligt mønster er Es ist besser, .... sie er her et personligt pronomen i akkusativ. Sammen med den faste oversættelses "den" er det her forstået som ental, og den tyske form er derfor femininum. Det fungerer som objekt for abzugeben. Formen sie skal ikke opdeles i en artikel og et pronomen; i andre sammenhænge kan den også have andre grammatiske funktioner, så dens rolle bestemmes her af konstruktionen og betydningen. abzugeben betyder "at aflevere" i denne sammenhæng. Det er infinitiven med zu af det delbare verbum abgeben: abgeben → abzugeben. Ved delbare verber placeres zu mellem forstavelsen og stammen i denne infinitivform. Sammen med besser får man mønstret besser, etwas abzugeben = "bedre at aflevere noget". wenn indleder her en betingelsesledsætning: "hvis ...". I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst, hvilket ses i nicht warten kann. deine er et ejestedord med stammen dein-, som her angiver en ejer i anden person ental. Endelsen -e passer i denne form til et feminint entalsord i nominativ eller akkusativ; den kan også forekomme ved flertal i nominativ eller akkusativ. Her står deine sammen med Verpflichtung, som er subjekt i ledsætningen, så ental og femininum følger det ejede substantiv. Sammenlign dein Termin med deine Verpflichtung. nächste betyder "næste" og er et adjektiv, der beskriver Verpflichtung. I deine nächste Verpflichtung får adjektivet endelsen -e, fordi det står foran et feminint entalsord i nominativ efter ejestedordet deine. Ordet hænger sammen med sammenligningsrækken nah – näher – am nächsten, men nächste bruges her som det almindelige ord for den næste aftale eller forpligtelse. Verpflichtung betyder grundlæggende "forpligtelse" eller "noget, man er bundet til at gøre". Den faste danske oversættelse gengiver det i denne sammenhæng som "aftale". Substantivet er feminint: die Verpflichtung; det er derfor, de tilhørende former er deine og nächste. nicht nægter her modaludtrykket warten kann: den næste forpligtelse kan ikke vente. warten betyder "vente" og står i infinitiv efter modalverbet kann. Et enkelt eksempel er Ich kann warten. = "Jeg kan vente." kann er tredje person ental af modalverbet können ("kunne"). I deine nächste Verpflichtung ... kann er subjektet deine nächste Verpflichtung, og warten står som den efterfølgende infinitiv. Formen kann viser derfor både modal betydning og overensstemmelse med et entalssubjekt. Hele strukturen er Dann ist es vielleicht besser, sie abzugeben, wenn deine nächste Verpflichtung nicht warten kann: "Så er det måske bedre at aflevere den, hvis din næste aftale ikke kan vente." Hovedsætningen vurderer afleveringen som en bedre mulighed; wenn-ledsætningen angiver betingelsen for denne vurdering. Sætningen er neutral og kan genbruges ved at udskifte sie abzugeben med en anden infinitivkonstruktion.