Darf
„Darf“ bruges her til høfligt at spørge om tilladelse i „Darf ich dich um einen kleinen Gefallen bitten?“. Det er en form af dürfen og bruges ofte i mønsteret „Darf ich ...?“.
ich
„ich“ er den person, der taler, altså „jeg“, i „Darf ich dich ... bitten?“. Det står som subjekt for handlingen og bruges på samme måde i udsagn som „Ich kann ...“.
dich
„dich“ betyder „dig“ som den person, A beder om noget i „Darf ich dich um einen kleinen Gefallen bitten?“. Det indgår i mønsteret „jemanden um etwas bitten“.
um
„um“ introducerer det, der bliver bedt om, i konstruktionen „dich um einen kleinen Gefallen bitten“. Mønsteret er „jemanden um etwas bitten“.
einen
„einen“ står foran „kleinen Gefallen“ og betyder her „en“. Formen passer til den mandlige navneordsgruppe „einen kleinen Gefallen“.
kleinen
„kleinen“ beskriver, at tjenesten er lille, i „einen kleinen Gefallen“. Formen står sammen med „einen“ og navneordet „Gefallen“.
Gefallen
„Gefallen“ betyder en tjeneste eller lille hjælp i „einen kleinen Gefallen“. En almindelig genbrugelig konstruktion er „jemanden um einen Gefallen bitten“.
bitten
„bitten“ betyder „bede“ i „Darf ich dich um einen kleinen Gefallen bitten?“. Det står efter „Darf“ i infinitiv og bruges i mønsteret „jemanden um etwas bitten“.
während
„während“ betyder „mens“ og forbinder den samtidige situation „während wir in der Schlange stehen“. Efter „während“ står verbet „stehen“ til sidst i ledsætningen.
wir
„wir“ betyder „vi“ og er dem, der står i kø i „während wir in der Schlange stehen“. Det bruges som subjekt, når taleren inkluderer sig selv og andre.
in
„in“ angiver her placeringen i udtrykket „in der Schlange stehen“, altså at stå i kø. Denne faste anvendelse bruges om at være placeret i en kø.
der
„der“ står i „in der Schlange“ som artikel til „Schlange“. Sammen med „in“ danner det her udtrykket for at stå i kø.
Schlange
„Schlange“ betyder „kø“ i „in der Schlange stehen“. Det er denne kø, som personerne venter i og senere holder øje med.
stehen
„stehen“ beskriver her, at personerne står og venter i „während wir in der Schlange stehen“. Det bruges i mønsteret „in der Schlange stehen“.
Sag
„Sag“ er en direkte, uformel opfordring til at fortælle noget i „Sag mir, was du brauchst“. Det er imperativformen, der bruges til at henvende sig til én person med „du“.
mir
„mir“ betyder „mig“ som modtageren af informationen i „Sag mir, was du brauchst“. Det bruges med verber som „sagen“, når man fortæller noget til en person.
was
„was“ betyder „hvad“ i „was du brauchst“ og indleder det, som B beder A fortælle. Det står her i en indirekte spørgende ledsætning.
du
„du“ betyder „du“ og er den person, der har brug for noget i „was du brauchst“. Det bruges som subjekt i henvendelsen til den anden person.
brauchst
„brauchst“ betyder „har brug for“ i „was du brauchst“. Formen hører sammen med „du“ og bruges med det, som personen har brug for.
dann
„dann“ betyder „så“ eller „derefter“ og viser resultatet i „dann kann ich dir vielleicht helfen“. Det forbinder behovet med B’s mulige hjælp.
kann
„kann“ betyder her „kan“ i „dann kann ich dir vielleicht helfen“ og udtrykker mulighed for at hjælpe. Det efterfølges af infinitiven „helfen“.
dir
„dir“ betyder „dig“ som den person, B eventuelt kan hjælpe i „ich dir vielleicht helfen“. Verbet „helfen“ bruges med den person, der modtager hjælpen.
vielleicht
„vielleicht“ betyder „måske“ og gør udsagnet „kann ich dir vielleicht helfen“ mindre sikkert og mere forsigtigt. Det bruges ofte, når man tilbyder hjælp uden at love den helt sikkert.
helfen
„helfen“ betyder „hjælpe“ i „ich dir vielleicht helfen“. Det står efter „kann“ i infinitiv og bruges med den person, som hjælpen gives til.
Könntest
„Könntest“ bruges til en høflig forespørgsel i „Könntest du meinen Platz freihalten?“. Mønsteret „Könntest du ...?“ bruges, når man beder én person om en mulig handling.
meinen
„meinen“ angiver, at pladsen tilhører den talende, i „meinen Platz“. Formen står sammen med „Platz“ i anmodningen om at holde pladsen fri.
Platz
„Platz“ betyder „plads“ i „meinen Platz freihalten“, altså personens plads i køen. Det bruges her som det, der skal holdes fri.
freihalten
„freihalten“ betyder at holde noget fri eller reserveret i „meinen Platz freihalten“. Det bruges med det, der skal bevares, her „meinen Platz“.
etwas
„etwas“ betyder „noget“ i „etwas Wasser“ og angiver en ikke nærmere bestemt mængde vand. Det kan bruges foran et stof eller en mængde, som ikke præciseres.
Wasser
„Wasser“ betyder „vand“ i „etwas Wasser hole“. Det er det, A går hen for at hente.
hole
„hole“ betyder her „henter“ i „während ich etwas Wasser hole“. Det er den form, der bruges med „ich“, og den står sidst efter „während“.
Das
„Das“ i „Das kann ich machen“ henviser til den foreslåede handling og betyder „det“. Det lille „das“ i „das Gefühl“ er derimod artiklen foran „Gefühl“.
machen
„machen“ betyder „gøre“ i „Das kann ich machen“ og henviser til at holde pladsen fri. Det står som infinitiv efter „kann“.
wenn
„wenn“ betyder „hvis“ i både „wenn du in der Nähe der Schlange bleibst“ og „Wenn jemand fragt“. Det indleder en betingelse, og verbet står til sidst i ledsætningen.
Nähe
„Nähe“ betyder „nærhed“ eller området i nærheden i „in der Nähe der Schlange“. Mønsteret „in der Nähe von ...“ bruges almindeligt om at være tæt på noget.
bleibst
„bleibst“ betyder „bliver“ i „wenn du in der Nähe der Schlange bleibst“. Formen bruges sammen med „du“ og beskriver, at personen forbliver i nærheden.
dort
„dort“ betyder „der“ i „Ich kann dort bleiben“ og peger på et sted, hvor taleren kan blive. Det kan bruges sammen med en nærmere beskrivelse af stedet, som i „dort, wo ...“.
bleiben
„bleiben“ betyder „blive“ i „Ich kann dort bleiben“. Det står som infinitiv efter „kann“ og beskriver, at taleren ikke går væk fra området.
wo
„wo“ betyder „hvor“ og indleder stedledsætningen i „dort bleiben, wo du mich sehen kannst“. Det forbinder stedet med forklaringen på, hvor A bliver.
mich
„mich“ betyder „mig“ som den person, B kan se i „wo du mich sehen kannst“. Det er den person, der bliver set.
sehen
„sehen“ betyder „se“ i „du mich sehen kannst“. Det står som infinitiv efter „kannst“ og bruges med den person eller ting, man kan se.
kannst
„kannst“ betyder „kan“ i „du mich sehen kannst“ og udtrykker, at B har mulighed for at se A. Det bruges sammen med infinitiven „sehen“.
und
„und“ forbinder to handlinger, som A kan udføre, i „dort bleiben ... und die Schlange im Auge behalten“. Det viser, at A både bliver synlig og holder øje med køen.
die
„die“ står foran „Schlange“ i „die Schlange im Auge behalten“ og henviser til den kendte kø. Artiklen viser, at det er den konkrete kø, samtalen allerede handler om.
im Auge behalten
„im Auge behalten“ betyder „holde øje med“ i „die Schlange im Auge behalten“. „im“ er den korte form af „in dem“, „Auge“ betyder øje, og „behalten“ bidrager med betydningen at have noget under fortsat opsyn.
hilft
„hilft“ betyder „hjælper“ i „Das hilft“ og viser, at A’s forklaring gør situationen lettere eller mere betryggende. Det bruges her som reaktion på den foregående aftale.
denn
„denn“ betyder „for“ eller „fordi“ i „Das hilft, denn die Leute machen sich vielleicht Sorgen“. Det giver en forklaring og forbinder to hovedsætninger uden den særlige verbplacering, som „weil“ ville give.
Leute
„Leute“ betyder „folk“ i „die Leute machen sich vielleicht Sorgen“. Det bruges om de andre personer i køen.
sich
„sich“ er den refleksive del af udtrykket „sich Sorgen machen“. Sammen med „Sorgen machen“ beskriver det, at folk bliver bekymrede.
Sorgen
„Sorgen“ betyder her „bekymringer“ i udtrykket „sich Sorgen machen“. Hele udtrykket „sich Sorgen machen“ betyder at være bekymret, ikke blot at lave bekymringer.
jemand
„jemand“ betyder „nogen“ i „wenn jemand verschwindet“. Det henviser ubestemt til en person, hvis vedkommende forsvinder.
verschwindet
„verschwindet“ betyder „forsvinder“ i „wenn jemand verschwindet“. Formen bruges med „jemand“ og beskriver, at en person ikke længere er synlig eller til stede.
möchte
„möchte“ udtrykker et høfligt ønske i „Ich möchte nicht, dass jemand das Gefühl hat“. Her siger A, at han eller hun ikke ønsker, at andre skal få et bestemt indtryk.
nicht
„nicht“ nægter ønsket i „Ich möchte nicht“. Det gør udsagnet negativt og viser, hvad A gerne vil undgå.
dass
„dass“ betyder „at“ og indleder ledsætningen i „dass jemand das Gefühl hat“. Det forbinder ønsket med det indhold, som A ikke vil have skal ske.
Gefühl
„Gefühl“ betyder „følelse“ eller indtryk i „das Gefühl hat, dass ich mich vordränge“. Konstruktionen „das Gefühl haben, dass ...“ bruges til at beskrive, hvilket indtryk nogen får.
hat
„hat“ betyder „har“ i „das Gefühl hat“. Sammen med „das Gefühl“ betyder det at have en følelse eller et indtryk.
fragt
„fragt“ betyder „spørger“ i „Wenn jemand fragt“. Det beskriver den mulige handling, som en anden person i køen kan udføre.
erklären
„erklären“ betyder „forklare“ i „kann ich erklären, dass du in der Nähe geblieben bist“. Det står efter „kann“ og bruges her til at give en forklaring til andre.
geblieben
„geblieben“ betyder „blevet“ i „dass du in der Nähe geblieben bist“ og viser, at personen forblev i nærheden. Det hører sammen med „bist“ i den sammensatte verbform.
bist
„bist“ fungerer som hjælpeverbum i „du in der Nähe geblieben bist“. Sammen med „geblieben“ beskriver det, at du er blevet i nærheden.
weiß
„weiß“ betyder ikke blot „ved“ i „Ich weiß deine Hilfe zu schätzen“; hele udtrykket betyder, at A værdsætter hjælpen. Det er en fast måde at udtrykke taknemmelighed eller anerkendelse på.
deine
„deine“ angiver, at hjælpen kommer fra den person, A taler til, i „deine Hilfe“. Det er et ejestedord foran „Hilfe“.
Hilfe
„Hilfe“ betyder „hjælp“ i „Ich weiß deine Hilfe zu schätzen“. Det er den hjælp, B har tilbudt ved at holde A’s plads.
zu
„zu“ er en del af konstruktionen „zu schätzen“ i „Ich weiß deine Hilfe zu schätzen“. Sammen med „schätzen“ indgår det i udtrykket for at værdsætte noget.
schätzen
„schätzen“ betyder „værdsætte“ i „Ich weiß deine Hilfe zu schätzen“. Sammen med „weiß“ og „zu“ danner det den faste konstruktion „Ich weiß deine Hilfe zu schätzen“.
werde
„werde“ bruges i „Ich werde mich beeilen“ til at udtrykke, hvad A vil gøre efter samtalen. Det står sammen med infinitiven „beeilen“ og fungerer som en fremadrettet forsikring.
beeilen
„beeilen“ betyder „skynde sig“ i „Ich werde mich beeilen“. Det bruges refleksivt, her med „mich“, og beskriver, at A vil gøre det hurtigt.
Komm
„Komm“ er en uformel opfordring til at komme i „Komm einfach zurück“. Den henvender sig til én person med „du“.
einfach
„einfach“ betyder her „bare“ i „Komm einfach zurück“ og gør opfordringen enkel og mindre tung. Det bruges til at signalere, at den ønskede handling er lige til.
zurück
„zurück“ betyder „tilbage“ i „Komm einfach zurück“. Det angiver retningen tilbage til køen eller den tidligere plads.
bevor
„bevor“ betyder „før“ i „bevor die Schlange deutlich weiterrückt“. Det angiver, at A skal komme tilbage inden køen flytter sig mærkbart.
deutlich
„deutlich“ betyder her „mærkbart“ i „die Schlange deutlich weiterrückt“. Det beskriver, at køen flytter sig så meget, at forskellen kan bemærkes.
weiterrückt
„weiterrückt“ betyder „rykker videre“ i „die Schlange deutlich weiterrückt“. Det beskriver køens bevægelse fremad, og formen står til sidst efter „bevor“.