At få nogen til at holde ens plads i køen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Darf ich dich um einen kleinen Gefallen bitten, während wir in der Schlange stehen?

   Må jeg bede om en lille tjeneste, mens vi står i kø?

   Darf ich

   må jeg

   dich

   dig

   um … bitten

   bede om

   kleinen

   lille

   Gefallen

   tjeneste

   während

   mens

   wir

   vi

   Schlange

   kø

   stehen

   stå

   in der Schlange stehen

   stå i kø

   Uddybende forklaring

   Darf ich er et høfligt spørgsmål om tilladelse. darf er 1. person ental i nutid af dürfen; grundformen bruges bl.a. om at have lov til noget. Spørgsmålsmønstret Darf ich ...? svarer til “Må jeg ...?” og kan genbruges med en anden handling: Darf ich hereinkommen? — “Må jeg komme ind?” dich er akkusativformen af det uformelle entalspronomen du. Her er det den person, som anmodningen rettes til, og den danske oversættelse “dig” støtter denne læsning. Sammenlign subjektformen du med objektsformen dich: Ich sehe dich. — “Jeg ser dig.” um ... bitten er en fast konstruktion for “bede om noget”. bitten er grundformen og står her efter modalverbet darf; modalverbet bærer bøjningen, mens det andet verbum står i infinitiv. I tysk står det, man beder om, efter um i akkusativ: Ich bitte dich um Hilfe. — “Jeg beder dig om hjælp.” I den givne sætning er um placeret før det, der bedes om, mens bitten kommer senere. kleinen betyder her “lille” og er den bøjede form af adjektivet klein. Adjektivet beskriver Gefallen og står i akkusativ maskulinum efter den ubestemte artikel einen; derfor får det denne svage endelse: einen kleinen Gefallen. Det er ikke Gefallen, der er adjektivets grundform. Gefallen er substantivet “tjeneste” eller “noget, man gør for en anden”. I denne konstruktion er det akkusativformen af maskulinumssubstantivet der Gefallen: einen Gefallen. Et genbrugeligt eksempel er Kannst du mir einen Gefallen tun? — “Kan du gøre mig en tjeneste?” während indleder her en tidsbisætning med betydningen “mens”. I en tysk bisætning med während står det bøjede verbum normalt sidst: während wir warten — “mens vi venter”. Ordet kan også bruges i andre tidslige sammenhænge, men her beskriver det, at handlingen foregår samtidig med hovedsætningen. wir er 1. person flertal, “vi”, og er subjekt for stehen. Det angiver den gruppe, som talerens “vi” tilhører, uden at sætningen alene fastlægger gruppens størrelse. Sammenlign wir stehen med ental ich stehe — “vi står” over for “jeg står”. Schlange er et feminint substantiv med grundformen die Schlange. I udtrykket in der Schlange betyder det ikke en zoologisk slange, men en kø. Præpositionen in står her med dativ, fordi der beskrives en position: in der Schlange — “i køen”. stehen betyder “stå” og er infinitiven af stehen. Her står den bøjede form stehen efter subjektet wir; 1. person flertal har altså samme synlige form som infinitiven: wir stehen. I tidsbisætningen står verbet til sidst. in der Schlange stehen er den samlede tyske konstruktion for “stå i kø”. Den kombinerer stedet eller køen (in der Schlange) med handlingen (stehen). I den givne sætning er den placeret inde i während-bisætningen: während wir in der Schlange stehen — “mens vi står i kø”. Samlet spørger taleren høfligt, om det er tilladt at bede modtageren om en lille tjeneste, og angiver, at spørgsmålet stilles, mens taleren og den relevante gruppe står i kø: “Må jeg bede om en lille tjeneste, mens vi står i kø?”

2. Sag mir, was du brauchst, dann kann ich dir vielleicht helfen.

   Fortæl mig, hvad du har brug for, så kan jeg måske hjælpe.

   Sag mir

   fortæl mig

   brauchst

   har brug for

   dann

   så

   kann ich

   kan jeg

   vielleicht

   måske

   helfen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Sag mir betyder her “fortæl mig”. Sag er imperativ af sagen (“at sige/fortælle”) til én person i uformel tiltale; imperativen bruger ikke subjektet du. mir er dativformen af første persons entalspronomen og betyder “mig” som modtager. Eksempel: Sag mir die Wahrheit. – “Fortæl mig sandheden.” brauchst betyder her “har brug for”. Grundformen er brauchen; brauchst er nutidsformen til du. I denne sætning står du som subjekt, og was er det, behovet gælder. Eksempel: Du brauchst Hilfe. – “Du har brug for hjælp.” dann betyder “så” og knytter den næste handling til det, der bliver sagt først. Her markerer det rækkefølgen: først skal modtageren fortælle, hvad vedkommende har brug for, og derefter kan taleren måske hjælpe. kann ich betyder “kan jeg”. kann er nutidsformen af modalverbet können til ich; modalverbet står på anden plads i hovedsætningen, mens ich er subjektet. Når können bruges sammen med et andet verbum, står dette normalt i infinitiv sidst: Ich kann helfen. – “Jeg kan hjælpe.” vielleicht betyder “måske” og gør udsagnet usikkert eller forsigtigt. Det ændrer ikke, hvem der kan hjælpe; det viser, at muligheden ikke fremstilles som sikker. helfen betyder “hjælpe”. Det er infinitiven af helfen, som står efter modalverbet kann; derfor bøjes helfen ikke i denne del af sætningen. helfen tager typisk en person i dativ, for eksempel Ich helfe dir. – “Jeg hjælper dig.” Samlet er strukturen: Sag mir, was du brauchst, dann kann ich dir vielleicht helfen. Først beder taleren modtageren om at fortælle, hvad modtageren har brug for. Dann indleder derefter resultatdelen, hvor taleren siger, at det måske er muligt for taleren at hjælpe modtageren. dir er dativformen af “du” og angiver den person, som hjælpen er rettet mod. Hele betydningen er: “Fortæl mig, hvad du har brug for, så kan jeg måske hjælpe.”

3. Könntest du meinen Platz freihalten, während ich etwas Wasser hole?

   Kan du holde min plads, mens jeg henter noget vand?

   Könntest du

   kunne du

   meinen

   min

   Platz

   plads

   freihalten

   holde fri; reservere

   während

   mens

   etwas

   noget

   Wasser

   vand

   hole

   henter

   Uddybende forklaring

   Könntest du er en høflig måde at bede én person om noget på: können betyder “kunne”, og könntest er 2. person ental i Konjunktiv II. Formen gør spørgsmålet mere forsigtigt end det direkte Kannst du ...?; du viser, at henvendelsen er til én person. meinen betyder her “min” foran Platz. Det er possessivformen af mein, og den står i akkusativ maskulinum ental, fordi Platz er det direkte objekt for freihalten. Sammenlign: mein Platz som grundled, men meinen Platz som direkte objekt. Det er meinen, ikke substantivet Platz, der viser denne bøjning. Platz betyder “plads” eller “sted”. I denne sætning er det en plads, som taleren allerede har eller bruger, og som den anden person skal holde fri. Flertal er Plätze. freihalten betyder “holde fri” eller “reservere”. Det er et sammensat, separabelt verbum: frei + halten. Efter modalverbet könntest står det i infinitiv til sidst: Du könntest meinen Platz freihalten. I en hovedsætning uden modalverbum kan den separable del stå sidst: Ich halte den Platz frei. — “Jeg holder pladsen fri.” während indleder her en ledsætning med betydningen “mens”. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst, hvilket giver während ich etwas Wasser hole. während kan også bruges om et tidsrum, men her forbinder det to handlinger, der foregår samtidig. etwas betyder her “noget” foran Wasser. Det angiver en ubestemt mængde, ikke et bestemt antal. Det kan også stå selvstændigt: Ich möchte etwas. — “Jeg vil gerne have noget.” Wasser betyder “vand”. Det er normalt et masseord og har intet flertalsbehov i denne betydning. etwas Wasser betyder derfor “noget vand”, ikke en bestemt portion. hole kommer af holen, “hente”. hole er 1. person ental i nutid: ich hole — “jeg henter”. I ledsætningen er ich den, der udfører handlingen, og fordi ledsætningen står efter während, kommer det bøjede verbum til sidst. Samlet bygges sætningen sådan op: Könntest du spørger høfligt, om den anden person kan gøre noget; meinen Platz freihalten angiver handlingen og pladsen; während ich etwas Wasser hole angiver, at det skal ske samtidig med, at taleren henter noget vand. Hele betydningen er derfor: “Kan du holde min plads, mens jeg henter noget vand?”

4. Das kann ich machen, wenn du in der Nähe der Schlange bleibst.

   Det kan jeg godt, hvis du bliver tæt på køen.

   Das

   det

   kann ich

   kan jeg

   machen

   gøre

   wenn du

   hvis du

   Nähe

   nærhed

   Schlange

   kø

   bleibst

   bliver

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” som en selvstændig henvisning til det, der skal gøres. Formen er et demonstrativt pronomen, ikke artiklen foran et navneord. kann ich består af kann, nutidsformen af modalverbet können for første person ental, og ich, “jeg”. können udtrykker her mulighed eller evne. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens det tilhørende infinitiv kommer til sidst: Ich kann warten — “Jeg kan vente.” machen er infinitiven af machen, “gøre/lave”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden zu. Her betyder Das kann ich machen samlet “Det kan jeg gøre”. wenn du indleder en betingelsesledsætning: “hvis du”. wenn bruges her til en betingelse, og du er anden person ental. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Nähe er substantivet “nærhed” og har grundformen die Nähe. I forbindelsen in der Nähe står det i dativ ental efter in, fordi der er tale om en placering. in der Nähe der Schlange betyder naturligt “i nærheden af køen”; der Schlange står her i genitiv og angiver, hvad nærheden gælder. Schlange betyder her “kø”, som den faste oversættelse viser. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde “slange”, men den betydning passer ikke til denne sætning. der Schlange er genitiv ental i forbindelsen “i nærheden af køen”. bleibst er anden person ental i nutid af bleiben, “blive/forblive”. Formen du bleibst bruges med du, mens infinitiven bleiben er grundformen. I denne betingelse betyder den, at du fortsat befinder dig tæt på køen. Eksempel: Wenn du hier bleibst, kann ich dich sehen. — “Hvis du bliver her, kan jeg se dig.” Sætningen samles sådan: Das kann ich machen siger “Det kan jeg gøre”, og wenn du in der Nähe der Schlange bleibst tilføjer betingelsen “hvis du bliver tæt på køen”. Hele betydningen er derfor: “Det kan jeg godt, hvis du bliver tæt på køen.”

5. Ich kann dort bleiben, wo du mich sehen kannst, und die Schlange im Auge behalten.

   Jeg kan blive et sted, hvor du kan se mig, og holde øje med køen.

   Ich kann

   jeg kan

   dort

   der

   bleiben

   blive

   wo

   hvor

   mich

   mig

   sehen

   se

   kannst

   kan

   Schlange

   kø

   im Auge behalten

   holde øje med

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her, at taleren har mulighed for eller evne til noget. kann er nutidsformen af modalverbet können for ich; sammen med et andet verbum står dette andet verbum normalt i infinitiv: Ich kann bleiben = »Jeg kan blive«. Et eksempel: Ich kann morgen kommen. = »Jeg kan komme i morgen.« dort betyder »der« og peger på et sted, som allerede er relevant i situationen. Sammen med bleiben bliver betydningen »blive der«. bleiben er infinitiv og betyder »blive« eller »forblive«. I denne sætning er det det første hovedverbum, som kann styrer. Et eksempel: Wir bleiben hier. = »Vi bliver her.« wo betyder »hvor« og indleder her en ledsætning, der beskriver stedet. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. mich er første persons entalsform som akkusativobjekt: »mig«. Det er den person, der bliver set i mich sehen; formen adskiller sig fra subjektformen ich. Et eksempel: Du siehst mich. = »Du ser mig.« sehen betyder »se«. Her står det i infinitiv, fordi det styres af kannst. Det konkrete objekt er mich, så mich sehen betyder »se mig«. kannst er nutidsformen af können med subjektet du: »du kan«. I ledsætningen står det finitte modalverbum sidst, mens infinitiven sehen står lige før: wo du mich sehen kannst = »hvor du kan se mig«. Et eksempel: Du kannst das sehen. = »Du kan se det.« Schlange betyder her »kø«, ikke et dyr. Substantivet er feminint: die Schlange; i ental har det samme artikel i nominativ og akkusativ, så die alene viser ikke kasus. I denne sætning er køen objekt for udtrykket im Auge behalten. im Auge behalten er et fast udtryk, der betyder »holde øje med« eller »holde under opsyn«. im er en sammentrækning af in dem, og Auge betyder »øje«, men hele udtrykket skal normalt læres som en samlet konstruktion. Et eksempel: Bitte behalten Sie die Tasche im Auge. = »Hold venligst øje med tasken.« Efter und koordineres to handlinger under det samme kann: bleiben og die Schlange im Auge behalten. Derfor betyder helheden: »Jeg kan blive der, hvor du kan se mig, og holde øje med køen.«

6. Das hilft, denn die Leute machen sich vielleicht Sorgen, wenn jemand verschwindet.

   Det hjælper, for folk kan blive bekymrede, hvis nogen forsvinder.

   Das

   det

   hilft

   hjælper

   denn

   for

   Leute

   folk

   machen … sich … Sorgen

   bekymrer sig

   vielleicht

   måske

   wenn

   hvis

   jemand

   nogen

   verschwindet

   forsvinder

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som subjekt for det, der hjælper; den præcise reference er ikke angivet i den faste sætning. Formen er den neutrale entalsform af det tyske demonstrative pronomen. Et tilsvarende eksempel er: Das ist wichtig. — “Det er vigtigt.” hilft kommer fra helfen — “at hjælpe”. Det er nutid, 3. person ental: helfen → hilft. Vokalskiftet i stammen hører til denne uregelmæssige bøjning. Eksempel: Sie hilft mir. — “Hun hjælper mig.” denn betyder “for” og indleder her en forklarende hovedsætning. I modsætning til et underordnende bindeord ændrer denn ikke hovedsætningens normale ordstilling: Das hilft, denn die Leute .... Leute betyder “folk” eller “mennesker”. Det er et flertalsord og har ikke en almindelig entalsform med samme ord. Når man vil omtale én person, kan man for eksempel bruge eine Person eller ein Mensch, afhængigt af betydningen. Her er Leute subjekt for machen. machen sich Sorgen er en fast konstruktion med betydningen “at bekymre sig”. machen er det selvstændige verbum, mens sich er et refleksivt pronomen, der hører sammen med subjektet die Leute; Sorgen står i flertal i denne faste vending. Eksempel: Ich mache mir Sorgen. — “Jeg bekymrer mig.” Pronomenet skifter efter personen: ich → mir, men betydningen af konstruktionen er den samme. vielleicht betyder “måske” og gør udsagnet usikkert eller muligt snarere end sikkert. Det ændrer ikke bøjningen af verbet. Eksempel: Vielleicht kommt er später. — “Måske kommer han senere.” wenn betyder her “hvis” og indleder en betinget underordnet sætning. I en tysk wenn-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst, som i wenn jemand verschwindet. jemand betyder “nogen” og er et ubestemt pronomen for en person uden nærmere identifikation. Det behandles grammatisk som ental, så verbet bliver 3. person ental. Eksempel: Wenn jemand anruft, sage ich Bescheid. — “Hvis nogen ringer, giver jeg besked.” verschwindet kommer fra verschwinden — “at forsvinde”. Det er nutid, 3. person ental: verschwinden → verschwindet. Formen passer til jemand, som grammatisk er ental. Eksempel: Der Mann verschwindet. — “Manden forsvinder.” Samlet består udsagnet af Das hilft (“Det hjælper”) og forklaringen denn die Leute machen sich vielleicht Sorgen (“for folk bliver måske bekymrede”), efterfulgt af betingelsen wenn jemand verschwindet (“hvis nogen forsvinder”). Hele betydningen er derfor: “Det hjælper, for folk kan blive bekymrede, hvis nogen forsvinder.”

7. Ich möchte nicht, dass jemand das Gefühl hat, dass ich mich vordränge.

   Jeg vil ikke have, at nogen skal føle, at jeg springer over i køen.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   nicht

   ikke

   jemand

   nogen

   das Gefühl

   følelsen

   hat

   har

   mich vordränge

   trænger mig foran

   Uddybende forklaring

   Ich möchte udtrykker et ønske på en høflig og forholdsvis blød måde: “jeg vil gerne” eller her, sammen med nicht, “jeg vil ikke”. möchte er en fast ønskende form, der hænger sammen med mögen; den kan stå foran en infinitiv eller, som her, foran en dass-sætning. Eksempel: Ich möchte gehen. — “Jeg vil gerne gå.” nicht benægter her selve ønsket: taleren ønsker ikke, at den følgende situation skal være tilfældet. Placeringen før dass-sætningen giver derfor betydningen “vil ikke have, at …”. jemand er et ubestemt pronomen med betydningen “nogen”. Det står som subjekt for hat og angiver ikke, hvem personen er. Formen ændres i andre kasus: Ich sehe jemanden. — “Jeg ser nogen.” das Gefühl betyder “følelsen” og indgår her i konstruktionen das Gefühl haben, dass ..., “have en følelse af, at ...”. Gefühl er substantivets grundform, og das viser, at substantivet er intetkøn; das Gefühl er bestemt ental. I denne konstruktion er det følelsen, man har: Ich habe das Gefühl, dass er müde ist. — “Jeg har en følelse af, at han er træt.” hat er tredje person ental af haben, “at have”. Her er jemand subjektet, så verbet står i tredje person ental: jemand hat. I dass-sætningen står det finitte verbum til sidst: dass jemand das Gefühl hat. mich vordränge kommer fra det refleksive, delbare verbum sich vordrängen, “at trænge sig foran”. mich er den refleksive form, der passer til subjektet ich, og vordränge er den samlede verbform i ledsætningen. I en hovedsætning deles verbet normalt: Ich dränge mich vor. — “Jeg trænger mig foran.” I en dass-sætning står den samlede form til sidst: dass ich mich vordränge. Hele sætningen bygges sådan: Ich möchte nicht + dass jemand das Gefühl hat + dass ich mich vordränge. Den betyder: “Jeg vil ikke have, at nogen skal føle, at jeg springer over i køen.” Den inderste dass-sætning forklarer, hvad personen skulle have følelsen af, og begge ledsætninger placerer deres finitte verbum sidst.

8. Wenn jemand fragt, kann ich erklären, dass du in der Nähe geblieben bist.

   Hvis nogen spørger, kan jeg forklare, at du blev i nærheden.

   Wenn

   hvis

   jemand

   nogen

   fragt

   spørger

   kann ich

   jeg kan

   erklären

   forklare

   dass

   at

   du

   du

   in der Nähe

   i nærheden

   geblieben bist

   blev/forblev

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder her en betinget ledsætning med betydningen “hvis”, som den faste oversættelse viser. Tysk wenn kan også bruges om “når” i andre sammenhænge, men her er den relevante betydning “hvis”. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst: Wenn jemand fragt. jemand betyder “nogen” og er et ubestemt pronomen. Det behandles grammatisk som ental, hvilket ses på fragt, ikke på jemand selv. Eksempel: Jemand wartet. — “Nogen venter.” fragt er nutidsformen af fragen (“at spørge”) i 3. person ental. Sammenlign ich frage (“jeg spørger”) og er/sie fragt (“han/hun spørger”). Her beskriver nutiden den situation, der udløser resten af sætningen; den siger ikke, at spørgsmålet allerede er stillet. kann ich består af modalverbet können (“kunne”) i 1. person ental, kann, og subjektet ich (“jeg”). kann udtrykker her mulighed eller evne: “jeg kan”. Når können bruges med et andet verbum, står det andet verbum normalt i infinitiv: Ich kann helfen. — “Jeg kan hjælpe.” erklären er infinitiven af erklären (“forklare”). Efter modalverbet står den uden zu. Her forklarer taleren noget, som introduceres af dass. dass indleder en ledsætning med betydningen “at”. Det markerer indholdet af det, taleren kan forklare. I en dass-sætning står det bøjede verbum til sidst. du er 2. person ental: “du”. Formen angiver grammatisk person og tal, men teksten identificerer ikke yderligere, hvem “du” henviser til. in der Nähe er et stedudtryk, bogstaveligt “i nærheden”. der er her den form, der hører til substantivet Nähe; hele udtrykket beskriver opholdsstedet. Det kan genbruges i Ich wohne in der Nähe. — “Jeg bor i nærheden.” geblieben bist er perfektumformen af bleiben (“blive/forblive, blive et sted”). geblieben er perfektum participium, mens bist er 2. person ental af sein (“være”), som fungerer som hjælpeverbum her. I tysk perfektum med bleiben bruges sein: Du bist geblieben — “Du blev/forblev.” I ledsætningen står participiet før det bøjede hjælpeverbum: dass du in der Nähe geblieben bist. Samlet bygges sætningen sådan op: Wenn jemand fragt (“hvis nogen spørger”) + kann ich erklären (“kan jeg forklare”) + dass du in der Nähe geblieben bist (“at du blev i nærheden”). Hele betydningen er derfor: “Hvis nogen spørger, kan jeg forklare, at du blev i nærheden.”

9. Ich weiß deine Hilfe zu schätzen. Ich werde mich beeilen.

   Jeg sætter pris på hjælpen. Jeg skynder mig.

   weiß … zu schätzen

   sætter pris på

   Hilfe

   hjælp

   Ich werde

   jeg kommer til at

   mich beeilen

   skynde mig

   Uddybende forklaring

   weiß ... zu schätzen betyder her »sætter pris på«. Det er en fast konstruktion med schätzen i infinitiv med zu; weiß er nutidsformen af wissen for ich. Helheden betyder derfor ikke blot »jeg ved«. Mønstret er etwas/jemanden zu schätzen wissen: »sætte pris på noget/nogen«. Eksempel: Ich weiß deine Geduld zu schätzen. — »Jeg sætter pris på din tålmodighed.« Hilfe betyder »hjælp«. Det er et feminint substantiv: die Hilfe; i deine Hilfe står det med det possessive bestemmelsesord »din«. Her betegner det den hjælp, som taleren sætter pris på. Eksempel: Danke für deine Hilfe. — »Tak for din hjælp.« Ich werde betyder her »jeg kommer til at« som begyndelsen på en fremtidskonstruktion. werde er nutidsformen af werden for ich; sammen med infinitiven beeilen placerer den handlingen i den kommende situation. werden er ikke det samme som wollen (»ville« i betydningen at ønske). Den faste danske oversættelse gengiver denne kommende handling naturligt med nutid: »Jeg skynder mig«. mich beeilen betyder »skynde mig«. beeilen er et refleksivt verbum, så det refleksive pronomen skal passe til personen: ich beeile mich, du beeilst dich, er/sie beeilt sich. I den observerede form er mich det refleksive pronomen, mens beeilen er infinitiven. Eksempel: Ich muss mich beeilen. — »Jeg må skynde mig.« Samlet bliver Ich weiß deine Hilfe zu schätzen til »Jeg sætter pris på din hjælp«. Derefter kombineres Ich werde med mich beeilen: den kommende handling er at skynde sig. Hele utterancen betyder derfor, i overensstemmelse med den faste oversættelse: »Jeg sætter pris på hjælpen. Jeg skynder mig«.

10. Komm einfach zurück, bevor die Schlange deutlich weiterrückt.

    Bare kom tilbage, før køen rykker sig ret meget.

    Komm

    kom

    einfach

    bare

    zurück

    tilbage

    bevor

    før

    die

    den

    Schlange

    køen

    deutlich

    mærkbart

    weiterrückt

    rykker videre

    Uddybende forklaring

    Komm er imperativformen af kommen for du: “kom!”. I en venlig direkte opfordring står verbet ofte først. Nutidsformer er ich komme, du kommst, er/sie kommt; imperativen Komm! bruger ikke kommst. einfach betyder her “bare” og gør opfordringen mindre omstændelig i tonen. Det er et adverbium, så det ændrer ikke form efter et navneord. Eksempel: Komm einfach herein. – “Kom bare indenfor.” zurück betyder “tilbage”. Sammen med kommen danner det den genanvendelige betydningsenhed zurückkommen – “komme tilbage”. I imperativen står Komm først, mens zurück står særskilt senere: Komm zurück! – “Kom tilbage!” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der endnu ikke skal være sket på det omtalte tidspunkt. I en tysk ledsætning med bevor står det bøjede verbum til sidst, som i bevor die Schlange ... weiterrückt. die er her den bestemte artikel foran Schlange. I denne brug viser den sammen med navneordets form en feminin entalform i nominativ: die Schlange. Artiklen die kan dog også have andre funktioner i tysk, blandt andet ved feminine navneord i andre kasus og ved flertal, så betydningen skal bestemmes af sammenhængen. Schlange betyder her “kø” og ikke et dyr. Navneordet er feminint: die Schlange, genitiv der Schlange, flertal die Schlangen. Eksempel: Die Schlange ist lang. – “Køen er lang.” deutlich betyder her “mærkbart” eller “ret meget” og beskriver graden af bevægelsen. Det er et adverbialt brugt adjektiv, så det bøjes ikke i denne funktion. Som selvstændigt adjektiv kan deutlich også betyde “tydelig”, for eksempel eine deutliche Antwort – “et tydeligt svar”. weiterrückt er den bøjede form i ledsætningen af weiterrücken, “rykke videre”. Den består af weiter (“videre”) og rücken (“rykke/flytte sig”); i 3. person ental nutid får rücken formen rückt, og i denne bevor-sætning står den samlede form til sidst: die Schlange rückt weiter bliver bevor die Schlange weiterrückt. Det er altså køen, der bevæger sig videre, ikke et udtrykt menneske, der flytter den. Samlet betyder Komm einfach zurück “Bare kom tilbage”. bevor die Schlange deutlich weiterrückt betyder “før køen rykker sig ret meget”. Hele ytringen er derfor: “Bare kom tilbage, før køen rykker sig ret meget.”